Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Cap. II.
Om Engeland.
SECT. I.
Om den Engelske Nations Art og Egenskab.
DEt Engelske Folk er et Legeme, sammensat af adskillige Nationer, besynderligen Sachser, Danske, Normænd og gamle Britannier; Deris Sprog iligemaade er sammenskrabed af adskillige Fremmede, besynderlig gammel Sachsisk, Latin og Fransk. Hvoraf det Engelske Sprog haver sin Oprindelse.De Angler førdte ind udi Landet med sig det Sachsiske eller Teutoniske Sprog, de Normænder det Franske, hvilket udi lang Tid blev lærdt udi Skolerne, og vare alle Engelands Lover, Rettergange, Prædikener og andre Skrifter paa Fransk indtil det 36. Aar af Edvardi 3. Regering.
Fra det Engelske Sprog begiver jeg mig til Indbyggernes Complexion, hvilken svarer til deris Clima; Thi de blive ikke forbrendte ud af Soelen, som udi de varme Lande, ey eller fordervede af Kul|100den, som udi de Kaalde, hvorfore der falder saa Engeland giver deylige Folckdeyligt Folk udi Engeland, som nogenstedsnogensteds]nogensteds] nosteds A (ved linjeskift)nogensteds] nosteds A (ved linjeskift) udi Europa, og er det Engelske Qvindekiøn en af de 6. Ting, som Engeland saa meget berømer sig af efter dette bekiendte Vers:
Anglia, Mons, Pons, Fons, Ecclesia, Fæmina Lana.
De Engelske ere almindeligen af sterk Helbred, men de blive fordervede ved deris kræsne Opdragelse; Thi, naar dem fattes got madmad]mad] mod A mad] mod A besynderlig Kiød, blive de strax syge, derfor siger man gemeenligen, at en Skot kand snart svelte en Engelænder ud. Heraf kommer det, at de Engelske Soldater ere best udi deris første FelttogFelttog]Felttog] Feltog A; Feltog SS Felttog] Feltog A; Feltog SS , men blive meget svekkede ved de lange Besverligheder, som Krigen fører med sig, hvilket den berømte Printz Mauritz af Oranien i agt tog, og derfor brugte dem medens det Engelske De Engelender ere stridbare og agte deris Liv gandske lidet.Kiød laae dem endda udi Maven, saasom han skiemptviis plejede at sige, ellers ere de meget stridbare og tappere, og agte deris Liv gandske lidet, hvorfor bemelte Printz Mauritz brugte dem til de allerfarligste Verk. Det er ikke rart udi Engeland at omkomme sig selv, endog for ringe Aarsager. Een Engelsk Statsman taler om en fornemme ung Hofmand der styrtede sig selv udi Thamsen, alleene fordi han eengang havde faaet nogen haard Tiltale af |101sin Konge: Item om en anden, der skiød sig selv ihiel, formedelst et Giftermaal, somsom]som] som som A som] som som A blev hannem afslaget, hvoraf kand sees, hvor lidet de agte deris Liv. Om deris Modighed vidne noksom de Landskabe Wales og Irland, hvilke de have undertvunget, item Frankrige, som de saa tit have haft ved Vingerne, og endelig udi Henrici 5. Tid gandske bragt under Fødder.
Det Spanske Monarchie skal ey eller roese sig af de Engelske Kriger besynderlig udi Dronning Elisabeths Regiering, da det bekom saadane veldige Ørefigen, som det endnu ligger paa Knæ efter. Udi denne itzige Krig med Frankerig have de ikke eller draget deris Sverd forgievis, hvilket udviiser de u-hørlige store Sejervindinger udi Nederlandene. Udi Søe-Væsen ere de besynderlig gode, og give intet andet Folk efter. Holder meget af dem selv.De blive gemeenligen beskyldet for Hoffærdighed, og at see andre Nationer over Akselne, hvilket og er sandt; Aarsagen der til er det herlige Land, og den overflødige Rigdom, som de leve udi, saa man derfor ikke kand forundre sig over, at de Engelske holde noget af dem selv. Den gemeene Pøbel udi Engeland er sandelig saa slem, som den er at finde nogensteds; Fornemme Folk derimod, saasom Nobility og Gentry ere saa høflige og omgengelige, at Fremmede ikke |102noksom kand berømme dem,dem,]dem,] dem A dem,] dem A til Kunster og Handverker ere de beqvemme, men langt fra ikke saa vindskibelige, som Nederlænderne, thi gemeenligen, naar en Engelsmand har arbeidet een Time, maa han forfriske sig den anden med et Glass Øel og en Pibe Tobak. For samme Aarsag kand de ikke vel fordrage de Franske Kunstnere, som boe iblant dem, efterdi de ere ideligen geskæftige udi deris Arbeyde. De bære derforuden ogsaa et stort Had til den Nation, og er deris gemeenlige Mundheld: French Dog Franske Hund naar de ville skielde paa nogen. Saa moedige og hidsige de Engelske udi alle andre Tilfælde ere, saa taalmaadige ere de mod Det Engelske Fruentimmer haver store Friheder.deris Hustruer, hvilke gemeenligen føre Commando udi Huuset. Ja Fruentimmeret haver der fast større Frihed end udi noget andet Land, saa Italienerne der udover sige: Dersom man lagde en Broe over Canalen, skulde alt Qvindekiøn udi Europa løbe til Engeland. De Engelænder have ogsaa et Ordsprog, at Engeland er Qvindernes Paradiis, Tienernes Skierds-Ild og Hesternes Helvede.
Boglige Kunster blomstre udi Engeland.Angaaende Boglige Kunster, da ere de udi Engeland paa den høyeste Spitze, hvilket noksom udviise de mangfoldige stoere Mænd, som Engeland stedse haver været fuld udaf, blant hvilke Cantzleren |103Thomas Morus, som satte Lærdom paa Foede udi Engeland, Henricus Spelmanus en berømmelig Antiqvarius, Cambdenus kaldetkaldet]kaldet] kaldet, A kaldet] kaldet, A de Britanniske Øers Pausanias, Seldenus en Mand af almindelig Lærdom, udi Digte-Kunsten, Sidney og den berømte Spencer, Michaël Drayton den Engelske Ovidius &c.
Udi Theologien Alcuinus, een af dem, der lagde Grunden til det Sorbonske Academie til Paris, Beda, hvilken for sin Gudfrygtighed og Lærdom var kaldet den Ærværdige,Ærværdige,]Ærværdige,] Ærværdige A Ærværdige,] Ærværdige A Wiklef og Walden hans Modstander. Efter Reformationen Jewel Biskopen af Salisbury en Mand af en uendelig Læsning, Doct. Whitaker, som har fegted mod den Navnkundige Belarminum &c.
Jeg vil ikke tale om dem, som have leved udi disse sidstesidste]sidste] fidste A sidste] fidste A Tider, og endnu ere ved Magt, eftersom det vilde blive for vitløftigt. Der findes en stor Haab ypperlige Mænd Kongelige Societætudi det Kongl. Societæt, hvilket blev indstiftet udi Cromwels Tider, af private Personer, og er, siden bekræfted, og værdiget med det Kongl. Navn af Carl 2. hvilken giorde sig selv til Hoved derfor, og derved opmuntrede ikke alleeneste de fornemmeste Engelænder, men endogsaa tillige med Fremmede at blive Lemmer der|104af. Udi samme Societæt er en Præsident, Raad og andre Lemmer, deris Devise er Nullius in Verba, efterdi de ville selv forsøgeforsøge]forsøge] forsoge A forsøge] forsoge A alting. Naar en har opfundet noget nyt, blive der forordned Commissarii at oversee saadant, og dersom de finde det for got, bliver der giort en Prøve udi Nærværelsen af den heele Forsamling, hvilken bliver holden hver Onsdag. Af dette kand man see, hvor u-billig den Character er, som Scaliger giver de Engelske, i det han kalder dem Stolidos, Amentes, inertes, taabelige, galne, og u-duelige, da tvert imod skarpsindigere Hoveder ikke findes nogen steds; Thi efterdi de af Naturen ere hengivne til Tungsindighed, og den sorte Galde, ere de ogsaa begavede med stor Skarpsindighed, og derfor, naar de gaae den rette Vey, giøre de forunderlig Fremgang udi de Videnskaber, de legge sig efter; Men den samme Tungsindighed foraarsager ogsaa, at der udi Engeland er en haab daarlige Mennisker, hvilke fatte mange selsomme Meeninger, og forsvare dem med største Haardnakenhed.
SECTIO II.
Om Religionen udi Engeland.
DEn Christelige Religion blev allerførst indført udi Engeland Anno 596. omendskiønt den Lærde Biskop Stillingfleet holder for, at St. Paul stiftede den første Christne Kirke udi Engeland, hvis Meening jeg her ikke vil saa nøye randsage. Vist Naar den Christelige Religion blev inførdt udi Engeland.nok er det, at udi bemelte Aar 596. var det gandske Land nedsunked udi den Hedenske Mørkhed; men da blev den Munk Augustinus sendt af Pave Gregorio den Store did hen at forplante den Christlige Religion, og blev samme Augustinus giort til Erke Bisp af Cantelbury, men maatte være undergiven den Romerske Kirke. Saaledis blev den Engelske Kirke stedse under Pavernes Lydighed, og levede udi de Romerske Vilfarelser, indtil Henric 8. afkastede det Pavelige Aag, og lagde Grunden til Reformationen udi Engeland, hvilken efter stor Besværlighed blevblev]blev] hlev A blev] hlev A instifted af den berømmelige Dronning Elisabeth Anno 1562. Lærdommens Puncter bestaae af 39. Articuler, bekræftede af Dronningen og Parlamentet. Her maa jeg igien efter min vedtagne Maade melde noget om hvad Skiebne og |106Forandring Religionen udi Engeland siden Lutheri Reformation har været undergiven.
Da Lutherus begyndte Reformationen udi Tydskland lod Henricus 8. som da Den Engelske Kirke absondrer sig fra den Romerske Stoelregierede udi Engeland, see saa stor NidkierhedNidkierhed]Nidkierhed] Nidkierbed A Nidkierhed] Nidkierbed A for den Romerske Lærdom, at han med egen Haand skrev en Bog mod Lutherum, og der udi forsvarede besynderlig de 7. Sacramenter, hvilket stod Pave Leo X. saavel an, at han gaf Kongen den Titul: Troens Forsvarer; Men dette Venskab mellem ham og det Pavelige Sæde fik snart en Ende, eftersom Pave Clemens ikke vilde give sitsit]sit] fit A sit] fit A Samtykke til den bekiente Ægteskilsmisse, thi Henricus blev derover saa ophitzet, at han kastede sig op til Hoved for den Engelske Kirke, skilte paven ved den saa kaldte Peters Penge og andet geistlig Goeds, forkastede Helgenes Tilbedelse item Skiertz-Ild, tillod Præsterne at gifte sig, gav Munkerne og Nonnerne Lov at forlade deris Klostere, og forbød sine UndersatterUndersatter]Undersatter] A; Undersaatter SS Undersatter] A; Undersaatter SS under Lifs Straf at erkiende Paven for Kirkens Hoved; Alle de, som satte sig mod dette hans foretagende, lod han uden Naade henrette, saa at der for Religionens skyld under hans Regiering, maate døe over 70000. Mennesker, blant hvilke den lærde Cantzler Thomas Morus og Johan Fi|107scher Biskopen af Rochester. Dog vilde han ingenlunde modtage enten Luthers eller Zwinglii Lærdom, efterdi han var besynderlig forbittred paa Luther, der hafde svaret saa plumpt paa hans Skrift, var derfore Engeland udi hans Tid hverken Papistisk eller Reformered, dog Grunden blev lagt til den Edvardus 6. første Reformerte Konge udi Engeland.paafølgende Reformation under hans Søn Edvardo, udi hvis u-myndige Aar Hertugen af Somerset en god Protestant kom atat]at] af A at] af A forestaae Regieringen. Samme Somerset lod ikke alleene Edvardum opdrage udi den Reformerte Religion, men end og bragte den ind udi det heele Rige, men at Reformationen da ikke ret kunde feste Rødder udi Engeland, foraarsagde Edvardi hastige Død, thi hans Syster Maria, som fuldte ham efter udi Regieringen var en ivrig Papist, og derfor forfuldte de Protestanter baade Den Reformerte Religion undertrykkes af Dronning Maria.med Sverd og Ild. Blant andre, som for Religionens skyld bleve henrettede var ogsaa Thomas Cranmerus Erke-Biskopen af Canterbury, omendskiønt han ved sin Forbøn udi Henrici 8. Tid havde frelst hendes Liv. Til at indføre Papisterne igien, brugte Dronningen fornemmelig den bekiendte Cardinal Polum, ved hvis Hielp Engeland blev inden kort Tid bragt under Pavens Lydighed igien, dog kunde hun ikke bringe Kirkens Goeds tilbage, eftersom de største Familier, som havde dem |108udi Hænderne, derudover vilde giøres afspendige.
indføres igien udi Riget af Dronning Elisabeth.Men, da den berømmelige Dronning Elisabeth kom at sidde paa Thronen, fik Piben en anden Lyd, og bekom Papisteried sin Afskeed udi Engeland. I Begyndelsen stillede hun sig meget kaaldsindig an, saa man ikke kunde slutte, hvilken Religion hun var tilgenejen, men udi det Aar 1559. slog hun sig endelig løs, og bekiendte sig til den Reformerte Religion, og ved en Parlaments Act lod beskikke Protestanske Biskoper, dog ikke paa eengang, men efter Haanden. Lod ogsaa under viss Straf paabyde de Roman-Catholske hver Søndag at gaae udi de Protestanske Kirker, og opsette en Religions Eed, hvilken de skulde aflegge til hende, som Hoved for Kirken udi Engeland. Dog lod hun, paa det Gemytterne ikke skulde blive formeget forbittrede, de udvortes Ceremonier blive uforandrede. Dette stod en Deel Geistlige ikke an, hvilke vilde have Religionen indretted udi alle Maader efter den Genevesiske Maade og bare et stor Had til Hierarchiet og Biskoperne, sampt alle andre Ceremonier, der hafde mindste Smag af Papisteried, foregivende, man burdte gandske udfeye den Papistiske Suurdej, og Puritaner.derfore bleve kaldte Puritani, item Non-Conformister, Separatister, eller Brounister. Kong |109Jacob, som fuldte hende udi Regieringen var en stor Fiende af disse Puritaner, og derfore af yderste Magt understyttede Biskoperne og den Kirke-Regiering, som Dronning Elisabeth hafde indstifted, hvilken han holdt for var meest overeensstemmende med et Monarchisk Regimente, og derfore plejede gemeenligen at sige: No Bishop, No King, Ingen Biskop, Ingen Konge. Eftersom nu Religionen udi SkotlandSkotland]Skotland] Skootland A; Skootland SS Skotland] Skootland A; Skootland SS var StridStrid]Strid] Slud A Strid] Slud A udi den Engelske Kirke.indstifted paa den Puritanske Maade, arbeydede han af yderste Magt paa at indrette den paa samme Maade, som den var udi Engeland, og omendskiønt det Skotske Parlament med Hænder og Fødder satte sig derimod, gik Kongen dog igiennem dermed, og indrettede en nye Kirke-Regiering udi Skotland, dog han hafde neppe vendet Ryggen førend den gemeene Mand var udi Haar paa Bisperne, og med Magt vilde have Religions-Sagerne paa forrige Foed igien.
Kong Carl tragter forgiæves at indføre en Religions-Liighed udi Engeland og Skotland.Hans Søn Carolus, som fuldte ham udi Regieringen, satte sig for gandske at udrydde Puritanismum, og indføre en Religions Lighed baade udi Engeland og Skotland, til hvilken Ende han lod opsette en Kirke-Liturgie, og gav Befalning at alle skulde rette sig derefter. Udi saadant Forset blev han ikke lidet bestyrket af Erke-Bispen til Cantelbury William Laud |110en meget hidsig Man, og de Puritaners døds Fiende, hvilken der ud over, da Rebellionen tog Overhand, maatte miste sit Hoved. Saadant Kongens foretagende foraarsagede stor Mißfornøjelse blant de Puritaner, besynderlig udi Skotland, hvor der udi en Sammenkomst holdetholdet]holdet] holdet, A; holdet, SS holdet] holdet, A; holdet, SS til Glascow 1638. blef giortgiort]giort] giørt A giort] giørt A et Covenant, eller Forbund imod bemelte Liturgie, og beslutted at forsvare samme Covenant med Liv og Goeds mod Kongen.
At forekomme denne U-lempe, tog Kongen sin Tilflugt til det Engelske Parlament, for hvilket han besværede sig over de Skotters foretagende, og fremvisde dem adskillige forrederske Breve fra Skotland, som han hafde optaged, men Parlamentet lod sig aldeelis ikke bevæge deraf. Tvert imod, som det Nedre Huus bestoed meest af Puritaner, blev det Skotske Covenant holdet for got og bekræftet. Endelig brød den Ild ud baade udi Engeland og Skotland, som saalenge hafde ligget skiult under Asken, og en blodig Krig begyndtes immellem Kongen og Parlamentet, hvorudi Parlamentet, som bekiendt er, fik Overhaand, nødde Kongen at flye til Skotland, og siden kiøbte ham af de Skotter for 400000. Pund Sterling. Ald denne Ulykke hafde Kongen de Presbyterianer eller de Puritaner at tilskrive. Men at man gik videre |111fort og besmittede Independenter skille Kongen ved Livetsig med det Kongl. Blod, foraarsagede de saa kaldte Independenter, hvilken Sect siden 1642. hafde taget stor Overhaand udi Engeland. Disse Independenter, om hvis Lærdom skal tales siden, fik under det Skin af en hellig Iver, ikke alleene meget at sige udi Parlamented, men endog snege sig ind baade i Civile og Militaire Forretninger, ja alle Platzer, som bleve ledige udi Parlamented, bleve besatte ud af deres Parti. Over dette begyndte de Presbyterianer eller Puritaner at see skeelt paa dem, og derfor giorde et Forslag udi Parlimented, at en Deel af Krigshæren maatte sendes til Irland, nogle faa alleeneste at holdes udi Engeland og Resten bekome Afskeed. Dette stoed de Independenter ikke an, saasom de fornumme, at dette Forslag var ikkun henseed paa at svække deris Parti: Ja den listige Cromwel, der var ligesom Hoved for dem, svatzede saalenge for Soldaterne, at de reiste sigsig]sig] fig A sig] fig A op imod Parlamented, toge Kongen med Magt af deris Hænder, bemægtigede sig London og casserede alle de Lemmer udi Parlamented, som vare dem imod. Derefter anordnede de en Ræt af 150. Personer af hvilken Kongen blev dømt fra Livet og Halshuggen.
Religionens Tilstand forandres udi Cromvels Tid.Derpaa blev Hierarchied og Biskoperne afskaffede, og et Landemoede sammen|112kaldet, hvilket lod udgaae Troens Bekiendelse og den store og lille Catechismum, der bleve antagne udi alle Kirker. Udi Engeland blev ingen tvungen til at antage det, men i Skotland maatte de, enten de sang eller pibede, det samme underskrive og samtykke. Men, som Parlamented formedelst den U-eenighed blant Lemmerne og den Borgelige Krig ikke strax kunde indrette nogen vis Kirke Orden, og lod enhver have SamvittighedsSamvittigheds]Samvittigheds] Sanvittigheds A Samvittigheds] Sanvittigheds A Frihed, udspiirede der mange daarlige Secter, hvilke opfandte sig nye Religioner, holdte Drømme for Troens Articuler, og jo meere deris Meeninger ginge fra Kirke Orden jo helligere indbildte de sig de Vare.
Settes paa forrige Fod igien af Carolo 2.Udi saadan Tilstand var Religionen udi Engeland udi Cromvels Regiering. Men, da Carolus 2. kom at sidde paa sine Forfædres Throne igien, maatte de Herren Puritaner her under igienigien]igien] gien A igien] gien A , og Biskoperne komme til forrige Magt og Værdighed, hvilket var sandeligt et af de største og vanskeligste Verk, som nogen sinde kunde foretages, dog gik Kongen lykkelig igiennem dermed. Qvækerne kunde besynderlig ikke faae denne Forandring i deris Hoved og derfor 1661. begynde at rebellere mod Kongen, men man gaf dem strax saa meget at bestille, at de maatte krybe til Kaarset, og give sig til Freds.
|113Saa stor Anfegtning den Engelske Kirke havde haft af de Puritaner og De Papister foruroelige Riget.Independenter, saa meget blev den siden trued af Papisterne, thi saasom Kongens Broder Jacobus Hertugen af Yorck, der var den nermeste Arving til den Engelske Crone, bekiendte sig til den Romerske Religion, snege sigsig]sig] fig A sig] fig A adskillige Roman-Catholske ind udi Riget, forhaabende, de under hans Regiering skulde spille Mestere udi Engeland. At Test.forekomme saadant giorde Parlamented en Lov kaldet Test, ved hvis Kraft enhver maatte aflegge en Religions-Eed, naar han skulde antages til nogen Bestilling udi Engeland, hvorved alle Papister bleve udelukte, ja Kongens Broder selv kunde derover ikke komme til Regieringen, med mindre han forandrede Religionen. End ydermeere Parlamented arbeydede paa at spille Kronen udi Hertugens af Montmouth Hænder, som var Kongens naturlige Søn, og derfor foregav, han var føed af et lovligt Ægteskab, men det kunde altsammen intet hielpe, eftersom Kongen for sin Broders Skyld erklærede, at han ingen retmessig Søn hafde afled.
Dette foraarsagede, at de ikke kunde formeene hannem Kronen, men maatte lade Arve-Retten have sin Gang, saa at Hertugen af Yorck, efter Kong Carls Død kom til Regieringen, efterat han havde for|114sikred Undersaatterne om at lade Religionen udi alle Maader blive udi forrige Stand. Dette holdt han ogsaa i Begyndelsen, men, saa snart han var bleven fast udi Sadelen, og havde dempet denden]den] dem A den] dem A Montmouthske Rebellion, Kong Jacob søger at indføre den Papistiske Religion udi Engeland igien.tog han sig for at inføre efter Haanden den Romerske Religion igien. Det meeste som hindrede ham derudi, var ovenbemelte Test, og den saa kaldte Pœnal Lov, hvilket foraarsagede, at han tog sig fore at afskaffe samme Love, og til den Ende lod 1687. anordne en Religions-Commission, og giorde Forslag om samme Love ikke kunde afskaffes, men Bisperne vilde ingenlunde give deris Samtykke dertil, hvorfor de Men forgiævesMen forgiæves]Men forgiæves] Menforgiæves A Men forgiæves] Menforgiæves A .Fornemste af dem bleve satte udi Londons Tower. Dette, saavelsom andet foraarsagede den bekiendte Opstand 1688. udi Engeland, og at Kong Jacob blev skildt ved Scepter og Krone. Siden den Tid have de Engelske ved adskillige Parlamens-Acter forebygged den Romerske Religions videre Opkomst udi Engeland, ja endogsaa forflytted Kronen paa den Protestantske Linie.
Den saakalte Engelske Kirke er den Religion som hersker udi Engeland.Af dette kand man see at den Religions-Form, som Dronning Elisabeth indstiftede udi Reformationens Begyndelse, er den, som nu omstunder hersker og haver meest at sige udi Engeland, og bestaar af 39. Articuler, hvilke enhver maa samtyk|115ke, og underskrive, der nyder nogen Forfremmelse udi den Engelske Kirke. Alle de som ikke stemme over eens med denne Lærdom, blive med eet Ord kaldet Dissenters eller U-eensstemmige, og ere enten Papister eller Protestanter.
De Papister ere udi slet Tilstand i Engeland.Angaaende Papisterne, da ere de nu omstunder udi slet Tilstand udi Engeland, eftersom deris Religion allevegne er forbuden at øves, ja de Engelske Konger have udi disse sidste Tider holdet det for Rigets Interesse at undertrykke den Roman-Catholske Religion, og forordnede Kong Jacob, at enhver undersaat udi sin Hyldings Pligt skulde forsvære Pave Dommet, ikke dismindre er der dog endnu en temmelig Deel Papister udi Landet, thi udi den almindelige Optegnelse 1695. befandtes at være udi det Erke-Biskopdom Cantelbury og dets tilhørende Stifter 23956. og udi Erke-Bispedommet Yorck 11978.
Presbyterianer.De andre Dissenters, som regnes for Protestanter, have deelt sig udi mange Secter, saasom de Presbyterianer, hvilke ere de Fornemmeste, saa kaldet, efterdi de lade sig regiere af Presbyteris eller de Ældste, disse ere de nærmeste udi Lærdom med Kirken af Engeland.
|116IndependenterDernest ere de Independenter, eller Congregationalister, saa kaldede efterdi en Forsamling regierer sig selv, og vil ikke være undergiven andre, for dem var Cromwel Hoved udi det stoere Oprør.
Anabaptister.De Anabaptister, saa kaldet efterdi de omdøbe saa mange, som komme i deres Samqvem.
Iblant disse Secter igien besynderlig de Independenter ere nogleere nogle]ere nogle] nogle ere A; nogle ere SS ere nogle] nogle ere A; nogle ere SS Millenarianer, som troe, at Christus skal oprette et Jordiske Rige paa 1000. Aar.
QvækereDerforuden er der og en anden underlig Sect, kaldet Qvækere eller Skielvere, paa Latin Trementes, efterdi de skielve og bæve, naar de vente paa Aandens Indskydelse, de forkaste ald Kirke Orden og Sacramenter, og paastaae at have et indvortis Lys, som leder paa Sandheds Vey. De holde alle Mennisker lige gode, og derfor bevise ligesaa liden Ærbødighed til en Konge, som til en Bonde. De blotte aldrig Hovedet for Nogen og sige Du til alle, og, saasom Dagers og Maaneders Navne ere af Hedenske Oprindelse, ville de ikke kalde dem, som vi, men sige: den Dag kalded Tiisdag, den Maaned kaldet Augustus &c.
|117Alle disse Dissenters, foruden de Roman-Catholske blive tilstedet at øve deres Religion udi Engeland, naar de aflegge efterfølgende Eed.
I Do Sincerely promise, and solemly declare before God and the World, that i will bebe]be] ve A be] ve A true and faithful to Qveen ANNE: AndAnd]And] An A And] An A i solemly profess and declare, that i do from my heart abhor, detest and renounce as impious and heretical that damnable doctrine and position, that Princes, excomunicated, or deprived by the Pope, or any authority from the see of Rome, may be deposed, or murthered by their subjects or any other Whatsoever. And i do declare, that no foreign Prince, Prelate, State or Potentate hath or ougth to have any power, jurisdiction, superiority, preeminence or authority ecclesiastical or Spiritual within this Realm.
Religions-Eed.JEg lover og forklarer for GUD og den heele Verden at være Dronning ANNA troe og underdanigunderdanig]underdanig] under.danig A underdanig] under.danig A . Iligemaade bekiender og erklærer Jeg at have Afskye til den |118skadelige og fordømmelige Lærdom, at Konger og Førster, som excommuniceres af Paven eller anden Myndighed fra det Romerske Sæde kand afsettes og omkommes af sine egne Undersaatter eller andre, og erklerer Jeg videre, at ingen fremmed Herre, Prælat eller Stat haver nogen Magt, Jurisdiction, Højhed og Myndighed Geistlig eller Verdslig udi dette Rige.
SECTIO III.
Om Engelands Frugtbarhed og Herlighed.
HOlland er berømt for dens Konst-Stykker, men udi Engeland maa man forundre sig over Naturens Verk. Saa man vel maa sige, at, ligesom Italien er en Have for de Sydlige Parter udi Europa, saa maa Engeland kaldes for den Nordlige Deel, Engeland er det Nordiske Paradiß.dog er det ikke alle stæder lige frugtbar, thi den Part, som ligger mod Vesten, er Klipagtig, saasom udi Cornwal og Wales, men Resten er slet og heel frugtbar. Det fornemmeste Bierg er den saa kaldte Engelske Apenninus, som løber fra |119Syden til Norden, og ligesom deeler Engeland udi tvende Parter, nemmelig den Vestlige og Østlige.
Da samme Land faldt udi de Romeres Hænder, bleve de saa indtagne deraf, at de lode, for at forsikre det for de Picters Indfald, som da beboede Skotland, bygge en Mur fra den tydske Søe til den Irlandske, strekkende sig hen ved 80. Engelske Miile, og siden de Sachser for at hindre de gamle Britanniers Infald, som boede udi Wales, giorde et Dige hen ved 90. Miile lang immellem Wye og Dee.
Engeland har overflod af alle Ting, som udkræves til Menniskets Underholding, iligemaade det som tiener til Vellyst, foruden at det fattes Olie og Viin, og andet, som gemeenligen savnes udi Europa, dog kunde de have saamegen Viin, som var til Nødtørftighed, hvis ikke Nationen lagde sig saa meget efter Skibsfart, og bragte Viinen med mindre Bekostning ind udi Landet, end om den skulde plantes. Der er en besynderlig Mængde af Korn og Qvæg og det saa got som nogensteds er at finde. Engelske Faar ere de skiøneste udi Europa.Der er en stor Mængde af skiønne Hæste, og besynderlig de beste Faar udi heele Europa, som give den skiønne Uld, hvoraf forarbeydes det Navnkundige Engelske Klæde. Det er vel bekiendt, at man |120udi Frankerige ikke kand giøre got Klæde, uden de mænge det med en tredie, eller i det ringeste med en fierde Part af Engelsk Uld. Det beste og fineste kommer fra Lempster udi Herefordshire, fra Cotswold udi Glocestershire og fra den Øe Wight udi Hampshire, hvilket er saa fiint, at der bliver giort Klæde deraf hart ad ligesom Silke. En utroelig stor Mængde deraf bliver ført til fremmede Stæder.
Der ere ingen Ulve udi Engeland.Det mangfoldige Qvæg løber adspred uden Hyrde, og uden Frygt, efterdi der ere ingen Ulve udi Engeland, hvilket meenes at være kommen deraf, at Edgar den Sachsiske Konge forandrede den Skat, som han Aarligen bekom af de Walske Fyrster, Aarsag dertil.til 3000. Ulveskind, hvorud over de Walske bleve saa ivrige udi at jage og skyde Ulve, at de udi en Hast rensede Engeland fra disse skadelige Dyr, hvor vel jeg troer, at de store Engelske Hunde ere uden Liige.Engelske Hunde, som udi Styrke og Grumhed ikke nogen steds udi Verden have deris Lige, have giort det meeste der til. Een af disse Hunde besynderlig af dem som kaldes Buldogs, kand figte imod en Oxe, Biørn, Tiger eller Løve, og forlader ikke sit Græb, førend han har faaet Seyeren, eller selv bliver liggende. Udi Caroli 2. Tider blev en Løve omkommen af saadan en Hund.
|121Saa stridbare ere ogsaa de Engelske Haner, hvilke Indbyggerne lade figte mod hver andre for Tiidsfordrif, og sette store Gevinster paa dem, til den Ende lade de dem vel fæde, og styrke dem ved en besynderlig Spise. Men det er at merke, at, saasnart disse Haner og Hunde komme uden Lands, miste de deris Mood.
Engeland er ogsaa vel forsyned med Metall besynderlig med Tin og Blye. Der Det Engelske Tin er det beste udi Europa.kand sandelig intet Tin lignes ved det Engelske, hvilket er hart ad at see som Sølf, og derfor bliver førdt allevegne. Cornwal giver det beste Tin, og Darbyshire det beste Blye.
Ellers er der udi Engeland en tyk Luft, og er om Vinteren saadan Taage og Regn, Udi Engeland falder ustadigt Veyerligt.at man sielden seer Soelen, hvilket foraarsager adskillige slags Sygdomme. Vejret er og saaog saa]og saa] ogsaa A og saa] ogsaa A ustadig at man gemeenligen siger, i Engeland kand man paa een Dag føle alle 4. Aaretstider; HvorudoverHvorudover]Hvorudover] Horudover A Hvorudover] Horudover A den Spanske Gesandt Don Borgomanero, da han udaf Carolo 2. blev adspurt hvad ham syntes om Engeland, svarede: Meget vel, alleeneste det stod ham ikke an, at han hver Morgen maatte trette med sine Cammer-Tienere, om han skulde tage sin Sommer eller Vinter Klædning paa.
|122Engeland er FolkerigEngeland er ogsaa meget Folkerig. Mr. King siger udi hans for nogle Aar siden giorte Overslag, at der er udi Engeland 5. Million Mennesker, at samme Mr. King regner der iblant 1300000. Betlere, synes udi saadant rigt Land fast utroeligt, uden Indbyggernes Ladhed i at arbeyde saadant kand forvolde. Kong Henric 8. havde udi sin Tid saadan Tanke om Engelands Styrke og Herlighed, at han førdte til Symbolum, Cui adhæreo præest og var den da saa sterk, hvad vil den nu være siden den har tagen saa meget til udi Handelen, og er bleven foreenet med Skotland. Vid. Memoires de Jean de Wit part. 2.
SECT. IV.
Om den Engelske Handel.
DEn Engelske Handel bliver førdt ved tvende Veje, hiemme og uden Lands. Til Indenlandske Handel.den Indenlandske Handel er London ligesom et Centrum, derfra komme de mangfoldige Vogne til Lands og den store Haab smaa Skibe til Vands. Til at imodtage det som kommer til Lands, regner man udi London 150. Huuse, hvor Vog|123ne fra adskillige Steder komme at losse, og hvorfra de paa visse Timer gaae bort igien ladne med Londons Vare.
Hvor stor den Indenlandske Handel er til Søes, kand man slutte af den store Haab Skibe og Søefolk, som alleene blive brugte til Steenkul Handelen nemmelig 500. Skibe blive holdte, som seyle ideligen til og fra Newcastle, hvis Søemænd ere de beste udi Engeland.
Er derfore den Indenlandske Handel af saadan Vigtighed, da maa vi vel slutte Udenlandske Handel.at den Udenlandske er af langt større. Engeland kand vel holde sig foruden den Udenlandske Handel, thi der fattes intet som kand tiene til Liveds rigelige Underholdning, hvilket ikke kand siges om Holland, som kieppes med Engeland udi Handelen, men som den udenlandske Handel er meget nyttig for at komme de fattige til at arbeyde, og forfremme Konster og Handverker, saa er den et virkeligt Middel at berige et Folk, og giøre det sterkt og anseeligt for andre. Engeland derfore handler udi alle Verdens Parter. Den Engelske Ulde-Handel er meget vigtig.Dens fornemmeste Vare ere Uld, hvoraf, som før er meldt, en store Haab Klæde og Stof bliver giordt, som beløber sig til hen ved 2. Million *lb Sterling Aarligen.
|124Tilforn førte de Engelske den raa til Nederlandene, hvor den blev forarbeydet til Gent, Bryge, Antwerpen og andre Stæder, og derefter soldt med saadan Profit til de Spanier, at for hvad de havde kiøbt af de Engelske for 200. Pund Sterling, kunde Klæde Manufacturene bleve stiftede af Dronning Elisabeth.de igien bekomme 1000. Men Dronning Elisabeth tog sig med stor Iver for at skille de Nederlænder ved den Profit, og det efter den bekiendte Kiøbmands Greshams Tilskyndelse, for hvilken Æres Støtter ere opreiste saavel udi Børsen til Londen, som udi det Colegio, der udaf ham haver faaet sit Nafn, til dette Dronningens Forset at sette udi Verk hialp besynderligen det Nederlandske Oprør; thi de beste Arbeyder, for at undgaae den Ulykke, som de vare truede med udi deris Fæderneland, flygtede til Engeland, hvor de opfyldte mange øde Steder, og underviiste ret de Engelske, hvorledis de skulde indrette deris Manufacturer.
Engelands Tin, Blye, Kaabber, Steenkul, store Stykker, Bomber, Carcasser, give mod en Million Pund. Der foruden udføres der en stor haab af Korn, Sild og røged Lax, Fisket ved Küsterne, foruden en mængde af Leer og Safran. Mange af de Engelske Hantverker ere ogsaa udi stor Anseelse, saasom Satin, Damask, Fløyel, Ureverk, Thermometer, |125Barometer, Telescoper, Microscoper, og alle slags Mathematiske Instrumenter.
Commerce Compagnier.Denne udenlandske Handel er indretted besynderlig udi London, ved adskillige Compagnier, og Kiøbmænds-Lav. Ved disse Compagnier ere de fattige satte til arbeide, mange store Skibe bygde, og en stor haab Søemænd satte til Forretninger. Den Americanske Handel er alleene fri fra disse Compagnier.
Ostindiske CompagnieDe fornemmeste Compagnier ere de to Ostindiske, hvilke for kort Tid siden ere bleven til eet, hvis Capital er half anden Million. Deris Handel strekker sig fra Persien til China. Udi Persien have de 2. Factorier en til Ispahan og en anden til Gambroon. Udi Indien have de mange.
Det Levantiske2. Det Levantiske eller Tyrkiske Compagnie er stiftet af Dronning Elisabeth.
Merchands Adventurers.3. Det Companie af Merchands Adventurers, som er det ældste af alle stiftet af Edvard I. hart ad 400. Aar siden for Uldens Udførsel, men nu bliver den udført forarbeydet til Klæde.
|126Ryssiske Compagnie4. Det Ryssiske Compagnie, stifted af Edvardo 6. da de Engelske udfunde Vejen til Archangel, hvilken tilforn var u-bekiendt. Denne nye opfundene Vej, saasom den var meget skadelig for Narva, hvis handel blev der udover forflyt til Archangel, saa gav Johannes Basilowitz, som regierede paa samme Tid udi Moscovien, store Friheder til bemeldte Compagnie, hvorud over det var i nogle Aar i stor Anseelse, men Czar Alexius Michaelowitz blev fortørned paa Compagniet, og derfore borttog dets Frihed, og satte de Engelske udi Told lige med andre Nationer.
Østerlandske.5. Det Østerlændske Compagnie, hvis Handel er paa Øster-Søen udi Dannemark, Sverrig og Polen.
Africanske.6. Det Kongel. Africanske Compagnie stifted af Carl 2. hvilken gaf dem Magt at handle over alle Vester Kosterne udi Africa fra Barbaried indtil Cap, forbydende alle andre Undersaattere at mænge sig med dem udi samme Handel. Dette Compagnie har bygged paa egen Bekostning mange Fæstninger ved de Africanske Koster.
Syder CompagnieFor kort Tid siden er oprettet et nyt Compagnie, kaldet Syder-Compagnie |127paa de Sydlige Parter af America, hvis Priviligier ere nyeligen trykte in Folio. Den bekiendte Capitain Dampier er An. 1712. af samme Compagnie tagen udi Tieneste efterdi han er saa vel kiendt paa de Sydlige Koster. Jeg ved ikke om den bekiendte Qvæker Pen frygter for at liide afbræk af samme Compagnie udi sit Land, efterdi han nyeligen har budet Dronningen 20000. Pund for Souveraneté over Pensylvanien.
Den Engelske Handel deeles udi 8 Grene.Ellers bliver den Engelske Handel af en Engelsk Scribent deelt udi 8. Greene:
1. Den Spanske og Portugisiske.
2. Den Americanske og Geneiske.
3. Den Franske.
4. Den Nordlige.
5. Den Midlandske og paa Levanten.
6. Den Ost-Indiske.
7. Fiskerie-Handelen.
8. Og den Indenlandske.
Spanske og Portogisiske Handel.Hvad sig anbelanger den første Handel paa Spanien og Portugal, da føres did hen Silke, Stoffer, Hatte, Klæde, tilbereedede Skind, allehaande Jernvarer, Tin, Blye, Urverker og en stor Deel af det som Fiskeried giver. Den 4de Deel deraf kommer til Portugal, og de andre 3. Deele tages imod af de Spanier. Der|128imod føre de Engelske fra Portugal Tobak, Viin, Oranger, Sukker, Urter og Salt, hvilked altsammen bliver fortæret udi Engeland, og intet af det selges til Fremmede.
Den Spanske Handel er af stoer Vigtighed.Fra Spanien føres en haab Sølv, saavel udi Specie, som udi Klumper, besynderlig, naar de Engelske Skibe reise paa de Tider, som den Spanske Flode kommer fra Vest-Indien. Derforuden bekommes ogsaa Indigo, Choqvenille, raat Silke, u-bereedte Huuder, Urter, Olie, Viin, og andre Varer, men besynderlig Ertz, og den skiønne Castilianske og Andalusiske Uld, hvoraf alleene, uden at blande det med Engelsk Uld, blive aarligen forarbeidede henved 30000. stykker Klæde, saa at den Spanske Handel Canariske Handeler for Engeland det samme som Peru og Mexico for Spanien selv. Fra Canarien faae de Engelske intet synderligt, uden Viin, hvilked, ved Viinforladernes Flid bliver saaledes tilredt, at alle Fremmede ere begierlige derefter, og kand de Engelske, efterat de den saaledis have tillaved, selge for 100. lb det som de i Canarien have bekommed for 30. ja de føre den under Tiden til Canarien selv, og vil en Deel sige, at de Engelske Profiterer saa meget derpaa, at de kand have for intet alt hvad som fortæres udi Landet.
|1292. Hvad sig anbelanger den Americanske Handel, da deeler samme Author den udi Americanske Handel deeles udi tvende Classer.den som føres paa den Engelske America og den der føresføres]føres] søres A føres] søres A paa den Spanske. UdiUdi]Udi] udi A Udi] udi A den Engelske America beregnes at være henved 60000. Familier, og udi Freds-Tider at holdes 400. Skibe, dersom Ridder Sertys Den Engelsk-Americanske.overslag ellers er ret Præfat. Arith. Polit. derfra føre de Engelske Sukker Indigo et slags træ beqvem til at giøre Farve, Ingefær, Bom-Uld &c. Foruden Pipestaver, Master og Beaver fra de Nordlige Parter, hvilken Handel skattes Aarlig paa 400000. lb Sterling. Regieringen udi Engeland maa have en besynderlig Opsyn med de Americanske Indbyggere, at de ikke selge deris Vare til Fremmede, hvorved Riget lider stor Skade; dog kand den ikke forhindre, at saadan Misorden skeer end ogsaa udi Freds Tider, og haver man befundet udi den forrige Krig mod Frankrige, at adskillige Engelsk-Americanske Varer bleve førdte fra Barbados og andre Øer til den midlandske Søe for at selges sammesteds.
Spansk-AmericanskeSpansk-Americanske]Spansk-Americanske] Spansk-Americanse A Spansk-Americanske] Spansk-Americanse A .Angaaende den Handel paa de Spaniers America, da, omendskiøndt udi de tvende Madritske Tractater af 1667. og 1670. er beslutted, at Engelænderne, saavelsom og Hollænderne skal holde sig fra |130de Spanske Havne udi America, ikke dismindre bliver der dog dreven stoor Handel derpaa. De Engelske føre de Vare som ere beqvemme for de Spanske Americanske Lande, først til Jamaica og siden selge dem til Spanierne for reede Penge eller kostbare Vare, saa Engeland ved saadan Contrebande bekommer stor Rigdom, hvilket Spanierne alle Tider have seet igiennem Fingre med, saalenge der har været Venskab imellem Engeland og Spanien.
Guineiske.Fra Guinea føre de Engelske Negros eller sorte Slaver og selge dem til de Spanier, hvilke maa betale dem temmelig dyrt.
Franske Handel.3. Hvad sig anbelanger den Franske Handel, da har en Deel holdet for, at Engeland haver liden Profit deraf, og har Mons.Mons.]Mons.] Mons A Mons.] Mons A Fortry en Engelænder udi det Aar 1669. bevidned at de Vare som føres fra Frankrige til Engeland giøre over 600000. lb meere end hvad som føres til Frankrige fra Engeland; men en viss Statzmand har herimod forsikred, at Engeland udi sidste Freds Tider haver haft stor Fordeel deraf, og at siden den Resvikske Fred, indtil itzige Krig begyndte ere smeltede, og giorte til Engelsk Mynt over 600000. lb Sterling, efterdi Tolden af de Engelske Varer udi Frankrig var ikkun maadelig, hvorudover de udi stor |131Mængde bleve førte didhen, da der imod de Franske Varer efter Monsr. Sachervilles Beretning vare for 23. Aar betyngede med store Paaleg, hvilked foraarsagede, at de Franske ikkun førdte faa af deris Vare til Engeland, og der udover bleve store Penge skyldige.
Nordiske Handel.4. Den Nordiske Handel er ikke saa profiteerlig for Engeland, som udi forige Tider, efterat de Nordiske Konger have oprettet Manufacturer, og forbudet adskillige Engelske Vare at indføres. Dog kand de Engelænder ikke undvære samme Handel, omendskiønt den faldt dem langt kostbarere, thi hvor vilde de ellers bekomme Tømmer til at bygge deris Kiøbmænds Skibe med, item Master Beg og Tiere, og andre Varer som ere fornødene til Skibenes Udrusting.
Paa Moscovien førdte de Engelske en vigtig Handel tilforn, hvorledis den blev saa meget svækket, er tilforn omtalt.
Paa Levanten.5. Den Handel som de Engelske føre paa den Midlandske Søe og Levanten er af stor Nytte, thi der selge de en stor Deel Fiskevarer, Klæde og andre Uldene Stoffe, item Indianske Vare og bekomme derfor igien Cameelhaar raae Silke, hvorved de holde deris Manufacturer ved lige, |132Sæbe, Allun, Svovel, uden at tale om Corinther, og andre saadanne Vare.
Østindiske HandelAngaaende den Ostindiske Handel, da er vist ikke Tvilikke Tvil]ikke Tvil] ikke A; ikke SS ikke Tvil] ikke A; ikke SS , at den falder de Engelske noget kostbar, eftersom de føre rede Penge til Surate og andre Steder, og bekomme tilbage Silke Stoffe, Netteldug og andre Manufacturer, hvorved Landet udtømmes af Penge og de Engelske Manufacturer (saasom en Author har viiset udi et Skrift, trykt 1696. med saadan Titul: De Engelske Manufacture ruinerede ved de Indianske) derover lide Skade, men dette erstatter igien den Gevinst, som de have paa samme Vare udi Europa hvor de igien bekomme fleere Penge, end de sende til Indien, saa at de Vare, som blive brugte i Landet, koste intet, og foraarsage, at de Engelske ere fri for at kiøbe ellers saa mange Silke Stoffe fra Frankerig og Italien eller saa meget Linnedtøy fra Picardien, Bretagne, Normandien og Nederlandene. De underholde ogsaa derved paa fremmedes Bekostning de Baadsfolk, som blive brugte dertil.
Førend det nye Øst-Indiske Compagnies Opkomst, hvilket fik sin Frihed 1698. blev der skikket Aarlig 500000. lb Sterling til Indien, og kunde man *giøre stat paa at selge Varer til Fremmede for |133samme Summa. Men efter det nye Compagnies Opkomst sender Engeland vel dobbelt saa mange reede Penge, bekommer derimod engang saa mange Vare, hvilke give dem fleere Penge udi Europa end de have skikket til Indien, og, saasom Consumptionen af samme Vare ere ikke stort højere end tilforn, saa bliver der udover nu omstunder saalt en langt større Mængde deraf, end tilforn.
Fiskeried7. Hvad sig anbelanger Fiskeried, da er det tillige med Steenkull Handelen, tvende Seminarier for de Engelske Baads-Folk, hvor nyttig disse tvende Commercier ere, veed den Engelske Nation heel vel, saa at den har forkastet deris Forslag, der vilde plante saa mange Træer omkringomkring]omkring] omkring, A omkring] omkring, A Thamsen for at forsyne London deraf udi Fremtiden med Brænde, thi den vil heller leve udi en usund Luft, som Steenkullen foraarsager, end Kuldkaste en Handel, hvorved idelig 6. til 7000. Baadsmænd holdes paa Benene.
Ved Fiskeri-Handel holdes og en stor Mængde Baads-Folk paa Benene, og er Dets VigtighedVigtighed]Vigtighed] Rigtighed A Vigtighed] Rigtighed A .den derforuden profiterlig for Nationen, thi Kulled bliver ikke førdt til Fremmede, men bruges mesten altsammen udi Landet. Men Fisken bliver soldt til FremmedeFremmede]Fremmede] Fremmemede A Fremmede] Fremmemede A og bringer en stor haab Penge ind |134udi Landet. *MunMun]Mun] Mum A Mun] Mum A udi hans Skrift om fremmed Handel Cap. 20. skatter den Fisk, som bliver soldt til Fremmede paa 140000 Pund Sterling. Siden Cromwels Tid har samme Handel taged till udi Almindelighed, hvor vel den udi serdeeles Poster er bleven formindsket.
Om den Indenlandske Handel er tilforn talt.
Engelske Handels Beqvemhed.Til den Engelske Handels saa store Vigtighed er ikke liden Aarsag Landets Situation, at det ligger skilt fra det faste Land paa saadan Sted, hvorhvor]hvor] hor A hvor] hor A alle Skibe, som agte sig til Østen og Syden, maa gaae forbi, er ogsaa begaved med skiønne og herlige Havner saa at formedelst den beqvemme Situation de Engelske kand føre Handel over heele Verden.
Om Engelands Beqvemhed taler den berømte Jan de Wit, Memoires pars 2. saalades: Engeland har ikke fornøden at holde nogen Besetning i Stederne, eller befrygte sig for fremmed Magt, den ligger mit udi Europa, med dybe og fordeelagtige Strandbreede, og fuld med gode Havne, og maa alle Skibe som ville gaae mod Vesten, holde sig til de Engelske Koster for at undgaae de Franske, som ere meget farlige, og udi Storm at bierge sig udi de Engelske Havne, og som Østen-|135Vind regiærer sammesteds den meeste Tid af Aared kand de Engelske Caperter med stor Magelighed gaae ud og hindre deres Fienders Seylatz.
Men, at de Engelske udi Handelen ikke gandske Spille mestere, foraarsage Hollanderene hvilke handle ogsaa allevegne. Det skader deris Handel ogsaa ikke lidet, at de ere saa magelige og kræsne, thi de kand ikke lade sig nøye med ringe Underholdning, og besette deris Skibe hart ad med en gang saa mange Folk, som Hollænderne. Derforuden foragte de ogsaa en liden Gevinst. Hollænderne derimod ere sparsommelige, foragte ikke den ringeste Skilling og derfore ere langt bedre at komme til rette med udi Handelen.
SECTIO V.
Om de Engelske Ordner og Stænder.
Stenderne udi Engeland ere 3. slags.DEn Verdslige Stand udi Engeland er deelt udi Adelskabet, kaldet the Nobility, og andre fornemme Folk, kaldet the Gentry, og de gemeene, kaldet the Commonalty.
|136Ved Adelskabet forstaar jeg de verdslige PairsPairs]Pairs] Paais A Pairs] Paais A udaf Landet, saasom Herrerne udi Over-Parlamentet, hvoraf der ere 5. Grader, kiendte fra hinander ved adskillige Tituler af Fyrster, Marqviser, Earls eller Jarler, Viscounts og Baroner. Der ere nu omstunder 22. Fyrster, 3. Marqviser, 67. Earls,Earls,]Earls,] Earls. A Earls,] Earls. A 8. Viscounts og 64. Baroner. Udi alt 164. Pairs, Der sidde som Baroner udi Over-Parlamentet, Disse allesammen have store Friheder, nemmelig, at de ere fri for at Fængsles for skyld, efterdi De ere Kongernes Arve Raadsherrer, ExecutionExecution]Execution] Execution, A Execution] Execution, A derfore maa skee paa deris Land og Gods,Gods,]Gods,] Gods. A Gods,] Gods. A udi Criminelle Sager give de deris Beslutning icke Eedlig som andre svorne, men alleene paa Deris Troe oc Ære, og da bliver et Gemak opbygt mit udi Vestmynster Sal paa Kongens Bekostning og nedrevet saasnart forhøret er holdet. Dog haver ingen de Friheder, som de Spanske Grandes at de maa bedecke deris Hoved udi Kongens Nærværelse.
Oprindelse til Ridderordenen af Hosebaandet.Her maa jeg tale noget om den berømmelige, og gamle Ridderorden af Hoesebaandet, hvilkken blev indstiftet 1350 af den Navnkundige Edvardo 3. Om dens første Oprindelse ere adskillige Meeninger, Almindeligske er, at, da Edvardus 3 Dantzede med Grevinden af Salisbury, og |137Hun miste sit blaa Hosebaand, tog Han det op, bar det selv af Kierlighed til Hende, og at det samme skulde ikke give Aarsag til nogen Eftertale, lod han indstifte en Orden, og gav de fornemmeste udi Riget saadan et Baand. Andre igien sige at Edvardus efter den store Sejer, som Han havde erholded udi Frankkerig indstiftede denne Orden, saasom den Engelske Krigshærs Felttegn havde været et Hosebaand. Den første Meening holdes for en Fabel, om den anden tviler Dens Beskaffenhed.endeel, og vil have Ordenen ældere. Den bliver kaldet saaledis, efterdi Hosebaandet var den eeneste Deel af den heele Ordens Dragt, som udi førstningen blev baaren, som et Affections- og Kierligheds Baand til hin anden. Udi samme Baand er udarbeydet denne devise honi soit qvi mal y pense, Beskiæmmet blive den, som ilde tenker.
Hvo der bær denne Orden.Denne Orden føre Kongen, Dronningen og 25 andre Herrer kaldet Riddere af Hosebaandet, og saasom St. Georg er Engelands Patron, blive de paa St. Georgs Dag den 23 Aprilis slagne udi Windsors Capel.
Hosebaandet bliver Daglig baaret af Ridderne paa den venstre Foed, det samme Hvorledes den bæreser blaat, bedekked med Guld, Sølv, Perler, og kostelige Steene med et Guld|138spende. Men i steden derfor, bære de gemeenligen ikkun et bredt blaat Baand. De bære ogsaa et blaat Baand paa den venstre Axel med St. Georgs Billede udi Enden,Enden,]Enden,] Enden. A Enden,] Enden. A item paa den venstre side af Deris Kappe en Stierne.
Der ere udi Windsors Castel 26 Fornemme Personer, som ere geraaden udi Armod hvilke gemeenligen blive kaldede de Fatige Riddere, som blive opholdet af Ridderordenes Colegio. De maa være ugiftede Mænd, der have voved deris Blod for Kongen og Fædernelandet.
Nest efter Adelskabet er den stand kaldet The Gentry, som bestaar udaf Riddere, Esqvires og Gentlemen uden Titul.
De andre RiddereForuden bemelte Riddere af Hosebaandet,Hosebaandet,]Hosebaandet,] Hosebaan, det A Hosebaandet,] Hosebaan, det A ere der 3 slags andre, saasom Knigts Baronets,Knigts Baronets,]Knigts Baronets,] Knigts, Baronets A Knigts Baronets,] Knigts, Baronets A Knights af The Baths og Knights Batchelours, hvilke blive skilte fra de andre Gentlemen ved det Ord sir for deris Christen Navn.
Baronets ere de fornemmeste iblant The Gentry den eeneste Ridderorden, som er Arvelig. Den blev indstifted af Kong Jacob 1. saaledis, at der skulde ikkun være et vist Tal, nemmelig 200 men den |139Regul bliver ikke altid i agt tagen, thi der ere nu omstunder hen ved 670.
The Knights of the Bath eller Riddere af Badet, kaldes saaledis, efterdi de bleve Badede førend de komme udi Ordenen.
The Knights Batchelours ere de gemeeneste, og derfore mindst agtede. Den Orden bliver given til Jurister, Medici, Kiøbmænd, Konstnere og andre, saa at Kongeriget er fuld af saadanne Riddere, af hvilcke der blive ikke regned ringere end 1400.
Efter Ridderne følge de saa kalte EsqviresEsqvires]Esqvires] Es qvires A Esqvires] Es qvires A Efter Ridderne følge de saa kaldte Esqvires, hvilkke ere enten Arvelige eller blive slagne af Kongerne, der sette dem et Halsbaand om Halsen, og give dem et par Sølvsporer. De kaldes Esqvires af de Franske Escuyers Lat: Scutiferi, Det er Skiold-Dragere.
GentlemenGentlemen paa Latin Armigeri, det er Vaabendragere ere de, som regne sig af gode og gamle Familier, føre et vist Vaaben, men uden Titul, der regnes udi Engeland henveed 6000 saadanne Gentlemen, hvorvel det Navn bliver gived alle dem, som ved deris Lærdom og Skikkelig|140hed giøre sig kiendelige fra den gemeene Pøbel.
Gemeene AlmueDen sidste Stand, kalded den gemeene Mand, bestaar af Kræmmere, Handverks-Folk, Tienere, Daglønnere og Bønder.
Den Geistlige StandDette maa være nok om den Verslige Stand, nu kommer jeg til den Geistlige, hvilken er deelt udi Biskoper, andre ærværdige Mænd kaldet Dignitaries og det gemeene Clerisie.
Udi Engeland ere 26 Biskopper foruden Bispen af Man, hvilken ikke er en Pair af Riget, som de andre, ej eller Dependerer immediatè af Kongen, men er Græven af Darby underdanig. Af disse Biskoper ere 2 de fornemmeste, og ere ligesom Superintendenter over den heele Engelske Kirkke, hvorfore de ogsaa kaldes Erke-Bisper, den eene er af Canterbury og den anden af york.
Erke-Bispen af CanterburyErke-Bispen af Canterbury er noget høyere end den af york, thi han hâr Magt at stevne Ham til Landemoede, bliver ogsaa titulered Primas Totius Angliæ, da tvert imod den anden ikkun bliver kaldet Primas Angliæ. Men begge føre |141Den Fyrstelige titul Hans Naade.
Hans Magt og VærdighedVærdighed]Værdighed] Bærdighed A Værdighed] Bærdighed A Erckebispen af Canterbury er næst den Kongelig Familie, den fornemmeste Landets Pair, og hâr rang ikke alleene over alle Fyrster, men end og over de høyeste Ministrer, og om endskiønt han haver sin Værdighed af Kongen, bliver han dog kalded Dei gratia Archiepiscopus Cantuariensis, Erkebisp af Guds Naade.
Det hører Ham til at krone Konger, vie Biskoper, og sammenkalde Moeder, Erkebispen Erke-Bispen af yorck af york haver ogsaa mange Privelegier. Den nu værende Erkebisp af Canterbury er Doctor Thomas Tennisôn, den af york Doct: John Sharpe. EfterEfter]Efter] efter A Efter] efter A Erkebisperne er Biskopen af London.Bispen af LondonLondon]London] London. A London] London. A den høyeste, og er den første Baron af Riget.
Den anden Geistlighed.Den anden Rang, kaldet de Dignitaries eller Dignitered Clerisie deeles udi Deans Archdeacons, Rural-Deans Prebendaries og Cannons.
Den tredie Rang bestaar af gemeene Præster og Degner, hvilcke sidste hielpe Præsterne udi deris Embede, de maa døbe, Læse udi Kirkerne, og hielpe Præsterne udi Nadveren allene ved at uddeele Kalken.
SECT. VI.
Om den Engelske Regiering.
De Engelske ere ved Landets Love et frit Folk, efterdi ingen Lov kand blive giort Den Engelske Nations frihed.eller afskaffed uden ved deris samtykke, som af den gemeene Mand er udvalt at sidde i Parlamentet.
Ingen Engelsmand kand blive Fængslet uden han tilforn er overbeviist at have begaaet nogen forseelse,forseelse,]forseelse,] forseelse. A forseelse,] forseelse. A ingen Byrde kand blive dem paalagt, uden ved deris egen samtykke af dem, der forestille den gemeene Mand udi Parlamentet.
Den ældste Søn udi Engeland er gemeenligen bedre forsyned end de andre og Første Fødsels Ret er stor i Engeland.Arver efter Forældrene baade Goeds og Titel at Familien kand holdes ved lige, han arver alt fast Gods, de andre Sødskende der imod ikkun det løse. Men dersom der er ingen Søn, da bliver det løse saa vel som det faste deelt lige iblant Døttrene.
En Læredreng, som lærer et Handverk, maa tiene udi 7 Aar barhoved udi |143aaben *lade, hvor imod de tiene ikkun halv saa lenge udi andre Lande, oc dog lære deris Sager ligesaa snart.
Hvorledes man handler med dem der Fengsles for skyld.Naar een bliver Fengslet for Skyld, bekommer han ingenlunde underholding efter Loven, saa lenge hans Fengsel Varer, men bliver overlat til hans ubarmhiertige Creditorer at Pines og udhungres, hvilken maade er meget gemeen udi Engeland, ufordeelagtig for Creditoren, og skadelig baade for Skyldneren og Staten. Den Ret, Engelske Retsom de bruge udi Engeland, er de Love og Forordninger, udgivne af Kongerne og Parlamentet, eller ogsaa af gammel retmessig sædvane, hvilket kaldes Jus commune, og agtes højere end de skrevne Love. Det maa være nok talt om de Engelske Love. Nu maa jeg melde noget om Kongerne og deres Magt.
Engelske Regiering.Udi Engeland er ligesom en sammenblandet Regiæring, et indskrænket Monarchie udi Kongen, et Aristocratie udi Adelen, og et Democratie udi den gemeenegemeene]gemeene] gemeeene A gemeene] gemeeene A Mand.
Hvor vit den Kongelige Magt stræcker sigKongen hâr Magt at giøre Pagt og forbund med fremmede Potentater, forkynde Krig, og slutte Fred, sende og imodtage Gesantere, forordne Øvrighed, kalde, bestemme, forlenge og løse Parlamen|144tet, give Æres Tituler, mynte Penge og frikiende skyldige.
Udi Krigstider maa han reise Folk paa Beenene baade til Lands og Vands, presse Baadsfolk, og andre Løsgiengere,Løsgiengere,]Løsgiengere,] Løsgiengere. A Løsgiengere,] Løsgiengere. A til Ham hører alleene at beskikke de Højeste Officiers, og at have den høyeste Regiæring og Commando over Krigshæren, over Magaziner, Festninger og Floden og haver udi sine Hænder Rigets Penge.
Den Kongel: Person er saa høyagted at endogsaa blotte Tankker at legge Haand derpaa holdes for *Crimen læsæ Majestatis, og høy Forræderi,Forræderi,]Forræderi,] Forræderi A Forræderi,] Forræderi A ydermeere holde de Engelske den Kongelige Person saa hellig, at de sige han kan ikke fare vild, og er det en Regul udi Landet, at hvad som begaaes imod Landets Love ere de Kongel: Ministrer Aarsag udi. Ingen maa tale med Kongen uden Knælende, ingen maa bedekke sit Hoved udi det Kongel: Gemak, endskiønt Kongen er fraværende.
Uden Kongel. Samtykke kand intet besluttes udi Parlamented. Han maa formeere Over-Parlaments Herrernes Tal ved at giøre saa mange Baroner, som Han holder fornøden.
Alle Raad, Statz-Ministrer og |145Dommere blive kaldede af ham, ingen kand blive eller bliver ophøyet til Bisp uden Kongl. Brev og Samtykke.
Hvorudi den er indskrænked.Derimod kand ingen Konge udi Engeland paalegge Skat, indskrænke gamle Love eller giøre nye, uden tillige med Parlamented, og ved hans Kronings-Eed er hand forbunden at regiære efter Rigets Lover.
Hvorledes Riget forestaaes udi Kongens Umyndighed.Naar Kongen er udi sin U-myndighed, det er under 12. Aar, bliver Riget forestaaet af en Regent eller Protector, som enten dertil bliver forordnet af den forrige Konge eller Parlamentet. Men, naar han kommer til sit 24. Aar, maa han ved Patenter under det store Seyl til intet giøre alt det, som er slutted udi hans Umyndighed.
Prinds af Wales.Den ældste Prinds af Engeland blev tilforn, da Normandien var foreenet med samme Rige, kaldet Prinds af Normandien, men Edvard I. forandrede den Titul til Prinds af Wales, samme Prinds er ved sin Fødsel Earl afEarl af]Earl af] C, af Earl A; af Earl SS Earl af] C, af Earl A; af Earl SS Chester, og Flint, Fyrste af Cornwal, men bliver giord til Prinds af Wales, hans Aarlig Indkomst er 20000. Pund.
Engeland er et Arve-Rige, saa at |146Kronen falder fra Fader til Søn, og, om der er ingen Søn, til den ældste Daatter, og, om der er ingen Daatter til Broder, og Engeland er et Arve-Rige.hans Arvinger, og om ingen Broder, til Syster og hendes Arvinger. Og haver Kongen ikke saa snart lukked Øyene til, førend han har en Successor, der erlanger samme Kongl. Majestet uden nogen Ceremonie eller videre Parlaments Erklæring, alleene at Lordmajor efter Geheime Raadets Begiæring udraaber det til Vestmynster, og andre Dog haver Arve Successionen tit været brudt.Stæder udi London. Dog haver Successionen udi den rette Linie tit været brudt, end ogsaa udi disse sidste Tider, da den Roman-Catholske Linie er udelukket fra Kronen, og Kronen er forflytted til den Protestantiske, saa at det Hannoverske Huus skal følge Dronningen udi Regieringen, i Fald hendes Majest. døer uden Livs Arvinger.
High Steward.Nest efter det Kongl. Huus følge de 9. store Ministre, som ere først, Lord High Steward, paa Latin Magnus Angliæ Seneschallus, hvis Magt fordum var saa stor, at det blev omsider ikke fundet tienligt at betroe den til nogen UndersattUndersatt]Undersatt] A; Undersaatt SS Undersatt] A; Undersaatt SS . Hertug Henrik af Lancaster, hvilken siden blev Konge udi Engeland med det Navn Henric 4., var den sidste, som beklædde denne høye Bestilling. Efter hvilken Tid der har ingen høy Steward |147været udi Engeland uden alleene for en viss Tid, saasom til en Kongl. Kroning, eller, naar een af Rigets Pairs fordres for Retten for nogen Hoved-Forseelse. Medens han er udi denne Værdighed er han agted som en Konge, og, naar nogen taler til ham, maa han sige: Maa det behage Eders Naade. Saasnart et Forhør eller Ret er holdet, for hvis Skyld han er bleven ophøyet til denne store Værdighed, bryder han offentlig sin hvide Stav som han sidder med i Retten i stykker, og saa endes hans Bestilling.
Den store Cantzeler.Efter denne høye Steward følger den store Cantzler eller Forvarer af det store Seyl, hvilken, eftersom der ingen høy Steward meer er, bliver anseed som den høyeste Minister udi Civile Sager, ligesom Erke-Bispen af Canterbury er udi Geistlige.
Alle Patenter og Commissioner, som komme fra Kongen, gaae igiennem hans Hænder. Dersom de ere lovlige beseyler hand dem, hvis ikke, da forkaster han dem. Hans Indkomster ere 7000. Pund.
3. The Lord High Treasurer eller Den store Skatmester.den høye Skatmester har under Hænder alle Kongens Indkomster, som ere for|148varede, han blev i forrige Tider forlehnet med denne høye Bestilling, i det der blev ham overleveret gyldende Nøgler, men nu ved en hvid Stav, hans Indkomme er 8000. Pund Aarligen, og han bliver udi sin Bestilling, saavelsom den store Cantzler, saalenge som Kongen behager.
Lord President.4. The Lord President kaldet paa Latin Consiliarius Capitalis. Denne Bestilling blev afskaffed udi Kong Carl 1. Regiæring, men fornyed igien under Carl 2. Ved denne President blive Sagerne førdte for det Geheime Raad, og Underretning gived Kongen om samme Raads Forhold og Forhandlinger, naar hand selv er fraværende. Samme Bestilling er heller en Æres-Post, end et Embede, hvoraf man kand berige sig.
Lord Privy Seal.The Lord Privy Seal er den 5te store Minister. Alle Bevillinger og Fri-Kiendelser, som Kongen haver sat sit Seyl under, sampt andet af mindre Vigtighed, som ikke kommer under det store Seyl, gaaer under hans Hænder. Hans Indkomst er 3000. Pund Aarligen, og hans Bestilling varer saalenge som Kongen behager.
Great Chamberlain.Efter ham følger Lord Great Chamberlain, hvilken paa Kronings |149Dagen ifører Kongen sine Kongl. Klæder, og bringer ham Vand til sine Hænder for og efter Maaltid. Udi Processionen gaar han paa Kongens høyre Side med hans Krone og en hvid Stav udi Haanden. Denne Bestilling er Arvelig udi Marqviserne af Lindsey.
High Constable.7. Lord High Constable, hvis Magt var fordum saa stor, at det blev holdet raadeligt ikke at betroe nogen Undersaatt dermed. Siden Henrici 7. Tid har der ingen Høy Constable været udi Engeland. Alleeneste til en Kroning bliver der saalenge samme Høytidelighed varer, giordt en Høy Constable, saasom Hertugen af Bedford til Dronning ANNÆ Kroning.
Earl Marschal.Nest efter ham er the Earl Marschal hvilken, ligesom den Høye Constable giorde tilforn, tager Kundskab udi alle Rigs-Sager. Han giør derforuden Anstalt til Kongernes Kroning, Bilager, Lig-Begengelse &c. Denne Bestilling har lenge været arvelig udi Fyrstens af Norfolck Familie.
Den store Admiral.Den sidste og Niende Høye Minister er Lord High Admiral, hvilken forestaar den Kongl. Flode, og dømmer udi alle Sø-Sager baade Civile og Crimi|150nelle. Hans Indkomme er 7000. lb. Aarlig. Denne Bestilling, hvor vel den sidste udi Ordenen, er af saadan Vigtighed, at den gemeenligen har været given til Prindser af Kongl. Blod, eller de Fornemmeste af Adel. Hans Kongl. Høyhed Prinds Georg af Dannemark Dronning ANNÆ Gemahl var den sidste høye Admiral. Efter hans Død blev Fyrsten af Pembroke.
Udi Kong Wilhelms Tid blev denne Høye Charge forvalted af Commissarier, saa at der siden Hertugen af York udi Caroli 2. Tid ingen store Admiral har været førend Prinds Georg af denne itzige Dronning blev erklæret dertil. Det er her at merke, at alle Processer og Forordninger udi Sø-Sager skee ikke udi Kongens, men udi Admiralens Navn.
SECTIO VII.
Om Parlamentet.
Parlamenteds Oprindelse.PArlamentetsPArlamentets]PArlamentets] PArlaments A PArlamentets] PArlaments A Oprindelse og Opkomst fortelles gemeenligen saaledis: De gamle Konger havde fordum indrømmed Adelen store Friheder, efterdi de ved dens Hielp ofte vare komne paa Thronen, og |151holdte den gemeene Man udi Ave. Men siden, da Adelen og Biskoperne begyndte at reise kammen i Vejret, og giorde adskillige Konger, som Johanni og Henrico 3. stor Fortræd, søgte Edvardus I. for at dempe deris Hofmoed at bringe den gemeene Mand paa sin Siide, og derfore, naar noget vigtigt skulde foretages, kaldte den gemeene Man sammen, og raadførte sig med den. Hvorudover Adelens eller Lordernes Magt blev meget svekked. Thi de Gemeene, saasnart deris Myndighed havde festet Rødder, indbildte sig, at de havde Regiæringen udi Hænderne, og derfor ej alleeneste saa Adelen over Axelen, men end ogsaa beviiste sig meget haardnakkede mod Kongerne, saa at naar de samme ikke giorde efter deris Ønske, knurrede de, og fnysede imod dem.
For faa Aar siden var Parlamented af Engeland skildt fra det Skotske; Men udi det Aar 1707, da begge Rigerne ved den Prisværdigste Dronning ANNÆ store Parlamented af store Britannien.Flid og Møye bleve lykkeligen foreenede, bleve ogsaa de adskildte Parlamenter foreenede, og kaldte med eet Navn, Parlamented af store Britannien, hvilket jeg her vil beskrive.
Deeles udi 2de Huuse.Denne herlige Forsamling bestaar af Dronningen, Adelen, og den gemeene |152Mand, og er deelt udi tvende Huuse, nemmelig the House of Lords, Øvre Parlamented, og the House of Commons, Under-Parlamented.Under-Parlamented.]Under-Parlamented.] Under-Parlamented.. A Under-Parlamented.] Under-Parlamented.. A Udi det Øvre Huus sidde baade Geistlige og Verdslige Lords. De geistlige vare, saalenge Cromwel var Protector, udelukte fra Parlamented, men de bleve af Kong Jacob 2. satte udi forrige Stand. De Verdslige Lords, som ogsaa af samme Cromwel vare udelukte, bleve af Kong Carl 2. igien indførte udi Parlamented.
For Foreeningen imellem Rigerne bestod det Øvre Parlament af Geistlige og Verdslige Pairs, hvis Tal var hen ved 170. Men Under-Parlamented bestoed af 513. Hvor mange Lemmer det bestaaer udaf.Lemmer. Men nu er Over-Parlamented bleven forøget med 16. Skotske Pairs og Under-Parlamented med 45. Gemeene, ved hvilke Skotland bliver forestilled udi Parlamented af store Britannien og det efter den 22. Foreenings Artikkel: Skotland skal sende 16. Pairs til det Over og 45. Lemmer til det Nedre Huus. Herved er dog at merke at Dronningen for kort Tid siden 1712. ophøyede den Skotske Hertug af Hamilton, og gav ham Titel af Hertug af Brandon, om end skiønt mange Herrer satte sig derimod, foregivende, at derefter Foreeningen ikke burdeburde]burde] burde, A burde] burde, A være |153meere end 16. Skotske Herrer udi det Øvre Parlament, og at saadant gav de Skotter større Frihed end de Engelske.
Over Parlamented synes at være beskikket for at opholde og forsvare Kronens Ret. Under-Parlamented for at beskytte Folkets Frihed, og omendskiønt de Gemeene nyeligen have stræbed at formeere den Kongl. Ret, saa dog finder jeg Adelen alle Tider at have været ligesom et Bulverk for det Kongl. Huus. Den Kongl. Martyr Carolus I. kaldte den et herligt Middel immellem Kongen, og den gemeene Mand, at forsvare den eene mod den anden.
Parlamenteds Magt.Det hører Parlamented til at opholde Kronens Værdighed, forsvare Folkets Frihed, paabyde Skatt, naar fornøden er, giøre Lover og sette til rette alt det, som er brystfeldigt udi Republiqven, derfore er det Folkets Interesse at see sig vel fore, hvem de udvelge til Parlaments-Herrer.
Et Parlament maa sidde efter Loven i det ringeste en gang hvert tredie Aar. Naar det skal samles, skeer det ved Kongel. Paabydelse, og maa den Tid, som er bestemt for Parlamented at møde, ikke være mindre end 50. Dage efter saadan Paabydelse.
|154Hvorledes et Parlament bliver sammenkaldet.Derved bliver et Skrift udgived af Cantzleren til en hver Geistlig og Verdslig Lord at komme til stede paa bestemte Tid og Time, iligemaade til the Sherifs med Ordre at de skal advare Folket at udvelge saa mange der giøres fornøden at sidde udi Under-Parlamented.
Belangende Skotland, da bliver et Skrift skikket til det Geheime Raad, for at erindre de 16. Pairs, og udvælge de 45. Gemeene.
Tilforn skeede der mange utilbørlige Vall, thi mange forærede bort over 1000. Pund for at skaffe sig de fleeste Stemmer. Hvor udover, for at forekomme denne Misbrug, en act blev giort udi Kong Vilhelms 3. Tid, hvorved ald den Udvelgelse, som directè eller indirectè blev forhverved ved Penge, skulde afskaffes, og til intet giøres. Til Parlaments-HerreParlaments-Herre]Parlaments-Herre] Patlaments-Herre A Parlaments-Herre] Patlaments-Herre A kand ingen blive udvalt uden hand er 21. Aar gammel, iligemaade ingen Fremmed, som ikke er naturalisered.
Hvor Parlamented holdes.Det sædvanligesædvanlige]sædvanlige] sædvandlige A; sædvandlige SS sædvanlige] sædvandlige A; sædvandlige SS Sted, hvorved Parlamented sidder, er det gamle Westmynsterske Palatz, Adelen udi een Sal for sig selv og de Gemeene udi een større, som tilforn var St: Stephans Capell.
|155Saasnart Hendes Mayt.Mayt.]Mayt.] Mayt- A Mayt.] Mayt- A Kommer udi Over-Parlamentet, giver Hun befalning til den Betienter kaldet The Usher of the Black rod at kalde Lemmerne af det andet Huus til Over-Parlamented. Saa snart de komme did hen, befaler Dronningen Under-Parlamentets TalsmandUnder-Parlamentets Talsmand]Under-Parlamentets Talsmand] Under ParlamentetsTalsmand A Under-Parlamentets Talsmand] Under ParlamentetsTalsmand A .dem ved Cantzleren eller Lord Keeper at udvelge een af deres Tal til Orator og Talsmand, som skal tale for dem,dem,]dem,] dem. A dem,] dem. A derpaa gaae Under-Parlaments-Herrerne til deris Huus igien, og udvelge ved de meeste Stemmer en Talsmand, hvilken maa være en forstandig, og forfaren Mand, besynderlig udi de Sager, som angaa Parlamented, thi han er virkelig *Munden for Under-Parlamented, uden hvilken det kand intet forrette.
Paa den Dag, som er bestemt for Ham at forestilles Dronningen bliver Han Hans forretning.bragt til Over-Parlamented, og der stilled for Dronningen for hvilken Han holder en Tale, som endis gemeenligen med disse Begiæringer, at de gemeene maa, saa lenge Parlamented sidder, have en fri adgang til Hendes Mayst. at de maa have Frihed at tale udi deris forsamling, og være fri for Arrest.
Naar Dronningen hâr svared derpaa, holder Hun en Tale til begge Huuse, hvor efter Hun gaar bort, og lader den|156nem u-forhindret udi deris stridigheder og forretninger.
Efter den tid kommer Dronningen ikke meere til Parlamentet igien, uden for at give Hendes samtykke, til hvad som er beslutted udi begge Huuse. Men, naar der er nogen besynderlig Tvistighed udi Over-Parlamentet, kommer Hendes Mayst. ofte der, alleene for at høre Dem, og sidder der ligesom incognito, thi enhver taler med saadan Frihed, ligesom Hun ikke var der tilstæde.
Parlamenteds Tid at sidde.Tiden, paa hvilken Parlamented sidder er fra Klokken 9 om Formiddagen til Klokken 1; dog, naar der ere meget vigtige Forretninger, sidder det undertiden til den mørke Nat med Lys.
Parlaments Herrerne maa aflegge en Eed.Førend Parlamentet kand udrette noget, maa Lemmerne aflegge en nye Eed, forordned ved en Parlaments Act, udi Kong Wilhelms første Regiærings Aar. De maa ogsaa giøre een Erklæring mod den Romerske Religion, og *forsvære Printzen af Wales, førend de kand blive antagen at sidde udi noget Huus.
Enhver Parlaments-Herre maa slutte hvad ham synes got uden at raadføre sig med dend Provincie, Stad eller Dorp, |157af hvilken han er sendt, hvilket Staterne udi de foreenede Provincier ikke maa giøre udi adskillige Tilfelde.
Hvad Parlamentets fornemste Forretning er angaaende, nemlig at giøre nye Lover, og afskaffe gamle, da er at merke, at hvad som bliver forestilled for en Lov, settes først En BillBill]Bill] Bile A Bill] Bile A hvad den erudi pennen, og bliver kaldet en Bill, enhver Parlaments-Herre maa overgive saadan en Bill for det gemene Beste. Men han maa først forklare Indholden der af og give Aarsag, hvorfore den kand blive antagen.
Et andet Slag kaldet Subsidy-Bills for at paabyde Skat, kand ikke blive indførdt, Subsidy-Biluden ved Parlaments Ordre. Og, i den Sted andre Bills begynde uden Forskiel udi begge Huus, saa begynde disse altid udi Under-Parlamentet. De Gemeene ville ey *eller tilstæde, at Lorderne giøre nogen Forandring derudi.derudi.]derudi.] derudi A derudi.] derudi A Aarsagen der til er, efterdi den største Deel Penge kommer fra de Gemeene.
Hvorledes en Bill passerer igiennem begge HuusFørend nogen Bill kand passere eller blive en Lov maa den blive oplæst 3 gange udi hvert Huus, og Disputered om, og, om endskiønt den gaar igiennem begge Huuse, saa dog er den ligesom et Legeme uden Siæl, uden den hâr Kongel. samtykke |158og Confirmation, hvorvel siden den store opstand mod Kong Jacob ingen Bill, som hâr gaaet igiennem begge Huus, har været forkasted.
Dersom en Bill, der er begynt udi Under Parlamentet, bliver samtykt, setter Skriveren derudi disse Franske Ord: Soit Baillè ausaus]aus] auf A aus] auf A Seigneurs lad den blive sent til Lorderne, men dersom den er begyndt udi Over-Parlamented, setter han under lordernes Nafne: a ce Bill les communes ont Assentés, Til denne Bill have de gemeene givet deris Samtykke, hvilke Franske Ord mange forundre sig over ikke lenge siden ere afskaffede, saavel udi Parlamented, som udi andre Retter.
Naar en Bill er Passered igiennem begge Huuse ved de fleeste Stemmer, og er ferdig at have Kongel. Confirmation, kommer Dronningen ligesom udi ParlamentetsParlamentets]Parlamentets] Parlamcntets A Parlamentets] Parlamcntets A Begyndelse udi Hendes Kongelige Klæder, med Krone paa Hovedet; saa snart Hun haver sæt sig paa sin Throne, sender Hun Bud efter de gemeene ved The usher of the Item hvorledes den bliver approbered af DronningenBlak Rod; naar de ere komne, oplæser Kronens Skriver Titulerne af en hver Bill. Er det en Publiqve Bill, og Hun vil give sit samtykke dertil, da svares der paa Fransk La Reine le veut Dronningen vil have det saa, Dersom det |159er en Privat Bill, svares der Soit fait comme il est desiré, det maa skee efter Begiæring. Dersom det er en Penge Bill, siges der la Reine remercie ses loyaux sujets, Accepte leurs bienveillance, et aussi le veut, Dronningen takker sine tro Undersaatter, imodtager deris Eller forkasted.Velvillighed, og samtykker der udi. Men, dersom det er en Bill, som Dronningen ikke agter raadeligt for at blive til en Lov, bliver der gived saadan Svar, La Reine s’avicera, Dronningen vil tage det udi Betenkning, hvilket er det samme som et Høfligt afslag.
HvortitHvortit]Hvortit] Hvortil A Hvortit] Hvortil A et Parlament maa holdesHer er at merke, at, saasom nogle af de forrige Konger udi Engeland kaldte intet Parlament, uden naar dem syntes Beleiligt, og holt det undertiden forlenge, er der bleven en Act giort udi Kong Wilhelms Tid, at Parlamented skal holdes i det ringeste en gang udi 3 Aar,Aar,]Aar,] Aar A Aar,] Aar A ved samme Act blev ogsaa forordnet, at intet Parlament skal vare meere end 3 Aar, at regne fra den Dag det bliver bestemt til at møde. Derfore bliver det kalded 3 Aars Parlament: triennial Parlament.
Parlamented ophæves ved en Konges Død.Dersom Parlamented sad paa samme Tid, som Kongen Døde, blev det strax ophævet, efterdi Kongen bliver anseet som Parlamenteds Hoved, men, for at forekom|160me den Skade, og forvirrelse, som det samme foraarsagedeforaarsagede]foraarsagede] soraarsagede A foraarsagede] soraarsagede A , blev der en Providential Act giort udi Høystbemelte Kong Wilhelms Tid, at Parlamented skal udi saadan Fald Ny forandring udi den Postholde ved endda udi 6 Maaneder, uden saa er, at det samme bliver førend Bemelte Tid er til ende forlenged eller ophævet af den nærmeste Arving til Kronen. Men i fald der ved en Konges Død intet Parlament er forsamlet, skal det foregaaende igien strax møde, ligesom det ikke havde været ophævet.
SECTIO VIIIVIII]VIII] VII A VIII] VII A .
Om Dronningens Geheime Raad.
Det Kongelige Geheime Raad udi Engeland bestaar udaf mange udkaarne Høye Geheime Raad.Personer, hvis Tal er undertiden større, undertiden mindre, efter Dronningens Behag. De sædvanlige Dage at sidde udi samme Raad ere Søndag og Onsdag.
Dronningen er ofte tilstæde at høre Dem raadslaa. Den ringeste udi Raadet giver først sin meening tilkiende, og |161Hendes Mayst. giver allersidst sit Tykke, hvormed Stridighederne tage Ende.
Cabinets Raad.Dronningen kand aabenbare og dølge for sit Geheime Raad hvad som Hende synes fornøden, og har et udvald Raad af deris Tal, som kaldes gemeenligen Cabinets-Raad, med hvilket hun raadslaaer udi de vigtigste Sager.
De tvende Stats Secretarier.Siden Dronning Elisabeths Tid har været udi det Geheime RaadRaad]Raad] Raads A Raad] Raads A 2. Stats Secretarier, hvilke ere meget anseelige, formedelst de vigtige Sager, som dem ere betroede baade inden og uden Lands.
Deres Forretninger.Hvad sig de Indenlandske Sager er angaaende, modtage begge Secretarierne dem, og expedere hvad som bliver bragt til dem, saasom bevillinger, Pardons, Dispensationer &c. foruden de Irlandske og Americanske, hvilke egentligen høre til den ældste Secretario. Men, angaaende Udenlandske Sager, da haver hver sin Deel af Europa. Den Sydelige Part hører til den ældste Secretario, og den Nordlige til den yngste. Under den Nordlige befattes Dannemark, Sverrig, Polen, Tydskland,Tydskland,]Tydskland,] Tyd skland A Tydskland,] Tyd skland A Moscovien og Holland. Den Sydelige Deel indholder Frankrige, Svitzerland, Italien, Spanien, |162Portugal og Tyrkied. Efter hvilken Deeling enhver Secretarius bekommer Breve og Addresser, og giør alle Depecher til de Potentater, som høre til hans egen Deel.
SECTIO IX.
Om de Høye Retter.
FRa den høye Parlaments Ret, det store Hiul, som bevæger alle de andre, og har udi Krigs-Tider alle Europæiske Potentaters Øyne henvendte til sig, kommer jeg til de Høye Retter, som blive holden til Vest-Mynster 4. gange om Aaret.
Cantzelie Retten.Disse Retter, som blive holden til Vest-Mynster ere 1. the Court of Chancery, Cancellie Retten, hvilken er den fornemmeste af alle. Udi denne Ret indleveres iblant andet, og besegles alle Patenter, de fleeste *Commissioner,Commissioner,]Commissioner,] Commissioner A Commissioner,] Commissioner A Contracter immellem Partier, angaaende Land og Middeler, iligemaade Tractater med fremmede PotentaterPotentater]Potentater] Patenter A Potentater] Patenter A . Af samme udgaae og Skrifter at sammenkalde Parlamented &c.
Dens Betientere.Den eeneste Dommer udi denne Ret er den store Cantzler, og høyeste Stats-|163Minister, hvorom tilforn er talt. Han haver 12. Medhielpere som kaldes Masters of Chancery eller Cancellie-Mestere. De andre Retter sidde alleene paa de dertil forordnede 4. Aarets Tider, men Cantzelie Retten er altid aaben, saa at, dersom nogen, det være sig paa hvad Tid det være vil, bliver u-tilbørligen fengslet, da maa Cantzleren give ham hans Habeas Corpus, og giøre ham ret efter Loven.
Dronningens Benk.Den anden Ret, som holdes til Vest-Mynster er Dronningens Benk, den kaldes saa, efterdi Kongerne sadde der i gamle Dage paa en høj Benk, og Dommerne paa en lav Benk ved hans Fødder. Her blive forhandlede Sager imellem Kongen, og Undersaatterne. Ald Forræderie, Freds-Brydelse, og onde Forhold udi Bestillinger blive bragte for denne Ret.
Der ere 4. Dommere, som henhøre til denne Ret, af hvilke den første kaldes Lord Chief Justice of the Qveens Bench.
Common PleasDen 3die Ret kaldes Common Pleas, hvorudi forhandles Sager imellem Undersaatterne alleene. Samme Ret haver ogsaa 4. Dommere.
|164Rente-Cammer Ret.Den 4de Ret kaldes Court of Exchequer, eller Rente-Cammer Ret, hvorudi forhandles Sager, som angaae Dronningens Indkomster, saasom Regninger, bøder &c. Hvortil der ere 4. Dommere beskikkede, kaldede Rente-Kammerets Baroner.
SECT. X.
Om de Engelske Assizes og Sessioner.
Assizer ere Retter, som holdes 2. gange om Aaret udi en Province udi Engeland. Reisende Dommere. De 12. Dommere gaae til den Ende at giøre Ret over det heele Land, og bliver samme Reise kaldet the Circuit. Thi Engeland er i Henseende The Circuit.til dette deelt udi 6. Circuits og Wales udi 4, to ere Forordnede til enhver Circuit udi Engeland og 2. Lærde Jurister til enhver udi Wales.
Disse Retter, som saaledes blive holdne af reisende Dommere, blive kaldede Assizer og holdes med stor Pomp.
Naar Dommerne komme ind udi et County, da maa Sheriffen tillige med |165de andre Bestillings Mænd, som ere under ham tage imod dem til Hæst, og blive de indførdte udi Stæderne med stor Pomp. Saa snart de have dømt i deres Sager reise de Sheriffstilbage igien. Udi enhver Provincie i Engeland er en Sheriff, hvis Magt strekkerMagt strekker]Magt strekker] Magtstrekker A Magt strekker] Magtstrekker A sig over den heele Province, deresderes]deres] dens A; dens SS deres] dens A; dens SS Bestilling varer ikkun eet AarAar]Aar] Aaar A Aar] Aaar A . Det hører dem til at efterkomme de Befalninger, som komme fra Dronningen, angaaende deris Underhavende Provincier. De holde 2. Retter, den eene kaldes County Court, den anden Sheriffs Turn.
Mayorene udi Stæderne.Nest efter de Sheriffs følge Mayorene kaldet the Mayors, som ere de fornemmeste Bestillings-Mænd udi en Bye eller Dorp. De blive udvalte af Older-Mændene, og ere udi deris Bestillinger et Aar, iblant dem ere to, som blive stiilede Lorder. Den Lord Mayor udi London.første er til Londen, hvilken bliver udvalt paa Michaëlis Dag, hans Magt strekker sig ikke alleene over Londen og en part af Forstæderne, men endogsaa over Thames Flod Hans Mayst. og Herlighed.indtil Munden derpaa. Hans Huus er et Hof og hans Bord et aaben Taffel for alle fornemme Folk. Han lader sig ikke see uden med stor Pragt udi en lang Purpur eller Skarlagens Kiortel med en lang Guld-Kiæde om sin Hals, udi hvis ende henger en riig Juveel. Han bliver udvalt |166af Oldermændenes Tal paa Raadhuuset og maa Sværge at forsvare Stadens Frihed. Det er at merke, at, da Kong Jacob 1. blev kaldet af Skotland at modtage den Engelske Krone, underskrev Robert Lee, som da var Lord Mayor, først for den heele Adel.
Det vilde blive for vitløftig at tale om de andre Øvrigheds Personer, hvorfore jeg vil ikke besværge Læseren dermed.
Geistlige Convocationer.Den Geistlige Ret belangende, da er at merke, at der bliver udi Engeland holdet store Forsamlinger kaldet gemeenligen Convocationer for at raadslaae om Kirkens-Sager hvilke aldrig blive holdet uden paa de Tider, som Parlamented sidder.
Saadan Forsamling er, ligesom Parlamented, deelt udi det Ovre og Nedre Huus. Erke-Bispen af Canterbury presiderer udi den Forsamling, som holdes til Vest-Mynster og Erke-Bispen af York udi den som holdes til Yorck.
SECTIOSECTIO]SECTIO] SECTIO. A SECTIO] SECTIO. A XI.
Om Dronningens Herskab, Titul og Vaaben.
Dronningens Herskab udi Europa.Udi Europa haver Dronningen de 2 mægtige Øer, Store Britannien |167og Irland, item de Øer Jersey og *Qvernsey ved de Nordmandiske Køster, hvilke sidste smaae Øer ere alt det de Engelske have til bage at viise deris forrige Ejendom udi Frankrige, hvor de havde ikke alleeneste det heele FyrstendommeFyrstendomme]Fyrstendomme] Fyrstendomme. A Fyrstendomme] Fyrstendomme. A NordmandienNordmandien]Nordmandien] Nord mandien A Nordmandien] Nord mandien A , men endogsaa Aqvitanien, Touraine Anjou Maine &c. ja Henricus 6. var kroned Konge over heele Frankrige. Hvorudover de Engelske Konger skrive sig endnu Konger til Frankrige. Den første Konge, som førdte den Titul var Edvard 3. hvis Moder Elisabeth var Philippi Pulchri Daatter, som døde uden Livs-Arvinger, hvorfor Edvardus paa sin Moders Vegne var den nærmeste Arving, til den Franske Krone, men han blev ved den Saliske Lov udelukt.
Fremdeelis tilegner Dronningen sig Herskab over den Engelske Søe, end ogsaa til de hosliggende Nationers Koster, hvorfore alle de Børn, som ere fødde paa samme Søe, blive regnede som naturlige Undersaatter af Store Britannien, og paastaae de Engelske at alle Fremmede, som komme der, maa *strygge deris Topseyl for de Kongelige Engelske Skibe.
Udi America.Udi America haver Dronningen nest Spanien den største Deel, nemmelig alle Søe-Kosterne fra Canada |168eller nye Frankrige indtil Florida, indholdende Nye Engeland, Nye York, Nye Jersey Maryland, Pensylvania, Virginia og Carolina. Derforuden haver hun ogsaa den vigtige Insel Jamaica de Øer Barbadoes St. Christopher, *Antego, Nevis og Monserat, item en Deel af nye Fundland.
Udi Africa og Asia.Udi Africa og Asia haver Engeland adskillige Festninger og Factorier, nær ved Goa udi Ost-Indien haver den den Insel kaldet Bombaj. Immellem Africa og America haver den St. Helena.
Den sidste Konge Wilhelmus havde foruden bemelte Riger og Lande, saasom Printz Hvad den forrige Konge havde udi Tydskland Frankrige og Nederlandene.af Oranien adskillige Herskabe, adspredde udi Tydskland, Frankrige og Nederlandene, hvilke efter hans Død bleve skildte fra Kronen, saasom han 1695. havde testamentered dem til Printz Friso af Nassau Statholderens af Nassau Casimiri ældste Søn, og benevned General Staten at exeqvere samme Testament, ikke dis mindre lode sig dog indfinde efter hans Død mange Prætenderende, saasom Kongen af Prydsen,Prydsen,]Prydsen,] Prydsen. A Prydsen,] Prydsen. A Printz Conti, Printzen af Isenguien, Græven af Matignon, Hertuginden af Nemours &c. Græven af Matignon, stammede paa Moderne Si|169de af det Huus Longueville. Fyrsten af Isengvien gav sig an, ikke som Arving, men som Creditor, formedelst nogle vigtige Skyldfordringer, og Printz Conti grundede sine Prætensioner paa Hertugens af Longueville Testament, item det Parisiske Parlamentes Dom, og derfore tog udi Possession det Fyrstendom Oranien, og derefter overgav sin Ret til Kongen af Frankrige.
Dronningens Titul.Dronningens Titul er ANNA af Guds Naade Dronning til store Britannien, Frankrige og Irland, Troens Forsvarer, hvilken sidste Titul var given Henric 8. af Pave Leo X. efterdi han skrev en Bog mod LutherLuther]Luther] Luher A Luther] Luher A , hvis Original skal endnu findes paa det Vaticanske Bibliothec, og blev siden confirmered ved en Parlaments Act. Udi det Lateranske Moede, under Pave Julio bekom samme Kong Henric den Titul af Allerchristeligste, hvilken nu bruges af Kongerne udi Frankrige. Højst-bemelte Kong Henric var den første der blev kaldet H. Majestæt, da de forige Konger ikkun vare kaldede hans Højhed eller hans Naade.
Disputer om Titulen mellem Engeland og Skotland for Foreeningen.Førend den Navnkundige Foreening 1707. blev slutted immellem Rigerne førdte Dronningen i steden for Sto|170re Britannien, Titul af Engeland og Skotland, hvorimod Skotterne have besværed sig, og derfore i deris Lands offentlige Skrifter indrettete Titulen saaledis: Konge til Skotland og Engeland. Kong Jacob I. søgte vel efter at ophæve denne Trette, og at indføre den Titul af Store Britannien, men begge Rigers Parlamenter have ikke villet lade sig beqvemme dertil, førend det ved denne berømmelige Dronnings Flid kom saavit, at en fuldkommen Foreening blev slutted immellem Rigerne.
Dronningens VaabenDronningens Vaaben var før Foreeningen fire Slags, udi det første og fierde Qvarteer en blaae Mark med 3. gyldene Lillier formedelst det Kongerige Frankrig, som Edvardus 3. førstførst]først] sørst A først] sørst A tilegnede sig, og en rød Mark med gyldene Leoparder paa formedelst det Kongerige Engeland, hvilket Vaaben blev opretted enten af Wilhelmo Conqvestore eller Richard 1. UdiUdi]Udi] udi A; udi SS Udi] udi A; udi SS det andet Qvarteer seer man en Løve udi en gyldene Mark formedelst det Kongerige Skotland, hvilket Rige Jacobus I. foreenede med den Engelske Crone. Udi det 3die Qvarteer forestilles en gyldene Harpe formedelst det Kongerige Irland.
Dette Skildt er bedekked med en |171indslutted KroneKrone]Krone] Ktone A Krone] Ktone A , omkring Skildted henger det Ridderlige Ordens-Tegn af Hosebaandet. Paa den højre Side staar en gyldende Leopard, paa den venstre en Sølv Eenhiørning med en gyldene Krone om Halsen, hvoraf henger en lang Kiede; underneden staar dette Symbolum paa Fransk: DIEU ET MON DROIT GUD og min Ræt, hvilket Symbolum var indførdt af Richard I. og siden igien taget af Edvardo 3. da han stræbede efter den Franske Krone. I steden derfor blev brugt af Kong Wilhelm 3. Je maine tiendrai Jeg vil forsvare. Dronning Dronningens SymbolumElisabeths Symbolum var SEMPER EADEM, Altid den samme, hvilket er optaget af den nu regiærende Dronning.
Her er at merke, at ved Foreenings Acten er det fundet for got, at det store Sejl af de foreenede Riger er adskilt fra det forrige store Seyl udi et hvert Rige for sig, saa at det er overladt til Dronningen at indqvarteere Vaabnene paa saadan Maade, som kand best stemme over eens med Foreeningen.
SECTIO XII.
Om Dronningens Magt baade til Søes og Lands.
Britannien er et mægtigt Rige.Saasom Store Britannien udi Om|172kreds er vitløftig, saa er ogsaa dens Magt, besynderlig siden Foreeningen, meget stor, saa at den ikke alleene kand forsvare sig selv, men endog holde Europa udi lige Vegt. Det er en Øe omringet allevegne af Søen og haver meget vanskelige Adgange, ey *eller kand nogen anfalde den uden saa er, han har først ødelagt den Engelske Flode, hvilket lader sig ikke letteligen giøre, og i Fald Floden blev slagen, skulde det være meget vanskeligt at sette saadan Krigshær paa Land, som kunde overvinde de Tropper, som Britannien udi en Hast kunde sette paa Foede, thi Riged er overflødig forsyned med Folk, Heste, Proviant, Munition og Penge. Hvor mange Soldater der vare paa Beenene i den store Rebellion.Udi det store Oprør under Kong Carl I. da Undersaatterne vare udi Gevær med hinanden, blev der regned at have været paa Beenerne 200000. Foedfolk og 50000. Ryttere, hvilke Tropper vilde have giordtgiordt]giordt] giørdt A giordt] giørdt A store Ting, dersom de havde bleven bruget uden Lands.
Udi denne itzige Krig med Frankrige haver Engeland alleene holdet 80000. Mand Hvor mange der nu holdes mod FrankrigeFrankrige]Frankrige] Fraukrige A Frankrige] Fraukrige A .foruden 40000. Søefolk. Den kand om fornøden giortes, bringe i Søen en Flode af 200. Orlog Skibe, foruden Jagter, Bombardeer-Skibe, Advise-Fartøy, Brigantiner og andre. Det største Skib de Engelske have er 146. |173Foed lang udi Kiølen, og kaldes the Royal Souvereign, hvilket er det største Skib udi Europa, nest vor Fridericus 4tus.
Det største Magazin udi Engeland er det store Castell udi London, kaldet Londons Magaziner.Tower, som indeholder et herligt Tøyhuus, hvorudi ere Vaaben for 60000. Mænd, med et got Artillerie. De andre Magaziner ere til Portsmouth Pleymouth og Windsors Castell.
Udi Engeland ere ingen regulerede Tropper udi Freds Tider, men alleene Land-Militie, Engelske Land Milice.hvilken er bleven udskreven til at forsvare Landet udi en Oprør, eller om det bliver anfaldet af en Fiende, men er ikke forbunden til at tiene uden Lands. Disse Tropper regnes at beløbe sig alleene udi Engeland og Wales til 200000. Mænd til Hæst og Foeds, hvilke blive munstrede een eller 2. gange om Aaret, medens Munstringen varer, faae de deris Underholdning af dem som de tiene. Til at indrette disse Tropper ere af Dronningen forordnede Lord Lieutenants.
Udi Engeland ere faa befestete Steder.Udi gamle Tider vare der mangfoldige Festninger og Casteller over heele Engeland. Men nu ere de fleeste bleven sløjffede eftersom de vare tilflugt for Rebellere.
SECTIO XIII.
Om Dronningens Hoff.
OMendskiønt det Kongl. Engelske Hof er ikke saa stort som det har været udi forrige Tider, er det dog endnu af stor Anseelse. Det samme bestaar af 3. Ordener, Dronningens Høye Hof-betientere.Civil, Militaire og Geistlig. De Civile Betientere beløbe sig alleene til 600. Personer, blant hvilke de fornemmeste ere Lord Steward eller Hofmester, hvilken nu er Hertugen af Devonshire, 2. Lord Chamberlain eller Kammerherren. 3. the Lady of the Stole eller Kammerfruen. 4. the Master of Horse eller Ober-Stalmesteren.
Dronningens Aarlige Indkomst.Kronens Aarlige Indkomst er 600000. Pund, hvilken Summa er given Hendes Majestæt sin Livs Tid til at underholde Hendes Hoff og Kronens Værdighed. Angaaende Hendes Højsalige Gemahl Prinds Georg af Dannemark, besluttede Under-Parlamented udi Begyndelsen af Dronningens Regiæring at give ham Aarligen 100000. Pund til Underholdning, i Fald han skulde overleve hendes Mayestæt.
|175Siden Krigen begyndte, med Frankrige, har Parlamented givet hendes Majest. saadan Undsetning, som har giort hende mægtig til at føre den med Eftertryk, hvilke Publiqve Indkomster have beløbed sig til 5. Millioner Aarligen.
SECTIO XIV.
Om de itzige Prindser og Princesser af det Kongel. Blod og Successionen udi den Protestantiske Linie.
Itzige Dronning haver ingen Arvinger.OMendskiønt Kong Wilhelm døde uden Livs-Arvinger, og den nu regiærende Dronning har ingen at succedere hende efter Hertugens af Glocester Død, ere der dog mange Prindser og Princesser af det Kongel. Blod, men de fleeste af dem Roman-Catholske, og derfore udelukte fra Kronen ved en Lov kaldet the Act of Settlement.
Den Kongl. Familie er deelt udi 2. Linier.De ere deelt udi 2. Greene. Den eene af Savoyen, hvilken er den nærmeste udi Blod, den anden af Phaltz. Den første aldeeles af den Romerske Religion den anden ogsaa mestendeels af samme Bekiendelse.
|176Den Savoyske.Den Savoyske Linie begynder med ANNA MARIA, Hertuginden af Savoyen, som var fød af Henrietta Maria Kong Jacobs 2. Syster. Samme Henrietta Maria blev given til den afdøde Hertug af Orleans med hvilken hun avlede 2. Princesser Maria, som blev given til Kongen af Spanien og døde uden Arvinger og Anna Maria, som fik den nu regiærende HertugHertug]Hertug] Hertng A Hertug] Hertng A af Savoyen, Victor Amadæus.
Phaltziske.Den Phaltziske Green, dersom vi gaae til dends Oprindelse, indholder et overmaade stort Afkom, Roden dertil er Princesse Elisabeth Jacobi I. Daatter, hvilken blev given til den Navnkundige Phaltz-Græve Frideric, som 1619. blev kroned Konge udi Böhmen, men forliste baade Kronen og sit Churfyrstendom ved det Pragiske Slag, og døde udi Landflygtighed til Mentz 1632. efterladende sig 3. Sønner Carl Ludovic, Rupert og Edvard. Rupert døde udi Engeland uden Arvinger.
Hvo der er beskikket at succedere Hendes Mayest: udi RegieringenDe andre to Brødres Afkom er Roman-Catholsk, saa at der erder er]der er] der A der er] der A ingen af ovenbemelte Princesse Elisabeths efterkommere til overs, som er af den ProtestantiskeProtestantiske]Protestantiske] Protetantiske A Protestantiske] Protetantiske A Religion, uden alleene Hendes Daatter den gamle Churfyrstinde Sophia |177af Hannover Kong Jacobi 1. Daatter Daatter, hvis ældste Søn som nu er Chur-Fyrste af Hannover, i Fald Dronning ANNA døer uden Livs-Arvinger, førend han, bliver Konge over store Britanien, og det formedelst en Parlaments Act stiiled: En Act eller Lov for Kronens videre Indskrænkelse, og Undersaatternes Sikkerhed. Hvorved der er beslutted, at, om Kong William og Princesse Anna af Dannemark begge skulde døe uden Livs-Arvinger, da Kronen at falde til Chur Fyrst-Inden Sophia og hendes Arvinger.
Videre er besluttet, at den som kommer paa Thronen, skal bekiende den Religion, som ved Love er stadfæst udi Engeland.
Dersom nogen nyder Kronen, som ikke er fød udi Engeland, skal den Engelske Nation ikke være forbunden til at indvikle sig udi Krig for at forsvare noget Land, som ikke hører egentlig til Engeland, uden det er med Parlamenteds Samtykke.
Medens Kong Wilhelm enda levede, blev udi begge Parlaments Huuse fornemmelig raadslaget, hvorledes den Eed angaaende PrindsensPrindsens]Prindsens] Prindsen A; Prindsen SS Prindsens] Prindsen A; Prindsen SS af Vales ude|178lukkelse fra Thronen skulde forfattes, indtil de komme over eens om en vis Maade. Saasnart denne itzige Dronning var kommen at sidde paa Thronen, begynte man paa nye at raadslaae om samme Punct og blev Eeden saaledes aflagt:
Jeg N: bekiender oprigtig for Gud og den heele Verden, at vor Souveraine Dronning ANNA er en retmessig Dronning over dette Kongerige og alle dets tilhørige Lande, og erklærer mig aabenbare og oprigtig, at jeg troer udi min Samvittighed, at den Person som udgiver sig for Prinds af Wales, og haver antaget Titul af Konge udi Engeland under det Nafn Jacob 3, ikke haver ringeste Ret eller Titul til Kronen og dens tilhørige Herskabe. Jeg vegrer mig, og forsværer ald Underdanighed og Lydighed mod ham, og forpligter mig med Eed at bevise Hendes Majest: Dronning ANNA ald oprigtig og troe Underdanighed. Jeg lover oprigtig af yderste Formue at beskytte og hanthæve Kronens Indskrænkelse |179og Succession, saasom den er beslutted ved en Parlaments Act med den Titul: Een Act, der forklarer Undersaatternes Ræt og Frihed og Thronens Succession paa Hendes Majest: og den Protestantske Linie: Item saasom den er sat ved en anden act med den Titul: Een act for Kronens videre Indskrænkelse og Undersaatternes disto bedre Forsikring efter Hendes Majest: Afgang uden Livs-Arvinger paa Sophia Chur Fyrst Inden af Hannover og hendes Protestantske Livs-Arvinger. Alt dette bekiender og sværger jeg fuldkommen og rigtig at holde, giør og denne Bekiendelse, Erkiendelse, Afsværgelse og Løfte hiertvillig og oprigtig paa en sand Christelig Redelighed.
SECTIOSECTIO]SECTIO] SECTIO. A SECTIO] SECTIO. A XV.
Om Engelands Interesse og dens Naboer.
Indvortes InteresseENgelands indvortes Interesse bestaar der udi, at Kongen eller |180Dronningen have deres fornemmeste Henseende dertil, at de indvortes U-Eenigheder, hvilke dette Rige frem for andre er undergiven i Tide blive udryddede, og, som saadanne U-eenigheder reise sig besynderlig af de mange slags Religioner, saa holde Kongerne det fornøden, at lade enhver Sect nyde den Religions Øvelse, som den engang er tilstædet, dog see de vel til, at den Roman-Catholske Religion, hvilken har været Riget saa skadelig og foraarsaget saa megen UleilighedUleilighed]Uleilighed] Ulielighed A Uleilighed] Ulielighed A , ikke kommer til Kræfter igien. Derforuden eftersom Nationen er meget begierlig efter at blive ved deris gamle Sædvane og Lands Love, have Kongerne besynderlig Henseende der til, at de intet foretage, som strider der imod, og holde god Fortroelighed med Parlamented, hvilket udi Krigs Tider forsyner dem med Penge, og derfor udenderfor uden]derfor uden] derforuden A derfor uden] derforuden A dets samtykke ikke begynde nogen Krig eller foretage noget af stor Vigtighed.
Dette holde de Engelske for det sterkeste Bulverk, som forsikkrer baade Hyrden og Faarene, og, naar saadant bliver udi Agt taget, ingen fremmed Potentat at kunne formaa noget imod Engeland, hvilket Rige den kloge Dronning Elisabeth udi sin Tid lignede ved |181et stort Dyr, der ikke kand felles, uden det selv kaster sig til Jorden.
Kongerne maa og vel see til, at Engeland og Skotland blive stedse knyttede til hinanden, og at den nyeligen immellem Rigerne giorte Foreening bliver holden ved lige, thi dersom Skotland skulde afsondre sig fra Engeland og tage sig en særdeles Konge, eller, som en Republiqve give sig under fremmed Skyds, vilde Engeland der udover blive tvungen til at holde en stor Armee paa Beenene, hvilket Cardinal Richelieu udi hans Politiske Testament holder for det største Middel at svekke landet.
Udvortes InteresseHvad sig anbelanger Rigets udvortes Interesse, da haver den altid bestaaed der udi, at der kunde være en Ballance mellem de tvende mægtige Riger Spanien og Frankrige, hvorfore, da Spanien var i sin Velmagt, blev Frankrige altid understøttet af Engeland, og holt besynderlig Dronning Elisabeth Rigets Interesse at bestaae der udi, at Frankrige blev ikke alt formeget svækket. Men nu tvert imod de Spanier ere geraadet i saadan slet Tilstand, hâr Engeland af ald Magt understøttet samme Rige, oc besynderlig søgt at forhindre, at de Spanske Neder-Lande |182ikke aldeeles skulde blive Frankrig til Bytte. Derfore holdes de tvende Konger Carolus 2. og Jacobus 2. at have begaaed store Statz-Feyl, i det de ved deres stille Sidden foraarsagede, at den Franske Magt tog saadan Over-Haand, som bekiendt er.
Naar man betragter Engeland i henseende til dens Naboer, da befinder man, at, eftersom samme Riges største Magt bestaar udi en god Flode, det da ikke kand have fornøden at frygte sig for Tydskland, Polen og andre midlandiske Riger, hvilke have ingen Magt til Søes.
I Henseende til SpanienSpanien hâr i forrige Tider været en forskrekkelig Fiende for Engeland, men det store Spanske MonarchieMonarchie]Monarchie] Manarchie A Monarchie] Manarchie A er udi disse sidste Tider kommen saa meget paa Knæ, at Engeland ikke kand have Aarsage at frygte sig meget derfore. Dog er det Engelands Interesse at holde got Venskab med samme Rige formedelst den store Handel, som de Engelske have der paa. Thi der holdes for, at saa tit Engeland geraader i Krig med Spanien, den da forliiser over 30. Millioner. Foruden dette vilde deres Handel paa Levanten blive meget foru-roeliged af de Spanske Caperter fra Ostende Biscaia Majorca og Minorca, hvilke |183udi den Krig med Cromvell toge over 1500. Skibe fra de Engelske; Thi de kand med deres Gallejer udi stille Vejr uden Fare ruinere de store Skibe, efterdi man kand roe samme Gallejer fra og til, da tvert imod de andre, som ingen Aarer have, blive stille liggende, saa at det eene Skib ikke kand hielpe det andet, og var det een af de største Aarsager hvorfore Engeland Anno 1673. sluttede Fred med de foreende Provincier, efterdi de bleve trued med Krig af Spanien, og der udover saae den Spanske Commerce vilde lide saa stor Afbrek.
Udi dette Seculo, eftersom Hertugen af Anjou, Kongens af Frankrige Sønne-Søn er kommenkommen]kommen] komnen A kommen] komnen A at sidde paa den Kongelige Spanske Throne, og Spanien, og Frankrige der udover ere bleven ligesom et Legeme, har Engeland udi nogle Aar giordt sin yderste Flid at bryde sammesamme]samme] famme A samme] famme A Foreening, holdende for, at i Fald de tvende Riger stedse bleve sammen, at de da ikke alleeniste vilde miste deres Handel paa Spanien, men endocsaa paa Levanten, hvilket vilde giøre de Engelske u-bodelig Skade, eftersom den Spanske Commerce giør (som Author til det Skrift kaldet Interet d’ Angleterre malentendu etc. bevidner) den femte Deel af den heele En|184gelske Handel. Men nu ere disse Conjuncturer gandske forandrede formedelstformedelst]formedelst] fomedelst A formedelst] fomedelst A den nu nyelig sluttede Fred hvis Articler ere endnu ubekiendte.
Til PortugalPaa Portugal hâr Engeland tilforn ikke haft Aarsag at kaste megen reflexion, men udi denne Krig, eftersom Engeland holdt det besynderlig for sin Interesse at adspliide den Foreening mellem Frankrig og Spanien, har den funden fornøden at fatte andre Mesures, og holde besynderlig Venskab med Portugal, eftersom samme Rige saaledes er situeret, at de der ud af kand tilføye de Spanske stor Skade, hvorfore ogsaa de Engelske have arbeydet saameget paa, at bringe Portugal fra den Spansk-Fransøske alliance, holdende det for fast umueligt at kunne bringe Spanien under Kong Carls Lydighed, uden de stode i Venskab med samme Krone, og have de sandelig ikke haft liden Fordeel af den Portugiske alliance udi denne Krig, hvor vel de Portugiser have ladet sig see temmelig søvnagtige, og ikke fortsat Krigen med den Nidkierhed, som de høye allierede vel havde ønsked. Portugal haver ey *eller haft nogen Skade af dens Venskab med Engeland, efterdi den har saalt sin Viin der med utroelig Profit, siden der udi Engeland |185blev giort saa stor Paalegg paa de Franske Varer, hvad Forandring den Engelske Fred med Frankrig derudi har giort, vil Tiden lære.
De Nordiske KronerMed de tvende Nordiske Kroner Dannemark og Sverrige maa Engeland ogsaa holde got Venskab, at de ikke skal forhindre dem Farten paa Øster-Søen, ellers kand samme Kroner ikke tilføye saa stor Skade, uden det geraader udi Krig med Holland, og da enten Dannemark eller Sverrig vilde foreene sig med samme Republiqve. Hvorfor ogsaa Engeland udi de Kriger med Holland har giort sig megen Umage at erlange enten Dannemarks eller Sverrigs Venskab.
MoscovienMed Moscovien maa de Engelske holde Venskab formedelstformedelst]formedelst] formedlst A formedelst] formedlst A den vigtige Handel paa samme Rige, hvorvel den er nu ikke saa stor som i forrige Tider, thi de Hollændere toge Leilighed udi Cromvels Tid af Caroli 1. Mord at giøre den Engelske Nation sort udi Moscov, og, efterdi sammesteds bæres stor Ærbødighed for en Souveraine Regiæring, udvirkede saa meget ved at afmale samme Konge-Mord, at hans CzariskeCzariske]Czariske] Ezariske A Czariske] Ezariske A Majestæt uddrev alle Engelænder af sine Lande, og er bekiendt, |186hvorledes den Cromvelske Ambassadeur samme Tid blevblev]blev] biev A blev] biev A tractered. De Engelske have vel siden forhvervet sig en vigtig Handel paa Archangel igien, men have ikke kunnet sette paa Foede igien den forrige Handel, hvilken de Hollændere, og besynderlig de Amsterdamer ere bleven deelagtige udi.
HollandEngeland haver altid seet skieft paa Holland, ikke alleene for Flag-Strygen (hvilken Trette dog er bleven bilagt udi den Londonske Fred 1673. til de Engelskes Fordeel) men end ogsaa formedelstformedelst]formedelst] formelst A; formelst SS formedelst] formelst A; formelst SS Handelen og besynderlig Silde Fiskeried udi den Engelske Søe, hvilket indbringer aarligen Republiqven en utroelig Hob Penge. Hvorfore Kong Jacob 1. holdes fore at have begaaed en Stats-Feyel der udi, at han førte saa mange Folk til America og Irland, eftersom de kunne have været brugte med større Nytte Hiemme til Manufacturer og Silde Fiskeried, hvilket der ud over faldt udi de Hollænders Hænder. Dette altsammen har opvagt saadan Jalousie hos de Engelske, at de have holdet deres synderlige Interesse at bestaa udi den Hollandske Republiqves Undergang, og derfore, ligesom de tilforn havde hiulpet meget til deres Opkomst, saa have de si|187den arbeydet paa, om ikke at ruinere, saa dog at klippe Vingerne paa den daglig tilvoxende Republiqve, men de have ikkun haft liden Profit af de Hollandske Kriger. De Hollændere der imod ere dissmeere derved opmuntrede at legge sig efter at sette deres Søe-Magt paa gode Fødder, og have tiltaget saaleedes udi Tapperhed, Magt og Erfarenhed, at de tør viise Tænder og byde Spitzen til Engeland, naar det skal være. Hvorfore det synes nu at være Engelands Interesse, efterdi der er intet andet at hente end Hug paa begge Sider, ikke at indvikkle sig udi fleere Kriger med Holland. Det vilde ej eller være Engeland tienligt at Holland skulde blive undertvungen af Frankrige, hvilket Parlamentet meget viselig i Agt tog udi Caroli 2 Tid, og derfor arbeidede saameget paa at bringe Kongen fra den Franske alliance. Udi Kong Wilhelms saa vel som denne itzige Dronnings Tid har der været i det ringeste udvortes Fortroelighed mellem begge disse Søe-Potentater, hvilke have fundet det høylig fornøden at foreene sig modmod]mod] med A mod] med A Frankrig og forhindre samme Riges videre Tiltagelse. Ellers haver en viss Stats Mand anmerket, at ingen Nation kand svækkes saa meget af Krig som den Det falder Engeland meget besværlig at føre Krig paa andre LandeEngelske, efterdi en Krigs-Hær altid skal holdes u|188den for Riget udi et fremmed Land, hvor ved reede Penge idelig føres udaf Landet og falder udi Fremmedes Hænder, da der imod Fremmede have den Fordeel, at omendskiønt store Bekostninger giøres paa at underholde en Krigs-Hær, saa komme dog Pengene ligesom ved en Circulation udi Kremmeres, Handverksfolkes og andre Undersaatteres Hænder. Og videre ald den Handel Engeland har med Fremmede Nationer, skal drives over Søen med stor Fare for fientlige Caperter og Søe-Røvere, da der imod Holland og andre Landskabe, som ere paa det faste Land have den Fordeel, at de uden stor Fare kand drive Handelen med deres Naboer til Lands, og haver samme Aut: i agt tagen, at udi forrige Krig England geraadde udi en Gield af 20. million Pund Sterling.
Den berømmeligberømmelig]berømmelig] berømmeiig A berømmelig] berømmeiig A Jan de Wit, efter at han udi sine Anmerkninger over den Hollandske Stat (om det ellers ere hans egne) har opregned hvad Fordeel Engeland har for Holland viiser han omsider, at der ogsaa findes adskillige Uleiligheder hos samme Rige; Thi siger han, saasom Floderne udi Engeland ere meget snevre, og derfor alle Varer maa føres over Haved, kand de Engelske udi |189Krigs Tider liide stor Skade af Hollandske Caperter. Der for uden har Holland den Fordeel for Engeland at den ikke frygter sig for Land-Gang formedelst dens vanskelige og lidet dybe Koster. De Engelske, Skotske og Irske derimod ere saa beleilige, Stederne saa aabne og lidet befæstede, at de Hollandske Skibe kand uden Besværning plyndre og ødelegge dem, saa at Hollænderne i saa Maade kand oprette til Lands hvad de tabe til Vands.
SECTIO XVI.
Om Engelands PrætensionerPrætensioner]Prætensioner] Prætenfioner A Prætensioner] Prætenfioner A .
Engelands Prætensioner.DE Prætensioner som Engeland haver mod andre Potentater, ere efterfølgende:
(1) Paa Frankrige, hvortil Oprindelsen er denne: Edvardus 2. tog til Ægte Paa Frankrige.den Franske Princesse Isabella Philippi Pulcri Daatter, med hvilken han avlede den bekiendte Edvard 3.,Edvard 3.,]Edvard 3.,] Evart 3. A Edvard 3.,] Evart 3. A saasom nu Philippus Pulcer tillige med sine 3. Sønner, Ludvig Philipp og Carl døde uden Livs Arvinger, paastoed Edvardus, |190saasom den sidste Franske Konges Søster-Søn at være den nærmeste til Frankriges Krone. Men Philippus Valesius, omendskiønt han var en Grad lengere der fra, nemlig den sidste Konges Farbroders Søn, formaaede saameget hos Stænderne, at de af Had til fremmed Regiæring satte ham paa Thronen, hvilket foretagende de besmykkede med Saliske Lov, der udelukker ald Qvindekiøn fra Regiæringen. Der imod protesterede Edvardus, foregivende, omendskiønt bemelte Saliske Lov udelukte hans Moder saasom en Princesse, saa kunde den dog ikke disputere ham Kronen saasom en Prinds af Kongelig Fransk Blod; Over dette opvagtes de blodige Kriger immellem Frankrige og Engeland, hvor udi Frankrige spant ingen Silke, hvilket beviise de blodige Slag ved Sluys Crecy og Poictiers, udi hvilket sidste Kong Hans af Frankrige selv blev fangen af Edvardi tappere Søn kaldet den sorte Prinds, og førdt til Engeland, hvor ud over Frankrige udi den bekiendte Fred til Britigny maatte indrømme saa mange herlige Provincier til Engeland. Dermed entes denne Gang samme Succesions Trette; Men da den Martialske Kong Henric 5. kom at siddesidde]sidde] fidde A sidde] fidde A paa den Engelske Throne, bleve samme Prætensioner fornyede, og blev |191da Frankrige tvungen til at give Kongen af Engeland den Franske Princesse Catharina, og krone hans u-myndige Søn Henric 6. til Konge. Men de Engelske bleve kort derefter drevne reent ud af Frankrige, saa at de efterfølgende Konger havde ikke andet til overs end Prætensionerne paa samme Rige, hvilket de endnu føre udi den Kongelig Titul; og bruge de Franske Lilier udi deres Vaaben, give ogsaa Kongen af Frankrige ingen anden Titul til Hoffve end LeLe]Le] Le, A Le] Le, A Roi des Francois, de Franskes Konge hvor vel de Engelske for meere end halv tredie hundrede Aar siden have erkient Kongerne af Frankrige for retmessige Konger, men de Franske bekymre sig saa lidet der om, at de alle Tider uden Betenkning have imodtaget de Engelske Ratificationer, hvorudi Engeland haverhaver]haver] have A haver] have A Titul af Frankrige. At de Franske Plenipotentiarier udi den Resvichske Fred besværede sig derover, skeede enten fordi de viste ikke den gamle Maade, eller fordi de lode som de vare u-kyndige derudi, dog toge de den omsider an som den var forestilled.
(2) Prætenderer Engeland en vis Told af de Hollændere formedelst Silde paa det Hollanske Silde FiskeriFiskeriet udi den Engelske Søe, som Seldenus har beviist udi sin Mari Clauso 1: 2. Cap: 23. hvorudi Edvardus 3 |192kalder sig Herre over samme Søe. 2. At Kongerne af Engeland fra gammel Tid have bekommed en vis Told for samme Søes Brug. 3. At Fremmede altid have stryged Seyl for de Engelske Skibe udi samme Søe og der ved tilstaaed det Rige Herskab derover. Der imod svare Hollænderne, at det er imod Naturen at ville tilegne sig Herredomme over Havet, hvilket man formedelst den iidelig Bevægelse ikke kand sette nogle visse Grendser, ja Naturen haver giort det saa stort, at alle Nationer kand fiske der udi. De Hollænderes besynderlige For-Fægter derudi har været den navnkundige Hugo Grotius udi hans Skrift kaldet Mare liberum.
(3.) Haver Engeland Prætensioner paa Estotiland Terram corterialem og Guianam.
SECTIO XVII.
Om den Foreening, som blev slutted imellem Engeland og Skotland Anno 1707.
Det er vitterligt, at den saalenge i Verk værende Foreening mellem Engeland og Skotland blev ved den be|193rømmelige Dronings Annæ store Arbeyde til fuldkommenhed 1707. At sette udi Verk samme Foreening var een af de vigtigste Ting, Kong Jacob 1. bemøyede sig meget at foreene Engeland og Skotland.som nogen Tid haver været foretagen udi Engeland. Kong Jacob 1. bemøjede sig meget 1605. at foreene bemelte begge Kroner, og derfore, som tilforn er meldt, forandrede den Titul Konge af Engeland og Skotland til store Britannien, men denne Titul blev ikke i Agt tagen udaf Frygt, at samme Foreening skulle bringe besværlige Conseqvencer med sig, besynderlig udi Skotland, og blev derfor den gamle Titulatur beholden Men forgiævis.udi alle Rigs-Forordninger og Parlaments Slutninger, dog blev den nye brugt udi saadanne Skrifter, som ikke anginge Rigets Sager, og blev der slagen adskillig Mynt med den Omskrift: Qvod Deus conjunxit, nemo separet. Item Henricus Rosas, Jacobus Regna univit.
Men den Begyndelse, som Jacobus giorde til saadan Foreening blev formedelst den forvirrede Tilstand under hans Søn Carolo 1. gandske kuldkast, og have de Skotter siden den Tid holdet sig gandske afsondret fra de Engelske, saa at det har syntes de efterkommende Konger hart ad umueligt at foreene disse tvende Kroner paa et Hoved.
|194Dronning ANNA tager sigsig]sig] fig A sig] fig A det samme med Iver an.Ikke dissmindre haver den nu regiærende Droning ANNA paataget sig det *svare Verk og udi det Aar 1706. bragte det først saa vit, at der af begge Riger bleve benevnede Commissarier, af hvilke paa Engelsk Side vare de fornemmeste Erche-Bisperne Engelske og Skotske Commissarier komme sammenaf Cantelbury og York. Presidenten udi det geheime Raad den store Skat-Mester, Hertugen af Somerset, de tvende Stats Secretarii etc. Paa Skotsk Side Græven af Staford, Cantzleren af Skotland, Hertugen af Qveensburg, det geheime Seyls Forvarer, Stats Secretarierne og mange andre.
Disse Herrer komme den 26. April første gang sammen paa Palatzed til Withhal, Den Engelske Seylforvarers Tale.og begynte da først Lord Seyl-Forvarer af Engeland udi en Oration at forsikkre Skotterne, at den Engelske Nation oprigtig ynskede begge Rigers Foreening, og vilde anvende all muelig Flid at bringe samme Verk til Fuldkommenhed,Fuldkommenhed,]Fuldkommenhed,] Fuldkommenhed A Fuldkommenhed,] Fuldkommenhed A rørte siden om den Nytte og Fordeel, som der af vilde komme og forgiettedeforgiettede]forgiettede] forgiette de A forgiettede] forgiette de A ikke at forestille hvor Den Skotske Cantzlers Svar.nødvændig Successionen paa den Protestanske Linie var for Nationens Fred og Sikkerhed. Der paa svarede den Skotske Cantzler udi en net Tale, at de Skotter vare ikke mindre der til genejede end |195de Engelske, og at han vilde anvende sin yderste Flid paa saadan Foreening, hvor af begge Nationers Velfert henger.
De Engelske Commissariers Forslag.Den 3. Maji holt man en anden Session, hvor udi de Engelske Commissarier giorde de Skotter deris Forslag bestaaende udi 4. Puncter.
(1) At begge Rigers Foreening skulde bygges paa det Fundament af en Incorporation, og at det Kongerige Skotland skulde indlemmes med Engeland.
(2) Vilde man borttage de hid indtil brugelige Navne Engeland og Skotland, og der imod kalde begge Rigerne store Britanien.
(3) Skulde begge Rigerne have et Parlament, hvilket skulle sammenkaldes af begge Nationer.
(4) Skulde den paa Engelske Side benevnte Successor udi den protestantiskeprotestantiske]protestantiske] protistantiske A protestantiske] protistantiske A Linie ogsaa erklæres udi Skotland.
Efter dette begynte man at handle om tilfelles Commerce, hvilken Punct gav Commissarierne en haard Nød at knekke, saa at man hart ad begynte at tvile om god Fremgang, ikke dissmindre |196bragte dog begge Rigers Commissarier til Dronningens største Begge Rigers Commissarier kommed overeensFornøyelse det saa viit, at den over Foreeningen oprettede Tractat blev undertegned den 2 Augusti saa at der sattedes intet andet end begge Parlamenters Ratification, bemelte Tractat er af efterfølgende Indhold.
I.
Foreenings Tractat mellem Engeland og Skotland, bestaaende af 25 Articler.At begge Konge-Riger Skotland og Engeland fra nu og til ævig Tid skal være foreenede udi et Konge-Rige under det Navn af store Britannien, at begynde fra første Dag udi næstkommende Maj, og at bemelte foreenede Konge-Rigers Vaaben skall være saaledes som Hendes Majest: behager at forordne, i saa Maade da at St. Andreæ og Georgii Kaars skal saaledes blive sammenføyed, som Hendes Majest: finder det for got, og skal de samme bruges udi alle Faner, Standarter og Flag baade til Lands og Vands.
II.
At Successionen af det foreenede Monarchie og dets tilhørige Lande og Herskabe efter Hendes Majestets Død, og, i Fald hun ingen Livs Arvinger efterladerefterlader]efterlader] eflader A efterlader] eflader A sig, skal forblive hos den Durchl: Enke Chur-Fyrstinde af Hannover og hendes Livs Arvinger, saa fremt de ere |197Protestanter, efter som den Engelske Krone er sat paa dem ved en udi det 12 Kong Wilhelms Regiærings Aar giordt ParlamentsParlaments]Parlaments] Parlamets A Parlaments] Parlamets A Act intitulered en Act angaaende Kronens videre Indskrænkelse, og at forsikkre dis bedre Undersaatternes Ræt og Friehed, og at alle Papister, som med dem udi Egteskab sammenknyttede Personer, skal være gandske udelukte, og u-beqvemme til at nyde og besidde den kongelige Throne af store Britannien, og dens tilhørige Lande, eller arve en Deel der af, og udi alle og dislige Tilfælde skal Kronen og Regiæringen fra Tid til Tid komme paa en Protestantiske Person, og blive besiddet af den samme, ligesom den skulde have nydet og arvet den, i fald en dis liige Papistisk Person naturlig Viis var død efter den Successions Forordning, som udi en anden ParlamentsParlaments]Parlaments] Parlamnts A Parlaments] Parlamnts A Act i det første Aar af deres Majesteter Kong Wilhelms og Dronning Mariæ Regiæring, intitulered act, som forklarer Undersaatternes Friehed og Ræt, og som er giort for Kronens Succession.
III.
At det foreenede Konge-Rige af Britannien skal blive forestilled ved et eeneste Parlament, og samme Parlament være kaldet af store Britannien.
IV.
At alle Undersaatter af det foreenede Konge-Rige af Store Britannien efter Foreeningen skal have fulkommen Friehed angaaende Handelen og Skibsfarten udi alle Havner og Stæder af bemelte foreenede Konge-Rige og dets tilhørige Lande og Colonier, item at alle Frieheder og Fordeele, som har tilhøred det eene og det andet Rige, skal nu være tilfelles for alle Undersaatter undtagen det som anderledes er beslutted udi disse Articler.
V.
At alle Skibe, som tilhøre Hendes Majestets Undersaatter udi Skotland paa den Tid disse Foreenings Articuler blive undertegnede, omendskiønt de ere bygde uden Lands, skal de dog agtes og holdes for saadane Skibe, som ere timrede udi store Britannien, naar som Eyermændene inden 12. Maaneder efter Foreeningen aflegge deres Eed, at samme Skibe have tilhørt dem eller andre Undersaatter af Skotland paa den Tid Articlerne bleve undertegnede, og at ingen udlending hverken directè eller indirectè haver nogen Deel eller Interesse der udi.
VI.
At alle Parter udi det foreenede Konge-Rige skal have efter Foreeningen lige Fordeel og Privilegier, og være undergiven lige Forbud, Restrictioner og Forordninger udi Handelen og være forbunden til lige Told og Ræt forRæt for]Ræt for] Ræt A (rettet etter kilden)Ræt for] Ræt A (rettet etter kilden) Udførsel og Indførsel, og at alle de Fordeele, Frieheder, Forbud,Forbud,]Forbud,] Forbud A Forbud,] Forbud A Commerce-Forordninger, Told etc. som have været oprettede udi Engeland udi BegyndelsenBegyndelsen]Begyndelsen] Begynoelsen A Begyndelsen] Begynoelsen A af Foreeningen skal væreskal være]skal være] være A (rettet etter kilden)skal være] være A (rettet etter kilden) gyldige over det heele Foreenede Konge-Rige.
VII.
At alle Parter af det foreenede Konge-Rige skal til ævig Tid være forbunden til liige Paaleg paa de Varer, som ere Paalag undergivene, og, at de Anlag, som befindes at være lagde paa deslige Varer udi Engeland udi Begyndelsen af Foreeningen skal finde Sted over det heele foreenede Konge-Rige.
VIII.
At fra Foreeningens Tid alt Salt som bliver ført fra udenlandske Stæder til Skotland skal være besværet med samme Indførsels Rettighed, som det er udi Engeland, dog skal Skotland udi 7. Aar at regne fra Foreeningens Tid være frie for at betale for det Salt, |200som giøres udi Skotland, de Paaleg, som nu for det Salt, som giøres udi Engeland.
IX.
At naar den Summa af en Million ni hundrede syv og halv femtesinds tyve tusind, syv hundrede tre og tresindstyve Pund otte Skilling, fire og en halv Pence bliver anbefaled ved en Parlaments Act af store Britannien at optages udi den Deel af det foreenede Konge-Rige, som nu kaldes Engeland af dets Land-Gods og andre Sager, som bliver taxeredtaxered]taxered] traxered A taxered] traxered A udi bemelte Konge-Rige efter Parlamenteds Ordre, saa skal i lige Maade den Deel af det foreenede Konge-Rige kaldet Skotland være paa samme Maade forbunden til en Summa af 48000. fri Pund, eftersom det er Skotlands Anpart udi denne Taxt.Taxt.]Taxt.] Taxt A Taxt.] Taxt A Og saaledes efter proportion udi alle Summer, som udi Engeland bliver taxerede, og at saadan Skotlands Anpart skal indsamles paa samme Maade, som den skeer nu om Stunder udi samme Konge-Rige, dog at den skal være underkast Parlamenteds af store Britannien OrdonnantzerOrdonnantzer]Ordonnantzer] Ordonnonantzer A Ordonnantzer] Ordonnonantzer A .
X.
At medens de Rættigheder vare, |201som man giver af det malede Papir og andet Pergament udi Engeland, Skotland skal ikke være besværged med samme Rættigheder.
XI.
Item medens de Rættigheder angaaende Lys og Vinduer udi Engeland, vare, og som skal ophøre den 1 Augusti 1710, Skotland ikke skal være besværget med samme Rættigheder.
XII.
At medens de Rættigheder vare, hvilke udi Engeland betales af allehaande Kul, og skal ophøre den 30. Septembris 1710, Skotland skal ikke være besværget med samme Rættigheder af det Kul, som samme Steds bliver brugt, men vel af det Kul, som ikke bliver brugt udi Skotland.
XIII.
At medens de Rættigheder vare, som betales af Malt, og skal ophøre den 24. Junii 1707. Skotland skalskal]skal] mgl. i A skal] mgl. i A ikke være besværget der med.
XIV.
At Konge-Riget af Skotland ikke skal være besværget med nogen anden af det Engelske Parlament for Foreeningen paalagt Rættighed, undtagen hvad som |202er foreened om i denne Tractat, eftersom man der udi er bleven over eens stemmig, at alle fornødne Anstalter skal giøres af Parlamented udi Skotland formedelst de publiqve Amter og samme Konge-Riges Tienniste for det Aar 1707. men saa fremt Parlamented af Engeland holder det for tienligt at giøre nogen Paaleg paa Art og Viis af de Tolds og Accises Rættigheder, hvormed Skotland skal værevære]være] væe A være] væe A besværget tillige ved Kraft af denne Tractat med Engeland, da skal Skotland udi saadan fald være forbunden til deslige Accises og Tolds Rættigheder og skal bekomme et Æqvivalent, som skal indrettes ved Parlamented af store Britannien, og, saasom man ikke kand tenke, at Parlamented af store Britannien skal paalege det foreenede Konge-Rige andre Byrder, end som udkræves til Rigets Velfert, og udi HenseendeHenseende]Henseende] Heensende A Henseende] Heensende A til en hver Deels af det foreenede Rige Omstændigheder og Formue, saa er derfore beslutted, at man ikke vil beraabe sig meere paa nogen Deels af det foreenede Konge-Rige Befrielse, men overlade saadant til Parlamenteds af store Britannien Decision.
XV.
Ligesom ved denne Tractats Indhold Undersaatterne af Skotland, for at |203holde en Lighed udi Handelen over det heele foreenede Konge-Rige, skal være forbunden til alle Tolds og Accises Rettigheder, som nu omstunder blive betalt udi Engeland, og som Tiene at betale den Skyld Engeland er geraaden udi for Foreeningen. Saa har man derfor fundet for got, at Skotland derfore, efterdi dets Undersaatter maa være besværget med at betale samme Skyld, skal bekomme en Æqvivalent paa efterfølgende Maade, nemlig at for bemelte Kong-Riges Foreening den Summa af 39885 Pund og 10 skilling skal blive bevilget Hendes Majestet af det Engelske Parlament, efterdi det er det Æqvivalent, som skal betales Skotland, nemmelig for den Anpart af bemelte Told og Accises-Rættigheder paa de gangbare Vare hvor med dette Konge-Rige efter Foreeningen skal besværges, og som skal anvendes til at betale den Engelske Gield, og det efter Proportion af de Rættigheder udi Skotland, som aarligen bedrage sig til 30000. Pund at ligne med den Engelske Told, hvilken bliver aarligen beregned til en million 341559. Pund og efter Proportion af den itzige Accise paa de accis-bare Varer hvilken aarligen giør 33500. Pund at ligne mod den Accise paa de accis-bare Varer udi Engeland hvilken beløber sig aarligen til 947602. |204Pund, hvilken SummaSumma]Summa] Smma A Summa] Smma A af 39885. Pund og 10. Skilling man skal være forpligted at betale for Foreeningens Tid: Og ligesom Skotland efter Foreeningen skal være undergiven samme Tolds og Accises Rættighed, som Engeland, saavel formedelst denne Aarsag, som formedelst Folkets og Varenes Tiltagelse (hvilket Foreeningen lykkelig vil udvirke) saa vil bemelte Indkomster stige langt høyre op end for omtalte aarlige Værdie bedrager sig til, hvilket man nu ikke kand skattere. Dog, efterdi det er billigt immidlertid at Skotland bekommer et Æqvivalent, saa har man fundet for got, at der efter Foreeningen skal forfærdiges en Regning over bemelte Rættigheder, som skal oppebæres udi Skotland, paa det man kand see hvor meget Skotland kand igien bekomme for det Æqvivalent af saadan Anpart af bemelte Foreening, som skal blive bestemmed til den Engelske Gields Betalning, og, paa det man dis kraftigere kand stille det udi Verk, har man fundet for got, at fra Foreeningens Tid alle Told-Indkomsters Formeerelse, Ind og Udførsels Rættigheder samt Accise udi Skotland, naar de ere høyere end den aarlige Indkomst af respective Rættigheder, paa ovenbemelte Fod udi 7. Aar til nedenfor omtalte Brug skal tiene og anvendes, og at |205formedelst, bemelte Regning Skotland aarligen fra de 7. Aars Ende efter Foreeningen at regne skal igien bekomme et proportionerd Æqvivalent paa den Anpart af bemelte Foreening, som skal anvendes til den Engelske Skylds Betaling. Og ligesom efter de 7. Aars Forløb efter Foreeningen det udi SkotlandSkotland]Skotland] Skot,land A Skotland] Skot,land A giorte Salt skal være undergiven den samme Ræt, som det udi Engeland giorte Salt, saa har man fundet for got at Skotland skal bekomme et Æqvivalent for saadan Anpart af samme Rættigheder, som blive anvente til den Engelske skylds betaling. Over hvilke Rettigheder man skal holde en nøye Regning, paa det man kand see hvor meget man har fornøden til at give Skotland saadant Æqvivalent, og udi Almindelighed at Skotland skal have et Æqvivalent for saadan Anpart af den Engelske Skyld, hvilken den skal være forbunden at betale efter Foreeningen, det være sig hvad Skyld det være vil, undtagen saadan, for hvilken det Engelske Parlament har anordnet Tolden og andre Rættigheder af Ind- og Udførsel, item Accis for de accis-bare Varer ogog]og] og og A og] og og A for Saltet. Og hvad sig anbelanger bemelte Sums 39885. Pund og 10. Skilling Anvendelse, i lige Maade og hvad som angaaer alle andre Penger, hvorfore man maa |206giøre Skotland Regenskab, saa har man fundet det for got, at af bemelte Summa nemmelig 39885. Pund og 10. Skilling skal blive betalt ald Skotlands offentlige Gield, saavel som det Skotlandske Compagnies af Africa og Indien Capital, samt Renterne af bemelte Capital til 5. af 100. og haver man fundet for got at efter bemelte Capitals og den Rentes Betaling for omrørte Compagnie skal adspliides og ophøre, saasom og fra den Dag Parlaments Acten er passered, angaaende bemelte SumsSums]Sums] Snms A Sums] Snms A tilveje Bringelse, og Compagnied ikke meere skal handle eller give Tilladelse at handle, og hvad sig anbelanger den Overskud af oftbemelte Summa, efter at Skotlands Skyld er betalt, da har man fundet for got at saadant skal anvendes paa efterfølgende Maade; nemelig at angaaende den Forliis, som nogle private Personer formedelst den Skotske Myntes Reduction paa den Engelske Myntes Værdi kand beviise at have lidet, saa skal saadanne holdes skadesløs saa vit der kand synes fornøden, hvor efter Resten gandske skal anvendes at befordre Fiskeried, samt manufacturer og anden Handel udi Skotland, som kand tiene til det foreenede Konge-Riges almindelig Beste. Og er det besluttet at Hendes Majest: skal have Magt og Gevalt at benevne Commisarier hvilke skal holdes til at giøre Parlamentet |207af store Britannien Regenskab for at anvende bemelte Summa af 39885. Pund og 10. Skilling og alle andre Penge, hvilke man formedelst ovenbetenkte Fordrag skal vorde Skotland skyldig til ovenbemelte Brug. Samme CommissarierCommissarier]Commissarier] Com missarier A Commissarier] Com missarier A skal have Magt at indfordre og imodtage besagte Penger, og paa bemelte Maade der over at disponere, og have Opsigt med deris Bøger, som oppebære bemelte Indkomster, og med alle andre Rættigheder og Paaleg, hvor af man kand tage en ÆqvivalentÆqvivalent]Æqvivalent] Æpvivalent A Æqvivalent] Æpvivalent A , og at Oppebærerne og Tilsyns-Mændene over samme Indkomster skal være forbundene at overlevere bemelte Commissarier authentiske og underskrevne Extracter af bemelte Indkomsters Sum og at bemelte Commissarier skal have deris Dom-Huuse inden Skotlands Græntzer: at udi forsagdeforsagde]forsagde] forforsagde A forsagde] forforsagde A Dom-Huuse skal forvares deres Bøger, hvor udi befattes Regenskabed, hvorledes Æqvivalenten er opstegen, og hvorledes Tid fra Tid der med er angaaed; Hvilke Bøger skal vises enhver Undersaat, som begiærer at see dem.
XVI.
At saa snar Foreeningen er slutted, Mynten skal have den samme Titul og Værdie over dette foreenede heele Konge-Rige, som den nu haver udi Engeland |208og skal Mynt-Huuset udi Skotland fortsettes under samme Regler, som Mynten udi Engeland og være undergiven saadanne Forordninger, som Hendes Majest: eller Efterkommere, eller Parlamented af store Britannien finder det tienligt.
XVII.
At fra Foreeningens første Begyndelse, og der efter man skal betiene sig af et slags maal og vegt som det er brugeligt udi Engeland, og skal Munstered af samme Maall og Vegt være forvared paa de Stæder udi Skotland, hvor de som nu bruges blive forvarede, hvilke Munster skal skikkes til bemelte Stæder, og være dannede efter det, som forvares til Vestmunster, dog skal de være undergivne de Forordninger, som Parlamented af store Britannien finder tienlige.
XVIII.
At de Lover, som angaaer Handelens Toldens og Accisens Indrettelse, hvilke Skotland formedelst denne Tractat maa være undergiven, skal efter Foreeningen være de samme som udi Engeland, og at alle andre Lover, som ere brugelige i det Konge-Rige Skotland, skal efter Foreeningen, og uanseet den |209sammesamme]samme] men A (rettet etter kustoden)samme] men A (rettet etter kustoden), forbliveforblive]forblive] forbliver A forblive] forbliver A udi samme Kraft som tilforn, undtagen de, som stride imod denne Tractat. Dog skal de kunne blive forandred ved Parlamented af store Britanien med den Forskiæl mellem de Lover, som angaae Stats-Retten, Politien, og det Borgelige Regiment og mellem dem, som angaae den private Ræt, i saa Maade, at de Lover, som angaa Stats-Rætten, Politien og det Borgelige Regiment kand være et Slags over det heele Konge-Rige, at man derimod ingen Forandring skal foretage udi de Lover, som angaae den private Ræt, uden saa er at saadant skeer til Skotlands Øyen siunlig Nytte.
XIX.
At Sessions Hoffet og Justitz Collegium, u-anseet Foreeningen alle Tider skal være og forblive udi Skotland saaledes, som det er forrettet for Foreeningen; Dog skal det være undergiven de Forordninger, som kunde giøres af Parlamented af store Britannien for at hanthæve Retten disbedre; Og at alle Admiralitets-Retter skal være underkast Lord Admiral, eller Admiralitets Commissarierne af store Britannien. Ydermeere at Admiralitets Hoffet, som nu er oprettet udi Skotland, skal fortsettes, og at alle Dommernes Revisioner, |210Reductioner eller Suspensioner udi Søe-Sager, som høre til samme Hoffs Ræt skal efter Foreeningen blive paa den samme Maade, som de nu ere udi Skotland, indtil Parlamented af store Britannien giør de Anstalter og Forordninger, som kand være det heele foreenede Konge-Rige tilstrekkelige, dog skal udi Skotland alle Tider et Admiralitets Hoff fortsettes, som udi Engeland for at dømme udi alle Søe-Sager, som henhørehenhøre]henhøre] henføre A henhøre] henføre A til Skotlands besynderlig Ret, dog skal samme Hoff være undergiven de Forordninger og Forandringer, som Parlamented af store Britannien finder fornøden at giøre. Og at Admiralitets Arve-Retten eller Vice-AdmiralitetedVice-Admiraliteted]Vice-Admiraliteted] Vice-Admiralited A Vice-Admiraliteted] Vice-Admiralited A udi Skotland skal være forbeholdene Eyer Herrerne, saasom Eyen-Doms Rættigheder, dog saa at hvad sig anbelanger Maaden at øve saadan Arve-Rættighed skal være undergiven Parlamenteds af store Britannien Forordninger. Saa og at alle andre Rætter, som nu findes udi Skotland, skal blive ved Magt. Dog skal de være samme Parlaments Forordninger og Forandringer undergiven. Ydermeere at alle andre Under-Retter, som befindes udi bemelte Konge-Rige skal være Justitz Retterne saaledes subordinerede, som de nu omstunder ere, saa at der formedelst |211ingeningen]ingen] gen A ingen] gen A Skotske Sager kunde appelleres in til Cantzellie Rætten, Dronningens Benk Common pleas eller andre Rætter til Westmynster, saa at hverken bemeltebemelte]bemelte] bemtlte A bemelte] bemtlte A Rætter eller andre deslige skal have Magt at revidere eller forandre de Skotske Rætters Domme, eller opsette og forhale Executionerne. Ydermeere at der skal være en Cammer-Ræt udi Skotland efter Foreeningen for at dømme udi de StridighederStridigheder]Stridigheder] Stridigheddr A; Stridighedder SS Stridigheder] Stridigheddr A; Stridighedder SS , som angaae Landets Indkomster, Told og Accise og skal denne Ræt udi deslige Tilfelde have den samme Magt og Anseelse, som Cammer-Rætten udi Engeland, og at samme Ræt skal have Magt at bekræfte alle Signaturer, Donationer, Formyndskaber og andre Sager ligesom den Cammer-Ræt, der nu er i Skotland, hvilken skal blive saalenge ved Magt, indtil Parlamented af store Britannien opretter et andetandet]andet] anddet A; anddet SS andet] anddet A; anddet SS . Og kand Hendes Majestet samt Hendes Kongel: Efterkommere, for at hanthæve den almindelige Fred, og holde god Orden, beskikke et geheime Raad indtil ParlamentedParlamented]Parlamented] Parlamenteb A Parlamented] Parlamenteb A af store Britannien finder tienligt at forandre, og indrette det paa andre Maade.Maade.]Maade.] Maade A Maade.] Maade A
XX.
At uanseet denne Tractat alle arvelige Ambter ogog]og] mgl. i A; mgl. i SS og] mgl. i A; mgl. i SS arve Rættigheder skal for|212beholdes Fri-Herrene, saasom Egen-Doms Rætte, paa samme Maade som de nu formedelst de Skotske Lover dennem besidde.
XXI.
At alle Kongel: Stæders Ræt og Frieheder udi Skotland skal efter Foreeningen forblive saasom de nu ere.
XXII.
At formedelst denne Tractats Kraft 16. Pairs af Skotland skal være deres Antal, som skal have Sæde og Stemme udi det ovre Parlaments Huus og 45. Personer skal være deres Antal, som forestille Skotland udi under Parlaments Huuset af store Britannien. Og at, naar Hendes Majest: eller Arvinger erklerer sin Villie udi at sammenkalde det første Parlament af store Britannien, eller et andet, indtil Parlamented af store Britannien haver taget vitløfteligere Omsorg derfor, skal udfærdiges en Befaling under det foreenede Konge-Riges store Seyl og den henføres til det Skotske Raad, hvor ved det skal anbefales at skaffe til Veye 16. Pairs til det Øvre-Huus, og at udvelge 45. Lemmer til det nedre Parlaments Huus af store Britannien. Og at saadanne nevnte og udvalte Personers Navne skal |213ved det Skotske Geheime Raad skikkes til det Hoff, hvor fra saadan Orden er udgaaen. Ydermeere at Hendes Majest:Majest:]Majest:] Majest, A Majest:] Majest, A under Engelands store Seyl for den første Dag af forestaaende Maji, paa hvilken Foreeningen skal have Begyndelse, erklerer sig, at itzige Herrer og Gemeene af Parlamented udi Engeland bliver agted første Parlaments Lemmer af store Britannien paa Engelands Siide, og at Hendes Majest: ved Hendes Kongel: Proclamation under det store Seyl skal kunde anordne bemelte første Parlament af store Britannien, paa det at det samme kand forsamles paa saadan Tid og til saadant Sted som Hendes Majest: finder det beleiligt, hvilken Tid ikke skal være ringere end 50. Dage efter Proclamationens Datum. EfterEfter]Efter] Eefter A Efter] Eefter A at nu Tiden og Steden til Parlamenteds Forsamling er bestemmed, saa skal derpaa skikkes en Befalning under det store Seyl til det Skotske geheime Raad om at bestemme de 16. Pairs og at udvelge de 45. Lemmer, som skal forestille Skotland udi Parlamented af store Britannien. Saaledes skal Parlaments Herrerne af Engeland og de 16. Pairs af Skotland, samt Lemmerne af under Parlamented udi Engeland og de 45. Lemmer af Skotland forsamles udi over og nedre Parla|214mented paa den Tid og til den Stæd som af Hendes Majest: bliver anordnet, og skal de saaledes constituere begge Huus af det første store Britanniens Parlament. Dette Parlament skal ikkun fortsettes saalenge som det itzige Engelske Parlament havde kunnet forsettes, om Foreeningen mellem begge Rigerne ikke havde gaaed for sig, uden saa er at Hendes Majest: behager før at skille det ad. Ydermeere at enhver Parlaments Herre af store Britannien udi det første parlament og udi efterfølgende, indtil Parlamented af store Britannien indretter det anderledes, skal aflegge respective Eeder, som ere forordnede, og hvilke i Steden for de Eeder allegiance og Supremacy skal giøres formedelst en Parlaments Act udi Kong Williams og Dronning Mariæ Regiærings første Aar intitulered:intitulered:]intitulered:] intitulered. A intitulered:] intitulered. A Acte angaaende de Eeders af Allegiance og Supremacy Afskaffelse og om at anordne andre Eeder. Og skal de med høj Røst giøre, undertegne og igientage den Forklaring over den udi Kong Caroli 2. 30. Regiærings Aar giorte Parlamens Act, intitulered: Acte angaaende Kongens og Regiæringens Sikkerhed i det man giør alle Papister ubeqvemme til at have Sæde i noget Parlaments Huus. Og skal de iliigemaade sværge, og underteg|215ne den Act giort udi Begyndelsen af Hendes Majestets RegiæringRegiæring]Regiæring] Regiærings A Regiæring] Regiærings A intitulered: Acte angaaende Hendes Majest: største Sikkerhed og Cronens Succession udi den Protestantske Linie, og for at borttage og dempe den fornevnte Prinds af Wales og andre prætenderendes Forhaabning etc. Og det paa saadan Tid og Maade som bliver anbefalet Lemmerne af det Ovre og Nedre-Parlaments Huus efter bemelte respective Acter under den Straf, som indeholdes udi bemelte Acter, og har man fundet for got, dette Konge-Rige, denne Krones Konge-Rige, og dette Konge-Riges Dronning, hvor om meldes udi bemelte Acters Eeder, og hvilke betyder saa meget som den Engelske Crone og Konge-Rige, skal forstaaes om Kronen og Konge-Riget af store Britannien, og skal udi den Meening aflegges og undertegnes.
XXIII.
Eftersom nu bemeltebemelte]bemelte] bemlte A bemelte] bemlte A 16. Pairs af Skotland, hvor om udi forrigeforrige]forrige] forrrige A forrige] forrrige A Article er giort Erindring, skal have Sæde udi Ovre-Parlament af store Britannien, saa skal de og nyde alle Parlaments Privilegier, som Pairs af Engeland nu have, og som de eller andre af store Britannien efter Foreeningen skal have |216og besynderlig den Ret at sidde udi Pairs-Retterne etc. Iligemaade skal alle Pairs af Skotland, deres Arvinger efter Foreeningen være Pairs af store Britannien, og have deres Rang og Sæde nest efter de Pairs af lige Orden og Grad, udi Engeland, og for alle Pairs, af liige Orden og Grad, som blive creerede efter Foreeningen, og skal de holdes for Pairs af store Britannien, og nyde samme Ræt ogog]og] og og A og] og og A Friehed, som hid indtil de Engelske Pairs, eller som her efter andre Pairs af store Britannien kand nyde undtagen den Ræt og Friehed at være udi Øvre-Parlamented og de Privilegier som hører dertil, besynderlig den Ret at sidde udi Pairenes Rætte.
XXIV.
At der efter Foreeningen skal være det store Seyl for det foreende Konge-Rige af store Britannien, hvilket skal være skilt fra det store Seil, som nu er brugelig udi det eene og andet Konge-Rige. I ligemaade ogsaa Vaabnets Indrettelse paa saadan Maade, som kand skikke sig best for Foreeningen skal overlades Hendes Majest: og at immidlertid det store Engelske Seil skal tiene i Steden for det store Seil af store BritannienBritannien]Britannien] Brirannien A Britannien] Brirannien A , og at det store Seil af det foreenede Konge-Rige skal bruges paa sam|217me Maade, som man bruger det store-Seil af Engeland, og at man efter Foreeningen altid skal holde et Seil udi Skotland, hvilket man skal bruge til alle Sager, som angaae privat Ræt og Concessionen, hvilke gemeenlig blive udfærdiget under det store Seil, og hvilke alleene angaae de private Ambter Concessioner, Commissioner udi dette Konge-Rige. Ydermeere at indtil saadant Seyl af Hendes Majest: bliver anordnet, det itzige Seil af Skotland dertill skal bruges, og at alle geheime Seyl, saavel Justitz-Hoffets som andre Hoffers Seyl, som nu bruges udi Skottland, skall videre bruges; dog saa, at samme Seyl skall forandres og dannes, saasom Hendes Mayst. finder nyttigt. Samme Seyl saavelsom deris Forvarere skal være undergivne de Forordninger, som Parlamented af store Britannien hereffter vill giøre.
XXV.
At begge Konge-Rigers samtlige Lover, og Statuter udi alle de Ting, som stride imod disse Articler eller een af dem, skall effter Foreeningen opheves og afskaffes, saasom og, at de saaledis ere beskaffede, skal erklæris ved bemelte Konge-Rigers respective Parlamenter.
|218Till dets Forsickring have de paa Respective Kongerigers Side fuldmægtigede Commissarier disse Articler, som bestaae udi nærværende og Foregaaende 25 Blader, undertegned og forseiglet til Vestmünster
Seafield Cantzler
Newcastle C. P. S.
Qveensbury C. P. S.
Morton &c.
Oprør udi Skotland formeedelst Foreeningen. Immidlertid var stor ueenighed udi det Skottske Parlament, efftersom mange Skotter vare udi den Tanke, man havde intet andet henseende med denne Foreening end at bringe Skotland under Engelsk Lydighed. Foreenings Articulerne blive ratificerede af begge Parlamenter.Den gemeene Mand øvede adskillige Motvilligheder besynderlig til Glascow, hvor den lod henge en viß Rigets Pairs effigiem udi en Galge med Foreenings Articlerne om Halsen. Icke dismindre gik dog Foreeningen lykkelig for sig, og bleve Articlerne ratificerede udi begge Parlamenter til Dronningens største Fornøyelse.
SECTIO XVIII.
Om Aarsagen til de itzige Uroeligheder udi Engeland item Underrettning om de tvende store Factioner Torys og Whigs.
FØrend jeg slutter dette Capitul holder jeg fornøden at tale noget om itzige Uroligheder udi Engeland, hvilke heele Europa ere noksom bekiendte, men alle ere ikke retteligen underviiste derom: thi mange ansee dem alleene som effecter af Doct. Sacheverels Prædikener, da dog de samme have ikkun givet Leylighed til de høye Hoveder at sette udi Verke det de lenge havde gaaet fructsommelige med, at undertrykke den Marlboroughske Familie, som da frem for andre Blomstrede udi store Britannien.
Dog førend jeg gaar viidere fort, vil jeg give Læseren en kort Underrettning om de tvende store Factioner Torys og Whigs, hvilke vel lenge have foruroliget Kirken og Staten, men ikke ere bleven os saa meget bekiendte som udi disse Tider.
Udi Engeland ere 4 stridende PartierDe Fleeste Udenlandske befatte al|220le Partierne udi Engeland under de almindelige Navne Torys og Whigs. Disse Toe Partier ere vel de Største og Mægtigste, dog finder man foruden dem tvende andre af ringere Anseelse nemlig de Jacobiter og Republicaner.
Torys1. De Torys ere de som holde med den indskrænkede Monarchiske Regiering, og tilhenge den Engelske Kirkes Lærdom og Ceremonier, og formedelst et gammel Had have anseet de Nonconformister med skeele Øyen.
Whigs2. De Whigs eller Tempererede bestaae eendel af saadane Lemmer udi den Engelske Kirke, som bære en broderlig Kierlighed for de Nonconformister, eller udaf Nonconformister selv, det er saadane som have afsondret sig noget fra den Engelske Kirke. Alle de som ere af denne Faction, holde ogsaa med et Monarchisk Regimente; men med større Limitation og indskrænkelse end de Torys.
Jacobiter3. De Jacobiter bestaae af nogle faa Lemmer af den Engelske Kirke, og af alle Roman Catholske, som befinde sig udi Riget. De Første have af een Samvittigheds Scrupel, de Andre af Egennytte henget til Kong Jacob, og af |221yderste Magt arbeidet paa hans Tilbagekomst, saasom de ogsaa nu om stunder giøre sig megen umag at sette Prætendenten paa Thronen. Dette Parti er udi sig selv udi saa ringe Anseelse, at det var hart ad ikke værdt at tale om dem, dersom de ikke udi alle offentlige Ueenigheder slogesloge]sloge] floge A sloge] floge A sig til de Torys, hvilke, om endskiøndt de ere langt fra de Jacobiters Meening, og med stor Iver forsvare Successionen udi den Protestantske Linie, saa dog antage de deres Stemmer udi all Vall og udi een og anden Leylighed betiene sig deris Hielp mod de Whigs og Republicaner.
Republicaner.4. De Republicaner ere nogle gamle Levninger af Oliver Cromwels Tilhengere. De bestaae af nogle Presbyterianer, og af alle Independenter udi Riget, og saasomsaasom]saasom] faasom A saasom] faasom A de allene ere udi ringe Anseelse, saa menge de sig alletider blant de Whigs, omendskiønt de ere saa langt fra deres Grund og Meeninger som de Torys fra de Jacobiters.
Denne SammenblandelseSammenblandelse]Sammenblandelse] Sammenbladelse A Sammenblandelse] Sammenbladelse A foraarsager, at saa ofte der opreiser sig nogen tvistighed mellem de tvende store Factioner Whigs og Torys, begge Parterne søger at beflekke hinanden ved de forhadte Navne af de smaa Partier, |222som ere dem anhengige, saa at de Torys holde Whigs for Republicaner, og de Whigs, for at betale liige for liige, skielde de Torys for Jacobiter. Naar man nu først har fattet dette udi Hovedet kand man siden lettelig begriibe hvad som jeg her siden fortæller om Aarsagen til itzige Uroeligheder. Nu er at merke, at en stoer Deel af Adelen og de Fornemste udi Engeland De TorysTorys]Torys] Torgs A Torys] Torgs A søger at undertrycke den Marlborougske Familie.udi nogen Tid havde anseet Hertugens af Marlboroug, og den store Skattmesters Myndighed, Riigedom og Magt med skeele Øyen, og der udover nu tragtede at styrdte den Sidste, for at klippe Vingerne disbedre paa den Første, og til den Ende giorde et og andet Forslag udi Under Parlamented om at fodre den store Skattmester til Regnskab; men som hand havde forsikret sig en stoer Deel Whigs, som da vare de Stærkeste udi samme Parlament, kunde de Torys aldrig sette deris Forsett udi Verke. Saaledes vare Conjuncturene udi Engeland da Doct. Henrich Sacheverels bekiente Prædikner komme for Lyset. Om det skeede af en enfoldig Iver, som han selv fore gav, eller af andres Tilskyndelse, det maa staa ved sit Værdi.
Bemeldte Sacheverel, holt Anno 1710 tvende Prædikner, den eene af |223den Titul: Doct. Sacheverels Prædickner foraarsage stoer Urolighed.Syndernes Meddeling, og den Anden, kaldet Fare for falske Brødre, saa vel udi Kirken som udi Staten, for Lord Mayor Raadet og Borgerskabet udi London paa den saa kaldte gun powder Dag nemlig den 16. November hvorudi han som en Episcopalis lastede de Nonconformister, eller dem som ikke udi alle Poster komme overeens med den saa kaldede Engelske Kirke og Hierarchied, og kalte dem falske Brødre, afmalede ogsaa ilde nogle af Stats-Ministerne. Denne sidste Prædikken lod han trykke og dedicere til Lord Mayor Samuel Gerard.
Over dette blev han anklaget for Under Parlamented af Mr. Dolben, Erke Bispens af York Søn, og som ingen lod sig forlyde at ville antage hans Parti, blev der besluttet at begge disse Prædikner skulde holdes for slemme og oprørske skrifter, som stridede imod Hendes Mayst. Regiering, den sidste lykkelige Revolution, og Successionen i den protestantske Linie. Derefter fik Doct. Sacheverel Befalning at indstille sig for Under-Parlament, hvor han efter giorde Forhør tilstoed at have skreven de tvende Prædikner, sagde dog der|224hos, at saasom Lord Mayor havde forsikred ham om at han ønskede at see bemelte Skrifter udi Trykken, havde han taget saadant for en Befalning, og derpaa ladet dem trykke. Men som Lord Mayor saadant negtede Bemelte Doct. bliver anklaget.blev Sacheverel igien indfodret for Parlamented, og adspurdt om han havde meere at forebringe; men, som han alleene blev ved det han tilforn havde sagt, besluttede man, at han skulde anklages for Capital Forbrydelse og slemme Practikker, og bleve Mons. Dolben samt nogle andre af det Nedre-Huus skikket til det Øvre-Parlament med samme beskyldninger, som bestoede fornemmelig udi 4. Hovet-Poster 1. at Doct. Sacheverel havde udi sine Prædikner holdet for, at den store Revolution under Kong William var Urettmessig. 2. At den ved Loverne tilstedte Tolerants paa ingen Maade kunde billiges, og at Dronning Elisabeth var bleven bedragen af Erke-Bisp Grindal, der havde raadet hende til saadan Tolerants udi Religionen. 3. At Kirken under Dronningens Regiering stoed udi høy Fare, og den 4de Hoved-Post var moxen af samme Inhold. Ikke dismindre blev han dog efter Ansøgning med 6000. Pund Sterlings Caution satt paa fri Fod, hvilket foraarsagede stoer Glæde blant den geme|225ne Almue, der geleydede ham til hans Huus med Raab og Skrig, og strax derpaa stormede til en Nonconformistisk Kirke, og handlede ilde med den, tilliige med 5 andre Presbyterian Kirker eller Forsamlings Huuse. Saa at Hoffet maatte skikke nogle af Guarden iblant dem, og bleve udi den første Hidsighed nogle ihielslagne, og andre fangne.
Sacheverel tragtede først at retfærdige sin Sag, ved et vitløftigt Forsvars Skrift, derefter ved Advocater, men det kunde altsammen ikke hielpe ham, hvorudover hand begiærede at forsvare sig selv udi Dronningens Nærværelse, og da det blev ham tilladt, holdt han en meget bevægelig Tale, som varede udi halvanden Stund og trykkede Taare af manges Øyne; ja Dronningen selv kunde ikke holde sig for Graad, efterdi Hans Domhan talede saa væmodelig om Hertugens af Glocester Død; Icke dismindre blev dog den 1. April saadan Dom feldet over ham, at Henric Sacheverel Doctor Theologiæ skulde holde sig fra Prædikke-Stoelen udi 3 Aar og begge hans Prædikener brendes af Bøddelen. At Sacheverel fik saadan mild Dom, maatte han tilskrive det Over-Huus, hvor han ikke fant den Mod|226stand, som udi Under-Parlamented, Almuen lod ogsaa ved Illuminationer og Giæstebuder see deres Glæde derover.
Mange bildte sig nu ind, at disse Uroeligheder skulde tage en Ende, men forgiæves; thi der fandtes mange af de Fornemste tillige med Almuen der forsvarede Sacheverels De Torys og Whigs ophidses jo meere og meere imod hinanden.Conduite, og begyndte da de tvende skadelige Navne Torys oc Whigs at blive meere bekiendte udi Engeland igien end nogen Tid tilforn. De Torys, eller de af det stoere Partie holdte gemeenligen med Sacheverel, og ved iidelige Addresser til Dronningen søgte at giøre de andre sorte. De Whigs derimod gave dem intet efter, men lode allevegne udspreede, at de Torys efter Rigets Fienders tilskyndelse havde ophidset bemelte Sacheverel til saadant; Ja det kom saa viit, at nogle af det strenge Partie giorde et Forbund med hinanden ingen Omgiengelse at have med de Nonconformister, og haver Sacheverel ikke forsømmet at kaste Olie udi Ilden, og ophidse de Torys jo meere og meere mod de Tempererede, hvilcke da besadde de høyeste Æmbeder; men de Torys betiente sig af denne Leylighed at sette udi Verk det store Forset, som de lenge havde gaaet fructsommelig med, og ved de andres Ruin at bane Veyen |227til Dronningens Naade; thi det som Sacheverel havde understaaet sig udi sine Prædikkener at tale mod den store Skattmester Godolphin og andre fornemme Minister, blev tid efter anden forestilled Dronningen med saadan Eftertryk, at Hendis Mayest: begyndte at fatte andre Tanker og endeligen besluttede at giøre den bekiendte store Forandring med Stats Ministerne. Dertil hialp besynderlig den forrige Stats-Secretarius Harley, en gammel Fiende af den store Skattmester, i det han forestillede Dronningen samme Skatmesters altfor store Myndighed, og hvor mißfornøyet UndersatterneUndersatterne]Undersatterne] A; Undersaatterne SS Undersatterne] A; Undersaatterne SS vare dermed, Forandring med Stats-Ministerne.at een Familie skulde florere, de andre til Skade. Derpaa fuldte den store Forandring. Goldolphin miste sit Skattmester-Ambt. Hertuginden af Marlborough kom fra Hove, og Marlborough selv miste nogen Tid derefter Commando udi Nederlandene, hvor Krigs-Hæren igien blev betroed til Hertugen af Ormond.
Det gamle Parlament bliver ophævet.Saa snart denne Forandring var giord, og andre nye Ministrer havde taget Sæde udi det geheime Raad, blev det gamle Parlament ophævet, og een Proclamation giort til at sammenkalde et nyt, da brugte begge Parterne alle |228optænkelige Midler at faae de fleeste af deres Tilhengere til Parlaments Herrer; hvor Intriguer ikke kunde hielpe, brugtes Vold, og ere noksom bekiendte de Insolentier der bleve øvede til Vest-Mynster, De Torys spille Mestere.samt Townton udi Somerset, og andre Steder. Kort at sige de Torys finge allevegne Overhand og det nye Parlament blev mestendels besat med Sacheverellister, hvilke siden den Tid have spilled Mestere udi Engeland. De Wighs derimod have stræbet at giøre deris Modstandere sorte ved adskillige haarde Skrifter, iblant andre et med den Titul De strenge og Jacobitiske Anglicaners Catechismus item et andet kaldet Een Edelmands Skrivelse fra Hoffet til St. Germain til sine Venner udi Engeland, som indeholder de Midler at sætte Prætendenten paa den Store Britanniske Throne, tillige med mange andre, og have besynderlig af den nyelig sluttede Fred med Frankerig taget Leylighed, at afmale Sacheverellismum med saadan sort Farve. De Torys have ey heller givet dem noget efter hverken udi deres Skrifter ey eller paa Prædikestolene. Dette er en kort og oprigtig Underretning om den sidste Uroelighed udi Engeland.
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx