Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scen. 99]9] 8 A B; 9 Boye 9] 8 A B; 9 Boye .
Oldfux som Advocat. Vielgeschrey. Pernille.
Oldfux.
Jeg hører min Herre, at han forlanger en Advocat.
|N7v
Vielg.
Ja er det han, som jeg har skikket min Tienere til.
Oldfux.
Ney min Herre! den Mand er aldrig udi Stand om Eftermiddagen at tale med Folk.
Vielg.
Drikker han da?
Oldfux.
Ja Herre! men *ikke mine Ord igien.
Vielg.
Hvorfore lod du da Tieneren gaae hen til saadan Mand Pernille!
Pernille.
Jeg vidste ikke, at han drak, Herre. Men det er vel, at denne Mand er kommen i hans Sted.
Oldfux.
Jeg har min gang derudi Huuset. Og som jeg hørdte, at min Herre havde en *Procurater nødig, tog jeg mig den Frihed at komme hid.
Vielg.
Han skal have Tak.
Oldfux.
Er der noget til Tieneste.
Vielg.
Jo jeg har noget at *consulere ham udi.
Advocat.
Det Ord min Herre at *consulere har en dobbelt Betydning. Det betyder baade at give en et got Raad, paa latin *consulere alicui, *saa og bede en om et got Raad, paa latin *consulere aliqvem.
Vielg.
Ey jeg troer, at I lærde Folk har skruer løse i Hovedet. Jeg harhar]har] hor A har] hor A ikke skikket Bud efter ham for at spørge ham til Raads udi *Ortographien, men – – – –
Advocat.
Min Herre vores tale kommer ikke Ortographien ved, han *confunderer Ortographien med *Syntaxi. *Ortographia est Ars vocabula recte scribendi, det er enen]en] eu A en] eu A konst eller Videnskab at skrive Ordene ræt, hvilket er noget, som jeg ikke har *rørt om |N8rmen jeg har allene corrigeret min Herres *Tale-Maader,Tale-Maader,]Tale-Maader,] Tale-Maader A B; Tale-Maader, Rahbek, Tale-Maader SS Tale-Maader,] Tale-Maader A B; Tale-Maader, Rahbek, Tale-Maader SS *non ortographiam sed phrases corrigo.
Vielg.
Om Forladelse at jeg ikke har haft Bud efter ham, han kand gaae igien, naar han behager! thi jeg har andet at bestille end at drive Dagen bort med Snak.
Advocat.
Doctere og Advocater ere gierne til Tieneste, men deres *lovlige *Fundatzer sige ogsaa, at de maae lade sig betale for hver Skrid at giøre.
Vielg.
Skal jeg betale jer for at spilde den ædle og kostbare Tid bort med Snak.
Advocat.
Hvad er hans Begiering da minmin]]min]] B, mig A min] B, mig A Herre.
Vielg.
Jeg vilde spørge ham til Raads udi nogle *Artikler.
Advocat.
Min Herre! det Ord Artikel er os Jurister gandske ubekiendt og bruges allene *in Foro Theologico. *Den Rommersk Ræt veed i det ringeste intet deraf. Den deeles allene *in libros, capita et paragraphos. Vil min Herre kun læse igiennem *codicem pandectas institutiones novellas og see til om han nogensteds finder det Ord Artikel. Jeg vilde heller miste min Bestilling end bruge det Ord Artikel. Men hvorom spør han mig til Raads?
Vielg.
*Det er en Person, som har hemmeligt forlovet sig med min Datter, og somog som]og som] som A B; [og] som Liebenberg Martensen Roos, SS og som] som A B; [og] som Liebenberg Martensen Roos, SS har faaet adskillige Breve fra hendehende]]hende]] B, ham A hende] B, ham A , hvorudi hun forsikrer ham om sin Kierlighed, alt dette er skeet *mig uvidende. Jeg frier for min Datter til en anden brav Mands Søn. Hun blir *allarmeret derover i Begyndelsen, men endelig beqvemmer sig til den, som jeg udvelger til Sviger-Søn. Den anden faaer et Nys derom og truer mig med Retten, beraabende sig paa hendes Breve. De Trudseler vil vel ikke meget betyde Hr. Advocat. Men jeg har dog for at skrække ham fra Proces opsat et Brev til ham.
|N8v
Oldfux.
Hvad vil det Ord opsat sige. At opsætte kand betyde at forhale, det kand ogsaa betyde at sætte i Pennen.
Vielg.
Jeg troer *Lucifer er her *skinbarligen kommen *i en AdvocatAdvocat]]Advocat]] A, Advocats B Advocat] A, Advocats B Lignelse.
Oldfux.
Min Herre! han maae da tale tydelig. Vil han dermed sige: sat I Pennen.
Vielg.
Ja ja. Jeg har skrevet et Bræv færdigt.
Oldfux.
Det Brev skal skrives med Forstand. Om han ellers skal afskrækkes fra Proces, lad mig see det Brev.
(han læser.]læser.]]læser.]] læser.) A læser.]] læser.) A
Vielg.
Er det ikke kraftig nok?
Oldfux.
Ej ej Herre! *der vil andre Argumenter til. Jeg maa dictere ham et Brev, som skal *have bedre klem.
Vielg.
Ja vil han da dictere mig.
Oldfux.
Om han kand komme til rette med *den Spanske Maade, vi Advocater har antaget at dictere med, som er meget kort og *compendieux.
Vielg.
Jo kortere, jo bedre; thi Tiden er kostbar for mig, som har saa meget at bestille.
Advocat.
Det er mig kiert, at min Herre forstaaer det, Advocaten slaaer Herren paa Skuldrene og siger:Advocaten slaaer Herren paa Skuldrene og siger:]Advocaten slaaer Herren paa Skuldrene og siger:] trykt som del af Advokatens (Oldfux’) replik i A B; trykt som regibemærkning i Rahbek, trykt som del af Advokatens (Oldfux’) replik i SS Advocaten slaaer Herren paa Skuldrene og siger:] trykt som del af Advokatens (Oldfux’) replik i A B; trykt som regibemærkning i Rahbek, trykt som del af Advokatens (Oldfux’) replik i SS har I det.
Vielg.
I har jo intet sagt mig endnu.
Advocat.
Ej min Herre naar jeg slaaer ham paa Skuldrene, saa betyder det, at han skal skrive Personens *Titul. Ingen *Invention kand være bedre og kortere.
|O1r
Vielgeschr.
Herre Gud, hvilke nye Moder, det er got nok, naar man veed det. Jeg vil sætte rumrum]rum] reen A B; reent Rahbek Boye, reen Liebenberg Martensen SS Roos, Rum Brix (accepteret i Holbergordbogen og SS app., fulgt af Jens Kr. Andersen) rum] reen A B; reent Rahbek Boye, reen Liebenberg Martensen SS Roos, Rum Brix (accepteret i Holbergordbogen og SS app., fulgt af Jens Kr. Andersen) aaben til Titulen.
Oldfux.
Got, vil han nu behage at skrive. Saasom Seignr. Leander, Har han det.
Vielg.
Ja.
Advocaten fløyter.
Har I det ogsaa.
Vielg.
Hvad meere?
Oldfux.
Ey min Herre, naar jeg fløyter, saa betyder det Comma.
Vielges.
Ey *hvilket forbandet Tøy, nu har jeg Comma.
Advocat.
Seignr. Jeronymi Søn her udi. *Tvi (spøtter) har I det?
Vielg.
Han boer ikke udi Tye,Tye,]Tye,] Tye. A B; Tye, Rahbek, Tye. SS Tye,] Tye. A B; Tye, Rahbek, Tye. SS Monsr. han boer her i Byen.
Advocat.
Ey min Herre, naar jeg spøtter og siger tvi, er det ligesaameget, som jeg nevner stedens Navn, hvor Contraparten boer. Jeg seer min Herre forstaaer ikke den nye Maade at dictere paa, men han kand lære det i et Øyeblik og siden stedse betiene sig deraf, naar han dicterer til sin Fuldmægtig, thi Inventionen er meget magelig for Folk,Folk,]Folk,] Folk; A B; Folk, Rahbek Folk,] Folk; A B; Folk, Rahbek som har meget at bestille, hvad har han nu?
Vielg.
Jeronymi Søn her udi Byen.
Advocat.
Got. (fløyter,) har I det.
Vielgesch.
Ja, Comma.
Advoc.
Forgangen Aar af mig, (rykker ham udi Haaret) har I det?
Vielgeschrey.
Hvorfor rykker I mig i Haaret?
Advoc.
Ey! det betyder *Parinthesis.
|O1v
Vielges.
Ey da skal du faae en Ulykke, gir ham et Ørefiigen,gir ham et Ørefiigen,]gir ham et Ørefiigen,] trykt som del af Vielgeschreys replik i A B; trykt som regibemærkning i Rahbek, trykt som del af Vielgeschreys replik i SS gir ham et Ørefiigen,] trykt som del af Vielgeschreys replik i A B; trykt som regibemærkning i Rahbek, trykt som del af Vielgeschreys replik i SS see! det betyder *ClaudaturClaudatur]Claudatur] Claudatur, A B; Claudatur Rahbek Claudatur] Claudatur, A B; Claudatur Rahbek Parentheses.
Oldfux.
*I skal være Vidne til, hvordan Jeg er bleven *tracteret. Jeg skal lade jer stevne.
Vielges.
Og jeg skal lade jer *Contra-stevne.
Oldfux.
Jeg skal beviise, at det er en vedtagen Maade at dictere paa blant de store Advocater udenlands.
Vielges.
Og jeg skal beviise, at I er en Skurk tilligemed alle de andre, der bruge den Maade.
Advocaten tar Pernille i Øret.
*Antestaminor.
Pernille.
Au! au! au!
Vielges.
Vil din Hund giøre Vold i mit Huus.
Oldf.
Er I en fornemme Mand og veed ikke, hvad Antestaminor betyder, og at man efter den Romerske Ræt tar got Folk i Øret sigende AntestaminorAntestaminor]Antestaminor] B, Antestaminot A Antestaminor] B, Antestaminot A naar man *skyder dem til Vidne.
Vielgesch.
Vedst du ikke, at man efter den Romerske Ræt *driver slige Slyngle paa DørrenDørren]Dørren] A B, Drrren A2 (if. SS app.)Dørren] A B, Drrren A2 (if. SS app.), der kommer i brave Folks Huuse og *bruge denden]]den]] A, det B den] A, det B Spil.
(han drives paa Dør.)
Vielgeschr.
Er jeg ikke det ulyksaligsteulyksaligste]]ulyksaligste]] B, ulysksaligste A ulyksaligste] B, ulysksaligste A Menniske paa Jorden, Ulykke og Fortræd regner strømme-viis ned paa mig, hvor meget jeg har svedet og trællet i Dag, saa er dog *det ringeste intet forrettet. Der maa være mange slags onde Aander til, nogle for at hindre Mennisker udi Gudsfrygt, andre at hindre dem i deres Forretning. Saadan en Aand maae i Dag regiere i mit Huus og har sat sig for just nu, jeg har mest at bestille, at kaste mig mest forhindrings Steene i vejen. Samme onde Aand har udvalt denne forbandede Advocat at komme hid. Denne Dag er *liderlig staalen mig fra. Een kunde vel sige:sige:]sige:] sige. A B (ved linje- og sideskift i A); sige: Boye, sige, SS sige:] sige. A B (ved linje- og sideskift i A); sige: Boye, sige, SS |O2rI morgen kommer og en Dag ligesaa lang, men *nye Dag, nye Forretninger, ligesaa lang Dag, ligesaa store Forretninger, hvor skal jeg hen. Jeg maae henge mig selv. Men jeg har min troe ikke stunder engang til at henge mig. Jeg maa tage mig en habile Fuldmægtig an, der kand copiere alt hvad jeg vil have.
Pernille.
Det har min troe været ligesom forhexet denne Dag.
Vielg:
*Du skal ikke troe Pernille hvor kied jeg er af mit Liv.
Pernille.
*Det er ingen under; thi først har Herren to Mænds Arbeide, hvilket han dog kunde reede sig udaf, hvis disse forbandede Forhindringer ikke var, som kommer i *Haabetal, *det maae aldrig være rigtigt i Dag. Jeg bilder mig ind, at en som Herren har viset bort engang, har sat disse Folk ud for at hevne sig! thi – – Men see! *Jeg er aldrig ærlig, har vi ikke en nye Diævel paa halsen igien.
 
 
 
xxx
xxx