|542
Libr. III.
*Epigramm. 105.
*Altid himler du op om den dårlige smag hos de andre
|
uden at se det er klogt udtænkt af moder natur – etc.
|
Til * *
Du råber, kære ven, idelig mod
menneskets fordærvede smag, men lader derved se at du ikke forstår hvor
viselig naturen har *ordineret alting. Mange ting som i *skabningen synes
mest ufuldkomne, befindes ved nøje eftertanke at føre mest nytte med sig. Jeg
har *ved en anden lejlighed vist at verden kunne ikke bestå hvis blandt
mennesker var ikke et tilstrækkeligt forråd på narre, *item at den blanding af
vise mennesker og dårer har en fortræffelig virkning i societeter. Dette,
som du her laster, er af samme beskaffenhed. Den fordærvede smag som du støder
dig over, forårsager at intet bliver unyttigt i verden. Derved befordres
fortræffeligt handel og vandel, og forårsages at intet som findes i en
kræmmers eller købmands bod bliver liggende. Thi såsom én finder smag |543i det som er surt, en anden i det som er
sødt; én i det som er bittert, en anden i det som er salt; én i det som
er råddent, en anden i det som er friskt, så bliver alting solgt, og en
kræmmer som har godt forråd på alle deslige *species, trues med ingen
bankerot. *Man siger for et ordsprog: Hvis ingen narrehoveder var, blev
ingen narrehætter solgt. Hvis menneskets smag var ikke fordærvet, ville utallige
mennesker *som føder kone og børn ved deres skrifter og har deres ærlige
udkomst derved, bringes til bettelstaven.
Samme fordærvede smag har den
ypperlige virkning at *Volusi annales bliver solgt såvel som
Ciceronis skrifter, og at ingen boghandler er bange for
at hans boglade skal blive til makulatur, hvilket dog ufejlbarligt ville ske
hvis den gode smag som du råber så meget på, alene regerede. Tænk engang
hvorledes det ville gå med din egen kære svoger, som i så mange år har
næret sig så reputerligt ved sin poesi. Han ville ved den fordærvede smags
ophørelse af en kronet poet blive forvandlet til en *stodderfoged. Han ville klø
sig bag øret og råbe: *O tempora! O mores! når han så sit
frugtbare arbejde på en gang at ophøre når han mærkede sine poetiske
skrifter alene at blive solgt efter vægten og at bruges til kræmmerhuse. Du
ser heraf hvor ilde grundet dine klagemål er, og hvad uheld den reformation
|544som du så inderligt ønsker, ville føre med
sig. Den fordærvede smag er som sjælen i verden, og det hjul som driver
alting. Den er en trøst i fattigdom, den befordrer al slags arbejde, handel og næring og forårsager at det ene menneske kan
leve med det andet, ja opliver et halvdødt societet.
Videre, hvad befordrer mere ægteskab og afkoms forplantelse end den
foranderlige og fordærvede smag som findes hos mange mennesker. Hvis alle havde
en fin og delikat smag, ville de grimme møer stedse blive møer, og hveranden
pige ville med *Jephtæ datter begræde sin jomfrudom. Men
såsom én finder behag i en ung pige, en anden derimod er for antikviteter,
og vil have den som er gammel og noget *ankommen; én vil have en køn, en anden
en grim; én en sort, en anden en hvid, så er der altid god *debit på jomfruer
og enker, og ingen mand har årsag ganske at *desperere om sine døtres
*promotion. Nu går det som *ordsproget lyder:
Alt mad bliver ædt; thi somme æder ét, og somme et andet; |
én vil have en, en anden en anden, derfor bliver alle møer mandet. |
Hvor ville vel Theodora med sin brakkede næse
have fået en mand hvis Philander ikke havde haft en
afrikansk eller hottentottisk smag? Ja hvor |545ville
din egen kære moder, der var lige så grim som fattig, være blevet gift hvis
din fader ej havde haft en så unaturlig, ja (om jeg må så sige) en slig
forbandet smag? Hvis det havde ikke været, ville du ikke have været til *in rerum natura,
thi din eksistens er en virkning af din
faders sælsomme *goût.
Hvor man kaster øjne, ser man herlige virkninger af sådan
*depraveret og sælsom goût. Hvor mange mennesker ville ikke gå uden brød og
uden titel og honneur, hvis de societeter og *republikker som de lever i, havde
den rette smag. Smagens sælsomhed *redresserer fortræffeligt det uheld, og
hjælper mangen mand til ære og embede som naturen synes at have destineret til
en spinderok. Hvorledes ville Theodorus have været blevet
*syndicus, Titus rådsherre, Sejus
byfoged, hvis staden ikke havde haft en fordærvet goût. Ja, kære ven, forlad
mig at jeg taler så dristigt. Hvorledes ville du selv være blevet borgmester,
hvis den største del af senatet som voterede på dig, havde haft en naturlig
smag? Hold derfor inde med din klage, og *lad af at ønske de ting hvormed verden
ikke er tjent; thi at ønske alle mennesker en god og naturlig smag, er at ønske
den halve verdens undergang.