|111
1. Sang.
Og *Titans heede Vogn stod færdig til at kiøre, |
De mindre Himlens Lys, de mange Stierner smaa |
Paa Flugten gave sig, saa snart de *Phœbum saae. |
Strax Flugten ogsaa toog, og sig mod Vesten svinger, |
Saa all slags *Spøgelse, hvad Navn det have kand, |
I Huuler krøbe ned, ey torde holde Stand. |
Mand hørte Nisser, *Trold, at sukke, klage, græde, |
At siige kortelig, paa reent og gammelt *Jydsk: |
End laa vor Peder Paars og sov paa grønne Øre, |
Mand i det heele Huus ham snorke kunde høre, |
Hand lavede sig til paa Fienden løs at gaae. |
Slig Phantasie var ham i Søfne forekommen, |
Hand vilde falde an, saa snart hand hørte Trommen, |
MenMen]Men] A a a² a³, Man B Men] A a a² a³, Man B see, hvad skeede da, hans Skriver Peder Ruus, |
*Loed een forskrækkelig gaae ud, med Tugt at sige |
Saa man paa Øen fast ey hafde hørt dens liige. |
Og Ithacæ Regent fik udaf Stormens Gud, |
Med stor Sandfærdighed, saa vi ham derfor priise, |
I hvilken skiulet laae en stærk *Poetisk Vind; |
Skibsfolket derimod sig andet bildte ind. |
De tænkte at en Skat var derudi at finde, |
En saadan hæftig Storm med saadan hæftig Brag, |
Saa hver Mand troede fast, det var den sidste Dag: |
Ey anderledes var det Skrald af Ruuses Pose, |
Ach! jeg er ey Poet! jeg kand ey saadant rose, |
Det samme stærke Skrald kom Peder Paars for Øre, |
Just da hand drømte, at mand vilde Trommen røre. |
Hand der af reyste sig og gaf et mægtig Skriig, |
Hand kasted alting om, Bord, Bænke, Skamle, Stole, |
Omsider fick hand fat paa Nilles *Hue-Block, |
Som siuntes noget liig Niels Hansen fordom Kok. |
Den rifver, slider *smaa imellem sine Hænder, |
Den Skade (sagde Ruus) vist dyrt nok hævnet bliir. |
Thi samme Blok var giort af skiøn *Carduus-Papiir. |
Ret som en Løve, der har Kræfter uden Liige, |
Hvo hannem møder først, Kalf, Oxe eller *Stud, |
Den sønderslides maa, dens Indvold rives ud. |
Ey anderledes gik det Blocken denne *sinde, |
Enhver der læser sligt, hans Øyne maa vel rinde. |
|115Saa slet medhandlet er, som denne Block af Paars. |
Hand videre greb an, nu en Ting, nu en anden, |
Slog Vinduer i tu: mon Fanden rider Manden? |
Ruus sagde ved sig self: Mon han er bleven gal? |
Siig! Mon det nu er Tid med Fogden Krig at føre, |
Betænk kun hvor det os i sidste Feyde gik! |
Paa disse Ord Per Ruus en vældig *Kindhest fik. |
Hand ham i Haaret fik og bankede hans Krop, |
Saa Søvnen ham forgik, saa at hand vaagnet op. |
Hand raabte overlydt: See Verdens sidste Tider! |
70 | En Husbond af sin DrengDreng]Dreng] a² a³, Dreng/ A a B Dreng] a² a³, Dreng/ A a B sligt Spot og Skiændsel lider, |
Mon nogen ærlig Mand meer Mester er i Huus, |
Mon jeg *med nogen meer vel dricke tør af Kruus? |
Det fast u-troeligt er, en Dreng at slaa sin Herre, |
Det er min egen Skyld, jeg er for *from, disverre! |
75 | [†] Hvis i min Farfars Tid en Dreng sligt hafde giort, |
Hand skulde deraf sig ey have roset stort. |
|116Saa snart hand giorde kun en Rynke udi Panden, |
Strax *Folket blef for ham saa bange som for Fanden, |
Nu mand skinbarlig seer med Graad og Hierte-Sorg |
Ruus falt da i hans Ord: glem ey hvad I vil sige, |
En Lære-Dreng og Svend de ere *to u-lige, |
Hvo der for Dreng har tient og faat sit Lære-Bref, |
Jeg hørte ey at han af Husbond slagen blef. |
En Kindhest taale og den *sticke i sin Lomme, |
En Karl, der skriver tydsk, som hver Mand er bekient, |
Der udi trende Aar i Flensborg haver tient, |
Der *Fuldmagt haver haft paa mange Kiøbmænds Vegne, |
90 | Bogholderie forstaar, med *bruddet Tal kand regne, |
Der ogsaa lidt Latin i Ungdom læret har, |
Om han slig Spot *fordrog, var han en Giæk, en Nar. |
*Om Ruus da hafde Ret, derom maa andre dømme, |
Jeg intet sligt forstaar, det kand mig icke sømme, |
I ubekiente ting, som jeg veed intet om. |
Gid ickun andre Folck det samme vilde giøre, |
*Og ey saa pludselig fordømme hvad de høre, |
Men engang lære ret paa Jorden reent at gaae, |
|117I denne vigtig Sag Partie jeg icke tager. |
Jeg altid maa see til, at jeg det saadan mager, |
At jeg paa Halsen og ey Kremmer-Svenne faar, |
De, som Pedanter, ey med Ord, men Næver slaar. |
At der paa Anholt var i Regning ey hans Liige, |
Saa viit mig er bekiendt, ham ey *opnaaet har. |
Skiønt Folck sig bildte ind hans Liige ey at finde, |
Ruus bedre regnede, han førde bedre Pen, |
Han hafde ogsaa lært en hob Latinske Gloser, |
Han vidste paa det Sprog at nævne Buxer, Hoser, |
Tand, Øye, Næse, Mund, Arm, Hænder, Fødder, Laar. |
|118Hans Klæder kunde han opregne indtil Skiorte. |
[†] Den Trøst tilbage var, de ellers vare borte, |
Fast intet Dyr *han jo det vidste paa Latin, |
*Grammatica han dog ey hafde faaet fat, |
Han lod sig nøye med at læse sin *Donat. |
Skiønt han det ey forstod, men det vil intet siige, |
Hans egen *Hører, som var dog en dygtig Mand, |
Sligt jeg kun regner op for hannem at berømme, |
Sin Husbond, som var riig og mægtig vel sig stood, |
Som udi Callundborg *fast hafde beste Bood, |
En stoor Correspondentz paa Stege, *Tye og Randers, |
Hvis Morfar *Fendrick var, og tabte tvende Fahner |
Der bedre Plattysk *end som Sællandsk kunde tale, |
Nok sagt: mand ellers troer, jegtroer, jeg]troer, jeg] troer; Jeg B, helst; Jeg A a a² a³ (afvigende ordlyd: mand tænker helst; Jeg Jyde vil); troer, jeg 1772-udg., troer; Jeg SS troer, jeg] troer; Jeg B, helst; Jeg A a a² a³ (afvigende ordlyd: mand tænker helst; Jeg Jyde vil); troer, jeg 1772-udg., troer; Jeg SS *kydekyde]kyde] Jyde A a B a² a³; kyde Kall Rasmussen (se komm.), Jyde SS kyde] Jyde A a B a² a³; kyde Kall Rasmussen (se komm.), Jyde SS vil, og prale.prale.]prale.] A a a² a³, prale/ B; prale/ SS prale.] A a a² a³, prale/ B; prale/ SS |
Om Ruus med Billighed slig Husbond slog igien,igien,]igien,] igien. A a B a² a³; igjen, Rahbek igien,] igien. A a B a² a³; igjen, Rahbek |
Jeg derom hvisker kun, men intet før i Pen. |
145 | [†] Jeg Kræmmer-Svenne ey for Hovedet vil støde, |
Ey nogen Handelsmand, *end ogsaa ingen Jøde, |
Jeg dem ey støde vil, jeg er ey saadan Nar. |
Jeg ofte maa, dis vær! til een og anden trænge, |
150 | Og tage paa *Credit, naar jeg er ey ved Penge, |
Men hengefærdig er heel tit af Penge-sorg, |
Hvor vilde det da gaa, om man fick ey *paa Borg. |
Men nu er Tid at jeg til Peder Paars mig vender, |
Jeg nær ham hafde glemt, sligt tit Poeter hender, |
Og sagde: ach! jeg er jo udi Fogdens Huus? |
Jeg er en fangen Mand, hvorledes kand det være? |
At jeg i saadan stand, en Svend, som *er af Lære, |
Som jeg har elsket høyt, nu skulde give Slag, |
160 | Du aldrig af mig Hug har faaetHug har faaet]Hug har faaet] Hug/ har faaet A a B a² a³; Hug har faaet/ SS Hug har faaet] Hug/ har faaet A a B a² a³; Hug har faaet/ SS før i Dag: |
Ach! kand i søvne Mand saa stor Ulycke giøre? |
Jeg tænkte, at jeg var til Felts, fick Trommen høre, |
Mig siuntes at jeg saae vor Fogd bevæbnet staa, |
Jeg tænkte – – ach! Per Ruus hvor vil det med os gaa. |
*Med fire Heste hand os lader søndersliide, |
Jeg seer, jeg ogsaa her fordærvet har en Blok, |
Mig syntes, at det var Forræderen Niels Kok. |
Per Ruus ham svarede: Den Tromme som i hørte, |
170 | Som til slig Tapperhed *u-tidig Jer forførte, |
Ey andet var, end een, som jeg loed slippe ud, |
Jeg self *og vaagnede af samme hæftig Skud. |
Jeg *kand der icke til, naar Ild i Krudet kommer, |
Saa holdes det ey let, sligt hente vor Landsdommer, |
175 | |121En slig studeret Mand, da hand paa Landsting var, |
Saa af fornemme Folk sligt ey sig holde lar. |
At det Naturligt er, det har jeg vidst *for længe, |
Det og naturligt er, naar Fogden lar os hænge, |
Paars sagdesagde]sagde] fagde B sagde] fagde B , for det Ont, som deraf kommen er, |
Ruus derpaa svarede: O hvilke slemme *Flatus! |
En gammel *Jydsk Doctoor for otte tusind Aar, |
*Har skrevet saa der om: Hvis de ey Udgang faar, |
Men at mand derfor Folk til Galgen lader slæbe, |
Det har han aldrig sagt; O! hafde jeg det Skrift, |
[†] Vor Sag da skulde faa en anden Fart og Drift. |
Ham svarede da Paars: Sligt bruges ey for rætter, |
At tænke paa slig Bog, for Rætten er ey værd, |
Men siig mig, kiære Ruus! hvor bliver du saa lærd? |
Jeg eengang i vor Boed fandt tvende gamle Blade, |
Jeg dem til Kremmerhuus strax vilde giøre lade, |
Som jeg *for nogle Aar i Colding haver kient, |
Hand elsker gierne sødt, Rosiner, Mandler, Sucker, |
Hand ofte gaar forbi vor Bod, og dybt sig bucker, |
Hand synes som hand ey ret tælle kand til Fem, |
200 | I sin Theologie hand dog er meget *slem. |
Jeg veed at hand er lærd, skiønt jeg kun er en Kræmmer, |
[†] Thi hand sig børster ey, sig aldrig Haaret kiæmmer, |
Som ret Grundlærde Folk heel nøye tar i agt, |
*Paa slige ringe Ting der ligger ingen Magt, |
Jens Pedersen, som dog sig bilder meget ind, |
Hvo det ey kunde see, hand maatte være blind, |
At hand er ey saa lærd, saa *doctus, som vor Peder, |
Hand *Reputation for Lærdom aldrig faar. |
Den samme Iversen jeg da ind til mig kaldte, |
Han om de Blader lidt i Boden med mig talte, |
Jeg troer, den Iversen vist *hafver det med Fanden, |
Saa snart hand Bladet saae, og fik det udi Haanden, |
220 | Af største *Læddig jeg et Pund Rosiner tar. |
Jeg sagde: Peer, jeg veed at du forstaar din Bibel, |
Som Else Skole-Moer sin A. B. C. og *Fiebel, |
Og derved hos hver Mand forhvervet dig et Navn. |
225 | |124Hvis du vil dette Skrift udlegge og forklare, |
Da otte Skilling kand du i Rosiner spare.spare.]spare.] spare/ A a B a², spare, a³; spare. 1772-udg., spare/ SS spare.] spare/ A a B a², spare, a³; spare. 1772-udg., spare/ SS |
Peer blef da hæftig glad, og strøg sig om sin Mund,Mund,]Mund,] A a a² a³, Mund B; Mund SS Mund,] A a a² a³, Mund B; Mund SS |
Thi hand *paa Sukker og Rosiner var en Hund. |
Hand sagde: Det er *Mad for Mons, for en Studenter, |
Hand dennem straxen paa sin lærde Næse sat, |
Udlegger Ord fra Ord, som det var hans Donat. |
Jeg hørte flittig til med Hiertens Lyst og Glæde, |
Det Blad var meget lærd: Jeg maatte Øyne væde, |
235 | Jeg sagde: [†] Petrus! har mand ey den Bog paa Tydsk, |
|125Jeg veed der ikkun lidt af Skrifter er paa Jydsk. |
Jeg *holder det en Synd paa Moders Maal at skrive, |
Hand svarte: HandverksfolkHandverksfolk]Handverksfolk] Handverksfolk/ A a B a² a³; Handverksfolk 1772-udg. Handverksfolk] Handverksfolk/ A a B a² a³; Handverksfolk 1772-udg. da vilde lærde blive, |
Thi mangen Bonde da sig skulde understaa, |
[*] Vi lærde Mænd maa det saa alletider lave, |
At vi os visse Ting kand forbeholden have, |
Nu bilder vi dem ind at Blæk blir giort af Most, |
At *Himlen er af Glas, og Maanen er af Ost. |
245 | Hvor vilde det gaa til med dem i *Pavedommet |
At det er idel Snak, som mand dem bilder ind, |
Folk blef *rebelsk, og holt sig ikke meer i Skind. |
Gid aldrig i min Tid sig nogen saa forsynder, |
[†] Gid aldrig i min Tid en Vognmand blir saa kiæk, |
At hand tør sige: Peer! du taler som en Giæk.Giæk.]Giæk.] A a a² a³, Giæk/ B; Giæk/ SS Giæk.] A a a² a³, Giæk/ B; Giæk/ SS |
Hvor læt mand kand sit *Navn ved Danske Skrifter miste, |
Hand aldrig holdes lærd; du vist nok gaf mig *Magt. |
Du veedst *Lars Hendriksen, du ham til Prikke kiender, |
Hand aldrig bliver lærd, *hvor hand sig snoer og vender, |
260 | Hand skriver kun paa Dansk; De raaber: Det er *– – –. |
Peer Povlsen, derimod, som haver Magasiner |
Af lidt Hebraisk og Grædsk, og er en half Latiner, |
Hans Navn blant store Mænd bør staa i *Almanak, |
Skiønt det hand skriver er kun idel Pølse Snak. |
Mand dog skinbarlig seer, at hand har vel studeret,studeret,]studeret,] A a a² a³, studeret B; studeret SS studeret,] A a a² a³, studeret B; studeret SS |
Saa riig er hand paa Ord, saa vel har hand det fat. |
Jeg svared hannem da: Min Hiertens lærde Peder, |
Mand neppe finde skal et Folck der eget Sprog |
Foragter saa, som vi, mand seer fast ey en Bog, |
Mand seer fast ey et Skrift, ey andet end som Viiser, |
Skiønt hand det aabenbar af andre stiæle skal.skal.]skal.] A a a² a³, skal B; skal SS skal.] A a a² a³, skal B; skal SS |
Holt nok! Da sagde Paars:Paars:]Paars:] A a a² a³, Paars! B; Paars! SS Paars:] A a a² a³, Paars! B; Paars! SS Du maa ey saadant tale |
Om slige lærde Folk, og dem saa sort afmale, |
Du heel Satyrisk er, tal meere med *Beskeed, |
280 | Det sagde hand med en Heroisk *Gravitet. |
Jeg tilstaar, vi paa Dansk i Trykken lidet giver, |
Vor Naboe der imod fast alt formeget skriver, |
Skiønt hvor det kommer fra, jeg veed hand skiøtter ey, |
Mig synes det er best at gaa en Middel-vey. |
Jeg tænker paa min Drøm, hvad saadant kand forvolde,forvolde,]forvolde,] A a a² a³, forvolde B; forvolde SS forvolde,] A a a² a³, forvolde B; forvolde SS |
Hvorledes mueligt er, at mand i Søvne kand |
Af Sengen reyse sig, og slaa en ærlig Mand. |
Med slig afsindighed i Stuen springe, løbe, |
290 | Og som en utæmt Hæst, saa *Kaalebøtter støbe, |
Med aabne Øyen staa og striide med enmed en]med en] A a a² a³, en med B med en] A a a² a³, en med B Blok, |
Og sig indbilde, at det er Niels Hansen Kok. |
Ham svared’ Peder Ruus: sligt er og fleere hændet, |
Jeg har for nogle Aar en Mand i Flensborg kiendet, |
En anden, som en Miil har roed i en Baad. |
Der findes ogsaa de, der klavre kand som Katter,Katter,]Katter,] Katter A a B a² a³; Katter, Boye, Katter SS Katter,] Katter A a B a² a³; Katter, Boye, Katter SS |
[†] De uden Fare kand paa Kirkespiirer staa, |
300 | De som Troldkiærlinger paa Vandet *og kand gaae. |
[*] De allehaande Sprog og Tungemaal kand tale,tale,]tale,] A a a² a³, tale B; tale SS tale,] A a a² a³, tale B; tale SS |
Ja mange skiulte Ting kand sige og afmale, |
Gid jeg Peer Iversen for Feyls skyld hafde hid. |
Saa lærd er samme Karl, skam om hand har sin Liige. |
Hand holder for, at det er idel Fandens Konst, |
Thi Fanden Skickelse af slige Folk paatager, |
310 | Nu et slags *Giæckerie, nu andet ham behager, |
Jeg troer, med eder hand har øvet samme Spil, |
Og, om i vores Seng vi nøye lede vil, |
I eders beste Søvn vi eder nok skal finde, |
Per Paars mig Kindhest ey har givet nogensinde. |
Du der ved kun af mig fortiener liden Tak. |