|262
1. Sang.
Man efter lang Sejlatz saae intet uden Vandet, |
Tre gange man saa fejl, den fierde gang Peer Paars |
Man Peder Ruus i sær saae Øyne sterkt at væde. |
|264
|265Hand raabte: hvis vi Land kand see, hvis det er sant, |
Vi maa ej *gnie meer paa vores Proviant. |
Hvis vi nu sparer meer, da maa vi kaldes *Gæcke, |
Mand Spiise-Kammeret i hast da giorde tom |
Og Skibet midlertid løb frem, til Landet kom, |
Men, Ach! Mand maatte da med største Sorg fornemme, |
At det var ej *det Land hvor Dorthe havde hiemme, |
| 15 | Men at det *– – var; mand havde Sejlet fejl. |
Da raabte Peder Paars: jeg er Ulyckens Spejl, |
Jeg al Ulycke seer sig mod mig at bevæbne; |
Mand seer skinbarligen i mig *Ulyssis skiebne: |
Thi Himlen over mig har fældet samme Dom, |
Jeg frygter, sagde Ruus, man vores Rejse tager |
Til Stiil i Skoelerne; *Jerusalems Skomager |
Som før blev slidet paa, af Moden komme vil, |
Exempel gives skal i os paa *Lyckens Spil. |
| 25 | [†] Peer Ruus med Peder Paars hver Lands-By Skoelemester |
At vi forsøge maa at rejse fort til Lands, |
Vi bedre Lycke der kand finde end til Vands: |
Thi Fanden kand til Lands, maa skee, saa sterck ej spøge. |
| 30 | |266Kom an da, sagde Paars, vi alting maa forsøge. |
De *satte saa paa Land, og sendte forud Ruus, |
Som kiendt i Byen var! Hand *flyde dem et Huus, |
Hvor de for billig Priis en Nats Tiid kunde hviile |
Som højlig nødig var. De *femten stive Miile, |
| 35 | Som dennem forestod, var intet *børne spil: |
Thi man her spørge kand: mon noget Land er til |
Der viise kand een Mand, som har saa meget lidet |
Til Vands, *saa og til Lands sig saa igiennem stridet? |
Vel om *Ænea og hans rejser tales stort |
Hvor den belønnet blev, der om ham kunde lyve, |
Og af eet *Eventyr der kunde giøre tyve. |
Jeg *fød i Norge er, er Paarses Lands Mand ej, |
Er derfor Upartisk, ej gaar *Maronis Vej. |
Til slig partiskhed mig ej haab ej frygt kand drive. |
Nok der om talt, da man i stuen kom, Peer Ruus |
Af Gammel *Randers Øl strax fordrede et Krus. |
I det at tømme hand ej tøvede ret længe, |
Mand tre *Spitzborgere ved Bordet sidde saae |
Heel tanckefulde, og *bag Øret sig at klaae. |
Een, der heel *nidkier var for Stadens tarv og beste, |
Til Ruus sig vendte da, og sagde: kiære Gieste! |
| 55 | I haver ret! hos os en dyd er *skinderie, |
Tre fiire Bryggere jeg vilde lade henge, |
|267Hvis jeg Bormester var, saa fick man meer for Penge. |
Hvad har paa Ti Aars Tiid den slyngel Jochum Pøel |
| 60 | Med saadan *Skackeri ej vundet paa sit Øll? |
Med eet Rostocker Skib; hvor kunde hand sig kromme |
Den sulten Luus, før hand sit *Borgerskab her fick. |
| 65 | Jeg kand ej *skiære op, Jens Peersen aldrig praler, |
Men jeg tør siige han er Mand paa tusind Daler. |
Han derpaa tiede, sat Haanden under Kind: |
Med eet Glas Brændeviin da Svenden traade ind, |
| 70 | Som blev da heftig vreed og skreeg: Tal Dansk, din *Tater! |
[*] Det er forskreckeligt hos os i denne Bye; |
Din Slyngel, jeg jo veed at du est fød *paa Tye; |
|268Din Far, din Farfar med, du kand dog Dansk ey tale, |
For mig kom med din Tydsk ej meere her at prale. |
| 75 | Ach hvor jeg *smurte braf vor Kocke-Tøs i gaar, |
Saa hun paa Ryggen det vil føle *fast eet Aar. |
Den skiden Soe kom ind, mig vilde Fransk *parlere |
Og sagde, Vater, skal man dette Brev *franckere? |
Da hun brav pryglet var, jeg saae paa samme Brev |
| 80 | Eet *Franco mahlet; Jeg spør hende, hvo det skrev? |
Hun sagde grædende: Det Lars mig just nu giver, |
Een saadan *Francus hand paa alle Breve skriver; |
Jeg løb da efter Lars, ej fandt ham, som var vel: |
Thi ellers hafde jeg da slaget ham ihiel: |
Tog derpaa Glasset, skreeg: Ach hvilcke haarde Tiider! |
Da Svenden svared: Det dog for en *Styver er. |
| 90 | Fuld Glas at give kand den knappe Tiid ej *taale.taale.]taale.] taale B a² a³; taale. 1772-udg., taale SS taale.] taale B a² a³; taale. 1772-udg., taale SS |
I Ej bekommer meer paa noget andet sted. |
Jeg Eder skiencket har *paa min Samvittighed. |
[†] Da saae man Borgeren mod Himlen Øjne vende, |
|269Han sagde: Ach jeg seer det er mod Verdens Ende, |
At *i Kong Erichs Tiid slig Kiøb paa alting var, |
Før vi begynte her i Landet saa at synde |
For *otte Skilling man da kiøbte beste Soe,Soe,]Soe,] Soe B a² a³; Soe, Boye, Soe SS Soe,] Soe B a² a³; Soe, Boye, Soe SS |
| 100 | Man ickun gav *een Marck paa Torvet for een Koe. |
Mon vel i gammel Tiid var meere Qvæg i Landet? |
Mon meere Smør? mon Ost? mon Melck og saadant andet? |
Mon Jyllands Jord os gav da meere Vext og Korn? |
Mon vi den samme Jord ej haver som *tilforn? |
Nu man i Tieniste een lumpen skiden Piige, |
Mand seer *til Undergang fast alle Ting at gaae, |
Man seer skinbarligen jo Verden at forfalde. |
| 110 | Med disse Ord hand saa udøsede sin *Galde. |
Men ved et andet Bord da sad i samme Huus |
*Een bleeg og maver Mand, som havde ingen Ruus. |
Gav agt paa al den Snak fra Hovedet til hale. |
At hand sig barede med *møje for at lee. |
Hand brast omsider ud, man hørte ham saa tale: |
Om gammel Verden man maa ej saa meget prale;prale;]prale;] prale B a² a³; prale; Boye, prale SS prale;] prale B a² a³; prale; Boye, prale SS |
Paa den og voris tiid jeg liden forskiel seer. |
| 120 | Alting nu kiøbes dyrt, men Myndt meer *gangbar er. |
Om her af Himmelen med regn faldt *Speci Penge, |
*Paa eders Ord vi da os alle burdte hænge, |
Da endnu priisen blev forhøjet paa een Koe, |
Et tusind Daler var kun lidet mod een Soe, |
| 125 | Førend *Guld-minerne i Vesten fundne vare, |
At mand for Penge nu *saa meget lidet faaer, |
Mon det er just eet tegn at Verden snart forgaar. |
Maa skee i Ungdoms Aar een Tøs I lejet har |
For bedre Kiøb da I meer *artig, yndigartig, yndig]artig, yndig] artig yndig/ B, artig/ yndig/ a² a³; artig, yndig Rahbek artig, yndig] artig yndig/ B, artig/ yndig/ a² a³; artig, yndig Rahbek var. |
Og raabte, *Lands Mand, hør jeg seer I er Satyrisk. |
| 135 | Med gammel Mand I maa ej bruge saadan *Spil, |
Med saadan giftig Snak I mig kun *drille vil; |
Troe mig! Jens Pedersen har *Gammel Been i Panden, |
Hand saadant vel forstaar *trotz I og nogen anden! |
Ugudelige Folk ej Sandhed høre *maa, |
| 140 | De aldrig høre vil at Verden skal forgaa,forgaa,]forgaa,] forgaa. B a² a³; forgaae, Liebenberg, forgaa. SS forgaa,] forgaa. B a² a³; forgaae, Liebenberg, forgaa. SS |
Skiønt mange Tegn de seer, som Krig, som dyre tiider |
Jeg kunde regne op vel tusind sager meer, |
Som nok beviiser, at det *fast mod enden er. |
Som disse mine Ord kand klar og sandru giøre. |
Det Huus til Hestestold nu giort er af Hans Mentz, |
Som i min barndom var een Kloker Residentz. |
Kun lidet derfra var tilforne een Boglade, |
| 150 | Nu der een *Bødker boer, som selger tomme Fade. |
Det Ager var tilforn, er giort til Fiskepark, |
Af *jertegns Postil jeg for nylig saae eet Ark, |
Hvorudi Spege Lax og Pølse var indsvøbet, |
Mit *Hierte var af Harm mig fast af Halsen løbet. |
Hans Kone deraf og til Hue har eet stycke. |
Mon os ej forestaar i Staden een Ulycke? |
|272Naar man sig tæncker om og lidet giver agt |
Hvor vi vanslægtet har fra vore Fædres tiider, |
Bormesteren sligt seer, *Raad-Manden alting lider! |
[*] I gamle Dage, da blant Folck var bedre skick, |
|273Men hvortil tiener det? For Os med Støv at dræbe; |
Mand-Folcket derimod anstændigen man saae |
I største Ærbarhed med lange Buxer gaae. |
Man saae dem Knæer da, ja *lægger at bedecke. |
