|487
Forbereedelse.
Hvad som giver enen]]en]] A B C, En ms.; en udg1763 Liebenberg, En Rahbek en] A B C, En ms.; en udg1763 Liebenberg, En Rahbek Ret til at erobre et Land, er, enten at det ingen har tilhøred, eller at de gamle Besiddere have forladt det, eller og, at de nærværende Besiddere ved Vold, uretfærdig Krig og Svig det andre have frataget. Hvad som paa andre Maade erobres, grunder sig ikke paa naturlig Billighed, men er uretmessig Acqvisition. Heraf sees hvor vanskelig det er for Spanierne at legitimere deres Possessioner i America, efterdi deres Adkomst grunder sig paa ingen af ovenmeldte Aarsager. Spaniernes Adkomst paa America.Spanske Jurister have anvendet alle deres Kræfter paa at gotgiøre denne deres |488 Adkomst : men ingen af deres Argumenter have kundet holde Stik, ja nogle have været latterlige; saa at det havde været bedre at gaae reent til Verks, og tilstaaet sig at være skrøbelige Mennesker, der ikke have haft Philosophie nok til at imodstaae den Americanske Rigdom, end at vride og vende sig for at udfinde Beviisligheder, hvor ingen er eller kand haves. deres ugrundedeugrundede]ugrundede] A B C (ved linjeskift; der kan også læses u-grundede), ugrundede ms. (i Holbergs hånd)ugrundede] A B C (ved linjeskift; der kan også læses u-grundede), ugrundede ms. (i Holbergs hånd) Argumenter.Blant de Argumenter, som de have betient sig af, er Evangelii Forplantelse udi et Land, som var nedsiunket udi yderste Mørkhed og Afguderie. Men, som Evangelium ikke retteligen forplantes, uden ved Lærdom og Persvasioner, og de Americanske Conversioner ikke kunde skee uden ved mange tusinde uskyldige Menneskers Mord, saa er den Ret ikke bedre grundet, end deres, der løbe om med Sværdet i Haanden, myrde Mennesker og bemægtige sig deres Eyendomme, efterdi dem synes en Ting at være aflang, som dem selv synes at være rund, saa at derfor Cortesius og Pizarro heller |489kand ansees, som Røvere og Voldsmænd end Christelige Missionarii: thi, dersom de Ord *Compelle intrare skal forstaaes paa denden]den] ms. A B C (rettet fra denne i ms., måske af Holberg)den] ms. A B C (rettet fra denne i ms., måske af Holberg) Maade, som Spanierne her have villet forklare dem, kand man sige, at Evangelii morale er ilde grundet, ja at den Christelige Lærdom er den, som alle Mennesker bør have mest Afskye for. Saadant recommenderer os ikke Evangelium, men det er heller udi Formaninger til Taalmodighed, Medlidenhed og Mildhed den Christelige Lærdoms Hærlighed fornemmeligen bestaaer.
Men, sige de, Americanerne vare Folk, der ikke alleene vare hengivne til simpel Afguderie, men deres fornemste Dyrkelse bestoed i at slagte Mennesker, og opofre dem til Guderne; har man ikke Ret til at ødelegge slige Folk? Dette kunde være got nok, hvis Mexicanerne havde giort Indfald udi de Spanske Lande, og der continueretcontinueret]continueret] A B, continuered ms., continuerede C continueret] A B, continuered ms., continuerede C at øve saadant. igiendrives.Carthaginenser og Tyrier brugte fordum |490saadanne Offringer; men man seer ikke at deres Naboer deraf tilegnede sig Ret til at undertvinge Stæderne, slaae Indbyggerne ihiel, og bemægtige sig deres Gods. At Israels Børn derfore ødelagde Cananiterne skeede efter GUds expresse Befalning, hvilken Spanierne ikke kunde beraabe sig paa, ey heller kunde de persvadere nogen til at troe, at de havde noget saadant Himmelbrev, helst efterdi de alleene lode see denne hellige Iver udi de rige Lande, og kierede sig meget lidet om, paa hvad Maade de fattige Nationer øvede deres Gudstieneste. Og har derfore denne deres Opførsel til intet giort alle de Argumenter, som tages af Religionen til at beviise saadan Ret. Mexicaner og Peruvianer kunde altid spørge, hvad Ont have vi giort Eder, som komme at myrde os og borttage vore Eyendomme; og naar de svarede, at de i Henseende til deres Afguderie og Menneske-Ofringer fortienede at ødelegges, kunde de svare, hvi lade I da de fattige Ameri|491canske Folk være u-anfægtede, blant hvilke de samme Synder gaae i Svang? Et saadant Svar af en ulærdulærd]ulærd] ms. A B C (ved linjeskift i A B, hvor der også kan læses u-lærd); u-lærd Liebenberg ulærd] ms. A B C (ved linjeskift i A B, hvor der også kan læses u-lærd); u-lærd Liebenberg Americaner havde merkeligen kundet confundere de Spanske Jurister og Theologos. Pizarro, som undertvang det Peruvianske Monarchie, søgte at tage en giennere Vey, Beviislighed anført af Fr. Pizarro. da han vilde legitimere Spaniens Prætensioner paa Peru, i det han foregav, at St. Peder eller de Romerske Paver havde foræret heele Vest-Indien til Spanien. Men Kongen af Peru svarede der til, at han ikke havde den Lykke at kiende St. Peder, kunde derfore ikke begribe, hvorpaa han grundede saadant Gavebrev. Dette Svar blev af Spanierne holdet for ugudeligt, hvorvel man naturligen intet høfligere kunde vente paa saadant Foregivende. Thi, om et Gesantskab uformodentlig kom fra Terra australi, eller andet ubekiendt Land til Spanien, og der forlangede af Kongen, at han strax skulde overlevere det heele Rige, foregivende, at en Præst udi samme ubekiendte |492Land, hvor de komme fra, havde givet deres Konge et Gavebrev paa heele Spanien og dens tilhørende Provincier; hvad Resolution vilde vel derpaa følge? Mon det er troeligt, at Hans Catholske Majestet vilde give dette Gesantskab høfligere Svar, end det, som Kongen af Peru gav til Pizarro? Man vilde vel gaae videre, og ansee denne gode Australske Gesant, som en, der havde en Skrue løs i Hovedet, og indqvartere ham i et Hospital.
item, af Cortesio.Det synes at Cortesius, saasom han var en skiønsom Mand, ikke vilde betiene sig af slige Argumenter, men brugte et andet, som i det ringeste kunde have noget Skin, i det at han foregav, KeiserKeiser]Keiser] ms. A B C (foran er slettet at i ms., måske af Holberg)Keiser] ms. A B C (foran er slettet at i ms., måske af Holberg) Carl V. at være Arving og Descendent af det Mexicaniske Monarchies Stifter Qvezalcoal, som Mexicanerne tilstode at have begivet sig til de Østlige Lande, og der stiftet nye Riger: men Ulykken var, at det var en ugrundet Fabel; og endskiønt det kunde være |493vist, at bemeldte Qvezalcoal havde stiftet nye Riger udi de Østlige Lande, og lovet, at en af hans Efterkommere skulde komme til Mexico igien, saa kunde dog ikke viises, enten det var i Africa, Asia eller Europa at han forplantede sin Afkom, langt mindre, at det var udi Spanien, thi af saadan løs Tradition kunde alle Potentater af de 3 Verdens Deele formere sig lige saa grundigegrundige]grundige] ms. A B C (rettet af Holberg fra grundede i ms.)grundige] ms. A B C (rettet af Holberg fra grundede i ms.) Prætensioner paa Mexico, som Carl V., foregivende alle, at de vare Descendenter og Arvinger af den store Qvezalcoal. Det kunde ogsaa blive et Spørsmaal, om de mange Mexicanske Konger, som havde regieret siden Qvezalcoals Bortgang, helst, som de vare vall-Konger, vare forbundne til at holde ham og hans Arvinger udi nogle 100 Aar Riget til gode. Det er ingen Tvivl paa, at Montezuma saa vel som de Mexicanske Jurister, merkede hvor fattig og elendig denne Paastand var, men at de funde for got ikke at examinere Historien for nøye, paa det at |494man med mindre HaandhedHaandhed]Haandhed] A, Haanhed ms. B C; Haandhed udg1763, Haanhed Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) Haandhed] A, Haanhed ms. B C; Haandhed udg1763, Haanhed Rahbek Liebenberg (ikke i Liebenbergs app.) kunde underkaste sig fremmed Herskab. Saadant tages i agt af alle fornuftige Folk, der ere tvungne at disputere med Svøben over Hovedet. DenDen]Den] ms. A B C (rettet fra Denne i ms., måske af Holberg)Den] ms. A B C (rettet fra Denne i ms., måske af Holberg) Peruvianske Konge derimod, som formedelst sin hidsige Complexion vidste ikke at temporisere saa vel, som den Mexicanske, befordrede derved sin egen og sit Riges Ruine des hastigere. Dette skal videre forklares udi begge disse ulyksalige Monarchers sørgelige Historie, hvortil jeg mig nu strax vil begive.