Nu vare de Svenske Sager bragte udi den Tilstand, at ingen Ting var dem tienligere end Fred, hvorfore Kong Carl besluttede at forlige sig med Polakerne, og give tilbage Curland og Prydsen, dersom de vilde frastaae deres Prætensioner paa Lifland og Sverrige, paa det han desbedre kunde bruge sin Magt mod Dannemark, og blive bestyrket med sine gamle Tropper, som vare udi Prydsen. Nu sat han sig for at giøre Indfald udi Norge, paa det han kunde faae noget Vederlag for Trundhiem, som han havde mistet. Hans Forsæt blev meget favorisered af den strenge Vinter, hvilken havde giort alle Moratzer og Søer passable, og Lars Gagge, Harald Stage og Gustav Horn, Carl Gust. beleirer Friderikshald.bleve sendte med en sterk Krigshær til Norge udi Begyndelsen af efterfølgende Aar 1660, for at beleire den vigtige Fæstning Friderikshald, ved hvis Erobring de kunde faae en aaben Vej, og trænge sig ind udi Hiertet af Norge.

Friderikshald havde tvende gange tilforn været beleired i denne Krig; Og, som derom forhen intet er talet, vil jeg, førend jeg træder til denne sidste og vigtigste Beleiring, tale noget om de tvende Forrige, og tilligemed røre noget om Stadens Oprindelse og Tilvæxt, helst, saasom intet udi trykte Bøger derom er anført, da dog Staden meriterer at beskrives, efterdi den nu omstunder er Norges største Formuur og Bolverk mod Sverrig, og den siden udi Historien, helst udi vore Tider, er bleven saa bekiendt, at den kand passere for een af de anseeligste Nordiske Fæstninger. Jeg finder, at den Aar 1658. var kun en ringe Flek, Friderikshalds første Opkomst.da de Svenske under Anførsel af Harald Stage, den 13. Sept. udi samme Aar lode sig see derfor. Byen var da gandske aaben, og laae under Frideriksstads Magistrat, var ogsaa uden all Befæstning og Modværn, undtagen et lidet Brystværk af løse Steen, hvilke de to Compagnier, som laae derinde til Besætning, opkastede for sig om Natten foruden Lær eller Kalk paa det Sted, hvor |412nu gamle Porten er. Den liden Defensions-Stand, som Byen udi denne Hast blev satt udi, befodredes fornemmeligen af urigtig Kundskab, som de Svenske havde faaet om Stedets Situation af Præsten i Idde Sogn, og i det at de sloge sig til Hvile ved Præste-Gaarden om Aftenen, hvorved man fik Leilighed om Natten at opkaste fornævnte Brystværn. Byen havde da ingen anden Anfører end en fornemme Kiøbmand, ved Navn Peder Olsen Normand, som for nyeligen var bleven Major for Landfolket, og havde faaet Befalning af Statholderen Niels Trolle, at annamme Id og Marcher Lehn paa Oberste Tønne Hvitfelds vegne, som da var i Kiøbenhavn. Dens første Beleiring 1658.Den Krigs-Hær, som den Svenske General Lieutenant Harald Stage anførte, holdtes for at bestaae af 1200 Mænd Ryttere og Dragoner, 2 Compagnier Fodfolk og et Compagnie af Hageskytter. Med disse Folk kom han for Friderikshald den 13. Sept. som sagt er, og til Indbyggernes Lykke slog sin Leier paa Idde-Sletten, og der hvilede om Natten over, hvorudover 2 Compagnier af Fodfolk, som vare udskikkede Byen til Undsætning, komme derind tillige med nogle andre Folk under Anførsel af Oberste Skade og Oberste-Lieutenant Brochdorf, og to smaa Kobber-Stykker, som Peder Normand lod hente fra sit eget Skib udi Frideriksstad. Og, som de ingen Kugler havde til Stykkerne, giorde de Former udi Muur-Steene, og om Natten støbte Bly-Kugler. Denne Undsætning saavel som en Deel Bønder, der om Natten komme indløbende, satte saadant Mod udi Borgerne, at de frygtede sig ikke meere for Fienden. (a)

Den 14. Sept. om Morgenen rykkede de Svenske frem med Trompeters Lyd og andet klingende Spill, bildende sig ind ingen Modstand at finde, helst saasom foromtalte Præst paa Id havde forsikred dem om, at Byen var uden Defension og Besætning. Men deres Tanke slog dem feil; thi de bleve strax saaledes imodtagne af Stykkerne og andet Skudd-Gevær, at de maatte standse deres Marche, og blive staaende neden for Bierget, hvor Fæstningen Over Bierget nu er anlagt, og det fra Klokken 8 om Morgenen ind-|413til Klokken 3 om Eftermiddagen, da Byen midlertid fik Undsætning af fleere Folk og end 2 Felt-Stykker. Dette foraarsagede, at Stage ingen Lyst havde til at giøre videre Forsøg, men begav sig med sine Folk igiennem Eningdalen tilbage igien. Dog, paa det at Præsten paa Id Hr. Niels Olsen ikke skulde rose sig af, at have drillet ham, lod han til Afskeed sætte Ild paa Præste-Gaarden. Dette opmuntrede Indbyggerne til at anlægge en liden Skandse paa det Sted, hvor nu Taarned paa Fæstningen staaer, og blev samme Skandse efter den Oberstes Navn, som lod den opføre, kaldet Cretzensteen.

Anden Beleiring 1659.Anno 1659 giorde de Svenske under samme Harald Stage et nyt Indfald over Cinglefiorden, og komme den 4. Februarii for Halden igien med 4000 Mænd og 6 Stykker, og strax ved en Trompeter lod anmode Indbyggerne om Byens Overgivelse, men fik intet andet Svar, end at man vilde forsvare sig til det Yderste. Derpaa besluttede han strax at giøre Angreb, men et Compagnie af Fyrører, som brød ud af Byen, standsede hans Marche, og beskyttede den Post, det havde fattet ved Nord-Siden, en temmelig lang Tid indtil det omsider blev overvældet af den store Magt, og tvungen til at forlade samme Post, og retirere sig til Staden igien. De Svenske fuldte dem i denne Retraite saa nær i Hælene, at nogle af dem vare alt komne paa Enden af Byens Broe, da Fyrørerne endda vare mit derpaa. De fientlige, som giorde dette Angreeb, vare anførte af en Major ved Navn Bengt Andersen, som tilforn havde været Commendant paa Odevalds Skandse, og der forseet sig udi nogle Poster, hvorudover han nu var des ivrigere i at indlægge Ære, og ved en brav Action at sætte sig i Credit igien. Men Byen var da i lidt bedre Defensions-Stand end forrige Aar. General Lieutenant Bielke laae da selv derinde med en temmelig Deel af Fodfolk, foruden 2 Compagnier Ryttere og 2 Compagnier Dragoner. Besætningen holdt sig i Begyndelsen gandske stille, og lod Fienden komme saa nær, at den Svenske Major lagde sin Haand paa Svingelen eller den store Spanske Rytter, som ligger over Broen, og bliver op og tillukt som en Port; men da begyndte man at give en Salve, hvorudi |414Majoren selv tillige med en Deel andre blev fældet. Hans Lig blev forvared i Byen, indtil det af de Svenske blev affodred. Derpaa gik Treffningen for sig med stor Fyrighed paa begge Sider, og skeede da et temmeligt Nederlag paa de Svenske, saa at deres Døde og Saarede fulde paa begge Sider ud af Broen ned i Elven. Til Ulykke for dem havde foromtalte Fyrører, som giorde det første Angreb, anstukket nogle Huuse, hvorigiennem de Svenske skulde passere, naar de vilde tilbage, saa at de vare beængstede paa alle Sider, her af de Norske og der af Ilden, saa at de vidste ikke hvor de vilde hen, og i denne Forvirrelse stødte hinanden selv ned af Broen. Medens denne Treffning paa Broen varede, holdte andre Svenske ideligen ved at beskyde Byen fra Sau-øen, hvor de havde plantet nogle Stykker, og det indtil den mørke Natt, da komme de overblevne Svenske tilbage til Nordsiden igien, hvor de forbrændte Huse vare.

General Lieutenant Stage, efter at han havde faaet saadant Stød, truede han at giøre et nytt Forsøg Dagen derefter; men han betænkte sig, og gik med Krigs-Hæren til Sverrig igien, sættende saadant op til efterfølgende Aar, da den 3die og vigtigste Beleiring gik for sig. Hvad, som denne Gang næst GUds Forsyn og Indbyggernes Tapperhed conserverede Friderikshald, var, at der paa samme Tid indfaldt Tøeveyr, saa at Elven, som gik op under Broen, optøede, hvilken 8 Dage tilforn havde været saa stærk tilfrøsen, at 1000 Mænd uden Frygt havde kunnet ride derover til Byen. (a)Man maatte dismeere forundre sig over denne de Svenskes dobbelte Uheld, efterdi saadant skeede paa en Tid, da de allerstørste og stærkeste Fæstninger ingen Modstand kunde giøre mod de Svenske Vaaben. Denne nye Seier gav Anledning til nye Fortificationer igien; thi Stedet blev derpaa med Palisader besatt, og med adskillige Redouter forsyned, hvorudover i det sidste Anfald, som skeede dette Aar den 13 Januarii, de Svenske grebe sig mest an. Om denne Beleiring skall videre tales, naar jeg har fuldført min Beretning om Frideriks-|415halds Opkomst og videre Tiltagelse. Friderikshalds videre Tiltagelse.Staden blev saavel under Friderico 3, som Christiano 5 forbedred, indtil den kom i den Stand, som den nu befinder sig udi. Anno 1661 den 14 Augusti blev den første Steen til den nærværende Fæstning Frideriks-Steen anlagt af Statholderen Niels Trolle. Borger-Skandsen neden for Fæstningen blev siden anlagt 1676 af Statholder Gyldenløve, men de 4re smaa Fortresser nemlig Overbierget, Stortaarned, Gyldenløve og Donjonen bleve ikke opførte førend 1682 af General Feldt-Marskalk Wedel. Hvad Staden angaaer, da fik den Stads Privilegier den 10 April 1665. Og blev den siden af Christiano 5 Aar 1686 tillagt den Herre-Gaard Ous til Opreisning for den Svenske Handel, som Borgerne blev betagen. Dette er alt hvad jeg har kundet udforske om denne vigtige Fæstnings og Stads Historie, (a)hvis Besætning og Borgerskab saa meget har distingueret sig udi Svenske Krige, sær udi den sidste, da den stridbare Konge Carl 12 maatte sætte sit Liv til derfor.

Nu maa jeg skride til den Beleiring, som gik for sig dette Aar, og som var den vigtigste af de 3, som udi Friderici 3 Tid blev foretagen.

Anno 1660 i Begyndelsen af Januario samlede de Svenske sig igien i Bahuus-Lehn 9000 Mænd sterke under 3 Generalers Anførsel nemlig Rigs-Feldt-Herren Lorentz Kagge, General Feldt-Tøimester Gustav Horn, og General Lieutenant Harald Stage, og med et tilstrækkeligt Artillerie lode sig see for Friderikshald den 13 *Ejusdem. Indbyggerne bildte sig da ind, at de Svenske ikke havde denne Gang i Sinde at tentere noget mod Friderikshald, Tredie Beleiring 1660.men at begive sig længer ind udi Landet. Men de finge strax andet at viide, da en Trompetter mod Aftenen kom til Staden med et Brev til General-Lieutenant Bielke, som da var ikke tilstede, men Aftenen tilforn var reist paa Landet, for at samle |416Land-Folket tilsammen: Brevets Indhold var dette, at Lorentz Kagge lod General Lieutenanten vide, at han med en stor Krigs-Hær og et anseeligt Artillerie var indfalden i Landet i Forsætt at tvinge Friderikshalds Fæstning, og dens Besætning under Sverriges Herredom, hvorfore de maatte være betænkte paa gode Tilbud at imodtage, eller og lave sig paa den Medfart, som med Sværdet erobrede Stæder underkastes. Dette Brev blev aabned af Gouverneuren Tønne Hvitfeld, som Sommeren tilforn fra Kiøbenhavn var hiemkommen; hvorpaa af ham, og da værende Commendant Oberste-Lieutenant Just von Hoven samt de fornemste Officiers, Krigs-Raad blev holdet, og 2 Majorer, som vare min Salig Fader Christian Holberg (a) og oftomtalte Peder Normand, bleve udskikkede for at give Trompetteren saadant Svar, nemlig, at de kunde ikke forsvare det for deres Konge, at give sig saa letteligen; efter som de havde et gott Mandskab, og dertilmed vare forsynede med alle fornødne Ting. De vilde derfor beskytte Fæstningen til det Yderste. Dermed vendte Trompetteren tilbage med disse Ord: Ja for Guth, de skall intet få detta Tilbud i Morra.

Den 14 Januarii, saasnart Dagen anbrød, kunde man see, at Trompeterens Trusler bleve efterlevede, i det at Fienden lod rykke Krigs-Hæren nærmere til Byen, og strax derpaa beskikkede dem, som skulde løbe Storm, hvilke skiltes fra de andre. De samme, efter at de havde givet Løsen af deres Stykker, begyndte strax Klokken 9 om Formiddagen at angribe den liden Skandse, som kaldtes Borger-Skandsen eller Braadelands Skandsen, og var af gandske løse Steene opkasted, hvormed de |417den gandske Formiddag indtil Klokken 2 om Eftermiddagen holdte ud, da Besætningen havde den Ulykke formedelst en Soldats Uagtsomhed, som skulde hente Krud, at Lunten faldt ham uforvarende af Haanden ned i et Fad Krud, hvoraf nogle Folk bleve beskadigede, af hvilken Leilighed de Svenske betiennede sig og i en Hast stormede til, og indtoge Skandsen. Ved denne Skandses Erobring stode de Norske exponerede for Fiendens Skudd, hvorudover de besluttede, det maatte koste hvad det koste vilde, at tage den tilbage igien. De giorde derfor 3 sterke Angreb, og endeligen med Kaarden i Haanden bestormede Skandsen igien. Udi denne Storm bleve slagne af de Svenske 76 og 13 bleve fangne.

Det var da en stor Lykke for de Norske, at de erobrede Skandsen saa hastig; thi imidlertid Stormen varede, ankomme 4000 Svenske, som skulde have afløset de andre, og vare de samme ej et Bøsse-Skud fra Skandsen, da den blev indtagen, herudover maatte de lave sig til en nye Attaqve, hvilken varede den heele Dag fra om Morgenen tilig til om Eftermiddagen, da maatte de retirere sig med Forliis af 500 Mænd døde og qvæste. Denne Forliis foraarsagede, at de ginge meere varligen frem, og de efterfølgende Dage lode sig alleene nøje med at giøre blind Allarm for at udmatte Besætningen. Den 20 og 21 Januarii nærmede de sig meere til Staden igien, og sloge deres Hoved-Leier ved Ous, samt begyndte at kaste Brystværk op for sig, og derpaa at plante Stykker i Ous Skoven; og holdte de efter den Tid Friderikshalds-Bye paa alle Kanter omringed, saa at ingen kunde hverken ind eller  udkomme .

Den 22 Januarii, som var en Søndag, da Prædiken holdtes, begyndte Fienden at beskyde Byen, og holdt det den gandske Dag til Eftermiddagen Klokken 3, da flyttede han sine Stykker paa 3 Steder, og canonerede ideligen derfra til anden Dags Eftermiddag, lod derpaa atter igien ved en Trompeter Staden opfodre, men bekom ikke andet Svar end tilforn.

Herudover bleve de Svenske saa forbittrede, at de brugte alle optænkelige Midler til at ruinere Staden, nu skiøde de med |418gloende Kugler, nu kastede de Granater, nu store Steene af deres Fyrmørser, og imidlertid anmoedede den Svenske General KaggeKagge]Kagge] B, Gagge A Kagge] B, Gagge A Besættningen ofte om Stadens Opgivelse, men Commendanten Tønne Hvitfeld gav ham iblant haarde Giensvar, og ved adskillige Udfald giorde de Svenske stor Skade, og ruinerede deres Værke.

Da Beleiringen nu var paa det heedeste, fik de Svenske Kundskab om, at den Nordske Krigs-Hær havde udsendt nogle Tropper at undsætte Halden, hvorudover General Kagge udcommanderede 20 Ryttere af hvert Compagnie, og halv Parten af Fod-Folket at overrumple samme Norske Tropper, men de Svenske maatte efter en haard Trefning med uforretted Sag vende tilbage igien, efter at de havde mistet en stor Hob saavel af Fod-Folket, som af Ryttere tillige med en Oberst.

Den 13 Februarii begyndte de Svenske om Natten at giøre en blind Allarm, og om Morgenen at skyde heftig af deres Batterier, og skiøde Breche paa Braadelands Skantze, og noget af Ranlands Skantze, hvorpaa de den 20de stormede 3 Gange, men maatte gaae tilbage igien, efter at de havde forliiset mange fornemme Officiers, blant hvilke Oberste Slette, samt Major Svend Israels, og over 200 Gemeene. Derefter continuerede de iideligen med deres Skyden, indtil den 21 Februarii, og imidlertid skikkede en Trompeter med et Brev ind udi Fæstningen, og lode de Beleirede vide, at den Undsætning, som de ventede, var allereede slagen, hvorfor det beste Middel var udi Tide at overgive sig; Men af disse falske Beretninger lod Commendanten sig ikke forskrække, men svarede, han vilde holde Staden til det Yderste, hvorudover de Svenske truede at giøre en General-Storm, men det var ikke deres Alvor; Thi de kunde noksom af de forige Actioner giøre deres Facit paa, hvorledes saadan Storm vilde løbe af, og derfore, Maae ophæve den igien.efter at de den 21 Febr. til Afskeed havde torned med Fyr-Kugler og Granater den heele Nat over saa skrækkeligen, at den heele Bye siuntes at staae i Brand, ophævede de den 23 Beleiringen, og gik derfra skiendende og brendende, hvor de fore frem. Og blant andet satte Ild paa et Saugbrug, hvor |4196000 Dæler, af hvilke den største Deel tilhørede Peder Normand, opbrændte. Samme Major indlagde af alle størst Ære, og var ligesom Siælen udi Friderikshald; thi han lod ikke alleene see en ugemeen Tapperhed, men assisterede ogsaa de Beleirede med Stykker, Proviant og Penge, saasom han var en heel bemidled Mand. Saa at Staden havde ham ligesaa stor Obligation, som den i vor Tid har haft de Colbiørn Sønner, da den af Carl 12 var beleired. Mange holde for, at Kongen af Sverrig var med udi dette Tog, og fik sit Bane-Saar for Friderikshald, og har det samme været en fast Troe udi Norge indtil denne Dag. Man seer ogsaa af den oftciterede Journal, som er skreven 1662, at Rygtet derom saaledes gik paa de Tider: (a)Autors Ord ere disse: Den 13 Februarii kom her Kundskab fra Gottenborg, at den Svenske Konge havde bloqveret en SkandseSkandse]Skandse] B, Skandske A Skandse] B, Skandske A i Norge, som kaldes Halds-Skandse, og at han for samme Skandse er bleven dødeligen saaret, og bragt til Gottenborg. Man holder for, at de Svenske Skribentere, for at betage Norge den Ære, forvende Historien. Pufendorf fortæller den paa saadan Maade: