Studeringer kan deles i fornødne, nyttige og skadelige. De fornødne studeringer er de som handler om menneskets pligt mod Gud og sin næste og befatter under sig teologi og moral. I disse tvende videnskabers fornødenhed er alle nationer enige, skønt de differerer fra hinanden i måden og øvelsen. Thi de fleste begår heri et hysteron proteron og begynder med teologien ved at indprente små børn religionens mysteria og hemmeligheder førend de gør dem til fornuftige creaturer. Thi det er ligesom man i skoler ville i sprog gøre begyndelse med Zoroastris orakler eller de vanskeligste latinske poeter. Børn må gøres til mennesker førend de bliver krist|48ne, ligesom materien må tillaves og jævnes førend skikkelsen bliver gjort, og papiret planeres førend derpå skrives. Det var derfor at ønske at børne-examina blev af en gjort til tvende, og at de i den første blev forhørt og konfirmeret som mennesker og i den sidste som kristne mennesker. Men man begynder først med guddommelige hemmeligheders katekisation, hvorved forårsages at enhver med yderste hårdnakkethed forsvarer den sekt som han er opdraget i, og ingen argumenter siden vil modtage. Thi den fold som i barndommen bliver lagt, er ikke let at udslette. Menneskets hjerne må først høvles førend nogen skikkelse derpå kan gøres. Thi begynder man først med formen, er det siden for silde at planere materien, og rodfæster sig et præjudicium i menneskets sind, bliver det til en plet som fast aldrig kan udslettes. Man må først lære at tvivle førend man må lære at tro, ligesom man må først smage maden og vinen førend man æder og drikker; thi hvis sådant ikke sker, går man bagvendt til værks med informationen og derved autoriserer alle religioner, ja lægger ikke grundvold til at lære sandhed, men til det alene som en informator holder for at være sandhed, hvilket er gemenlig den sekts lærdom som han selv er opdraget i.

Sådanne studia kan ikke alene kaldes unyttige, men endogså skadelige, så vidt som tiden derved spildes. Man kan ligne dem der således studerer, med børn der idelig blader i bøger, men alene for at se efter billeder. |59Men man kan ellers sige om alle slags studeringer at de er skadelige når exces deraf gøres. Óg er det fornemmelig herpå dette epigramma sigter. Thi erfarenhed lærer at man kan studere sig tåbelig. Jeg ved vel at exces af studeringer bliver lagt mange til berømmelse. Archimedes berømmes deraf at han således havde fordybet sig i spekulationer at han var den eneste i Syracusa som ikke vidste at staden var bestormet. Det lægges óg Carneadi til ros at han for studeringer glemte at række hånden til fadet når han sad til bords. Men man kan, med al den respekt man må have for de gamle, sige at sådan ros er ilde grundet. Det er med sådanne folk Petronius skæmter når han forestiller Eumolpum, reciterende vers i kahytten da skibet alt af storm begyndte at gå i grund. En overstadig lærd mand kan lignes ved en overstadig drukken mand; thi ligesom man kan drikke sig en rus til, så kan man óg studere sig ligesom en bestandigt rus på. Ved den ene rus såvel som ved den anden, gøres man uduelig og ubekvem til forretninger; thi virkningen er den samme enten rusen kommer af brændevin eller af for megen læsning. Man kan ligne en sådan overstadig lærd mand ved den retor hos Petronium der spurgte en gammel ubekendt kælling på gaden hvor han selv boede. Ja, man kan med rette sige om den det |60som Agrippa med urette sagde om Paulo: “Din lærdom gør dig rasende”. Hvad kan man dømme om den der har udgransket dyrs, fisks og insekters natur, men kender sig ikke selv; der har alverdens historier i hovedet, men ved intet af de historier som daglig passerer i hans eget hus; endelig der ved, som poeten siger, hvad Jupiter taler med Juno, men ved intet af den kommers som hans fuldmægtig har med hans egen hustru.