Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
1. Sang.
Man efter lang Sejlatz saae intet uden Vandet,
[*] Tre gange man *kløv op i Masten at see Landet,
Tre gange man saa fejl, den fierde gang Peer Paars
Da hand i Masten kom, skreeg: *Funtus! jeg seer *Aars.
5
Da hver Mands Hierte blev opfyldt med fryd og Glæde.
Man Peder Ruus i sær saae Øyne sterkt at væde.
[*] Det Ord 3 gange er meget Poetisk; Thi hvad som skeer hos de gamle Poeter tit skeer gierne 3 gange.
*Ter limen tetigi, Ter sum revocatus –revocatus –]revocatus –] revocatus- B revocatus –] revocatus- B

                        Ovid.Ovid.]Ovid.] Ovid B Ovid.] Ovid B Lib: trist.

*Ter circum Iliacos etc.

Udi vore *Kiempe Viiser synes ogsaa det tal at være adopteret; Thi gierne, naar Kiemperne slaais, varer det 3 Dage.

*De sloges i Dage, de sloges i tree.tree.]tree.] tree B tree.] tree B
|263
|264
|265Hand raabte: hvis vi Land kand see, hvis det er sant,
Vi maa ej *gnie meer paa vores Proviant.
Hvis vi nu sparer meer, da maa vi kaldes *Gæcke,
10
Tog derpaa Skinken fat, aad saa hand maatte sprecke:
Mand Spiise-Kammeret i hast da giorde tom
Og Skibet midlertid løb frem, til Landet kom,
Men, Ach! Mand maatte da med største Sorg fornemme,
At det var ej *det Land hvor Dorthe havde hiemme,
15
Men at det *– – var; mand havde Sejlet fejl.
Da raabte Peder Paars: jeg er Ulyckens Spejl,
Jeg al Ulycke seer sig mod mig at bevæbne;
Mand seer skinbarligen i mig *Ulyssis skiebne:
Thi Himlen over mig har fældet samme Dom,
20
Jeg blive vil den Mand som Børn skal tale om.
Jeg frygter, sagde Ruus, man vores Rejse tager
Til Stiil i Skoelerne; *Jerusalems Skomager
Som før blev slidet paa, af Moden komme vil,
Exempel gives skal i os paa *Lyckens Spil.
25
[†] Peer Ruus med Peder Paars hver Lands-By Skoelemester
Dictere *ville Stiil. Men nu tilbage *rester,
At vi forsøge maa at rejse fort til Lands,
Vi bedre Lycke der kand finde end til Vands:
Thi Fanden kand til Lands, maa skee, saa sterck ej spøge.
30
[†]
*Ut pueris placeas & declamatio fias.fias.]fias.] fias B fias.] fias B

                        Juv.Juv.]Juv.] Juv B Juv.] Juv B Sat. 10.

|266Kom an da, sagde Paars, vi alting maa forsøge.
De *satte saa paa Land, og sendte forud Ruus,
Som kiendt i Byen var! Hand *flyde dem et Huus,
Hvor de for billig Priis en Nats Tiid kunde hviile
Som højlig nødig var. De *femten stive Miile,
35
Som dennem forestod, var intet *børne spil:
Thi man her spørge kand: mon noget Land er til
Der viise kand een Mand, som har saa meget lidet
Til Vands, *saa og til Lands sig saa igiennem stridet?
Vel om *Ænea og hans rejser tales stort
40
Af een *Virgilio, men *Viisen *der er giort,
Hvor den belønnet blev, der om ham kunde lyve,
Og af eet *Eventyr der kunde giøre tyve.
Jeg *fød i Norge er, er Paarses Lands Mand ej,
Er derfor Upartisk, ej gaar *Maronis Vej.
45
Jeg ingen Ordre har hans dyder at beskrive,
Til slig partiskhed mig ej haab ej frygt kand drive.
Nok der om talt, da man i stuen kom, Peer Ruus
Af Gammel *Randers Øl strax fordrede et Krus.
I det at tømme hand ej tøvede ret længe,
50
Og sagde suckende: her gives lidt for Penge.
Mand tre *Spitzborgere ved Bordet sidde saae
Heel tanckefulde, og *bag Øret sig at klaae.
Een, der heel *nidkier var for Stadens tarv og beste,
Til Ruus sig vendte da, og sagde: kiære Gieste!
55
I haver ret! hos os en dyd er *skinderie,
Vi haver i vor Stad ej *skik ej *Politie,
Tre fiire Bryggere jeg vilde lade henge,
|267Hvis jeg Bormester var, saa fick man meer for Penge.
Hvad har paa Ti Aars Tiid den slyngel Jochum Pøel
60
Med saadan *Skackeri ej vundet paa sit Øll?
[†] *For Tolv Aar man ham saae blant *Baglast hid at *komme
Med eet Rostocker Skib; hvor kunde hand sig kromme
Den sulten Luus, før hand sit *Borgerskab her fick.
Han siden *trocket har os op, saa det *har skick.
65
Jeg kand ej *skiære op, Jens Peersen aldrig praler,
Men jeg tør siige han er Mand paa tusind Daler.
Han derpaa tiede, sat Haanden under Kind:
Med eet Glas Brændeviin da Svenden traade ind,
Gav det *den gode Mand, og sagde: *Singott Vater,
70
Som blev da heftig vreed og skreeg: Tal Dansk, din *Tater!
[*] Det er forskreckeligt hos os i denne Bye;
Din Slyngel, jeg jo veed at du est fød *paa Tye;
[†]
*AdvectusAdvectus]Advectus] Ad vectus B Advectus] Ad vectus B Romam qvo pruna & coctonacoctona]coctona] cocto na B (ved linjeskift)coctona] cocto na B (ved linjeskift) vento.vento.]vento.] vento B vento.] vento B

                              Juv: Sat. 3.

[*]
*NonNon]Non] uden indrykning i B Non] uden indrykning i B possum ferre Qvirites
Græcam Urbem, qvamvis qvota portio fæcis Achææ.Achææ.]Achææ.] Achææ B a² a³; Achæi? 1772-udg. Achææ.] Achææ B a² a³; Achæi? 1772-udg.

                              Juv: Sat. 3.

|268Din Far, din Farfar med, du kand dog Dansk ey tale,
For mig kom med din Tydsk ej meere her at prale.
75
Ach hvor jeg *smurte braf vor Kocke-Tøs i gaar,
Saa hun paa Ryggen det vil føle *fast eet Aar.
Den skiden Soe kom ind, mig vilde Fransk *parlere
Og sagde, Vater, skal man dette Brev *franckere?
Da hun brav pryglet var, jeg saae paa samme Brev
80
Eet *Franco mahlet; Jeg spør hende, hvo det skrev?
Hun sagde grædende: Det Lars mig just nu giver,
Een saadan *Francus hand paa alle Breve skriver;
Jeg løb da efter Lars, ej fandt ham, som var vel:
Thi ellers hafde jeg da slaget ham ihiel:
85
Thi skiønt hand er min Søn, jeg saadant aldrig lider.
Tog derpaa Glasset, skreeg: Ach hvilcke haarde Tiider!
*Blodsuere Mand nock og *skindere her seer;
Da Svenden svared: Det dog for en *Styver er.
For een *Lybsk Skilling jeg kand icke *bedre maale.
90
Fuld Glas at give kand den knappe Tiid ej *taale.taale.]taale.] taale B a² a³; taale. 1772-udg., taale SS taale.] taale B a² a³; taale. 1772-udg., taale SS
I Ej bekommer meer paa noget andet sted.
Jeg Eder skiencket har *paa min Samvittighed.
[†] Da saae man Borgeren mod Himlen Øjne vende,
[†]

*Character paa en *hypochondriacus:hypochondriacus:]hypochondriacus:] hypochondriachus B a² a³ (uden linjeskift i a² a³); Hypochondriacus: 1772-udg., hypochondriachus SS hypochondriacus:] hypochondriachus B a² a³ (uden linjeskift i a² a³); Hypochondriacus: 1772-udg., hypochondriachus SS

*Difficilis, qverulus, Laudator Temporis acti.

                              Horat:

*Hi sunt invidiæ nimirumnimirum]nimirum] mimirum B nimirum] mimirum B , Regule, mores
Præferat antiqvos semper ut illa Novis.Novis.]Novis.] a² a³, Novis B; Novis SS Novis.] a² a³, Novis B; Novis SS
Sic veterem ingrati Pompeii qværimus umbram,umbram,]umbram,] umbram B a² a³; umbram; 1772-udg., umbram SS umbram,] umbram B a² a³; umbram; 1772-udg., umbram SS
Sic Laudant Catuli vilia Templa Senes.Senes.]Senes.] Senes B Senes.] Senes B

                        Mart: Epigr: L. 5.

|269Han sagde: Ach jeg seer det er mod Verdens Ende,
95
Alting forverres. Mig har sagt min Salig Far
At *i Kong Erichs Tiid slig Kiøb paa alting var,
Før vi begynte her i Landet saa at synde
Man for *sex Skilling fick af beste Øll *en Tønde.
For *otte Skilling man da kiøbte beste Soe,Soe,]Soe,] Soe B a² a³; Soe, Boye, Soe SS Soe,] Soe B a² a³; Soe, Boye, Soe SS
100
Man ickun gav *een Marck paa Torvet for een Koe.
Mon vel i gammel Tiid var meere Qvæg i Landet?
Mon meere Smør? mon Ost? mon Melck og saadant andet?
Mon Jyllands Jord os gav da meere Vext og Korn?
Mon vi den samme Jord ej haver som *tilforn?
105
Men samme Varer nu dog selges saa uliige,
Nu man i Tieniste een lumpen skiden Piige,
En *Kocke-Tøs, kand ej for *fiire Daler faae.
Mand seer *til Undergang fast alle Ting at gaae,
Man seer skinbarligen jo Verden at forfalde.
110
Med disse Ord hand saa udøsede sin *Galde.
Men ved et andet Bord da sad i samme Huus
*Een bleeg og maver Mand, som havde ingen Ruus.
|270 Hand sad og smilede af denne druckne Tale,
Gav agt paa al den Snak fra Hovedet til hale.
115
Hand meget ærbar var, dog kunde man tit see,
At hand sig barede med *møje for at lee.
Hand brast omsider ud, man hørte ham saa tale:
Om gammel Verden man maa ej saa meget prale;prale;]prale;] prale B a² a³; prale; Boye, prale SS prale;] prale B a² a³; prale; Boye, prale SS
Paa den og voris tiid jeg liden forskiel seer.
120
Alting nu kiøbes dyrt, men Myndt meer *gangbar er.
Om her af Himmelen med regn faldt *Speci Penge,
*Paa eders Ord vi da os alle burdte hænge,
Da endnu priisen blev forhøjet paa een Koe,
Et tusind Daler var kun lidet mod een Soe,
125
Førend *Guld-minerne i Vesten fundne vare,
Hos een *Spidsborger Guld og Penge vare *rare.rare.]rare.] rare B a² a³; rare. 1772-udg., rare SS rare.] rare B a² a³; rare. 1772-udg., rare SS
At mand for Penge nu *saa meget lidet faaer,
Mon det er just eet tegn at Verden snart forgaar.
*For fiire Daler at I *leje maa een Piige
130
Betyder undergang af Verden ej saa liige,
Maa skee i Ungdoms Aar een Tøs I lejet har
For bedre Kiøb da I meer *artig, yndigartig, yndig]artig, yndig] artig yndig/ B, artig/ yndig/ a² a³; artig, yndig Rahbek artig, yndig] artig yndig/ B, artig/ yndig/ a² a³; artig, yndig Rahbek var.
Af dette kand sees at Poeten icke *approberer mange af de *Gamle Satyricorum deres skrivemaade. Thiskrivemaade. Thi]skrivemaade. Thi] Skrive-Maade. Thi a² a³, skrivemaade. thi B; skrivemaade/ thi SS skrivemaade. Thi] Skrive-Maade. Thi a² a³, skrivemaade. thi B; skrivemaade/ thi SS udi dette *Poema findes paa adskillige stæder *Satires over hidsige *Satyricos, der syndessyndes]syndes] B (se komm.), synes a² a³ syndes] B (se komm.), synes a² a³ Verden gaar icke efter deres Hovet, og ville *reformere alting, saa ofte de ere udi ond Humeur.Humeur.]Humeur.] Humeur B Humeur.] Humeur B
|271Af disse sidste Ord blev Borgeren *balstyrisk,
Og raabte, *Lands Mand, hør jeg seer I er Satyrisk.
135
Med gammel Mand I maa ej bruge saadan *Spil,
Med saadan giftig Snak I mig kun *drille vil;
Troe mig! Jens Pedersen har *Gammel Been i Panden,
Hand saadant vel forstaar *trotz I og nogen anden!
Ugudelige Folk ej Sandhed høre *maa,
140
De aldrig høre vil at Verden skal forgaa,forgaa,]forgaa,] forgaa. B a² a³; forgaae, Liebenberg, forgaa. SS forgaa,] forgaa. B a² a³; forgaae, Liebenberg, forgaa. SS
Skiønt mange Tegn de seer, som Krig, som dyre tiider
Samt stor forandring, som *den sidste Verden *lider!
Jeg kunde regne op vel tusind sager meer,
Som nok beviiser, at det *fast mod enden er.
145
Jeg kun af vores Bye Exempel vil fremføre,
Som disse mine Ord kand klar og sandru giøre.
Det Huus til Hestestold nu giort er af Hans Mentz,
Som i min barndom var een Kloker Residentz.
Kun lidet derfra var tilforne een Boglade,
150
Nu der een *Bødker boer, som selger tomme Fade.
Det Ager var tilforn, er giort til Fiskepark,
Af *jertegns Postil jeg for nylig saae eet Ark,
Hvorudi Spege Lax og Pølse var indsvøbet,
Mit *Hierte var af Harm mig fast af Halsen løbet.
155
Det Fløjel, hvormed var beklæd vor Prækestoel,
Hos *Kirkevergeren er giort til *Camisol!
Hans Kone deraf og til Hue har eet stycke.
Mon os ej forestaar i Staden een Ulycke?
|272Naar man sig tæncker om og lidet giver agt
160
Hvad *– – haver nu for skik for Klædedragt, [†]
Hvor vi vanslægtet har fra vore Fædres tiider,
Bormesteren sligt seer, *Raad-Manden alting lider!
[*] I gamle Dage, da blant Folck var bedre skick,
*Vort Fruentimmer *smuckt med korte Skiørter gick;
165
Nu derimod man seer paa Jorden dem at slæbe,
[†] Det var icke got den gode Mand havde seet de mange slags Dragt, de *Contouches, *Adrienner,Adrienner,]Adrienner,] Adrienner. B Adrienner,] Adrienner. B som bruges udi vore Tider, om hvilkeom hvilke]om hvilke] omhvilke B om hvilke] omhvilke B *Poeten siiger,
– – *Qvotannis nomina inveniunt nova:nova:]nova:] nova B a² a³; nova: 1772-udg., nova SS nova:] nova B a² a³; nova: 1772-udg., nova SS
Tunicam rallam, Tunicam Spissam, Linteolum cæsiciumcæsicium]cæsicium] cæsecium B a² a³; cæsicium 1772-udg., cæsecium SS cæsicium] cæsecium B a² a³; cæsicium 1772-udg., cæsecium SS
Indusiatam, patagiatam, caltulam aut Crocotulam
Supparum aut Subminiam, ricam, Basilicum aut Exoticum.
Cani qvoqve ademtum est nomen – vocant Laconicum.Cani qvoqve ademtum est nomen – vocant Laconicum.]Cani qvoqve ademtum est nomen – vocant Laconicum.] B a² a³ (se komm.)Cani qvoqve ademtum est nomen – vocant Laconicum.] B a² a³ (se komm.)

                        Plaut:Plaut:]Plaut:] Plaut B Plaut:] Plaut B Epidic: Act. 2. Sc: 2.

[*] Saaledes klager ogsaa *Manden udi ComedienComedien]Comedien] Comedaen B, Comoedien a² a³; Comedien Rahbek Comedien] Comedaen B, Comoedien a² a³; Comedien Rahbek over Tidernes *ForvirrelseForvirrelse]Forvirrelse] B a² a³ (jf. Holbergordbogen, Forvirrelse 2); Forverrelse 1772-udg. Forvirrelse] B a² a³ (jf. Holbergordbogen, Forvirrelse 2); Forverrelse 1772-udg. blant andet at unge Mennisker icke sidde med Benene udi kaars som i gamle Dage.
*Ἐν παιδοτρίβουπαιδοτρίβου]παιδοτρίβου] παιδοτριβου B παιδοτρίβου] παιδοτριβου B δὲδὲ]δὲ] δε B δὲ] δε B καθίζοντας, τὸντὸν]τὸν] τ`` B τὸν] τ`` B μηρὸν ἔδειἔδει]ἔδει] ἒδει B ἔδει] ἒδει B προβαλέσθαι
ΤοὺςΤοὺς]Τοὺς] Τοῦς B Τοὺς] Τοῦς B παῖδας &c.

                        Aristophan: Nub: Act. 3. Scen. 3.

Med saadanne Folck skiemter den gamle *Latinske Comœdie skriverComœdie skriver]Comœdie skriver] Comædie skriver B Comœdie skriver] Comædie skriver B ogsaa.

– – – *Basilica hic qvidem facinora inceptatfacinora inceptat]facinora inceptat] facinora. Inceptat B a² a³ (ved linjeskift); facinora inceptat 1772-udg., facinora Inceptat SS facinora inceptat] facinora. Inceptat B a² a³ (ved linjeskift); facinora inceptat 1772-udg., facinora Inceptat SS loqvi.
Vetera qværit, vetera amare hunc, morem majorum Scias.

                        Plaut:Plaut:]Plaut:] Plaut B Plaut:] Plaut B Trinum: Act. 4. Sc. 3.

|273Men hvortil tiener det? For Os med Støv at dræbe;
Mand-Folcket derimod anstændigen man saae
I største Ærbarhed med lange Buxer gaae.
Man saae dem Knæer da, ja *lægger at bedecke.
170
Per Peersens dragt kand jo til Andagt fast opvecke:
Ej! op med Skiørterne! Med Buxerne *her need!
Saa giorde Fædrene. Jeg derom veed beskeed.
Ja for eet mægtig Fald man Aarsag har at grue:
Thi Maren Smeds gaar alt med *Gyldenstyckes Hue,
175
Oppudser Døttre *og *paa retDøttre *og *paa ret]Døttre *og *paa ret] Døttre paa og ret B, Døttrene ret paa a² a³; Döttrene ret paa 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek, Boye og Lange), Døttre og ret paa Liebenberg, Døttre og paa ret SS (fulgt af Christensen) Døttre *og *paa ret] Døttre paa og ret B, Døttrene ret paa a² a³; Döttrene ret paa 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek, Boye og Lange), Døttre og ret paa Liebenberg, Døttre og paa ret SS (fulgt af Christensen) sin Fruer skick;
Vor *Rigets Cantzler før med Hiortlærs Buxer gick.
Sligt er for ringe for een Skredder nu omstunder.
|274At saadant gaar i svang, er ej saa megen under,
Naar lærde Folck, der skal os andre for dog gaader skal os andre for dog gaa]der skal os andre for dog gaa] der skal andre for dog gaa B, de dog skal andre foregaae a² a³; der dog skal andre foregaae 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek og Lange), der skal os andre for dog gaae Boye (fulgt af Liebenberg, SS og Christensen) der skal os andre for dog gaa] der skal andre for dog gaa B, de dog skal andre foregaae a² a³; der dog skal andre foregaae 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek og Lange), der skal os andre for dog gaae Boye (fulgt af Liebenberg, SS og Christensen)
180
Med got Exempel, og som bedre skal forstaa,
De som mod Stads og Pragt selv Bøger giør og skriver,
Og dog i saadant *fast ej andre efter giver.
Paa eder selv, Signor, jeg *og vil tage fat,
*Den breede Guld-Snor, somsom]som] fom B som] fom B i fører paa jer Hat,
185
*Heel lidt anstændig er for eder, som skal være
En vel Studeret Mand, der andre Folk skal lære,
Der være skal eet Lius, der være skal eet Speil,
Der rette andre skal og viise deris feil.
*Ret, sagde *Manden da, jeg saadant bør at giøre,
190
I seer mig derfor just een Snoer om hatten føre,
Man kand fast efter den som løkt i Mørket gaae:
I laste, Kiære Mand, det som i ej forstaae:
Da blev *hand heftig vred, Skreg: dig og slige fleere
Man burde for slig Snak af Halsen Tungen skiære,skiære,]skiære,] a² a³, skiære B; skiære SS skiære,] a² a³, skiære B; skiære SS
195
Man seer *hvad skiønne Folk hos os i staden Boe!
Man seer hvad lærde Folk nu haver for en Troe:
*Den anden svarede; j ingen maa fordømmefordømme]fordømme] a² a³, for dømme B; for dømme SS fordømme] a² a³, for dømme B; for dømme SS .
*Gemeene Folk for slig kand eder vel berømme
[†] Men kloge holder for at saadan Nidkerhed
200
[†] Nidkierhed er 3 slags. En kommer af *ont Blood og Galde, og ophører saa snart *Paroxysmus er over. En anden kommer af Øll og Brendeviin og bliver kaald, naar Ruusen er udsovet. Den 3die, som er den *raresterareste]rareste] rare ste B rareste] rare ste B , Findes hos Folck, der altid ere sig selv liige. Den slags NidkierhedNidkierhed]Nidkierhed] Nidkirhed B Nidkierhed] Nidkirhed B , som kommer af Drukenskab, er saadan som *Poeten berømmer *Catonem af.
*Narratur & Prisci Catonis
Sæpe mero caluisse virtus.virtus.]virtus.] virtus B virtus.] virtus B

            Horat: Lib: 3. Od: 21.

|275Af Øll og Brændviin er, som giører Blodet heed.
Naar af min beste Moer jeg saadan tale hører,
Naar hun paa eders viis om slige Sager rører,
Jeg allereede ved, jeg allereede seer
Af lang erfarenhed hvad Klocken slagen er.
205
Jeg svarer ej eet Ord, men strax gaaer hen til Krucken,
Jeg finder den er tom, jeg mercker hun er drucken.
Een meen hand nidckiernidckier]nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ er, een iver hos sig føel,
Men, naar handhand]hand] B; man Liebenberg1863 hand] B; man Liebenberg1863 ret seer til, saa rejser den af Øll;
Af sterck *Melancholie og Galde sligt *og kommer,
210
Jeg Eder laster ej, Jeg er ej eders Dommer,Dommer,]Dommer,] Dommer. B a² a³; Dommer, Liebenberg, Dommer. SS Dommer,] Dommer. B a² a³; Dommer, Liebenberg, Dommer. SS
*Men beeder kun, at I med sligt ey bruger spil,
Og at I til forsøg Jer *aarelade vil.
Jeg er forsickret om I skal mig derfor tacke;
Hand der paa  tog sin Hat , man saa ham strax *sig pake,
215
Den anden fuldte ham i Hælen heftig vreed
Med knytted Næver, fuld af Øll og Nidkierhed:
Da Stuen saa blev tom, Paars hen til VertenVerten]Verten] a² a³, Verten/ B Verten] a² a³, Verten/ B træder,
Og med begierlighed ham spørger hvad hand heeder,
Som sad saa for sig selv, hvad hans Bestilling var.
220
|276Hvad ham modham mod]ham mod] B; mod ham Liebenberg1863 ham mod] B; mod ham Liebenberg1863 disse Mænd saa sterkt ophidset har.har.]har.] a² a³, har B; har SS har.] a² a³, har B; har SS
Ham svared Verten: Jeg af Navn ham ickun kiender,
At see ham i mit Huus det meget sielden hender,
Dog veed jeg at hans Navn er Hieronymus,
[†] Og hand i vores Bye er Stads Satyricus.
225
Hand siunes, sagde Paars, at have *Sindets Gaver,
Hvad nyder den til Løn, der saadant Embed haver?
Thi der en hoben dog at skrive *falder for,
[*] Og meget udi svang i Eders Stad jo gaar.
Ham svarte Verten da: Hans visse Løn er liden,
230
Men hand lidt extra faar om Aaret undertiden,
I fior hand i mit Huus *een bancked Trøye fick,
Det andet Aar det og ej bedre med ham gick.
Af een og anden hand maa udstaae mange plager.
Men Øvrigheden ham dog tit i Forsvar tager.
235
*For nogle Maaneder hand *slet medhandlet blev;
En hesslig *Skandskrift da een anden mod ham skref;
Man siger, at der nock eet andet er i Gierde;
Men slige Skrifter kun er plumpe og ulærdeulærde]ulærde] a² a³, udlærde B; udlærde SS ulærde] a² a³, udlærde B; udlærde SS :
[†]
– – – – Mores mali
*Qvasi herba irrigua succreverunt,succreverunt,]succreverunt,] B a² a³; succreverunt 1772-udg. succreverunt,] B a² a³; succreverunt 1772-udg. uberemuberem]uberem] uberen. B, uberem. a² a³; uberrime. 1772-udg., uberrume. SS uberem] uberen. B, uberem. a² a³; uberrime. 1772-udg., uberrume. SS
Eorum jam messem licet metere maxumam.

                        Plaut: Trinum: A. 1. Sc. 1.

[*] Saa det heder, som *Poeten siiger,
*DifficileDifficile]Difficile] uden linjeskift i B, citatet på egen linje i a² a³; uden linjeskift i SS Difficile] uden linjeskift i B, citatet på egen linje i a² a³; uden linjeskift i SS est Satyram non Scribere.

                        Juv: Sat. 1.

|277Thi Folck, som *skiønsomsom *skiønsom]som *skiønsom] sem skiønsøm B som *skiønsom] sem skiønsøm B er, ret elsker samme Mand,
240
Og *holder, at han er *fornøden i vort Land.
Da indfaldt Peder Ruus i deres Ord og tale,
Og sagde, Kiære Vert, vil I mig ej *afmale
Hvor samme gode Mand i Staden Boepæl har:
Hans *siun tilkiende gav, hand *heel Satyrisk var.
245
Jeg har en heftig Lyst Satyricus at være,
Hvis hand af samme Kunst mig lidet vilde lære,
Jeg ved min Hiemkomst da *paa Klingen skulde gaae
Nu Præst, nu Degn, nu Fogd, hverthvert]hvert] B a² a³; hver 1772-udg. hvert] B a² a³; hver 1772-udg. sit da skulde faae.
Jeg dennem en haard steen i Øyne skulde blive,blive,]blive,] blive. B a² a³; blive, Liebenberg, blive. SS blive,] blive. B a² a³; blive, Liebenberg, blive. SS
250
*Paa *Birckefogden først afrisning vilde give,give,]give,] give B a² a³; give, 1772-udg., give SS give,] give B a² a³; give, 1772-udg., give SS
Paa den Hiulbeenet Skurck, naar hand paa Tinge staar,
Paa Fingre spøtter, og Lov Bogen *giennem slaar;
Paa Degnen, naar hand i *Chorsdøren staar og Stammer,
Imedens Konen *lar sig bruge i sit Kammer,
255
Paa Apotekeren, paa Morten Musicant,
Paa Skolemesteren den *Hoved Ertz Pedant.
Mig derfra skulde ej afskrecke frygt ej fare.
Min egen Husbond Paars jeg vilde *og ej spare,
Men skrive, hvordan hand har stridet med en Block,
260
Som hand sig bildte ind var Niels Johansen Kok.
Men det Ulycken er, jeg ingen Vers kand giøre;giøre;]giøre;] giøre B a² a³; giöre; 1772-udg., giøre SS giøre;] giøre B a² a³; giöre; 1772-udg., giøre SS
Jeg ellers kunde nok een hob til sammen smøre.
Nej, sagde Verten da, af denne gode Mand,
Som vi her taler om, ej saadant læres kand.
265
|278[†] Hand *om Persohner sig at skrive ej formaster,
Hand ickun deris feil, men dennem selv ej laster,laster,]laster,] laster. B a² a³; laster; 1772-udg., laster. SS laster,] laster. B a² a³; laster; 1772-udg., laster. SS
Paa lyder giver kun *afrisning, *Contrafej
I een *Fingert Persohn. IPersohn. I]Persohn. I] Person, I a² a³, Persohn. j B; Person. I 1772-udg., Persohn/ j SS Persohn. I] Person, I a² a³, Persohn. j B; Person. I 1772-udg., Persohn/ j SS vil en anden Vej.
Tro mig! hvor meget hand sig altid *vare tager,tager,]tager,] tager B a² a³; tager, Rahbek, tager SS tager,] tager B a² a³; tager, Rahbek, tager SS
270
Med hvad forsigtighed hand *rør om slige Sager,
Hvor meget hand end og *fast som paa gløer gaaer,
Hand dog en hoben Folk paa Halsen derved faaer;
Skiønt Feil kun dadles, og Persohnen er opdigtet,
Saa raabes dog, at det paa dig og mig er sigtet:
275
[*] Thi aldrig tales kand i Verden om eet Feil,
*Mand jo hos visse Folk kand derpaa finde *Speil.
Hans fiender glemmer ej mod hannem dem at *egge,
*Forsetlig Ondskab ham mod dennem at tillegge.
Hand seer paa Halsen sig heel ofte dem at faae,
280
[†]

*Insectamur vitia non homines, nec corrigimus sed emendamus.

                                          Plin: Epist:

[*]
*Ense velut Stricto qvoties Lucilius ardens
Infremuit: rubet auditor cui frigida mens est
Criminibus; Tacita sudant præcordia culpa.
Inde iræ & Lacrymæ – – – –

                        Juv: Sat: 1.

|279Som hand ej kiender, og har aldrig tæncket paa:
For *interesse skyld jeg ham ej saadan priiser,
Hand undertiden mig den Ære vel beviiser
At komme hid iblant, og *see mit ringe Huus,
Alt hvad hand Kiøber dog er for *een styver *Snus.
285
Jeg havde Aarsag som een Vert at hannem hade,
Hand Dricker ickun Vand, ej tømmer mine Fade,
Men dette uanseet, jeg tager hans Partie
Mod Folk, som laster ham i deris Raseri.
Thi jeg kand ham Attest paa troe og Ære give,
290
At hand et Skandskrift ej *Capable er at skrive,
Og at eenhver, som ham tillegger sligt saa læt,
Og *ilde maler af, ej kiender Manden ret.
[†] Men det er kun hans Lyst saa at Satyrisere,
Hand kunde skrive som Jens Busk og andre fleere
295
Til Folks berømmelse, og giøre Sort til Hvit,
Og derfor gaver faae. Hansfaae. Hans]faae. Hans] a² a³, faae. hans B; faae/ hans SS faae. Hans] a² a³, faae. hans B; faae/ hans SS Svoger siger tit:tit:]tit:] a² a³, tit. B; tit SS tit:] a² a³, tit. B; tit SS
Min kiære Broder giør ej fleere slige Skrifter,
[*] Skriv heller Folk til Roes. DerRoes. Der]Roes. Der] a² a³, Roes. der B; Roes/ der SS Roes. Der] a² a³, Roes. der B; Roes/ der SS findes jo bedrifter
[†]
*Crede mihi mores distant a carminecarmine]carmine] fulgt af hævet punktum i B carmine] fulgt af hævet punktum i B nostro,
Vita verecunda est, Musa Jocosa mihi.mihi.]mihi.] mihi B mihi.] mihi B

                        Ovid: Lib. 2. Trist.

[*]
*Justum poteras & scribere fortem
Scipiadam, ut Sapiens Lucilius – –

                        Horat.Horat.]Horat.] Horat B Horat.] Horat B Lib. 2. Sat. 1.

|280Af een og anden, som er værd at tales om,
300
Gert Lieutnant, som i Fior fra *Tydske *Feide kom,
Fortiener nok, at man et Vers ham giør til Ære,
Det kunde eder selv til gavn og *baade være,
[†] Mads Brask *for tvende Aar, som Doctor graden tog,
Til hans berømmelse nok giøres kand een Bog,
305
Hand aldrig var *Mads Hund, hand riigelig betaler
Hver Ærlig Pen, som hans forstand og dyd afmaler.
Til mindre ting *og, om i Pennen bruge vil,
Da gives hundrede andleedninger dertil.
Vor Skoelemester jo den lærde Mester Tøger
310
Til Trycken fast hvert Aar lar komme skiønne Bøger,
I kunde *for een Bog nok giøre Vers iblant,
Jeg vis er paa i en Haand-Skilling derved vant.
Lars Degn, hvis Hustru *fast hvert Aar ham føder Sønner,
Er jo en Gavmild Mand, der Folckes Umag Lønner.
315
[*] I hende ligne kand med *Niobe og *den Soe,
Som fandtes i *det Land Latinerne *beboe.
Troe mig hand tømmede med største Lyst sin lomme,
At hans og hendes Navn i Tryken kunde komme.komme.]komme.] komme B a² a³; komme. 1772-udg., komme SS komme.] komme B a² a³; komme. 1772-udg., komme SS
[†]Hand blev Doctor Juris.Juris.]Juris.] Juris B Juris.] Juris B
[*]
*Scrophâ Niobe fœcundior alba.alba.]alba.] alba B alba.] alba B

                        Juv. Sat. 6.

Thi, naar Poeterne ville berømme en frugtbar Kone, ligne de hende ved *den Soe, som fødde 30 Griiser paa en gang.

|281[†] *I een Avis Mand gir *en Marck for at *faae stæd,
320
I det som *anden Dag Mand tørrer *– – – –
Men Stads Satyricus ham altid saadan svarer:
Jeg beder i med sligt mig, kiære Svoger, sparer:
[*] At Skrive løgn er en Umulighed for mig,
Jeg derudi Jens Busk er gandske icke liig;
325
Jeg veed hvad Characteer de gode Mænd tilkommertilkommer]tilkommer] tllkommer B tilkommer] tllkommer B ,
Jeg vil ej laste dem, jeg er ej deres Dommer;
Men, at jeg Roese skal Gert Lieutnant, intet kand
Med Magt mig bringe til: thi hand ej holder stand
I noget Feldt Slag, men bag Busken *smugt sig skiuler,
330
Ved første Salve hand sig seer *om flugt og Huuler.
Dog plat uværdig hand ej tærer Kongens kost,kost,]kost,] kost B; kost SS kost,] kost B; kost SS
Thi i Freds tider hand forsvarer *nok sin post.
[†] Hvor meget meere maa man icke betale for at indføris udi et andet Skrift, som varer længere.
[*]
– – – Mentiri nescio: Librum,
Si malus est, neqveo Laudare.

                        Juv: Sat: 3.

|282[†] Hieronymus en Dverg kand *Atlas aldrig kalde,
Til saadant *Flatterie har aldrig kundet falde.falde.]falde.] falde B a² a³; falde. 1772-udg., falde SS falde.] falde B a² a³; falde. 1772-udg., falde SS
335
Ej Trudsler, Pinebenck ej Knæfald, Suck, ej Bøn
At sige tvinger ham at *Gertrud Smeds er Kiøn;
At sige at eet Lam er Ulv, eet Faar en Løve,
At Skoelemester kand ej meer Forstand behøve.
I min Samvittighed jeg ved, det er ej sant,sant,]sant,] sant. B a² a³; sandt, Boye, sant. SS sant,] sant. B a² a³; sandt, Boye, sant. SS
340
Men, at hand tvertimod er General Pedant:
Thi, om een *Lands-Tings Dom mig tvang at sige andet,
Jeg skulde heller mig begive ud af Landet:
Ja vidske i eet Hul som *Midæ Hoff-Balbeer,
[*] Skoelmester er Pedant, jeg tør ej siige meer.
345
Jeg aldrig med Lars Degn vil føre nogen *Feide,
At hand *Hanreder er, jeg vil ham ej bebreide,
Men, at jeg siiger, hand *sin Koene er *bastant,
Og priiser hannem for det som er icke sandt,
[†]
Nanum cujusdam Atlanta vocamus,
Ætiopem Cygnum: parvam extortamqve puellam
Europen. etc.

                        Juv: Sat. 8.

[*]
Hic tamen infodiam, Vidi, Vidi ipse Libelle.
Auriculas asini qvis non habet – –

                        Pers. Sat. 1.

|283Det icke nødig er, *helst, som jeg veed til Pricke
350
Den gode Mand, som Børn har skaffet hans Didricke.
Mads Doctor Graden fick, jeg det ej nægte kand.
Jeg selv det ansaae, da hand kom i Doctor Stand.
Jeg ansaae, at hand blev *Legitime Creeret,
At hand blev udraabt for at have vel studeret,
355
Men at jeg siiger, hand er lærd, det aldrig skeer.
Imellem *Doctus og en Doctor Forskiel er.
Lad F det giøre som er vandt om sligt at *qvæde,
Hos mig een Baad een Baad, eet Bord et Bord skal heede.
Jeg ej *med visse Folck mig bahne Vejen vil
360
Til Velstand, *bruger med Samvittighed ej Spil.
Jeg derforuden kand een anden Aarsag give,
Hvi jeg ej skriver sligt: jeg seer fortolcket blive
Som Skandskrift hvad jeg giør. I Fior eet lidet Skrift
Jeg skrev een Karl til Roes, mand deri *og fandt Gift;
365
Jeg hørte visse Folck at kalde det Satyrisk,
I mine Tancker da det dog var *Panegyrisk,
Hans Hanssen det til Roes jeg skrev, som *for eet AarAar]Aar] Aar/ B a² a³; Aar 1772-udg., Aar/ SS Aar] Aar/ B a² a³; Aar 1772-udg., Aar/ SS
Blev Smede *Oldermand; Jeg troer, naar det saa gaar,
Da var jeg vidst een Gieck, om jeg skrev saadant meere,
370
Om jeg blev meere ved at *panegyrisere.
|284Man jo *Horatius at skrive stundum seer
Det som alvorligt er, hand icke altid leer.
[†] Nu spiller *Bassus paa sin Lyre Elskovs viiser,
Nu stemmer hand den om, og Helters Mandom priiser.
375
*Nasonis Musa nu sig kaad og skiemtsom teer,
Nu anden Maske tar og heel alvorlig er.
*Erasmus biider nu og udstrøer beedske Skrifter,
Nu taler hand igien om brave Folcks Bedrifter,
[*] Vel, skiønt *Alfenus man sin Boed at lucke seer,
380
Bortkaste Syl og Vox, hand dog Skoemager er;
Men, naar hand sidder i een Kroe, der spiller, dricker,
[†]
*Admovit jam bruma foco te Basse SabinoSabino]Sabino] Sabine B a³; Sabino 1772-udg., Sabine SS Sabino] Sabine B a³; Sabino 1772-udg., Sabine SS .
Jamne lyra & tetrico vivunt tibi pectine chordæ etc.

                              Pers. Sat. 6.

[*]
*Ut qvamvis tacettacet]tacet] taceat B a² a³; tacet 1772-udg., taceat SS tacet] taceat B a² a³; tacet 1772-udg., taceat SS Hermogenes, Cantor tamen atqve
Optimus est modulator, ut Alfenus Vafer omni
Abjecto instrumento artis, clausaqve taberna,taberna,]taberna,] taberna. B a² a³; taberna, 1772-udg. taberna,] taberna. B a² a³; taberna, 1772-udg.
Sutor erat – – – – – – –

                        Horat.Horat.]Horat.] Horat B Horat.] Horat B Lib. 1. Sat. 3.

|285Hand da paa samme Tiid ej Skoe og Støvler *flicker.
Vel een *Hermogenes, endskiønt hand tier stil,
Hand derfor *Cantor er, hvo saadant nægte vil,
385
Men, naar hand ligger i med Organistens Moder,
Hand da paa samme Tiid ej siunger efter Noder.
Saa, skiønt man ofte mig Satyrisk skrive seer,
I alle skrifter det dog derfor icke skeer.
Eet er Satyricus at være, et at skrive
390
Det som Satyrisk er. Deter. Det]er. Det] er. det B, er/ det a² a³; er. – Det 1772, er/ det SS er. Det] er. det B, er/ det a² a³; er. – Det 1772, er/ det SS vil *vidtløftig blive
At regne alting op hvad vor Satyricus
Mig derom haver sagt her i mit ringe Huus. [†]
Hvad vor Satyricus mest *handel foraarsager,
Er at med sine Vers hand *Projectister plager,
395
De samme bære *fast mod ham et *Geistlig had,
Ham ofte bange giør: thi fast den halve Stad
Er fuld af slige Folk, *sær ved den Nordre siide,
Hand kand ej *bare sig hvor meget hand maa liide.
De meeste forslag man i Juli Maaned seer,
400
Hand skriver tydelig, at Varmen Aarsag er.
Hand deris *Daarlighed udtryckeligen viiser,
Bormester, *Raad-Mænd ham for slige Skrifter priiser:
Thi det alt kommen er saa vidt, at Sølv og Guld
Mand giøre vil af skarn, af Koe-Møg, Sand og Muld.
405
[†] Denne *recit kommer mig til at troe at verten haver dagligen *converseret Stads Satyricus.
|286Peer *heste-Doctor os for nylig vilde lære
En Vej til Maanen; Mon de Folk ej Galne ere?
Mon icke nødig er, vi have saadan Mand,
Der disse Gæcke lidt i tømme holde kand?kand?]kand?] kand B, kand. ; kand? 1772-udg., kand SS kand?] kand B, kand. ; kand? 1772-udg., kand SS
Thi andre gode Folk, som noget vilde giøre
410
Til Landets Velfærd, maa *for dennem ilde høre.
Jens Grovsmed Nylig gav et selsom forslag ind,
Som gav tilkiende hand var ej *ved sine sind,
I stæden for Toback at bruge andre blader,
Saa længe jeg er til, jeg hannem der for hader,
415
[†] Thi fast min halve *BoedBoed]Boed] Bord B a² a³; Boed 1772-udg. Boed] Bord B a² a³; Boed 1772-udg. af *puur Toback bestaar.
Jeg hefnede mig paa den slyngel skiønt i gaar.
Jeg gav ham med min Foed *en dygtig for sin rumpe,
Saa at hand maatte *flux i Reendesteenen plumpe.
Jeg sagde, kiære Jens, du altid forslag giør,
420
Af os du derfor nu et bagslag lide bør;
Du Øll og Brændeviin og skulde plat forbyde,
Saa maatte Pocker meer her boe, og være Jyde,
Vor Stads Satyricus fortaaltfortaalt]fortaalt] sortaalt B fortaalt] sortaalt B mig Nylig har,
At fordum saadan *Lov hos de (*) Corinther var,
425
At, hvo for samme Folk et forslag torde giøre,
[†] Der udi er en dobbel Satire baade mod dem, der giøre Forslag og dem, som af egen Nytte søger at hindre dem.
(*) Hand haver uden tvil fortaalt Verten, at det var *hos de Locrenser.
|287Man ham til Torvet for Raad-Huuset skulde føre.
Og, mens man raadslog om det for sig kunde gaae
Hand stedse med et Reeb om Halsen skulde staae,
Og, hvis at sligt ej blev af Raadet *Approberet
430
Da uden naade blef han straxen stranguleret.
Hvis saadan Lov hos os i Staden blev ført ind,
Jens Grovsmed med hans pack sig holdt nok i sit skind.
Man skulde dempe da slig Lande plage, *lyde,
Jens skulle Øvrighed med sligt ej meere *bryde,
435
Men nu, hvor saadan Lov i moden icke er,
Man Galne forslag *fast hver Dag, hver time seer.
Af forslag Man ham jo fast *færdig seer at *Spricke.Spricke.]Spricke.] Spricke B a² a³ (sprikke a² a³); sprække. Rahbek, Spricke SS Spricke.] Spricke B a² a³ (sprikke a² a³); sprække. Rahbek, Spricke SS
Peer Vogn-Mand skulde før afvennes fra at Dricke,
Lars Kudsk at bande, ja hans hustrue holde op
440
At byde *som til falls *eenhver sin Skiøge Krop,
Peer Skolemester før at *Excerpere Phraser,
[†] Frantz Spille Mand staae still, afvennes fra Grimacer,
Hans *Badsker fra sin Snack om Stat og politi,
Jens Mortensen fra løgn, fra Gield *og blive fri,
445
Qvaksalver Jochum Pøel at prale og at skryde,
Førend Jens Grovsmed skal afvennes fra sin *lyde.
Jeg torde sige og beviise meget vel,
[†] Det holdes fast for en umuelighed at spille uden Grimacer.
|288(†) At fleere Syge ey vor Doctor slaar ihiel
Og i een Maaneds Tiid til Graven Folck kand føre,
450
End hand Projecter kand paa Nogle Uger giøre,
Peer Skræder dræber ej om Aaret fleere *– –
End Mand Projecter har fra denne Grovsmeds Huus.
Hand siunes *NidckierNidckier]Nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ Nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ , og *for Staden sligt at *spinde;
Men i hvert forslag man kand egen nytte finde:
455
Thi Projectmagere, som findes i vort Land,
(*) Med ingen bedre end med Ammer lignes kand,
De lade som de Mad for Børnene kun prøve,
Og ved den Lejlighed dem største Deel berøve,
Mand skeen tit seer fuld i Ammens Mund at gaae,
460
Men Barnet ickun lidt paa Kanten deraf faae.
(†)
*Qvot Themison ægros autumno occiderit unouno]uno] B a² a³; uno – – 1772-udg. uno] B a² a³; uno – – 1772-udg.
PercurramPercurram]Percurram] Percuram B a² a³; Percurram 1772-udg. Percurram] Percuram B a² a³; Percurram 1772-udg. citius, qvot Villas possideat nunc,
Qvo tondente gravis Juveni mihi Barba sonabat.sonabat.]sonabat.] sonabat B sonabat.] sonabat B
(*)
*Καθώσπερ αἱ τίτθαι γε σιτίζεις κακῶς, κακῶς,] κακῶς,] κακῶς B a² a³; κακῶς· 1772-udg., κακῶς SS κακῶς,] κακῶς B a² a³; κακῶς· 1772-udg., κακῶς SS
Μασώμενος γὰργὰρ]γὰρ] γαρ, B a² a³; γὰρ, SS γὰρ] γαρ, B a² a³; γὰρ, SS τῷτῷ]τῷ] τω B τῷ] τω B μὲν ὀλίγον ἐντιθεῖς,ἐντιθεῖς,]ἐντιθεῖς,] ἐντιθεῖς B, ἑντιθεῖς ; ἐντιθεῖς, 1772-udg., ἐντιθεῖς SS ἐντιθεῖς,] ἐντιθεῖς B, ἑντιθεῖς ; ἐντιθεῖς, 1772-udg., ἐντιθεῖς SS
ΑὐτὸςΑὐτὸς]Αὐτὸς] Αὐτός B Αὐτὸς] Αὐτός B δ’ ἐκείνου τριπλάσιον κατέσπακας.

                  Aristophan. Eqvit. Act. 2. Scen. 2.

|289Af disse Forslag jeg et eenest dog undtager,
Som giordt blev *for et Aar af Jørgen Hattemager.
Han meente, Gaderne man kunde reene faae,
Hvis Ordre gick, at *Fru Bormesters skulde gaa
465
Paa Gaden ej med Skoe men Tøfler, Silcke-Strømper.
Bormesters *anhang sig alleene der ved krømper.
De sige sligt Project kun der til giorde lidt,
Kun foraarsaged, at hun ej kom ud saa tit.
Men hvo som Qvindekiøn kun ret til pricke kiender
470
Den veed, at intet fra Visiter dem afvender.
Nej ved det Forslag jeg ej finder minste Fejl,
Men troer, hver Gade-Steen da klar blev, som et Spejl.
Vor Stads Satyricus om slige Ting kun skriver,
Men Skandskrift nogen Tid fra ham ey seetseet]seet] muligvis læses feet i B1 seet] muligvis læses feet i B1 bliver,
475
Oplysning derudi af ham i ej kand faa.
Om I vil lære sligt, I maa til andre gaae;
Da svarede Peer Ruus: I fatter icke, kiære,
Hvad jeg her siige vil. Jeg vilde ickun lære
Det som i Skoelerne man kalder *Prosodie,
480
Og andre Sager, som tilhører Poesie.
Jeg vilde viide om de Guder og Gudinder,
*De 9 Madamer, som i alle Vers man finder,
[†] *Permadsens *Helicon, som altiid kommer for.
Thi derudi jeg seer, at digte Kunst bestaar.
485
Ach! svared Verten da, min kiære Ven og Skriver,
[†] Han vilde siige *Parnassus.Parnassus.]Parnassus.] Parnassus B Parnassus.] Parnassus B
|290Alt dette *Lapperi til Sagen intet giver.
I smucke Tancker Vers alleene kun bestaar,
Jeg vor Satyricus et Vers lod see i gaar.
Det samme Vers var vel og kunstig udstuderet,
490
Det efter Reglerne var giort og heel *Poleret,
Ej mindste Bogstav var *forskrevet derudi,
Der fandtes skiøne Riim, en herlig Prosodie,
Det var Hans Hansens her imellem os at siige,
Hand i at skrive Riim fast haver ej sin liige.
495
Jeg spør ham, om det Vers ej *haver megen Klem;
Men hand en Ryncke slog paa Næsen, sagde hem.
Naar hand giør saadant, det ej meget godt betyder.
[†] Jeg sagde: Riimene dog haver ingen *Lyder.
Sandt nock hand svarede: det Vers er godt nock, Men.
500
Ja jeg ej siiger meer, jeg er Hans Hansens Ven.
Jeg bad ham anden gang sin Meening dog at siige,
Men maatte ligesom en Staader staae at tigge.
Omsider brød hand ud og sagde, Vater hør!
Min Meening aabenbar jeg icke siige tør.
505
I er en ærlig Mand, I aldrig kand mig røbe,
Mig saa ved Haanden tog, vi bag i Gangen krøbe.
[†]
*Sed numeris decor estest]est] est, B a² a³; est 1772-udg., est, SS est] est, B a² a³; est 1772-udg., est, SS & junctura addita crudis.crudis.]crudis.] crudis B crudis.] crudis B

                              Pers: Sat: 1.

|291†] Da sagde hand den Mand hvis Bug som Tromme staar,
Jeg aldrig troer, hand goed i Digte-Kunsten var.
Om man kun løsligen beskue vil hans Kinde,
510
Man ingen *Helicon afmaled der skal finde.
[*] Man vel en *Labeo men *PerseusPerseus]Perseus] B a² a³; Persius 1772-udg. Perseus] B a² a³; Persius 1772-udg. ej seer,
Man giette straxen kand, hand ej Homerus er;
Vel som *Homerus hand kand giøre Tj til Tyve,
Men, kiære Ven, det er ej nock at kunde Lyve;Lyve;]Lyve;] Lyve B a² a³ (lyve a² a³); lyve; Rahbek, Lyve SS Lyve;] Lyve B a² a³ (lyve a² a³); lyve; Rahbek, Lyve SS
515
Hand derfor ej Poet, ej een Homerus er,
Til Digte-Kunsten der udfordres andet meer.
Jeg siger i hans Vers jeg visse Sager roeser,
Jeg seer hand frugtbar er paa Danske Riim og Gloser;
Men er det nock. Jeg veed, hans Venner siige tør,
520
At hand er god Poet, men hand dem ofte smør
[†] Om Munden nu med Øll, nu Viin og andre Sager,
†]
– – *Vis dicam;dicam;]dicam;] B a² a³; dicam? 1772-udg. dicam;] B a² a³; dicam? 1772-udg. Nugaris cum tibi Calve
Pingvis aqvaliculus protensoprotenso]protenso] B a² a³; propenso Christensen protenso] B a² a³; propenso Christensen sesqvipede extet.

                        Pers: Sat. 1.

[*] En *daarlig Poet, som *PerseusPerseus]Perseus] B a², Persius ; Persius 1772-udg. Perseus] B a², Persius ; Persius 1772-udg. skiemter med.
[†]
– – *Calidum scit ponere sumen,sumen,]sumen,] sumen B a² a³; sumen, 1772-udg., sumen SS sumen,] sumen B a² a³; sumen, 1772-udg., sumen SS
Scit comitem horridulum trita donare lacerna.

                        Pers: Sat. 1.

|292Ved deres *flatterie de ingen skade tager.
[†] Ach! hvis som *Janus hand toe Øyne havde meer,
Hand skulde see hvor de bag Ryggen staar og leer.
525
Hand vrider, vender sig, giør hundrede Grimacer.
Hand *Oplag haver giort paa Danske Ord og *Phraser,
Som hand i Orden net og kunstig sette kand,
Og deri liige *fast ej har i heele Land,
Nu som en Tyrckisk Hær *i skiønne halve Maaner
530
Hand setter sine Vers. For Børn og gamle Koner
Det er behageligt, Dem giver Appetit;
Men hvor mand vender dem, saa duer de kun lidt,
[*] Hand som *Lucilius staar paa een Foed og riimer;
Men er det nock? ja vist! Hvad staar jeg her og *priimer?priimer?]priimer?] priimer B a² a³ (primer a² a³); primer? 1772-udg., priimer SS priimer?] priimer B a² a³ (primer a² a³); primer? 1772-udg., priimer SS
535
Hans Vers jo tiene kand at *kline paa en Veg,
[†]
*O Jane a TergoTergo]Tergo] Tergo, B a² a³; tergo 1772-udg., Tergo, SS Tergo] Tergo, B a² a³; tergo 1772-udg., Tergo, SS qvem nulla Ciconia pinsit.pinsit.]pinsit.] pinsit B pinsit.] pinsit B

                        Pers: Ibid.

[*]
– – *Stans pede in Uno
Cum flueret Lutulentus – – –

                        Horat: l. 1. Sat. 4.

|293[†] Som dens, *af lutter Riim der giorde *Davids Skieg.
Jeg dette til hans Vers kun sige kand, *her Skriver!
At i en Ramme net sligt staar, *Parade giver,
*Parerer langt fra som det skiøne *Himmel-Brev,
540
[*] Der midt i Tydskland faldt, og nylig til os drev.
At sige med et Ord, hans Vers sig læse lode,
Ja det som meere er, de kunde holdes gode,
Men tvende ringe Ting derudi lastes kun:
[†] Saa at omendskiønt *Materien icke duede, saa var dog *Inventionen at berømme at Versene bleve *forfattede udi et Skiægg, og fortiente for den Aarsags skyld at sættes i en Ramme.
[*] Saadant *Himmelbrev, bremmet med prægtige *Kaaber Kniplinger, er ogsaa nedfalden udi vores Tid, hvilcket formedelst dets Facon fortiener at giemmes.
*Cedrô nunc licet ambules perunctus,
Et frontis gemino decens honore
Pictis luxurierisluxurieris]luxurieris] luxurietur B a² a³; luxurieris 1772-udg. luxurieris] luxurietur B a² a³; luxurieris 1772-udg. Umbilicis,
Et te purpura delicata velet,velet,]velet,] volet B, velet a² a³ velet,] volet B, velet a² a³
Cordyllas madida tegastegas]tegas] tegat B a² a³; tegas 1772-udg. tegas] tegat B a² a³; tegas 1772-udg. papyro,
Vel thuris piperisqve sissis]sis] sit B a² a³; sis 1772-udg. sis] sit B a² a³; sis 1772-udg. Cucullus.Cucullus.]Cucullus.] Cucullus, B Cucullus.] Cucullus, B

                        Mart: Epigr: L. 3.

|294[†] Hans *foretagende og Execution.
545
Hvad angaar eders Snack om Guder og Gudinder,
Man i Per Paulsens Vers jo dennem alle finder;
Thi fra *Saturnus til *Priapus hvert et Blad
Er *sigtet fuld og staar heel *ziirlig udi Rad.
Skiønt deres Tal er stor, saa bruger han tit fleere.
550
Med nye Guder han kand Himmelen *formeere.
I hver en Linie man seer *Phæbus for og bag.
Skolmester finder i hans Skrifter megen smag,
Jeg *vrid i Maven faaerfaaer]faaer] a² a³, faae B faaer] a² a³, faae B og raader til hans beste,
At hand ej skriver meer om *Niobe og *Thyeste,
555
Om en *Andromache; Om slige høje Ting,
Og *med en *Icaro sig gir saa høje Sving;
Men, hvis hand endelig om høje Ting vil skrive,
Da jeg *Materie beqvem vil hannem give,
Som stemmer med hans Vers; Om en *DeucalionDeucalion]Deucalion] Deucalion/ B a² a³; Deucalion 1772-udg., Deucalion/ SS Deucalion] Deucalion/ B a² a³; Deucalion 1772-udg., Deucalion/ SS
560
[*] Hand heller skrive maa og om en *Phaeton.
En *omkom udaf Ild, en *lidde Nød af Vandet.
Thi sliige Skrifter kand sig icke vente andet.
[†]
– – *Vis Mamerce PoëtaPoëta]Poëta] , Pöeta B a² Poëta] , Pöeta B a² videri,
Qvicqvid vis, esto, dummodo nil recites.

                        Mart. Epigr. L. 2.

[*]
*γράψαςγράψας]γράψας] γραφας B γράψας] γραφας B Δευκαλίωνα ΜενέστρατεΜενέστρατε]Μενέστρατε] Μενέςρατε B (ς er fejl for ligaturen ϛ)Μενέστρατε] Μενέςρατε B (ς er fejl for ligaturen ϛ) καὶ Φαέθοντα –Φαέθοντα –]Φαέθοντα –] Φαέθοντα B a² a³; Φαεθοντα – Boye, Φαέθοντα SS Φαέθοντα –] Φαέθοντα B a² a³; Φαεθοντα – Boye, Φαέθοντα SS

                              Leonid: Ant. 1111]11] 2 B a² a³; 11 SS 11] 2 B a² a³; 11 SS .

|295Hvis hand ej var min Ven, jeg sagde hør Poet!
Skriv om en *Ario, der *døde paa *Sec – –
565
Mens de saa talede, kom *samme Mand tilbage
Og sagde, kiære Vert, vi maa det saadan *mage,
At jeg med disse Mænd ej kommer sammen meer,
Jeg beder, at I mig *den Villighed beteer,
At naar de kommer hid, I vil mig da advare,
570
AtAt]At] a² a³, At/ B At] a² a³, At/ B jeg kand *packe mig og undgaae anden fareanden fare]anden fare] andenfare B anden fare] andenfare B .
Peer Ruus blev heftig glad, at hand tilbage kom!
Hand nærmed sig til ham og sagde gandske krum:
Her Stads Satyricus! Hvad skal jeg eder give,
At I vil lære mig et *Skandskrift *net at skrive.
575
Et Skandskrift? Svared hand, opløftende sin Stav,
Og dermed Peder Ruus en *bancked Trøye gav.
Man hørte hannem da heel ynckelig at skraale:
I andre skiemter med, og selv kand intet taale!
*Mod alle Stænder I har talet, hvæsset Pen
580
Og kand ej liide at I skiemtes med igien!
En ret *Satyricus kun bruger *sine Tænder,
Kun Folck med Munden slaaer, I bruger ogsaa Hænder.
Jer Haand, Jer Stock er meer Satyrisk en Jer Mund;Mund;]Mund;] med omvendt semikolon i B Mund;] med omvendt semikolon i B
Ach! jeg maa hevne mig paa den Satyrisk Hund!
585
Paa disse Ord man saa *en haard Confect at vancke.
*Ved knytte Næver Ruus begyndte ham at bancke,
Den anden derimod ham sterckt *paa Klingen gick.
I Haaret begge toe de strax hinandenhinanden]hinanden] hinandeu B hinanden] hinandeu B fick.
Som tvende Løver, der manman]man] ma n B man] ma n B striide seer om Bytte,
590
|296I deres Hidtzighed de Liv og Blod ej skytte,
De give aldrig tabt, de viige ej en Foed,
Før de kand faae at see hinandens Hierte Bloed.
Ej anderledes var at ansee disse tvende,
Man vidste ej hvor hen sig Sejren vilde vende.
595
(†) Vor Stads Satyricus greeb til en gammel Konst,
Da han *fast hafde Magt og Kræfter brugt *omsonst.
Som en Anfører, og en dygtig *Procurator,
Og paa *Academie en gammel *Disputator,
Naar de mod Fienden kand med Magt ej *fegte meer,
600
Man dennem gribe strax til andre Midler seer:
En ved Forræderi, en ved *Distinctioner
Til veje bringer sig tit Laurbær-Sejer-Croner.
Saa vor Satyricus; Da Sagen ilde stoed,
Een uformoden Sejr fick ved en *Kroge Foed;
605
Ved saadan Krigspuds Ruus til Jorden maatte falde.
Hand maattemaatte]maatte] matte B maatte] matte B da til Hielp sin tapper Husbond kalde,
Som ufortøved da loed see, at hand blev vreed,
Gav mange Prøver paa sin stoere *Mandighed.
Den heele Krigshær hans Exempel efterfuldte,
610
Foruden en Matrots, som sig bag Dørren skiulte.
(†)
*Non amo qvi vincit sed qvi succumberesuccumbere]succumbere] succum bere B (ved linjeskift)succumbere] succum bere B (ved linjeskift) novit
Et didicit melius Τὴν ἀνακλινοπάλην.ἀνακλινοπάλην.]ἀνακλινοπάλην.] ἀνακλινοπαλην B ἀνακλινοπάλην.] ἀνακλινοπαλην B

                        Mart. Epigr. Lib. 14.

|297Hver tog hvad hand fick først i Haanden, holdt sig brav,
Sær Anders Styrmand, som fast ingen *eftergav.
Paars bød Skibs-Folcket sig af *Kiolerne at føre,
Som Krigsfolck plejer tit i stoere Slag at giøre.
615
Det hindrer stundum, at man mange Klæder har.
Lod denne gang *og see at hand Anfører var.
Man da *i Øjeblick saae fire raske Drenge
Med største iver sig i Stuen ind at trenge,
At komme den til hielp, som overvældet var:
620
Thi en *Satyricus *og sine Venner har.
Da Slaget ret gick an Paars fick en Stoel i Haanden.
Med begge Hænder hand slog dermed efter Manden,
Men første Slag gick fejl, hand rammede en Kat,
Som derved hidtzig blev, fick Paars i Kløer fat.
625
Hand i hans Ansigt sprang, begyndte saa at rive,
At man i Øjeblick ham bloedig saae at blive,
Saa deraf maattemaatte]maatte] matte B maatte] matte B lee vor Stads Satyricus;
Thi Katten agted Paars ej meere end en Muus,
Den stoere Heldt sit Folck til Hielp da maatte kalde,
630
Hand holdt det *haanligt for slig Fiende at falde,
Hand raabte overlydt: Kom *hielper mig! I seer,
At denne slemme Kat *og heel Satyrisk er.
Da Anders Styrmand, som paa høyre Fløy i Slaget
Stoed med en *Hueblock, som var af Skabet taget,
635
Flux til undsetning kom, til jorden Katten slog;
|298Strax anden Skickelse da Slaget derpaa tog.
Huusverten upartisk stoed længe; vidste icke
I dette Klammeri hvor hand sig skulle skickeskicke]skicke] sktcke B skicke] sktcke B ;
Men, da det endelig gick løs paa Glas paa Krus,
640
Paa Stoele, Skamle, hvad hand hafde i sit Huus,
Hand da Neutralitet ej kunde holde længe;
Slig Skade maa hver Mand til Marf og Hierte trænge.
Hand til Caminen løb, en mægtig *Brand der tog,
Og med den samme paa Skibsfolcket heftig slog;
645
Men, saasom den var krum, saa vilde hand den rette,
Og for sit Høyre Knæ begyndte den at sætte,
Men icke kom ihu i saadan Hidsighed,
I eene ende at hans *Dyrendal var heed,
Og sine Fingre da forbrendte *saa til skamme,
650
At hand i Slaget meer ej kunde nytte samme.
Da Anders Styrmand, som *tilforen Moedløs stoed,
Af saadant Eventyr fick gamle Styrmands Moed,
Slaar med sin Hueblock med saadan Kraft og Iver,
At hand den høyre Fløy i hast paa Flugten driver.
655
For Fienden den et *Medusæ hovet var,
Hvis Kraft de gamle os beskrevet saadan har,
At, hvo det samme saae, blev strax *til Steen forvandlet.
*Jeg finder Blocken og *med dem har her saa handlet;
|299Hvo samme saae, af Frygt ej rørte Haand ej Been.
660
Dens Blod strax iisnede, dens Hierte blev til Steen.
Peer Paars slog med sin Stoel som med *Alcidis Kølle.
Hvo deraf fick et slag, et Aar det kunde føle.
Peer Skriver stoed ej stil, en gammel Tønde tog
Og den med saadan Kraft mod Vertens Hoved slog,
665
At bunden gick i tu, med Hænder da at klappe
Begyndte Paarses Hær: Thi som i *spanske Kappe
Den gode Vert saae ud, og som en *Støtte stoed,
Blev ubevegelig, ej rørte Haand ej Foed.
Om dette store Slag i Byen kom et Rygte,
670
Det heele Naboelag begyndte alt at frygte.
Man efter *Vagten strax loed derfor *skicke bud.
Niels Corporal med tre bevæbned Mænd gick ud,
Og brød i Stuen ind, bød strax *Gevehr at kaste,
Og begge Hærene til Byens *Vagt at *haste.haste.]haste.] haste/ B a² a³; haste. 1772-udg., haste/ SS haste.] haste/ B a² a³; haste. 1772-udg., haste/ SS
675
Da icke nægtes kand, Peer Paars *jo bange blev.
*Spiud, Bysse, Knævelbart al *Ild af Kroppen drev.
*Hans *fæle Ansigt og hans *Martialske Mine,
Hans stolte Gang, hvormed man saae ham ind at trine,
Fast en *Achilles selv indjage kunde Skreck.
680
Ej *Attila saae ud i Feldslag meere *freck,
Ret ligesom *P T, *der man i vore Tiider
|300I fuld *Mundering seer, *hvis Siun, Gestalt ej *liider
At nogen, end hvor kieck og uforsagt han er,
Ham ret beskue tør: Thi, *skiønt hand smiiler, leer
685
Saa dog en Grumhed i hans Ansigt er at finde,
Saa dog den *fæle *Mars staar paa hans begge Kinde,
Saa dog hand *Mine har at være meere vreed
End *Ajax, naar hand var til Mord og Brand *bereed.
Man seer ham kun sit Spiud i høyre Haand at tage,
690
*Den heele Christenhed det Redsel kand indjage:
Hand ryster sin Peruqve, man tæncker hvert et Haar
*Medusæ slanger er, som paa hans *Axle gaar.
Men, naar hand ret er vred, man afmalt paa hans Kinde
Fast Verdens Undergang og *Furias kand Finde.
695
Ej anderledes var *at ansee denne Mand.
Hvo undres da, min Helt ej kunde holde Stand?
Ruus raabte *ynckelig: Vi strax af Byen rejser,
Men Niels paa Corporalsk ham svared Veg *BlackscheisserBlackscheisser]Blackscheisser] Black scheisser B (ved linjeskift), Blakscheisser a² a³ Blackscheisser] Black scheisser B (ved linjeskift), Blakscheisser a² a³ !
Vor vert og maatte med sin tomme Tønde gaae.
700
Slig Spot den gode Mand kom alt for dyrt at staae.
Man en Ulycke seer en anden at medføre:
Thi der var *sluttet, ham til *Stads Captain at giøre,
Men denne Spot ham af slig Æres Trin neddrev,
Af Byens Borgerskab en anden udvalt blev.
705
Niels Corporal befoel, man skulle ingen spare.
Vor Stads Satyricus dog undgick denne fare,
|301Thi der bag Sengen var i Kammeret en Dør,
Hand deraf kryber ud, sig meget liden giør.
Cornelius Matrots til andet Middel griber,
710
Bekræftede med Eed, hand nylig kom fra *Riber,
Og hos *Ritmesteren i Tieniste der var.
Ej første gang med Løgn hand saa sig frelset har.
Hand sagde *skiemtviis, sig at have mange Siæle
At sætte udi Pant. Hvi skal vi være Træle
715
Af Ord og Løfter? Ach! jeg paa mig selv jo veed,
At saadant Galskab er og lutter *Daarlighed.
Naar hand var mest i Gield da hørte man ham prale,prale,]prale,] a² a³, prale B; prale SS prale,] a² a³, prale B; prale SS
Om Midler og Gevinst da allermest at tale.
Hand aldrig talede om Handel, Sal og Kiøb,
720
*At jo tillige med en Løgn af Munden krøb;
Hand kunde lyve som Peer Vognmands Mær kand trave,
Hans Kone sagde tit: Skam faae din tycke mave,
Jeg troer af idel Løgn, at den saa opblæst er.
Ruus ham og sagde tit: fortæl ej saadant meer,
725
[†] Men, om umueligt du kand vænnes fra at lyve,
Sig heller, at du est bestaalen udaf Tyve,
Sig heller, at du har din Velfærdt tabt i Spil,
Og andet saadant, som jeg heller høre vil.vil.]vil.] vil/ B vil.] vil/ B
[†]
*Miserere tandemtandem]tandem] B a² a³; jam 1772-udg., tandem Boye (fulgt af SS og Christensen) tandem] B a² a³; jam 1772-udg., tandem Boye (fulgt af SS og Christensen) crudelis & sile tandem.
Aut, si tacere Lingva non potest ista,
Aliqvando narra, qvod velimus audire.audire.]audire.] audire B audire.] audire B

                        Mart: Epigr. L. 4.

 
 
 
xxx
xxx