Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Forbereedelse.
Det er en almindelig Regel, grunded paa den sunde Fornuft, udi alle menneskelige Forretninger, at eftersee En hver Ting maa anvendes til sit Brug.ikke saa meget en Tings Priis, Materie og Navn, som dens Beqvemhed til det som skal foretages og udføres, og i den Henseende undertiden at agte Blye høyere end Guld, Træe højere end Marmor, og smaa Ting højere end større. Saaledes er vel en Guld-Plade udi meeremeere]meere] ms. A B, meer C meere] ms. A B, meer C Priis end et Ark Papir; men naar man skal skrive et Brev, tager man ikke i Betænkning at udvælge det sidste, som det beqvemmeste. Et stort Skib er gemeenligen meere agted end en liden Baad, kand ogsaa giøre vigtigere |110Tienester; men naar man skal passere en Flod, udvælger man heller Baaden end Skibet, ja tager heller i saa Fald et Trækar end den beste Kobberkiedel. Man betiener sig heller af en, der har Legemets Kræfter, end af en sindrig Mand, naar der handles om at bære Malt til Møllen, at hugge Brænde, eller andet strængt Arbeide at udføre; agter derimod den sidste højere end den første, naar man trænger til et got Raad. Naar en hver Ting anvendes til sit Brug, er alting nyttigt og intet udi Naturen forgieves; thi, at der findes saa mange unyttige Ting og Personer udi Verden, er ikke Naturens skyld, men deres, som tage qvid pro qvo, og heller seer efter Vægt end Beqvemhed. NaarBeqvemhed. Naar]Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar i ms. Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar i ms. man giør, som der staaer udi Comœdien en habile Kandestøber til Borgemester, og en habile Borgemester igien til Kandestøber, bliver ved saadan Transformation tvende nyttige Subjecta giorte til uduelige Personer. mange synes unyttige efterdiefterdi]efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd)efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd) de sættes til ubeqvemme Ting.Man haver seet de fortreffeligste Skrivere ved Promotion til Dommer-Embe|111de at være bleven de elendigste Dommere, de største Prædikantere til de sletteste Bispe, de grundigste Philosophi til de udueligste Embedsmænd. Hvorfore man i Embeders Distribution ikke maa eftersee saa meget en Persons Meriter og Duelighed i almindelighed, som dens Beqvemhed til de Ting, som Embedet udfordrerEmbedet udfordrer]Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C , og hvor det heder: hic Rhodus, hic salta. Hvor tit bliver ikke en Statsmand beleed af en Bonde, en lærd Person af en Skriverkarl, og en storen stor]en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) Konstner af en Kokkepige, naar de første gaaegaae]gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms. gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms. uden for deres Sphæra, og bemænge sig med de Forretninger, hvortil de sidste allene have Beqvemhed. Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.]Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte Apollinis oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction; og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen tilføjet af Holberg i marginen)Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte Apollinis oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction; og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen tilføjet af Holberg i marginen) En hver Person, en hver Ting maa derforderfor]derfor] ms. A B, derfore C derfor] ms. A B, derfore C anvendes til sit Brug; thi det Instrument er best, som passer sig til det HandverkHandverk]Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C , og den Plante Sæd er best, som passer sig til den Jord, den Skoe som passer sig til den Fod, og den Hatden Hat]]den Hat]] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) den Hat] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) som passer sig til det Hovet.
Misbrug herved.Dette er saa klart og demonstratif, at intet fornuftigt Menneske kand tvile derom; thi omendskiønt derved ofte skeer Misbrug, saa bekienderbekiender]bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms. bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms. dog enhver, at udi alle Forretninger, Handteringer og Brug man maa betiene sig af de beqvemmeste Middeler. Men u-anseed dette, have dog alle Folk saavel i gamle Dage, som nu omstunder, været eenige i at sætte denne Hoved-Regel til side i Henseende sær ved Qvindekiønnets Exclusion fra alle vigtige ForretningerForretninger]Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd)Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd).til Qvindekiønnet, og i at dømme den halve Deel af Jordens Indbyggere ubrugelige til vigtige og vanskelige Forretninger. Jeg bekiender sandelig, at alle Menneskers og alle Tiders Samtykke og Overeensstemmelse er en Art af Demonstration, og |113at man derfor burte ansee saadan Anordning, som et naturligt Præceptum, hvis Naturen, som intet giør forgieves, ikke havde uddeelt sine Gaver til begge Kiøn uden Forskiel. At nægte dette, er at tale imod daglig Erfarenhed. Vel kand herimod indvendes adskillige Ting: 1) At Naturen udi Skabningen selv har distingveret Fruentimmer fra Mands-Personer, og ved et delicat Legeme og Hud samt spæde Lemmer har tilkiendegivet de sidstes Herlighed frem for de første. 2) Ved Børnefødselen, som i det ringeste nogle Uger om Aaret giør Qvindekiønnet ubeqvemtQvindekiønnet ubeqvemt]Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. til mandlige Forretninger. om saadan Exclusion grunder sig paa Naturen.3) Ved adskillige Tilbøyeligheder, som Ustadighed, Overiilelse, utidig Frygt, Utaalmodighed og andre Skrøbeligheder, som een og anden har merket at findes gemeenligen meere udi det eene end det andet Kiøn.
Hvad det første angaaer, da kand vel ikke nægtes, at det eene Kiøn fødes meere spædlemmet, og derfor er mindre beqvemt til Arbeide end det andet: man seer ogsaa den samme |114Forskiel ved Fødselen blant adskillige umælende Creature af et Slag. *Men hvis dette Argument for heftigen drives paa, kunde et Fruentimmer maa skee hitte paa saadan Indvending, at, saasom Naturen har distingveret Mænd fra Qvinder udi føre og stærke Lemmer, saa har den derved givet tilkiende, at de første ere fornemmeligen beskikkede til grovt Arbeide, hvortil udfordres Legemets Styrke, og de sidste til subtile Forretninger, som allene komme an paa Sindet; ja, som der stedse behøves Hoveder og Hænder til at opfinde og at exeqvere, at den da har dømmet de første til at giøre Plan til Bygningen, og de sidste til at slaae Kalk, hugge Tømmer, og bære Muursteen dertil, at den har beskikket, athar beskikket, at]har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. de første, som allene have Hoveder, adskillige Objectiones besvares.skulde sidde udi Raadet og Retterne, og dede]de] A B C, foran er slettet beskikket i ms. de] A B C, foran er slettet beskikket i ms. sidste, som brystebryste]bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms. bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms. sig af deres stærke Arme til at exeqvere deres Domme og Slutninger, ja ordineret hine at udspeculere, hvorledes en Jord best kand forbedres, saaes og plantes, og overdraget de sidste og |115stærkere det Arbeide at høste og tærske Kornet. Det synes derfor ikke tienligt at drive forstærktforstærkt]forstærkt] A, for sterkt ms. forstærkt] A, for sterkt ms. paa dette Argument, hvorimod kand giøres slige og andre Indvendinger, og fornemmeligen siges det: at hvis Naturen har uddeelt Sindets Gaver uden Forskiel til begge Kiøn, og der ofte udi et hvert Land findes Mangel paa beqvemme Hoveder til vigtige Tings Forretninger, hvi da paa eengang i Henseende til Fødselen alleene at udelukke den halve Deel af det menneskelige Kiøn?Kiøn?]]Kiøn?]] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS Kiøn?] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS
Det Argument, som tages af Qvindekiønnets Barnefødsel og de Uleiligheder, som derved følge, synes at være af større Vægt: men det er Spørsmaal, at hvis Fruentimmeret havde anden Optugtelse, om det og ikke skulde have andre Barselsenge? Der ere fundne, og endnu findes Qvinder, som Dagen efter Barnefødselen gaae til deres sædvanlige Arbeide igien, og er det efter Reisendes Vidnesbyrd Brug udi et vist Land, at Konen staaer op, saa snart hun har fød Barnet, og Manden lægger |116sig i hendes Sted paa Sengen for at modtage Gratulationer. Men jeg sætter, at Naturen udfodrer den Tiid, som Barsel-Qvinder gemeenligen bruge efter Fødselen, saa følger dog deraf intet andet, end at hun bliver udi 6 Uger om Aaret ubeqvem til Forretninger, da derimod mangen Mand, som intet Hoved har, er ubeqvem det heele Aar igiennem; og, naar Beskaffenheden er saadan udi et Huus, kand den Maade ikke være saa daarlig udi ovenmelte Land, og den Mand giør ikke ilde, der siger til saadan Kone: Gak strax til Skriver-Bordet igien, medens jeg lægger mig i dit Sted, saa kand begge Ting blive vel forrettede.
