|383Dyder og Lyder have og andre Navne i Henseende til Personerne. Man maa vel sige, at, naar *tvende giøre eet, er det derfore ikke eet, efterdi de samme Gierninger i Henseende til Personen blive ikke de samme, men faae et andet Navn. Dette kand oplyses ved adskillige Exempler udi Historien og af daglig Erfarenhed. Tvende Regentere, tvende Embedsmænd kand ved lige Qvaliteter, med lige Opførsel underkastes u-lige Dom. En ond Første bliver undertiden holden for en god Regent, efterdi han *succederer en Tyran. Og en god Regent underkastes ofte haarde Domme, og ikke kand regiere til Maade, efterdi hans Formand var et Munster af Dyd. Hvad som forøgede den Berømmelse Keiser Augustus ved sit gode Regimente erhvervede, var dette, at han blev succederet af *Tiberio. Og hvad som formindskede det Had man havde fattet mod Tiberium var dette, at hans Successor var *Caligula. Derfore holdes begge disse Regentere forsetligen at have udvalt sig slige Successores: den eene, at han kunde blive meer elsket og berømmet, den anden, at han skulde blive mindre hadet og lastet. Herodes havde med alle sine Lyder og store Dyder. Hans Lyder ere afmalede med sorteste Farve, og hans Dyder haver man enten ikke villet see, eller forvandlet til Laster, efterdi han, som en fremmed, succederede Kongerne af *det Asmonæiske Huus, som hos Jøderne var i stor Veneration. Det var en stor Uheld her i Landet for |384Kong Eric af Pomern, at han succederede den berømmelige Dronning Margaretha. Dette foraarsagede, at man var meer *grandseende udi hans Feil end udi hans Dyder, og at han intet kunde giøre til Maade: ja Critiqven mod ham gik saavidt, at de lagde ham til Last, at Fiskeriet slog feil ved Skaane. Det var iligemaade en stor Uheld for Kong *Jacob I. at han succederede Dronning Elisabeth: thi den første havde giort den Engelske Nation saa *delicat, at den fandt Afsmag i alt hvad som giordes af den sidste. Det haver her samme Beskaffenhed, som udi Mad og Drikke. Man kand finde Smag udi ordinaire Kiød: men hvis den første Ret er Agerhøns, bliver alt andet siden afsmagende. Man siger derfore, at, naar to giøre eet, er det derfore ikke eet. Mangen bliver lastet for det selvsamme, som haver været berømmet hos en anden: ligesom mangen Lærdom holdes for Kiettersk hos en nye Skribent, som agtes orthodox hos en gammel Kirke-Fader eller hos en anden Skribent, som haver haft *Publici Faveur. Ingen haver for Exempel lastet den *comparaison, som *Plutarchus giør imellem Overtroe og Vantroe med disse Ord: Jeg undrer mig, siger han, at de samme Personer, som holde Vantroe for Ugudelighed, dømme ikke ligeledes om Overtroe. Den som troer, at der er ingen Guder til, kaldes ugudelig; men de som tillegge Guderne store |385Feil og Skrøbeligheder, føre de ikke langt ugudeligere Lærdom? hvad mig angaar, da vil jeg heller at Folk skal sige, at Plutarchus ikke er, eller haver aldrig været til, end at de skal sige: Plutarchus er en capricieux, ubestandig, fremfusende, hævngierig Mand, og som finder Behag udi Bagateller. Disse ere Plutarchi Ord: som aldrig have været *censurerede. Men, naar en *Bayle siger det samme, bevæbner han den heele geistlige og philosophiske Verden mod sig. Saa man seer, at disse stridige Domme reise sig af Personerne, og det, som taales hos den første, fordømmes hos den sidste, eftersom han ved anden selsom Lærdom haver giort sig mistænkt for Vantroe, hvorudover man med Billighed intet *Qvarteer haver villet give ham. Alle fornuftige og u-partiske Mænd maa tilstaae, at *Jansenius ikke haver ført anden Lærdom end St. Augustinus: men det som er Kietterie hos den sidste, kaldes en hellig Lærdom hos den første; saasom det er ikke i Henseende til Lærdommen, men til Læreren man dømmer om Ordene. Jeg kunde opregne utallige andre, som udi saadan Henseende alleene have udi Historien faaet andet Navn, end de have fortient. Enhver Historieskriver derfore, som vil give en Regents Portrait, maa have dette og andet for Øjene; thi ellers bliver han selv bedragen, og ved falske Beretninger bedrager Læseren. De |386udi Historien afmalede onde Regentere og Tyranner, som *Diocletianus, *Julianus og andre kand blive forvandlede til store og duelige Førster, naar Tiderne tages i agt, paa hvilke deres Historier ere skrevne; ligesom Constantinus, *Ludovicus Pius og andre, der ere afridsede som Mønstere paa Dyder, kand ved samme Middel tabe all deres Glands. Sær maa man tage denne Regel udi agt, naar man læser *Munke-Krøniker: thi man kand sige, at derudi Dyd bliver giort til Last, og Last til Dyd. Man seer, for Exempel, udi deslige Krøniker een af de største Regentere, der nogen Tiid haver siddet paa Thronen, som *Friderich den Anden at afmales som den hesligste Tyran; da uduelige Førster derimod opløftes til Skyerne. Saadant maa tilskrives Skribenternes Temperament, deres *Acido og Alcali, hvorpaa fornemmeligen kand citeres til Exempel *Procopius, hvilken udi de fleste af hans Skrifter afmaler Justinìanum som en stor Regent, men udi et *særdeles Skrift giør ham til et Monstrum: thi Regentens Characteer forandres efter Skribentens Humeur. Hvis *Nicolai Damasceni Historie havde endnu været til, vilde man finde andet Portrait paa Herodes, end det, som gives ham udi *Josephi Historie. Og hvis Hans Mikkelsen Borgemester udi Malmøe havde skrevet Christiani II Historie, havde samme Konge ikke været saa ond, som han findes hos *Hvitfeld, og hos de Svendske Historieskrivere.

|387Man seer saaledes, at Dyder og Lyder forandre deres Navn og rette sig efter ConjuncturerConjuncturer]Conjuncturer] B C, Conjucturer A Conjuncturer] B C, Conjucturer A , helst blant Almuen, skiønt de hos fornuftige og skiønsomme Folk ere og blive de samme. Thi en Maler kand afskildre en Venus som en *Medusa; men hun taber intet af sin Skiønhed derved: thi Originalen bliver den samme, hvormeget man end *defigurerer Copierne. De samme Gierninger bekomme ogsaa Navn af Dyder og Lyder, det er, blive rosede og lastede i Henseende til deres Udfald. Saaledes bliver Daarlighed kaldet Viisdom, og Viisdom igien faaer Navn af Daarlighed i Henseende til Udfaldet. Mangen stor Kriigs-Anfører er ved de fortreffeligste og viiseste Anstalter kommen udi Miscredit, efterdi Udfaldet af puur Hændelse ikke haver svaret dertil, og mangen daarlig Raadgiver er kommen udi Udraab for Viisdom, efterdi hans daarlige Raad er bleven af den blinde Lykke seconderet. Og mangen Doctor er ved en Heste-Cur kommen i Reputation, og er bleven en Hof-Medicus, saasom Folk gemeenligen ikke dømme efter Gierningen, men efter Udfaldet. *Catilina og Cæsar vare begge onde Mænd, begge søgte at bane sig Vey til Høyhed ved Republiqvens Undergang; men som begge vare ikke lige lykkelige, men de samme Gierninger havde u-lige Udfald, saa er den første afmalet i Historien som et Munster paa Udyd, den anden derimod er bleven til en Zirath udi Krøniker, saa at store Monarcher giøre sig en Ære af |388at føre hans Navn, og at lade sig kalde Cæsares eller Keisere. I Fald Catilina havde været lige saa lykkelig udi sine Misgierningers Execution, vilde de samme Monarcher have giort sig en Ære af at føre Catilinæ Navn, saa at den høyeste Titul i steden for Keiserlig Majestæt havde blevet Catilinariske Majestæt. Hvis *Junius Brutus, der udrøddede den kongelige Familie udi Rom, havde mislinget udi sit Foretagende, havde hans Navn været bleven til en *Exsecration udi den Romerske Historie, og i steden for *et Æres Monument, havde en *Skandstøtte for ham bleven oprettet. Een kand ved Hendelse blive riig og lyksalig, men ikke duelig og berømmelig: ligesom den, der udi et Lotterie trekker den største Lod, kand gratuleres men ikke berømmes; thi Gierningens Udfald kand tilbringe Velstand, men Gierningen i sig selv alleene Ære. En Helt af Hazard er ingen Helt, ja fortiener ligesaa lidet Navn af en Heros, som en Spaamand, der af en Hendelse spaaer ret, fortiener det Navn af Prophet. Men dette tage Menneskerne dog gemeenligen ikke udi agt: thi de opreise Æres Støtter for Gierninger, hvorudi Personerne ingen Deel have havt, men som ere alleene Lykkens Virkninger: ligesom den Syge belønner en Doctor, naar Naturen haver cureret.

|389Saaledes seer man de samme Gierninger blive ikke de samme, men efter deslige Omstændigheder faae differente Navne ikke alleene blant Læge, men ogsaa blant Lærde. En ret Philosophus derimod setter alt saadant til Side, og betragter alleene Tingen udi sig selv, saa at en Dyd hos ham bliver stedse en Dyd og en Last stedse en Last, paa hvilke Steder, af hvilke Personer og paa hvilke Tider de end øves. Han dømmer enhver Ting efter dens naturlige Vægt og *intrinseqve valeur, saa at han kiender de rette Dyder og Laster, udi hvilken Klædedragt de findes, ey rettende sig efter, hvad en Ting holdes for at være, men hvad den virkeligen er, og ey seende efter Præget men efter Materien.