Optegnelse paa gamle og nye Kirker.Den første og ældste af disse Kirker var Christ-Kirken, som var bygged yderst paa Communen af Kong Oluf Kyrre 1070. Den blev siden udi hans Sønne-Søns Kong Ostens Tiid giort til en Dom-Kirke. Man kunde endda see eendeel af dens Fundamenter, da de ved Skandsernes Anlæggelse bleve aabnede. Kirken var lang og breed, havde tykke og stærke Muure af Kampesteen og Qvadrat-Veegsteen. Derudi findes at have været begravne efterfølgende Konger: Harald Gille, Sigurd Haraldsen, Magnus Erlingsen, Kong Sverre, Hagen Sverresen, Haagen Haagensen, Guttorm Sigurdsen, item den tappere Norske Helt Hagen Jarl.

Kirken har staaet indtil Kong Friderik den førstes Tiid udi 456. Aar, da er den nedbrudt 1531. af Eske Bilde, som |53da var Slots-Herre, af Frygt for den bekiendte Claus Kniphoff, hvilken foruroeligede Søen og holdt Christiani II. Parti; thi Eske Bilde frygtede, at samme Kniphoff skulde bemægtige sig Kirken, og deraf beskyde Slottet, som den laae gandske nær. Om denne Raison kunde være tilstrækkelig til at ødelægge den ældste og anseeligste Kirke udi Staden, vil jeg give andre at betænke. Olaus den sidste Romerske Bisp satt sig i Begyndelsen af all Magt derimod, men da man lovede ham til Vederlag Munkelef med Klosterets Rente, samtykkede han derudi, saa at man seer, at det var Bisperne ikke saa meget om Kirkerne, som om Renterne at giøre. Da Kirken var nedbrudt, førte de Tydske Steenene til Tydskland i Steden for Baglast, saa at intet af denne prægtige Kirke blev efterladt uden Stedet, hvorpaa den stoed. De Kongelige Begravelser bleve ogsaa saa reent forstyrrede, at de ikke kiendes meere, og Beenene bleve bortkastede blant Volde og Skandser.

2. Den lille Christ-Kirke, som synes at have staaet paa den Nørre-Side af den store, den blev begyndt af Oluf Kyrres Sønne-Søn Kong Osten, hvilken, som sagt er, lod forbedre den gam|54le Christ-Kirke og giøre den til en Dom-Kirke; og i dens Sted gav denne mindre og nyere Kirke Navn af Christ-Kirke igien. Denne Kirke blev tillige med den forrige nedbrudt af Eske Bilde, saa at det synes, at denne gode Herre har vildet signalisere sig ved at nedrive Kirker, og i den Henseende intet synderligt Navn har efterladt sig udi Bergens Kirke-Historie. Edvard Edvardsen vidner, at der i hans Tiid endda saaes Grund-Voldene deraf.

3. Sorte Brødres-Kloster, som ogsaa har været bygged paa Communen, uden Tvivl Norden for de tvende forrige imod Sverresborg, paa det Sted, som kaldtes Buntebull, hvor bemældte Autor vidner ogsaa at have seet Grund-Volde deraf; Og er det merkeligt, at disse 3. vare ligesom af Naturen skildte fra hinanden med smaae Klipper eller Bakker, imellem hvilke de som udi Dale paa det blotte Bierg vare grundmurede. Dette Kloster var i Begyndelsen bygged af Træe; men blev siden opmured af lutter Steen, af en Prior ved Navn Halvard, som døde 1508. Dets Ødelæggelse skeede saaledes. Da den sidste Romerske Bisp Oluf Torkildsen af Frygt for Kong Christian den Anden var reist til |55Voss og der boede, overlagde Slotts-Herren Vincentz Lunge med Prioren om Klosterets og Kirkens Ødelæggelse, hvortil ogsaa Prioren formedelst Løfter om Belønning lod sig beqvemme, saa at han satt Ild paa Klosteret, og sagde, at det skeede af Vaade. De skiftede derpaa Guldet, Sølvet, Kirkens Klenodier og Ornamenter imellem sig, og bekom Prioren derforuden til Belønning trende Jorder, blant hvilke vare Milde og Sandvig. Denne Historie findes udi Edvard Edvardsens Manuscript, dog garanterer jeg ikke derfor, helst saasom Autor alleene vidner, det saaledes at have været tilgaaet efter hver Mands Sigelse. Hvis det saaledes er skeed, er det ingen Zierath udi Hr. Vincentz Lunges Liv og Levnet. Ovenmældte Prior heede Hr. Jens. Han druknede siden ved Haagens-Helde, da han vilde fare til et Bryllup. Og er ingen Tvivl paa, at den Romerske Geistlighed jo haver giort Commentarier over dette hans Endeligt.

4. Apostel-Kirke eller Capel, hvilket ogsaa stod paa Communen, og det udi Kongens Gaard, saa at det har været en Slotts-Kirke. Det blev anlagt af Kong Osten 1110. og meener Mag. |56Absalon, at det først blev bygged af Træe; da i Kong Inges Tiid 1207. Slottet eller Kongens Gaard af Baglerne blev afbrændt, haver uden Tvivl denne Apostel-Kirke haft samme Skiæbne, efterdi den stod udi Kongens Gaard. Den laae saaledes øde indtil Kong Haagen Haagensens Tiid, hvilken lod den igien opbygge af skiønne udhugne Steen, og 1248. indvie af Cardinal Wilhelmo, som da var i Bergen for at krone Kongen. Bygningen var ellers saa herlig, at denne Apostel- eller Slots-Kirke blev anseet som een af Norges største Zierather. Uden paa Kirken vare de 12. Apostlers Billeder udhugne i store Steene, ligesom paa Trundhiems Kirke. Paa alle Apostlers Dage og andre store Fæster bleve de beklædde med Fløyel, Damask og Gyldenstykke, og udaf Klæderne hange Bielder, hvilke, naar Vinden blæsede, gave Klang fra sig, som Sangverk. Paa Hvelvingen af Kirken var en Sal, hvor Kongerne holdte Herre-Dage og Raad. Der holdtes ogsaa Samlinger af det Kongelige Societet eller Ridder-Orden, kalden Jethmunds-Gilde, hvoraf Konger, Hertuger, Grever, Bispe, Baroner, Riddere, og anden Adel, ja end ogsaa af fremmede Nationer vare Lemmer; Saa at man seer, at de saa |57kaldne Nordiske Gilder, hvoraf Kongerne vare Oldermænd eller Hoveder, vare da det samme, som man nu kalder Ridder-Ordener, og at der derforuden har været mindre og ringere Gilder, bestaaende af alle Slags Stænder.

Ligesom der uden paa denne Kirke vare 12. Apostler udhugne i Steene, saa vare inde udi Kirken de 12. Apostle af purt Sølv forgyldte. Provsten til denne Kirke blev kalden Kongens Capelmester, havende Inspection over 11. Capeller, som alle tilhørede Kongerne, og hvortil de alleene havde Jus Patronatus og ikke Bisperne. Samme Capeller vare foruden denne Apostel-Kirke: St. Mariæ Kirke i Opslo, St. Michels Kirke og St. Stephans Kirke udi Tønsberg, St. Olufs Kirke i Agnuldznæs, det er, Avelsnæs, St. Peders Kirke i Sarebroe, St. Lauritz til Lystad, St. Lauritz i Eckersund, Hellig Kaars-Kirke til Fanøe, St. Catharinæ, St. Ludvig og Alle Helgen i Tysesøe, St. Nicolai de Hordla, St. Mariæ til Trunæs, hvilke alle bleve visiterede af denne Provst, hvilken udi Myndighed var anseet som en Bisp, brugte ogsaa, naar han i Kongens Nærværelse holdt Messe, Bispelige Insignia, som Mitra eller |58Bispehat, Biskops-Stav og Ring, og gav Velsignelse som en Bisp.

Denne hærlige Kirke, efterat den havde staaet udi 278. Aar, blev den tillige med de forrige i Grund nedreven af ovenmældte Kirke-Brydere Eske Bilde udi det Aar 1526.

5. Munkelefs Kloster haver ligget der, som endnu Gaden findes, kalden Munkelefs Gaden. Den blev bygd Aar 1110. af Kong Osten, og beskikked først til St. Nicolai, siden til Benedicti, og endeligen til St. Birgittæ Orden; thi saa snart Folk lod af at give til en Orden, forhvervedes der strax en anden Ordens Confirmation af Paverne, hvilket sees af den Fundations Bog, som kaldes Mare Magnum.

Dette Kloster med sine Kirker har staaet indtil Aar 1455. da det første gang blev satt Ild paa af de Contorske, som didhen forfuldte Lands-Herren Oluf Nielsen Ridder af Talge; thi da de ikke kunde finde ham, satte de Ild paa Klosteret. Det blev dog siden igien reparered, og florerede indtil Aar 1534. da Thore Ruth og Sti Bagge vare Høvedsmænd paa Bergen-Huus, da blev |59det anden gang ødelagt; thi, da den Landflygtige Kong Christian II. havde skikket Christopher Thrundhiem med nogle Skytte-Baade til Bergen for at indtage den, frygtede Thore Ruth, at Mag. Gieble, som da var Electus i Bergen efter Biskop Oluf Terkelsens Død, skulde opgive Klosteret for Kong Christian, begierede derfor af bemældte Mag. Gieble, at han vilde tilstede ham at lægge nogle Soldater udi Kloster-Taarnet for der at holde Vagt. Dette tilstedede ham Mag. Gieble, ventende sig intet ont efter hans Løfte og Tilsagn. Men Thore Ruth lod strax ophidse nogle Tønder i Taarnet, som gaves ud for Øll-Tønder, men de vare fulde af Tiære og Krud, hvormed Ild blev satt paa Klosteret, saa at det blev afbrændt. Mag. Gieble satt sig vel for at lade det igien opbygge, helst efterdi Træe-Værket alleene var brændt og Muren staaende; men som han frygtede for samme Skiebne igien, forflyttede han det overblevne Træe-Værk til Graabrødre-Kloster, hvor nu er Bispe-Gaarden, og som han da udvalte til sin Boelig. Den tilbagestaaende Muur lod Thore Ruth ved Bønder i Grund nedrive, saa at der nu intet sees uden den blotte Grund, og Gaden, som heder Munkelef.

6. St. Michaëlis Kirke, som stod paa Nordnæs, og var bygd af samme Kong Osten. Naar og hvorledes denne Kirke er bleven ødelagt, derom findes intet antegned.

7. St. Nicolai Kirke haver staaet oven for Kiøbmands-Stuen paa Ovre-Gaden under Fieldet, hvor endnu findes adskillige Kieldere, som ere giorte af den nedbrudte Steen, desligeste adskillige udhugne Billeder, som have staaet i Kirken. Samme Kirke meener Hoffnagel ogsaa at have været bygged af Kong Osten, og haver den, medens Borgerne boede paa denne Side af Staden, førend de Contorske fæstede Fod udi Bergen, været en Sogne-Kirke. Men da Borgerne bleve drevne til den anden Side, nemlig Stranden, blev Kirken forsømt, og efter Haanden gandske forfaldtforfaldt]forfaldt] B, forfald A; forfald SS forfaldt] B, forfald A; forfald SS . Den Almænding, som derfra gik ned til Vandet, kaldtes da Nicolai Almænding, men siden Kiøbmands-Stuens Almænding.

8. Alle Helgens Kirke, som ogsaa havde et Hospital hos sig, er bygged af Kong Haagen Haagensen med et meget høyt Taarn. Denne Kirke stoed efter Reformationen, men siden er forfalden. |61Udi Christopher Walkendorphs Tiid blev en stor Deel Steene derfra tagne for at lægge en Broe imellem Alle Helgens Kirke og Dom-Kirken; thi den Broe, som tilforn der laae, var af Træe over et stort Moratz; men fra den Tiid er bleven steenlagt, og er bleven til en Gade kaldet Broen.

9. St. Hans Kirke, hvor hos ogsaa var føyed et Kloster, kaldet Barfod-Kloster, og var paa Stranden. Det gandske Qvarteer haver endnu sit Navn deraf ned til Engen over Munster-Pladsen, som tilforn kaldtes St. Hanses Vold, og saasom Stedet førte saadant Navn udi Kong Magni Blindes Tiid 1134. kand man deraf slutte, at Kirken maa være bygged strax efter Bergens Fundation. Udi det Aar 1561. da Byen afbrændte fra Raad-Huuset til Muren, blev denne Kirke og ødelagt, og Borgerne betienede sig af dens Marmor-Steene for at giøre skiønne Fyr-Stæder deraf, hvilket viiser, at dens Bygning maa have været kostbar. Til at giøre noget Vederlag for det og andet, som man af den overblevne Bygning førte sig til Nytte, blev Borgerskabet ved en Raadstue-Slutning af 1579. paalagt at bygge et Vægter-Taarn, hvoraf blev |62ringet hver Morgen og Aften til Vagt, og hver Manddag til Ting, og hver Torsdag til Raad-Stue. Stads-Musikanterne blæsede paa visse Dage med Trompetter og Basuner deraf; Men det blev siden aflagt.

10. St. Halvards Kirke har ligget paa Ovre-Gaden og var bygged af Steen inden for en Bækk, som løber igiennem Flynderborgs Smug og tilforn kaldtes Aaen. Til dette Sted strakte sig Skoemagernes Boeliger fra Skoe-Strædet, og det efter Kong Haagens og Magni Anordning, som foreskrev dem slige Grændser. Da Skoemagernes eller de 5. Amters Kirke, som heed St. Michels Kirke, blev nedbrudt, finge de af Bisp Aslac Bolt Frihed til at betiene sig af St. Halvards Kirke, og derudi at holde deres GUds-Tieneste. Herudover bildte de dem med Tiiden ind, at samme St. Halvards Kirke hørede dem til, og derfore komme udi Trætte med Christopher Walkendorff; Men, efterdi de med ingen Breve kunde beviise deres  Adkomst  dertil, blev Kirken dømt at være Kongens. Den er siden bleven nedreven, og een Deel af dens Steen anvendet til det Nordre-Kaars paa Kaars-Kirken 1632. og ellers til andet Brug.

Det er ellers merkeligt, at hverken Edvard Edvardsen, ey heller Mag. Absalon og de som have skrevet for ham, tale videre om Skoemagernes gamle Kirke, nemlig St. Michels Kirke, ey heller sætte den paa Listen blant de gamle Bergens Kirker, med mindre man vil sige, at det har været den St. Michels Kirke, som stoed paa Nordnæs, hvilket synes ikke troeligt, efterdi den var dem saa langt fraliggende.

11. St. Catharinæ Kirke er bygged af Kong Haagen Haagensen af Steen til et Qvinde-Hospital, og endnu findes paa samme Sted med fleere Træe-Huuse forbedred. Hospitalet holdes endnu ved lige baade for gamle Mænd og Qvinder af de Contorske. Det kaldes gemeenligen kun Fattig-Huus og bestaaer af 25. Lemmer. Kirken var tilforn regnet blant de Kongelige Capeller, som Provsten til Apostel-Kirken havde Inspection over.

12. Nunnesætter, som nu er Lunggaarden, findes at have været til 1134. udi Kong Magni Blindes Tiid. I Kong Frideriks den førstes Tiid var det alt øde, og blev det af ham foræred til Hr. Vincentz Lunge, som deraf lod |64bygge den skiønne Gaard som nu kaldes Lunggaarden.

13. St. Annæ Capell.

14. St. Laurentii Kirke.

15. St. Petri Kirke, som haver staaet paa Ovre-Gaden mellem St. Nicolai og vor Frue-Kirke.

16. Steen-Kirken eller Columbi Kirke haver ligged moxen ved samme Sted. Den findes saaledes kalden udi Mag. Edvardsens Manuscript, skiønt det er troeligt, at den haver heedet St. Columbani Kirke, efter den bekiendte Helgen Columbanus.

17. St. Merrete eller Margarethæ Kirke har været paa Nordnæs og blev bygged i Haagen Magnusens Tiid, haver sit Navn af et Qvinde-Menneske, ved Navn Merrete, hvilken gav sig falskeligen ud for at være Kong Erik Magnusens Dotter, og fik et stort Anhang af Almuen. Da Sagen blev nøje examinered, befandtes det at være en Digt, hvorudover hun blev brændt paa Nordnæs og hendes Mand halshuggen 1301. Men Almuen, som holdt hende for en Helgen og GUds Martyr, har siden opbygget |65hende denne Kirke til Ære. GUd give at mange andre fleere Kirker, som i Pavedommet ere opbyggede, ikke have haft lige saa slett Oprindelse. Denne Kirke meenes at have ikkun været af Træe, og kand man sige, at det var alt hvad en saa slet Helgen kunde vente sig. Derved have Skoemagerne fordum haft deres Spil, som de kaldede Prække-Spil, hvorved een af deres Nyekomne hver Paaske-Dag paa en Træe-Stubbe maatte holde en Tale om Hoerer og Skiøger i Staden, samt utroe Qvinder og deres Lætfærdighed.

18. St. Olufs Kirke haver staaet paa en Bakke ved det nye Vægter-Taarn oven for Muren. Den kaldes udi gamle Breve St. Ole paa Bakke for at giøre Forskiæl imellem den og nu værende Dom-Kirke, som fordum heed St. Olufs eller Graabrødres-Kirke.

19. St. Giertruds Kirke af Træe.

20. St. Willems Kirke.

21. St. Agathæ Kirke.

22. St. Matthæi Kirke.

23. St. Jacobi Kirke, uden for |66Ravne-Kroen, hvor fordum det gamle Blok-Huus var.

24. St. Olufs eller Graabrødres Kirke og Kloster, hvor nu er Dom-Kirken og Bispe-Gaarden, haver altiid været staaende, hvor den endnu findes, og af dens Bygning af store Veeg-Steene kand sluttes at have været en herlig og kostbar Kirke tillige med Klosteret. Den afbrændte 1463. og siden stoed til Nedfalds: thi Munkene vilde ikke reparere den, og en Deel skrabede sammen alt hvad de funde i Klosteret, og dermed reisede ud af Riget; sær var Muuren mod Skolen i saadan slet Tilstand, at man maatte sætte Støtter derunder.

Men, da Mag. Gieble den første Evangeliske Bisp, som tilforn havde sin Residence paa Munkelefs Kloster, efter samme Klosters Ødelæggelse havde forflyttet sit Sæde til Graabrødre, lod han det sidste af det afbrudte Klosters Træe-Verk saaledes forbedre, at han beqvemmeligen kunde boe derudi, saa at Graabrødre-Kloster siden den Tiid har været en bestandig Bispe-Gaard for de Evangeliske Superintendenter i Bergen. Han anvendte ogsaa stor Umage paa at forbedre Kirken. Men, som ingen Rente |67var dertil, og Borgerskabet intet dertil vilde contribuere, helst paa en Tiid da de havde seet saa mange skiønne Kirker i Grund nedrevne, anholdt han om Hielp hos Kongen til Kirkens Bygning, og bekom først det Svar, at alt hvad Jorde-Gods Bisp Oluf havde tilkiøbt sig, det skulde ligge til Kirkens Bygning; item at denne Graabrødre-Kirke herefter skulde være en Dom-Kirke, og at Landsbye-Præste og Kirker skulde være forpligtede til at give Cathedraticum til denne nye Dom-Kirke, saavel som til den gamle, der stod paa Kannike-Bierget.

Men førend Mag. Gieble bekom dette Svar af Kongen, anvendede han stor Bekostning paa Kirken af sine egne Penge, holdende Arbeids-Folk hos sig en heel Vinter over for at flye Choret. Han lod nedbryde Muren mod Skolen, og lod den paa nye opmure ved en Murmester ved Navn Odis Skotte, hvilken og udhuggede det St. Hanses Billede, som derpaa staaer. Dette skeede 1548. Anno 1553. begyndte han at bygge paa Taarnet, som blev danned efter St. Olufs Taarn i Amsterdam, og anvendte han af sine egne Penge 1000. Gylden derpaa. Han lod og forskrive et skiønt |68Seyer-Verk med Klokke, og lod Sacristiet saaledes inddeele, at den første Part blev giort til et Bibliothek, den anden Part til at læse udi; eller og at høre Ægteskabs Sager og holde Landemode i. Han lod ogsaa fra Bremen forskrive et skiønt Positiv, som Mag. Edvardsen vidner at have endda været i Brug i hans Tiid. Hvad videre got denne fortræffelige Mand har giort, skal tales om paa et andet Sted. Kirken blev efter hans Død adskillige gange forbedred ved nye Bygninger og Prydelser, og, endskiøndt den siden 3. gange haver været afbrændt, nemlig 1623. 1640. og 1702. er det dog endnu den anseeligste Kirke udi Bergen.

Jeg har tilforn viiset, at denne Kirke fordum hørte til Graabrødre-Kloster, som nu er Bispe-Gaarden, og var bygged af Steen med adskillige murede Kieldere. Det samme afbrændte 1463. og siden den Tiid lidet blev agted og forbedred af Munkene. Men, da Mag. Gieble var bleven Bisp, og den gamle Bispe-Residence paa Communen var afbrændt, og det nye Bispe-Sæde paa Munkelef ogsaa blev forstyrred af Thore Ruth, udvalte bemældte Mag. Gieble Graabrødre-Kloster til sin Residence, saa at det siden den Tiid af et Kloster er |69blevet en bestandig Bispe-Gaard. Saasom Klosteret var da meget forfaldet, lod han det ligesom af nye opbygge, og dertil anvendede en stor Deel af sin aarlige Løn og egne Midler. Om denne og andre Forandringer bleve udi Bergen fortaalte adskillige Spaadomme, hvilke jeg her ikke vil anføre. Denne Bispe-Gaard blev afbrændt 1640. udi Biskop Ludvig Munthes Tiid.

25. Kaars-Kirken ligger et par Bøsseskud Vesten for Dom-Kirken, og holdes for at have været bygged 1319. men efter adskillige Brande reparered og forandred. Den kaldes Kaars-Kirken, efterdi den er anlagt som et Kaars. Det Syndre-Kaars blev bygged 1615. Det Nordre 1632. og bleve Steene dertil tagne af St. Halvards Kirke. Den har et høyt Taarn, og derpaa et fiirekanted Spiir med 4. Arke; og var det den Form Taarnet fik 1642. efter den Brand som skeede 2. Aar tilforn. Anno 1702. afbrændte den igien.

26. St. Clemens Kirke, som fordum var en Bispe-Gaard, hvor nu er Ny-KirkenNy-Kirken]Ny-Kirken] B, nye Kirken A; nye Kirken SS Ny-Kirken] B, nye Kirken A; nye Kirken SS . Den blev bygd af en Prior ved Navn Halvard, hvilken ogsaa lod bygge Sorte-Brødre-Kloster paa Com|70munen. Paa samme Sted blev af en ved Navn Claus Ratken udi det Aar 1622. funderet den Kirke, som nu kaldes Ny-Kirken, og det af den Aarsag, at Borgerne, som boede derude, havde alt for lang Vey til Dom-Kirken, saa at man seer, at fra den Tiid den Deel af Byen, nemlig Stranden, af et Kirke-Sogn er giort til tvende. Ved samme Kirke er Sogne-Præstens Residence, som er yngere end Kirken; thi man finder, at for den Brand, som skeede 1640. stode der Engelske Kiøbmænd, og saalte Klæde og andet Stykgods. Efter Branden, som skeede i samme Aar, holdtes der Raad-Stue, indtil Raad-Huuset igien blev opbygged; Men siden blev det giort til Sogne-Præstens Residentz. Ny-Kirke-Sogn er nu fast det vigtigste Sogn udi Bergen, i Henseende til de meest formuende Kiøbmænd, som dertil høre.

27. St. Jürgen Ridders Kirke synes at have været der, hvor nu omstunder det store Hospital er, hvilket Mag. Edvardsen meener at kunde beviisebeviise]beviise] bevise B, beviise, A; beviise, SS beviise] bevise B, beviise, A; beviise, SS af Christ. IV des Ordinantze, hvor der mældes, at de smaa St. Jürgens Gaardes og Hospitalers Syge skall føres til det store. Det er nu en temmelig stor Træ|71kirke med et maadeligt høyt Taarn. Den haver sin egen Præst, som Sønddag og Freddag der forretter Guds Tienesten. Dette Hospital er saa vel for sunde som syge Folk, hvilke dog boe i adskilte Værelser fra hinanden, helst de Spedalske, som føres fra adskillige Steder didhen. Huuset bliver gemeenligen kaldet Spitalet eller Spedalen, saa det synes, at det Ord Spedalsk har sin Oprindelse af Hospital. Dette Hospital er forseet med visse Donationer og underholdes ved en saa kalden Hospitals-Told, som af Almuen i Bergens Amt udgives, hvorimod Hospitalet er forpligted at modtage alle Spedalske, som sendes fra Landet mod 36. Rdlr. Betalning og ey videre: andre Indkomster som samme Hospital nyder deels af Staden ved Collecter i Penge eller Tavle i alle 3. Kirker om Søndagene, deels ved Indkomsterne af et tillagt Jorde-Gods.

28. Er endnu en stor lang Muur yderst ved Slottet, som blev anlagt af Kong Haagen Haagensen. Af samme Muurs Bygning sees, at der haver været en Kirke, hvorom dog intet videre findes.

29. St. Mariæ eller vor Frue-Kirke, som endnu er til, og er en af de |72skiønneste Kirker i Bergen. Den er bygged af udhuggen Qvadrat-Steen med dobbelte Omgange, og haver tvende Grundmurede Taarne.

30. St. Martini Kirke, hvilken siden den sidste Ilde-Brand 1702. er ikke bleven bygged igien.

Af ovenmældte Kirker og Klostere, som Aar 1478. endda vare til udi Bergen, ere nu omstunder disse alleene tilbage, nemlig (1) Graabrødre-Kirke, som nu er Dom-Kirken. (2) Kaars-Kirken. (3) St. Clemens Kirke, som nu er Ny-Kirken. (4) St. Mariæ Kirke, hvilken sidste tillige med St. Martini Kirke tilhørte de Contorske, saa at de Tydske paa Bryggen indtil det Aar 1702. havde tvende Kirker, hvorudi prædikkedes Tydsk af deres egne Præste. Men siden sidste Ilde-Brand have de Contorske ikkun een Kirke, nemlig vor Frue-Kirke, hvilken er tilstrækkelig nok i Henseende til Contorets daglige Aftagelse; Saa at Staden derfore nu omstunder ikkun haver fire Grundmurede store Sogne-Kirker foruden tvende Træ-Kirker, nemlig det store St. Jürgens Hospital og en liden Kirke paa St. Jacobs Kirke-Gaard, hvor de fattige have fri Begravelse i Kirken. |73Den blev bygd 1654. og kaldet St. Michels Kirke, hvor vel Kirke-Gaarden kaldtes St. Jacobs.

Dette maa være nok talt om Kirkerne, hvad de andre publiqve Bygninger angaaer, da bestaaer de en Deel af dem, som tilforn ere anførte, saa at der rester kun at tale om Slottet, Sverresborg og Raad-Huuset.

Slottet.Slottet er en anseelig Bygning. Ved den Side, som vender til Byen, har det et stort og høyt Taarn, og bag til Communen tvende andre. Det haver mange vidtløftige Værelser til at boe mageligen udi, og residere Commendanterne sammesteds. Nederst udi Taarnene ere Fængsler for Misdæder og Leilighed til Rust-kammer og Krud-kammer.

I gamle Dage blev det kaldet Kongens Gaard, og havde den prægtige Træ-Sal, hvorom tilforn er talet, item det Steen-Munster, som blev brugt til Raad-Stue og Apostel-Kirken, alle bygde af Kong Osten. Anno 1205. blev det kaldet Slottet, og findes da at have været saa stærkt, at Birkebeenerne deraf giorde den langvarige Modstand mod Baglerne, hvilke Aar 1207. afbrændte |74Forgaarden og det endeligen gandske ødelagde. Det blev vel samme Aar igien opbygged paa ny af Dagfind Bonde og Peter Steipper, men det blev strax igien indtaget, og anden gang nedrevet.

Det laae derefter øde udi 3. Aar til 1210. da lod Kong Ingi opbygge Kongs-Gaarden igien, som Baglerne havde afbrændt ved Slottet, og sætte Salen der den store Kong Ostens Sal havde staaet; men Slottet lod han ikke bygge, saa at man seer deraf, at man da distingverede Kongens Gaard fra Slottet, og at ved det første man har forstaaet Forgaarden og de beboede Værelser, sær den store Træe-Sal.

Kong Haagen Haagensen lod igien opbygge Apostel-Kirken, som var nedreven, og den ved Cardinal Wilhelm indvie 1248. Han lod og bygge en stor muret Sal og Muur omkring Kongs-Gaarden med et Taarn over hver Part, saa at der i hans Tiid igien blev et Slot, hvor han selv tillige med sin Søn Haagen moxen udi 47. Aar havde sit Sæde, og en stærk Besætning af Kriigs-Folk laae derudi. Saadan Skiebne haver dette Slot haft i gamle Dage, om det siden igien har været nedrevet eller for|75flytted, derom findes intet antegned. Det er troeligt, at den saa kaldte Kirke, der staaer yderst i Enden af Slottet, er den store Sal, som denne Konge lod bygge, og een Deel af Murene uden omkring.

Vel siger Arild Hvitfeld, at Jürgen Hansen Skriver udi Christiani II. Tiid byggede Slottet i alle Maader som det var udi Hvitfelds Tiid, men det er troeligt, at han ikke derved kand meene det heele Slot, efterdi han selv saa vel udi Erici Pomerani, som udi Christophori Bavari Historie taler om Kongens Gaard og Slottet saaledes, at det samme Tiid passerede for en Fæstning for Staden. Det synes derfor, at dette, som her tillægges Jürgen Hansen om Slottets Bygning, maa alleene forstaaes om dets Reparation og Forbedring, sær med tvende høye Taarne, hvoraf det eene faldt strax ned igien, og det andet i Thore Ruths Tiid af Torden gik i Stykker; thi det store Taarn ind ad Byen blev siden 1565. anlagt af Erik Rosenkrands, som da var Lehns-Herre udi Bergen. Hvorledes Bispe-Gaarden, Cannike-Gaardene og Kirkerne ved Slottet bleve medhandlede af Eske Bilde, derom er tilforn taled.

|76Siden den Tiid har Slottet været uden al Vold og Befæstning og ikkun haft et Gierde af Pallisader runden omkring sig, indtil Aar 1646. da lod Henrik Tott, Lehns-Herre paa Bergen-Huus, først omringe det med Volde og Skandser, med Jord og Torv, men, som de Tiid efter anden faldt ned igien, og Reparationen foraarsagede idelige Omkostninger, lod Cantzler Ove Bielke overdrage disse Volde med Steen. Udi saadan Tilstand var Slottet, da Slaget stod mellem Hollænderne og de Engelske udi Bergens Havn, hvilket gav Anledning til stor Forandring; thi Aaret derefter, nemlig 1666. blev den heele Commun med Volde omringed, baade mod Fiorden og Vaagen, og imod Staden med allehaande Batterier og Stykker forsyned, og paa den inderste Side med en dyb Grav. I saadan Tilstand er Slottet nu omstunder paa hvilket Commendanterne residere. Og saasom min salig Fader en Tiid lang var Interims-Commendant, saa er en Deel af mine Søskende der fødde.

Raad-Huuset.Det nu værende Raad-Huus var tilforn Christopher Walkendorfs Gaard, og blev kiøbt af ham til at giøre et Raad-Huus, og finder man, at den første |77Gang Retten der saddes, var udi det Aar 1568. Det er et stort Steenmuret Huus med tvende Steenmurede Trapper, een paa begge Sider. I den eene Ende er Værelse at boe i neden til; Men i den anden Ende Fængsler og en Cortegarde. Oven paa ere tvende store Sale, hvor Magistraten samles og Retten holdes. Der bleve tilforn Brølluper holdne. Det havde og tilforn en egen Klokke, hvormed blev ringed til Raad-Stue. Hvor Magistraten ellers tilforn har holdet Retten, er mig ikke vitterligt; thi der have været Borgemestere og Raad-Mænd for den Tiid, som skal viises paa et andet Sted.

Dette maa være nok talt om Bergens Byes Indretning og Stadens saa vel private, som publiqve Bygninger, hvoraf man seer, hvorledes den har været danned i gamle Dage, og hvorledes den er nu omstunder, og at den uden Tvivl er næst Kiøbenhavn den vigtigste Stad udi disse tvende Riger. Mag. Absalon vidner udi hans Manuscript om Bergen, at Gaderne bleve til deels steenlagde udi Jürgen Skrivers Tiid 1515. da Kong Christian II. regierede, og meener han, at Sigbrit Dyvekes Moder, som boede i Bergen, contribuerede der|78til. Ovre-Gaden, siger samme Autor, bag Bryggen til Rotmands Gaarden blev steenlagt af de Tydske paa Bryggen 1570. Fra Bryggens Port og til Dom-Kirken bleve Steen lagdebleve Steen lagde]bleve Steen lagde] A, blev steenlagd B bleve Steen lagde] A, blev steenlagd B 1571. Dette maa dog i mine Tanker heller forstaaes om Gadernes Reparation, end om deres første Anlæggelse, saasom det er ikke troeligt, at Staden for den Tiid ingen steenlagde Gader skulle have haft.