Hvad 3) Fruentimmerets Tilbøyeligheder anbelanger, da kand vel ikke nægtes, at der gemeenligen udi større Grad findes udi Qvindekiønnet de Skrøbeligheder, som forhen ere opregnede. *Men der spørges, om de samme flyde af Naturen eller af Vanen og Optugtelsen; her spør|117ges, hvis en ung Pige blev opdragen til mandlige Forretninger, hvis hende blev betroed vigtige Sager, som hun udi Republiquen maatte staae til Ansvar for alleene, hvis hun blev holden til at giøre Regnskab for hvert et unyttigt Ord hun talede, hvis Tapperhed blev regnet hende til Dyd, og Frygtagtighed til Last, om man ikke i steden for Feil og Skrøbeligheder vilde finde lige saa mange Dyder. Ligesom, hvis Mandkiøn havde saadan Optugtelse som Fruentimmer, vilde man see mange Dyder forvandlede til Feil og Skrøbeligheder, saa at løs Snak vilde maa skee komme til at hede Mandfolks Sladder, Overiilelse, Mandfolks Skrøbelighed; og ligesom det nu heder, naar en Feil begaaes, at man maa holde et skrøbeligt Qvindemenneske saadant til gode, saa kunde Talemaaden blive saadan: man maa ikke regne saa nøje med en skrøbelig Mandsperson.
man confunderer Optugtelsen med Naturen.Dette siger jeg vilde komme an paa en Prøve, for at see, om ikke Vanen og Optugtelsen confunderes med Naturen, og, hvis det er sandt, hvad |118som fortælles om de Scythiske Amazones, item de Nordiske Skiold-Møer, da kand man sige, sige, ]sige, ] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS sige, ] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS at Prøven har været giort. Jeg vil ikke tale om de Indvendinger mod Fruentimmeret, som findes anførte udi Zille Hansdotters Forsvars-skriftForsvars-skrift]Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS , saasom de alle ere urimelige og latterlige; men allene henvise Læseren til samme Skrift, hvor de findes besvarede paa den Maade, som de fortiene.
Denne min Critique sigter ikke til at tilegne Fruentimmeret nogen nye Rett, men allene til at vise, at detsdets]dets] ms. A B, den C dets] ms. A B, den C Exclusion fra alle vigtige Forretninger er vanskelig at bevise af Fødselen, og at de Argumenter, som gemeenligen bruges, ikke holde Stik. Vil man derimod grunde sin Rett alleene paa Guds Befalning, saa er det ustridigt, at Herredømmet tilkommer Manden, Sigtet af denne CritiqueCritique]Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd)Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd).hvorvel deraf intet andet kand infereres, end at en Huusfader er Hoved for Familien, hvilket og i alle Maader er overeensstemmende med Naturens Lov, som forkaster all to-hoved Regiment. Men deraf flyder just ikke, at FruentimmeretFruentimmeret]Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms. Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms. bør udelukkes fra alle vigtige Forretninger, tvertimod, den sunde Fornuft |119recommenderer dertil de Beqvemmeste, og en hver Mand giør viisligen, der overdrager sin Kone det, som hun kand giøre bedre end han selv. Hvad kunde vel synes unaturligere og meere ugrundet end saadan Lov, at ingen, som var fød med en Vorte paa Kinden, maatte betroes noget Embede, i hvad Capacitet han end kunde beraabe sig paa? Eller, at alle de, som havde rødt Haar, ikke maatte forvalte deres egne Midler, endskiønt de besadde den største œconomiske Viisdom? Ligesaa ilde grundet synes FruentimmeretsFruentimmerets]Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Exclusion fra vigtige Forretninger og dets stedsvarende Umyndighed at være. Verden taber intet ved at lade dem give Raad og dømme, som har best Forstand, og at lade dem føre Oeconomie, som haver mest Indsigt og Agtsomhed, den maa hede  Peder  eller Maria, den maa være sort eller hvid. Det er ellers forunderligt, at man udi de mindste Ting holder saa stærkt over denne vedtagne Skik, |120men dispenserer derudi i de allervigtigste Ting. Udi alle borgerlige Love maa en Jomfrue, hvor meget hun end tiltager udi Alder og Forstand, stedse være umyndig, og en fornuftig Enke, der udi hendes Ægteskab har ladet see Prøver paa Oeconomie, maa efter en fordrukken og daarlig Mands Død, som hun selv har regieret tillige med det heele Huus, intet Vigtigt foretage uden hendes Curators Samtykke og Villie. Udi alle Konge-Lover derimod antages den nærmeste Princesse af Blod til Regimente udi en Prindses umyndige Aar, og til regierende Førstinde, naar ingen Prinds er; saa at paa den eene Side et Fruentimmer ikke betroes en Tønde Hartkorns Forvaltning, og paa den anden Side overdrages et heelt Riges og Keiserdoms Administration.
Jeg for min Part disputerer Mandkiønnet ikke den Rett, hvis lovlige Adkomst det beviser af nogle 1000 Aars upaaankede Possession. Jeg viser allene, hvad derimod kun|121de siges, hvis Fruentimmer bemengede sig meere med at skrive Bøger, og tog sig for at commentere over juridiske og moralske Materier. Mit Sigte er ikke herved at opmuntre Qvinder til at vindicere sig nogen Rett, men at formane Mænd ikke at tale for prægtigt om deres Herlighed, og at grunde den paa Naturen. Jeg følger ogsaa herudi mit Naturel, som gemeenligen er at tage det svageste Parti, hvilket jeg holder for at være en god og ærlig, skiønt jeg har befundet, at det ikke altid er en nyttig Qvalitet. Jeg sigter endelig herved til at tempereretemperere]temperere] A B C, temperere rettet fra temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. temperere] A B C, temperere rettet fra temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. visse Skribenteres bittre Satires mod Qvindekiønnet, hvilkethvilket]]hvilket]] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket SS (ifølge SS app. rettes der efter B C) hvilket] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket SS (ifølge SS app. rettes der efter B C) de ved alle Leiligheder afmale med sorteste Farve, og tillægger alle Feil, som naturlige Skrøbeligheder, ey eftertænkende, at en hver Mand ved qvindagtig Optugtelse og Information opklækker sine Døttre til qvindagtige Feil og tiltil]til] A B C, til tilføjet i ms. til] A B C, til tilføjet i ms. de Skrøbeligheder, som han siden selv beleer og censurerer. Man har jo seet Fruentim|122mer ved mandlig Optugtelse at have faaet mandlige Qvaliteter; ja det som meeremeere]meere] ms. A, meer B C meere] ms. A, meer B C er, man haver seet mange at have overvundet Optugtelsen, og at være blevne til HeroinderHeroinder]Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald)Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald). En Semiramis, en Nitocris, en Margaretha, en Elisabeth, en Zenobia, en Catharina, og utallige andre bevise saadant med deres Exempler. Og haver jeg til Beviis herpaa givet de tvende sidstes Portraits udi efterfølgende korte Historie.
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx