Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistola CLVII.
Til * *
En vis Mand, udi hvis Hænder nogle af mine Breve ere faldne, haver lagt mig dette til Last, at jeg een og anden Gang haver søgt at forsvare Feyl og Laster, især, at jeg i et Brev haver giort Forsvars-Skrift for Fanden. Jeg mærker, at samme Person haver forstaaet alting efter Bogstaven, ey iagttagende, at det er en puur Ironie, som er det kraftigste Middel, hvorved man bestrider menneskelige Lyder og U-rimeligheder, og at det er den Skrive-Maade, som den store Lære-Mester Socrates ansaae som den allerkraftigste til at corrigere Mennesker. Blant nye Lærere haver fornemmeligen Erasmus Roterodamus distingveret sig ved den slags Lære-Maade: Og dette Seculum haver produceret en stor Mester udi den Engelske Doctor Swift. Thi de fleeste af hans moralske Skrifter ere fulde af saadanne Socratiske Ironier. Det allernyeste, hvorudi han paa en fiin Maade censurerer Ungdommens slette Optugtelse, haver, som mig er sagt, fundet mindst Bifald udi Engeland; dog befalder det mig best af alle. Autor stiller sig an, som han vil sætte til rette de Forældre, der sætte deres Børn udi Skole, for at undervises |322udi Sprog og Videnskaber, hvormed man i disse Tider ikke kand erhverve sig nogen Lykke eller Anseelse, da man derimod forsømmer at oplære dem udi andre fordeelagtige Ting, som udi Complimenter, udi Legemets ziirlige Bevægelser, udi at svinge Vifter, og andet deslige, som pryder unge Mennesker, og giør dem behagelige udi Selskaber. Han siger, sig til den Ende at have forfærdiget en Glose-Bog, der befatter nogle hundrede Klygter, hvor af man hver Dag kand debitere et vist Antall, saa at man haver Forraad det heele Aar igiennem; og, naar Aaret er til Ende, kand man begynde først fra igien. Han siger sig ogsaa at have havt i Sinde at forfærdige en Glose-Bog af alamodiske Eeder; men at han haver fundet nogen Vanskelighed derved, saasom visse Eeder, der ere zirlige og anstændige for en Haandverks-Mand eller LakeiLakei]Lakei] A; Lakej SS Lakei] A; Lakej SS , ere u-anstændige for en Lord. Saadant er ungefehr Indholdet af dette Skrift; hvoraf man seer, at han haver villet skiemte med Tiderne og laste Ungdommens Optugtelse. En nyere Autor er herudi end gaaet videre: Den samme haver udi et Skrift, kaldet En mathematisk Tractat over Lyksalighed, skiemtet med Naturalister eller de saa kaldne Fri-Geister. Udi Begyndelsen findes et Brev til en Parlaments-Herre, hvorudi han giør Forslag til at afskaffe visse gamle Anordninger, som gemeenligen kaldes de Ti Bud-Ord. Han foregiver, at samme Anordninger stride mod det Engelske Folks Friheder og Privilegier, og siger, at adskillige fornuftige og |323velsindede Personer have længe søgt deres Afskaffelse. Han angriber derpaa ethvert af disse Bud-Ord især, og forlanger, at, om de ikke reent kand afskaffes, de dog ved en Parlaments-Act maa indskrænkes, eller forklares paa anden end den sædvanlige Maade. Angaaende det Bud: Du maa ikke tage GUds Navn forfængeligen, da siger han, at derved ikke andet bør forstaaes, end at man bør intet sige eller giøre, uden man haver et vist Sigte eller Fordeel for Øyene: Og, naar saa er, kand man ikke siges at tage GUds Navn forfængeligen, hvis man betiener sig deraf til at forraske sin Modstander, eller til at drille en mistænkelig Ven. Sabbatens Helligholdelse, siger han, er alleene for den gemeene Almue eller Canaille, det er for saadanne, som af Nød og Fattigdom maa arbeyde udi 6 Dage, og alleene kand hvile den syvende Dag. Budet derimod forbinder ikke de saa kaldne honnete Folk, og som ere udi den Tilstand, at de uden Arbeyde kand æde, drikke, og divertere sig det heele Aar igiennem. Tilmed, siger han, kand man ikke holde Søndagen for en Hvile-Dag, eftersom man da forbindes til at gaae i Kirke, og øve sig udi Andagt; som er heller et strængt Arbeyde, end en Hvile for en fornemme Stands-Person, hvilken heller finder Hvile og Fornøyelse udi frisk Luft om Sommeren, og udi en varm Stue om Vinteren, end at forkøle sig udi en Kirke, hvor han ofte maa høre ubehagelige Taler. De Bud: Du skal ikke slaae ihiel; item: Du skal ikke bedrive Hoer; siger han, |324kand ikke forstaaes efter Bogstaven, saasom de stridestride]stride] A; strider SS stride] A; strider SS mod alle fornemme Folkes Conduite, som vide at leve. Det Ord: at ihielslaae, kand ikke angaae dem, der regne deres 16 Ahner, helst, naar Mordet skeer paa en gemeen Borger; thi det er ligesaa lidet lastværdigt, som en Borger opsluger en levende Østers. Man veed jo, at saadant stedse og allevegne haver været anseet som en point d’honneur, og at en Stands-Person paa saadan Maade maa hevne sig, saasom det er u-anstændigt for saadan een, helst for en Officier, at underkaste sig Retten. Horerie forbydes iligemaade alleene gemeene Folk: Thi det var latterligt, om Haandverks-Folk vilde agere  petits Maitres , og efterabe Stands-Personer. Videre: saadant udfordrer saavel Omkostning, som galant Optugtelse; hvilket mangler hos Almuen. Dette Bud kand derfore ikke strekke sig til bemidlede og fornemme Folk, hvilke have Penge nok til at anvende paa saadant Brug. Derforuden veed man af Erfarenhed, at adskillige gemeene Qvinders Afkom ved saadan Commerce bliver nobilitered. Man seer ogsaa, at mangen gemeen Borger finder i adskillige Henseender sig ikke ilde derved, at hans Hustrue haver Omgiængelse med rige og fornemme Personer: Det heeder jo da: Volenti non fit injuria &c. Ved saadan Ironie fortfarer Autor at censurere Tidernes Fordervelighed: Thi, endskiønt taabelige Folk kand støde sig derover; saa see dog fornuftige og skiønsomme Mennesker, hvad han derved meener. En lige saadan Dom paastaaer jeg at maa fældes over visse Materier, som |325jeg haver udført udi samme Stiil og udi samme Forsæt. Det Forsvars Skrift for Fanden sigter alleene til at vise, at intet er saa falskt og u-rimeligt, at en habil Skribent jo finder Farve til at besmykke det med. Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx