|109
*Forbereedelse.
Det er en almindelig Regel, grunded paa den sunde Fornuft,
udi alle menneskelige Forretninger, at eftersee En hver Ting maa anvendes
til sit Brug.ikke saa meget en Tings Priis, Materie og Navn, som dens Beqvemhed til det som
skal foretages og udføres, og i den Henseende undertiden at agte Blye
høyere
end Guld, Træe højere end Marmor, og smaa Ting højere end større. Saaledes er vel en Guld-Plade udi
meeremeere]meere] ms. A B, meer C meere] ms. A B, meer C Priis end et
Ark Papir; men naar man skal skrive et Brev, tager man ikke i Betænkning at udvælge det sidste, som det
beqvemmeste. Et stort Skib er gemeenligen meere agted end en liden Baad, kand ogsaa giøre vigtigere
|110Tienester; men naar
man skal passere en Flod, udvælger man heller Baaden
end Skibet, ja tager heller i saa Fald et Trækar end den beste Kobberkiedel. Man betiener sig heller
af en, der har Legemets Kræfter, end af en sindrig Mand, naar der handles om at bære Malt til Møllen,
at hugge Brænde, eller andet strængt Arbeide at udføre; agter derimod den sidste højere end den første,
naar man trænger til et got Raad. Naar en hver Ting anvendes til sit Brug, er alting nyttigt og intet udi
Naturen forgieves; thi, at der findes saa mange unyttige Ting og Personer udi Verden, er ikke Naturens
skyld, men deres, som tage qvid pro qvo,
og heller seer efter Vægt end Beqvemhed. NaarBeqvemhed. Naar]Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar
i ms. Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar
i ms.
man giør, som der staaer udi Comœdien en habile
Kandestøber til Borgemester, og en habile Borgemester igien til Kandestøber,
bliver ved saadan Transformation tvende nyttige Subjecta
giorte til uduelige Personer. mange synes unyttige
efterdiefterdi]efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd)efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd)
de sættes til ubeqvemme
Ting.Man haver seet de fortreffeligste Skrivere ved Promotion
til Dommer-Embe|111de at være bleven
de elendigste Dommere, de største
Prædikantere til de sletteste Bispe, de grundigste Philosophi til de udueligste
Embedsmænd. Hvorfore man i Embeders Distribution ikke maa eftersee saa
meget en Persons Meriter og Duelighed i almindelighed, som dens
Beqvemhed til de Ting, som Embedet udfordrerEmbedet udfordrer]Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C ,
og hvor det heder: hic Rhodus, hic
salta. Hvor tit bliver ikke en Statsmand beleed af en Bonde, en lærd Person af en Skriverkarl,
og en storen stor]en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS)
Konstner af en Kokkepige, naar de første gaaegaae]gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms. gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms.
uden for deres Sphæra, og bemænge sig med de
Forretninger, hvortil de sidste allene have Beqvemhed. Da
Cicero adspurdte
Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til,
blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette
Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker.
Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction;
og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre
Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil
de af Naturen ere ikke skabte.Da
Cicero adspurdte
Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til,
blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette
Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker.
Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction;
og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre
Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil
de af Naturen ere ikke skabte.]Da
Cicero adspurdte
Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til,
blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette
Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker.
Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction;
og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre
Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil
de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte
Apollinis oracle hvad Studium han skulde
slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette
dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de
fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction;
og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at
applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen
tilføjet af Holberg i marginen)Da
Cicero adspurdte
Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til,
blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette
Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker.
Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction;
og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre
Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil
de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte
Apollinis oracle hvad Studium han skulde
slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette
dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de
fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction;
og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at
applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen
tilføjet af Holberg i marginen) En hver Person, en hver Ting maa
derforderfor]derfor] ms. A B, derfore C derfor] ms. A B, derfore C anvendes til sit Brug; thi det
Instrument er best, som passer sig til det
HandverkHandverk]Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C , og den Plante Sæd er
best, som passer sig til den Jord, den Skoe som passer sig til den Fod, og
den Hatden Hat]]den Hat]] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) den Hat] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS)
som passer sig til det Hovet.
Misbrug herved.Dette er saa klart
og demonstratif, at intet fornuftigt Menneske kand tvile derom; thi omendskiønt
derved ofte skeer Misbrug, saa bekienderbekiender]bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms. bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms.
dog enhver, at udi alle Forretninger, Handteringer og Brug man maa betiene sig af de beqvemmeste Middeler.
Men u-anseed dette, have dog alle
Folk saavel i gamle Dage, som nu omstunder, været eenige i at sætte denne Hoved-Regel til side i Henseende
sær ved Qvindekiønnets Exclusion fra alle vigtige
ForretningerForretninger]Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd)Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd).til
Qvindekiønnet, og i at dømme den halve Deel af Jordens Indbyggere ubrugelige til vigtige og vanskelige
Forretninger. Jeg bekiender sandelig, at alle Menneskers og alle Tiders Samtykke og
Overeensstemmelse er en Art af Demonstration, og |113at
man derfor burte ansee saadan Anordning,
som et naturligt Præceptum, hvis
Naturen, som intet giør forgieves, ikke havde uddeelt sine Gaver til begge Kiøn uden Forskiel. At nægte
dette, er at tale imod daglig Erfarenhed. Vel kand herimod indvendes adskillige Ting: 1) At Naturen udi
Skabningen selv har distingveret Fruentimmer fra
Mands-Personer, og ved et delicat Legeme og Hud
samt spæde Lemmer har tilkiendegivet de sidstes Herlighed frem for de første. 2) Ved Børnefødselen, som i det ringeste nogle
Uger om Aaret giør Qvindekiønnet ubeqvemtQvindekiønnet ubeqvemt]Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt
rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt
rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. til mandlige Forretninger. om saadan
Exclusion grunder sig paa Naturen.3) Ved adskillige Tilbøyeligheder, som
Ustadighed, Overiilelse, utidig Frygt, Utaalmodighed og andre Skrøbeligheder, som
een og anden har merket at findes gemeenligen meere udi det eene end det andet Kiøn.
Hvad det første angaaer, da kand vel ikke nægtes, at det eene Kiøn fødes meere
spædlemmet, og derfor er mindre beqvemt til Arbeide end det andet: man seer ogsaa
den samme |114Forskiel ved Fødselen blant adskillige umælende Creature af et Slag.
*Men hvis dette Argument for heftigen drives paa, kunde et Fruentimmer maa skee
hitte paa saadan Indvending, at, saasom Naturen har distingveret
Mænd fra Qvinder udi føre og stærke Lemmer, saa har den derved givet tilkiende, at de første ere fornemmeligen beskikkede
til grovt Arbeide, hvortil udfordres Legemets Styrke, og de sidste
til subtile Forretninger, som allene komme an paa Sindet; ja, som der stedse behøves
Hoveder og Hænder til at opfinde og at exeqvere, at den da har dømmet de første
til at giøre Plan til Bygningen, og de sidste til at slaae Kalk, hugge Tømmer, og
bære Muursteen dertil, at den har beskikket, athar beskikket, at]har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms.
de første, som allene have Hoveder,
adskillige Objectiones besvares.skulde
sidde udi Raadet og Retterne, og dede]de] A B C, foran er slettet beskikket i ms. de] A B C, foran er slettet beskikket i ms.
sidste, som brystebryste]bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms. bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms.
sig af deres stærke Arme
til at exeqvere deres Domme og Slutninger, ja ordineret hine
at udspeculere, hvorledes en Jord best kand forbedres, saaes og plantes, og overdraget de sidste og
|115stærkere det Arbeide at høste og tærske Kornet. Det synes derfor ikke tienligt
at drive forstærktforstærkt]forstærkt] A, for sterkt ms. forstærkt] A, for sterkt ms. paa dette Argument,
hvorimod kand giøres slige og andre Indvendinger, og
fornemmeligen siges det: at hvis Naturen har uddeelt Sindets Gaver uden Forskiel
til begge Kiøn, og der ofte udi et hvert Land findes Mangel paa beqvemme Hoveder
til vigtige Tings Forretninger, hvi da paa eengang i Henseende til Fødselen alleene
at udelukke den halve Deel af det menneskelige Kiøn?Kiøn?]]Kiøn?]] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS Kiøn?] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS
Det Argument, som tages af Qvindekiønnets Barnefødsel og de Uleiligheder,
som derved følge, synes at være af større Vægt: men det er Spørsmaal, at hvis
Fruentimmeret havde anden Optugtelse, om det og ikke skulde have andre Barselsenge?
Der ere fundne, og endnu findes Qvinder, som Dagen efter Barnefødselen gaae til deres sædvanlige Arbeide igien,
og er det efter Reisendes Vidnesbyrd Brug udi et vist Land, at Konen staaer op, saa snart hun har fød Barnet,
og Manden lægger |116sig i hendes Sted paa Sengen for at
modtage
Gratulationer. Men jeg sætter, at Naturen
udfodrer den Tiid, som Barsel-Qvinder
gemeenligen bruge efter Fødselen, saa følger dog deraf intet andet, end at hun bliver udi 6 Uger om Aaret
ubeqvem til Forretninger, da derimod mangen Mand, som intet Hoved har, er ubeqvem det heele Aar igiennem;
og, naar Beskaffenheden er saadan udi et Huus, kand den Maade ikke være saa daarlig udi ovenmelte
Land, og den Mand giør ikke ilde, der siger til saadan Kone: Gak strax til
Skriver-Bordet igien, medens jeg lægger
mig i dit Sted, saa kand begge Ting blive vel forrettede.
Hvad 3) Fruentimmerets Tilbøyeligheder anbelanger, da kand vel ikke nægtes,
at der gemeenligen udi større Grad findes udi Qvindekiønnet de Skrøbeligheder, som
forhen ere opregnede. *Men der spørges, om de samme flyde af Naturen eller af Vanen
og Optugtelsen; her spør|117ges ,
hvis en ung Pige blev opdragen til mandlige Forretninger, hvis hende blev betroed
vigtige Sager, som hun udi Republiquen maatte
staae til Ansvar for alleene, hvis hun blev holden til at giøre Regnskab for hvert et
unyttigt Ord hun talede, hvis Tapperhed blev regnet hende til Dyd, og Frygtagtighed
til Last, om man ikke i steden for Feil og Skrøbeligheder vilde finde lige saa mange
Dyder. Ligesom, hvis Mandkiøn havde saadan
Optugtelse som Fruentimmer, vilde
man see mange Dyder forvandlede til Feil og Skrøbeligheder, saa at løs Snak vilde
maa skee komme til at hede Mandfolks Sladder, Overiilelse, Mandfolks Skrøbelighed;
og ligesom det nu heder, naar en Feil begaaes, at man maa holde et skrøbeligt
Qvindemenneske saadant til gode, saa kunde Talemaaden blive saadan:
man maa ikke regne saa nøje med en skrøbelig Mandsperson.
man confunderer Optugtelsen med
Naturen.Dette siger jeg vilde komme an paa en Prøve, for at see, om ikke Vanen og Optugtelsen
confunderes med Naturen, og, hvis det er sandt, hvad
|118som fortælles om de Scythiske
Amazones, item de
Nordiske Skiold-Møer, da kand man sige,
sige,
]sige,
] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS sige,
] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS at Prøven har været giort.
Jeg vil ikke tale om de Indvendinger mod Fruentimmeret, som findes
anførte udi Zille Hansdotters Forsvars-skriftForsvars-skrift]Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS ,
saasom de alle ere urimelige og latterlige; men allene henvise Læseren til samme
Skrift, hvor de findes besvarede paa den Maade, som de fortiene.
Denne min Critique sigter ikke til at tilegne
Fruentimmeret nogen nye Rett, men
allene til at vise, at detsdets]dets] ms. A B, den C dets] ms. A B, den C
Exclusion fra alle vigtige Forretninger er vanskelig
at bevise af Fødselen, og at de
Argumenter, som gemeenligen bruges,
ikke holde Stik. Vil man derimod grunde sin Rett alleene paa Guds Befalning, saa er det ustridigt, at
Herredømmet tilkommer Manden, Sigtet af denne
CritiqueCritique]Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd)Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd).hvorvel deraf
intet andet kand infereres, end at en
Huusfader er Hoved for Familien, hvilket og i alle Maader er overeensstemmende
med Naturens Lov, som forkaster all to-hoved Regiment. Men deraf flyder just ikke,
at FruentimmeretFruentimmeret]Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms. Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms.
bør udelukkes fra alle vigtige Forretninger, tvertimod,
den sunde Fornuft |119recommenderer
dertil de Beqvemmeste, og en hver Mand giør viisligen, der
overdrager sin Kone det, som hun kand giøre bedre end han selv. Hvad kunde vel synes
unaturligere og meere ugrundet end saadan Lov, at ingen, som var fød med en Vorte
paa Kinden, maatte betroes noget Embede, i hvad Capacitet han end kunde beraabe
sig paa? Eller, at alle de, som havde rødt Haar, ikke maatte forvalte deres egne Midler,
endskiønt de besadde den største œconomiske Viisdom? Ligesaa ilde grundet synes
FruentimmeretsFruentimmerets]Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Exclusion fra vigtige
Forretninger og dets stedsvarende Umyndighed
at være. Verden taber intet ved at lade dem give Raad og dømme, som har best Forstand, og at lade dem
føre Oeconomie, som haver mest Indsigt og Agtsomhed, den
maa hede Peder eller Maria, den maa være sort eller hvid.
Det er ellers forunderligt, at man udi de mindste Ting holder saa stærkt over denne vedtagne Skik,
|120men dispenserer derudi i de allervigtigste Ting.
Udi alle borgerlige Love maa en Jomfrue, hvor meget hun end tiltager udi Alder og Forstand,
stedse være umyndig, og en fornuftig
Enke, der udi hendes Ægteskab har ladet see Prøver paa Oeconomie, maa efter en
fordrukken og daarlig Mands Død, som hun selv har regieret tillige med det heele
Huus, intet Vigtigt foretage uden hendes Curators Samtykke og Villie. Udi alle
Konge-Lover derimod antages den nærmeste Princesse af Blod til Regimente udi en
Prindses umyndige Aar, og til regierende Førstinde, naar ingen Prinds er; saa at paa
den eene Side et Fruentimmer ikke betroes en Tønde Hartkorns Forvaltning, og paa
den anden Side overdrages et heelt Riges og Keiserdoms Administration.
Jeg for min Part disputerer Mandkiønnet ikke den Rett, hvis lovlige Adkomst 
det beviser af nogle 1000 Aars upaaankede Possession.
Jeg viser allene, hvad derimod kun|121de siges, hvis Fruentimmer
bemengede sig meere med at skrive Bøger, og
tog sig for at commentere over juridiske og
moralske Materier. Mit Sigte er ikke
herved at opmuntre Qvinder til at vindicere sig nogen Rett, men
at formane Mænd
ikke at tale for prægtigt om deres Herlighed, og at grunde den paa Naturen. Jeg
følger ogsaa herudi mit Naturel, som gemeenligen er at tage
det svageste Parti, hvilket jeg holder for at være en god og ærlig, skiønt jeg har befundet, at det ikke altid er en
nyttig Qvalitet. Jeg sigter endelig herved til at
tempereretemperere]temperere] A B C, temperere rettet fra
temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. temperere] A B C, temperere rettet fra
temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. visse
Skribenteres bittre Satires mod Qvindekiønnet,
hvilkethvilket]]hvilket]] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket
SS (ifølge SS app. rettes der efter B C) hvilket] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket
SS (ifølge SS app. rettes der efter B C)
de ved alle Leiligheder afmale med sorteste Farve, og tillægger alle Feil, som naturlige Skrøbeligheder,
ey eftertænkende, at en hver Mand ved qvindagtig Optugtelse og Information
opklækker sine Døttre til qvindagtige Feil og tiltil]til] A B C, til tilføjet i ms. til] A B C, til tilføjet i ms.
de Skrøbeligheder, som han siden selv beleer og
censurerer. Man har jo seet Fruentim|122mer ved
mandlig Optugtelse at have faaet mandlige Qvaliteter; ja det som
meeremeere]meere] ms. A, meer B C meere] ms. A, meer B C er,
man haver seet mange at have overvundet Optugtelsen, og at være blevne til
HeroinderHeroinder]Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald)Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald).
En Semiramis, en Nitocris, en
Margaretha, en Elisabeth, en
Zenobia, en Catharina, og utallige
andre bevise saadant med deres Exempler. Og haver jeg til Beviis herpaa givet
de tvende sidstes Portraits udi efterfølgende korte Historie.
det beviser af nogle 1000 Aars upaaankede Possession.
Jeg viser allene, hvad derimod 
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}