Heltehistorier, Tomus II "vol2chap2"

Heltehistorier, Tomus II

Tekststatus:

Variantapparat mangler til “Cajus Julius Cæsar”

[Titelblad]

Zoroaster og Mahomed

Zenobia og Catharina Alexiewna

Myrr-Weis og Myrr-Maghmud

Mahobed-Kan og Emir-Jemla

Lucius Sylla og Cajus Julius Cæsar

Socrates og Epaminondas

Skjul alle | Vis alle expand section icon

	Vis kommentarer		tekstkritiske noter		variantnoter		alle noter åpne Tekstkilder Veiledning

Klikk på sidetall for å se faksimiler

|109

*ZENOBIA,
*CATHARINA ALEXIEWNA.

*Forbereedelse.

Det er en almindelig Regel, grunded paa den sunde Fornuft, udi alle menneskelige Forretninger, at eftersee En hver Ting maa anvendes til sit Brug.ikke saa meget en Tings Priis, Materie og Navn, som dens Beqvemhed til det som skal foretages og udføres, og i den Henseende undertiden at agte Blye høyere end Guld, Træe højere end Marmor, og smaa Ting højere end større. Saaledes er vel en Guld-Plade udi meeremeere]meere] ms. A B, meer C meere] ms. A B, meer C Priis end et Ark Papir; men naar man skal skrive et Brev, tager man ikke i Betænkning at udvælge det sidste, som det beqvemmeste. Et stort Skib er gemeenligen meere agted end en liden Baad, kand ogsaa giøre vigtigere |110Tienester; men naar man skal passere en Flod, udvælger man heller Baaden end Skibet, ja tager heller i saa Fald et Trækar end den beste Kobberkiedel. Man betiener sig heller af en, der har Legemets Kræfter, end af en sindrig Mand, naar der handles om at bære Malt til Møllen, at hugge Brænde, eller andet strængt Arbeide at udføre; agter derimod den sidste højere end den første, naar man trænger til et got Raad. Naar en hver Ting anvendes til sit Brug, er alting nyttigt og intet udi Naturen forgieves; thi, at der findes saa mange unyttige Ting og Personer udi Verden, er ikke Naturens skyld, men deres, som tage qvid pro qvo, og heller seer efter Vægt end Beqvemhed. NaarBeqvemhed. Naar]Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar i ms. Beqvemhed. Naar] A B C, beqvemhed. Naar rettet fra beqvemhed, naar i ms. man giør, som der staaer udi Comœdien en habile Kandestøber til Borgemester, og en habile Borgemester igien til Kandestøber, bliver ved saadan Transformation tvende nyttige Subjecta giorte til uduelige Personer. mange synes unyttige efterdiefterdi]efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd)efterdi] A B C, efterdj ms. (i Holbergs hånd) de sættes til ubeqvemme Ting.Man haver seet de fortreffeligste Skrivere ved Promotion til Dommer-Embe|111de at være bleven de elendigste Dommere, de største Prædikantere til de sletteste Bispe, de grundigste Philosophi til de udueligste Embedsmænd. Hvorfore man i Embeders Distribution ikke maa eftersee saa meget en Persons Meriter og Duelighed i almindelighed, som dens Beqvemhed til de Ting, som Embedet udfordrerEmbedet udfordrer]Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C Embedet udfordrer] A B, embedet udfordrer ms., Embeder udfordre C , og hvor det heder: hic Rhodus, hic salta. Hvor tit bliver ikke en Statsmand beleed af en Bonde, en lærd Person af en Skriverkarl, og en storen stor]en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) en stor] stor ms. A, stoer B C; en stor Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) Konstner af en Kokkepige, naar de første gaaegaae]gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms. gaae] A B C, gaae rettet fra gaaer i ms. uden for deres Sphæra, og bemænge sig med de Forretninger, hvortil de sidste allene have Beqvemhed. Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.]Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte Apollinis oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction; og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen tilføjet af Holberg i marginen)Da Cicero adspurdte Apollinis Oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret: Følg din Natur. Gid alle vilde efterfølge dette Dictatum; thi i saa Maade vilde der findes faa uduelige Mennesker. Men de fleeste sætte sig imod den Guddommelige Forsyns Direction; og, ligesom der fortælles om de gamle Titanes, føre Krig med |112Himmelen, ved at applicere sig til Ting, hvortil de af Naturen ere ikke skabte.] A, Da Cicero adspurte Apollinis oracle hvad Studium han skulde slaae sig til, blev ham svaret. følg din natur. Gid alle vilde efterfølge dette dictatum: thi i saa maade vilde der findes faa uduelige mennesker. Men de fleste sætte sig imod den Guddommelige forsyns direction; og, lige som der fortælles om de gamle Titanes, føre krig med himelen, ved at applicere sig til ting, hvor til de af naturen ere ikke skabte ms. (passagen tilføjet af Holberg i marginen) En hver Person, en hver Ting maa derforderfor]derfor] ms. A B, derfore C derfor] ms. A B, derfore C anvendes til sit Brug; thi det Instrument er best, som passer sig til det HandverkHandverk]Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C Handverk] A, handverk ms., Haandverk B C , og den Plante Sæd er best, som passer sig til den Jord, den Skoe som passer sig til den Fod, og den Hatden Hat]]den Hat]] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) den Hat] hat ms., Hat A B C; den Hat Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) som passer sig til det Hovet.

Misbrug herved.Dette er saa klart og demonstratif, at intet fornuftigt Menneske kand tvile derom; thi omendskiønt derved ofte skeer Misbrug, saa bekienderbekiender]bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms. bekiender] A B C, bekiender rettet fra bekiende i ms. dog enhver, at udi alle Forretninger, Handteringer og Brug man maa betiene sig af de beqvemmeste Middeler. Men u-anseed dette, have dog alle Folk saavel i gamle Dage, som nu omstunder, været eenige i at sætte denne Hoved-Regel til side i Henseende sær ved Qvindekiønnets Exclusion fra alle vigtige ForretningerForretninger]Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd)Forretninger] A B C, forrettninger ms. (i Holbergs hånd).til Qvindekiønnet, og i at dømme den halve Deel af Jordens Indbyggere ubrugelige til vigtige og vanskelige Forretninger. Jeg bekiender sandelig, at alle Menneskers og alle Tiders Samtykke og Overeensstemmelse er en Art af Demonstration, og |113at man derfor burte ansee saadan Anordning, som et naturligt Præceptum, hvis Naturen, som intet giør forgieves, ikke havde uddeelt sine Gaver til begge Kiøn uden Forskiel. At nægte dette, er at tale imod daglig Erfarenhed. Vel kand herimod indvendes adskillige Ting: 1) At Naturen udi Skabningen selv har distingveret Fruentimmer fra Mands-Personer, og ved et delicat Legeme og Hud samt spæde Lemmer har tilkiendegivet de sidstes Herlighed frem for de første. 2) Ved Børnefødselen, som i det ringeste nogle Uger om Aaret giør Qvindekiønnet ubeqvemtQvindekiønnet ubeqvemt]Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. Qvindekiønnet ubeqvemt] A B C, qvindekiønnet ubeqvemt rettet fra qvindekiøn ubeqvem i ms. til mandlige Forretninger. om saadan Exclusion grunder sig paa Naturen.3) Ved adskillige Tilbøyeligheder, som Ustadighed, Overiilelse, utidig Frygt, Utaalmodighed og andre Skrøbeligheder, som een og anden har merket at findes gemeenligen meere udi det eene end det andet Kiøn.

Hvad det første angaaer, da kand vel ikke nægtes, at det eene Kiøn fødes meere spædlemmet, og derfor er mindre beqvemt til Arbeide end det andet: man seer ogsaa den samme |114Forskiel ved Fødselen blant adskillige umælende Creature af et Slag. *Men hvis dette Argument for heftigen drives paa, kunde et Fruentimmer maa skee hitte paa saadan Indvending, at, saasom Naturen har distingveret Mænd fra Qvinder udi føre og stærke Lemmer, saa har den derved givet tilkiende, at de første ere fornemmeligen beskikkede til grovt Arbeide, hvortil udfordres Legemets Styrke, og de sidste til subtile Forretninger, som allene komme an paa Sindet; ja, som der stedse behøves Hoveder og Hænder til at opfinde og at exeqvere, at den da har dømmet de første til at giøre Plan til Bygningen, og de sidste til at slaae Kalk, hugge Tømmer, og bære Muursteen dertil, at den har beskikket, athar beskikket, at]har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. har beskikket, at] A B C, har beskikket, at tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. de første, som allene have Hoveder, adskillige Objectiones besvares.skulde sidde udi Raadet og Retterne, og dede]de] A B C, foran er slettet beskikket i ms. de] A B C, foran er slettet beskikket i ms. sidste, som brystebryste]bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms. bryste] A B C, bryste rettet fra bryster i ms. sig af deres stærke Arme til at exeqvere deres Domme og Slutninger, ja ordineret hine at udspeculere, hvorledes en Jord best kand forbedres, saaes og plantes, og overdraget de sidste og |115stærkere det Arbeide at høste og tærske Kornet. Det synes derfor ikke tienligt at drive forstærktforstærkt]forstærkt] A, for sterkt ms. forstærkt] A, for sterkt ms. paa dette Argument, hvorimod kand giøres slige og andre Indvendinger, og fornemmeligen siges det: at hvis Naturen har uddeelt Sindets Gaver uden Forskiel til begge Kiøn, og der ofte udi et hvert Land findes Mangel paa beqvemme Hoveder til vigtige Tings Forretninger, hvi da paa eengang i Henseende til Fødselen alleene at udelukke den halve Deel af det menneskelige Kiøn?Kiøn?]]Kiøn?]] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS Kiøn?] ms., Kiøn. A; Kjøn. Rahbek, Kiøn? Liebenberg, Kiøn. SS

Det Argument, som tages af Qvindekiønnets Barnefødsel og de Uleiligheder, som derved følge, synes at være af større Vægt: men det er Spørsmaal, at hvis Fruentimmeret havde anden Optugtelse, om det og ikke skulde have andre Barselsenge? Der ere fundne, og endnu findes Qvinder, som Dagen efter Barnefødselen gaae til deres sædvanlige Arbeide igien, og er det efter Reisendes Vidnesbyrd Brug udi et vist Land, at Konen staaer op, saa snart hun har fød Barnet, og Manden lægger |116sig i hendes Sted paa Sengen for at modtage Gratulationer. Men jeg sætter, at Naturen udfodrer den Tiid, som Barsel-Qvinder gemeenligen bruge efter Fødselen, saa følger dog deraf intet andet, end at hun bliver udi 6 Uger om Aaret ubeqvem til Forretninger, da derimod mangen Mand, som intet Hoved har, er ubeqvem det heele Aar igiennem; og, naar Beskaffenheden er saadan udi et Huus, kand den Maade ikke være saa daarlig udi ovenmelte Land, og den Mand giør ikke ilde, der siger til saadan Kone: Gak strax til Skriver-Bordet igien, medens jeg lægger mig i dit Sted, saa kand begge Ting blive vel forrettede.

Hvad 3) Fruentimmerets Tilbøyeligheder anbelanger, da kand vel ikke nægtes, at der gemeenligen udi større Grad findes udi Qvindekiønnet de Skrøbeligheder, som forhen ere opregnede. *Men der spørges, om de samme flyde af Naturen eller af Vanen og Optugtelsen; her spør|117ges, hvis en ung Pige blev opdragen til mandlige Forretninger, hvis hende blev betroed vigtige Sager, som hun udi Republiquen maatte staae til Ansvar for alleene, hvis hun blev holden til at giøre Regnskab for hvert et unyttigt Ord hun talede, hvis Tapperhed blev regnet hende til Dyd, og Frygtagtighed til Last, om man ikke i steden for Feil og Skrøbeligheder vilde finde lige saa mange Dyder. Ligesom, hvis Mandkiøn havde saadan Optugtelse som Fruentimmer, vilde man see mange Dyder forvandlede til Feil og Skrøbeligheder, saa at løs Snak vilde maa skee komme til at hede Mandfolks Sladder, Overiilelse, Mandfolks Skrøbelighed; og ligesom det nu heder, naar en Feil begaaes, at man maa holde et skrøbeligt Qvindemenneske saadant til gode, saa kunde Talemaaden blive saadan: man maa ikke regne saa nøje med en skrøbelig Mandsperson.

man confunderer Optugtelsen med Naturen.Dette siger jeg vilde komme an paa en Prøve, for at see, om ikke Vanen og Optugtelsen confunderes med Naturen, og, hvis det er sandt, hvad |118som fortælles om de Scythiske Amazones, item de Nordiske Skiold-Møer, da kand man sige, sige, ]sige, ] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS sige, ] ms. A B C (stærkt læderet komma i A); sige, Rahbek Liebenberg, sige SS at Prøven har været giort. Jeg vil ikke tale om de Indvendinger mod Fruentimmeret, som findes anførte udi Zille Hansdotters Forsvars-skriftForsvars-skrift]Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS Forsvars-skrift] A (ved linjeskift; måske læses Forsvarsskrift), Forsvars-skrift ms. (ved linjeskift); Forsvarsskrift Rahbek Liebenberg, Forsvars-skrift SS , saasom de alle ere urimelige og latterlige; men allene henvise Læseren til samme Skrift, hvor de findes besvarede paa den Maade, som de fortiene.

Denne min Critique sigter ikke til at tilegne Fruentimmeret nogen nye Rett, men allene til at vise, at detsdets]dets] ms. A B, den C dets] ms. A B, den C Exclusion fra alle vigtige Forretninger er vanskelig at bevise af Fødselen, og at de Argumenter, som gemeenligen bruges, ikke holde Stik. Vil man derimod grunde sin Rett alleene paa Guds Befalning, saa er det ustridigt, at Herredømmet tilkommer Manden, Sigtet af denne CritiqueCritique]Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd)Critique] A B C, critiqve ms. (i Holbergs hånd).hvorvel deraf intet andet kand infereres, end at en Huusfader er Hoved for Familien, hvilket og i alle Maader er overeensstemmende med Naturens Lov, som forkaster all to-hoved Regiment. Men deraf flyder just ikke, at FruentimmeretFruentimmeret]Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms. Fruentimmeret] A B C, Fruentimret ms. bør udelukkes fra alle vigtige Forretninger, tvertimod, den sunde Fornuft |119recommenderer dertil de Beqvemmeste, og en hver Mand giør viisligen, der overdrager sin Kone det, som hun kand giøre bedre end han selv. Hvad kunde vel synes unaturligere og meere ugrundet end saadan Lov, at ingen, som var fød med en Vorte paa Kinden, maatte betroes noget Embede, i hvad Capacitet han end kunde beraabe sig paa? Eller, at alle de, som havde rødt Haar, ikke maatte forvalte deres egne Midler, endskiønt de besadde den største œconomiske Viisdom? Ligesaa ilde grundet synes FruentimmeretsFruentimmerets]Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Fruentimmerets] A B C, Fruentimrets ms. Exclusion fra vigtige Forretninger og dets stedsvarende Umyndighed at være. Verden taber intet ved at lade dem give Raad og dømme, som har best Forstand, og at lade dem føre Oeconomie, som haver mest Indsigt og Agtsomhed, den maa hede Peder eller Maria, den maa være sort eller hvid. Det er ellers forunderligt, at man udi de mindste Ting holder saa stærkt over denne vedtagne Skik, |120men dispenserer derudi i de allervigtigste Ting. Udi alle borgerlige Love maa en Jomfrue, hvor meget hun end tiltager udi Alder og Forstand, stedse være umyndig, og en fornuftig Enke, der udi hendes Ægteskab har ladet see Prøver paa Oeconomie, maa efter en fordrukken og daarlig Mands Død, som hun selv har regieret tillige med det heele Huus, intet Vigtigt foretage uden hendes Curators Samtykke og Villie. Udi alle Konge-Lover derimod antages den nærmeste Princesse af Blod til Regimente udi en Prindses umyndige Aar, og til regierende Førstinde, naar ingen Prinds er; saa at paa den eene Side et Fruentimmer ikke betroes en Tønde Hartkorns Forvaltning, og paa den anden Side overdrages et heelt Riges og Keiserdoms Administration.

Jeg for min Part disputerer Mandkiønnet ikke den Rett, hvis lovlige Adkomst det beviser af nogle 1000 Aars upaaankede Possession. Jeg viser allene, hvad derimod kun|121de siges, hvis Fruentimmer bemengede sig meere med at skrive Bøger, og tog sig for at commentere over juridiske og moralske Materier. Mit Sigte er ikke herved at opmuntre Qvinder til at vindicere sig nogen Rett, men at formane Mænd ikke at tale for prægtigt om deres Herlighed, og at grunde den paa Naturen. Jeg følger ogsaa herudi mit Naturel, som gemeenligen er at tage det svageste Parti, hvilket jeg holder for at være en god og ærlig, skiønt jeg har befundet, at det ikke altid er en nyttig Qvalitet. Jeg sigter endelig herved til at tempereretemperere]temperere] A B C, temperere rettet fra temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. temperere] A B C, temperere rettet fra temperere (med -ere i gotisk hånd) i ms. visse Skribenteres bittre Satires mod Qvindekiønnet, hvilkethvilket]]hvilket]] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket SS (ifølge SS app. rettes der efter B C) hvilket] hvilke ms. A, hvilken B C; hvilket Rahbek Liebenberg, hvilket SS (ifølge SS app. rettes der efter B C) de ved alle Leiligheder afmale med sorteste Farve, og tillægger alle Feil, som naturlige Skrøbeligheder, ey eftertænkende, at en hver Mand ved qvindagtig Optugtelse og Information opklækker sine Døttre til qvindagtige Feil og tiltil]til] A B C, til tilføjet i ms. til] A B C, til tilføjet i ms. de Skrøbeligheder, som han siden selv beleer og censurerer. Man har jo seet Fruentim|122mer ved mandlig Optugtelse at have faaet mandlige Qvaliteter; ja det som meeremeere]meere] ms. A, meer B C meere] ms. A, meer B C er, man haver seet mange at have overvundet Optugtelsen, og at være blevne til HeroinderHeroinder]Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald)Heroinder] Her inder A (muligt typeudfald). En Semiramis, en Nitocris, en Margaretha, en Elisabeth, en Zenobia, en Catharina, og utallige andre bevise saadant med deres Exempler. Og haver jeg til Beviis herpaa givet de tvende sidstes Portraits udi efterfølgende korte Historie.

|123

ZENOBIA.

Om dennedenne]denne] ms. A B, den C denne] ms. A B, den C berømmelige Dames Herkomst findes intet antegned. Hun bliver paa nogle Medailler kalden Septimia Zenobia, hvoraf man skulde tænke, at hun nedsteeg fra Keiser Septimio Severo. Zenobiæ Herkomst.Men hun var ingen Romer. Hun foregav sig at nedstamme fra de Ægyptiske Konger, nemlig PtolomeerPtolomeer]Ptolomeer] A B, Ptolomeer ms., Ptolemæer C Ptolomeer] A B, Ptolomeer ms., Ptolemæer C og Cleopatrer; hvorom dog intet er beviisligt: det veed man dog, at førend hun blev gift med Odenato, passerede hun for den ædelste og tilligemed kiønneste Dame udi Orienten. Blant de 30 Mænd, som rebellerede under Keiser Gallieno, var een ved Navn Odenatus, hvilken tog sig først Titel af Konge af Palmyra, og siden, da han undertvang sig moxen heele Orienten, lod sig kalde Romersk Keiser og Augustus. Han tog til Ægte denne Zenobia, og holdes det for, at han ved hendes Raad og Hielp giorde saa store Ting, og at hun i Tapperhed og Forstand langt overgik ham selv.

hendes Mands Odenati Bedrifter.Odenati Bedrifter vare disse: Da Keiser Valerianus var bleven fangen af den Persiske Konge, og de Romerske Provincier udi Orienten geraadede derovergeraadede derover]geraadede derover] A, derover geraadede ms. geraadede derover] A, derover geraadede ms. udi yderste Forvirrelse, |124antog Odenatus sig de betrængte Lande, og, efter at han havde ladet sig udraabe for Konge udi Orienten, fik han en Krigshær paa Beenene, og tillige med sin Hustrue Zenobia og Sønner rykte mod Persien, og erobrede Nisibis, samt de fleste Steder udi Orienten tillige med heele Mesopotamien. Derefter overvandt han den grumme Persiske Konge Sapor, og tvang ham til at flygte til Ctesiphon. Dette maae man bekiende, var et stort Verk, naar man eftertænker hvor forskrekkelig den Persiske Magt var paa de Tider.

Efter at Odonatus havde forrettet saa store Ting, og bestyrket Orienten, blev han tillige med hans Søn Herode ihielslagen af en ved Navn Mæonio, hvilken derpaa bemægtigede sig Regimentet. Men hans Regiering varede ikkun kort; bliver regierende FørstindeFørstinde]Førstinde] A B, førstinde ms. (uden tøddel, i Holbergs hånd), Fyrstinde C Førstinde] A B, førstinde ms. (uden tøddel, i Holbergs hånd), Fyrstinde C efter OdonatiOdonati]]Odonati]] A, Odenati ms. (i Holbergs hånd)Odonati] A, Odenati ms. (i Holbergs hånd) Død.thi at omkomme Odenatum, og lade hans Hustrue Zenobia, leve, var ikke andet end at forflytte Regimentet fra en tapper og hurtig Konge til en Dronning, der endda var begaved med større Qvaliteter; thi det er u-vist, om Odonatus havde forrettet saa store Ting, hvis denne forunderlige Dame ikke havde gaaet ham til Haande.

Efter Odonati Død, som skeede i det Aar 267, lod Zenobia beklæde sine tre Sønner med Keiserlige Ornamenter, og give dem Titel af Augusti, hvilket sees af deres Me|125dailler; og, paa det de kunde have des meere Anseelse af Romerske Keisere, tilholdt hun dem stedse at tale Latin eller Romersk; men, som de endda vare gandske unge, førte hun selv Regimentet under den Titel af Orientens Dronning, brugte Keiserlige Ornamenter, og lod sætte sine Regierings Aar paa de Medailler, som bleve slagne.

Udi denne Tilstand regierede hun under de tre Romerske Keisere, Gallieno, Claudio og Aureliano med lige saadan Berømmelse og Myndighed, som den største Regent, og efterat hun havde overvundet Heraclianum Gallieni Anfører, blev hun Mester over den største Deel af Orienten. giør sig Mester over den største Deel af Orienten. Udi Claudii Tid, da samme Keiser havde at bestille med de Gother, bragte hun ogsaa Ægypten under sit Herredom. Til at erobre dette store Rige, gav hende Anledning en Ægyptier ved Navn Timogenes. Efter at hun havde faaet en Krigshær paa Beenene af 70000 Syrer og Palmyrianer, affærdigede hun Zabdas til Ægypten med samme Krigshær. item, af Ægypten.Ægypterne mødte ham med 50000 Mænd, og blev et stort og blodigt Slag holdet, hvor udi Zenobiæ Folk erholdteerholdte]erholdte] A B C, erholdt ms. erholdte] A B C, erholdt ms. Seyer, undertvunge Ægypten, og efterlode en Besætning af 5000 Mænd.

Ved et saa mægtigt Riges Erobring kom Zenobiæ Navn udi høyeste Anseelse: og vidste hun saaledes at conservere sig og sin |126Myndighed blant de Orientalske Førster, at hverken Araber, Saracener eller Armenier turde bevæge sig mod hende; men de samme stode hende heller af all Magt bi udi den Krig, som hun fik siden med Keiser Aureliano.

Udi Begyndelsen af denne Keisers Regiering lod hun sig ikke nøye med at herske over Ægypten, Syrien og en stor Deel af lille hendes Vaabens videre Fremgang.Asien, men søgte ogsaa at bemægtige sig Bithynien og Chalcedonien. Zosimus siger vel, at Indbyggerne veigrede sig ved at underkaste sig hendes Herredom, men det synes af Vopisco, at de vare hende underdanige til Aureliani Ankomst. Bemeldte Keiser, efter at han ved mange store SeyerSeyer]]Seyer]] A, sager ms.; Sejervindinger Rahbek, Seyere Liebenberg Seyer] A, sager ms.; Sejervindinger Rahbek, Seyere Liebenberg havde bestyrket det Romerske Herredom, begav han sig til Asien for at bestride Zenobia, hvor han bemægtigede sig den Stad Thyana og giorde sig Mester over alting indtil Antiochia. Zenobia, som merkede, at dette Tog sigtede paa hende, forsømmede intet paa sin Side, men tillige med hendes Allierede gik den Keiserlige Magt i møde. Da blev holdet et stort Slag. hendes Krig med Keiser Aureliano. Zenobia havde bedre Forraad paa Skyde-gevær og Rytterie, og derfore i Begyndelsen havde saadan Fordeel, at Aureliani Rytterie begyndte at see sig om Flugten. Keiseren, som saadant merkede, befoel dem da selv at vige tilbage, indtil de Palmyrener, som vare tungt |127bevæbnede, havde udmatted sig. Dette Paafund lykkedes: thi da Palmyrenerne vare blevne trætte, vendede Romerne sig om igien, og giorde et stort Nederlag paa deres Fiender, og tvunge dem omsider at tage Flugten til Antiochia. Vopiscus tilskriver denne Seyer et Mirakel, sigende, at en guddommelig Gestalt lod sig see udi Slaget, som opmuntrede Romerne til at figte, hvorved han synes at flattere denne Keiser, skiønt han havde giort ham større Tieneste ved at blive ved Sandheden, og tilskrevet Seyeren Aureliani gode Anstalter.

Zenobia, som efter dette Slag frygtede, endten ikke at blive indladen udi Antiochia, eller at blive overfalden af Indbyggerne, naar de finge dette Nederlag at vide, lod forklæde en Person, som lignede Aureliano, og bildte dem ind, at det var Keiseren, som hun havde fanget. Derved fik hun Leilighed at retirere sig til Emessa. taber tvende Slag.Aurelianus kom kort derefter til Antiochia, og derfra rykkede strax mod Emessa, for ikke at give Zenobiæ Tid til at samle nye Kræfter. Men han fandt der en Krigshær af Palmyrener, som camperede uden for Staden, og bestoed af 70000 Mænd under deres Anfører Zabdas. Aurelianus tog da ikke i Betænkning at levere et Feltslag. Udi Begyndelsen af dette Slag thriumpherede de Palmyrener, og det Romerske Rytterie blev kuldkasted. Men |128da Palmyrenerne med Hidsighed forfuldte de Flygtige, brød Aureliani Fodfolk dem ind udi Flanken, og derved erholdt Seyer.

Saasom nu Zenobia udi dette Slag havde tabt sine beste Folk, og hun frygtede, at Indbyggerne udi Emessa vilde tage Romersk Parti, tog hun sin Tilflugt til Palmyra, og der indsluttede sig. Aurelianus bemægtigede sig derpaa uden Møye Emessa, og rykkede mod Palmyra, hvilken var een af de rigeste og anseeligste Stæder udi Syrien, og udi Zenobiæ Tid var kommen til sin største Herlighed, og giort til Hovedstaden i Orienten. Den fører nu omstunder Navn af Faid. beleires udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Palmyra. Zenobia havde anvendet all Omhu paa at bestyrke den, og forsyne den med fornødne Ting til at udstaae en Beleiring. Hun ventede og Hielpe-Tropper af Perser, Armenier og Saracener. Men hvad man mest stolede paa var Stadens Situation; thi den var omringed med øde og sandagtige Steder, saa at det var vanskeligt for en Krigshær længe at subsistere sammesteds. Men jo større Vanskelighederne vare, jo meere opmuntredes Keiseren til at fortsætte sit Forehavende. Det vilde ogsaa være haanligt for ham, som en stor Seyerherre, at lade sig drive tilbage af en Qvinde. Han befoel derfor de omliggende Folk at forsyne sig med Levnets MidlerLevnets Midler]Levnets Midler] B, levnets midler ms., Levenets Midler A, Levnets-Midler C; Levnetsmidler Rahbek, Levnets Midler Liebenberg, Levenets Midler SS Levnets Midler] B, levnets midler ms., Levenets Midler A, Levnets-Midler C; Levnetsmidler Rahbek, Levnets Midler Liebenberg, Levenets Midler SS , og derpaa greeb Staden med all Magt an.

|129Udi denne Beleiring vovede han sin høye Person saa yderligen, at han blev saaret af en Piil. Zenobia forsvarede sig med ikke mindre Tapperhed, havende for ØyeneØyene]Øyene] A B, øjene ms., Øynene C Øyene] A B, øjene ms., Øynene C hendes forrige store Bedrifter og den Haanhed, som hun vilde undergaae ved at føres i Triumph udi Rom, hvilket var alle Fangers Skiebne. Efterat Beleiringen havde varet en Tid lang, begyndte Keiseren omsider at blive kied deraf, og derfor affærdigedeaffærdigede]affærdigede] ms. A, affærdige B C affærdigede] ms. A, affærdige B C en Skrivelse til Zenobia, hvorudi han formanede hende til at overgive sig, forsikrende hende, at hun skulde spares paa Livet, og Staden skulde beholde sine gamle Friheder. Brevet var skrevet paa Græsk, hvilket hun besvarede paa Syrisk saaledes: at det var ikke ved Skrivelser man tvang Folk til at overgive sig. I vide vel, at den Ægyptiske Dronning Cleopatra vilde heller døe, end lade sig føre fangen til Rom. Betænkning over de Romerske Triumpher.De RomereRomere]Romere] A B C, Romere ms. (rettelse af gotisk -e til latinsk, formodentlig af Holberg)Romere] A B C, Romere ms. (rettelse af gotisk -e til latinsk, formodentlig af Holberg) kaldede saadant at triumphere, og bestoed en Triumph derudi, at de Fangne, saavel Regientere selv, som andre bleve førte bundne igiennem Roms Gader ved Seyerherrens Triumph-Vogn. Dette holdte Romerne for et hærligt Paafund, hvorved Generalerne opmuntredes til Helte-Gierninger, skiønt man paa den anden Side kand sige, at det bragte deres Fiender til Fortvivlelse, og at for|130svare sig med des større Haardnakkenhed. Dette drev den store Mithridatem og mange andre til at figte til det Yderste, og endeligen tagetage]tage] toge ms. A B C; tage Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) tage] toge ms. A B C; tage Rahbek (fulgt af Liebenberg og SS) Livet af sig selv, og beloe derfore Paulus Æmilius den Macedonske Konge, at han af Kierlighed til Livet, underkastede sig den Haanhed at føres i Triumph.

Aurelianus blev af Zenobiæ kiekke Svar saa ophidset, at han fordoblede sine Kræfter mod Staden. Hvad som ham mest stoed for ØyeneØyene]Øyene] A B, øjene ms., Øynene C Øyene] A B, øjene ms., Øynene C , var den Hielp, som hun ventede. Der ankom ogsaa virkeligen en Hob Persianer til Undsætning: men Aurelianus overvandt dem udi et stort Slag, og derved betog den beleirede Stad all Forhaabning til Undsætning. Han drev derpaa med saadan Iver paa Beleiringen, at Zenobia begyndte selv at desperere om sine Sager; thi den samme Mangel paa Levnets Midler, som var udi den Romerske Krigshær, var ogsaa udi Staden. Man holdt derfor fornødent, at hun forlod Palmyra hemmeligen, og begav sig til Persien for der at tilveyebringe videre Undsætning. hun falder udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Romernes Hænder.Dette Raad blev efterfuldt, og hun tog Flugten med nogle Cameeler. Men som Keiseren fik Kundskab herom, betienede han sig af sin sædvanlige Hurtighed, og skikkede nogle Ryttere efter hende. Disse naaede hende, just da hun stod færdig til at passere den Flod Euphrates: saa at hun der blev greben, og bragt til Aurelia|131num, hos hvilken dette opvakte stor Glæde, saasom han derved agtede sig allerførst at være bleven Mester af Orienten.

hendes Samtale med Keiseren.Da Zenobia blev bragt udi hans Nærværelse, adspurte han hende, hvorledes hun havde understaaet sig til at føre Krig med de Romerske Keisere. Zenobia svarede ham derpaa med en Dristighed, som var blandet med Politesse, nemlig, at hun vidste sig ikke at have ført Krig med meere end *een RomerskeRomerske]Romerske] A, Romerske ms.; romersk Rahbek, Romersk Liebenberg Romerske] A, Romerske ms.; romersk Rahbek, Romersk Liebenberg Keiser: thi Gallienus og de andre, som vare ham lige, fortienede ikke saa stort Navn. Det er troeligt, at han ingen Mishag fandt udi dette Svar. Den paafølgende Medfart viiser ogsaa, hvor høye Tanker han havde fattet om denne berømmelige Dame.

Han erobrede strax derpaa Palmyra tillige med andre Provincier, og, efter at han havde sat Keiserdommet udi sin forrige Stand, holdt han et triumpherende Indtog udi Rom. Det rareste udi denne Triumph, og hvorpaa alles Øyne vare henvendte, var Zenobia, som blev ført bunden med Guldlænker, hvilke andre bare. hun føres i Triumphi Triumph]i Triumph] i triumph ms. (i Holbergs hånd), Triumph A; Triumph SS i Triumph] i triumph ms. (i Holbergs hånd), Triumph A; Triumph SS .Hun selv var saa betynget med Perler, at hun undertidenundertiden]undertiden] untertiden A undertiden] untertiden A maatte staae stille, for at hvile sig. En Deel Soldater havde forlanget, at man strax skulde straffe hende paa Livet: men Aurelianus holdt det for ubilligt at handle saaledes med en heroisk Dame, helst saasom hun udi Kei|132serdommets forvirrede Tilstand havde beskyttet Provincierne mod de Orientalske Folk.

Efter at Triumphen var til Ende, lod Keiseren hende tractere, som en fornemme Romersk Dame, og gav hende til Underholdning et stykke Land ved Tivoli, som siden blev længe kalded efter Zenobia. Han havde ogsaa Omsorg for hendes Børn, og giftede hendes Døttre med fornemme Romere. lever siden udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) Anseelse.Nogle sigesige]sige] A B C, sige rettet fra sig i ms. sige] A B C, sige rettet fra sig i ms. , at han selv tog een af dem. Hendes Afkom florerede udi Rom indtil Enden af det fierde Seculo, og meene nogle, at St. Zenobius, Biskoppen af Florentz, som levede udi St. Ambrosii Tid, var af hendes Afkom. Dette er enen]en] ms. A B, et C en] ms. A B, et C kort Begreb af denne berømmelige Dronnings Historie. Nu rester at tale noget om hendes personlige Qvaliteter.

Hun var opdragen ved Jagten, hvorudover man gemeenligen saae hende til Hæst, skiønt hun undertiden fuldte Krigshæren til Fods nogle Mile paa een gang tillige. hendes personlige Qvaliteter.Hendes Inclination var fornemmelig til KrigssagerKrigssager]Krigssager] A (ved linjeskift; måske læses Krigs-sagerKrigssager), Krigs-sager ms. Krigssager] A (ved linjeskift; måske læses Krigs-sagerKrigssager), Krigs-sager ms. , dog forsømmede hun ikke derover boglige Konster. Hun forstoed i Fuldkommenhed det Ægyptiske Sprog, iligemaade Græsk, kunde tale Latin, og var saa beløben udi den Ægyptiske og Orientaliske Historie, saa at der siges, at hun selv har skrevet et kort Begreb derover. Hendes Læremester udi det Græske Sprog var den bekiendte Sophist |133Longinus, hvilken efter Palmyræ Erobring med adskillige andre maatte rekke Halsen.

hendes Religion.Hvad hendes Religion angik, da, som hun saa meget favoriserede den Antiochiske Bisp Paulo Samosateno, skulde man tænke, at hun var Christen; men man kand lige saa lidet deraf slutte, at hun var Christen, som at Aurelianus var orthodox, efterdi han beskyttede Bisperne af den Nicæniske Bekiendelse mod samme Paulum. Dette eene med det andet skeede af politiske Aarsager. Det synes ellers, at Zenobia har bekiendt den Jødiske Religion, og, hvis saa er, kand man fatte des bedre, hvi hun favoriseredfavorisered]favorisered] ms. A B, ms., favoriserede C favorisered] ms. A B, ms., favoriserede C den Antiochiske Bisp mod de orthodoxe Lærere, efterdi hans Meening om Christi Person nærmede sig til den JødiskeJødiske]Jødiske] Jodiske A Jødiske] Jodiske A Troe.

Udi de Seyervindinger, som Odonatus erholdt, havde hun stor Part, og meenes der, at hun langt overgik ham i Tapperhed. Hun handhævede Justitien, og straffede Misgierninger uden Naade. Derimod var hun mild og naadig mod de Gode, og belønnede rigelig Velgierninger. Hun var prægtig i sin Opførsel, og imiterede derudi de Romerske Keisere, skiønt hun for sin egen Person førdte et indgetogent Levnet. hendes Kydskhed.Det, som i sær antegnes, som heel merkeligt hos denne berømmelige Dronning, er, at hun ikke tilstedede hendes Mand at have legem|134lig Omgiængelse med sig, naar hun havde undfanget; et rart Exempel paa Kydskhed, og som faa Ægtefolk ville underkaste sig, saasom fast ingen gifter sig udi den Henseende, som Zenobia, nemlig alleene for at avle Børn.

Men med disse QvaliteterQvaliteter]Qvaliteter] A B C, store qvaliteter ms. Qvaliteter] A B C, store qvaliteter ms. havde hun og sine Feil; thi hun vilde adoreres af sine Undersaattere, som de Persiske Konger. hendes FeylFeyl]Feyl] A B C, feil ms. (i Holbergs hånd)Feyl] A B C, feil ms. (i Holbergs hånd).Hun giorde ogsaa undertiden Exces af Drik, ikkeikke]ikke] lkke A ikke] lkke A af Kierlighed til Viin, men for at lade see, at hun kunde drikke Mands Personer til Sengs. Nogle tillægge hende ogsaa Penge-Gierighed; og holde fore, at hun lod omkomme hendes StedsønStedsøn]Stedsøn] A B C, Stedsøn rettet fra Sedsøn i ms. Stedsøn] A B C, Stedsøn rettet fra Sedsøn i ms. , for at bane sine egne Sønner Vey til Thronen.

Hvad Legemets Skikkelse angaaer, da giver Trebellius Pollio hendes Portrait saaledes: Hun havde sortagtigt Ansigt, levende og sorte Øyen, og i almindelighed en utroelig skiøn Skabning, hendes HænderHænder]Hænder] ms. A B C; Hænder udg1763 Rahbek Liebenberg SS (man forventer Tænder,jf. Holbergs kilde)Hænder] ms. A B C; Hænder udg1763 Rahbek Liebenberg SS (man forventer Tænder,jf. Holbergs kilde) vare saa hvide, at man kunde tage dem for Perler. Hendes Stemme var klarklar]klar] ms. A C, saa klar B klar] ms. A C, saa klar B og mandig.

Hvad Tanker Aurelianus havde om denne Dame, sees deraf. Da nogle bebreidede ham, at han triumpherede over en Qvinde, skikkede han et Forsvars-Skrift til Rom, saa lydende: Jeg hører, at nogle ville formindske min Ære, saasom jeg triumpherer over en Qvinde. |135Keiser Aureliani Vidnesbyrd om hende.Men de, som tale saaledes, skulle heller berømme denne min Gierning, dersom de vidste, hvad for en Qvinde Zenobia er, hvor fornuftig hun er udi hendes Raad og Anslag, hvor bestandig i hendes Idrætter, hvor ærbar og myndig mod Krigsfolket, hvor beleven og mild, og derimod hvor streng hun er efter Tidernes Fornødenhed. Jeg kand sige, at det er hendes Verk, at Odenatus overvandt Persianerne, og forfuldte Kong Saporem, indtil Hovedstaden Ctesiphon. Jeg kand sige, at hendes Myndighed har været saa stor udi Ægypten og Orienten, at hverken Araber, Saracener eller Armenier have turt bevæge sig. Jeg havde ikke sparet hendes Liv, hvis jeg ikke havde vidst, at hun ved at befordre sine egne og sine Børns Sager tillige havde giort det Romerske Herredom Tieneste. Hvis det er Skam for mig at føre saadan Qvinde i Triumph, hvad maa man da dømme om mine Formænd, om Gallieno, under hvilken hun beskyttede de Lande, som hun havde erobret, og om Clau|136dio, som maatte lade hende være urørt. Dette er Indholden af Keiser Aureliani Forsvars-Skrift, som viser, at den Seyer var ikke liden, som han havde erholdet over saadan Fiende.

CATHARINACATHARINA]CATHARINA] A B C, Catherina ms. CATHARINA] A B C, Catherina ms. ALEXIEWNA.

Denne Heroinde er af ringe Herkomst, fød udi Lifland i den Stad DorptDorpt]Dorpt] ms. A B, Dørpt C Dorpt] ms. A B, Dørpt C , og kalden Marthe. Hendes ringe Herkomst.Hendes Moder var fra en Landsbye kalden Ringen, som tilhørede en Edelmand ved Navn Rose, der længe var i Svensk Tieneste. Da hendes Moder ved Døden afgik, kom hun i Huus at være hos en Luthersk Præst, hvor hun blev meget slet opdragen. Der fattede Kierlighed til hende en Under-Officerer, som begierede hende til Hustrue. Nogle sige, at hun blev virkeligen gift med samme Under-OfficererUnder-Officerer]Under-Officerer] A B, under-Officerer ms., Under-Officeer C Under-Officerer] A B, under-Officerer ms., Under-Officeer C : andre derimod, at det kom ikke til Ægteskab, og at Prinds Menzikov fik hende at see, da hun endda ikkun var forlovet, og tog hende til sig. Dette var det første Trin til hendes Lykke; thi, som den unge Marthe havde faaet Adgang til Prindsesse Menzikov, |137hvorledes hun bliver kiendt af Czaren.fik Czaren der Leilighed at see hende. Hans Czariske Majestæt fandt strax noget som var ugemeent hos hende, og derfor engang sagde til Prindsen: Forvar mig denne Pige. De Tanker, han havde fattet om hendes Dyd og Forstand, tog meer og meer til, saa at han omsider besluttede at tage hende til Ægte, hvilket ogsaa skeede 1707, hvorvel saadant Ægteskab blev ikke kundgiort førend Aar 1711, da hans CzariskeCzariske]Czariske] ms. A, Czarisk B, Czarisk C Czariske] ms. A, Czarisk B, Czarisk C Majestet lavede sig til at rykke mod Tyrken. Udi denne Krig lod denne nye og unge Czarinde see de første Prøver paa sin store Forstand; hun bliver Czarinde.thi da den Czariske Krigshær ved Pruth, som bekiendt er, var bragt til den Yderlighed, at den tillige med Czaren efter all Anseelse maatte falde udi Tyrkens Hænder, eller omkomme af Hunger, tog hun sig paa at arbeide paa en Fred med den Tyrkiske Vizir, og en deel ved gode Ord, endeel ved Penge (thi hun skildte sigsig]sig] A B C, sig tilføjet over linjen i ms. sig] A B C, sig tilføjet over linjen i ms. til den Ende ved alle sine Juveler) bragte det saa vit, at den eenfoldige eller gierrige Vizir indgik en taalelig Fred med Czaren, endskiønt saavel den Polske General Poniatowsky, som Kongen af Sverrig selv med Hænder og Fødder satte sig derimod. Herudover gav Czaren hende selv saadant Vidnesbyrd: Czarinden har været os til stor Hielp udi alle slags Farligheder i den sidste Krig, besyn|138derlig udi det Slag mod Tyrkerne ved den Flod Pruth, hvor vor Krigshær, som var bragt til 22000 Mænd, havde at bestille med 200000 Tyrker. Udi denne Tilstand lod hun see Prøver paa hendes Hierte, Troeskab og Nidkierhed, saa at det er bleven bekiendt blant den heele Krigshær og over det heele Land.

Fra den Tid bar hans Majestet stedse saadan Tillid til Czarinden, at han udi alting fuldte hendes Raad, hvorudover han tog hende med sig paa sinesine]sine] ms. A, de B C sine] ms. A, de B C Reiser til Tydskland, Dannemark og Holland. Ved deres Tilbagekomst blev Czarovitzens Process giordt, hvorom er taled udi Czarens Historie. En Deel har villet tilskrive Hende det Had, som Czaren fattede til sin Søn, og at hun befordrede hans Undergang for sin egen Sikkerheds skyld i Fremtiden, og for at bane sig Vey til Thronen for hendes egne Børn: men det er noget, som beroer alleene paa Gisninger. Dog synes det, at ved hendes Raad Czaren forandrede siden Successions-Retten, i det han gik den ulyksalige CzarovitzesCzarovitzes]Czarovitzes] Czorovitzens A, Czarovitzens ms., Czorovitzens B; Czarovitz’s Rahbek, Czarovitzes Liebenberg Czarovitzes] Czorovitzens A, Czarovitzens ms., Czorovitzens B; Czarovitz’s Rahbek, Czarovitzes Liebenberg Søn forbi, og besluttede at lade Kronen til hendes egen Søn Petrovitz; iligemaade, at hun efter samme Prindses hastige Død var Aarsag til den bekiendte Forordning, datered Preobrasinski den 5te |139Februarii 1722, hendes Opførsel i Czarens Tid.hvorudi han gav tilkiende, sig ikke at vilde være forbunden til nogen vis Successions-Rett, men vilde overlade Regieringen til den, som kunde være dygtigst og beqvemmest dertil, hvilken Forordning geistlige og verdslige Stænder maatte ved Eed forpligte sig at efterleve. Der findes mange, der have roeset dette Czarens Foretagende; men de samme have kun ladet see en liden Kundskab i politiske Sager; thi Arve-Succession er indstifted allevegne i Verden for Regieringens Sikkerhed, og for at forekomme Oprør og Uroelighed efter en Konges Død; saa at det er sikkere, at Regieringen uden Strid falder til en svag Prinds, som ved Fødselen er berettiged dertil, end til en Undersaat, hvilken, hvor høyt begaved han end kand være, aldrig bliver tagen for fulde, saa at det blotte Navn af en fød Prinds holder Undersaatterne meer i ave, end den konstigste Statsmand, som er en privat Person. Ja den indpræntede Ærbødighed, som Undersaattere har for det regierende Huus og det Kongelige Blod, er en Regierings fornemste Styrke. I det øvrige kand man see, at denne Forordning sigtede mest til at spille Czarinden Zepter og Krone i Hænderne, hvilket og skeede.

Førend Czarens Død arbeidede denne kloge Czarinde paa at bestyrke sig med Svogerskab, og til den ende søgte at foreene sig |140med det Holsteenske Huus, og at gifte en af sine Døttre med den unge Hertug af Holsteen. Hvorudi hun ogsaa fandt Bifald hos hanshans]hans] A C, Hans ms., denne B hans] A C, Hans ms., denne B Czariske Majestet. Herudaf reise sig de mange Bevægelser, hun stedse giorde sig for samme Hertug, og herpaa grunder sig den Kaaldsindighed, som siden stedse var imellem Dannemark og Moscovien, efterdi hun endeligen vilde have Hertugen satt i de Lande igien, som Kongen af Dannemark havde seqvestrered, og endeligen bekommet til Eyendom, saa at dette Rige derudover levede ideligen i Usikkerhed indtil hendes Død, da Regieringen blev forandred, Svogerskabet fik en Ende, og hendes Favorit Prinds Menzikov kom i Unaade.

bliver regierende Czarinde efter Petri Magni Død.Saaledes vidste denne habile Czarinde at bruge Tiden til sin Bestyrkelse og Høyheds Forfremmelse, og efterat hun saaledes havde røddetrøddet]røddet] A B C, røddet (med glemt tøddel) rettet fra ryddet i ms. røddet] A B C, røddet (med glemt tøddel) rettet fra ryddet i ms. af Veyen alt, hvad som kunde være hendes store Forsæt hinderligthinderligt]hinderligt] A B C, hinderlig ms. hinderligt] A B C, hinderlig ms. , blev hun endelig efter Czarens Død med all Verdens Forundring Regierende Czarinde udi Moscovien. Ja det som mest forunderligtforunderligt]forunderligt] A B C, forunderlig ms. forunderligt] A B C, forunderlig ms. var, er at saadant skeede uden Bevægelse, og at hun regierede disse store vitløftige Lande (som endogsaa under de største Regentere havde været mange Uroeligheder underkastede) uden Oprør indtil sin Døds Dag, hvilket tilstrækkeligen giver tilkiende, hvilke store Sindets Gaver hun haver haft.

|141hendes fornuftige Regimente.Saa snart Czaren var død 1725, og hun af alle var bleven samtykt regierende Czarinde, da for at bestyrke sit Regimente, hvortil hun havde banet sig Vey med saadan Viisdom, lod hun udgaae Ordre til Generalerne og Statholderne udi Provincierne, for at forsikre sig om deres Troeskab, og lod kalde de Store til Petersborg, for der at aflegge deres Troeskabs Eed. Hvilket da det var skeed, betalte Hun til Krigshæren all deres resterende Sold, og ved gode Ord og Løfter stillede Cosakkerne tilfreds, som vare misfornøyede med Regieringen, saa at hun ikke alleene erhvervede sig Sikkerhed udi Landet, men endogsaa Anseelse hos alle Konger og Førster. Ja det Tyrkiske Hoff selv, som i Begyndelsen foragtede Moscoviterne, efterdi de havde underkasted sig en Qvindes Regimente af saa ringe Fødsel, begyndte at fatte høye Tanker om hende, i sær da Bregadier Romanzoff, som var skikked til Constantinopel, berettede, hvilken Forstand og Sindets Gaver hun besadd.

Efterat Czarinden saaledes havde bestyrket sine Sager, gik Anno 1725 endelig det længe forehafte Ægteskab for sig mellem den Czariske Prindsesse og Hertugen af Holsteen, som skeede med stor Høytidelighed. Derefter tog hun sig Regieringens Sager for Alvor an, og søgte at bestride alle de Vanskeligheder, som kunde møde i dette nye og |142vanskeligevanskelige]vanskelige] skelige A (med van- i kustoden)vanskelige] skelige A (med van- i kustoden) Regimente; thi ved hendes Ankomst til Regieringen vare Sagerne udi saadan Tilstand. Hun havde at befrygte sig for et Folk, der stedse letteligen kunde bevæges til Oprør, og hvoriblant mange endda ikke kunde faae af deres Hoveder de Forandringer, som den afdøde Czar havde indført; saaindført; saa]indført; saa] A B C, indført saa vel udi Sæder som udi Klædedragt, saa ms. (sætteren har oversprunget en linje i ms.)indført; saa] A B C, indført saa vel udi Sæder som udi Klædedragt, saa ms. (sætteren har oversprunget en linje i ms.) at der turde vel endnu findes de, der gierne opoffrede deres Liv for at indføre lange Klæder og skiæggede Hager igien. hvilke Vanskeligheder hun havde at bestride.Der var ogsaa en ung Prinds, nemlig den ulyksalige Czarovitzes Søn, som efter den vedtagne Successions-Orden var den nærmeste til Regimentet, hvilken hun alle Øyeblik maatte frygte sig for at blive førdt til Moscow, og der kroned. Dette er hvad indvortes Sager angik, som hun altid maatte have Øye paa.

Hvad fremmede Potentater anbelanger, da vare adskillige Moscovien ikke gunstige, i sær Sverrig, som havde lidet saa stor Skade under forrige Regiering, og som nu kunde giøre sig Forhaabning at faae de forliiste Provincier tilbage. Men Czarinden brugte saadan viis Opførsel, at hun indtil sin Død regierede i Sikkerhed baade for indvortes og udvortes Fiender. For at bestyrke de indvortes Sager, giorde hun ingen Forandring med de høye Bestillingsmænd, men lod dem alle forblive udi de høye Poster, og derved forekom all Misfornøyelse, |143som den nye Regiering kunde foraarsage, saa at hun ogsaa sikkert kunde fuldføre og handhæve alle de nyttige Forandringer, som Peter Alexiovitz havde indført. For at skaffe sig Anseelse hos fremmede Potentater, lod hun formeere Krigsmagten, og efter Czarens Exempel gaae en Flode i Søen, endskiønt hun havde intet andet Forsæt dermed, end at lade see, at hun var altid færdig at modtage en Fiende, hvorved hun bragte andre Lande, sær Dannemark, ideligen udi Bekostninger, saasom samme Rige derudover ogsaa alletider maatte være bevæbned, ey vidende, hvad Sigte Moscoviterne havde, sær, som Czarinden drev paa Hertugens af Holsteen Restitution, og tilligemed paastod visse Friheder udi Sundet.

hun fortsætter Krigen mod Persien.Det var ikke alleeneste udi Europa Czarinden søgte saaledes at bestyrke sig; men hun sattsatt]satt] ms. A B, satte C satt] ms. A B, satte C sig ogsaa for at fortsætte den begyndte Krig mod Persien, og at sætte sig meer fast ved det Caspiske Hav, hvilket hun ogsaa lykkeligen fuldførte, lagde nye Seyervindinger til de forrige, saa at Moscovien endnu haverhaver]]haver]] havde ms. A B, have C; have Rahbek, haver Liebenberg haver] havde ms. A B, have C; have Rahbek, haver Liebenberg inde mange anseelige Stæder og Fæstninger ved den Caspiske Søe, hvilke Persien endnu ikke har været i Stand at tage tilbage, og Tyrkerne, som have anseet saadan Moscoviens Tilvæxt, have ikke vovet sig at bryde løs.

|144regulerer Successionen efter eget TykkeSaaledes styrkede Czarinden meer og meer sin Throne, saa at hun understod sig at regiere med ligesaadan Myndighed, som forrige Czar, hvilket hun fornemmeligen lod see ved tvende Foretagender: 1) i det hun efter sit eget Tykke tog sig for at regulere Successionen, og da nogle derover begyndte at knurre, lod hun udgaae et trykt Skrift under den Titel: En Souverain Potentats Rett til at nævne sig en Successorem. De Skandskrifter, som derover bleve giorte, ansaae hun kun med Foragt, og derfor ikke stod fra sit Forsæt. Det andet dristige Foretagende var at fuldbyrde en Forordning, som den forrige Czar havde udgivet, angaaende de geistlige Midlers Eftersøgning, hvilket Peter Alexiovitz med all sin Myndighed og Skarpsindighed ikke havde kunnet faae ret Kundskab om, efterdi der er intet Land, hvor Geistligheden er meer sammenholdig, end udi Moscovien, og hvor Almuen haver meere blind Lydighed mod Præsterne. Udi dette Foretagende lykkedes hun saa vit, at endskiønt Undersøgningen ikke gik for sig, saa dog maatte Geistigheden giøre hende en anseelig frivillig Gave, for at undgaae videre Examen. Jeg har fortaaltfortaalt]fortaalt] ms. A, B C fortaalt] ms. A, B C udi Peter Alexiovitzes Historie, udi hvilken tyk Vankundighed det Ryssiske Folk tilforn svævede, og hvorledes hans |145Czariske Majestet forsøgte at udrødde saadan Vankundighed, bringer det PeterborgiskePeterborgiske]Peterborgiske] A, Peterborgske ms. (i Holbergs hånd)Peterborgiske] A, Peterborgske ms. (i Holbergs hånd) Academie til Fuldkommenhed.og at indføre Konster og VidenskabeVidenskabe]Videnskabe] ms. A B, Videnskaber C Videnskabe] ms. A B, Videnskaber C , til hvilken Ende han nyeligen for sin Død havde stiftet udi Petersborg et Academie for VidenskabeVidenskabe]Videnskabe] ms. A B, Videnskaber C Videnskabe] ms. A B, Videnskaber C . Men det samme blev ikke ret bragt udi Stand, førend under denne Czarinde, og en Begyndelse dertil giordt Aar 1726. Det bestod da af 1515]15] ms. A B C; 15 Rahbek Liebenberg, 16 SS 15] ms. A B C; 15 Rahbek Liebenberg, 16 SS over heele Europa berømmelige Professorer: nemlig, Herman, Bernouilli, de Lisle og Goldbach udi Mathesi, Lentman udi Mechanicis, BilfingerBilfinger]Bilfinger] Bulingfer ms. A B, Bulfinger C; Bilfinger Rahbek, Bilfinger Liebenberg Bilfinger] Bulingfer ms. A B, Bulfinger C; Bilfinger Rahbek, Bilfinger Liebenberg udi Physicis, Martini og Mejer udi Philosophien, Honinger, du Vernoy,Vernoy,]Vernoy,] Vernoy ms. A, Vernov B, Vernov, C; Vernov, Rahbek, Vernoy, Liebenberg Vernoy,] Vernoy ms. A, Vernov B, Vernov, C; Vernov, Rahbek, Vernoy, Liebenberg Brucher, og Bernouilli udi Medicinen, Gross, Kohe, Bayer, og Bechenstein udi Sprog, Historier og Antiqviteter. Dette Academie sattsatt]satt] ms. A B, satte C satt] ms. A B, satte C Czarinden udi Stand at blive et af de anseeligste udi Europa, og fandtes da neppe paa eet Sted saa mange grundlærde Mænd.

søger at exeqvere Czarens andre store Desseins.Petrus Alexiovitz havde derforuden efterladt sig tvende vigtige Ting at fuldbyrde, nemlig Søemagtens Forøgelse, item at finde en Vey igiennem Nord-Tartariet til China, Japon og Indien. Disse Anslag tog hun sig ogsaa for at sætte i Verk, og lykkedes temmeligen i det første; thi hun formerede den Ryssiske Flode til 50 Krigsskibe af Linie, foruden 40 Fregatter, Gallejer, Galioter, og en uhørlig Mængde af flade Skibe, som |146ere beqvemme til at gaae ved KusterneKusterne]Kusterne] A B C, Kusterne rettet fra Kysterne i ms. Kusterne] A B C, Kusterne rettet fra Kysterne i ms. , og at giøre Landgang med.

Hvad det andet store Forslag angaaer, da veed man, hvad Møye det Ost-Indiske Compagnie udi Holland har anvendt paa at udfinde en Vey igiennem Norden til China og Indien. Til den Ende have været brugte de forfarenste Søemænd, men man har ikke kundet komme paa den anden Side af Nova Zembla. Engelænderne have ogsaa tit giordt samme Forsøg, men ogsaa forgieves. Alle de som have indretted deres Seilatz Norden for Nova Zembla, have ikke kunnet komme frem for Iis; men de have derimod fornummet, at jo meere de komme mod Øster, jo mindre Hinder havde de af Iisen. Disse Anmerkninger agtedeagtede]agtede] A B C, agtede rettet fra agte i ms. agtede] A B C, agtede rettet fra agte i ms. Petrus Alexiovitz at føre sig til Nytte, og som han var Mester af det Nordiske Tartarie, saae han sig udi Stand, bedre end andre, at kunne efterforske Kusterne, og at følge dem indtil det Land Jesso; men de idelige Uroeligheder Hans Czariske Majestet var indviklet udi, tillode ham ikke at sætte dette Anslag i Verk. Czarinden derimod lagde Haand derpaa, og til den Ende skikkede Capitain BeringBering]Bering] C, Buring ms. A B Bering] C, Buring ms. A B med et got Antall Søefolk for at indskibes udi Kamziaka eller Kameitka, en god Havn, som ligger paa 60 Grad Latitud.Grad Latitud.]Grad Latitud.] A, grad: lat: ms. Grad Latitud.] A, grad: lat: ms. for at efterforske, om den Kiede af høye Bierge, som synes at giøre |147et langt Promontorium, og at gaae ind i den Tartariske Søe, ikke er en Isthmus eller smal Nakke, som føyer dette faste Land ved de Lande, som ligge under Polen, eller om samme Bierge ereere]ere] A B C, er ms. ere] A B C, er ms. kun alleene et Promontorium eller Cap, som man kand seile forbi. Men Czarinden døde, førend man fik Tidender fra Capitaine BeringBering]Bering] C, Buring ms. A B Bering] C, Buring ms. A B , og har man intet videre hørt om dette Anslags Fremgang.

Statsfeil som hende tilleggestillegges]tillegges] A B C, tillægges ms. (i Holbergs hånd)tillegges] A B C, tillægges ms. (i Holbergs hånd).Den eeneste Statsfeil, som denne Store Czarinde holdes for at have begaaet udi hendes Regiering, var den alt for store Iver, hun stedse lod see for Hertugen af Holsteen, til hvilken at retablere, alle hendes Tanker vare henvendte, ja den Iver gik saa vit, at hun for den Aarsags skyld bevæbnede den største Deel af Europa mod sig, og satt sig mod den Hannoverske Alliance mod det Ryssiske Riges Fordeel. Det er noksom bekiendt, at der til Wien blev slutted et Forbund mellem Keiseren og Spanien, udi hvis Kraft Spanien lovede at garantere det ny stiftede Keiserlige Ost-Indiske Compagnie udi de Østerrigske Nederlande, og iligemaade tilstod Keiserlige Undersaattere visse Fordeele udi Indien, som den tilforn havde accordered andre Nationer, men nu udelukketudelukket]udelukket] A B C, udelukket rettet fra udelukte i ms. udelukket] A B C, udelukket rettet fra udelukte i ms. . Over dette ForbundForbund]Forbund] A B C, forbud ms. (fejl)Forbund] A B C, forbud ms. (fejl) bleve andre Potentater misfornøyede, og blev derfor 1725 den 3 Sept. slutted en defensive Alliance til Han|148nover imellem Frankrig og Engeland, hvorudi siden adskillige andre Potentater traade. Disse tvende Tractater, nemlig den Wienske og den Hannoverske, deelte Europa ligesom udi tvende Parter, eftersom enhver arbeidede paa at trække andre Potentater til sit Partie.

Udi denne Tilstand tog Czarinden ikke i Betænkning at slaae sig til det Wienske, hvorvel svageste Partie, og det fornemmeligen i Henseende til Hertugen af Holsteen. Thi saasom Frankrig og Engeland havde garantered Kongen af Dannemark det Slesvigske Hertugdom, saae hun vel, at hun ikke kunde naae sit Maal ved at træde i den Hannoverske Alliance, og derfore sluttede Forbund med Keiseren og Spanien, saasom samme Riger lovede at befodrebefodre]befodre] ms. A B, befordre C befodre] ms. A B, befordre C Hertugens Restitution. Derpaa rustede Czarinden en mægtig Flode ud, som efter all Anseelse skulde mod Dannemark. Hvorudover Dannemark ogsaa rustede, og de Danske Skibe, conjungerede med *en EngelskeEngelske]]Engelske]] A, Engelsk ms.; engelsk Rahbek, Engelsk Liebenberg Engelske] A, Engelsk ms.; engelsk Rahbek, Engelsk Liebenberg Esqvadre under Amiral Wager, begav sig i Østersøen for at hindre den Moscovitiske Flode at komme ud, hvilket og skeede. Saaledes stode Sagerne indtil Czarindens Død, da Stats-Maximerne forandredes ved den nye Regiering, Prinds Menzikov, der var Hiulet, som drev alting udi Czarinde Catharines Tid, kom i Unaade, og Hertugen af |149Holsteen, som havde bragt Landet i Vitløftighed, maatte forlade Moscovien. Saa at ved denne store Prindsesses Død heele Europa begyndte at faae en anden Skikkelse.

Hendes Død tildrog sig saaledes. Udi det Aar 1726 begyndte Czarinden at blive stedse svagelig, og saadant tog meere til udi Begyndelsen af 1727, hvorudover hun lod forskrive til sig Kongen af Preussens Medicus, hvilken kunde ikke give uden slet Forhaabning om hendes langvarige Svaghed. Hvad som formeerede hendes Svaghed, var en Sammenrottelse mod Regieringen udaf visse høye Personer, hvis Sigte, som der siges, var at støde hende fra Thronen, og indslutte hende udi Kloster. Saa at man kand sige, at som hendes heele Liv var en Kiede af en usædvanlig Lykke, saa indfaldt hendes Død ikke mindre beleiligen for Hende, saasom den skeede, da hun endda var udi største Herlighed og Anseelse. Endeligen tog hendes slette Helbrede saa meget til, at hun maatte holde ved Sengen, og endeligen døde 1727 den 17 MayMay]May] A, Maji ms. May] A, Maji ms. , hendes Død og Testamentudi hendes Alders 38 Aar og nogle Maaneder, efterladende sig to Prindsesser, Anna Petrowna, som var gift med Hertugen af Holsteen, og Elizabeth, som hun ved Testament accorderede til Carl August af Holsteen Biskoppen af Lybek. Hendes Testament var saaledes, at Prinds Peter Alexiovitz den ulyk|150salige Czarovitzes Søn skulde succedere med samme Myndighed, som hun havde haft, og om han døde uden Livs Arvinger, skulde hendes ældste DotterDotter]Dotter] A B C, Datter ms. Dotter] A B C, Datter ms. Anna Petrowna og hendes Arvinger, og siden den anden DotterDotter]Dotter] A B C, Datter ms. Dotter] A B C, Datter ms. Elizabeth Petrowna og hendes Arvinger succedere udi Regieringen, og endelig, hvis de ogsaa døde uden Arvinger, skulde Regieringen falde til Natalia Alexiewna, som var den store Czar Peters Sønne-Dotter, og skulde de alle forbindes til at bekiende den Grædske Troe, som var stadfæsted udi Rysland. Udi den unge Czars Mindreaarighed Mindreaarighed ]Mindreaarighed ] A (ved linjeskift; måske læses Mindre-aarighedMindreaarighed), mindre-aarighed ms. Mindreaarighed ] A (ved linjeskift; måske læses Mindre-aarighedMindreaarighed), mindre-aarighed ms. skulde Landet regieres af et Raad, der skulde bestaae af 9 Personer, nemlig Anna Petrowna, Elizabeth Petrowna, Førsten af Holsten, Prinds Menzikov og 5 andre Raadsherrer. For alting befoel hun, det som laae hende meest paa Hiertet, at arbeide paa Hertugens af Holsteen Restitution. Men intet af alt dette blev efterleved, uden at Prindsen kom til Regieringen; thi Hertugen af Holsteen maatte strax efter hendes Død forlade landet, og Prinds Menzikov blev stødt fra all sin Herlighed.

hendes Berømmelse.Dette er enen]en] ms. A B, et C en] ms. A B, et C kort Begreeb af denne store Czarindes Historie, om hvilken man kand sige, at dens Lige er neppeer neppe]er neppe] A B C, neppe er ms. er neppe] A B C, neppe er ms. at finde, hverken udi gamle eller nye Krøniker, saa vel i Henseende til hendes Lykke, som hendes Forstand; thi hvad Lykken angaaer, da skal |151ikke kunde vises deslige udi noget Lands Historie; ja Efterkommerne maa skee vil holde det for en Fabel, at en fattig Pige, der var forloved med en Under-Officeer, udi nogle faa Aar blev først en stor Potentats Gemahlinde og siden en regierende Dronning med u-omskrænked Magt i et af de største Lande i Verden. Hvad hendes Forstand angaaer, da sees den derudaf, at hun ikke alleene stedse vidste at conservere sig udi en hastig og vanskelig Herres Naade, men endogsaa, da hun end ikke var 20 Aar gammel, og af ingen Skiønhed, saaledes at betage en af de klogeste Potentater, der nogen Sinde har siddet paa Thronen, at han intet giorde, end udi de vigtigste Statssager uden hendes Raad. Ja det som er meere forunderligt; hun vidste at forandre Successions-Ordenen og at bane sig Vey til Thronen, herskede stedse med u-omskrænked Magt og Myndighed, og tilligemed var en Skræk for den største Deel af Europa, saa længe hun levede, saa at efter hendes Død der blev et nyt Systema i Statssager i Europa, da den Frygt ophørede, som hendes Regimente foraarsagede. Ja det som er fast utroeligt; hun banede sig ikke alleene Vey til et af de største Herredømme udi Verden, men endogsaa disponerede derover, som en Conqvete, saa at hun ved Testament gav Rett til Regieringen, og udelukte derfra efter egen |152Villie og Tykke, hvem hun vilde, saa at man kand sige, at ligesom Petrus Alexiovitz var een af de største Mænd, saa var Catharina Alexiewna den største Qvindes-Person, som er at finde i Historier.

Sammenligning.

Man seer af disse tvende Heroinders Historie, hvad Overeensstemmelse der har været imellem dem: Begge havde stor Capacitet udi Regierings-sager; begge bleve regierende Førstinder efter deres Herrers Død; begge forestoede deres Lande med stor MyndighedMyndighed]Myndighed] A B C, myndighed tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. Myndighed] A B C, myndighed tilføjet på linjen på tom plads afsat hertil i ms. ; begge udvidede deres Grændser, og udi Anseelse gave ingen Regentere efter i deres Tid; begge vare ogsaa Elskere og Forfremmere af boglige Konster. Hvad begges Duelighed angaaer, da var den Palmyrenske DronningsDronnings]]Dronnings]] A, Dronnings ms. (med tilføjet -s), Dronning B C Dronnings] A, Dronnings ms. (med tilføjet -s), Dronning B C StørreStørre]Større] A, større ms.; større Liebenberg Større] A, større ms.; større Liebenberg udi Krig, den Ryssiske MonarchindesMonarchindes]]Monarchindes]] ms. A; Monarchinde Rahbek Monarchindes] ms. A; Monarchinde Rahbek StørreStørre]Større] A, større ms.; større Liebenberg Større] A, større ms.; større Liebenberg udi Fred. Zenobia var ikke alleene hurtig i at giøre Krigs-Anstalter, men commenderede ogsaa Krigshærene udi egen Person, nu til Hest nu til Fods. Catharina derimod lod sig nøye med at føre Krig ved hendes Generaler, saa at, hvis man vil maale en Regents Storhed efter deres personlige Felttog, haver den første herudi Fortrin. Hvad derimod andre Ting angaaer, som er den vigtigste Part af en Regents Forretninger, da kand man sige, at den første regierede med Viisdom, men den sidste med Forundring. Det siges begge til Berømmelse, at Odenatus giorde intet, uden efter Zenobiæ, og at Petrus Alexiovitz forrettede intet uden efter Catharinæ Raad. Dette tiener til Beviis paa Begges Capacitet: men i sær paa den sidstes, og viiser, at saa meget som den Ryssiske |153Monark overgik den Palmyrenske udi Regierings Konst, saa meget høyere Tanker kand man giøre sig om den førstes, end om den sidstes Raadgiverske.

Begge bleve regierende Førstinder efter deres Herrers Afgang. Zenobia siges at have ført berømmeligere Regimente end hendes Mand, hvilket er stort. CatharinaCatharina]Catharina] A B C, Catherina ms. Catharina] A B C, Catherina ms. siges at have ført lige saa berømmeligtberømmeligt]berømmeligt] ms. A C, berømmelige B berømmeligt] ms. A C, berømmelige B Regimente, som hendes Mand, hvilket er større, ja saa meget større, som der udfordres fleere Qvaliteter til at ligne den sidste, end at overgaae den første. Begge regierede med stor Myndighed: Zenobia holdt Ægypter, Syrer, Araber, Saracener og Armenier saaledes udi ave, at de Folk, som ellers af Naturen vare uroelige, ikke turde bevæge sig i hendes Tid. Catharina holdt det heele Ryssiske Monarchie udi bestandig Lydighed, regierede med en u-omskrænked Magt, og disponerede over Rysland, fast som en Conqvete, saa at hun forandrede Successions-Orden, hvilket er den største Prøve paa en arbitraire Myndighed. Hvormeget meere man herudi maa forundre sig over den sidste end den første, sees, naar man betragter begges Fødsel og forrige Vilkor. Zenobia var vel ikke født til Zepter og Krone, men var dog af stor og anseelig Byrd, holdtes for at nedstige fra de Ægyptiske Cleopatris. Catharina derimod var en fattig, ringe, fremmed Pige, som var forloved med en Under-Officeer, og blev en af de mægtigste regierende Førstinder. Hvad begges Conqveter angaaer, da vare Zenobiæ større; thi hun undertvang heele Ægypten og tilligemed mange Orientalske Provincier: Catharina derimod erobrede kun nogle Persiske Grændse-Steder, skiønt det sidste kostede meere Arbeid end det første, eftersom der nu omstunder vil meere Lykke til at indtage en Fæstning, end udi gamle Dage at undertvinge et heelt Rige. Begge vare Elskere og Forfremmere af bogligeboglige]]boglige]] ms., boglig A; boglige Rahbek Liebenberg boglige] ms., boglig A; boglige Rahbek Liebenberg Konster: Zenobia havde Fuldkommenhed i det Ægyptiske Sprog, iligemaade i det Græske, kunde |154tale Latin, og var saa versered udi de Ægyptiske og Orientalske Historier, at der siges, hun selv har skrevet et kort Begreb derover; forfremmede ogsaa lærde Mænd, blant hvilke var hendes Lære-mester Longinus. Catharina fuldførte den Plan, som Petrus Alexiovitz havde lagt, og ved at forskrive de lærdeste Mænd fra alle Lande udi Europa til Petersborg, giorde samme Stad til en Nordisk Athenen. Kort at sige; den første har blant heroiske Damer haft faae, den sidste ingen sin Lige: thi hvor meget man end blader udi nye og gamle Historier, skal man neppe finde en fattig Jomfru af ingen Byrd og af ingen Skiønhed at være bleven en stor Monarks Gemahl, at have u-anseet der vare mandlige Arvinger, succederet efter hans Død, ved Testament forordnet egne Arvinger, disponeret over et mægtigt fremmed Land, ligesom hun kunde have vundet det ved Sværd eller tilkiøbt sig det for PengerPenger]Penger] A B, penger ms., Penge C Penger] A B, penger ms., Penge C , og endeligen døed roeligen paa sin Sottesæng.

Kommentarer

Lukk