Peder Paars. Poema Heroico-comicum. Tredie Edition "book2song3"

Hand med en Daler sig af nogen lod forblinde,forblinde,]forblinde,] A a a² a³, forblinde B; forblinde SS forblinde,] A a a² a³, forblinde B; forblinde SS

35	Hand ofte talte saa: En braf retskaffen Mand

*Til Hund for lidet Been sig aldrig giøre kand.

Men, naar mand vilde ham tilstrækkelig betale,

Da i et Øyeblik mand saae ham Hesten *sale,

Tilside alting sat, og strax til Tinge reed,

40	Lod see en ugemeen retskaffen Nidkiærhed.

Slig *Generosite man finder ey hos mange,

En anden tager jo alt hvad han kand *erlange.

Een saadan ærlig Mand, en saadan Advocat,

Af Fogden Woldemar Peer Paars blef overlat.

45	Man deraf seer hvad got hos hannem var at finde,

At han af *Afvind sig ey gandske lod forblinde,

At, skiønt mod Peder Paars han saa ophidset var,

Han dog Retfærdighed for Øye sættet har.

Just da man tog sig for Process med Paars at føre,

50	Og paa slig vigtig Sag en Ende ret at giøre,

Da og til Rettergang benævnet var en Dag,

|163Blef Jomfru Nille mod Formodning hæftig svag.

Af Elskovs heede Piil hun saa var blevet saaret,

Og af *Gudindens Søn hun saadan var bedaaret,

55	At hun af Kierlighed var bleven gandske blind,

Det feylede ey stort hun *kommen var fra Sind.

Ey nogen *mægtig var vor Jomfru at *husvale,

[†] Peer Paars for Øyne stod, hans Skiønhed, Ord og Tale,

Hun hafde holdet sig fra Mad halfanden Dag,

60	[] Saa hun i Melke-Grød fandt og ej nogen Smag,

Som dog en Himmel-mad for Piger er paa Landet.

Den søde Mad hun ey *tilforentilforen]tilforen] tilsoren B tilforen] tilsoren B hafde *vandet,

Kort! hun var gandske syg, urolig, desperat,

Hun hafde ingen Søvn, ey Hvile nogen Nat.

65	Den gamle Mor af Sorg sig *ferdig var at hænge,

Hun slig Ulycke dog for Fogden *dulte længe,

Men da sligt Overhaand og meere Kræfter fick,

[†]

– – *gravi jam dudum saucia curacura]cura] cura, A a B a² a³; cura SS cura] cura, A a B a² a³; cura SS

Vulnus alit Venis & cœco carpitur igne,

– – hærent infixi pectore vultus,

Verbaqve, nec placidam membris dat cura qvietem.

Virg. Æneid. 4.

[*]	Derfor sagde Peer Vognmand i sin Tid, naar jeg ingen smag finder i Brændeviin meere, da troer mig jeg haver icke lang Tid tilbage.

|164Da *brød hun overtvert, og til sin Husbond gick.

Hun kunde ey for Graad og Suk et Ord fremføre.

70	Han raabte: I kand ey om Dagen andet giøre,

Der er fast ingen stund, *mand seer jo Kinden vaad,

Jeg eengang bliver kied af saadan Kiærling-Graad.

Hvad er det eder nu saa meget Hiertet trycker?

Man haver vel et Kruus, en Ruude slaaet i stycker,

75	Jeg aldrig fatte kand, min Hierte! sagde hand,

Hvor all den megen *Graad i Hiernen ligge kand.

Man Heste ey kand skoe, man neppe Faar kand klippe,

Før mand med største Harm maa see jer straxen *flippe.

Hun sagde: kiære Mand! ti stille, icke saa,

80	Hvis I kun vidste hvad for Sorg paa Hiertet laa.

Jeg veed ey (sagde han) Jer Sorrig nu tilvisse,

Men det jeg veed, at I for ingen ting kand *p – – –

I var jo druknet *fast i Graad forgangen *Fest,

[†] *For man Jer hafde lidt om *Axel Thorsen læst.

85	Ney, Husbond! sagde hun; jeg vil ey *med jer spille,

Vor Daatter ferdig er at døe; Jer egen Nille,

Tænk kun hvor svag hun er, i reven Øll og Brød

Hun finder ingen smag, end ey i Melke-Grød.

[†]	Heraf kand sees, at Axel Thorsens Viise er ældere end man bilder sig ind, og kand tiene dem til Underretning, som skrive *Historiam Literariam.

|165Paa disse Ord mand saae vor Foget Øyne væde,

90	Han raabte: borte er min trøst, min hiertens Glæde!

Jeg ey Fornøyelse i Verden finder meer!

Jeg mod mig *fattig Mand *bevæbnet Himlen seer.

Jeg seer fornemme FolkJeg seer fornemme Folk]Jeg seer fornemme Folk] Jeg seer fornemme Folk/ A a B a² a³; Jeg seer, fornemme Folk 1772-udg., Jeg seer fornemme Folk/ SS Jeg seer fornemme Folk] Jeg seer fornemme Folk/ A a B a² a³; Jeg seer, fornemme Folk 1772-udg., Jeg seer fornemme Folk/ SS saavel kand Modgang have,

[†] Som den der *kommen er af en Hyrdindes Mave,

95	Hvis hun ey finder smagsmag]smag] s mag B smag] s mag B i lecker Melke-Grød,

Da *undrer mig, hun er ey allerede død.

Ach! skreeg han Himmelhøyt, slig Sorg *mig Hiertet bryder,

Ret som et *Asen, naar det allerhæftigst skryder,

Saa deraf *vaagnes op alt andet Fæ og Qvæg,

100	Faar, *Foler løber da med Hovedet mod Væg.

Den søvnig Hyrde man seer Fødder deraf stræcke,

[*] En *Drusus self sligt skraal af søvne kand opvæcke,

[†]	Han vilde icke sige Lif, holdende for det burde alleene siges om fornemme Folk; Thi Poeten forsikrer, at han icke har brugt det Ord for Riimets skyld.

[*]

– – – *Stantis convicia Mandræ

EripiuntEripiunt]Eripiunt] A a B a² a³; Eripient 1772-udg. Eripiunt] A a B a² a³; Eripient 1772-udg. somnum Druso Vitulisqve Marinis.Marinis.]Marinis.] Marinis B Marinis.] Marinis B

Juv. Sat. 3.3.]3.] A a a² a³, 3, B; 3. SS 3.] A a a² a³, 3, B; 3. SS

Eller en drucken *Fusius, om hvilcken *Horatius:

*Non magis audierit, qvam Fusius ebrius olim,

Cum Ilionam edormit, Catienis mille ducentis,

Mater te appello,appello,]appello,] appello A a B a² a³; appello SS appello,] appello A a B a² a³; appello SS Clamantibus – – –

Lib. 2. Sat. 3.

|166Ey mindre skraalede vor Fogd af denne Harm,

Man tænkte, at det var Signal til ny *Allarm.

105	Man løb i Stuen ind, for hannem at *husvale,

Man spurde hannem hvad han hafde at befale,

Han raabte, kiære Børn! min Nille fast er død,

Gaar beder Blok, at han mig hielper af min Nød.

Siig, at han komme maa med alle sine Krucker,

110	De løber alle strax, de hyler, klager, sucker,

De siger hannem da, hvad dem befalet var,

At Nille vilde døe, han maatte være *snar.

Slig Ordre klingede ey vel i Blokes Øre,

Han sagde ved sig selvselv]selv] felv B selv] felv B ; det kand jeg aldrig giøre,

115	Det ey tillader mig min høye *Caracteer,

At kiige nogens *R – – –, at *sætte Folk Clisteer.

Dog bad han Fogdens Folk et Øyeblik at vente,

Thi han Sophia først sin Hustru vilde hente,

Hun lidt fra Landet var udroet i en Baad,

120	Han vilde vide først, og høre hendes Raad.

[†] Hun var paa Landet fast den *sindigste Matrone,

Skiønt hun var ey saa lærd, som Giertrud Præstens Kone,

I Klogskab, Sindighed hun førde Priisen dog,

[†] Et er at være lærd, et andet viisviis]viis] vii s B viis] vii s B og klog.

125

[†]	Test. Tydske Joch. Hist. sui temp.

[†]

Derfor siger *Erasmus libr: 17: epist. 12. Prudentia Valens, qvæ solet in studiorum cultoribus desiderari.

*Item, *Poëten:

*ὡς οὐδὲνοὐδὲν]οὐδὲν] A a a² a³, ουδὴν B οὐδὲν] A a a² a³, ουδὴν B ἡ μάθησις ἢνἢν]ἢν] ἤν B ἢν] ἤν B μὴ νοῦς παρῇ.παρῇ.]παρῇ.] παρῆ B παρῇ.] παρῆ B

Og kaldes hos *Arianum,Arianum,]Arianum,] Arianum A a B a² a³; Arrianum 1772-udg. Arianum,] Arianum A a B a² a³; Arrianum 1772-udg. Epicteto, *l. 1. c. 11. en *Scholastisk Person *Animal qvod deridetur ab omnibus.

|167Skiønt af gemeene Folk sligt bliver *confunderet,

Som holder den for klog der haver vel studeret.

Men af Erfarenhed man ofte fundet har,

[†] At een er meget lærd, og *derfor eene Nar.

Da hun tilbage kom,kom,]kom,] kom; A a B a² a³; kom, 1772-udg., kom; SS kom,] kom; A a B a² a³; kom, 1772-udg., kom; SS Blok sagde, hierte Kone!

130	Nu spiller man for os (*min Troe) i anden Tone,

Nu vil vor Foged, at jeg *Doctorere skal,

Den *Dosmer tæncker ey, at jeg er General.

Til min Berømmelse, jeg intet selv vil siige,

Men det jeg veed, at jeg har tient i tvende Kriige,

135	Jeg *trodser alle Folk, om nogen siige kand,

At jeg *jo tienet har, som en retskaffen Mand.

Hun svared’, hierte Mand! I maa ey saadantey saadant]ey saadant] eysaadant B ey saadant] eysaadant B agte,

[*] En Doctor, og Soldat, som begge dræbe, slagte,

[†]

*Qvisqvis plus justo non sapit ille sapit.sapit.]sapit.] sapit B sapit.] sapit B

Mart. epigr. libr.epigr. libr.]epigr. libr.] epigr.libr. B epigr. libr.] epigr.libr. B 14.

[*]

*Hoplomachus nunc es,es,]es,] es B, fodnoten mgl. i A a a² a³; es, 1772-udg., es SS es,] es B, fodnoten mgl. i A a a² a³; es, 1772-udg., es SS fueras Ophtalmicus ante;ante;]ante;] ante B, fodnoten mgl. i A a a² a³; ante; 1772-udg., ante SS ante;] ante B, fodnoten mgl. i A a a² a³; ante; 1772-udg., ante SS

Fecisti Medicus qvod facis Hoplomachus.Hoplomachus.]Hoplomachus.] Hoplomachus B Hoplomachus.] Hoplomachus B

Mart. epigr. l. 8.

|168De ere et slags Folk, jeg ingen Forskiel seer,

140	En dræber Folk med Sverd, en anden med *Clysteer.

De ere begge Mænd, som *Krud og Kugler føre.

Den Forskiel liden er, som mand kand der i giøre,

Vi Pulver kalder det, somsom]som] fom B som] fom B hine kalde Krud,

[*] Og vore Kugler kun seer anderledes ud.

145

Soldatens størreSoldatens større]Soldatens større] Soldatensstørre B Soldatens større] Soldatensstørre B er end vore Doctor-PillerDoctor-Piller]Doctor-Piller] A a a² a³, Doctor-Piiller B (Holbergordbogen bemærker: vel trykfejl); Doctor-Piiller SS Doctor-Piller] A a a² a³, Doctor-Piiller B (Holbergordbogen bemærker: vel trykfejl); Doctor-Piiller SS ,

De dog eens Virkning har, og Folk *ved Lifvet skiller,

Forgiæves derfor I paa Hiertet legger sligt,

Og *vegrer eder at forrette eders Pligt.

Saa talte til sin Mand den kloge Doctor-Inde.

150	Blok svared’, I skal sligt paa Ermet mig ey binde,

Hvis sligt skal være sandt, og saadant fast skal staae,

Mand *giøre alting et, og sammenblande maa.

Da Guld er det, som nys paa Gulvet giorde Barnet,

Jeg tager Guldet kun, I maa beholde Skarnet,

155	Det samme Farve har: Sligt snak *SophisterieSophisterie]Sophisterie] Sophisterie/ A a B a² a³; Sophisterie 1772-udg., Sophisterie/ SS Sophisterie] Sophisterie/ A a B a² a³; Sophisterie 1772-udg., Sophisterie/ SS

Bliir kaldt blant lærde Folk paa vort *Academie.

Stork *Folk flaaer Huden af, er derfor ingen slagter,

Som en fornemme Mand, enhver jo hannem agter,

Mand skulde sige at Peer Degn (om sligt var sandt,)

160	Et Esel var, thi det er ogsaa Musicant,

Thi det nok stærkere enen]en] B, end A a a² a³ en] B, end A a a² a³ Peder Degn kand skraale,

Slig Fandens Pølse-Snak Jens Blok kand aldrig taale,

[*]	Langt bedre end Soldatens; thi de ere *forgylte.

|169Peer Smed Skolmester blef, de prygler begge to,

Een Ambolt, een en *R – –, vor Amme blef en Koe,

165	De giver begge Melk. IMelk. I]Melk. I] Melk/ I A a B a² a³; Melk. I 1772-udg., Melk/ I SS Melk. I] Melk/ I A a B a² a³; Melk. I 1772-udg., Melk/ I SS eders *Nomenclator,

[†] Jens Brygger i en hast blef til en *Procurator,

De blander begge to, een Sager, een sin Drik,

Og derfor Penge tar, slig Snak har ingen skik.

Hun derpaa svarede: I sandhed ey kand liide,

170	Men lad os lidet kun til andre Sager skriide,

Hvad mellem General og Doctor Forskiæl er,

En *ærlig Doctor mand jo meget agtet seer.

[*] Mon *Doctor Faustus ey af Folk bliir holt i Ære,

[†]

Hvor underlig denne Blockes Lignelse er, saa dog er den langt riimeligere, end den, som en gammel berømmelig *Poet giør mellem en Advocat og en Bager:

*PistorPistor]Pistor] Pastor B Pistor] Pastor B qvi fueras diu, Cipere,

NuncNunc]Nunc] verset er fejlagtigt indrykket i B Nunc] verset er fejlagtigt indrykket i B causas agis, & ducena qværis.qværis.]qværis.] qværis B, fodnoten mgl. i A a a² a³; quæris. 1772-udg., qværis SS qværis.] qværis B, fodnoten mgl. i A a a² a³; quæris. 1772-udg., qværis SS

Sed consumis, & usqve mutuaris.mutuaris.]mutuaris.] mutuaris B, fodnoten mgl. i A a a² a³; mutuaris. 1772-udg., mutuaris SS mutuaris.] mutuaris B, fodnoten mgl. i A a a² a³; mutuaris. 1772-udg., mutuaris SS

A pistoreA pistore]A pistore] verset er fejlagtigt indrykket i B A pistore] verset er fejlagtigt indrykket i B , Cipere, non recedis;recedis;]recedis;] recedis B, fodnoten mgl. i A a a² a³; recedis; 1772-udg., recedis SS recedis;] recedis B, fodnoten mgl. i A a a² a³; recedis; 1772-udg., recedis SS

Et panem facis & facis farinam.farinam.]farinam.] farinam B farinam.] farinam B

Mart. epigr. lib. 8.

[*]	Her af seer man, at Doctor Faustus har levet paa de Tider, og været udi saadan Anseelse, at end og Qvindfolk paa Anholt har vist af ham at sige, og tiener denne Passage til at confundere dem der tvile om han har været til: Iligemaade *dem der holde for, at dette Skrift er af ingen Nytte.

|170*Hand dog kun Doctor er, I kand jo deraf lære,

175	Det ey saa ringe er, som I jer bilder ind.

Hand svared’: Sophie tie! og holt dig i dit Skind.

Der Forskiæl giøres paa *Balberer og Doctores,

Som paa *Sprogmestere og lærde Professores,

Hvo er saa taabelig, at hand *jo fatter, seer,

180	[†] Hvad Forskiæl mellem mig og *Doctor Hemming er.

Jeg *sætter, sagde hun, at eders Stand er ringe,

Og for en General, det haart er sig at tvinge,

At giøre saadant Fald, at *sætte Folk Clisteer,

Og fra en General at blive til Barbeer.

185	Men, Blok! jeg hørt har om en General at siige,

Som her paa Anholt fast ey haver haft sin Liige,

[*] Hans Navn Dictator var, mand ham fra Ploven tog,

Og til en General og mægtig Ridder slog.

[†]	En stor Dansk Theologus, som florerede udi *Christ. 4. og Frid. 2. Tider.

[*]

Hun hafde, maa skee, hørt tale om **den store Romer, som blef tagen fra Ploven og giort til *Dictator, og eenfoldeligen bilte sig ind, at det var skeed paa Anholt.

– – – – – – – *functus

Castrorum Imperiis & Dictatoris honore

Erectum domito referens a monte ligonem.

|171Hand bragte Krigen ey paa AnholtAnholt]Anholt] A a a² a³, Antholt B; Antholt SS Anholt] A a a² a³, Antholt B; Antholt SS før til Ende,

190	Før mand ham saae igien til Ploven sig at vende,

Ey derved bluedes, skiønt større Kriig det var,

End de, som I mod Paars og Tyrken føret har.

Jens Blok blef der ved glad, og sagde:sagde:]sagde:] sagde A a B a² a³; sagde: 1772-udg., sagde SS sagde:] sagde A a B a² a³; sagde: 1772-udg., sagde SS til slig Qvinde,

Mand her paa Øen skal en Liige icke finde,

195	Hand glædde sig at der Exempel fundet var,

At og en General sig saa *fornedret har.

Hand self om samme Helt *sig kunde da besinde,

At have noget læst; det *stoed ham nok i Minde,

Men hierteligen loe af det, hun hafde sagt,

200	At det paa AnholtAnholt]Anholt] A a a² a³, Antholt B; Antholt SS Anholt] A a a² a³, Antholt B; Antholt SS var; skiønt hand gaf hende *Magt,

At sligt passeret var i meget gamle Tider,

(At finde Aarstal ud vor korte Tid ey *lider)

Men det jeg veed, at sligt ey skeed er i vort Hiem,

[†] Min Hierte! sagde hand, men i Jerusalem.

205	Hand derpaa udgik, og til Fogdens Folk sig vendte,

Hand maatte, sagde hand, først sine Krucker hendte,

Og vilde komme did, saa snart hand var *bereed,

De glade ginge bort med saadan god beskeed.

Fogdinden midlertiid man saae *sig meget qvæle,

210	Og af U-rolighed hvert Øyeblik at tælle,

Da Blok i Stuen kom, hun falt ham strax til Food,

Hand hende reyste op, bad ickun *tage Mod:

[†]	*Deres Character, som ville corrigere andre, og derved falde self til større Absurditeter.

|172Jeg har i tretten Aar paa Landet her barberet,

Og mangen ærlig Siæl *imidlertid cureret,

215	Hvis jeg kun til Forsøg maa give Jer et *Skaar

I Side, Hals og Ryg, i Hovet eller Laar!

Og jeg jer læger ey i tre til fire Dage,

Da vil jeg ey *en Døjt begiære for Umage.

Jeg hialp Jens Jeppesen i Gaar med hast paa Foed,

220	Hand døde, det er sandt, men Febren ham forloed.

Den salig Mand mig tog om Halsen og mig *kryste,

Ja nylig *for sin Død mig nogle gange kyste,

[†] Nu døer jeg, sagde han, med Hiertens Fryd og Lyst,

Min Feber borte er! Det var ey liden Trøst.

225	For saadant Tilbud ham da takket vor Fogdinde,

[†]

Det var ligesom at drukne sig af Frygt for at blive vaad; som der fortælles om en *Fransotz, der var saa bange for at hans smucke Klæder skulde blive fordærvet af Vandet, at hand druknede sig; hvorudover mand giorde ham saadan Gravskrift:

*Icy gît le sieur Brouillé,

Qvi se noya de peur d’etre mouillé.

*Hostem cum fugeret, se Fannius ipse peremit.peremit.]peremit.] peremit B, citatet mgl. i A a a² a³; peremit: 1772-udg., peremit SS peremit.] peremit B, citatet mgl. i A a a² a³; peremit: 1772-udg., peremit SS

Hic rogo furorfuror]furor] B, citatet mgl. i A a a² a³; non furor est udg1772 SS furor] B, citatet mgl. i A a a² a³; non furor est udg1772 SS , ne moriare, mori.

Mart. epigr. lib. 2.

|173Men dertil ingen Lyst hun hafde denne *Sinde,

Hun vilde see hvor det med Nille først *løb af,

Og for Opsættelse ham strax en Daler gaf.

Saa snart hand hafde kun følt Pulsen paa den Syge,

230	Hand sagde, Fæstemøe! I seer ud som en Skygge,

Jeg seer, *paa Halsen I en vældig *SvindsotSvindsot]Svindsot] B, Suindsot A; Sviinsot Liebenberg1863 (fulgt af Christensen) Svindsot] B, Suindsot A; Sviinsot Liebenberg1863 (fulgt af Christensen) har,

Jeg tænkte, før jeg kom, det *Jeppes Syge var.

*Seer til, hvad jeg Jer giir, I retter Jer derefter,

Æd Rugbrød kun og Flesk, det giver skiønne Kræfter,

235	I derforuden skal og drikke denne Saft,

Som jeg i Flasken har, den har en herlig Kraft.

Paa disse Ord mand saae Fogdinden Øyne væde,

At slaa sig for sit Bryst, og bitterligen græde,

Det er jo *haanligt nok at miste Lifvet Møe,

240	Hun derforuden skal af Svine-sygdom døe.

Min ældste Daatter! *som – – ach! vee mig arme Qvinde,

Gid hun ey kommen var til Verden nogensinde.

Vort Huus udspiirer af en stolt fornemme Roed,

Vi ere begge to af got og ærligt Bloed.

245	Ach! sagde Blok, tilfreds jer Bestemoer! kun giver,

Den Syge af slig Snak kun altereret bliver,

I ingen Aarsag har at fælde derfor Taar,

Thi mange brave Folk slig *Sot og Sygdom faar.

Den saa fornemme er, som nogen vil forlange,

250	Gif eder kun tilfreds, vær ey saa meget bange,

Den Sygdom derfor kun af os saa kaldet bliir,

|174[†] *Allene for mand Flesk og Fæt den Syge giir.

Strax derpaa hendes Graad begynte lidt at sagtes,

Hun bød den beste Soe i Gaarden var at slagtes,

255	Blok derpaa reyste sig,sig,]sig,] A a a² a³, sig! B; sig! SS sig,] A a a² a³, sig! B; sig! SS og tog sin Stok og Hat,

Bød dennem fare vel, og ønskte roelig Nat.

Saa snart hand borte var, tog Nille til at raabe:

For mine Øyne jeg ey meer vil see den Taabe!

Vil hand mig bilde ind, at jeg slig Sygdom har?

260	At jeg cureres skal med Sviine-Flesk? den Nar!

Den Svaghed, som jeg har, mand ey med Flesk curerer,

Mand grunder den ey ud, hvor meget mand studerer,

Fra slig Ulycke mig forløse ingen kand,

Foruden den, som nys er kommen paa vort Land.Land.]Land.] A a a² a³, Land B; Land SS Land.] A a a² a³, Land B; Land SS

265	Fogdinden blef forskræckt af saadan selsom Tale,

Hun tænkte da, ey Tid var længer at forhale,

Hun meente sligt blef talt i hidsig *Raserie.Raserie.]Raserie.] Raserie/ A a B a² a³; Raserie. 1772-udg., Raserie/ SS Raserie.] Raserie/ A a B a² a³; Raserie. 1772-udg., Raserie/ SS

Hvis hun forhexet er, af saadan Phantasie

Vor Gunnild, sagde hun, kand hende *ene frelse,

270

[†]	Etymologia vocis secundum hypothesin Anholticam, hvorvel hypothesis vulgaris er, at det kommer af svinde eller bortsvinde, og at mand derfor bør skrive Svindsoet. Hvilken Meening den retteste er, vil jeg give dem at betænke, der legge sigsig]sig] fig B sig] fig B efter *Studium Etymologicum.

|175Hun hialp af saadan Nød i Fior min Søster Else,

[*] Som af et Spøgelse var plaget, ja nær død,

Hun bleven var forgiort, thi udi hendes Grød

Man kom et *Døding-Been, som stødt var smaa og knuset,

[†] Hun kunde fra den Tid ey have Roe i Huset,

275	Den døde Mand hver Nat kom hinckend paa et Been,

Og raabte: Else hør! gif mig mit Been igien.

Af saadant blef hun dog af Gunnild strax cureret,

*Trods Blok kand giøre sligt, hvor sterkt han har studeret.studeret.]studeret.] studeret/ A a B a² a³; studeret! 1772-udg., studeret/ SS studeret.] studeret/ A a B a² a³; studeret! 1772-udg., studeret/ SS

Saa blef besluttet, skiønt det Regnveyr var, og slud,

280	Om saadant i en hast at skicke hende Bud.

Skiønt hun om Natten før kun hafde lidet sovet,

[*]	*Tydske Joch: Hist: sui temp: pag: 201.

[†]

Man har haft Exempel udi vor Tid, at de der have faaet saadanne døde Mænds pulveriserede Been til Lifs, omsider ere derover blefne dræbte af Giengangere, hvilkehvilke]hvilke] hvi ke B (muligt typeudfald)hvilke] hvi ke B (muligt typeudfald), hvor vel de ere døde, kand dog icke undvære deris Been, som de bruge om Natten, naar de spøge. Det var at ønske, man vidste de Raad Gunnild brugte denne gang, saa vel som andre Tider, thi mand veed hun kunde curere for *Hælskud, *Hylleskud, *Soelskud, *Nisseskud, *&c. &c.

|176Af det hun sig tilforn mod Tyrken hafde vovet,

Og hun af samme Kriig var bleven gandske mat,

[*] Saa gik hun villig dog, tog med sin sorte Kat,Kat,]Kat,] A a a² a³, Kat. B Kat,] A a a² a³, Kat. B

285	[†] Med hvilken hun var vandt sig stedse at raadføre,

Som mand *gemeenligen seer slige Qvinder giøre.

Hun spurde, strax hun kom,kom,]kom,] kom; A a B a² a³; kom, Liebenberg, kom; SS kom,] kom; A a B a² a³; kom, Liebenberg, kom; SS hvorledes det var fat,

Og bad om lidet Mad for sig og for sin Kat.

Strax Marthe Kocke-Tøs til Kiøcken-skabet rendte,

290	For til det ærlig Folck lidt Proviant at hendte,

Hun skar af *Baarstue Brød et stort og vældigt Snit,

Og derpaa smurde fast et half Pund Gaase-Fit.

[*]	Stork rer: gest: Gunnild:Gunnild:]Gunnild:] Gunnild B Gunnild:] Gunnild B pag. 106.

[†]

Hvilket endnu skal være brugeligt i Norge, som den berømmelige *Autor du Voyage historiqve bevidner med disse Ord: *Chacun entretient un chat noir dans sa maison, le quel il consulte dans les affaires d’importance, &c. Thi, om endskiønt jeg icke haver seet eller hørt tale om noget saadant paa de Stæder i Norge, hvor jeg haver været, vil jeg derfor icke giøre saadan brav Mands Ord til Løgn; besynderlig, efterdi hans Skrift formedelst sin *accuratesse er *oversat paa andre Sprog.

|177[*] Hun derforuden gaf en mægtig Skaal af Vælling,

Og sat det paa en Stoel for Katten og hans Kiælling.

295	Vor Gunnild aad saa stærk at Mons blef gandske vreed,

Sær da hand Bunden saae, og hendes Finger beed.

Hun Katten gaf igien et veldigt Ørefigen,

Saa blef Mons god igien, og straxen endtes Krigen,

Thi skiønt de ofte var tilsammen udi Striid,

300	Saa blef slig *Tvistighed ey gammel nogen Tiid.

Thi mand kand sige det til Gunnilds største Ære,

Hun elskte Katten, som det Husbond kunde være,

Ja fra den Tid og Stund hun mistet Christen Smed [†]

[*] Hun elskte intet Beest med slig Oprigtighed.

305

[*]

Derover er bleven giordt den bekiendte Viise:

*Katten og Kiællingen

De sloges om Vællingen, &c.

Som grunder sig paa en *sandfærdig Historie, som vi hafde *ignoreret, hvis icke Per Paarses Historie var kommen for Lyset.

[†]	Hendes forrige Mand, af hvilken hun hafde mange store Videnskaber, besynderlig at slaa Øye ud paa Folk, hvor til mange *Smede endnu lade sig bruge.

[*]	Block Stat: polit: Ins: Anh: pag. 64.

|178Da Skraatten nu var fuld,fuld,]fuld,] fuld// B fuld,] fuld// B hun hen til Sengen rendte,

Saa Nille blef forskrækt, mod hende Ryggen vendte,

Hun raabte: Lille *Nor! Frisk Mood! Det er ey stoort,

Jer skader ingen Ting, I ickun er *forgiort.

Jeg maa mig lidet kun med Katten først raadføre,

310	I saadan vigtig Sag, hans gode Meening høre.

Hun ham ved Øret tog, og sagde, kiære Kat!

Af hvilket Trold er hun i saadan Tilstand sat?

Mons ved en Bogstav kun sin Meening gaf tilkiende,

At Nille ey af een forgiordt var, men af tvende.

315	Af saadan Character, som hand i Sanden skref,

Hun om den heele Sag strax underrettet blef.blef.]blef.] A a a² a³ (blev. a³), blef/ B; blef/ SS blef.] A a a² a³ (blev. a³), blef/ B; blef/ SS

[†] Jeg udi *Paarses Bog den saa *ϮϮ]]Ϯ]] B (crux med runde seriffer), omvendt ψ i A a a², ψ a³; i 1772-udg. omvendt Ψ (til gengivelse af R-rune) Ϯ] B (crux med runde seriffer), omvendt ψ i A a a², ψ a³; i 1772-udg. omvendt Ψ (til gengivelse af R-rune) har fundet tegnet,

Peer Degn den Bogstav har for gammel Islansk regnet,

Thi den seer ud som *oo]o] B, O A a a² a³; O SS o] B, O A a a² a³; O SS i Rune Alphabet,

320	Hand hafde paa en Steen slig Bogstav skreven seet.

[*] I saadan Character den høy-oplyste Qvinde,

[†]	Om det er en *Runne Bogstav eller ey, skal jeg icke sige, mig synes at den seer icke u-liig en Katte-Kloe.

[*]	Stork ibid: Conf:Conf:]Conf:] Conf B Conf:] Conf B TydskeTydske]Tydske] Tydsk B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Tydske 1772-udg., Tydsk SS Tydske] Tydsk B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Tydske 1772-udg., Tydsk SS Joch:

|179Den heele ganske Sag strax kunde see og finde,

[*] Hun sagde: Nille hør! I pisset har i Gaar,

Ja, svared hun; slig Synd jeg *fast hver Dag begaar.

325	Ach! raabte Gunild da, I vil mig ikke høre,

Jeg pleyer ingen Snak og Slader med mig føre,

I saadant haver giort just paa et saadant Sted,

Hvor under samme Tid et Maaltid var *bered,

For *underjordske Folk, det heele *Laug forvirret,

330	Og dennem alle saa mod eder har opirret,

De for at hævne sig har eder saa forgiort;

Men slig Forgiørelse jeg agter ikke stort.

[†] Jeg kiender nok *Find Trold, jeg skal ham strax hidstevne,

Hand skal her for en Dag, *end skulde Jorden rævne,

335	Hun sterkt paa Katten saae, nu bliver her et Spil,

Hun sagde, *lukker kun først alle Luuger til.

Thi Biergfolck lader sig kun see ved Natte-tide,

Og naar det bliver mørkt, de *Dagen ey kand lide,

Saa snart de Soelen seer, de deraf faar et *Meen,

340

[*]	Mand haver adskillige Exempler paa, at Folk ere bleven **forgiordte, fordi de haver kastet deres U-reenlighed paa de Steder, hvor Underjordske holte til.

[†]	*Saaledes heedte og det Trold som bygde Lunds Domkirke.

|180[†] De fleeste bliver strax forvandlede til Steen.

Hun tog et stycke Kriid, skref mange *Characterer,

Sig vriider som en Orm, studerer, speculerer,

Nu loed hun som hun var i Knibe, under laae,

Nu som hun hafde seyr, som hun var oven paa.

345	FogdindenFogdinden]Fogdinden] A a a² a³, Foginden B; Foginden SS Fogdinden] A a a² a³, Foginden B; Foginden SS maatte da, med Tugt at sige, *– – –,

Hun hafde aldrig Trold tilforen seet, ey Nisse,

Hun hafde da af Skræk sin Dotter gandske glemt,

Slig *Fristelse er ey for gamle Qvinder skiemt.

Mand hørde da en Røst i Gangen, een at raabe,

350	Hvis jeg *fordøyer sligt, da kald mig kun en Taabe,

Jeg skal mig hevne paa den gamle Pulver Hex,

Saa sandt jeg ærlig er og 2. og 3. er Sex.

Det var Jens Blockes Røst: Hand hafde faaet viide,

At Gunnild hentet var, hand kunde sligt ey liide,

355	Hand bankede ey paa, men brød i Stuen ind,

Hans Vrede, Hidsighed ham giorde da saa blind,

At hand tilside sat all Cermonie og Orden,

Og gandske hafde glemt, hand var i Fogde-Gaarden.Fogde-Gaarden.]Fogde-Gaarden.] Fogde-Gaarden/ A a B a² a³; Fogde-Gaarden. 1772-udg., Fogde-Gaarden/ SS Fogde-Gaarden.] Fogde-Gaarden/ A a B a² a³; Fogde-Gaarden. 1772-udg., Fogde-Gaarden/ SS

[†]

Det er bekiendter bekiendt]er bekiendt] erbekiendt B er bekiendt] erbekiendt B , at, naar Trold see Soelen, blive de forvandlede til Steen; Og vide adskillige troværdige *boesiddende Bønder endnu at viise saadanne Steene, som have været Trold tilforn, hvorvel mand udi Kiøbstæderne ingen saadanne Exempler haverhaver]haver] have A a B a² a³; haver 1772-udg., have SS haver] have A a B a² a³; haver 1772-udg., have SS , maa skee, efterdi **Trold der saa lettelig icke kand blive *surpreneret af Soelen, og finder allevegne Huuse og Kieldere for sig, hvor de kand skiule sig udi.

|181Da hand i Stuen kom, hand raabte: hvor er fat,

360	Jeg Soelen nyelig saae, nu er det bleven Nat.

Da falt paa Gulvet ned af Rædsel vor Fogdinde,

Og raabte: spar Hr. Trold! spar Lifvet denne *sinde,

Jeg har ey kaldet jer, det denne Kiærling er,

Jeg kun eenfoldig er, ey hexe kand, *dis ver!

365	Jeg veed ey eders Navn, ey sige kand til visse

Om i et Biergtrold er, en Underjordsk og Nisse,

Hvis i mig griber an, I den Urette tar,

Jer Bryllups Dag og Fest jeg ey vanæret har.

Min Daatter det har giort, jeg udi hendes sagersager]sager] Sager A a a² a³, sager. B sager] Sager A a a² a³, sager. B

370	Ey vil bemænge mig, og aldrig Deel jeg tager.

Da Blok forskræcket blef, og skreeg: Ach Himmel! ach!

Hvor er dog dette fat, hvad hører jeg for Snak?

Fogdinden udaf Skræk mig her til Foede falder,

Sin Daatter offrer op, mig Trold og Nisse kalder,

375	Hand tager sig dog Mod, til Vinduet gaar hen,

Løs skruer LugerneLøs skruer Lugerne]Løs skruer Lugerne] Løs Skruer/ Lugerne A a B a², Løs Skruer-Lugerne a³; Løs’ Skruer-Lugerne 1772-udg., løs’ skruer Lugerne Seidelin, Løsskruer Lugerne Rahbek, Løs Skruer Lugerne SS Løs skruer Lugerne] Løs Skruer/ Lugerne A a B a², Løs Skruer-Lugerne a³; Løs’ Skruer-Lugerne 1772-udg., løs’ skruer Lugerne Seidelin, Løsskruer Lugerne Rahbek, Løs Skruer Lugerne SS , saa blef det liust igien.

Saa snart hand Gunnild saae, hand raabte pulver Hexe!

Jeg skal dit leede Trold nu lære anden Lexe,

Du kiender mig jo vel, jeg er din Ven Jens Blok,

380	Hvis du bær derom tvil, dig lære skal min Stok.

Hand derpaa Gunnilds Rygderpaa Gunnilds Ryg]derpaa Gunnilds Ryg] derpaaGunnildsRyg B derpaa Gunnilds Ryg] derpaaGunnildsRyg B begynte braf at *smøre,

Saa at mand kunde det i *Borgestuen høre,

Men til Ulycke sprang hans Messingknapped stok,

Det var en fattig Mand paa en Tid skade nok.

385	Slig Skade kunde Frygt en *Hector self indjage,

|182Hand ubevæbned var, og maatte Flugten tage;

Men Gunnild fulte ham i Hælen med sin Kat,

Og midt i Gaarden fik den gode Doctor fat.

[†] Der denne tappre Mand ey længer kunde komme,

390	Paa nogle Tønder falt, der Bulder gaf som Tromme,

Og saasom et Signal var til det store Slag,

Som man hør tale om paa Øen denne Dag.

Her synes nødig at staa noget lidet stille,

Thi mand om dette Slag ey dømme kand og *skille,

395	Hvis *Situation af Stædet mand ey veed,

Som ofte hielper meer til Seyr end Tapperhed.

Det midt i Gangen var *for Fogdens Skriver-Kammer,

Hvor ret tog Overhaand den store Strid og *Klammer,

Den Fordeel hafde Blok, at hand blant Tønder stood,

400	Sig derved styrkede, og *saasom fæsted Rood;Rood;]Rood;] Rood. A a B a² a³ (Rod. a³); Rod; 1772-udg., Rood. SS Rood;] Rood. A a B a² a³ (Rod. a³); Rod; 1772-udg., Rood. SS

Saa at man kunde ey mod hannem ret marchere,

Med mindre med *Fortred man maatte *defilere.defilere.]defilere.] defilere/ A a B a² a³; defilere. 1772-udg., defilere/ SS defilere.] defilere/ A a B a² a³; defilere. 1772-udg., defilere/ SS

Han derimod sig af de Tønder hindret saae;

Saa at hand tvungen var, ey kunde om sig slaa.

405	Af Bryggerset en Røg stoed lige i hans Næse,

Thi Vinden mand fornam fra Gunnilds Side blæse,

[†]	*Vid:Vid:]Vid:] Vid B Vid:] Vid B Ruus in Fragm:

|183Saa det for hannem var som fæle mørke Nat,

Hand Øyne ikkun saae paa hendes sorte Kat,

Om Gunnild derimod mand mig har informeret,

410	At hun og hendes Kat var meget vel posteret,

Paa eene Side stod et mægtigt Kar med Vand,

Paa anden Side laa to Dynger *Mask og Sand.

Thi *saadan Krig i Fald den hafde varet længe,

Til Proviant og Vand hun kunde ikke trænge,

415	At have *Flanken fri og megen Fordeel er,

En god Anfører meest derefter altid seer.

Bag Ryggen Trappen var til Fogdens Skriverstue,

Var hende heel beqvem, og der til kunde due,

At hvis Blok Overhaand mod hende skulde faae,

420	Hun derpaa som en Vold og Skandse kunde staae.

Hand u-bevæbnet var, hans Stok var reent i stykker,

Hun stod i fuld *Mondur, med begge sine Krykker,

Hand ikkun eene var paa fremmet Sted forladt,

Hun som i eget Huus var hiulpet af sin Kat.

425	Hand, gandske stiv af Kuld, en lang Vey hafde gaaet,

Hun Vælling, Fit og Brød i Varmen hafde faaet,

Men derimod var hand i Alders beste Floor,

Hun kunde været *fast hans egen Oldemoor.

Sligt en Historicus heel nøye maa beskrive,

430	Nu vil jeg straxen mig til Slaget self begive,

Som tredie *gammel Stiil i *Blidemaanet stoed,

Tre Dage efter Paars paa Øen fæsted Foed.

O *Musæ! *kommer hid, nu giælder det, Gudinder!Gudinder!]Gudinder!] typen med udråbstegn findes i kustoden i B Gudinder!] typen med udråbstegn findes i kustoden i B

|184(Hvad eders Navne er, jeg ey *mig ret besinderbesinder]besinder] befinder B besinder] befinder B ,)

435	Thi uden eders Hielp hvad duer Poesie?

Hvo være kand Poet? ach kommer alle Ni.

[†] Dog see! jeg gaar forviit, hvor kand jeg saadant haabe?

Jeg som tit nægtet er en *Heliconis Draabe;

Men eders Hielp jeg kun begiærer denne gang,

440	At bringe dette Slag i ret Poetisk Sang.

Enhver blef paa sin Post en Time ja vel meere:

[*] Thi mand en liden Flood først hafde at passere,

Og blef imidlertid kun bruget Skud-Gevær,

Hun raabte Kiæltring! Hund! Hand Pulver-Hexe! Mær!

445	Mand dennem længe saae med slige Kugler skyde,

Med Skiælds-Ord, haard *Confect, hinanden sterkt at *bryde,

Thi der af *Diefle blef *spenderet mangen *Skok,

Saa dette store Slag blef holt methodisk nok.

De brugte samme Skik, som *Græsk Trojanske Helte,

450

[†]

*Nec fonte labra prolui Caballino,

Nec in bicipiti somniasse Parnasso,

Memini.Memini.]Memini.] Memini B Memini.] Memini B

Pers.Pers.]Pers.] Pers B Pers.] Pers B Sat. Prolog.

[*]	Paa got prosa heeder det Rendesteen.

|185[*] Der, før de *sloge til, hinanden sterkt udskiælte.

Jens Blok mand dreven saae i gammel Poesie;

[†] Thi hand *opregnede sin *Genealogie.

Hand sagde:sagde:]sagde:] A a a² a³, sagde! B sagde:] A a a² a³, sagde! B for min Konst jeg agtet er og æret,

Jeg takker i hans Grav, *den det mig haver læret,

455	Min Fader var en Mand, jeg vil ey sige meer,

Min Beste-Fader *og i Jylland var *Barbeer.

Min Olde-Fader *med Respect var og det samme.

I gammel Adels Huus min Moder var en *Amme,

Hun svarede: du est et Skarn, en Skielm og Tyv,

460	Jeg er saa god som du, ja fast som slige syv.

[*]

Den store *Agamemnon selv, maa *sticke saadanne Tituler i sin Lomme hos *Homerum, for Exempel:

*ΟἰνοβαρέςΟἰνοβαρές]Οἰνοβαρές] Οἰνοβαρὲς B Οἰνοβαρές] Οἰνοβαρὲς B , κυνὸς ὄμματ’ὄμματ’]ὄμματ’] ὂμματ’ B ὄμματ’] ὂμματ’ B ἔχων,ἔχων,]ἔχων,] έχων B ἔχων,] έχων B κραδίην δ’ ἐλάφοιοδ’ ἐλάφοιο]δ’ ἐλάφοιο] δἐλάφοιο B δ’ ἐλάφοιο] δἐλάφοιο B .

Hom. Iliad.Iliad.]Iliad.] Ilid. B Iliad.] Ilid. B 1.

Ja Gunnild og Jens Blok have ved saadan *fyndig Dialogue *imiteret Guder og Gudinder selv.

[†]

Hvilket var den *høyeste Mode udi *den Trojanske Krig, før man slog til: Saaledis regner *Æneas blant andet, fast sine *Sexten Ahner op, førend han *slaar til *Achilles.

*Δάρδανον αὖαὖ]αὖ] ἁυ B αὖ] ἁυ B πρῶτον τέκετο νεφεληγερέτα ΖεύςΖεύς]Ζεύς] Ζέυς B Ζεύς] Ζέυς B , &c.

Hom. Iliad. 20.

|186[*] Hun raabte: kiære Kat! vi kand ey bie meere,

Vi vove maa et Slag, vi Floden maa passere,

De derpaa ginge fort med saadan Tapperhed,

Som mand fra *Cæsars Tid ey haver hørt og seet.

465	En ærlig Siæl slig Spot kand ikke længer liide,

Hun glemte Fare, Frygt, sat alle Ting tilside,

Flood, Skandser, Fiendens Magt hun agtede ey stort,stort,]stort,] A a a² a³, stort B stort,] A a a² a³, stort B

Kom over lykkelig, og skreeg nu er det giort!giort!]giort!] ; giort!] ; [†]

Med liige Tapperhed man saae dem længe striide,

470	Hvo Seyer skulde faa, mand kunde ikke viide,

Hun offensive gik med et *uhørligt Mood,

Forlangede at seesee]see] see/ A a B a² a³; see 1772-udg. see] see/ A a B a² a³; see 1772-udg. hans Død og Hierte-Blood.

[*]

Saaledis talte og Achilles udi Striden til sine *Felt-Mærre.

*Ξάνθέ τεΞάνθέ τε]Ξάνθέ τε] Ξάνθε τε B Ξάνθέ τε] Ξάνθε τε B καὶ Βαλίε τηλεκλυτὰ τέκνα ΠοδάργηςΠοδάργης]Ποδάργης] ποδάργης B Ποδάργης] ποδάργης B , &c.

*Item **Antilochus til sine Heste, ibid. 23.

Men dette bliver her icke saa meget *outreret, som hos *Homerum, hvor undertiden Hestene svarer meget *ziirlig (*e. g.) **Achillis Heste. Iliad. 19.Iliad. 19.]Iliad. 19.] på egen linje i B Iliad. 19.] på egen linje i B

Ja de *græder undertiden, som over Patrocli Liig:

Ἵπποι δὲδὲ]δὲ] δ’ B δὲ] δ’ B κλαῖονκλαῖον]κλαῖον] κλαίον B κλαῖον] κλαίον B .

Hom. Iliad. 17.

[†]	Jacta est alea, hvor til alluderes.

|187Med *Hectors *Force slog med begge sine Krykker,

Mand tænkte ved hver Slag en Tønde gik i stykker,

475	Hand *paa Tartarisk Viis nu rykked frem, nu løb,

Nu reyste Hovedet, nu bag en Tønde krøb.

Ret som en Snegel, der nu kryber ind i Huuset,

Nu tager Mod igien, og kommer frem for Liuset,

Saa denne tapper Mand, nu *fast usiunlig var,

480	Nu kommer for en Dag, og atter *Hierte tar.

Da dette store Slag en Time hafde varet,

Og mand imidlertid sig ikke hafde sparet,

Da seesee]see] fee B see] fee B ! hvad skeede da, mand tvende Krager saae

I Luften holde still, og over Gunild staae.

485	Hun over saadan Syn sig ikke kunde fryde,

Af deris Gang og Sving hun kunde strax udtyde,

At hendes Undergang og Fald *forhaanden stood,

[†] Blef daane-færdig strax, og tabte Helte Mood.

I gamle Eventyr hvo dreven er og øvet,

490	Den veed, at saadant Syn har mangen Helt bedrøvet.

[†]

Det gik denne gode Qvinde icke bedre end *Juturna hos Virgilium, hvilken forskræcket af saadant Syn, forlodforlod]forlod] sorlod B forlod] sorlod B Slaget.

– – *talin’ possum me opponere monstro,monstro,]monstro,] A a B a² a³; monstro? 1772-udg. monstro,] A a B a² a³; monstro? 1772-udg.

Jam jam linqvo aciemJam jam linqvo aciem]Jam jam linqvo aciem] Jam relinqvo aciem B, Jam jam relinqvo aciem A a a² a³; Jam jam linqvo acies 1772-udg., Jam jam linqvo aciem Liebenberg, Jam relinqvo aciem SS Jam jam linqvo aciem] Jam relinqvo aciem B, Jam jam relinqvo aciem A a a² a³; Jam jam linqvo acies 1772-udg., Jam jam linqvo aciem Liebenberg, Jam relinqvo aciem SS , ne me terrete timentem,

Obscenæ Volucres, Alarum Verbera nosco.

Virg. Æneid. 12.

|188[†] Ret som et *Bierg-Trold, naar det Lys og Soelen seer,

Forvandlet bliir til Steen, kand sig ey røre meer,meer,]meer,] meer. A a B a² a³; meer, Rahbek meer,] meer. A a B a² a³; meer, Rahbek

Saa Fyrighed og Mod hos Gunnild strax forsvandtes,

Ey varm Blodsdraabe meer i hendes Legem fandtes,

495	Thi dette fæle Syn ald Ild af Kroppen drev,

Saa at hun fast til Steen, som Trold, forvandlet blef.blef.]blef.] A a B a² a³ (blev. a a² a³); blef/ SS blef.] A a B a² a³ (blev. a a² a³); blef/ SS

Saa Katten maatte fast fortsættefortsætte]fortsætte] A a a² a³, forsætte B; forsætte SS fortsætte] A a a² a³, forsætte B; forsætte SS slaget eene,

Hand som et Egern der i Træets Top og GreeneGreene]Greene] Greene/ A a B a² a³ (Grene, a³); Greene 1772-udg. Greene] Greene/ A a B a² a³ (Grene, a³); Greene 1772-udg.

*Med stoor Forundring giør, nu et, nu andet spring,

500	Paa Blokes Skandser sprang, og kiørte som i Ring.

Blok merkede, at hvis hand Katten kunde fælde,

*Victorien da til hans Side vilde hælde,

Hand derpaa vendte an stor Møye Konst og Magt,

Og endeligen tog sin *Tempo saa i agt,

505	At han fik Katten fat, som da tog paa at skriige,

(*) Saa der af skiælvede det heele Anholts Rige,

(†) En Stentor kunde self ey give større Skriig,

[†]	Tydske Joch:Joch:]Joch:] Joch/ B Joch:] Joch/ B p: 209.

(*)	*Homericè & eleganter.

(†)

**Stentor hafde saadant Skraal, som 50. andre.

*Ὅσσον ἄλλοιἄλλοι]ἄλλοι] ἂλλοι B ἄλλοι] ἂλλοι B πεντήκοντα.

Hom. Iliad. 5.

|189[†] Ja *Mars ey skraalte meer i den Trojanske Kriig.

Af sligt den tappre Blok dog icke Modet miste,

510	Men Mons om Rumpen tog, og sig til Gunnild liste,

Med saadan *Haand-Gevær om Øre hende sloog,

Hun gandske modløs blef, og straxen Flugten tog,tog,]tog,] tog. B, toog. A a a² a³; tog, Boye, tog. SS tog,] tog. B, toog. A a a² a³; tog, Boye, tog. SS

I Flooden styrtede, da hun tilbage rycker,

[*] Ved saadant Fald det sang og klang i hendes Krycker,

515	Ret som en gammel Eeg der ved en Aa-bred staar,

Den rasend Norden Vind saa længe mod den slaar,

At den maa falde om, den heele Flood sig hæver,

[†] Og *Flood-Gudinderne af Rædsel skiælver, bæver,

Saa Blok som hæftig Storm vor Gunnild dref og slog,slog,]slog,] A a a² a³ (sloog/ A a), slog. B slog,] A a a² a³ (sloog/ A a), slog. B

520	Indtil hun styrtede, slig ende Slaget toog.

[†]	Og Mars som 10000 andre. Hom. ibid.ibid.]ibid.] îbid. B ibid.] îbid. B

[*]

– – – *ἀράβησε τεύχε’τεύχε’]τεύχε’] τέυχἐ B τεύχε’] τέυχἐ B .

hvilcket er ligesom *Omqvæd hos Homerum.

[†]	De kaldes Najades, og lader sig undertiden see paa Floderne af Poeter, men ikke uden i meget deyliigt Veyr; thi de ere meget Kiælne, som alle fornemme Jomfruer.

|190Saa endtes denne Striid, mand haver den anskreven,

Som største, der af Blok paa Øen holdt er bleven,

[*] Thi, skiøndt *af første To der større Rygte gik,

Hand meste Ære dog af sidste Handel fik.

525	Af dette store Slag slig Lærdom mand kand *træcke,

At den, der lader sig af ringe Ting forskræcke,

I hvilken Overtroe kun haver mindste Stæd,

Sig styrter ofte i Ulycke og Fortræd.

Ey Gunnild eene er, der lood sig saa forblinde,

530	Mand i HistorierHistorier]Historier] A a a² a³, Historier/ B Historier] A a a² a³, Historier/ B Exempler nok kand finde,

At tit en Røg, en Ild, et Dyr, et Fugle-Skriig,Fugle-Skriig,]Fugle-Skriig,] A a a² a³ (Fugle-SkrigFugleSkrig/ a²), Fugle-Skriig. B Fugle-Skriig,] A a a² a³ (Fugle-SkrigFugleSkrig/ a²), Fugle-Skriig. B

Ophidset har et Land, giort Ende paa en Kriig.

**Indvolden af en Koe har kundet dennem *spæge,

Som gandske Verdens Magt ey kunde slaa, bevæge,

535	Den store Romer-Bye, ja heele Verdens Magt,

En Spaamand, Giæk og Nar har været underlagt.

En liden Fugl, en Orm har kundet sig berømme,

At den har holdet tit et Riige udi Tømme,

En *Nicias af sligt saa sterkt forblindet var,

540	At hand sin Hær, sit Land, sig self opoffret har.

[*]	*Facta dictaqve illustrium Virorum alia clariora sunt, alia majora. Plin. lib. 3. epist. 16.

|191Mand dog alligevel dem kaldet haver Viise,

Mand dog Skribenter seer for Klogskab dem at priise.

Jeg priser derimod den *daarlig Mand, den Nar,

Den, som om Mennesket saa sælsom talet har:

545	[†] *Jeg beder Guderne, at, naar min Tiid er omme,

Da udi Mennisker min Siæl ey meer maa komme,

Men at den heller maa faa Boelig i en Koe,

En Orm, en Madike, et *Asen eller Soe.

[†]	Saasom Pythagorici troede, at, naar et Menniske døde, kom hans Siæl udi et andet Creatur.

Modernisering

Kommentarer

Lukk