Det navnkundige diploma af den 24. juni 1661 hvorpå Københavns herlighed grunder sig Vi Friderich den Tredie, med GUds Naade, Danmarkis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmer|529sken, Greve udi Oldenborg oc Delmenhorst. Giøre hermed vitterligt For Os, Voris Arfvinger oc Efterkommere, Konninger til Dannemark oc Norge, at eftersom, nest GUds den Allermectigstis naadigste Bistand, Voris Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhafn, udi sidste besverlige Krigs-Tid, oc serdeelis udi den haarde Beleyring, sig imod Os oc Voris Kongelige Huus, saa tro oc lydig, oc imod Voris Fiender saa modig og tapper betient, som det den nu lefvendis Verden nocksom er bekiendt oc vitterligt; da hafver Vi, paa det ocsaa saadan deris underdanigste oc skyldigste Troskab oc tapper Modighed, til deris evige Berømmelse, Posteriteten, saa lenge Verden staar, kunde notificeris, oc samme Vor Kongelige Residentz Stad Kiøbenhafn, fremdeelis derudi mod Os oc Voris Kongelige Huus at continuere, disbedre kunde foraarsagis, saavelsom ocsaa andre Voris kiere oc tro Undersaattere, udi slig oc andre Tilfald, it got Exempel til at efterfølge, for øyen stillis, samme Voris Kongelige Residentz Stad Kiøbenhafn, sampt alle des Indvaanere, Geistlige oc Verdslige, de nu lefvendis, saavel som deris Efterkommere med efterfølgende Privilegier, allernaadigst anseet oc begafvet.

København en fri rigsstad(1) At Kiøbenhafn skal være oc blifve en Kongelig Residentz oc fri Rigs-Stad, oc annammes tillige for en fri Rigens Stand, oc naar Vi got befinder, Stenderne at sammenkalde, de da at deliberere oc deris Stemme med de andre gifve, om hvis Os til Beste komme kand.

(2) Præsident, Borgemester oc Raad, med Borgerskabet maa udlegge 32 af de beste oc fornemste Borgere her udi Staden, hvilke tillige med Præsidenten, Borgemestere oc Raad Stadens oc Meenighedens Be|530ste, saavel som dets Indtegt oc Udgift, efter Tidens Beskaffenhed kand overveye, oc derom handle oc slutte: De 32 mændAf bemelte 32 Borgere maa udvelges to, som tillige med Præsidenten oc en af Borgemestere, maa altid hafve fri Tilgang til Os Stadens oc det gemeene Anliggende at andrage.

(3) At Kiøbenhafns Stad oc Christianshafn skal altid herefter være en af de tvende Stabel-Stæder udi Sielland, oc hafve den Frihed, at ingen Kiøbmands-Vare, udenlands frakommende, nogensteds udi Provincien maa indføris, Stabelend alleniste til bemelte tvende Stabel-Steder, hvoraf den anden herefter skal nafngifvis, udi hvilke alle Vahre først skal opleggis, og fremmedis Vahre udi det ringeste otte Dage hafve ligget, førend de nogen andensteds derfra maa hen transfereris, icke heller maa nogen Vahre, hvo de oc tilhøre, til fremmede Steder af Sielland udføris, uden det skeer ved bemeldte Stabel-Stæder, Kalck, Steen, oc Bygnings-Timmer udi Indførelsen undtagen, oc udi Udførelsen Øxen oc Heste, dog uden al videre Undersleff under tilbørlige Straf, oc skal de smaa Kiøbsteder herudi Provincien deris Frihed hermed icke videre være betagen, end at de icke maa hafve nogen Ind- eller Udskibning til eller fra fremmede Steder, men at de deris Vahre skal føre til Stabel-Stederne udi Siælland, oc igien derfra hente deris Nødtørft, hvor til de oc maa bruge smaa Fahretøy, hvorimod de tvende Stabels-Steders Indbyggere skal være tiltenckt, at hafve god Forraad af alle de Vahre, som Provincien kand behøve for billige Priis.

(4) At bemelte Kiøbenhafns Indbyggere, Geistli|531ge oc Verdslige Stands-Personer, Adelige frihedermaa kiøbe oc sig tilforhandle adelig Jordegods, oc hvis dennem udi saa Maade enten ved Kiøb, Arf eller Pant kand tilfalde, saa oc hvis de allerede udi Betaling eller Pant bekommet hafver, være sig enten Voris eller Adelens, det de, oc deris Børn oc Efterkommere, i alle Maade at nyde med lige Frihed som Adelen hafver paa deris, efter deris  Adkomst -Brevis Formelding, i alle Maader.

(5) De skal icke med videre Told oc Accise, eller anden Tynge oc Besvering beleggis, end Adelen giør oc gifver.

(6) At Kiøbenhafns Indbyggere herefter altid skal være fri for ald Skat, Hof oc anden Indqvartering, saa oc for Aars eller Lands-Knectis Penges Udgift, oc derimod af den all gemeene Rigens Ærario tagis, hvormed den nødvendige Gvarnison kand underholdis, oc ellers til Rigens Fornødenhed behøvis, dog udi Krigs-Tid enhver Stand bære Byrden lige med den anden, efterdi det er til enhvers Frelse oc Conservation.

(7) At alle de udaf den privat Stand, Geistlige og Verdslige nu, oc deris Børn oc Efterkommere efter dennem, Borgere oc Indvaanere her i Staden, skal nyde med Adelen lige Tilgang til *Officia og Honores, naar de dem med deris Capacitet oc Qvaliteter, dertil kand giøre capables og meriterede.

(8) At af alle Vahre, som her udi Staden ind oc udføris, enten det selgis til Kronen eller icke, (med mindre Wi det self lader forskrifve, oc saadant med Voris Haand beviisis) skal givis den nu sedvanlige Hafns-Accise, paa Stadens Accise-Boed, saa oc den sedvanlige Hafne-Penge til Staden af alle Skibe og Skuder inden |532Refshals-Tønde, dog hvis Vahre, som udi indgaaende hafver gifvet Accise, de skal være fri udi udgaaende, oc skal Voris Tolder paa Told-Boden, ey nogen for udgaaende klar giøre, førend bevises, at de hafver som forskrevit staar, giort Rigtighed til Staden.

(9) Oc paa det bemelte Vor Kongelige Residentz oc fri Rigs-Stad Kiøbenhafn sampt des Indbyggere, Voris Kongelige Propension oc Naade disbedre kand hafve at bemærke oc udi Gierningen at see, hvorledes Vi icke ringere deris end andre Voris kiere oc tro Undersaatters Flor oc Tiltagelse, Os ladet være angelegen, Roskilde len foræres til stadenda hafver Wi dennem Voris Lehn Rodskyld, saa vit det icke allereede til andre er afhendt eller pantsat, til en evindelig Eyendom gifvet oc foræret, hvorofver Wi dennem en rictig Jordebog oc Voris Skøde-Bref med forderligste vil lade lefvere, dog Voris oc Voris Arfvinger oc Efterkommere, Konninger udi Danmark oc Norge Souverainetetet udi alle Maader u-præjudicerlig, saa oc Bispe-Gaarden udi Rodskylds Bye, Jacten oc Bogins-Vange undtagen, som Wi oc Voris Arfvinger Os vil have forbeholden, oc skal dem være tillat, hvis Gods til andre, af bemelte Rodskylds Lehn er pantsat, igien efter Pante-Brefvis Liudelse at indløse, oc lige med den øfrige at nyde oc beholde, dog skal Bønderne plictig være Voris oc Voris Elskelige Gemahls oc Børns Fahde-Bord, naar Vi igiennem Lander reyser, at age som sedvanligt værit hafver.

(10) Indkomsten af bemelte Rodskyld Lehn, skall halvparten til Stadens Raadstue oc Magistratens reputeerlig Underholdning, oc den anden halve Part til Stadens Politiers, oc Meenighedens Forbedring an|533vendis, ofver hvilket Magistraten skal hafve Dispositionen, at Lehnet saaledes administreris, saa oc Indkomsten udi saa Maader anvendis, oc Voris saavel som den gemeene Lands-Vey, ved lige oc udi god Skick skal holdis, som forsvarligt er.

Stadens våben(11) Vi hafve ocsaa den Kongelige Residentz oc fri Rigs-Stad, med saadan Vaaben naadigst anseet oc begafvet, som sig ved slige Privilegier best kand skicke, oc her hos er at see, hvilket Vaaben de udi alle deris Forretning skal oc maa bruge, hvor oc naar de det fornøden eracter..

(12) Hafver Wi ocsaa, hvis andre Privilegier, som dem af Voris Her Forfædre, Konninger udi Danmark oc Os tilforne kand være gifven, som ey Voris Arfve-Rettighed, Jura Majestatis, oc Souverainetet er til Præjuditz hermed naadigst confirmerit, ey paa tviflendis, end at de deris Børn oc Efterkommere, alle disse Kongelige Benaadninger saaledes considererer, at de derved foraarsagis, udi bestandig, underdanigst oc skyldigste Lydighed oc Troskab, mod Os oc Voris Arfvinger at continuere, oc sig som erlige Arfve-Undersaatter egner oc vel anstaar, at comportere. Hvorimod Vi dennem alle oc enhver med Kongelige Huld oc Naade tilgedan forblifver. Gifvet paa Voris Kongelig Residentz Kiøbenhafn, den 24 Junii Anno 1661.