Hvorledes handelen blev fordum dreven udi østersøen.Om Hanse-stædernes oprindelse ere adskillige stridige meenin|547ger, nogle henføre deres første begyndelse til det aar 1270, nogle til en anden tid. Saa vit man kand slutte af gamle skrifter og documenter, have nogle Vendiske Stænder, besynderlig Lybek og Hamborg for det 12te seculum sluttet et forbund imellem hin anden for handelens sikkerheds skyld. Hansestædernes oprindelse.Ved hvilken leylighed, da fleere andre stæder sloge sig til dem, opkom med tiden det store bekiendte Societet kaldet *Confœderatio Hanseatica, eller Hanseatiske Bundt; Samme Societet var i begyndelsen ikkun lidet og af ringe anseelse, men tid efter anden, da adskillige stæder sloge sig dertil, blev det saa mægtigt, at alle omliggende Potentater søgte dets venskab, ja det som mere er, disse foreenede stæder vare udi saadan anseelse hos de Nordiske Konger, at de brugte dem til Arbitros eller Opmænd udi mange store tvistigheder, som reyste sig imellem dem, derom taler Petrus Bertius saaledes: *Hoc constat earum ope gravia bella olim fuisse composita, discordias vicinorum Regum Principumqve sopitas, pacem restitutam, qvod magnum crederetur momentum ipsarum potentia allatura, si sese alterutri parti adjunxissent: Meritò ut societas Teutonica seqvestra pacis, publicæqve per Germaniam tranqvillitatis procuratrix multis jam seculis habita sit.

Hvad bemeldte Hanse-Stæders tal er angaaende, da holder den bekiendte skribent Chytræus fore, at der haver været meere end 80. hvor vel andre indskrænke samme tal; Det er vist nok, at udi det aar 1494. paa det store Lybske Mode endnu vare til overs 72. og udi det aar 1554 tre og tredsinstyve.

Hansestæderne vare deelte udi 4 Classer.Samtlige Stæder vare deelte udi 4 Classer, hvor af enhver havde sin Hovetstad, som gemeenligen blev kaldet: Die Qvartier-stadt. Hovet-staden for den første Classe, saavel som for det heele Hanseatiske forbund, var Lybek, en rig og mægtig stad, hvor udi var Archivet, og det almindelige skat-kammer; Samme stad befattede under sig de Vendiske og Pomerske stæder. Udi den anden Classe var Hovet-staden Cølln, hvorunder befattedes de Cleviske, Markiske, Westphaliske, Geldriske, og Overyselske stæ|548der. For den tredie ClasseClasse]Classe] B, Stad A1 A2; Stad SS Classe] B, Stad A1 A2; Stad SS var Brunsvig Hovet-stad, og havde under sig de Sachsiske Stæder. Samme stad blev udelukt af alliancen udi det aar 1337. formedelst en forseelse, men, da den 4. aar der efter udi et offentligt mode til Lybek giorde poenitentze, og dens deputerede med blott hovet og bare fødder bare voxlius fra St. Mariæ kirke til raadhuuset, og der paa knæe bade om forladelse, blev den efter alle stædernes samtykke tagen til naade igien. Udi den 4de Classe var hovet staden Dantzig, befattende under sig de Prydske og Liflændske stæder.

Hansestædernes Comptoirs.Disse Hanse-stæder forsynede dem siden med alt det, som kunde contribuere til deres velstand, og vedligeholdelse; Til den ende insinuerede de dem hos adskillige Potentater, saa at de af dennem erholdte store privilegier og friheder og bevilning at oprette hid og did udi deres lande adskillige Contors for handelens skyld, 1. till London.et saadant Contor blev oprettet til London i Engeland, som af Kong Henrik den 3die blev begavet med mange herlige privilegier. Der til gaves saadan leylighed, da Kong Henrik den 3die var indvikled udi en haard krig, undsatte Hanse-stæderne ham med adskillige skibe, dog paa de conditioner, at, i fald nogle af samme skibe enten skulde tages af fienden eller forkomme, skulde Kongen betale dem med reede penge, da nu, efter at krigen lykkeligen var endet, en stor deel af deres flode paa hiemreysen blev ruineret, og samme Kong Henrik ikke var udi stand at kunne erstatte dem deres skade, foreenede han sig saaledes med Hansestæderne, at han ved et synderligt brev gav dem frihed at indføre og udføre alle slags vahre af Engeland, naar de betalte den 100de deel der af i steden for told. Saadant privilegium blev af hans efterkommere ikke alleneste confirmeret, men endog forbedret indtil 60. Hanseatiske skibe bleve plyndrede af de Engelske hvilket de Engelske brugte til repressalier for deres skibe, som vare tagne i sundet, der udover opreyste sig en 3 aars krig mellem Engeland og stæderne, hvilken dog ved Hertug Carls af Burgundien underhandling blev bilagt til Mastrict udi det aar 1474. Fra den tid nøde stæderne deres friheder u-beskaarne under Richard den 3die, Henrik den 7de og 8de. Men da under Edvard den 6te nogle kiøbmænd fra Dantzig havde indført i Engeland en hob Polske vahrer, |549som de havde udgivet for deres egne, og derved betaget Kongen sin told-rettighed paa samme vahrer, toge de Engelske kiøbmænd derudaf leylighed at beskiære stæderne deres frihed, og erholde en Parlaments slutning, hvorved de store Privilegier, som vare givne Hanse-Stæderne, bleve ophævede. Siden blev derom mellem begge parterne meget forhandlet. Efter Edvardi død bekomme vel Stæderne deres forrige ret igien under hans Søster Maria, men da den berømmelige Dronning Elisabeth kom at sidde paa thronen, og samme Dronning fornam, hvor skadelig saadan frihed var for hendes egne undersaatter, ophævede hun den gandske, som kand sees af hendes krønike beskreven af Camdeno, hvilken Autor ikke alleeneste undskylder, men endogsaa berømmer Dronningens foretagende derudi, derimod udgik et skrift til Lybek udi det aar 1609. med denne titul: *Der vereinigten Teutschen Hansee-Städte verantwortung sambt angehängte protestation wieder etliche spargirte schriften, darin der uhr-alte Hansische bund für eine verbothene Liga übel angezogen und ausgeruffen worden.

2. til Brygge.Det andet Contor var til Brygge udi Flanderen, hvilket fra det aar 1262. indtil det aar 1488. florerede meget; Men da udi det oprør, som skeede mod Maximilianum, Keyser Friderik 3 indsperrede havnen, blev samme Contor efter de Lybekers begiæring forflyttet til Antverpen, paa samme sted blev med stor bekostning opreyst den store bygning kaldet der Østerlinger Haus for stædernes handels skyld, men, da Amsterdam begyndte at tage saa meget til, faldt ogsaa stædernes handel udi Antverpen.

3. til Neugardt.Det 3die store Contor var til Neugardt udi Moscovien, og florerede udi 3. secula, men det blev siden under Johannis Basilidis haarde regiering forflyttet først til Revel udi Lifland, og siden til Narven, men Stædernes handel blev sammesteds meget svækked udi de Svenske krige, og endelig hart ad blev til intet.

4. til Bergen udi Norge.Det 4de Contor var til Bergen udi Norge; hvilket udi vigtighed gav ingen af de andre efter, men Stædernes handel lidde ogsaa samme steds stor skade udi de Nordiske krige, De Danske begynde at legge sig paa handel udi Christ. 3. tid.besynderlig begyndte den merkelig at aftage udi Kong Christian den 3dies tid, da de Danske selv begyndte at beflitte sig paa handelen, og bleve tid efter anden |550de Lybske, saavelsom de Hamborgske privilegier, som sigtede til de Danske undersaatteres skade og nakdeel udi handelen, ophævede. De Lybekkere protesterede sterkt imod saadant 1554. og aaret derefter, da der blev holden en aldmindelig Herredag til Kiøbenhavn, skikkede de deres Gesantere did hen, hvilke vitløftigen beraabte sig paa de friheder og privilegier dem og de andre Hanse-stæder vare givne af fremfarne Konger. Adskillige tvistigheder reise sig derover mellem Riget og Hansestæderne.Men Kong Christian, saavelsom Rigets Raad da samled svarede, at de ingen vis kundskab havde om saadanne privilegier, besynderlig dem, som for nogle 100. aar kunde være udgivne, ey heller hvor langt saadant skulde strække sig, blev derfor slutted at Hanse-stæderne skulde producere til Lybek samme privilegier in originali, og fremlegge vidisser deraf til Kongens gesantere, som til den tid skulde være tilstede for at besee bemeldte privilegier, og annamme vidisser deraf, og, enddog saadant skeede, blev dog intet videre derved giordt udi Christiani 3. tid, Odenseske Recess.men af Kong Friderik den 2den blev Anno 1560. paa Herredagen til Odensee en reces opretted, hvorudi formeldes, hvorledes forholdes skulde med de Wendiske og Hanse-Stædernes privilegier i handelen udi Dannemark og Norge, og kaldes samme recess den Odenseeiske recess, som er anførdt af Hvitfeld udi Friderici 2. historie. Hvorvel udi den trykte krønike publicered af Resenio samme Recess ikke findes, allene der tales om et almindeligt mode med stæderne, og en almindelig Recess giort, hvorved søestædernes privilegier bleve stadfæstede, saa at hvis Recessen er indført udi Hvitfelds manuscript, burde den i den trykkte krønike ikke udlades.

Hvad det Hamborske jus restringendi var.De Hamborgere havde anmasset sig en rett paa elven, som de kaldte *jus restringendi. Samme ret bestod derudi, at de skulde have magt at forhindre stæderne paa elven, som ligge neden for Hamborg, fri seylatz, og tvinge dem at føre alt det korn, som de vilde selge, først til Hamborg, beraabende sig paa Keyserlige privilegier, ved hvilke de meenede saadant monopolium dem var forundet, og derfor øvede den samme udi største rigueur, tvunge Kongelige undersaattere udi Holsten, Crempe, og Vilstermarsk; og forhindrede dem at føre deres vahre udaf elven til andre stæder uden til Hamborg, hvor de bleve soldte for den priis, som Hamborgerne fandt for got at sætte paa deres vahre: et synderligt monopolium og synderli|551ge privilegier, som de og andre Hanse-stæder havde anmasset sig, og som de Danske Konger formedelst Rigernes forvirrede tilstand ikke havde haft leylighed at ophæve. Christianus 2. som med aldt det onde, som skrives om ham, havde ogsaa mange gode qvaliteter, tog sig vel for at til intet giøre saadane Riget høystskadelige privilegier udi handelen, som kand sees af hans forordning datered Kiøbenhavn 1521. hvilken Hvitfeld uden grund derudi ogsaa laster, men dette havde ingen fremgang formedelst den opstand udi Riget, som skeede mod høystbemeldte Konge, da Hanse-stæderne toge deres tempo i agt og søgte at bemægtige sig slige friheder igien, som kand sees af deres feyde-brev mod Kong Christian 2. datered aar 1523. Christ. 3. søger at afskaffe det samme.Men Christianus 3. oprippede sagen igien mod stæderne, som før er sagt, og lod i sær formane Hamborgerne, at de ikke allene udi saa maade maatte aflade hans undersaattere meer at besværge, og deres rette handel og fart at forhindre, men strax give tilbage de skibe, de havde anholdet, eller og deres privilegier, hvormed de deres ret kunde forsvare, lade see og demonstrere; hvis ikke, vilde Hans Majt. søge raad og middel saadant deres foretagende at hæmme. De Hamborgere meente, at de havde saadant jus restringendi udi brug langsommelig tid, og ved hævd og præscription confirmered, hvorfore de holdte fore, at ingen med rett kunde skille dem derved; Men Kongen eragtede, at det var ingen rett, som man med vold havde anmasset sig udi Rigernes forvirrede tilstand, og derfor, at de skulde fremvise deres privilegier, og imidlertid lade farten være frie og u-hindret. Stridigheder derom.Hans Majestet vidste vel, at det var dem vanskeligt at producere de privilegier, som de beraabede sig paa, og derfor drev saa meget paa, at de maatte komme for lyset, dog, saasom han var en særdeeles fredsommelig Herre, blev sagen staaende til Kong Friderik den 2den kom paa thronen, da udi samme Konges tid reysede sig adskillige gange tvistigheder om oft bemeldte jure restringendi, hvilket Hamborgerne ikke allene ey vilde frastaae, men holdte et krigs-skib idelig paa elven, for at tvinge korn-skibene at seyle til Hamborg. Udi det aar 1561. fordristede de sig til at optage paa det Ditmarske Farvand et Frisisk skib, som laae for anker, ladded med korn, lode samme skib føre til Hamborg, og nødde folkene til at selge deres vahre sammesteds. Fortsættes under Frid.2.Kong Friderik den 2den lod dem først |552venligen paaminde, at de skulde lade skibet igien fare, erstatte kiøbmanden den skade, han derved havde lidet, og lade de Kongelige lande, undersaatter og farvande u-besværgede herefter; men Hamborgerne beraabede sig paa hævd og Keyserlige privilegier, forskydende sig til u-villige dommere, som kunde kiende paa deres rett: Hvorudover Hans Majt. lod anholde alle Hamborgske skibe udi sine lande. Dette jog saadan skræk udi dem, at de søgte deres tilflugt til Churførsterne af Saxen og Brandenborg, Kiøbenh. Recess.ved hvis underhandling sagen blev saaledes bilagt udi Kiøbenhavn den 4. May 1562 at Hamborgerne maatte optinge med Kongen for 10000. Rdlr. og derhos forpligte sig ikke at give offtere aarsag til saadan uleylighed. Der blev ogsaa aftalt, at deres prætensioner skulde examineres af uvillige Dommere; Men, saasom aaret derefter den Svenske feide indfalt, blev sagen i lang tid saa staaende; Imidlertid bleve de udi fulde 6. aar udelukte fra all handel og næring udi Dannemark, Norge og Island, hvorudover de omsider begyndte at ydmyge sig for alvor, og anholdte sterkt om Kongelig naade, hvilken de erholdte paa det Flensborgske mode med de vilkor, at de til straf for deres ulydighed skulde give Hans Majt. 100000. Rdlr. paa 5. aar at betale. Hvad hovedsagen angik, da blev beslutted, at derom et mode skulde holdes til Kiel udi Holsten, og hvis tvistigheden der ikke kunde afgiøres, da skulde sagen indstævnes for den Keyserl. Kammer-Ret. Imidlertid skulde indførselen og udførselen være fri paa elven, og alting forholdes efter foromtalte Kiøbenhavnske Recess af 1562. Endelig blev ved Opmænds dom saaledes kiendt i sagen, at det skulde staae begge parter frit for at indføre og udføre alt slags korn (byg og malt undtaged) item at intet kiøb maatte sættes i Hamborg for Kongl. og førstelige undersaattere, men enhver lade sig betale, som han kunde forliges om. Men Hamborgerne besværgede sig over den kiendelse, saa at trætten om jure restringendi varede saa længe, som Kong Friderik 2. regierede. Grundvold lagt til Hollændernes handel paa disse Riger.Det er ellers at merke, at saasom denne Konge forstod sig særdeles vel med Spanien, saa blev udi hans tid grundvolden lagt til Hollændernes handel udi disse Riger og paa Østersøen. Udi saadan tilstand forbleve sagerne udi Friderici 2. tid. Christ. 4. arbeider i sær at forfremme Rigets handel og indskrænke Hansestæderne.Men den store og muntre Konge Christianus 4. tog sig alvorligen |553for at hæve denne misbrug, og til den ende lod lægge krigs-skibe paa Elven, for at beskytte handelen mod dette jus restringendi, som han formeenede var u-taaleligt. Hamborgerne forlode sig saa vel paa Keyseren, som paa de andre Hansestæder, og stillede sig an, som de med magt vilde handhæve deres formeente rett, men tvistigheden blev denne gang opsat til videre ved det bekiendte Steinbergiske fordrag 1621. Tvistighederne om jure restring. fornyes.Nogle aar derefter udvirkede Hamborgerne ved et Keyserlig diploma herskab over Elven igien, og begyndte at foruroelige farten, som tilforn. Hvor udover Hans Majest. Anno 1630. lod ikke alleene lægge nogle krigsskibe paa Elven, for at beskytte farten, men endogsaa anlagde et nyt told-sted til Glükstad, hvor der blev fordred en fri told af de forbiseiglende Hamborgske skibe til repressalier for den vold, de havde øvet. Aabenbare krig.Her paa kom det til aabenbare krig, hvilken fik saadant udfald, at Hamborgerne maatte forsone Kongen med et bevægeligt afbeds-skrift, som jeg har indført udi Christiani 4. historie, og derforuden forbinde sig til at aflægge 280000. Rigsdaler. Hansest. handel tager af.Siden den tid er Hanse-stædernes handel tagen af, og disse Rigers meer og meere til, Handel. tilstand under Chr. 5.dog kand man ikke sige, at disse indbyggere synderligen have handlet med deres egne skibe, førend udi Høylovlig Ihukommelse Christiani 5. tid, men de meste vahrer bleve hentede af Hollandske og andre skibe, som fyldede deres fartøy med solide og fornødne sager, sær dem, som Norge producerer, og saalte os igien de samme fabrikerede, og omstøbte i en anden form, ligesom de Engelske sælge nu omstunder canarie viin til Canarien, efter at deres viin-forladere have sat en nye smag der paa. Ny periodus udi den Danske handel. Man kand derfor sætte en nye periodum udi disse Rigers handel fra det aar 1671. da der bleve beskikkede defensions-skibe. Vel kand ikke nægtes, at disse indbyggere jo tilforn ogsaa seylede med deres egne fartøye, De danske begynde at handle med egne skibemen det var dog rart, og saadant kom først ret i brug ved denne leylighed. Hvad disse defensionsskibe vare, naar og hvorledes de bleve indrettede, kand sees af deres privilegier publicerede den 24 May 1671. Defensionsskibe, og deres privilegier.Begge Rigers undersaattere saa vel som fremmede, der ved sær oprettede tractater lige med Danske og Norske kunde være privilegerede, skulde være tilladt at participere, og rede udi de privilegerede Defensions skibe, der efter den model, som udi Kiøbenhavn forfattedes, skulde bygges, |554og de som vilde bygge skibe paa 34. og 36. stykker, skulde nyde den fordeel udi tolden, at de ey videre skulde give af hver læst Spansk eller Portugisisk salt end 5 Rdlr. og, om de vilde rede ud skibe paa 24 stykker, skulde de ikke give meer end 8 og en halv Rigsdaler for læsten, naar de ellers samme vahre i Spanien og Portugal selv til ladning indtoge art. 1. Samme told-friheder skulde de nyde, som vilde udrede skibe paa 12 stykker, naar de fore paa Engeland, Holland, Frankerig, Skotland, Irland og alle stæder udi Vester- Øster- og Nord-søen; Men paa Spanien og Portugal ikke, undtagen de førdte 34. stykker, som sagt er. Til vederlag for deslige privilegier skulde bemeldte skibe holdes i bereedskab, saa tit Kongens tieneste det udfodrede. De, som fore paa endeel af de Islandske havne, hvor dybt stikkende skiberomme ey kand gaae, maatte nyde samme friheder udi tolden med skibe af 6 stykker, og derfor udi feide tid lode sig bruge til transport art. 4. Rederne paa defensions-skibene skulde nyde toldfrihed for all den ammunition, de til bemeldte skibe kunde behøve art. 6, og de som vare virkelig i tieneste paa defensions skibene, skulde være frie for all borgerlig tynge art. 7. Førend et defensions-skib nød defensions frihed, skulde saa vel skibene som stykkerne examineres af Amiralitetet og Commerce-Collegierne art. 9. Matrodser paa foreskrevne skibe skulde i det ringeste være 2. eller 3. fierde deler af Landets egne indbyggere art. 12. Samme skibe skulde udi Kongens tieneste lade sig bruge for den fragt, som andre skibe i lige tilfælde bekomme, og maatte de ikke sælges til fremmede, førend efter 10. aars forløb og brug udi disse lande art. 13. og 14.14.]14.] 14 A1 14.] 14 A1 Naar defensions-skibene vare udi Kongens tieneste, skulde det være rederne tilladt andre skibe til saltets indførsel med lige frihed at bruge, som monterede skibe, naar de samme ikkun tilhørede Kongens egne undersaattere art. 19. Dette altsammen confirmeres af Høystbemeldte Konge udi en anden forordning datered Kiøbenhavn den 28. Januarii 1696. med det tillægg, at, naar Kongen behøver saadanne defensionsskibe til sin tieneste, da skal Amiralitetet advare Rederne derom 3. maaneder tilforn, og bør da skibet til den tid være ferdigt, og med den heele rustning bemanded med 60. mænd, og proviantered for samme mandskab for saa mange maaneder, som af Amiralitetet tilkiende gaves, item saalænge |555saadant skib var i Kongens tieneste, skulde Rederne nyde 850. Rdlr. maanedlig, men 675. Rdlr. naar Kongen selv forskaffede rustningen. Disse friheder opmuntrede indbyggerne at lade bygge mange store skibe, for at kiøbe fremmede vahre fra første haand, og fortienede Engelænderne og Hollænderne ikkun liden fragt af disse Rigers kiøbmænd, saa længe den anstalt varede. Jeg erindrer, at udi min føde-bye Bergen i Norge var et anseeligt tal af saadanne defensionsskibe, hvor een af de fornemmeste Borgere var Chef for en Esqvadre, og derfor af Hans Majest. var giordt til Schoutbynacht.(*)

Disse indbyggere tog saa leylighed af den almindelige krig, hvor udi fast hele Europa udi den Høysalige Konges tid var indvikled, og den fred, hvor med disse Riger vare velsignede, at lægge sig alvorligen paa egne skibe, for at bekomme vahre fra Frankerig, og Spanien paa første haand: Kong Fr. handelens rette stifter.Men saadant kom dog ikke til fuldkommenhed, førend udi vor nu regierende Allernaadigste Konges tid; Thi denne Høypriiselige Regent, saasom han frem for alle Danske Konger har havt en særdeles omsorg for landets velfærd, saa har Hans Mayst. ogsaa udfundet middel at bringe handelen udi flor. Hans Kongl. Majst. fornam, efter at den langvarige krig med Sverrig var bragt til ønskelig ende, at handelen i den Kongl. Residentz Stad merkeligen tog af, at de Øster-søeske stæder og andre bragte udenlandske vahrer, besynderlig viin, brændeviin, salt og tobak til alle smaae stæder udi provincierne, hvor af liden og undertiden ingen told blev aflagt, saa at Kiøbenhavns Borgere der udover ikke kunde sælge med dem uden mærkelig skade. Forordning om de saa kaldte 4. species.Hvorudover Hans Majst. Anno 1726. den 1 Junii allernaadigst forordnede en stapel for disse 4re species udi Kiøbenhavn saaledes, at provincierne skuldeskulde]skulde] stulde A1 skulde] stulde A1 hendte deres salt, viin, brendeviin og tobak allene derfra. Dette skeede dog ikke uden efter lang tvistighed; Provinci-|556erne forestillede først, at det var noget nyt, og at Kiøbenhavn forlangede et monopolium, som den tilforn ikke havde havt. (2) At vahre derudover vilde sælges dyrere. (3) At det var dem lættere og mageligere, sær stæderne ved Vesterhavet at hente deslige vahre fra fremmede, endeligen at deres egne skibe bleve dem til ingen nytte. De Kiøbenhavnske handelsmænd derimod forestillede, at de penge, som andre nationer vandte paa de Franske og Spanske vahrers sall, bleve da udi landet, og at Kiøbenhavn var nærmere til at nyde saadan gevinst end fremmede, at indkomsterne af den Kongl. told der over vilde formeeres, at Kiøbenhavns undergang allene der ved kunde reddes, og at den lille u-leylighed, som deraf kunde flyde, at bemelte 4 species vilde komme lidt højere at staae, kunde ikke ballancere mod den store nytte hvorved de mangfoldige penge, som fremmede folk bragte aarlig til sig, ved at bringe os de vahrer, som de selv kiøbte udi Frankrig og Spanien, forbleve udi landet. Disse motiver syntes Hans Majt. at være meest grundige, og derfor allernaadigst forordnede, at Provincierne skulde efterdags hendte de 4re species allene fra Kiøbenhavn, dog skulde det ikke være forbudet dem, som u-middelbar vilde hente saadanne vahre fra første haand, at seyle til Spanien eller Frankrig med deres egne skibe. For handelens videre forfremmelse reducerede Hans Majt. courant mynten, hvorom er talt i et andet Capitel, Forordning om handel med egne skibe.og forordnede, at Kiøbenhavns Borgere skulde alle med egne skibe afhendte de oftomtalte 4re species fra Frankrig og Spanien fra første haand, hvorved Hans Majts. undersaatter kunde bedre øves i seylatz, og de fragt-penge, som aarligen gaves til fremmede, og beløbe sig til anseelige summer, kunde blive udi landet.

om hver slags handel *in specie her udi Rigerne. Foruden den handel, som disse Rigers indbyggere have tilfælles med andre Nordiske nationer, nemlig paa Spanien, Frankrig, Engeland, Holland og Østersøen, have de ogsaa fæsted fod, og oprettet Colonier udi Ostindien, Westindien, Guinea og Grønland, og for handelens forfremmelse paa samme stæder stiftet compagnier. Om disse compagniers oprindelse og fremvæxt vil jeg her kortelig tale og meddeele læseren det, som jeg derom har kundet udspore.

oprindelse til den Østind. handel.Hvad den Ostindiske handel er angaaende, da, saasom intet er antegnet af landets indbyggere om dens oprindelse, uden hvad som findes i Hr. Ove Gieddes søejournal, hvilken er saa maver, at manat man]at man] atman A1 at man] atman A1 |557deraf aldeles ikke kand forsætte nogen historie, saa kand jeg ikke give saadan tilstrækkelig underretning derom, som jeg ønskede. Baldei vildfarelse.Den Hollandske skribent Baldeus synes at give tilkiende, at den bekiendte Nederlænder Marchelis Boshouwer bragte de Danske folk først paa de tanker at handle paa Ostindien, men han farer udi den post, som udi adskillige andre vild. Vel kand ikke nægtes, at denne handel jo først ret begyndte at sættes i verk, da bemeldte Boshouwer kom til Dannemark, og at de første skibe tillige med ham under Hr. Ove Giedde bleve affærdigede. Men at de Danske tilforn efter andre nationers exempel havde været betænkte paa den Østindiske handel, Bevilning til et compagnis stiftelse 1616.seer jeg af en Kongelig bevilling til et compagnies stiftelse datered Antwortskouv den 17. Martii 1616. Forslaged om samme compagnies stiftelse bestoed udi 34. artikler, hvoraf disse ere de fornemmeste.

Af dette sees, at de Danske ikke allene have været betænkte paa, men endogsaa have giort en begyndelse til et Ostindiske Compagnies stiftelse førend BoshouwerBoshouwer]Boshouwer] Boshonwer A1 Boshouwer] Boshonwer A1 kom til Dannemark Anno 1617. og at bemelte Boshouwer ikke gav saa meget anledning til den Indianske handel, som at han kom beleyligt til Dannemark just paa den tid, da saadant var i giærde. Men, førend jeg gaar videre fort, maa jeg røre lidet om denne bekiendte mands historie, og anledningen til hans ankomst hid udi Riget.

Prinds. af Migomme historie.Paa de tider da Hollænderne søgte at giøre Portugal allevegne afbræk udi Indien, blev en under-Kiøbmand, ved navn Marchelis Boshouwer aar 1612. af Staterne og Printz Mauritz af Oranien skikked til Keyseren af Zeilon, at slutte en Commerce-Tractat. Boshouwer forrettede vel sit ærende, sluttede tractaten til begge parters fornøyelse, og derved kom i saadan naade hos Keyseren, at han ikke vilde slippe ham igien. Boshouwer forblev saaledes udi landet, hvor han blev ophøyet til stor ære og værdighed, blev giordt til Printz af Migomme, Geheime-Raad og General Amiral. Alle hans prægtige titler har jeg seet udi et egenhændigt brev til Kong Christian 4. datered Capo de bona Speranza den 27. Jul. 1619. og lyder samme saaledes: *Marchelis Prince van Migomme, Cœckelecorle, AnnanogoporreAnnanogoporre]Annanogoporre] B, Annanogoprre A1, Annanogopre A2 Annanogoporre] B, Annanogoprre A1, Annanogopre A2 ende Niwitegael, Heere van de ordre des Guldensons, Præsident van de hooge ende krycks Raaden, Tweeden in den Secreten Raadt, Amirael Capiteyn, Generael vant Keyserryck Seylon &c.

Hvilket var all den ære og lykke, en fattig under-kiøbmand kunde vendte sig udi nogle aar. Efter at Boshouwer havde levet nogen tid udi saadan anseelse, fik han lyst at giøre en reyse til Holland, maa skee for at lade sig see af sine landsmænd, hvilket stort dyr han var bleven. Efter indstændig begiæring fik han endelig Anno 1615. forlov at giøre saadan reyse. Men, da han var kommen til Holland igien, og der paastod at være agted og anseed som en Prinds af Migomme, fandt han sanden at være, som ordsproget liuder: At en Prophet er aldrig mindre agtet end udi sit fæderneland; |559Thi Hollænderne kunde ikke saa hastig faae denne *metamorphosin i hovedet, at en under-kiøbmand naturlig viis paa 2. eller 3. aar kunde blive Prinds, og derfor ikke vilde giøre ham den Høytiid, som han meenede sig at tilkomme. Hans ankomst til Danmark.Herudover blev han fortørned, og begav sig Anno 1617. til Dannemark, hvor han uden tvil havde hørt at indbyggerne vare udi arbeyde med at stifte et Ostindisk compagnie, og der giorde forslag for Høylovlig ihukommelse Christianus 4. om at bringe Dannemark den Zeilonske handel til veye. Slutter commerce tractat med Dannemark paa Keyserens vegne af Zeilon.Derpaa ilede man med at bringe det Compagnie, som man længe tilforn havde arbeydet paa, udi stand, og Boshouver, som allevegne lod sig give titel af Prinds af Migomme, sluttede en contract paa Keyserens vegne af Zeilon, hvilken contract blev efter Baldei sigelse undertegnet af Hans Majt. Anno 1618. den 30. Martii, hvorvel jeg har seed saadan contract udi et Hollandsk manuscript af dato den 2. Augusti, som sluttes saaledes:

Første Ostindiske reise under Hr. Ove Geddes anførsel.Efter at Contracten var sluttet, begav Prindtzen af Migomme sig samme aar med et stort skib, og en jagt paa reysen til Zeilon. Compagniet udi Kiøbenhavn skikkede derforuden nogle krigs-skibe med; nemlig Elephanten, David, Christian, Patientia og Kiøbenhavn, samt en jagt kaldet Øresund under anførsel af Hr. Ove Giedde, hvilke skibe efter 22. maaneders besværlige reyse landede til Zeilon 1620. den 16. May. Den Hollandske skribent Baldeus skriver, at Printzen af Migomme døde paa veyen, hvilket dog anderledes at være beviiser den Commerce-tractat slutted mellem Kongen af Dannemark og Keyseren, hvorudi Printzen af Migomme bliver nævned, som da værende paa den Danske flode, der laae ved Zeilon, saa at det sy|560nes, at samme Gesants død er skeed noget efter ankomsten til samme øe. Tractaten har jeg funden trykt paa dansk af efterfølgende indhold:

Denne tractat, enten den er sluttet paa skibene med Boshouwer udi Keyserens navn, eller med Keyseren, synes at beviise, at samme |561 mandmand]mand] man A1 A2, Mand B; man SS mand] man A1 A2, Mand B; man SS levede, efter at skibene vare komnekomne]komne] A2 B, kommne A1 komne] A2 B, kommne A1 til Zeilon, og at hans død maa være skeed noget efter ankomsten; Den Zeilonske handel blev til intet ved Printzen af Migomme dødMen, enten den skeede for eller siden, saa forvirrede den gandske de Danske Sager, og giorde den forhaabning til intet, som Dannemark ved hans middel havde fattet; Thi da Keyseren fik at høre Boshouwers død vilde han ikke samtykke det, som Gesandten havde contraheret med Dannemark; Ja han nægtede udtrykkelig, at han havde givet ordre til saadan underhandling.

Ove Giedde, da han saae sig saaledes bedragen, lod han confisqvere Boshouwers midler for den skade og omkostning, han havde bragt Riget udi. Hans Frue lod han efter begiæring føre til Candy med nogle Jomfruer som opvartede hende, og bekom hun saa meget af midlerne, som kunde tiene til hendes underholdning. Baldei 3. vildfarelse.Baldeus siger, at Ove Giedde der paa med u-forrettet sag reysede strax til Dannemark igien, hvilket er usandt; Thi han begav sig fra Zeilon til de Cormandelske kuster, hvor han efter en lang og fortrædelig negotiation, som hans dag-register udviiser, med Kongen eller Naiken af Tansiur erholdt den sted Trankebar, hvor fæstningen de Danske oprette en colonie paa den Cormandelske Kust.Dansborg blev anlagt, udi hvilken fæstning Compagniet har holdt besætning indtil denne dag. Maaden paa hvilken Trankebar blev overdragen, og contracten, som der over blev sluttet, er mig u-vitterlig, saasom oftbemeldte dag-register taler intet anderledes der om, uden at den kom i de Danskes hænder, som lod den besætte, førend de reyste bort; Saa at dette tog, langt fra at løbe frugtesløs af, lagde grunden til den Ostindiske handel, som udi meer end hundrede aar er holden ved lige her i Riget. (*) Hvad |562Capital der til udi begyndelsen af Compagniet er nedlagt, er mig u-bekiendt, at den ikke maa have været meget anseelig, synes at vise den 10. Artikel af det forslag om Compagniets stiftelse confirmered Antvortskouv den 17 Martii 1616, hvor af sees, at een kunde derudi blive participant, naar han indskiød 150. Rdlr. Det Ostindiske Compagnies gl. historie kortelig forfattet af original docum.Derfor finder jeg ogsaa af adskillige breve og documenter, at handelen strax vaklede og undertiden var færdig reent at ophæves; Thi Ao. 1627 den 13. April blev indgiven en memorial undertegned af J. Braem, Jacob Mikkelsen og Jørgen Danielsen, hvor udi forestilles (1) Den slette tilstand, handelen var udi. (2) At nye participantere maa søges, eftersom de gamle ingen penge dertil ydermere ville give. Anno 1633. finder jeg en Kongl befalning til tvende Professores Doctor Claus Blomme og Mester Jacob Fink samt nogle andre participanter, om at giøre regenskab til Kongen for det indskud Hans Majt. havde giort til handelen. Og, endskiønt Kongen greb Compagniet under armene, saa meget som mueligt, syntes det dog ingen fremgang at ville have; Thi jeg finder udi en klagelig memorial indgiven af Participanternes fuldmægtige til Skanderborg den 12 Martii 1634, at Compagniet tilstaar sig at være Hs. Majst. 156000. Rdlr. skyldig paa hvilken sum de allerydmygst begiære afslag.

Saadanne anstød havde denne handel strax udi begyndelsen, hvorudover der fandtes de, som holdte for, at det var tienligst den reent at ophæve; Men en og anden lykkelig retour har sat moed udi Compagniet igien, saa handelen er bleven ved lige holden til denne dag. Imidlertid er ideligen bleven tvisted, og endnu tvistes, om |563den Ostindiske handel er nyttig eller ey. Kort betænkning over den Ostindiske handels nytteNaar man vil tale om heele Europa i almindelighed, saa er ingen tvil paa, at samme handel jo er skadelig, saasom til Indien føres fast intet andet end guld og rede penge, hvilke stedse forblive der i landet, og aldrig ved circulation komme tilbage igien, endeel efterdi Indianerne trænge ikke til fremmede vahre, endeel efterdi en stor deel af det guld og sølv, som did henbringes, enten af frygt for Øvrighedens vold, eller af overtroe af almuen nedgraves udi jorden, og der ofte bliver reent borte, saa at derfor Sir Politick udi den sindrige Comoedie hos St. Euremont saae jordens klode an, som et dyr, der var plaged med haart liv; og som ikke kunde hielpes til rette uden ved at sætte Indostan en clysteer, for at faae jordens rigdom, som der bliver liggende, at circulere igien. Mange holde ogsaa for, at denne handel er skadelig for enhver nation udi særdeleshed, som kand sees af adskillige der om udgivne skrifter, blant andet et som mod enden af forrige seculo kom for lyset i Engeland med den titultitul]titul] tilul A1 titul] tilul A1 : Engelske handel ødelagt ved den Indianske. Men, naar enhver nation giør sin regning saaledes, at den paa samme vahres debit kand vinde hos sine naboer igien saa mange rede penge, som den fører til Indien, giør den ikke ilde at holde den Ostindiske handel ved lige, hvor ved de penge spares, som ellers anvendes paa at kiøbe specerier af anden haand, og hvor ved tillige med saa mange mennesker næres og øves udi store seylatzer, ikke at tale om den beqvemmelighed, den fører med sig, nemlig at mange fornemme folk, som ere bragte udi armod, og blues ved at leve udi fædernelandet, finde deres regning ved at komme hen udi en anden Verden, hvor de enten uden haanhed leve deres øvrige tid, eller, hvilket ofte skeer, komme bemidlede tilbage, item at ryggesløs ungdom did hen kand skikkes; Thi man har meer end et exempel paa, at mange galne unge mennisker ere komne fornuftige tilbage, og have tabt deres galenskab ved at passere linien, ligesom man seer, at kloge folk der ved tabe deres fornuft. Videre har jeg intet at mælde om den Ostindiske handels oprindelse, hvilket, hvor lidet det end er, saa er det dog det meste og fast det eneste, som der om er antegnet. Nu rester at tale kortelig om, hvor udi denne handel bestaar, og hvorledes regieringen er.

Vahre som af compagniet føres til Ostindien.De vahre, som bringes fra Europa, saa vel til den Danske colonie, som til andre stæder udi Ostindien, ere faa eller ingen, efterdi Indien behøver ikke synderlig Europæiske vahre, undtagen jern, som did henføres udi temmelig mængde, saa at denne handel derfor maa drives allene med reede penge eller støbt sølv, hvor med man tilkiøber sig de Indianske vahre, som føres til Europa. De vahre, som i sær føres fra den Danske Colonie ere Sirs og allehaande sorter af kartuner; Thi Trankebar er den beste fabrik-stad for kartuner paa den hele Cormandelske Kust. Det andet bestaar udi netteldug, peber, salpeter, foruden Bengalske, Chinesiske og andre vahre, som vi tilkiøbe os udi Indien af fremmede Europæiske skibe, der seyle paa andre steder. Og der udi bestaar nu omstunderomstunder]omstunder] omstunver A1 omstunder] omstunver A1 den heele handel, hvilken i forrige tider var af større begreb, da de Danske havde tillige med Trankebar, ogsaa Colonier paa Bengalen, Surate, paa Peber-kusten, udi Persien og andre steder, hvilke Colonier tid efter anden ere blevne forladte formedelst penge mangel, og vanskelige tider, som ere indfaldne.

Compagniets regiering.Hvad ellers handelen og regieringen angaar, kand fornemlig sees af den Kongl. octroi, given Compagniet af Høylovlig Ihukommelse Christiani 5. den 29. Oct. 1698 med amplification af vor nu regierende Allernaadigste Konge. Samme Octroj er forfattet udi 14. artikler, hvor af den første indeholder, at Compagniet har bevilning udi Kongens navn at slutte alliancer, og tractater med Indianske Konger, og at føre krig med de samme, naar fornødenhed det udfodrer. Men hvad andre udi Indien Europæiske folk og stater angaaer, da kand Compagniet ikke med dem skride til nogen extremitet uden Kongelig ordre, som det maa opbie. Compagniet har iligemaade fuldmagt at oprette fæstninger, loger og contoirs paa andre steder, som det finder beqvemme for handelen.

Den anden Artikel melder, at endskiønt Kongen forbeholder sig det Castel Dansborg med fæstningen Trankebar, saa have dog DirecteureneDirecteurene]Directeurene] Dirrcteurene A1 Directeurene] Dirrcteurene A1 og Hoved-participanterne af Compagniet magt til at udvælge efter de fleeste stemmer en Commendant, eller Vice-Commendant, som skal confirmeres af Kongen, og aflægge sin troeskabs eed til Directeurene. Og maa efter den 3die Artikel hverken bemeldte Commendant eller Vice-Commendant, ey heller nogen af det Secrete-|565Raad drive nogen handel for sig selv, men lade sig nøje med deres gage, og føre handelen for Compagniet allene.

Compagniet nyder efter den 4de Artikel alle indkomsterne af fæstningen Dansborg og Staden Trankebar, hvor imod det forsyner baade staden og fæstningen med en tilstrækkelig besætning, som i det ringeste skal bestaae af 200. Europæer, foruden sorte, og det paa egen bekostning, og maa iligemaade bemeldte Compagnie betale den aarlig betingede pension til Naiken af Tansiur.

Efter indholden af Octroiens 5te Artikel, maa ingen undersaat under skib og Godtzes fortabelse handle paa Indien, undtagen Compagniet allene, som er udi den Kongl. Residentz Stad Kiøbenhavn, hvor hen de Ostindiske vahre hidintil allene have været bragte. Denne artikel er af vor nu regierende Konge amplificered saaledes, at Compagniet effter eget got findende maa lade føre de Ostindiske vahre til andre udi Riget eller Førstendomme beqvemme havne.

Compagniets skibe og gods kand efter den siette artikel paa ingen maade af hvad aarsag det være vil arresteres, ey heller imod dets villie hverken udi freds eller Krigs tide anvendes til andet brug; Og haver vor nu regiærende Allernaadigste Konge føyet dette dertil, at skibe og effecter skal alle tider være frie for all paalægg og besværing (undtagen den aarlig stipulerede afgift) og skal fremmede Capitaler, som i handelen indsættes, være befriede fra siette og tiende penge. Hvilke herligheder i sær ere forundede, for at bestyrke den foretagne association, hvor om videre siden.

Participanterne, som have stemmer, kand selv udvælge Directeurs over Compagniet, og have Directeurene magt at indsætte og afsætte betienterne saa vel udi Europa, som udi Indien. Ja Compagniet maa have sin egen ret, hvorudi enten Directeurene selv, eller de af Participanterne, som af dem udnævnes, kand dømme udi tvistigheder, og ere deres domme uden appel, med mindre det angaar liv og ære. Hvilket altsammen er indholden af 8de, 9de, og 10de artikel.

Formedelst disse herligheder er Compagniet forpligtet, naar et skib kommer tilbage, hvis ladning paa auction kand bringes til 150000. Rdlr. at levere til det Kongelige Tøy-huus 100000. pund salpeter, eller i steden for hvert hundrede pund salpeter 8. Rigsdlr. Men naar ladningen ikke kand bringes saa høyt ud, betales intet.

Af denne octroi sees Regieringens form, og Compagniets magt, nemlig, at de fornemmeste Participanter, som have stemmer, udvælge Directeurs, som indsætte og afsætte høye og lave betientere, og dømme uden appel, undtagen i lifs og æres sager, item at Compagniet kand slutte forbund med Indianske Potentater, og føre krig med dem, iligemaade hvad militz, der holdes udi tieneste, og andet. Foruden det Collegium, som bestaar af Directeurerne udi Kiøbenhavn, er udi Tranqvebar et Secret Raad for handelen, som bestaar af Commendanten med 3. a 4. stemmer: Iligemaade en Oberrett for Justitien, hvorudi en Præses er, som Commendanten udvælger af det Secrete Raad. Derfra appelleres til Compagniets rett udi Kiøbenhavn.

Saasom ingen Konge udi Dannemark, naar jeg undtager Kong Christian 4. har været saa omhygelig for handelens opkomst, som Friderik 4. saa haver denne høypriiselige Konge, da klagemaal ere indkomne om den Ostindiske handels svaghed, ladet beordre en Commission, for at eftersee, hvorudi samme svaghed fornemmeligen bestod, og hvorledes den kunde hielpes. Hans Majt. haver ogsaa, for at opmuntre og bestyrke den aar 1728. foretagen association amplificeret adskillige artikler udi det Ostindiske Compagnies Octroi.

Ny association foretagen til handelens formerelse.Hvad sig anbelanger bemeldte association, da er den af saadan beskaffenhed. Compagniet har af lang erfarenhed fornummet at handelens aftagelse og daglig tilvoxende svaghed besynderlig reyser sig deraf, at de første indskudde ikke have været tilstrækkelige nok til at vedligeholde den foretagne Indianske handel, og at penge mangel har nødet Compagniet til at forlade adskillige loger, og den handel, som de tilforn med egne skibe dreve paa China, Cormandelen og Bengalen, hvorudover Directeurene have foretaget sig udi det aar 1728. at forøge Compagniets forrige fond med subscription af fleere interessenter, og til den ende paa fordeelagtige og sikkre conditioner have inviteret saavel udenlandske som indenlandske at træde med udi denne handel. Conditionerne ere disse: De subscriberede penge skal leveres udi Compagniets Cassa i Kiøbenhavn enten med species i natura, eller courant med 20. pro cento, fremmedes penger derimod skal afskrives udi den Hamborgske banco for Compagniets regning, |567hvorfor hver faaer en obligation eller actie-brev, nemlig at han interesserer udi Compagniet for saa mange actier eller portioner, som han tegner sig for, og bliver deelagtig udi de friheder, som den Kongelige Octroi indeholder. Et hvert Actie-brev bestaar af 1000. eller i det ringeste 500. Rdlr. species eller banco, hvoraf 20. pro cento skal strax aflægges, og det øvrige hver 4. maaned 20. pro cento, om Directeurene ellers finde deres fulde betaling nødig. De Capitaler som saaledes ikke blive supplerede, forfalde til de andre interessenter &c. Hvad fremgang ellers dette forslag har haft er noksom bekiendt.

Guineisk handel.Handelens oprindelse paa Guinea er denne: Udi Høylovlig ihukommelse Friderici 3. tid oprettede de Danske en liden loge udi dette Kongerige Acara, som udi nogle aar blev holden ved lige. Tvende aar derefter fæstede de Svenske ogsaa fod paa et andet sted udi Guinea, og med bevilning af Kongen udi Fetu anlagde ved Cabo Corsso en fæstning kaldet Carolusborg, hvis første Gouverneur var en Svitzer, ved navn Isach Meville. Men, da krigen gik an mellem Danmark og Sverrig, tog udi det aar 1658. den bekiendte Svenske Henrik Carlof bemeldte Carolusborg ved Cabo Corsso falder i de Danskes hænder.bemeldte Cabo Corsso fra de Svenske, og overleverede den til Dannemark, til hvilket Rige den Guineiske handel blev overdragen 1660. ved den Kiøbenhavnske fred; Maaden, hvor paa fæstningen blev indtagen, kand sees omstændigen af Præsten Johan Müllers relation; Men den Danske Gouverneur Samuel Smith saalte fæstningen strax derefter paa en forrædersk maade mod store pengers erlæggelse til Hollænderne, hvilke dog ikke beholdte den længe; Thi landets naturlige indbyggere toge den ind udi samme maaned, og overleverede fæstningen til de Svenske. De samme satte derover til Gouverneur en Hamborger ved navn Antoni Voss, og havde den inde til det aar 1663. da blev den atter indtagen af indbyggerne og overgiven Hollænderne, som da vare mestere fast over den heele Guineiske kust.

De Danske anlægge en fæstning kaldet Frideriksberg.Midlertid 1659. havde de Danske anlagt et stykke-skuddstykke-skudd]stykke-skudd] A2, stykke skudd A1, Stykke-Skudd B; stykke skudd SS stykke-skudd] A2, stykke skudd A1, Stykke-Skudd B; stykke skudd SS fra Cabo Corsso, en fæstning, kaldet FrideriksbergFrideriksberg]Frideriksberg] A2 B, Friderisberg A1; Friderisberg SS Frideriksberg] A2 B, Friderisberg A1; Friderisberg SS , hvilken Hollænderne, efter at de vare blevne mestere af Cabo Corsso ikke kunde taale saa nær, og derfor af samme Cabo Corsso begyndte at beskyde den. De bemægtigede sig strax en Dansk loge der liggende, og ilde huserede med de Danske, som der fandtes. Men da de lavede sig til at bestorme Frideriksberg, og fæstningen var udi yderste fare, kom den Engelske Amiral Robert Holms paa |568reeden med 13. krigs-skibe, lod strax de Danske viide, at der var sluttet forbund mellem Dannemark og Engeland, og at han havde befalning at undsætte de Danske saa meget som mueligt. Herudover vendte bladet sig saaledes om, at Hollænderne af samtlig Dansk og Engelsk magt bleve angrebne, og Cabo Corsso blev beskudt baade til lands og vands sær af Frideriksberg, indtil den Hollandske Gouverneur Tobias Pensado maatte overgive fæstningen med accord den 3. May 1664. og kom saaledes Cabo Corsso under Engelsk Herredom, efter at den udi nogle faa aar havde været i saa mange Potentaters hænder.

Hvad Frideriksberg anbelanger, da blev den, som sagt er, anlagt 1659. af den Danske Gouverneur Joseph Kramer, og var udi de Danskes hænder indtil 1685. da blev den af Commendanten Hans Lykke uden forlov mod all pligt pantsatt til de Engelske paa Cabo Corsso, og kom saaledes fra det Danske octroyerede Compagnie.

De Danske eje nu omstunder allene Christiansb. Den anden Danske fæstning Christiansborg udi det Kongerige Acara, haver ikke haft mindre underlig skiebne. Den blev af en liden loge allerførst giordt til en fæstning Anno 1659. af den Danske Gouverneur paa Frideriksberg Henning Albrecht; Dog kom den ikke til fuldkommenhed, førend Christen Cornelisen 1661. paa det Danske Compagnies vegne kom til samme fæstning. Han lod murene af grunden opmure, og bragte udi fuldkommenhed den heele fortification, som ikkun tilforn var begyndt at anlægges. Samme Cornelisen tiente, efter Tillemands vidnesbiurd udi hans Guineiske beskrivelse, udi 6. aar Compagniet med stor troeskab, endskiønt han baade hemmelig og aabenbare blev forfuldt af avindsyge mennesker der paader paa]der paa] B, derpaa A1 A2 der paa] B, derpaa A1 A2 stedet. Han var ellers af Africanerne saa meget elsket formedelst sin venlige omgiængelse, og gode opførsel, at da han skulde reyse til fædernelandet igien, kom Kongen af Acara selv med alle sine hustruer saa langt ned udi landet og til søe-kanten, som han ikke nogen tid tilforn havde været, og det allene for at tage afskeed med Cornelisen, bevidnende den sorg saadan bortreyse foraarsagede ham, og, saasom han ikke selv var saa lykkelig at kunne følge ham til stranden, efterdi det er imod landets skik, befoel han sine Hustruer, samt Raad og musicantere at geleyde ham did. Bemeldte Tilleman bevidner ogsaa dette, som er meget merkeligt, at mange af de sorte til |569hans erindring lade kalde deres børn Cornelissi, hvoraf kand sees, at det maa have været en synderlig dydig mand.

Christiansborgs beskrivelseChristiansborg var saaledes udi de Danskes hænder til 1679. da den af en kiøbmand Peder Bolt, som der samme steds commanderede, paa en forrædersk viis blev soldt til Portugiserne for 36. pund guld; Men, udi det aar 1683. kom den igien til de Danske, saasom Portugiserne fik ordre fra deres Konge den at forlade.

Udi det aar 1691. er denne fæstning af den bekiendte store kiøbmand og Commerce-Raad Nicolai Jansen Arv tagen under direction, af ham over alt forbedret, og med alle fornødne ting forsyned: Men 1693. blev den indtagen af indbyggerne udi Qvambu efter deres Konges Barsiars bevilning. De Christne bleve da ilde medhandlede, og Nicolai Jansens der befundne anseelige midler borttagne; Men efterfølgende aar blev den tilbage løsed af de Qvambuske med store penge, og er endnu denne dag udi de Danskes hænder under det Westindiske og Guineiske Compagnies direction, som af Høylovlig ihukommelse Kong Friderik 3. bekom Octroi 1659.

Om Christiansborgs fortification taler Wilhelm Bosman udi sin Guineiske reysebeskrivelse saaledes: *le fort Christiansbourg en lui meme vaut autant, qve celui des Anglois. Il est a peu pres qvarré, avec qvattre batteries, il a une tres belle apparence, & on diroit, qve tout le fort n’est qu’unequ’une]qu’une] qui une A1 A2 B; qui une SS qu’une] qui une A1 A2 B; qui une SS batterie; car, etant plat par enhaut & bati sur des tres belles voutes, on y peut planter par tout du Canon. Ellers kand fæstningens skikkelse sees udi Musæo Regio af den mynt, som blev slagen 1688.

Den Gvineiske handels vigtighedDen Guineiske handel har uden tvil i gamle dage været af stor vigtighed, førend indbyggerne lærte at kiende guldets værdi. Men nu vide de ligesaa vel med vægten at omgaaes, som den klogeste Christen, ja kand paa veyelsen udi haanden kiende en banco vægt fra den saa kaldte Troi-vægt, og vidner Tilleman, at udi hans tid et lodd guld blev indhandlet for 8. Rdlr. og udgivet igien for det samme, saa at den profit, som derved haves, skeer allene paa vahrene, som udsælges og gives for samme guld. Guldets forfalskelse er nu omstunder ogsaa heel gemeen, saa at de sorte af et lodd giøre undertiden to, |570mange til skade, som ikke viide at omgaaes med prøvningen. Guldet kommer ellers mestendeels fra det Kongerige Acania, som holdes for at være det største Rige udi Guinea. Indbyggernes maade at luttre guldet.Det bliver af de Acaniske slaver først opgraved af jorden mest i smaat støv, som fint sand, hvor iblant dog undertiden findes nogle store stykker. De lægge udi flade træ skaale den opgraven jord, som af solens heede er gandske tør, og derfor udi vandet strax kand dissolveres, gaae saa der med udi vandet at skylle omkring udi fadene, saa at all jorden flyder der fra; hvor imod det allermindste guldkorn formedelst sin tyngsels skyld ikke kand forkommes, men synker til bonden. Saaledes fare de fort, indtil der intet meer vil flyde og lade sig afskylle, da guldet med andre smaa stene, og anden tung gruus, som der iblant har været, ligger tilbage i fadene. Der paa bære slaverne det til deres Bomba eller Øverste, som der udaf tager alt hvad der udi findes, og med et kobbersigt tillige med nogle smaae bekner heel behændig separere det meest ved pusten og blæsen af munden fra hin anden, saa at guldet, som ikke lader sig bortblæse, allene bliver liggende, og all anden u-reenlighed bortflyver.

Der meenes, at hvis indbyggerne vare forfarne udi Bergkonsten, og vidste at lede efter guldminerne, de da kunde finde u-troelig rigdom, men de lade sig allene nøye med at opgrave med spader det som man kalder guldsand, og hos Frantzoserne heder L’or en poudre. Derom taler ovenmeldte Bosman udi sin Guineiske Reyse-beskrivelse saaledes: De sorte grave jorden uden kundskab uden at bemøje sig med at efterleede aarene. Man skulde tænke, at de sorte ingen synderlig videnskab havde udi handel, og derfore vare let at bedrage. Deres snedighed udi handelen.Men Johan Muller vidner, at de udi hans tid allerede vare saa udlærde, at ingen kunde sælge dem Hollandske stoffe for Engelske, som de vidste at kiende fra hin anden paa farven; Iligemaade at de vidste at giøre forskiæl paa Indiansk tøy, og det som eftergiøres i Europa.

Hvad som skader handelen i Gvinea er, at der undertiden paa eengang komme alt formange Europæiske vahre, saasom udi det aar 1669, da oftbemeldte Muller vidner, at der laae 14. vel ladne skibe paa reden af Cabo Corsso.

Paa den Danske fæstning Christiansborg, som er det eneste sted, de Danske nu omstunder eye udi Guinea, har Compagniet en Gouverneur, en Kiøbmand, en bogholder, nogle Copiister. Compagniets regiering.Gouverneuren, tillige med kiøbmanden og bogholderen dirigere handelen for Compagniet udi Kiøbenhavn, hvilket fører navn af det Gvineiske og Vestindiske Compagnie, saasom der under ogsaa befattes Den Øe St. Thomas udi Vestindien.

Vahre, som føres fra og til Guinea.De vahre, som føres fra Dannemark til Gvinea, ere fornemmeligfornemmelig]fornemmelig] A2 B, for nemmelig A1 fornemmelig] A2 B, for nemmelig A1 brendeviin, krud, flinte, tallig, allehaande Ostindiske og uldne vahre. For disse vahre bekommes guld, slaver og Elephants-tænder, samt provision for slaverne, som udføres. Compagniets skibe indtage der saa mange slaver, som de kand bierge, og bringe dem til St. Thomas udi Vestindien, men guldet og Elephants-tænderne bringes til Kiøbenhavn.

Vestindiske handel.Angaaende handelen paa St. Thomas udi Vestindien. Da blev for den Americanske handel allerførst opretted et Compagnie Ao. 1671. som kand sees af den Octroj given den 11 Martii udi samme aar af Høylovlig Ihukommelse Christian 5. og bleve da til Directeurs udkaarne Jens Juel, Peder Pedersen Lerke Assessor udi højeste ret og Hans Nansen. Vestindiske compagnies octroi.Enhver af hvad stand han var, havde frihed at træde udi samme Compagnie, som kand sees af en publication ved bemeldte Directeurs af dato den 16. Martii samme aar, og indeholder samme publication reglementet for handelen, nemlig at den ringeste part eller actie derudi skulde være 100. Sldlr. item at Compagniet skulde forvaltes ved 6 Directeurs, hvor af enhver skulde have i Compagniet 2000. Rdlr.

Jeg finder udi en allerunderdanigst forestilling til Kongen af den 29. Julii 1675. at St. Thomas har været beseylet af de Danske udi Friderici 3. tider, og at Høystbemeldte Konge gav frihed at seyle paa samme øe til skipper Erik, som døde 1666. paa St. Thomas og ligger der begraven. de Danskes ankomst til St. Th.Men det Vest-Indiske Compagnie tog øen allerførst udi posseßion 1672, og det paa saadan maade: St. Thomas var tilforn udi posseßion af de Engelske, hvilke overlode den til Dannemark, efter at de havde nedbrudt deres bygnin|572ger og pakhuuse, og udvirkede Hans Majst. hos det Engelske Hoff ved sin Envoje Marcus Gøe en ordre til den Engelske Gouverneur Stapleton, at han ikke skulde befatte sig meer med St. Thomas, hvilket som et frivilligt forladt land skulde tilhøre *primo occupanti. Saa at paa denne overdragelse grunder sig de Danskes  adkomst  til Øen. Kongens af Engeland brev til Stapleton findes paa Engelsk og oversat paa Dansk udi Compagniets protocoll.

Spanske prætensioner.Fra den tid have de Danske idelig havt St. Thomas udi possession uden nogen anfægtning, undtagen at Spanierne lode sig mærke med, at Øen burdte dem tilfalde, efterdi den ligger paa Kusten af Yucatan eller Campeche, hvilket kand sees af en allerunderdanigst memorial til Kong Christian 5. underskreven af Peder Pedersen Lerke og Hans Nansen, hvor udi anholdes hos Hans Majst. at Dronningen af Spanien maatte tilskrives om at lade sin formeente prætension fare paa St. Thomas, hvilken de Danske eyede med samme ret, som de Engelske. Og er dette alt hvad jeg har kunnet finde om denne handels oprindelse.

Association med Brandemb.Siden den tid har St. Thomas uden nogen merkelig forandring været udi de Danskes hænder. Jeg siger uden nogen merkelig forandring; Thi Brandenborg indlod sig udi denne handel paa nogle aar; Øen blev ogsaa besatt med nogle Brandenborgere, som skulde holde handelen ved lige, men det samme skeede med saa liden iver og eftertryk, at det blotte navn af handelen blev hart ad ikkun tilbage. Vel haver nu regierende Kongl. Mayst. af Preudsen, og Churførst af Brandenborg ladet giøre nye forslag om denne handels fortsættelse, da tiden var exspirered; Men da man fornam, at Brandenborgerne vare blevne de Danske en hob penge skyldige, er intet videre der om bleven talt. Reglement for handelenJeg finder ellers om det Vest-Indiske Compagnie en forordning datered Kiøbenhavn den 19 April 1687. hvor udi tillades enhver paa sin egen risico at handle paa St. Thomas, og mod en billig kiendelse i Compagniets skibe lade deres vahre indskibe. I sær bekomme Indbyggerne udi Kiøbenhavn, samt Bergen og Christiansand udi Norge ved kraft af samme forordning frihed at seyle med egne skibe paa Vest-Indien med lige frihed som Compagniet udi 6 aar at regne fra forordningens dato, dog |573saaledes, at de for handelens frihed giver for hvert skib en billig recognition, som de med Directeurene best kand foreenes om.

I det øvrige findes for Compagniet udi samme forordning et saadant reglement:

1. At ingen, som ey allerede udi Compagniet participerer 500. slette daler, maa tilforhandle sig nogen af de nu i Compagniet befindende parter, ey heller maa nogen tilforhandle sig mange smaa parter, og dem udi en Summa beregne, for der efter at giøre saa meget mindre tilskudd, og faae en lige summa, og, paa det at alle u-rigtigheder med smaae og u-lige Summer maa forekommes, og en ret regning udi Compagniets bøger maa formeeres, skal enhver Participant, som nu noget i Compagniet haver, sin der i havende Capital til en vis Summa completere, og ey den ene tilforhandle sig noget af den anden, men enhver giøre sin Summa fyldestfyldest]fyldest] flyldest A1 fyldest] flyldest A1 med rede penge saaledes, at den, der udi Compagniet haver under 100. slette daler, og de som have høyre Capitaler af fleere 100. daler derudi, og derhos en u-lige Summa af 30. 40. 50. eller fleere daler, skal forhøye og completere samme u-lige Summa til 100. daler eller fleere, ligesom dem behager, dog alt til en lige Summa af 100. slette daler; Men hvo det ej giøre vil, skal dens anpart, som ikke til 100. daler udfalder, eller den Summa, som der under er, være forfalden til hvilken af Participanterne, som samme 100. daler vil completere, eller og til Compagniet. 2. At ingen, som paa lige maade ey i Compagniet fulde 500. slette daler participerer, maa have noget votum, naar Participanterne samles, men de, som der under have, skal være fornøyede med hvad som Participanterne efter de fleeste stemmer slutte.

Af denne forandring sees, at Compagniets første capital maa kun have været maadelig, efterdi 500. slette dalers indskud giorde en hoved Participant, og alle andre kiøbmænd havde frihed at handle paa St. Thomas mod en erkiendelse til Compagniet. Hvad det ellers vil sige, at de 3. stæder Kiøbenhavn, Bergen og Christiansand i sær skulde have frihed at handle med deres egne skibe, kand jeg ikke vide, undtagen de samme allene maa have giort ansøgning derom, eller deraf, at de to første vare udi best tilstand at foretage saadan |574handel, og den sidste nemlig Christiansand, som nyligen tilforn var anlagt, skulde ved særdeles privilegier opmuntres. Den frihed, som ellers blev given bemelte 3. stæder paa 6. aar og ikke længer, viiser, at handelen var endda ikke kommen rett i drift, og, at compagniet har holdt saa lang tid nødig, for at sætte sig paa en fod at kunne drive handelen allene.

Regieringen.Under det navn af St. Thomas befattes ogsaa St. Jan, og nogle andre smaa Caribiske Insler. Der holder Compagniet en Commendant, samt en Vice-Commendant, en Oberkiøbmand, en Casserer og Secreterer med en besætning af et hundrede soldater, da derimod Christiansborgs besætning paa Guinea bestaar kun af nogle og tiuge soldater foruden officiers. Hvad vahrer som bringes fra og til St. Thomas.Did henføres adskillige slags vahre, saavel Ostindiske som Europæiske, alle passerende under det navn af Westindiske Cargaison. Derforuden tilbringes dem slaver, som til indvaanerne sælges til plantagernes fortsættelse, og bekommer Compagniet tilbage landets og andre Westindiske frugter, som sukker, bomuld, huder, indigo, Caret, tabak, Orlean, og allehaande til farve tienlige træer.

Grønlandske handel.Angaaende den Grønlandske handel, da, førend jeg taler om det Grønlandske Compagnie, som udi disse sidste aaringer er oprettet udi Bergen i Norge, item om den Colonie, som er anlagt ved Strat Davis, efter at landet udi nogle 100. aar har været forlat, holder jeg nødigt efter min vedtagne maade at gaae til oprindelsen, for at viise, at disse Riger ere allene berettigede til possessionen af disse kuster, og kan holde andre nationer derfra. De Norskes første colonie udi Grønl. under Erik Rødhoved.Historien siger, at en Norsk Herremand Torvald da han havde bedrevet et mord udi Norge, flygtede med sin søn Erik Rødhoved til Island, hvor Torvald døde; Sønnen Erik Torvaldsen, da han havde opholdet sig en tid lang udi Island, begik han og et nytt mord. Han søgte derfor at redde sig med flugten, men vidste ikke hvorhen. Endelig besluttede han at søge et land, som en ved navn Gund-Biørn havde beskrevet ham at ligge Nordvest for Island. Denne reyse gik ogsaa for sig 982. og Erik Rødhoved kom først til en øe liggende ved et sund, som han kaldte Eriks-Sund, hvor han forblev vinteren over. Mod for|575aaret begav han sig til det faste land, og som samme land saae grønt og behageligt ud, lod han det kalde Grønland, hvilket navn den heele store kust har beholdet til denne dag, og havnen, hvor han landede, blev kaldet Eriks-fiorden.

Efter at han havde opholdet sig der nogle aar, nu paa øen, nu paa det faste land, satt han sig for at reyse til Island igien, for at overtale Islænderne, som han havde forsonet sig med, at følge ham til Grønland, hvilket ogsaa skeede; Thi Islænderne opmuntrede af den beskrivelse, som Erik giorde dem over landet, hvor der var skiøn græsgang, mængde af vildt, og fiske-rige fiorde, begave sig did hen udi hobetal.

Nogle aar derefter giorde Leiff Eriksen en reyse til Norge, hvor han afmalede det nye opfundne land for Olaf Tryggesøn, som da regierede udi Norge. Kongen, som nyelig havde antaget den Christlige troe, overtalede Leiff at forlade hedenskabet, saa at han lod sig døbe, og forblev ved Kongens hof vinteren over. Landet bliver besatt med flere folk under kong Olaf Tryggesøn.Mod foraaret skikkede Kongen ham til Grønland igien, og gav med en præst, som skulde underviise hans Fader Erik, samt det andet folk paa landet udi den Christne Religion. Erik Rødhoved fortørnedes i begyndelsen over sin søn, efterdi han bragte fremmede folk paa landet, og derved banede vey for andre at bemægtige sig Grønland. Men sønnen talede saa længe for ham, at han ikke allene blev stilled tilfreds igien, men endogsaa lod sig døbe med det heele folk. Dette er begyndelsen til den Grønlandske handel. Den Danske krønike, som er paa riim, siger, at dette tog skeede Anno 770. men Snorre SturlesensSturlesens]Sturlesens] Sterlesens A1 A2, Storlesens B; Sturlesens SS Sturlesens] Sterlesens A1 A2, Storlesens B; Sturlesens SS Islandske krønike henfører det til 982. hen ved de tide, da Olaf Tryggesøn regierede udi Norge.

Indbyggerne, som daglig formeerede sig udi Grønland, trængede sig tid efter anden videre ind udi landet, hvor de fandte blandt biergenebiergene]biergene] A1, bierge A2 biergene] A1, bierge A2 frugtbare og grønne enge, Øster- og Vester bygd.og delede landet udi Øst- og West-Grønland, byggede ogsaa en liden stad udi Øst-Grønland, som de kaldte Garde, hvorpaa de Norske alle aar dreve handel. Derefter blev en anden stad anlagt kaldet Albe, item et kloster ved Strandbreden St. Thomas til ære. Den stad Garde blev Bispernes sæde, og St. Nicolai kirke blev en Cathedral kirke udi Grøn|576land. Den Islandske skribent Jonas Arngrim har givet os en liste paa alle Grønlandske Bisper, og Hvitfeld vidner udi sin Danske krønike, at en Grønlandsk Bisp var tilstede Anno 1389. udi et geistligt mode, som blev holded til Nyeborg udi Fyen. Grønl. blir en provintz af Norge. Disse Bisper laae under Trundhiems Bispe-stoel, ligesom landet udi verslige sager dependerede af de Norske Konger, og regieredes efter de Islandske love under de Statholdere, som Kongen af Norge did henskikkede.

Den Danske krønike siger, at Grønland rebellerede mod de Norske Konger 1256. men at Kong Magnus udi Norge ved den Danske Konge Eriks hielp bragte Grønlænderne til lydighed igien, saa at der blev fred slutted 1261. og nævner Arngrim Jonas 3. af de fornemmeste Grønlændere som undertegnede samme fred, ved hvis kraft Grønland forbandt sig paa nye at aflægge aarlig skatt til de Norske Konger, til hvis taffel samme skatt laae.

Dette er hvad man udi kort begreb kand sige om den gamle Grønland, Den sorte død holdes for at have ødelagt de første Grønl. indbygere.hvis historie endes Anno 1348. udi hvilket aar den sorte pest ødelagde den største part af det Nordiske folk. Blant andet de fornemmeste søemænd, item Danske og Norske kiøbmænd, hvoraf de Grønlandske Compagnier bestode, saa at den Grønlandske handel fra den tid begyndte at forfalde og endelig gandske at undergaae. Vel finder man, at Erke-Bisp Eskild udi Trundhiem aar 1406. stillede sig an, som han vilde bringe det Grønlandske væsen paa den gamle fod, og skikkede en ved navn Andreas fra Norge, for at succedere den sidste Grønlandske Bisp af Garde, som før er omtalt. Men man har ingen tidender haft siden, hverken om samme Andreas, ey heller om de gamle Grønlandske inbyggere, saa der menes, at de faa, som ere overblevne af den sorte pest, ere bortdøde, eftersom de ingen tilførsel meer have faaet fra Norge.

Erik af Pomeren forsømmer den Grønl. handel.Efter at Norge var bleven foreened med Dannemark, og Kongerne fik saa meget andet at tage vare paa, blev den Grønlandske handel reent forglemt; Thi Erik af Pomern, som succederede Dronning Margarethe, saasom han var fremmed og regierede over 3. mægtige Riger, fik han ikke tid til at informere sig, om der var saadant land til, som man kaldte Grønland.

Item de efterfølgende konger.Christoffer af Bayern, som fuldte Kong Erik udi Regierin|577gen, tænkte ligesaa lidet paa denne handel, saa der udider udi]der udi] B, derudi A1 A2 der udi] B, derudi A1 A2 hans tid ikke blev taled om Grønland.

Kong Christian den første førdte store og vigtige krige, reysede til Rom, søgte at forene Ditmarsken med Kronen, hvorpaa han erholdt Keyserlig bevilling, satt sig udi possession af Slesvig og Holsten, og var sin meste tid plaged med rebellioner udi Sverrig, saa at han ikke fik stunder at tænke paa den Grønlandske handel. Det selv samme kand siges om hans Successor Kong Hans. Udi Christiani 2. tid tog Erik Walkendorff Erke-Bispen af Trundhiem sig for at oplede Grønland igien. Han læsede til den ende alle de bøger, som vare skrevne derom, og examinerede kiøbmænd og skibsfolk udi Norge, som havde kundskab derom, lod ogsaa giøre et søe-kort over den vey, man skulde tage did hen. Men som bemeldte Erik Walkendorf var en tilhænger af Kong Christian 2. saa maatte han forlade Norge, da høystbemeldte Konge forlod Rigerne, og Kong Friderik kom paa thronen, og begive sig til Rom, hvor han døde. Med ham faldte ogsaa de Compagnier, som han havde ladet oprette for den Grønlandske handel.

Christ. 3. søger at oplede Grønl. igien men forgiævesKong Christian 3. tog sig for at oplede Grønland, men forgiæves; Thi de, som bleve did henskikkede, kunde ikke hitte det gamle land igien. Denne Konge lod ophæve det forbud, som var giort af de forrige Konger, at ingen uden tilladelse maatte seyle paa Grønland, og tillod enhver uden forespørsel samme seylatz, for at opmuntre undersaatterne at oplede landet igien; Men Norge var da udi saadan slett tilstand, at det havde ikke kræfter til at udruste skibe til saadant tog.

Iligemaade Frid. 2.Kong Friderik 2. tog sig ogsaa dette verk fore, og skikkede een ved navn Magnus Henningsen at oplede det forlorne land. Samme Henningsen havde en særdeles hændelse. Efter at han havde udstaaet adskillige besværligheder, kom han saa nær, at han kunde see landet, men just paa samme tid studsede skibet mit udi søen med alle skibsfolkenes største forskrækkelse; Thi de havde god vind, vare mit udi havet, og havde dyb grund: Der var ej heller nogen iis dem i veyen. Saasom man ikke nu kunde komme videre fort, vendte Henningsen tilbage til Dannemark igien, hvor han fortaalte Kongen denne underlige hændelse, holdende for, at der maatte være en magnet |578udi bunden af havet, som holdt skibet tilbage. Jeg lader denne gisning ved sit værd, og gaar videre fort.

Christ. 4. skikker 4. gange skibe til Grønl.Den store og muntere Konge Christianus 4. greb dette verk an med allerstørste iver. Han skikkede skibe 4. gange did hen, som kand sees af hans historie, hvorudi disse tog ere indførte, men kunde dog ikke finde det gamle land, hvorudover han omsider maatte slaae det af sine tanker, heldst efter at den bekiendte Capitain Munk havde den u-lykke at miste sit største skib med moxen alle sine folk, som døde om vinteren af kuld paa landet. Dette har jeg tilforn vitløftig omtalt, og derfor holder det ikke nødigt her igien at oprippe.

Grønlandsk Compagnie stifted udi Kiøbenhavn.Endskiønt Kongen forlod dette verk, sloge dog adskillige kiøbmænd sig tilsammen udi Kiøbenhavn, og oprettede et Grønlandsk Compagnie, hvorudi adskillige stands personer siden traade. Samme Compagnie udskikkede 2. skibe udi det aar 1636. hvilke skibe landede udi Strat Davis, og der kastede anker. Saa snart dette var skeed, nærmede sig nogle af indbyggerne udi smaa baade til dem, førende adskilligt af landets vahrer med sig, som reve og kobbeskind, for hvilke de vilde tilhandlede sig speyle, knive og naale, som skibsfolkene visede dem. Men ret som de stode udi handel sammen, løsede man en Canon, maa skee for en sundhed, som blev drukken, hvilket jog saadan skræk udi de vilde, at de styrtede sig udi søen, og reysede ikke hovederne udi veyret, førend de vare nogle 100. skridt fra skibet; Saa at man havde stor møye med at lokke dem tilbage.

Historie over det saa kaldte Grønl. GuldsandEfter at de Danske havde tilhandlet sig nogle af landets vahrer, blev en af skibsfolkene var en skinnende sand ved strandbreden, hvorudover han begav sig derhen, og fandt, at samme sand var foruden skinnende, iligemaade tung, som guld. Her tænkte man da at være det Nordiske Peru, lod fylde et heelt skib med samme sand, og uden at bekymre sig om andre ting, begave sig paa veyen til Dannemark igien. Rigets Hofmester, som var hovet for det Grønlandske Compagnie, forundrede sig over deres hastige tilbagekomst, og, da han spurte om aarsagen dertil, blev ham svaret, at de havde heele America med sig til baglast. Hoffmesteren lod derpaa strax sanden prøve af guldsmedene udi Kiøbenhavn, men hvor meget man end driftede den, saa blev den dog kun sand, og ikke mindste guldkorn deraf kunde frembringes. Opfinderen fik derfor befaling at begive |579sig til skibet igien, som laae udi sundet, og at styrdte sit liggende fæe udi søen. Denne historie om den indbildte guldsand har jeg fundet fornøden her at antegne, efterdi Grønlands-farerne udi vor tid, da den Bergenske Colonie blev anlagt, giorde ligeledes væsen af saadan sand, som de havde seet ved Strat Davis, og deraf lovede sig guldbierge.

Den Grønl. handel bliver igien forsømt, undtagen hvalfisk-fangsten.Saadan u-mag giorde de Danske sig, for at igien finde gamle Grønland udi Christiani 4. tide, men som alting var forgiæves, og man havde anvendet all muelighed derpaa, har man siden den tid slaget det af tanker, og holdet for, at den gamle fart fra Island til Grønland maa være tilstopped af drive iis, saa at man ikke meer kand komme den gamle vey, men maa følge den, som fører til Capo Farvel og Strat Davis, og har man siden den tid kaldet samme kust Nye Grønland, for at skille den fra gamle Grønland som tilforn af Norske folk har været beboed, og som man meener at være uddøede af den sorte pest 1348. Thi, at de Grønlændere, som Godske Lindenau bragte med sig til Dannemark udi Christiani 4. tider, have været af de gamle Norske indbyggere, synes ikke at være troeligt, efterdi de ingen overeensstemmelse havde med andre Nordiske udi skabning, sæder og tale. De talede saa underlig og hastig, at man ikke kunde distingvere uden de to ord Oxa indecha. Den fart, som siden er holden ved lige paa Grønland, har været allene for hvalfisk-fangsten, uden at bekymre sig om landet, indtil for nogle aar siden, da den bekiendt Colonie paa Strat Davis blev anlagt, hvorom jeg noget vitløftig maa tale, efterdi historien er curieuse og merkværdig, og jeg har haft udi hænder den Grønlandske Missionariers journal derom.

Anledning til det udi vor tid stifted Grønl. compagnie i Bergen.En Præst udi Nordlandene ved navn Hr. Hans Egede, efter at han med flid havde igiennem læset de gamle Nordiske historier, og derudi blandt andet fundet, at Grønland i gamle dage havde været beboet af Norske Christne Folk, hvor om man nu omstunder ingen meer kundskab havde, eftersom farten udi nogle 100. aar var bleven forsømt, H. Hans Egede.fik han i sinde at giøre forslag om samme farts fornyelse, og at være selv med, om noget saadant tog kunde foretages. Han corresponderede først længe derom med Biskopen udi Bergen Doctor Niels Randulph, og siden med hans eftermand Mag. Niels |580Smed. MenMen]Men] A1 A2 B; Men, SS Men] A1 A2 B; Men, SS i steden for at blive opmuntred til sit forsæt, blev han af dem, og alle, som hørdte hans forslag, anseet som en visionaire, og tilraadet at staae fra saadan daarlighed, som ikke vilde tiene til andet, end at giøre ham latterlig, saa det gik ham derudi, ligesom Cristophoro Columbo, der med sit forslag blev spotteligen viiset bort fra et Hof til et andet. Store og dristige foretagende have gemeenligen den skiæbne, og allermest udi disse Nordiske lande, hvor det strax heder drømme og daarligheder, naar en vil gaae fra den alfare vey, forlade det gamle slentreian og ophitte noget nytt. Hans historie og forslag.Hr. Hans Egede blev ikke dismindre ved sit forsætt, saa at han ingen roe havde, før han forlod sit kald, og med hustrue og børn kom til Bergen, hvor han flittigen confererede med Biskop Clemens Smidt, og tillige med giorde Borgerskabet forslag om et Grønlandsk Compagnies stiftelse. Han forestillede de geistlige, at det var Christne menneskers pligt at arbeyde paa Hedningenes omvendelse, heldst saasom de samme vare deres egne landsmænd. De verdslige derimod, eller kiøbmændene foreholdt han den fordeel, de deraf kunde have udi handelen. Men han fandt lige saa liden bifald hos den ene stand, som hos den anden. Herudover indgav han sit forslag til Kongen, og udvirkede en befalning af Hans Majt. til Magistraten udi Bergen, at den skulde kalde Borgerskabet for sig, og at giøre forslag om et Grønlandsk Compagnies anrettelse.

Men, saasom endda de fleeste af Borgerskabet ingen smag fandt udi dette, reysede Præsten selv til Kiøbenhavn. Alle forundrede sig over hans bestandighed, og mange begyndte da at ansee den, som en særdeeles guddommelig indskydelse, og en hellig nidkiærhed, hvorvel andre forklarede hans forehavende, enten som virkning af ærgiærighed for ved nye og dristige forslag at bane sig veyen til lykke, eller af et uroligt og tungsindet blod, men de som kiende den gode mand, vidne alle eenstemmigen, at han var fornøyed med sin forrige lykke, saasom han levede udi et kald, der tilstrækkeligen kunde forsørge ham med hustrue og børn; De vidne ogsaa, at han altid har passered for en fornuftig mand, hvilket ogsaa udgangen har viiset.

Han finder bistand hos hoffed i Kiøbenh.Da Præsten kom til Kiøbenhavn, og, der fik leylighed at andrage sit forslag ved hoffet, approberede Hans Majt. hans foredragende, og lovede allernaadigst at hielpe til dets befordring, hvis |581Borgerne i Bergen kunde formaaes til at sætte noget udi handelen. Derpaa reysede Hr. Hans Egede op til Bergen igien, og der drev paa verket med saadan iver, at Geistligheden og Borgerskabet giorde deres indskudd, Det Bergenske companies første indskudd.som først beløbede sig til den Summa af 5000. Rdlr. Siden have de tid efter anden giordt adskillige andre indskudde, saa at de omsider have faaet en Capital paa hen ved 12000. Rdlr. og blev da et Grønlandsk Compagnie oprettet Anno 1721. Samme aar gik trende skibe hen til Grønland, og førdte med sig præsten, samt hans heele familie. Ny colonie udi Grønl.Det eene skib, som præsten var med, kom efter stor udstaaen farlighed, saasom det var omringed af drive-iis, endelig lykkelig til landet, hvor det overvintrede. Det andet skib, som ogsaa kom frem, gik til Bergen igien samme høst uden ringeste ladning, efterdi reysen var foretagen noget silde paa aaret. Det 3die skib fik paa reysen en styrtning paa sig, og maatte formedelst storm og uveir vende tilbage. Saa her var derfore store bekostninger giordte uden nogen fordeel, som kunde bøde derpaa, hvilket foraarsagede ikke liden mishaab og forvirring. Hans Majt. griber Compag. under armene.Hans Majt., paa det at verket ikke skulde falde, greb allernaadigst Compagniet under armene, først ved at accordere et Lotterie, og siden ved at paalægge begge Rigers undersaattere en maadelig skatt. Det første havde ingen fremgang, men skatten beløb sig til en anseelig summa. Imidlertid satt præsten sig med 40. mænd, som der forbleve, fast ud i landet, og lod bygge et huus, hvortil de vilde selv, saasom de ere af en sagtmodig natur, vare dem behielpelige. Colonien blev anlagt paa en øe uden for det saa kaldte Bals riviere ved 60. grader, dog bleve ingen skandse anlagt, men stykker bleve plantede uden for huuset paa en klippe, Anno 1722. gik et skib didhen med proviant, og aaret derefter nemlig 1723. tre andre skibe, hvoraf det eene forgik udi storm og blev borte uden for iisen; Handelens fortsættelse.Det andet overvintrede udi Grønland, og det 3die som skulde være paa hvalfisk-fangst, kom til Bergen igien 1724. med en fisk paa meer end 50. kordeler, som kunde beløbe sig 2700. Rdlr. værdi med tran og fiske-been, som da var i god priis. Anno 1724. blev et skib udsendt for at opsøge den saa kaldte Øster-bygd; Som man af historierne veed særdeeles at have været bebygd af de gamle Norske; Thi Erik Rødhoved deelede |582landet udi vesterbygd og østerbygd. Men skibed kunde ikke komme forbi formedelst iis, hvorfore det maatte giøre vendereise, og bragte intet med sig tilbage. Udi samme aar gik et andet skib ud, for at søge kusten af America, i tanke der at finde træ og brænde. Men, som det ikke kunde komme fort for iis, gik det hen, og oprettede en loge paa et sted kalded Nepesene liggende paa 66½ grad. Der overvintrede skibsfolkene tillige med den ny præst Hr. Albert Top, som af Hr. Hans Egede var forlanged til medhielp. Men efterfølgende foraar, da samme præst tillige med de andre forlod Nepesene for at begive sig til den første colonie, blev logen opbrændt, som man meener af Hollænderne. Men med liden fordeel.Anno 1725. bleve atter igien to skibe udsendte, hvilke komme tilbage med en maadelig ladning, af dette kand sees, udi hvad slett tilstand da Compagniet maa have været, og at det heele verk ufeilbarligen havde villet blive til intet hvis Hans Kongl. Majt. af en særdeles nidkierhed ikke havde understøttet det paa saadan maade, som tilforn er omtalt. Imidlertid beflittede præsten sig paa at lære det Grønlandske sprog, og at vinde indbyggerne ved godhed og sagtmodighed; Han forhvervede sig stor kierlighed og anseelse blant dem, ja større end han forlangede; Thi de fattede saadanne høye tanker om ham, at alle de, som noget manglede, komme til ham, og bade ham blæse paa sig. Han melder selv udi sin journal, at det er et ærligt godgiørende og særdeles fredeligt folk. De leve aldeles uden Regiment og Øvrighed i den naturlige stand. Om sommeren ere de paa jagt og fiskerie, og om vinteren slaae de sig sammen paa et og andet sted, for at fortære med hinanden hvad de have jaget og fisket. Grønlændernes art og egenskab.Præsten tilskriver dem ingen religion, skiøndt deres andagt, som man paa visse tider bliver vahr hos dem, synes at beviise contrarium, ja deres koglerie og besværinger, somsom]som] B, som, A1 A2 som] B, som, A1 A2 de ideligen øve, tilkiende give end excess af religion og overtroe. De øve adskillige moralske dyder, og det meer af naturlig drift end af speculation; Thi der er praxis uden ringeste theorie; Ligesom blant os er theorie uden praxi. Saaledes elske forældre inderligen deres børn, og ægtefolk (thi enhver lader sig nøje med sin kone) leve kierligen sammen. De holde sig fra tyverie, klamer og mord, forældre ligemaade fra ægteskab med børn, allene af naturlig drift uden at |583vide hvorfore; Et hærligt beviis mod dem, som foregive, at blodskam strider ikke mod naturen; Thi de ere ellers udi all ting grove og vankundige. At de i det ringeste ingen store Astronomi maa være, viser den meening de have om maanen, nemlig, at, naar den gaaer under horizonten, er den paa jorden for at proviantere sig, og jage efter sælhunde. Men, hvor umuelig den meening end er, saa kand dog de gamle Grækers og Romeres agtes ligesaa latterlig, i det de troede, at soelen dukkede ned hver aften mit udi haved ved Cadix, saa at det snorrede og susede i vandet derved, iligemaade deres, som troede, at, som jorden var flak og grundfæst, soelen, da, naar menneskerne hvilede, listede sig hemeligen om natten tilbage paa himmelen, for at skinne om morgenen udi Østen igien. Af den tanke, som Grønlænderne have om maanen, kand man slutte, at de maa ikke være samme planet synderligen bevaagne, efterdi den falder dem ind udi næringen. Ellers dømme eenfoldige mennesker om alting efter deres egne idrætter. Grønlænderne tænke, at intet andet forrettedes paa jordens klode end at jage efter sælhunde, ligesom det vankundige folk, Paul Lucas fortæller om udi sin reise beskrivelse, der nærer sig allene af silke-orme og derfor meener, at all rigdom bestaaer udi morbærtræer, hvorudover, da een af dem blev fortaalt om den Franske Konges rigdom, sagde han: Den Konge maa da have mange morbærtræer. Nogle af de vilde have holdet til udi præstens huus heele vintre, og bleve to af dem sendte for nogle aar siden til Kiøbenhavn, hvor de offentligen for Kongen og den heele stad lod see deres store behændighed udi at roe og at skyde med deres haand-piile eller kastepile: De syntes meget lærvillige besynderlig den eene, hvis navn var Pock. Han lærdte i en hast at skrive Danske bogstave, og har jeg selv seet ham skrive Kongens navn Fridericus 4. og det temmeligen vel. Han var ellers munter, lystig og lattermildig, da derimod den ældre saae noget tungsindig ud, hvilken tungsindighed tilskreves den længsel han havde at see sin hustrue igien. Den samme døde ogsaa paa hiemreisen til Bergen, hvor han ligger begraven. Man kan heraf see, at det ikke vill være vanskeligt med tiden at polere et folk af saadan god natur, og maa man derfore omgaaes dem med en synderlig lemfældighed, efterdi den fordeel man kan ven|584te ved handelen beroer meget paa indbyggernes kierlighed, som skall drive dem til heller at afhandle deres vahre til Danske og Norske end til Hollændere.

Quæst. om det er umagen værd at fortsætte handelen paa Grønl.Der har ellers været tvisted, og endnu tvistes, om det er umagen værd at fortsætte denne handel, og at underholde Colonier udi et saa mavert land. De som ikke ere for denne handel, anføre saadanne raisons. Landet bringer intet til veye uden noget græs, farten er vanskelig formedelst iis, man kunde have større fordeel ved at bruge skibene allene til hvalfiskfangsten, som tilforn; Hollænderne taale ikke, at Norske Colonier rodfæstes udi landet, besynderlig, om de fornemme, at deres handel med indbyggerne derved lide afbræk, og andet saadant meer. Dertil svares (1) at et land, hvor der er saadan stor græsgang, er altid værd at tage i possession; Thi, hvor der er god græsgang, der kand fødes got qvæg, som giver melk, smør, ost, uld, skind,skind,]skind,] B, skind. A1 A2; skind. SS skind,] B, skind. A1 A2; skind. SS &c. Island producerer ei heller synderligen andet end græs; man kand derforuden ei paa veien did hen fange hvallfisk som ved Grønland, og dog kand ingen sige, at Island er jo et land, som er værd at eye. At den handel, som drives med Grønlænderne, maa være af vigtighed, kand sees deraf, at Hollandske skibe kand bringe for nogle 100 Rdlr. af smaat dukke tøy didhen, hvilket omvexles med solide vahre, som findes udi landet. (2) Farten har aldrig været anseet af saadan vanskelighed, at den har kunnet afskrækkeafskrække]afskrække] B, af skræk A1 A2 afskrække] B, af skræk A1 A2 kiøbmænd at handle paa de kuste. (3) De, som anvende skibe til hvallfiskfangsten allene, maa lave sig paa mange forlorne reyser. Da derimod, naar handelen kommer i stand med indbyggerne udi Grønland, da kand aldrig vahre fattes til retour. Endelig (4) hvad Hollænderne angaaer, da, hvis de tentere noget derimod, overtræde de natur og folkeretten, og kand aldeles ikke beklage sig, om man øver repressalier. Hvis man allene bringer det saa vit at man ballancerer udi handelen, saa vindes dette derved, at man kand oplyse en anseelig hob grove hedninger.

Men, for at komme til historien igien, da bleve atter Anno 1726. udskikkede tvende skibe, af hvilke det eene forgik, og det andet, som overvintrede, kom 1727. tilbage med sager af henved 1600. Rdlr. værdi, og bestod udi skindvahre og spæk. Anno 1727. gik ogsaa trende skibe med proviant til Colonien, og komme tilbage om |585høsten førende med sig 60. cordeler spæk og nogle skindvahrer. Ikke desmindre despererede dog interessenterne om at nyde nogen fordeel ved denne handel, og ingen havde lyst til at giøre nytt indskudd, saa at det havde anseelse, at handelen vilde gandske falde, endskiøndt Kongen adskillige gange havde grebet compagniet under armene, nu med at tillade et lotterie, nu med at paalægge begge Riger en skatt, kalden den Grønlandske skatt. Kongen tager handelen til sig.Hvorudover H. M. omsider tog handelen til sig, og udi det aar 1728. skikkede skibe og folk did hen med alle fornødne ting som qvæg og hæste til en ret og bestandig Colonies stiftelse. Angaaende de vahre, som didhen føres, og derfra igien bekommes, da føres didhen skiorter, strymper, knive, saxe, angle, synaale, fingerbører, meßing-kiedlermeßing-kiedler]meßing-kiedler] A2, me ing-kiedler A1, Messing-Kiedler B meßing-kiedler] A2, me ing-kiedler A1, Messing-Kiedler B , træbakker, tinstøbe, leigter tilligemed andre smaa ting, som knappenaale, u-ægte perler &c. Derfra føres igien spæk, fiskebeen, eenhorn, reensskind, reveskind, og sælhundsskind, og kand man for smaat dukke-tøy tilhandle sig vahre af stor værdi. De fiske ellers i landet smaa lax, eller store ørter, smaa torsk, og nogle rødefisk, i fastetide og iblandt om sommeren nogle hveter; Reensdyr, harer og ryper haves der vel ogsaa, men de ere saaledes forjagede af Grønlænderne, at man faaer kun faae af dem at see. Der falder ogsaa en stor hob alliker og søe-fugle, som Grønlænderne spise i mængde.

Islandske Handel.Hvad sig anbelanger den Islandske handel, da have Hollændere, Hamborgere, og Bremere i forrige tide haft landet udi beseiling. Hvad bemeldte folk derfor have givet til erkiendelse, skal jeg ikke kunne sige, saasom jeg intet derom har fundet. Den store og høypriselige Konge Christ. 4. tog denne handel først fra de fremmede, aar 1619. Første Islandske Compagnie i Kiøbenhavn.og 1620. oprettede for den Islandske handel et compagnie udi Kiøbenhavn, og gav samme Compagnie herlige privilegier, saa at de fik ei allene Islands, Ferrøes og Hethlandes, men end og Nordlands handel, hvilken Compagniets interessenter, administrerede udi meer end 40. aar indtil 1662. da det ved en forordning af 7. Martii blev ophæved. Det fornemste som i den tid tildrog sig var at Tyrkerne udi det aar 1627. komme under Island, faldte ind udi Grindevig og Vestmands-øe, og bortførdte en hob folk udi slaverie til Algier tilligemed et skib og dets heele rustning, og maatte Kongen 1629 løse fangerne tilbage. Dets decadence.Denne ulykke foraarsagede, at Compagniet blev ophæved, og var udfaldet saaledes, at den, som havde ind|586skudt i Compagniet 1000. courante daler, fik henved 500. daler igien, og den, som ikkun havde indskudt 200. courant daler fik intet tilbage. Hvad ellers udi disse 40. aar videre passerede og hvorledes Compagniet reisede sig igien, er mig uvitterligt. Jeg finder allene at Compagniet betalede til Kongen udi forpagtning for hver havn en portugaløs, af hvert skib til Lehnsmanden eller Stikts-Ambtmanden 16. specie Rdlr. foruden en hvis sum af Vestmans-øe til Kongens fadebur.

Landet deles i 4. parter.Efter den tid indfandte sig interessentereinteressentere]interessentere] interssentere A1 interessentere] interssentere A1 , som deelede landet udi 4. parter. For den eene part allene var tegned Præsident Hans Nansen. For den anden part Borgemester Christoffer Hansen. For den 3die Fru Amiralinde Adelaer, og for den 4de part Jonas Trellundt hvilke 4re gave aarligen udi forpagtning af heele Island 4000. Rdlr.

Forordning om et nyt Compag.Compag.]Compag.] Compag A1 Compag.] Compag A1 stiftelse.Anno 1680. den 12. Febr. blev ved en forordning giordt kundbart, at handelen, naar den de 4re hoved participantere given Octroi var til ende, skulde udi et vist compagnie indrettes, og blev Borgemester Bartholomæus Jensen navn given, som den hos hvilken de lysthavende sig kunde angive, og, saasom udi det aar bemeldte 4re participanteres forpagtning havde ende, saa blev den Islandske handel overladt for en viss taxt aarlig til Borgemester Bartholomæus Jensen, Assessor Henrik Højer, Morten Nielsen, og Thomas Jensen Dobbelsteen, og dem, som Directeurs tilladt, at samle participantere, og at legge til Compagniet en fast grundvold, saa og derover at forfatte et reglement, saa at participantere skulde være 10. i tallet, og udredningen skee fra Kiøbenhavn.

Havnenes forpagtningAnno 1684. den 29. Januarii blev handelen første gang ved offentlig auction forpagted paa 6. aar, og er ved saadan forpagtning bleven continuered indtil denne tid, saaledes at hver Islandsk kiøbmand udi Kiøbenhavn har sin havn, hvoraf han svarer forpagtningen til Kongen.

Fisker havne og slagterhavne.Hvad handelen paa Island ellers i almindelighed angaaer, da har jeg tilforn antegnet, at landet er deelt udi fiskerhavne og slagterhavne. Skibene fra Kiøbenhavn komme gemeenligen til fiskerhavnen in Majo og Junio, og gaae fra landet igien i Augusto, derimod komme de til slagter-havnene i Junio og Julio, og gaae bort igien i Septembri. Det er alle andre folk forbudet at handle derpaa under skibs og ladnings forliis, og de Kongl. betiente, som findes at handle med luurendreiere, straffes paa deres bestillinge, |587boeslod, og efter sagens beskaffenhed med Bremerholm. Lurendreierne ere gemeenligen Engellændere og Hollændere, iligemaade undertiden skibe fra Bayone og Biscayen, hvilke under prætext af hvalfiskfangsten snige sig til at handle med indbyggerne. Vahre, som føres til og fra Island.De fornemste kiøbmands vahre, som føres til Island ere meel, specie Rdlr. jern, kobber, salt, viin, brændeviin, mød, øll, tobak, klæde, lærret, fisker-redskab, iisen-kram, tømmer og vogenskudd. Udførselen derimod fra fiskerhavnene er tørfisk, tran, klipfisk, salt torsk, strømper, vadmel, og edderdun; fra slagter-havnene faare og ox-kiød, lammeskind, tellig, smør, tran, strømper, uld, vadmel, og undertiden torsk og klipfisk.

reflexion over Dannemarks og Norges handel i almindelighed.Naar man eftertænker, at Dannemark ingen exporter har eller vahre at udføre, og, naar man tilligemed betragter den store begierlighed dette folk har til fremmede vahre endogsaa dem, der allene tiene til vellyst, item at faa ting her udi landet blive fabrikerede, da kand man fast ikke begribe, hvorledes der endnu kand være rede penge tilbage. Rette aarsag til penge mangel sær i disse tide.Men de store hull, som redepenges idelige udførsel have foraarsaged, ere til denne tid nogenledes bleven stoppede ved de penge, som Norske exporter have bragt tilbage. Jeg siger nogenledes; Thi endskiøndt de specier, som Norske ved deres exporter af jern, kobber, fisk, træ, tran, beeg, tiere &c. bekomme til gode hos fremmede, ere temmeligen considerable, saa har dog pengenes udførsel af Dannemark været saa umaadelig, at det ene Riges gevinst ikke tilstrækkelig har kunnet bøde paa det andet Riges skade. Thi Dannemark har kunnet ansees som en høy søe, der styrter idelig vand ned i det stoore hav, som aldrig kommer tilbage, og Norge som en flod, der falder igien udi samme søe, og derved hindrer, at den saa hastig ikke kand udtørres. Udi saadan tilstand har disse tvende Rigernes handel været udi langsommelig tid, og de Danske have ikke rett merket med hvilken tærende sygdom landet har været befænged førend de Norske floder begyndte ogsaa at formindskes, det er, førend de fremmede begyndte at hente fra deres Colonier udi America Hvorledes den kand hielpes.tømmer, maste, beeg, tiere og fisk, som de tilforn allene toge fra Norge, og til den ulykke kom ogsaa en anden, nemlig at den liden og eeneste export Dannemark havde paa stold øxen, ogsaa blev svækked, ved det at Hollænderne begyndte at føre stold øxen fra Braband og Flandern, da begyndte øjene omsider at aabnes paa dette |588Riges indbyggere, og fornuftige kiøbmænd tydeligen visede for øjene hvad udfald tingen vilde have, 1.Ved handel med egne stibe.hvis pengenes overmaadige udførsel ikke i tide blev stopped ved at drive handel med egne skibe og ved at indrette allehaande slags fabriker. Det første blev satt udi verk ikke uden med stor vanskelighed, saasom almuen kunde ikke faae i hovedet, at det var nyttigt for landet, at prisen steeg paa vahrene, ei udi agttagende, at to 3de deele af Capitalerne bleve conserverede udi landet, som før gik ud til fragt-penge, og mange kiøbmænd selv syntes, at det var dem bedre og sikkere at lade sig varene af fremmede bringe til stue-dørren for lettere priis, ey eftertænkende hvilke frugter saadan magelighed i tidens længde vilde frembringe, og er det ubeskriveligt hvilke mouvemens kiøbmænd selv have giordt til at promovere deres egen ødeleggelse, og hvilke indstændige ansøgninger de have giordt for at leve stedse under Engelsk, Hollandsk og Hamborgsk aag, indtil de havde en skilling tilbage, saa at man i slig fald kand ligne deslige kiøbmænd med *Moskovitiske koner, hvilke blive bedrøvede, naar de ikke maa leve paa deres gamle sædvanlige maade, det er, at de maa faae hugg hver dag af deres mænd. 2. Ved manufacturer.Den anden post, som de saae var nødig for at beholde de faae penge tilbage, var fabrikers indrettelse, paa det at, om man endelig maatte give penge ud for fremmede raae vahre, man dog kunde salvere det som tilforn ogsaa gik ud for arbeids-lønnen, hvilken er saa considerable, at de omkostninger, som giøres paa den raa materie ikke kand lignes derimod. Og ere derfor i den henseende manufacturer de rette kilder til velstand, besynderlig udi et land, som dette, hvor ingen exporter ere, hvorved man kand bytte vahre for vahre, men maa tilkiøbe sig alting for rede penge. Mange, som saae, hvorudi sygen bestod, have holdet fornødent for at salvere de overblevne penge at ophæve den meste handel med fremmede, og allene lade sig nøye med landets producter baade udi klæde og føde. Men saadan slags tarvelighed, saasom den befodrer ladhed, saa svækker den heller end promoverer et lands styrkelands styrke]lands styrke] landsstyrke A1 A2, Lands-Styrke B; landsstyrke SS lands styrke] landsstyrke A1 A2, Lands-Styrke B; landsstyrke SS . Og har historien læret os, at det er et falskt stats principium at ville bringe et land udi velstand ved tarvelighed allene: Thi tarvelighed kand vel giøre et huus rigt, men ikke et land, ligesom overdaadighed kand snart ødelegge en familie, men ikke svække et heelt Rige, hvor de overdaadige ting fabrikeres, saasom det er ikke materien, men |589arbeids-lønnen, der giør skade; Thi, naar vi kiøbe en alen Hollandsk klæde udi en af vore krambode, betale vi til Spanien 3. Mk. for materien eller ulden, og 3½. Rdlr. til Holland for arbeydslønnen; Qvæstio. om et land kan conserveres ved tarvelighed.tvertimod, naar vi kiøbe en alen udi eget land fabrikered klæde, betale vi 3. Mk. for ulden til en Spanier, men 3½. Rdlr. for arbeydslønnen til Dannemark, videre, naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af udenlandske kniplinger, mister landet samme 100. Rdlr. *tverimodtverimod]tverimod] A1 A2, tvertimod B tverimod] A1 A2, tvertimod B , naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af kostbare, men hiemme fabrikerede kniplinger, bortsmelte og forsvinde allene de penge, som gives for traaden, hvilke kand ungefehr beløbe sig til en Rdlr. men de øvrige 99. Rdlr. som er arbeyds-lønnen, blive udi landet. Hvorudaf man seer, at det er ikke overdaad, som ødelegger et land, men magelighed; saa derfor, naar en prædikant declamerer mod kostbar klæde-dragt udi Engeland, har det ikke nær saadan fynd, som, naar slige prædikener skee udi Polen; Thi paa det første sted bliver prædikenen denne: Skiæmmer eder i lande ødeleggere, som slide kniplinger til 20. Rdlr. alen. Det er paa anden Danske: I lande ødeleggere som forbruge en mark i traad om aaret; Thi de øvrige 19. Rdlr. 5. Mk forblive udi landet, hvor det kand skille Regieringen ligemeget, enten samme penge forblive hos en petit maitre, eller om de roullere og falde udi en fattig kniple-piges hænder, som boer i en anden gade, saa at derfor saadan prædikken ikke allene ingen force har, men er fast latterlig udi et land, hvor de kostbare ting fabrikeres. Udi et andet land derimod, hvor handverke og konste ikke florere, haver saadan lærdom større fynd. Overdaad skader ikke i et land hvor de overdaadige ting forarbeides.Thi der bebreider hvert kostbart boeskab, hver tapisered vegg, hvert konstigt skilderie en husfader sin daarlighed og overdaad og viser at han er ikke mindre daarlig huusfader end skadelig borger i en stad. Ja et kostbart skilderie, saa meget som det pryder et huus, naar det er giordt udi landet, saa meget defigurerer det en mands vegg mands vegg] mands vegg] mands-vegg A1 A2, Mands-Vegg B; mands-vegg SS mands vegg] mands-vegg A1 A2, Mands-Vegg B; mands-vegg SS eller muur, naar det er forarbeided paa et fremmed sted; Thi det første har ingen anden ond suite for landet, end at der transporteres et tusind daler fra een gade til anden, fra en rig borger til en fattig skildrer eller tapetmager, og kand kaldes generositet eller almisse til en fattig |590konstner, men det sidste kand kaldes overdaad og lande tyverie, saasom det fører pengene ud af landet.

Mange nationer have dog taget feil udi disse principiis, og anseet tarvelighed, som en general hoved dyd, der befodrer et lands styrke, skiøndt tidens længde har viset, at det er intet større bizarrerie, end at tænke at ville styrke et land ved sparsommelighed, naar den er accompagnered med ørkesløshed. Spanierne ere særdeles sparsomme folk, men, som de tillige med ere magelige, saa kand man sige, at de ere ligesaa fattige som de ere sparsommelige. Tartarene æde hæste-kiød og bære ringe klæder; skulde man ikke troe at det var et hovedrigt folk? Nei, thi, som de tilligemed ere ørkesløse, saa er fattigdommen med all den tarvelighed saa stor, at den driver dem til at nære sig ved stratenrøverie. Exempler derpaa.Tvende gamle Græske stæder havde fordum tvende differente stats principia. Den eene nemlig Lacedæmon tvang dens borgere til usel føde, og ringe klæder; Den anden gav borgerne lov til at stadse, og giøre sig til gode. Men den første stad blev altid sparsom og fattig, og den sidste stedse vellystig og rig, saasom udi Lacedæmon tillige med sparsommelighed regierede ørkesløshed, og udi Athenen tilligemed vellyst var hurtighed udi handel og konster. Saa meget derfore som jeg glæder mig over at høre et manufacturs stiftelse, med saa stor kaaldsindighed hører jeg tale om indskrænkelse udi klæde og føde, saasom jeg af historien har merket hvorlidet det contribuerer til et landes styrke mod hurtighed og arbeide; Thi, naar et land er frugtbart paa konste og handverke, og det haver en hurtig og arbeidsom almue, da er en rig gnier ligesaa skadelig udi en stad, som obstruction i et menneskes legeme; Thi, saa snart der kommer hull paa gnieren, aabnes ligesom aarene paa den syge stad, og blodet, som er de skimlede penge, begynder at circulere og vederqvæge fattige folk ved at skaffe dem arbeid og næring.

Man skulde tænke, at jeg her plaiderer for overdaad. Nei ingenlunde; Thi jeg holder for at sparsommelighed udi høy grad maa øves udi dette land, hvor alt, som tiener til overdaad, maa kiøbes af fremmede for reede penge. Men jeg siger kun, at landets velstand flyder ikke af sparsommelighed, men af hurtighed og mange arbeidsomme hænder, og at naar manufacturer komme rett i drift, man da |591uden landets skade kand slide baade fiint klæde, fløjel og kostbare kniplinger, og at derfor de projecter som giøres om tarvelighed og indskrænked levemaade, have større apparance til velstand end de virkeligen contribuere dertil. De faa manufacturer som paa nogen tid have været her i drift have allerede conservered en større hob penge end man skulde kunne indbilde sig. Vore sæbe-syderier salt-fabriker, papir og kobbermøller, cartun-trøkkerier, porcellain manufacturen, grove klæde fabriker &c. bøde merkeligen paa det store hull, som fint fremmet klæde, linned og uden lands fabrikerede gallanterier foraarsage, og er derfor ingen tvil paa, at, saa snart disse sidste komme i brug, da den gamle klage over mangel af rede penge vill ophøre, de utallige mange bettlere, som forfølge os paa gader og stræder vill forsvinde og landet vrimle af hurtige og arbeidsomme folk.