Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

   
   
   
   
   
   

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 514
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistola 514.
Jeg haver igiennemlæset det navnkundige Skrift, som nyeligen er kommet for Lyset, og som fører Titel af Esprit de loix. Jeg er eenig med andre, som holde det for et Mesterstykke, og admirerer den berømmelige Forfatters nette Tanker, Skiønsomhed og dybe Indsigt udi Stats-Sager, skiønt jeg underskriver ikke alle hans Domme; thi de fleeste Theses ere saadanne, hvorimod kand giøres stærke Indvendinger af Historier og Erfarenhed: saa at derfore de samme, hvilke af Autor sættes som Axiomata, blive som forhen Problemata. Til Beviis herpaa vil jeg korteligen examinere de første Bøger, som handle om de 4 Regierings-Forme, nemlig den Republicanske, den Aristocratiske, Monarchiske og Despotiske. Man seer at han udi sine Betænkninger over samme Regieringers Natur og Egenskab sætter Dyd til Grundvold af Folke-Regiering og Aristocratie, skiønt mindre fuldkommen udi den sidste end udi den første: Ambition til Principium af Monarchie og slavisk Frygt af Despotismo eller u-indskrænket Regiering. Derpaa grunder han Ungdommens Information og Optugtelse for at giøre dem til beqvemme Borgere udi hver Regiering, og kand det da ikke være andet, end at InformationenInformationen]Informationen] Informationer A; Informationen Bruun Informationen] Informationer A; Informationen Bruun maa blive ulige, saasom Dyd, der er Grundvold til de første Regieringer, passe sig aldeles ikke paa |2 43de sidste. Dette søger han at bestyrke med Exempler af Erfarenhed og Historier: Men, saasom lige saa mange Exempler kand anføres til Beviis paa Contrarium, bliver Tvistigheden derved ikke hævet, og den Meening bliver den grundigste, nemlig, den Regierings-Form at være den beste, og den Stat at være lyksaligst, som regieres af en retsindig og dydig Øvrighed, der ved sit Exempel, som virker meere end alle Love, kand giøre et heelt Land dydigt. Til Materiens Oplysning kand ikke giøres bedre end at igiennemløbe den Romerske Historie, efterdi den Romerske Stat har været alle Regierings-Forme underkastet. Romerne stode først under et ved Love indskrænket Kongeligt Herredom, som Autor kalder Monarchie, hvortil Dyd efter Autors Meening er ikke Principium, men Kalken, hvoraf den sammenholdes, er Ambition, som træder udi Dydens Sted. Men Historien viser at Romerne have aldrig øvet større Dyd og fleere Heroiske Gierninger, og ladet see større Prøver paa Kierlighed mod Fædernelandet end under samme Monarchie, da dydige Kongers Exempler opmuntrede dem til at agte Stadens Velfærd højere end deres Liv. Ved Kongedømmets Afskaffelse tabte Romerne strax intet af deres gamle Qvaliteter; thi, endskiønt Regieringen i Henseende til Navnet var ikke den samme, saa blev den dog udi Gierningen den samme; thi den selvsamme Myndighed, hvormed Kongerne vare be|2 44klædde, øvedes i lige Grad ved tvende Consules, saa at Dyden ikke slappedes førend Monarchiet ophørede, og jo meere Regieringen nærmede sig til Democratie, jo meere aftoge Indbyggernes gode Qvaliteter; jo meere Friehed jo mindre Dyd. Nidkierhed for Landets Velfærd blev forvandlet til egen Kiærlighed, Lydighed mod Øvrigheden blev succederet af Gienstridighed. Den ringeste Borger ansaae sig som en Støtte for Staten, og, saasom enhver fik Haand med udi Regieringen, ansaae Almuen Øvrigheds-Personer og Krigs-Anførere som deres Fuldmægtige, efterdi de af dem varevare]vare] vare de A; vare Bruun BJ, vare de SS vare] vare de A; vare Bruun BJ, vare de SS beskikkede og udvalte. Autor meener vel, at den heele Almue er beqvemmest til saadanne Vall, og at den udi at beskikke Øvrighed ikke let kand tage feyl. Men det synes mig at være et Paradox, som man ikke kand bifalde, endskiønt der handles om en god Almue førend den er bleven fordervet, saasom alle Landes Historier og daglig Erfarenhed lærer, at den gemeenligen tager Skyggen for Legemet, lader sig forbløffe af udvortes Skin, confunderer Hidsighed med Tapperhed, og Svadsighed med Capacitet. Hvilket om ikke kand siges om alle, saa kand det dog siges om de fleeste, og, saasom Stæmmerne ikke veyes, men tælles, bliver Tilstanden saadan som Antisthenes fandt den udi Athenen, hvor viise Mænd maatte exeqvere Daarers Befalinger. Disse Skrøbeligheder merkede man ikke i Førstningen udi den nye-bagede Repu|2 45bliqve; thi Begyndelsen i første Stiftelser er gemeenligen god. Men den varede ikke længe. Det kunde ogsaa ansees som et Vidunder, om den havde længe saaledes varet; thi saa snart den Ulighed, som Autor holder for at være saa skadelig, ophørede, og hver Borger og Haandverks-Mand fik Haand udi Regieringen udfløde ligesom af Pandoræ Æske Uheld, som truede Staten med Undergang. Saa at derfor de beskikkede Tribuni eller Almuens Beskyttere kand ansees som Statens Fordervere. Thi, ligesom den saa kaldne gyldene Friehed tilvoxede, tilvoxede ogsaa U-orden. Vil nogen sige, at jeg her ikke har ret begrebet Autors Meening, efterdi han saadant ikke nægter, men tvert imod siger, at deslige Frugter flyde af Folke-Regiering, saa snart Corruption der indsniger sig. Item, at han handler allene om et ubesmittet Democratie, og at det er der allene, hvor Dyden sidder ved Roret, og sees i sin fulde Glands, saa kand dertil svares, at man fingerer sig en Platonisk Republiqve, som hverken kand existere eller har existeret. Jeg siger som ikke kand existere, efterdi den bestaaer ikke af Engler, men af skrøbelige og til Laster hengivne Mennisker, hvilke selv maa tilstaae, at de ikke kand leve udi fuldkommen Friehed, og fuldkommen Fred tillige, men behøve Capsun og Tøyel. Ey heller har den existeret; thi man skal have Umage udi den heele Historie at vise Exempel paa en Folke-Regie|2 46ring, hvoraf Dyd har været et bestandigt Principium. Et saadant Democratie er som et Veyerlys, der lader sig see og forsvinder paa engang. Af det, som anføres om Republiqven udi Marseille, kand intet tilstrækkeligt Beviis tages, eftersom Historien deraf er ikke nok bekiendt. Tilstanden udi den Romerske Folke-Regiering var saadan, som jeg har beskrevet førend Almuen blev fordærved, og førend den solgte Embeder og Æres-Poster til de Meestbydende. Af samme Beskaffenhed vare ogsaa andre fri Republiker end udi deres gode Perioder, og førend den rette Corruption tog Overhaand; thi udi de samme gode Perioder maatte de beste og dydigste Borgere see deres Fæderneland med Ryggen, de bleve efter Stædernes Grund-Love, ey allene udlukkede fra Embeder, men endogsaa drevne udi Landflygtighed: Udi Athenen ved Ostracismum, og i Syracusa ved Petalismum. Autor siger vel, at saadant bør heller ansees som en Ære, end som en Straf: Men, saa vidt man kand see af Historien, have de Tiders Personer gierne villet overlade den Ære til andre: Man finder allene, at de dydige Mænd have med Taalmodighed skikket sig derudi: Det var ogsaa udi de gode Perioder, at Almuen udvalte de udueligste Personer, Pralere og Fusentaster til høye Embeds-Mænd og Krigs-Anførere: thi ligesom Romerne udi de allervanskeligste Tider udvalte Terentius VarroVarro]Varro] Veno A; Varro Bruun Varro] Veno A; Varro Bruun til General mod den |2 47Seyerrige Hannibal, saa betroede og Athenen saadan Post til den store Praler og Fusentast Cleon, hvilket har givet Materie til en af Aristophanis Comœdier. Naar en derfor holder for at Dyd allene maa udi sin Fuldkommenhed leedes udi Folke-Regiering, synes han ikke at have overveyet et Democraties Natur og Egenskab, men allene forestillet sig, hvorledes det burde være, ikke hvorledes det er og kand være; thi hvorledes kand det siges at være den lyksaligste Regierings-Form, som strax qvæles efter Fødselen eller strax styrtes udi den Uheld, at man idelig maa bøde paa Hull, som dagligen giøres, og omgaaes dermed, som Medici med et sygt Legeme, hvilket man seer at være skeed med den Romerske Stat. Efterdi dette nu er af saadan Beskaffenhed maa en habile Lærer, der har udstuderet Folke-Regierings Egenskab og de Frugter, som den gyldende Friehed og fortryllede Liighed føre med sig, ikke betiene sig af den Catechisation, som Autor foreskriver, men heller give sin Discipel efterfølgende Præcepta: nemlig: “eftersom du er beskikket til at blive Borger udi en Frie-Stad, som regieres af den heele Almue; da maa du 1.) beflitte dig heller paa Apparence end Realitet, efterdi Erfarenhed viser, at Almuen gemeenligen tager Skyggen for Legemet. Du maa 2.) ideligen criticere og mynstre Øvrighedens Anordninger; thi det vil er|2 48hverve dig Anseelse blandt dine Med-Borgere, og bane dig Vey til Æres Poster. Du maa 3.) beflitte dig paa Tale-Konst og Svadsighed, som kommer meest til pas udi store Folke-Forsamlinger; Thi Erfarenhed viser, at Tale-Konsten har stedse været et Hoved-Studium udi Frie-Stæder, efterdi en konstig Orator kand føre Almuen ved Næsen, hvor han vil have den. Du maa 4.) beflitte dig paa Skinhellighed, hvorved forunderlige Ting udi Democratier kand udvirkes.” Saadanne og andre Præcepta maa dicteres for unge Personer, som ere beskikkede til at være Lemmer udi et Democratie, paa hvilken Dydens Øvelse passer sig mindre end paa nogen anden Regierings-Form; Thi, saasom Regieringen er i den heele Almues Hænder, og de fleeste Mennesker ere enten onde eller vankundige, saa kand man vente, at efter de fleeste Stemmer ofte intet Got kand sluttes, og at kloge og retsindige Mænd maa i Værk sætte, hvad Narre og onde Mennisker paabyde. Jeg nægter hermed ikke de gode Ting, som avles af denne Regierings-Form. Jeg søger ikke at sverte nogen Regiering, men holder det for en Pligt at anføre det Gode med det Onde, hvilket er det, som desidereres hos vor berømmelige Autor, hvilken udi en slags Regiering anfører allene det Gode og udi en anden allene det Onde og derpaa grunder sine Domme, |2 49da man bør tilstaae, at der findes Feyl udi alle Regieringer, og det endnu ikke er afgiort, hvilken er den beste. Hvad som jeg har anført om Democratier, kand ogsaa siges om Aristocratier. Begge Regierings-Forme ere lige mange Uleyligheder underkastede, og begge ere af lige Ubestandighed. Vil man herimod giøre Indvendinger af Holland, Svitzerland, Genua, Venedig og andre saa vel Democratiske som Aristocratiske Stater, hvilke længe have staaet, saa kand man sige, at de ofte have staaet paa svage Fødder. Almuen udi de forenede Nederlandske Provincier have ønsket Regieringens Forandring, og søgt at underkaste sig det Oranske Huus. Udi Svitzerland har man seet en Canton bevæbned udi Feldten mod en anden. Udi Venedig er Regieringen saaledes sat paa Skruer, og saa mange Præcautioner giorte, at end og en Despotisk Undersaat kunde tage i Betænkning at blive Venetiansk Borger. Genua har adskillige gange søgt at underkaste sig fremmed Herskab, og Polen, hvor Regieringen er Aristocratisk, er det Land, hvor DiscordiaDiscordia]Discordia] discordia A; Discordia Bruun, discordia SS Discordia] discordia A; Discordia Bruun, discordia SS eller Usamdrægtigheds Gudinde haver sit rette Sæde. Intet kommer mig selsommere for end den Afridsning Autor giør paa tempererede Monarchier, naar han siger at Dyders Øvelse ikke passer sig paa de samme, men, at point d’Honneur eller Begierlighed efter et stort Navn her er eneste Tønder til store og Heroiske Gier|2 50ninger; ret ligesom han kunde være forvisset om, at Republicaner drevet allene af Dyd og Kierlighed til Fædernelandet og af Begierlighed efter Berømmelse og et Navn forfor]for] A; hos SS for] A; hos SS Efterkommerne, ingen anden Motif kunde have til deres berømmelige Gierninger. Der behøves at vide, hvad som ligger skiulet udi Menniskers Hierter for at dømme med nogen Grund herom. Kand en Republicaner elske sit Fæderneland, saa kand en Monarchisk Undersaat elske baade Landet og sin Konge, under hvis Beskyttelse han lever, og hvem han har sin Velfærd at tilskrive, saa at hvor der gives Motif til en enkel, er her Tønder til en dobbelt Kierlighed. Dyd uden mindste Henseende til noget andet er ellers saa rar, at mange have tvilet og endnu tvile om dens Existence, og er det derfor, at en bekiendt Autor siger, at Begiærlighed efter Ære og et stort Navn har bygget de fleeste Hospitaler. Hvad Autor meener ved Despotisk Regiering, som han med saadan hæslig Farve afmaler, og paa hvilken han siger hverken Dyd eller Honneur passer sig, men alleene en slavisk Frygt, kand jeg ikke sige. Saasom ved Despotiske Regentere kand forstaaes saa vel Tyranner som u-omskrænkede Monarcher, der regiere efter eget Behag, og som ingen Love ere underkastede, saa udfodredes, at Autor havde forklaret dette lidt tydeligere: Hvis han i Almindelighed herved forstaaer u-omskrænkede Monarcher, hvilket synes at være hans Meening, ef|2 51terdi han beskriver Despoter som Regentere, hvilke formedelst den absolute u-omskrænkede Magt, hvormed de ere beklædde, ikke kand være gode, men ansee Undersaattere som kiøbte SlaverSlaver]Slaver] Slave A; Slaver Bruun BJ, Slave SS Slaver] Slave A; Slaver Bruun BJ, Slave SS , og henfalde til Vellyst og Ørkesløshed, leggende all Byrden paa en Vizir eller Premier-Minister, jeg siger, hvis han i Almindelighed herved forstaaer absolute Monarcher, og holder for at Dyd og Eenevolds Herredom ikke kand være forened med hinanden, taler han mod Erfarenhed. Historien viser udi Hobetall Exempler paa dydige absolute Monarcher eller saadanne, som han kalder Despoter. Den viiser ogsaa, at mange ved et u-omskrænket Herredoms Erhvervelse have renonceret paa deres forrige Feyl og Laster, saa at de af onde ere blevne saa gode, at de ere blevne satte udi Classe med de beste Regentere.Regentere.]Regentere.] Regentere? A; Regentere? SS, Regentere. Bruun BJ Regentere.] Regentere? A; Regentere? SS, Regentere. Bruun BJ En saadan Forandring er ogsaa intet Paradox. Tvertimod det er gandske naturligt, med mindre man vil sige, at ligesom en tiltager udi Magt og Myndighed, saa aftager hans Ambition og Begiærlighed efter et godt Navn udi Historien. De Laster derfor, som Autor tillegger Regieringen, maa allene tillegges Regenterne. Udi det Romerske Herredom var samme Regierings-Form under Trajano som under Nerone, samme under Antonino som Commodo, samme under Vespasiano og Tito som under Domitiano, og dog levede Romerne i lige saa stor Lyksalighed under de første som |2 52udi Usselhed og Elendighed under de sidste. Saa at det derfore er klart, at Undersaatternes Velstand og *Væstand flyde ikke af Regieringen men af Regenterne. Autor søger at bestyrke sin Thesin af Orientalske og Tyrkiske Monarchers Exempler. Man maa vel tilstaae at de samme ere og have været større Tyranner, skiønt dog ikke alle: thi man finder ogsaa blandt dem en Cingiskan, en Tamerlan, en Abbas, en Soliman, en Akebar, en Oran Zeb, en SaladinSaladin]Saladin] Salidan A; Saladin Bruun BJ, Salidan SS Saladin] Salidan A; Saladin Bruun BJ, Salidan SS , og adskillige andre, der udi Dyd og Duelighed ikke have givet mange gode Regentere noget efter. Og, lad være, at de alle have været Tyranner, eller uduelige Regentere, saa flyder saadant ikke af Regieringens Form, men af de Orientalske Landes Beskaffenhed og fordervede Sædvaner; thi, hvis een af de grueligste Konger udi Orienten havde regieret udi et andet Land, hvor man havde meere Idée om Dyder og Laster, vilde Regimentet ikke have blevet det samme, skiønt RegieringsRegierings]Regierings] Regieringens A; Regierings Bruun Regierings] Regieringens A; Regierings Bruun Formen var i alle Maader den samme. Herudover, enten et Monarchie er indskrænket ved Love eller absolut, enten det regieres som et Fidecommis, eller som et Patrimonium; saa, naar Regentere ere gode, kand Dyd og Honneur der findes, og øves saa vel som udi andre Regieringer. Og bør derfore Ungdommens Optugtelse være anderledes end som Autor foreskriver, og dens Information bestaae udi andet end udi en slavisk Frygt; thi man kand |2 53ikke vide, hvorledes en Despot vil opføre sig, om han vil misbruge sin Myndighed og tractere Undersaatterne, som Trælle eller Livegne, eller om han efter de gamle Patriarchers Exempel, som ogsaa vare beklædde med samme u-omskrænkede Magt, vil tractere dem som Børn. I saa Maade maa Ungdommen udi Despotiske Regieringer indpræntes baade Dyd, Honneur, Kierlighed og Frygt. Jeg veed ikke, om jeg ret har begrebet Autoris Thesin herudi, hvis jeg ikke har begrebet den, er det hans egen Skyld, efterdi han ikke har distingveret mellem Barbariske Despotismer, og andre absolute Herredomme, hvilke i Henseende til Regierings-Formen ere af en slags Architectur, men afmaled all Despotismum som en Regiering, hvorudi hverken Dyd eller Honneur kand have Sted. Ingen Regiering er eller har været meere absolut og despotisk end den Russiske, og ingen Regent haver dog med større Omhyggelighed arbeydet paa at moralisere sine Undersaattere, og at indprente dem Dyd og Honneur end Petrus AlexiovitzAlexiovitz]Alexiovitz] Alexiovitx A; Alexiovitz Bruun, Alexiovitx SS Alexiovitz] Alexiovitx A; Alexiovitz Bruun, Alexiovitx SS . Den gamle Syracusa har aldrig været udi lyksaligere Tilstand end under Gelonis og Hieronis u-omskrænkede Regiering. Dette og andre Exempler kuldkaster Autoris Thesin: Han burde i mine Tanker i Steden for Despotismer i Almindelighed allene have anført Africanske Tyrannier, som flyde af andre Kilder end af Regieringens Form. Han burdte allene have talet om |2 54de Misbruge og Fordervelser, som avles af saadanne Regieringer, og sammenligned dem med de Uheld, som flyde af fordervede Folke-Regieringer og Aristocratier, saa havde Conclusionen bleven anderledes. Han burde have givet en ret Definition paa Despotismus, hvilken han med saa sort Farve har afmalet og til Beviis alleene anføre de Uheld, som findes udi de fleeste Africanske og Orientalske Despotismer, som findes udi de Lande, hvor ingen Gnist sees af Moralitet. Det kommer mig for, at han herudi ligesom har gaaet paa Gløder, og ikke dristet sig til saadan Regiering at definere; thi Despotismus enten den findes udi Africa eller Evropa, udi moraliserede eller umoraliserede Lande, kand ikke anderledes defineres end en arbitraire Regiering, hvor Regenten efter de ældste Patriarchers Exempel have Hals og Haand over Undersaatterne, saa at hans Villie allene er Landets Lov. Saadan Definition er overeenstemmende med den Beskrivelse, som alle Moralister og Politici giøre, og, naar saa er, vises af utallige Exempler, at under gode Despoter Undersaatterne kand leve udi Lyksalighed, og at Dyd og Honneur have Sted udi saadan Regiering saavel som udi Democratier, Aristocratier og indskrænkede Monarchier. Mit Forsæt er ikke at beskylde Autor for indirecte at have vildet sværte all Souverain Regiering: Saadant kand maaskee aldrig have rindet ham i Sinde. Jeg |2 55siger allene, at han burte have forklaret sig tydeligere: skiønt man kand sige, at Skriftet derved havde tabt noget af sin Priis, saasom vore Tiders Læsere ikke finde Smag uden udi concise og veiget Stiil, hvorudi hver Paragraphus haver Anseelse af et Epigramma, saa at de vrage alt, hvad som de ved første Øyekast kandkand]kand] ikke kand A; kand Bruun BJ (rettet i Bruuns errata) kand] ikke kand A; kand Bruun BJ (rettet i Bruuns errata) fatte. Derudi har Autor fortreffeligen reuisseret. Jeg drister mig dog, saasom jeg ikke altidikke altid]ikke altid] altid ikke A; ikke altid Bruun BJ ikke altid] altid ikke A; ikke altid Bruun BJ følger Strømmen, at sige dette, at alle de, som skrive for at undervise og lære, bør heller beflitte sig paa en vidtløftig end en Concise og veiget Stiil: thi udi slige Skrifter kand efter Plinii Sigelse, forsvares Vidtløftighed intil Repetitioner og Tautologier. De Refutationer, som mod Skriftet ere komne for Lyset, og de haarde Critiqver, som derover ere fældede, betage dog intet af dets Priis; thi det er ikke uden gode og vel udarbeydede Skrifter, som blive igiennemheiglede, saa at det synes ikke at være Nidkiærhed for Religion og Sandhed, men Jalousie og Misundelse, som sætte de fleeste Skribentere i Bevægelse. Mod triviale Bøger hvesse fast ingen sin Pen. Alting derudi bliver u-anfægtet, og igiennem Fingre sees end med store Feyl. Men, saa snart et Skrift berømmes, regne Beskyldninger ned: saa maa det heede, at Autor er en Naturalist, Hobbesianer eller Spinosist, da leder man allene efter Ord og ikke efter Meeningen. Saaledes finder jeg at være |2 56skeed udi en Refutation, som jeg har læset, hvor Refutanten anseer som ugudeligtugudeligt]ugudeligt] et ugudeligt A; ugudeligt Bruun ugudeligt] et ugudeligt A; ugudeligt Bruun , dette, at Autor kalder Bayle en stor Mand. Saaledes blev een fordum actionered, efterdi han havde roset Calvinum for hans Lærdom og Skarpsindighed. Jeg for min Part bifalder dem, som holde Skriftet at være ikke mindre opbyggeligt end ziirligt, og hvis nogle Feyl derudi findes, kand de ikke ansees anderledes end nogle Pletter paa et smukt Ansigt. Det fornemste, som mig synes værd at censurere, er dette, at han synes at confundere alle despotiske eller u-omskrænkede Regieringer med saadanne som øvedes udi Rom under Caligula,Caligula,]Caligula,] Caligula A; Caligula, Bruun, Caligula SS Caligula,] Caligula A; Caligula, Bruun, Caligula SS Nerone &c., hvilken Feyl man seer Gordon udi hans Anmerkninger over Tacitum at have begaaet: Man kand sige, at naar Regentere eller Øvrighed ere gode, saa ere alle Regieringer gode, enten de have Navn af Monarchier, Aristocratier eller Democratier, og leder man efter Exempler, saa finder man, at Undersaattere have levet udi større Frihed og været mindre Byrder underkastede udi visse Monarchier end udi mange af de saa kaldne fri Republiqver. Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx