en rett Philosophi Qvaliteter.De rette Kiendetegn paa en viis Mand eller Philosophus ere: grundiggrundig]grundig] A, Grundig ms. (rettet af Holberg fra grundig)grundig] A, Grundig ms. (rettet af Holberg fra grundig) Lærdom, Herredom over sine Affecter, tækkelig Omgiængelse, Attraae til at forfremme sin Næstes Velfærd, Vindskibelighed i at efterforske Sandhed, Frimodighed i at prædike den samme, Ærbarhed uden Affectation, Kundskab om sig selv, liden Attraae efter verdslig og forfængelig Ære, og Fornøyelse med sin Stand og Vilkor, ikke at foragte Rigdom og Penge ey heller at dyrke dem, ringe Tanker om |450sin egen Person, Medlidenhed mod Vildfarende, Omsorg for at conservere sit Liv og Sundhed, ingen utidig Begierlighed til at døe, og ingen Frygt mod Dødens Ankomst, saa at hans Symbolum i den Henseende maa være: Nec cupio, nec metuo. Kiærlighed til FædernelandetFædernelandet]Fædernelandet] A, fædernelandet ms., Fædrene-Landet B C Fædernelandet] A, fædernelandet ms., Fædrene-Landet B C og Lydighed mod Øvrigheden; Taalmodighed udi Lidelser og Urets Forglemmelse, Bestandighed uden Haardnakkenhed og andre deslige Qvaliteter.

grundig Lærdom.Jeg siger 1.) grundig Lærdom, det er Kundskab udi nyttige og opbyggelige Videnskaber, hvilket alleene fortiener Navn af Lærdom; thi en, der har gravet sig nedned]ned] A, neder ms. ned] A, neder ms. udi Bøger, alleene for at prale med sin Læsning og ikke at forbedres derved, kand lignes ved en Klokke, der giver et Lyd fra sig, som den selv ikke føler: eller med en Liniedandser eller Springer, der recommenderes alleene af dens Bevægelser. Saadanne ereere]ere] ms. A, er B C ere] ms. A, er B C nu de fleeste, der føre Navn af Philosophi, bildende sig ind, at en blott vidtløftig Læsning giver dem fuldkommen god  Adkomst  til saadan Titel. Men et |451er Læsning, et andet grundig LærdomLærdom]Lærdom] A, lærdom ms. (rettet af Holberg fra læsning)Lærdom] A, lærdom ms. (rettet af Holberg fra læsning); et er at være lærd, et andet er at være klog: ja der er undertiden saa liden Overeensstæmmelse imellem disse to, at man seer mange høylærde Mænd, at trænge til andres Direction, og at leve ligesom under Formynderskab.

Affecters Tvang.2.) Kiendes en rett Philosophus deraf, at han kand holde sine Affecter udi Tømme; thi de største Fiender, et Menneske har at bestride, ere dens egne Passioner, og den største Seyer bestaaer i at overvinde sig selv. En rett Philosophus er derfor den, der lader Fornuften stedse staae ligesom paa Skildtvagt for at hindre, at Fienderne ikke bestige Voldene. Denne Strid er den størstestørste]største] ms. A, første B største] ms. A, første B for et Menneske, saasom det har udi sine Affecter ikke alleene aabenbare, men end og masquerede Fiender, der under Venskabs og Dyders Navn indsnige sig, saaledes, at mangen giøres ofte til Slave af de hæsligste Passioner, og tilligemed indbilder sig, at herske over de samme, og at øve alle slags Dyder. Hofmod paatager sig Masque af hon|452nete Ambition, og triumpherer under saadant Navn: Stifhed og Haardnakkenhed indsniger sig under en Masque af Ærlighed og Bestandighed: Vrede og Hidsighed kommer under Tapperheds og Nidkierheds Kaabe. Saa at alle Lasters Træl tit brøster sig selv af alle Dyders Øvelse; og den gemeene Almue, som gemeenlig seer meere efter Apparence end Realitet, og som tager qvid pro qvo, opretter Altar for deslige falske Dyder, kalder en bidsk Mand en ærlig Mand, der tør tale af Skiægget, et trodsigt og stift Hoved, en ferm og bestandig Broder, som ingen Veirhane er, efterdi han ingen Raison vil høre, men spiiser alle af med sit sædvanlige Dixi; og saaledes fremdeeles. Og er det af saadan Vildfarelse, at mangen skrøbelig Mandskrøbelig Mand]skrøbelig Mand] A, skrøbelig mand ms. (rettet af Holberg fra Bindehund)skrøbelig Mand] A, skrøbelig mand ms. (rettet af Holberg fra Bindehund) har faaet Titel af en Helt, mangen hebrechthebrecht]]hebrecht]] A B C, Hebrecht ms. (rettet af Holberg fra Hubrecht); Habrecht Liebenberg SS hebrecht] A B C, Hebrecht ms. (rettet af Holberg fra Hubrecht); Habrecht Liebenberg SS Navn af en Cato: ja at mangen hofmodig Fusentast canoniceres, og faaer Titel af Martyr. Hvilket fornuftige Mænd, som have udstuderet Dyders og Lyders Egenskaber have merket, og derfore dømt deslige Personer u-værdige |453til at nyde Sted blant Mennesker, end sige blant Philosophos. *HervedHerved]Herved] i ms. er resten af afsnittet, indtil førstetrykket 456,16, tilføjet i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren Herved] i ms. er resten af afsnittet, indtil førstetrykket 456,16, tilføjet i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren maa dog i agttages, at man ikke confunderer Indolence og naturlig Lunkenhed med Philosophie, saaledes at man holder den for størst Philosophus, der haver mindst naturlig Ild og fast ingen Passioner; thi der ved kand mangen Træblok uforskyldt bekomme saadan Titel: En Philosophi Characteer er ikke at være uden Passioner, men at holde dem i Tømme, eller at dirigere dem saaledes, at noget got deraf kand flyde, saasom vi see Socratem at have giort, hvilken var plaget af violente Passioner, men ideligen gik med Fornuftens Bidsel i Haanden, saa at hans Ild og de naturlige InclinationerInclinationer]Inclinationer] Inclinatioer A Inclinationer] Inclinatioer A , som ved Eegenraadighed kunde have haft bedrøvelige Virkninger, blev ved saadan Direction hos ham et Tønder til store og glimrende Dyder. Det er fornødent, at et Menneske har Passioner, saasom de samme ere Principia til Activitet, men Fornuften maa see til, at ingen U-orden deraf flyder. Passioner kand lignes ved Vind og Sin|454det ved et Skib. Vinden kand drive Skibet frem, den kand ogsaa styrte det i Ulykke. Fornuften maa derfor være Styrmand saaledes, at den fører sig Vinden til Nytte, og bringer Skibet i Havn: alle Mennesker, siger en moderne Philosophus, have Passioner, men de lade sig ikke see hos alle: Constitution, Optugtelse, Sædvane og Fornuft kand forøge eller formindske deres Styrke, skiønt Sæden deraf bliver tilbage. Jeg haver hørt fortælle, siger han, om en god gudfrygtig Mand, hvilken, saasom han var opklækked med Geedemelk, var udi Selskab skikkelig og modest, formedelst den Omhyggelighed hvormed han gav agt paa sine Gierninger: men han forbeholdt sig gemeenligen eeneen]een] ms. A; en SS een] ms. A; en SS Time om Dagen, som han hemmeligenhemmeligen]]hemmeligen]] gemeenligen A, hemeligen ms. (i Holbergs hånd, med glemt geminationsstreg over m); gemeenligen SS hemmeligen] gemeenligen A, hemeligen ms. (i Holbergs hånd, med glemt geminationsstreg over m); gemeenligen SS anvente paa at giøre Spring og Caprioler, hvilket gav tilkiende, at han ved Føden havde faaet nogle visse Geede-Qvaliteter. Historien maa staae ved sit Værd; hvis den er sand, maa man see sig vel for til hvem man betroer sine Børn at opammes af. Det er dog ikke at tvivle |455paa, at hvis man havde Leilighed at examinere alle Philosophorum hemmelige Idrætter, man skulde finde adskillige Passioner øvede, som de offentligen ved Konst skiule. Men det er alt hvad man kand forlange af en Philosopho: thi ingen kand formedelst medfødde Passioner hindre indvortes Bevægelser, der reise sig af mødende Objectis, men han kand ved Fornuften hindre at de ikke faae Overhaand og bestorme Sindet, eller han kand dirigere dem saaledes, at deraf heller kand flyde Got end Ont. Thi jeg har sagt, at Passioner kand føre nogen Nytte med sig; ja siger end meere, at de ere saa nyttige for Sindets Helbrede, som Blodets Circulation er for Legemets. Og, saasom de ere Principia til Activitet, saa maa vi saaledes omgaaes med dem, at vi heller holde dem udi en maadelig Vigueur end gandske udslukke dem. Vi maae alleene holde dem i Ave, og regiere dem heller som frie Undersaatter end som Slaver, paa det at de i Steden for Lydighed ikke skulle forfalde til Nedslagenhed, og blive ube|456qvemme til de Virkninger, som Naturen har skabt dem for. Jeg for min Part, siger en sindrig Autor, kand aldrig have nogen Ærbødighed for de Philosophis, som prædike saa meget om Indifference og Befrielse fra alle Passioner: thi det er selsomt, at ville renoncererenoncere]renoncere] ms. (i Holbergs hånd), renoncere, A; renoncere Liebenberg (mgl. i app.), renoncere, SS renoncere] ms. (i Holbergs hånd), renoncere, A; renoncere Liebenberg (mgl. i app.), renoncere, SS paa at være Menneske for at erhverve sig Befrielse fra menneskelige Inclinationer. Af alt dette sees, at det er ikke den Stoiske Sects Lærdom, som man her vil recommendere en Philosopho, og at der er en Middelvey mellem atmellem at]mellem at] ms. A (ms. i Holbergs hånd har linjeskift efter mellem); mellem ikke at Liebenberg mellem at] ms. A (ms. i Holbergs hånd har linjeskift efter mellem); mellem ikke at Liebenberg have Affecter, og at lade sig regiere af de samme.

tækkelig Omgiengelse.3.) Er en Philosophi Characteer Politesse og tækkelig Omgiengelse. Vel er sant, at denne Qvalitet ikke har været fundet hos de fleeste Philosophos; tvertimod adskillige store Lærere have formedelst en bestandig Morositet været ubehagelige udi Omgiengelse, og er samme Morositet bleven anseet som en Philosophisk Egenskab. Men de største Mænd, som Solon, Socrates, Plato, Pythagoras, Epicurus &c. have ved deres Opfør|457sel og Lærdom viiset, at Politesse og en tækkelig Omgiengelse er en rett Philosophi Kiendemærke; og seer man, at de ikke have været mindre elskede formedelst deres Venlighed, end æstimerede formedelst deres Lærdom. Alleene de saa kaldne Cynici have særdeles søgt at distingvere sig ved Grovhed og upolerede Sæder, hvorudi de have været efterfuldte af adskillige Philosophiske Aber, blant hvilke man kand regne Munke og Eremiter, hvilke ved grove og skidne Klæder, ved Misantropie og Afskye for Omgiengelse med andre Mennesker, og ved Retraite til Udørkner have villet lade see deres Foragt for Verden; ret ligesom de af Himmelen vare beskikkede til Reformatores, for ved deres Levnet og Lærdom at opbygge Løver, Biørne, Ulve, Reve og andre Skov- og Udørks-Indbyggere. Ney man kan sige, at idelig Omgiængelse er høylig fornøden, saa vel for en Philosopho som for hans Disciple; thi det er den Skole, hvorudi han best kand lære selv, hvad han skal underviise andre udi. Jo større |458derfor en Stad og Societet er, jo beqvæmmere StædStæd]Stæd] A, Sted ms. (rettet af Holberg fra Stæd)Stæd] A, Sted ms. (rettet af Holberg fra Stæd) er det for en Philosopho. Man seer derfor, at Socrates, Plato, Aristoteles, Epicurus og andre deslige store Mænd have bestandigen boet udi Athenen, og andre at have søgt Ægypten, Asien, og de folkerigeste Stæder.

Omsorg for Menneskets Velfærd.Jeg har at viise 4.) at en Philosophi Characteer er at forfremme det menneskelige Kiøns Nytte og Velfærd, hvilket ikke kand skee uden ved idelig Omgiængelse, Lærdom og nyttige Forretninger. Saaledes har man seet mange af de største Philosophis at have regieret Republiquer, baade udi Civil-Civil-]Civil-] A, Civile- ms. Civil-] A, Civile- ms. Justitz- og Krigssager; hvilket viiser, hvor vrang Idée meenige Mand nu omstunder har om Philosophiske Eegenskaber, som de bilde sig ind at bestaae udi puure Speculationer alleene; hvilket er at giøre en Philosophum til langt andet end det han er, og det han bør at være. Den herligste Part af Philosophien, siger Plinius, er undertiden at holde sig fra at studere, og at bortdrive Tiden med at høre betrængte |459Folkes Klagemaal og at gaae i Rette for dem. Cicero siger iligemaade: Officiis Scientiæ præponenda sunt Officia Justitiæ. Saaledes philosopherer ofte den meere, der gaaer til Tinge hver Dag for fattige Folk, der ingen Forsvar haver, end den, der sidder hiemme og udregner Soelens Distantz fra Jorden og Maanens Gang i Sønder &c. Den philosopherer og meere, der opholder sig paa de største Steder og omgaaes alle slags Folk, for at opbygge dem med Levnet og Lærdom, end den, som, førend Alder og Sygdom tillader, tager Afskeed fra Verden og sætter sig ned paa øde Stæder, med mindre hans Forsætt er at opbygge Verden med lærde Skrifter, og er i saadan Fald en Retraite ikke alleene tilladelig, men endogsaa priiselig, bliver ogsaa saaledes holden for at være paa de fleeste Steder; thi det er alleene udi disse Nordiske Lande, hvor een, der nedlegger et Embede, ansees som en Deserteur, og hvor alle Bestillingsmænd døe udi deres Embeder, som de i mange Aar formedelst Alder og Svaghed |460ikke har kundet opfylde. Det er uforsvarligt intet at giøre, men langt meere uforsvarligt at hænge udi en Forretning, som man ikke kand forestaaeforestaae]forestaae] ms. A B, forstaae C forestaae] ms. A B, forstaae C ; det heeder da, Cede fortiori. Excusantur ii, siger Cicero, Off. Lib. I.I.]I.] A, I, ms.; I., Liebenberg I.] A, I, ms.; I., Liebenberg qvi aut doctrinæ se dediderunt, aut valetudinis imbecillitate a republica recesserunt, cum aliis laudem ejus administrandæ, ac potestatem concederent. Det er: De undskyldes, som enten for at befordre Studeringer, eller formedelst Svaghed slaae sig fra Forretninger, og overlade dem til andre, som ere beqvemmere dertil. Men at forlade Verden, uden at det skeer af saadanne Aarsager eller i slige Henseender, og alleene for at forfremmes meere udi Theorie, strider imod den sunde Philosophie, som udfordrer Praxin,Praxin,]Praxin,] ms. A (punktum rettet til komma af Holberg i ms.)Praxin,] ms. A (punktum rettet til komma af Holberg i ms.) derder]]der]] ms. (rettet af Holberg fra som; passagen der bestaaer [...] reformerer sig selv er tilføjet af Holberg i ms.), den A B C; der Liebenberg der] ms. (rettet af Holberg fra som; passagen der bestaaer [...] reformerer sig selv er tilføjet af Holberg i ms.), den A B C; der Liebenberg bestaaer i at gaae Nødtrængende til Haande, oplyse Vildfarende og instruere dem udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) deres Pligt, hvilket giøres ved bestandig Lærdom og Prædikener, men fornemmelig ved godegode]gode] A, eens gode ms. (i Holbergs hånd)gode] A, eens gode ms. (i Holbergs hånd) Exempler; og det saaledes, at manman]man] ms. A B C (rettet af Holberg fra han i ms.)man] ms. A B C (rettet af Holberg fra han i ms.) giør først reent for sin egen |461Dør, og reformerer sig selvog reformerer sig selv]og reformerer sig selv] ms. A B C (rettet af Holberg fra førend man [rettet fra han] ..... ..... [?] i ms.)og reformerer sig selv] ms. A B C (rettet af Holberg fra førend man [rettet fra han] ..... ..... [?] i ms.). Thi en Fader, endskiønt han aldrig taler til sine Børn, saa underviiser han meer med sit foregaaende Exempel, end den, der stedse prædiker det, som han selv ikke øver. En trættekiær Mand, naar han raaber mod Rettergang, udvirker derved ligesaa meget, som en overstadigoverstadig]overstadig] ms. A B C (stadig tilføjet af Holberg i ms., hvor skriveren havde efterladt en tom plads til senere udfyldning)overstadig] ms. A B C (stadig tilføjet af Holberg i ms., hvor skriveren havde efterladt en tom plads til senere udfyldning) drukken Mand, der fordømmer sterk Drik. Lærdom uden Exempler har liden Virkning.Man undrer sig over, at Folk forbedres saa lidet udi Levnet, da der dog findes udi alle Stæder og Landsbyer geistlige Herolde, der ligesom udi Basuner opmuntre os til Gudsfrygt og Pligt mod vor Næste; item Philosophi, der ved herlige Skrifter drive paa det samme; men man maae ikke undre sig saa meget derover, naar man veed, at mange af disse Dyds og Gudsfrygts Udraabere føre selv et Levned, som aldeeles ingen Overeensstemmelse haver med deres Lærdom, og at mange i Dag kalde Almuen sammen for at igiennemheigle de Synder, som de selv aabenbare bedreve udi Gaar; hvilket er saa selsomt, at en Indianer eller Grønlænder, der blev un|462derretted derom, vilde regne det iblant de største Skuespill, som blant Mennesker kand forestilles. Derfor seer man ogsaa, hvorliden Virkning mange Geistliges Prædikener giøre hos Hedninger udi Indien, efterdi de samme kand ikke faae i deres Hoveder, at en kand meene noget af det han siger, naar han dømmer i Landflygtighed de Udyder, som han udi eget Huus opretter Altar for; thi manman]man] han ms. A B C; man Liebenberg man] han ms. A B C; man Liebenberg skulde tænke, at det slags Folk sigtede til intet andet med deres Straffe-Prædikener, end at erhverve sig Monopolium af Laster og Ondskab. Jeg for min Part raader ingen fra at høre en grundig Prædiken af en udydig Lærers Mund, men jeg tilstaaer, at jeg opbygges meer af en eenfoldig men derhos dydig Mands uformelige Tale, ja den sidstes Taushed selv giør større Virkning, end den andens Veltalenhed; thi, end een af Naturen dum og maalløs Mand, der øver Dyder, underviiser kraftig, og hans blotte Aasiun og Nærværelse bebreider ligesom med VeltalenhedVeltalenhed]Veltalenhed] Veltatenhed A Veltalenhed] Veltatenhed A en Synder sine Feil. Ingen Philo|463sophus lærer derfor kraftigen, med mindre han selv fører et philosophisk Levnet. Ingen Præst prædiker med Frugt, uden han selv lever præstelig. Ingen Lovgiver kand vente at see de Love efterlevede, som han selv overtræder, hvilket den store Lovgiver Zaleucus holdt for en fast Regel, og derfor, da hans Søn var forfalden udi en Synd, som efter hans egen given Lov ikke kunde forsones uden ved at miste begge Øyen, lod han, for at stadfæste samme Lov, udstikke det eene Øye paa sin Søn, og det andet Øye paa sig selv. Saadant er at giøre Folk dydige ved Exempler. Saaledes giorde Socrates sine Discipler til retskafne Philosophos; saaledes giorde Epaminondas de Thebaner til dydige og duelige Borgere.

Sandheds Efterforskelse.En Philosophi Kiendemerke er 5.) at lede efter Sandhed og med Frimodighed at prædike den samme; de groveste Vildfarelser Verden er nedsiunken udi, reiser sig af Dovenhed, saasom de fleeste Mennesker forlade sig paa, hvad andre anseelige Mænd for dem have decideret, og lægge |464andres Decisioner til Principia og Grundvold til deres Studeringer. Og ligesom man merker, at naar en udi et Selskab bliver utidig og gisper, saa gisper det heele Lav med, saa følge de fleeste Lærde blindt en vildfarende Læreres Fodspor, og arbeidearbeide]arbeide] ms. A (rettet fra arbeider i ms.)arbeide] ms. A (rettet fra arbeider i ms.) ikke meere paa at udlede Sandhed, men at forsvare den Sect, som han eengang har antaget. Herpaa haves merkelige Exempler i gamle Dage udi de Philosophiske Secter, hvorudover Videnskaberne ingen videre Fremgang kunde faae. En Peripateticus lagde Aristotelis, en Academicus Platonis, og en Stoicus Zenonis Meeninger til Fundament af deres Bygninger, saa at hvor Lærerne fore vild, derudi vildfarede ogsaa Disciplerne, og var det ikke uden de saa kaldne Eclectiske Philosophi , der unddroge sig fra dette Slaverie. Gid det samme ogsaa ikke kunde siges om Christne Theologis; Mangens Orthodoxie reiser sig alleene af Dovenhed, og mange ere blevne canonicerede alleene fordi de ikke have villet bryde deres Hovet med at ef|465terforske den herskende Religions  Adkomst  og Hiemmel. Det gaaer herudi til, som Cicero siger: pleriqve ad qvamcunqve sunt disciplinam qvasi tempestate delati, ad eam qvasi ad scopulum adhærescunt. Vel siges til deres Undskyldning, at de kand ikke andet, end følge deres Meening og Forklaringer, som de have holdet for at have været viise Mænd: Men ingen, uden een, der selv er viis, kand dømme om en andens Viisdom. Men denne Materie vil jeg overlade andres Commentarier.

ingen Affectation.6.) Kiendes en ret Philosophie af Gravitet uden Affectation, og lignes derfor i den Henseende en ægte Philosophus ved et velbygget og til sin Ladning vel dannet Skib, ladet med kostbare Vahre. Da en u-ægte Philosophus derimod i Henseende til hans affecterede Gravitet lignes ved et Fartøy baglasted med Steen og Sand, at det ikke skal velte eller kuldseile. Videre Forskiæl imellem en Philosophisk og affectered eller laanet Gravitet har jeg tilforn viiset.

|466egen KundskabEn Philosophi Hoved-Studium er 7.) at kiende sig selv. Hvo der ikke haver denne Videnskab inde, har kun slet studeret. De fleeste, som føre Navn og Titel af Philosophis, tænke dog ikke derpaa; hvorudover deres Levnet er en Kiede af Vildfarelser. Nogle bilde sig ind, at til denne Videnskab behøves ikke store Studia, og andre tvivle saa lidet om, at de jo sidde i fuldkommen Possession deraf, saa at, hvis man vilvil]vil] ms. A (rettet fra vilde i ms.)vil] ms. A (rettet fra vilde i ms.) spørge en Bonde eller Haandverksmand, om han kiender sig selv, vilvil]vil] A, vill ms. (rettet fra ville)vil] A, vill ms. (rettet fra ville) han tage Spørsmaalet op for Skiemt. Derfore seer man studerende Folk, førend de have lagt Grundvold til dette ypperlige γνωθι σεαυτον, at efterforske DyresDyres]Dyres] ms. A (formen er kun belagt her); Dyrs Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) Dyres] ms. A (formen er kun belagt her); Dyrs Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) , Fugles og Insecters Egenskab, saa at man kand sige, at de kiende alting foruden sig selv, skiønt man kand sige, at de vare lærdere,lærdere,]lærdere,] A, lærdere ms. (rettet fra lærde)lærdere,] A, lærdere ms. (rettet fra lærde) hvis de ignorerede alting, og besadde denne Kundskab. Den som nøye efterforsker Tilstanden udi alle Huuse, men veed aldeeles intet af det, som skeer udi hans eget Huus, om den kand man sige, at han med all sin Nys|467gierrighed faaer intet at viide. Hvis de saa kaldne Philosophi eller lærde Folk sattesatte]satte] A, satt ms. satte] A, satt ms. andet iblant til side, og havde lidt meere Øye paa sig selv, vilde man see mindre Forvirring i deres egen Huusholdning, i deres eget Levnet og Idrætter. Det Ord Philosophus er kommen i saadan Misbrug, at naar een begaaer de latterligste Feil in vita communi, paatager sig Ting, som overgaaer hans Kræfter, ifører sig forede Klæder udi Julii Maaned, tager Regne-Kappe paa udi got Veir, svarer tvert til Spørsmaal, viiser at hans Siæl og Legem ikke ere udi Compagnie tilsammensvarer tvert til Spørsmaal, viiser at hans Siæl og Legem ikke ere udi Compagnie tilsammen]svarer tvert til Spørsmaal, viiser at hans Siæl og Legem ikke ere udi Compagnie tilsammen] A, svarer tvert til spørsmaal, viiser at hans siæl og legem ikke ere udj compagnie tilsammen ms. (tilføjet af Holberg i marginen)svarer tvert til Spørsmaal, viiser at hans Siæl og Legem ikke ere udi Compagnie tilsammen] A, svarer tvert til spørsmaal, viiser at hans siæl og legem ikke ere udj compagnie tilsammen ms. (tilføjet af Holberg i marginen), ja andet som haver fast Anseelse af Afsindighed, undskyldes han under det Navn af Philosopho, og siges da: den Mand har andet at tænke paa. Derfore er en myndig Kone med ingen bedre tient, end med en Philosophisk Mand eller Huusbond, og en snedig Tiener med ingen heller, uden med en saa kalden grundlærd Principal; thi medens deres Tanker ere henvendte til Melkeveyen eller Jordens Indvold, regiere de andre med |468en u-omskrænked Myndighed udi Huset, og det uden Frygt, saasom de kiende Herren bedre, end han kiender sig selv. Den faaer derfor uforskyldt Titel af en viis Mand, hvilken man formedelst Mangel paa egen Kundskab kand lede om, som et umyndigt Barn.

Oeconomie uden Gierrighed.Blant Philosophiske Dyder regnes ogsaa liden Attraae efter Rigdom og Penge, skiønt mange have øvet denne Dyd saa stærkt, at den har tabt sit Navn af Dyd; thi hvis en heel Stads Indbyggere skulde forvandles til saadanne Philosophos eller affecterede Rigdoms Foragtere, vilde derpaa følge Ruine og Ødeleggelse. Det er en Lyde at dyrke Penge, det er og en Lyde at kaste dem bort. Midler, som ere erhvervede paa en ærlig Maade, tienetiene]tiene] ms. A (rettet fra tiener i ms.)tiene] ms. A (rettet fra tiener i ms.) til Beviis paa eens œconomiske Viisdom, og sætter en Huusfader i Stand til at opdrage sine Børn med Distinction, og at rekke sine nødlidende Medborgere Haanden: En selvgiort Fattigdom derimod viiser Prøve paa slet Huusholdning, og bringer mangen af Naturen |469ærlig Mand til at gribe til ulovlige Midler. Det er ingen Zirat for en Stad, at alle dens Borgere ere fattige; thi saadant giver enten Ødselhed, eller Dovenhed tilkiende. Nogle blive fattige ved Dovenhed, og en doven Borger er ingen god Borger: andre ved Stats og Eqvipage, hvilket er barnagtigt: andre igien ved Æden og Drikken, hvilket er fæisk. Denne Materie fortienede omstændigere at udføres i disse Nordiske Lande, hvor en bemidled Mand tittit]tit] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.)tit] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.) bliver anseet som en ond Borger, og hvor Folk bryste sig af aarligen at kunde giøre saadanne Ballance-Regninger, at Indkomsterne, som de have opædet og opstadset, net op svare til Udgifterne, saa at der aldrig noget Residuum eller Beholdning bliver i Regningen, hvilket de kalde O, P ophvilket de kalde O, P op]hvilket de kalde O, P op] ms. A (tilføjet af Holberg i ms., men uden komma mellem O og P)hvilket de kalde O, P op] ms. A (tilføjet af Holberg i ms., men uden komma mellem O og P). Jeg skulde meene, at dede]de] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.)de] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.) Regninger fortienede mindre Antegninger, der termineredes aarligen saaledes: Ligned Indtægten med sømmelig og behørlig Udgift, bliver Beholdningen saa me|470get &c. Naar Udgifterne derimod overgaaerovergaaer]overgaaer] A, overgaae ms. overgaaer] A, overgaae ms. Indtægterne, og man dog vil fremture udi den sædvanlige Levemaade, griber man til ulovlige Midler til at stoppe de giorte Huller, og er derfor en ødsel Mand gemeenligen en gierrig Mand, alieni appetens, sui profusus; skiøndt den Characteer her udi Landet gives alleene Gniere,Gniere,]Gniere,] ms. A; Gniere; SS Gniere,] ms. A; Gniere; SS hvilke undertiden ere ikke andet, end gode Huusholdere. Det er nyttige og tilforladelige Borgere, hvis Velfærd er foreened med Publici Nytte. Hvorudover Lovene forordne at Dommere skulle være vederhæftige Mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre, uden han havde fast Gods i Italien; saasom de havde merket, at man kunde ikke forvente saa gode Raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet CatoDet er nyttige og tilforladelige Borgere, hvis Velfærd er foreened med Publici Nytte. Hvorudover Lovene forordne at Dommere skulle være vederhæftige Mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre, uden han havde fast Gods i Italien; saasom de havde merket, at man kunde ikke forvente saa gode Raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet Cato]Det er nyttige og tilforladelige Borgere, hvis Velfærd er foreened med Publici Nytte. Hvorudover Lovene forordne at Dommere skulle være vederhæftige Mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre, uden han havde fast Gods i Italien; saasom de havde merket, at man kunde ikke forvente saa gode Raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet Cato] A, Det er nyttige og tilforladelige borgere, hvis velfærd er foreened med publici nytte. Hvorudover lovene forordne at dommere skulle være vederhæftige mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre uden han havde fast gods i Italien, saasom de havde merket at man kunde ikke forvente saa gode raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet Cato ms. (tilføjet af Holberg i marginen)Det er nyttige og tilforladelige Borgere, hvis Velfærd er foreened med Publici Nytte. Hvorudover Lovene forordne at Dommere skulle være vederhæftige Mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre, uden han havde fast Gods i Italien; saasom de havde merket, at man kunde ikke forvente saa gode Raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet Cato] A, Det er nyttige og tilforladelige borgere, hvis velfærd er foreened med publici nytte. Hvorudover lovene forordne at dommere skulle være vederhæftige mænd, ligesom Romerne fordum beskikkede, at ingen maatte være Raadsherre uden han havde fast gods i Italien, saasom de havde merket at man kunde ikke forvente saa gode raad af en forgieldet Catilina som af en bemidlet Cato ms. (tilføjet af Holberg i marginen). En rett Philosophus gaaer herudi Middelveyen. Han prædiker nu mod Ødselhed, nu mod Gnierie, ligesom Tiderne og et Lands Beskaffenhed det udfordrer. De første slags Prædikener kand være Philosophiske og vel |471grundede udi de sydlige, og de sidste udi de nordlige Deele af Europa. Socrates, Epaminondas og andre berømmes af deres Fattigdom, ikke des mindre, hvis de havde efterladt sig Midler, havde det intetintet]intet] ms. A (rettet fra ingen i ms.)intet] ms. A (rettet fra ingen i ms.) Skaar giort i deres Philosophie: thi deres idelige Fattigdom foraarsagede, at de ofte vare deres Venner til Byrde. Den Mand lever fornuftig, som kand sige: saa meget har jeg fortæret til min nødtørftige Underholdning, saa meget haver jeg bortlaanet, som jeg førerfører]fører] B C, føret ms. A (rettet fra fører i ms.)fører] B C, føret ms. A (rettet fra fører i ms.) til Omdrag, og saa meget har jeg givet til de Fattige, og dog haver jeg en Beholdning. Saadan, siger jeg, bør ikke alleene være enhver fornuftig Mands, men end og en Philosophi Ballance-Regning.

verdslig Æres Foragt.En rett Philosophus kiendes 8.) deraf, at han ikke attraaer verdslig og forfængelig Høyhed, men er fornøyed med sin Stand og Skiebne. Ingen Dyd er meere commenteret over, end denne, og ingen practiseres dog mindre. Skulde man reflectere paa daglig Snak og Tale, maatte |472man slutte, at det heele Land var fuld af Philosophis. Alle raabe: det er mig nok, at jeg er en ærlig Mand: item: Et ærligt Navn og Rygte er mig Rang nok: men de fleeste storme dog til Høyheds Titler, og ingen kryber bag Buskene, naar noget saadant tilbydes;tilbydes;]tilbydes;] ms. A B C (i ms. er herefter slettet følgende: og maa da endelig Skylden skydes paa det gode Qvindekiøn, skiønt mange af dem aldrig have drømt om at blive fruer.)tilbydes;] ms. A B C (i ms. er herefter slettet følgende: og maa da endelig Skylden skydes paa det gode Qvindekiøn, skiønt mange af dem aldrig have drømt om at blive fruer.) jeg anhører derfor deslige philosophiske Taler ikke anderledes end et puurt Lyd af ingen Betydning; thi Erfarenhed viiser, at den, som meest prædiker mod verdslig Ære, ofte meest stunder derefter, og derfore er meer Censure underkasted, end de, som oprigtigen tilstaae deres Skrøbelighed: Qvis tulerit Gracchos &c. En rett Philosophus beviiser sin philosophiske Tale med sit philosophiske Levnet, og hverken directe eller indirecte attraaerattraaer]attraaer] ms. C, atraer A B attraaer] ms. C, atraer A B efter Verdens Ære eller Rigdom, formeenendeformeenende]formeenende] ms. A (rettet fra formeenendes i ms.)formeenende] ms. A (rettet fra formeenendes i ms.), at, naar han besidder Dyd og et fornøyeligt Sind, saa har han Ære og Rigdom nok, ja meere end en høy Stands Person og en riig Mand; thi ingen er kommen i den første Rangs Classe, han jo sukker efter at faae Sted udi den anden, og |473ingen har erhvervet Rigdom, han søger jo at forøge sit Liggendefæe, rett ligesom den Vattersottige jo tiere han drikker, jo meere han tørster.

ringe Tanker om sin egen Lærdom.En Philosophi Characteer er 9.) at have ringe Tanker om sin egen Person, sin Lærdom, Capacitet og Dyder. Jo mindre Tanker en har om sig selv, jo større Tegn til Viisdom, og jo dybere en seer ind udi en Ting, jo meere merker han de Grændser, som ere satte for den menneskelige Forstand. Thi Præsumptioner om egen Lærdom og Capacitet er Tegn til Vankundighed og liden Experience: Saaledes drister en Qvaksalver sig til at curere alle slags Sygdommer; En Apotheker holder det for en let Sag at oplede den Philosophiske Steen; En Styrmand at udfinde Øst og Vest: hvorom de største Doctores, Chymici og Mathematici desperere, saasom de seer de store Knuder hver Videnskab haver, og hvor vanskelige de ere at løse. Naar man spurdte Socratem, hvilkenhvilken]hvilken] A, hvilket ms. hvilken] A, hvilket ms. Videnskab han meest havde lagt sig efter, sagde han, sigsig]sig] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.)sig] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.) ingen Ting at viide; |474og naar man vilde betale ham for Information, veigrede han sig at imodtage noget; da derimod de andre Philosophi, som aldeeles ikke komme ham nær, vidste at sætte Priis paa deres Vahrer, som de soldte ud en gros og Stykkeviis. Men just disse ringe Tanker, som Socrates havde om sig selv, viiser lige saa meget en grundig og dybsindig PhilosophiePhilosophie]Philosophie] A, Philosophie ms. (rettet fra Philosophus)Philosophie] A, Philosophie ms. (rettet fra Philosophus), som de andre Sophisters Pralerie givergiver]giver] give ms. A B C; give Rahbek, giver Liebenberg giver] give ms. A B C; give Rahbek, giver Liebenberg en Vankundighed tilkiende. Den Philosophiske Qvalitet, at have ringe Tanker om sig selv, bør des meere at drives paa, efterdi den bliver meere og meere rar. Det blev lastet hos de Gamle, at de gave sig Titler af Sophister og Philosophis, og seer man af Platonis Skrifter, hvor meget Socrates skiemter dermed; men hvad Mønstring vilde han ikke giøre blant vore Tiders Magistros og Doctores, som alle faae Titler af Læremestere udi Philosophien, helst naar han merkede, at de fleestes Videnskab alleene laae udi Magister- og Doctor-Hattene, saa at, naar man tog Hatten fra dem, tog man og Hovedet. |475Det var at ønske, at de høye Skoler, som uddeele deslige Titler, hvoraf den studerende Ungdom faaer Præsumption om sin Capacitet, heller ved Socratiske Formaninger tilholdte dem, at have ringe Tanker om sig selv; thi naar et Menneske vilvil]vil] A, vill ms. (rettet fra ville)vil] A, vill ms. (rettet fra ville) tage sig fore, at opregne paa den eene Side de Ting han veed, og paa den anden Side de Ting han ikke veed, vil han med Forskrækkelse see, hvilken Summa Lateris der vil blive, og hvilket sørgeligt Facit der udi Regningen vil udfindes, naar Mangel og Videnskab blive sammenlignede. Man har udi Lægekonsten endnu ikke bragt det saa vidt, at man gandske sikkert kand curere en Tandpiine, end sige store Sygdomme. Udi Astronomien har man stedse haft at bestille med at kuldkaste andres Systemata, uden at give noget vissere igien. I Domme og Rettergang finder man ofte lige saa mange stridige Domme, som Dommere. Naturlige VidenskabeVidenskabe]Videnskabe] ms. A, Videnskaber B C Videnskabe] ms. A, Videnskaber B C bestaae endnu udi puure Gisninger, og saa fremdeeles, saa at et Menneske har lidet at bryste sig af sit Videnskab; |476men har heller Aarsag at sige: O! qvantum est, qvod ignoramus.

Medlidenhed mod Vildfarende.Videre kiendes en rett Philosophus 10.) af sin Sagtmodighed og Medlidenhed mod Vildfarende; thi at foragte eller forfølgeforfølge]forfølge] førfølge A forfølge] førfølge A andre, som ikke vil eller kand bifalde sin Meening, reiser sig af Hofmod, som kand være hverken Gud eller fornuftige Mennesker behagelig. I den Henseende vare alle gamle Philosophi Sectarii falske Philosophi: I samme Henseende ere ogsaa alle Sectariske TheologiTheologi]Theologi] Theologie A, Theologi ms.; Theologer Rahbek, Theologi Liebenberg (mgl. i app.), Theologie SS (SS app. foretrækker Theologi) Theologi] Theologie A, Theologi ms.; Theologer Rahbek, Theologi Liebenberg (mgl. i app.), Theologie SS (SS app. foretrækker Theologi) falske Christne, saasom de viige fra deres store Læremesters Morale, der recommenderer Ydmyghed og Lemfældighed mod vildfarende Mennesker. Naar een hader, foragter og forfølger sin Neste, efterdi han ikke kand begribe en Ting paa den Maade, som han selv har fattet den, er lige det samme, som han vilde sige: mig er alleene Øyne givne at see med, og fornuftige Sandser at begribe en Ting med. Mig synes, at ingen fortiener meere at foragtes, end den der fører saadan Tale, og at end de største Kirke-Lærere kand ved |477slige Principia tabe Navn baade af Christne og Philosophi.

Omsorg for Liv og Sundhed.Den sunde Philosophie lærer 11.) at have Omsorg for sit Liv og Sundhed; ikke at tragte efter en utidig Død, ey heller at zittre mod Dødens Ankomst. Orandum est, siger en viis Mand, ut sit mens sana in corpore sano. Det er: Vi maa bede om et sundt Sind i et sundt Legeme. Og er derfor deres Philosophie ikke grundet paa Fornuften, som ingen Omsorg have for Legemets Rygt, men uden Nød underkaste sig alle slags Uleiligheder, og foragte de Midler, som Gud har givet til Legemets Conservation. Saaledes har man seet adskillige af de gamle Philosophis at gaae nøgne om Vinteren, æde raat Kiød, og ligge under aaben Himmel, ligesom det var en Merite at efterfølge vilde Dyrs Exempler; skiønt man af Menneskets Skabning, sær af densdens]dens] ms. A; dets Rahbek Liebenberg dens] ms. A; dets Rahbek Liebenberg tynde Hud, skinbarligen seer, at de ikke ere dannede til at leve paa den Maade, som Ulve og Biørne. Ligeledes kand man dømme om vore Tiders Munke og Eremiter, saa |478vel Christne, som Mahomedanske og Hedniske, hvilke velte sig udi Snee og Dynd, pidske deres Legemer, og velte sig paa Hovedet heele Provincier igiennem, hvorudi de gaae end videre, end vilde Dyr, saa at mangen Biørn, Ulv og Vild-Sviin synes meere polered, end en saadan Helgen eller Philosophus. Saasom der er en stor Forbindelse imellem Sind og Legeme, saa byder Naturen os at have OmsorgOmsorg]Omsorg] ms. A, Omsorrig B C Omsorg] ms. A, Omsorrig B C for det første, og ikke at forsømme det sidste. Legemet er sandelig andet, end et simpelt Foderal, som nogle kalde det, hvorudover det er daarligt og uforsvarligt, at arbeide paa dets Fordervelse, og hige efter en utidig Død. En rett Philosophi Qvalitet er ikke at lede efter en Ulykke, men at lide den med Taalmodighed, ikke at søge Døden, men at døe med Frimodighed, naar Time-glasset er udrundet. Og sees deraf, at mangen Martyr, som frivilligen haver løbet til Ilden, uskyldig er bleven canoniceret og dyrket som Helgen. Blant mange gode Ting, som findes udi Epicuri Lærdom, er |479at tage imod gode Dage, naar man kand faae demdem]dem] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.)dem] ms. A (tilføjet af Holberg i ms.), og være ligesaa fornøyed udi Armod og Gienvordighed; thi udi det andet er en Affectation, som den sunde Philosophie forkaster. *HervedHerved]Herved] ms. A (i ms. er resten af afsnittet, indtil førstetrykket 481,13, tilføjet i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren), Hvorved B C; Hvorved Liebenberg (mgl. i app.) Herved] ms. A (i ms. er resten af afsnittet, indtil førstetrykket 481,13, tilføjet i Holbergs egen hånd; se en transskription i kommentaren), Hvorved B C; Hvorved Liebenberg (mgl. i app.) maa dog nøye i agt tages, at ved den Pligt som udfodres af et Menneske, i at giøre sit Legem til gode, forstaaes aldeeles ikke det som meenige Mand udi disse Lande med saadan Iver lære og practisere: thi Omsorg for Legemets Conservation, er efter den Nordiske Philosophie, at være sin Appetit hørig og lydig, at drikke et got Glas Viin til sine 4 à 5 Retter Mad, og at lade sig bære udi en Portechaise eller trække af 2 Hæste udi en Æske, naar man vil besøge sin Naboe; saadant er heller at hade sit Legem end at have Omsorg for dets Conservation, hvilket daglig Erfarenhed klarligen beviiser; thi naar et Menneske døer efter Maadelighed udi Mad og Drikke samt Arbeide, saa omkommes 99 af mange Retter og Magelighed, ja den sidste Levemaade tiener fast til intet uden at give DoctorDoctor]]Doctor]] A B, Docter ms. (i Holbergs hånd), Doctorer C; Doctore Liebenberg SS Doctor] A B, Docter ms. (i Holbergs hånd), Doctorer C; Doctore Liebenberg SS , Chirurgis, A|480potheker, Sangklokker, Gravere og Pikkere Næring; thi de samme vilde neppe have deres skikkelige Udkomst, hvis man ikke med saadan Omhyggelighed i agt tog den Nordiske Philosophie, i at pleye Legemet. Jeg kand af intet saadant bedre beviise end af mit eget Exempel. Jeg har for meer end 40 Aar siden været af saa slet Helbrede, at mine Venner havehave]have] ms. A B, havde C have] ms. A B, havde C spaaet mig en hastig Død, hvis jeg ikke multiplicerede mine Middags og Aftens Retter, ja ligesom opsagt mig Livet til hver Mikkels Dag og PaaskePaaske]Paaske] A B C, Paasche ms. (i Holbergs hånd)Paaske] A B C, Paasche ms. (i Holbergs hånd), som her ere de almindelige Flyttetider, hvis jeg fremturede udi min Tarvelighed. Den lange Tid jeg imod Forhaabning har levet udi, har gandske overbeviiset mig om saadan MoralesMorales]Morales] A, morales ms. (i Holbergs hånd), Moralis C Morales] A, morales ms. (i Holbergs hånd), Moralis C Falskhed, helst saasom den største Deel af disse Prædikanter for længe siden een efter anden ved Døden er hensoven; Jeg har derfore, u-anseet saadanne daglige Declamationer om Legemets Pleye, fremturet i min Levemaade, spiiset saaledes til Middag, at jeg ogsaa ligeledes kunde spiise om Aftenen, brugt mine Been saaledes |481udi Ungdommen, at jeg ogsaa udi Nødsfald kunde bruge dem i Alderdommen. En rett Philosophus gaaer herudi, som i andet, Middelveyen, æder for at leve, og lever ikke for at æde. Enhver som nægter Legemet fornøden Pleye, er ikke værd at leve, og enhver, som nægter Appetiten ingen Ting, kand ikke fortiene bedre Dom. Begge hade deres Legemer, og begge synde i lige Grad mod den Pligt som maa i agt tages, i Henseende til Legemets Conservation.

Lydighed mod ØvrighedenEn rett Philosophus kiendes 12.) ogsaa derpaa, at han er en god Borger, det er, at han har Kierlighed til sit FædrenelandFædreneland]Fædreneland] A B, Fædreland ms., Fæderneland C Fædreneland] A B, Fædreland ms., Fæderneland C og er lydig mod Øvrigheden. Paa saadan Lydighed sees store Exempler, sær udi Epaminondæ Levnet, som videre skal viises. Vel er sandt, at mange, end og store Philosophi, ved en slags Sandheds Prædiken, som har haft Anseelse af Morositet, have været noget incommode for den høye ØvrighedØvrighed]Øvrighed] Øvighed A Øvrighed] Øvighed A ; men naar en Regent eftertænker, at mangen Undersaats Morositet og Suurseenhed reiser sig ofte af puur Kier|482lighed, kand dermed igiennem Fingre sees. Ingen seer suurt eller hemmelig knurrer over en andens Gierninger, uden den der tager Deel derudi, hvorfore de tækkeligste Undersaatter ere ikke altid de beste. Naar for Exempel en Huusfader begaaer noget, som kand være Critique underkasted, seer ingen meere suurt derved, end hans egne Børn og hans troeste Huusfolk: Leye-Svenners og Fremmedes Ansigter derimod ere stedse de samme, saa længe de nyde deres sædvanlige Løn, efterdi Herrens Gavn og Velfærd ligger dem kun lidet paa Hiertet. Ingen var meere incommode for Alexandro Magno, end den Philosophus Callisthenes, og ingen meenede ham dog bedre. De Macedonier, som inderligen elskede deres Konge, knurrede ideligen; Persianerne derimod og de conqveterede Folk aldrig. Men deraf kand man ikke dømme, at de sidste vare bedre Undersaatter end de første, men heller sige, at de førstes Klynken reisede sig af Kierlighed, og de sidstes Taushed af Lunkenhed og Indiffe|483rence. En rett Philosophus modererer sig herudi saaledes, at, naar han contradicerer, det skeer med Ærbødighed, og at han saaledes efterlever en ærlig Mands, at han ikke forglemmer en Undersaatts Pligt.

Taalmodighed udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Lidelse.Taalmodighed udi Lidelse og UrettsUretts]]Uretts]] A (ved linjeskift; måske læses U-rettsUretts), Uretts ms.; Uretts Liebenberg, U-retts SS Uretts] A (ved linjeskift; måske læses U-rettsUretts), Uretts ms.; Uretts Liebenberg, U-retts SS Forglemmelse er 13.) ikke eeneen]een] A, en ms., mgl. i C; en Liebenberg (mgl. i app.) een] A, en ms., mgl. i C; en Liebenberg (mgl. i app.) den ringeste Prydelse udi en Philosophi Levnet, saasom Utaalmodighed, Vreede og Hævngierrighed ere de stærkeste Passioner et Menneske har at bestride. Et af de største Exempler paa Taalmodighed viises udi Epicteto. Den samme, da han var geraaden udi Trældom, og hans Herre med Magt vilde giøre et af hans skieve Been rett, holdt han det for ugiørligt, saasom Beenet derved stoed Fare at brydes. Da Herren fremturede i sit Forsætt, og Beenet i denne Operation blev brudt, sagde Epictetus med sin sædvanlige Kaaldsindighed: Jeg spaaede nok at det vilde saa gaae. Adskillige andre saadanne Taalmodigheds PrøverTaalmodigheds Prøver]Taalmodigheds Prøver] A (med spatiering af Prøver som kun har til formål at udfylde linjen), taalmodigheds Prøver ms. (uden fremhævelse); Taalmodigheds-Prøver Rahbek (uden fremhævelse), Taalmodigheds Prøver Liebenberg (uden fremhævelse), Taalmodigheds Prøver SS (med spatiering af Prøver) Taalmodigheds Prøver] A (med spatiering af Prøver som kun har til formål at udfylde linjen), taalmodigheds Prøver ms. (uden fremhævelse); Taalmodigheds-Prøver Rahbek (uden fremhævelse), Taalmodigheds Prøver Liebenberg (uden fremhævelse), Taalmodigheds Prøver SS (med spatiering af Prøver) findes hos de gamle Hedenske Philo|484sophos, hvorfore en utaalmodig Christen ingen Skade kand have af slige Historiers Læsning, hvormeget den end foragtes af visse Theologis, som giøre Hofmod til Motif af denne, saa vel som alle andre philosophiske Dyders Øvelse, ey eftertænkende, at saadan Censur kand give Anledning til fortrædelige Retorsioner paa dem selv. Jeg sagde: Utaalmodighed, Vreede og Hævngierrighed ere de største Passioner, en rett Philosophus søger at bestride. Vreede er den farligste, men Hevngierrighed den hæsligste. Det er menneskeligt at blive vreed, men umenneskeligt at fremture udi Vreeden. Den første Last er meere at undskylde hos Mennesket, efterdi den, som en Natte-Fiende, overrumpler, førend man faaer Tid til at sætte sig til værge, helst naar een, som af Naturen har et hidsigt Blod, deraf angribes; thi da maa det vel heede: Hvo kand styre Krudet, naar Ild kommer derudi.derudi.]derudi.] ms. A; derudi? Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) derudi.] ms. A; derudi? Rahbek Liebenberg (mgl. i Liebenbergs app.) Men endskiønt Vreede er menneskelig, og af alle Affecter mindst kand dæmpes, helst hos et skrøbeligt Menneske, saa |485kand dog ingen vredagtig Mand føre Navn af Philosopho; thi Vreede er ikke andet, end en stakket Afsindighed, og Philosophie er en bestandig Viisdom. Intet Arbeide har været mig selv større, end at dæmpe min Vreede. Men jeg har ingen Tid kunnet overvinde den; hvorfore den Titel af Philosopho, som af nogle er bleven mig given, er gandske uforskyldt. Hevngierrighed derimod, saasom den er en bestandig Vreede, er meere lastværdig, maa derfor findes hverken hos en Philosophum, eller hos en god Mand.

Bestandighed uden HaardnakkenhedPhilosophien recommenderer endeligen 14.) BestandighedBestandighed]Bestandighed] A (spatieret formodentlig kun for at udfylde linjen; ordet er ikke fremhævet i ms.); Bestandighed Rahbek Liebenberg (uden fremhævelse), Bestandighed SS (spatieret) Bestandighed] A (spatieret formodentlig kun for at udfylde linjen; ordet er ikke fremhævet i ms.); Bestandighed Rahbek Liebenberg (uden fremhævelse), Bestandighed SS (spatieret) uden Haardnakkenhed: thi den første er lige saa stor en Dyd, som den sidste er en hæslig Feil, skiønt de ofte confunderes sammen, helst hos lærde Folk, blant hvilke det holdes for en Triumph at nedstige af Cathedra, førende det sidste Ord med sig, og uden at have ladet sig bevæge af opponentium Argumenter, da derimod udi en Philosophi Øyen den er Seyerherre, som forandrer sin Mee|486ning, naar Sandhed ham anderledes overbeviises; og den gaaer u-overvindelig ned af Cathedra, som bekiender sig at være overvunden; Men det er en academisk Lov, at en Præses skal berømmes af sin Bestandighed udi at forsvare sine Theses til det Yderste. Ligesom den gamle Doctor vidste intet meere at berømme sin unge Søn Thomam Diaphorium af, end det, at han heller lod sit Liv, end afstoed fra det, han eengang havde sagt. Man seer deraf, at den sunde Philosophie ikke promoveres ved slige Exercitier, hvoraf den studerende Ungdom faaer en Habitude af Ergotismo, som neppe forlader dem igien.

Disse og deslige fleere Qvaliteter ere Kiendemerker paa en rett Philosopho, hvoraf sees, at de slags Folk have været rare udi gamle Dage, men ereere]ere] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.)ere] ms. A B C (tilføjet af Holberg i ms.) end meere rare udi vore Tider; thi det, som end fornuftige Folk nu omstunder kalderkalder]kalder] ms. A B, kalde C kalder] ms. A B, kalde C Philosophie, bestaaer alleene udi et ordentligt Levnet, idelig Læsning og en slags Indifference eller Kaaldsindighed. De |487derimod, som meenige Mand kalder Philosophos, ere Folk, som distingvere sig blant andre udi Sæder, Klædedragt og Eegensindighed; saaledes, naar de see een med utoede Hænder, ukiemmed Haar, lange Negler og Hosene ned om Beenene, give de ham Navn af Philosopho. Jeg har været meere vidtløftig udi denne Forbereedelse, end udi de foregaaende, efterdi Philosophi ere fast ubekiendte Dyr i disse Lande; hvor Cursus vitæ eller Levnets Lob bestaaer alleene udi at studere i Ungdommen, for at komme til et stykke Brød eller Embede, hvorudi man kand leve med Magelighed udi Alderdommen, og kand tillige med Brødet ogsaa erhverves en Rang eller Rettighed til at gaae paa sine Naboers høyre Haand, er alting complet, og rige Materier gives til de Afdødes Gravskrifter og Liigprædikener. Hvis nogen nærmer sig videre til det, som man kalder Philosophie, og vender Verden Ryggen, skeer det gemeenligen, efterdi Verden har vendet ham Ryggen først, saa at han philosopherer par force og udaf Bitterhed. Men |488saadan Philosophie er ligesaa ilde grundet, som den Gudsfrygt der reiser sig af Kaars og Modgang eller Sygdom, den Sparsommelighed, som reiser sig af Fattigdom, og den Indgetogenhed, som kommer af en forderved og delicat Mave. At sætte Priis paa saadanne forcerede Dyder er ligesom at berømme en tandløs Mand, fordi han aldrig bider nogen, og en Podagricum, efterdi han forsværger Dantz:Dantz:]Dantz:] A, dantz: ms.; Dantz; SS (ikke i SS app.; formodentlig en fejl) Dantz:] A, dantz: ms.; Dantz; SS (ikke i SS app.; formodentlig en fejl) thi man seer ofte slige forcerede Philosophi ved Conjuncturernes Forandringer at falde til deres forrigeforrige]forrige] ms. A B C; forrige Levnet Rahbek forrige] ms. A B C; forrige Levnet Rahbek , og at saa snart Verden spiller for dem igien, ere de færdige at dantze paa nye.

Udi de tvende Mænd, hvis Historier jeg her beskriver, gives Modell paa en retskaffen ægte Philosophie og et fornuftigt Levnet. Jeg veed nok, at endeel Theologi tale med Foragt om det hedenske Morale, giøre alle hedenske Dyder til Synder, og henføre deres mest anseelige Gierninger til Hofmod, Eegenroes og andre onde Kilder. Men mig synes, at saadan Critique gaaer for vit; thi vil man |489med upartiskeupartiske]upartiske] ms., uparthiske A; upartiske Rahbek, uparthiske Liebenberg SS upartiske] ms., uparthiske A; upartiske Rahbek, uparthiske Liebenberg SS Øyen betragte mange af de største Kirkelæreres Bedrifter, vil man for Exempel giøre en Sammenligning mellem en St. Franciscum, Dominicum, Loyolam, ja en Ambrosium, Augustinum, Athanasium og en Socratem og Pythagoram, skal man paa den eene Side ofte finde Persecutions Geist, Frækhed, Studsighed mod Øvrigheden, Ambition, Hevngierighed og adskillige andre Feil, som aldeeles ikke kand forsvares efter sunde moralske Regler, og paa den anden Side Taalmodighed, Ydmyghed, Kierlighed, Medlidenhed og adskillige andre Dyder udi deres fulde Glands. Gid vi ikke med Foragt vilde tale om de Ting, som vi selv ikke have Fuldkommenhed nok til at practisere. Gid vi ikke vilde giøre alle Dyder til Laster, alleene for de ikke ere øvede af Christne. Gid vi ikke vilde bryste os formeget af vor Christendom, hvoraf de fleeste intet have andet, end det blotte Navn. Ingen kand vel nægte det Christelige Morales Hærlighed frem for det Hedenske. Enhver som ligner Christi Lærdom mod de beste |490philosophiske Præcepta, maa og bør tilstaae, at ligesom alle Stierner og Planeter fordunkles ved Soelens Ankomst, og den heele Himmel bliver (at jeg skal bruge Pindari Talemaade) til et øde Sted, saa er all anden verdslig Morale bleven formørked ved den Evangeliske Lærdom. Men,Men,]Men,] ms. A B C (i ms. er tilføjet komma og herefter slettet følgende: vi Christne tale ikkun derom men leve ikke derefter. Vi bryste os af vort Liggendefæe, men bruge det ikke. Vi have Lyset men vandre udi Mørket; thi)Men,] ms. A B C (i ms. er tilføjet komma og herefter slettet følgende: vi Christne tale ikkun derom men leve ikke derefter. Vi bryste os af vort Liggendefæe, men bruge det ikke. Vi have Lyset men vandre udi Mørket; thi) u-anseet den ypperlige Lærdom, som er os given, og vor guddommelige Læremesters Levnet, som er satt os til Modell, opnaae vi ikke endeel af de hedenske Philosophorum Dyder. Enhver som holder dette at være formeget sagt, har kun at ligne sit eget Levnet med de tvende saa kaldne blinde Hedningers Opførsel, til hvis Historie jeg nu vil skride, og saa skal han finde, hvor meget hanhan]han] den ms. A; han Rahbek (fulgt af Liebenberg, men ikke nævnt i app.); en anden mulig rettelse er det, henvisende til Levnet han] den ms. A; han Rahbek (fulgt af Liebenberg, men ikke nævnt i app.); en anden mulig rettelse er det, henvisende til Levnet udi Moralitet og Dyders Øvelse kommer til kort mod ovenmeldte tvende Mænd, skiønt den eene var af Profession kun en Bildthugger, og den anden en Soldat.