Ej! op med Skiørterne! Med Buxerne *her need! |
Saa giorde Fædrene. Jeg derom veed beskeed. |
Ja for eet mægtig Fald man Aarsag har at grue: |
Thi Maren Smeds gaar alt med *Gyldenstyckes Hue, |
| 175 | Oppudser Døttre *og *paa retDøttre *og *paa ret]Døttre *og *paa ret] Døttre paa og ret B, Døttrene ret paa a² a³; Döttrene ret paa 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek, Boye og Lange), Døttre og ret paa Liebenberg, Døttre og paa ret SS (fulgt af Christensen) Døttre *og *paa ret] Døttre paa og ret B, Døttrene ret paa a² a³; Döttrene ret paa 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek, Boye og Lange), Døttre og ret paa Liebenberg, Døttre og paa ret SS (fulgt af Christensen) sin Fruer skick; |
Vor *Rigets Cantzler før med Hiortlærs Buxer gick. |
Sligt er for ringe for een Skredder nu omstunder. |
|274At saadant gaar i svang, er ej saa megen under, |
Naar lærde Folck, der skal os andre for dog gaader skal os andre for dog gaa]der skal os andre for dog gaa] der skal andre for dog gaa B, de dog skal andre foregaae a² a³; der dog skal andre foregaae 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek og Lange), der skal os andre for dog gaae Boye (fulgt af Liebenberg, SS og Christensen) der skal os andre for dog gaa] der skal andre for dog gaa B, de dog skal andre foregaae a² a³; der dog skal andre foregaae 1772-udg. (fulgt af Seidelin, Rahbek og Lange), der skal os andre for dog gaae Boye (fulgt af Liebenberg, SS og Christensen) |
De som mod Stads og Pragt selv Bøger giør og skriver, |
Og dog i saadant *fast ej andre efter giver. |
Paa eder selv, Signor, jeg *og vil tage fat, |
| 185 | *Heel lidt anstændig er for eder, som skal være |
En vel Studeret Mand, der andre Folk skal lære, |
Der være skal eet Lius, der være skal eet Speil, |
Der rette andre skal og viise deris feil. |
Man kand fast efter den som løkt i Mørket gaae: |
I laste, Kiære Mand, det som i ej forstaae: |
Da blev *hand heftig vred, Skreg: dig og slige fleere |
Man burde for slig Snak af Halsen Tungen skiære,skiære,]skiære,] a² a³, skiære B; skiære SS skiære,] a² a³, skiære B; skiære SS |
| 195 | Man seer *hvad skiønne Folk hos os i staden Boe! |
Man seer hvad lærde Folk nu haver for en Troe: |
*Den anden svarede; j ingen maa fordømmefordømme]fordømme] a² a³, for dømme B; for dømme SS fordømme] a² a³, for dømme B; for dømme SS . |
*Gemeene Folk for slig kand eder vel berømme |
[†] Men kloge holder for at saadan Nidkerhed |
| 200 | |275Af Øll og Brændviin er, som giører Blodet heed. |
Naar af min beste Moer jeg saadan tale hører, |
Naar hun paa eders viis om slige Sager rører, |
Jeg allereede ved, jeg allereede seer |
Af lang erfarenhed hvad Klocken slagen er. |
Jeg finder den er tom, jeg mercker hun er drucken. |
Een meen hand nidckiernidckier]nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ nidckier] B (i Holbergordbogen markeret med sic), nidkier a² a³ er, een iver hos sig føel, |
Men, naar handhand]hand] B; man Liebenberg1863 hand] B; man Liebenberg1863 ret seer til, saa rejser den af Øll; |
| 210 | Jeg Eder laster ej, Jeg er ej eders Dommer,Dommer,]Dommer,] Dommer. B a² a³; Dommer, Liebenberg, Dommer. SS Dommer,] Dommer. B a² a³; Dommer, Liebenberg, Dommer. SS |
*Men beeder kun, at I med sligt ey bruger spil, |
Og at I til forsøg Jer *aarelade vil. |
Jeg er forsickret om I skal mig derfor tacke; |
Med knytted Næver, fuld af Øll og Nidkierhed: |
Da Stuen saa blev tom, Paars hen til VertenVerten]Verten] a² a³, Verten/ B Verten] a² a³, Verten/ B træder, |
Og med begierlighed ham spørger hvad hand heeder, |
Som sad saa for sig selv, hvad hans Bestilling var. |
| 220 | |276Hvad ham modham mod]ham mod] B; mod ham Liebenberg1863 ham mod] B; mod ham Liebenberg1863 disse Mænd saa sterkt ophidset har.har.]har.] a² a³, har B; har SS har.] a² a³, har B; har SS |
Ham svared Verten: Jeg af Navn ham ickun kiender, |
At see ham i mit Huus det meget sielden hender, |
Dog veed jeg at hans Navn er Hieronymus, |
[†] Og hand i vores Bye er Stads Satyricus. |
| 225 | Hand siunes, sagde Paars, at have *Sindets Gaver, |
Hvad nyder den til Løn, der saadant Embed haver? |
Thi der en hoben dog at skrive *falder for, |
[*] Og meget udi svang i Eders Stad jo gaar. |
Ham svarte Verten da: Hans visse Løn er liden, |
I fior hand i mit Huus *een bancked Trøye fick, |
Det andet Aar det og ej bedre med ham gick. |
Af een og anden hand maa udstaae mange plager. |
Men Øvrigheden ham dog tit i Forsvar tager. |
En hesslig *Skandskrift da een anden mod ham skref; |
Man siger, at der nock eet andet er i Gierde; |
Men slige Skrifter kun er plumpe og ulærdeulærde]ulærde] a² a³, udlærde B; udlærde SS ulærde] a² a³, udlærde B; udlærde SS : |
Da indfaldt Peder Ruus i deres Ord og tale, |
Og sagde, Kiære Vert, vil I mig ej *afmale |
Hvor samme gode Mand i Staden Boepæl har: |
Hvis hand af samme Kunst mig lidet vilde lære, |
Jeg ved min Hiemkomst da *paa Klingen skulde gaae |
Nu Præst, nu Degn, nu Fogd, hverthvert]hvert] B a² a³; hver 1772-udg. hvert] B a² a³; hver 1772-udg. sit da skulde faae. |
Jeg dennem en haard steen i Øyne skulde blive,blive,]blive,] blive. B a² a³; blive, Liebenberg, blive. SS blive,] blive. B a² a³; blive, Liebenberg, blive. SS |
Paa den Hiulbeenet Skurck, naar hand paa Tinge staar, |
Paa Fingre spøtter, og Lov Bogen *giennem slaar; |
Paa Degnen, naar hand i *Chorsdøren staar og Stammer, |
Imedens Konen *lar sig bruge i sit Kammer, |
Paa Skolemesteren den *Hoved Ertz Pedant. |
Mig derfra skulde ej afskrecke frygt ej fare. |
Min egen Husbond Paars jeg vilde *og ej spare, |
Men skrive, hvordan hand har stridet med en Block, |
Men det Ulycken er, jeg ingen Vers kand giøre;giøre;]giøre;] giøre B a² a³; giöre; 1772-udg., giøre SS giøre;] giøre B a² a³; giöre; 1772-udg., giøre SS |
Jeg ellers kunde nok een hob til sammen smøre. |
Nej, sagde Verten da, af denne gode Mand, |
Som vi her taler om, ej saadant læres kand. |
Hand ickun deris feil, men dennem selv ej laster,laster,]laster,] laster. B a² a³; laster; 1772-udg., laster. SS laster,] laster. B a² a³; laster; 1772-udg., laster. SS |
I een *Fingert Persohn. IPersohn. I]Persohn. I] Person, I a² a³, Persohn. j B; Person. I 1772-udg., Persohn/ j SS Persohn. I] Person, I a² a³, Persohn. j B; Person. I 1772-udg., Persohn/ j SS vil en anden Vej. |
Tro mig! hvor meget hand sig altid *vare tager,tager,]tager,] tager B a² a³; tager, Rahbek, tager SS tager,] tager B a² a³; tager, Rahbek, tager SS |
| 270 | Med hvad forsigtighed hand *rør om slige Sager, |
Hvor meget hand end og *fast som paa gløer gaaer, |
Hand dog en hoben Folk paa Halsen derved faaer; |
Skiønt Feil kun dadles, og Persohnen er opdigtet, |
Saa raabes dog, at det paa dig og mig er sigtet: |
| 275 | [*] Thi aldrig tales kand i Verden om eet Feil, |
Hans fiender glemmer ej mod hannem dem at *egge, |
*Forsetlig Ondskab ham mod dennem at tillegge. |
Hand seer paa Halsen sig heel ofte dem at faae, |
| 280 | |279Som hand ej kiender, og har aldrig tæncket paa: |
For *interesse skyld jeg ham ej saadan priiser, |
Hand undertiden mig den Ære vel beviiser |
At komme hid iblant, og *see mit ringe Huus, |
Hand Dricker ickun Vand, ej tømmer mine Fade, |
Men dette uanseet, jeg tager hans Partie |
Mod Folk, som laster ham i deris Raseri. |
Thi jeg kand ham Attest paa troe og Ære give, |
| 290 | At hand et Skandskrift ej *Capable er at skrive, |
Og at eenhver, som ham tillegger sligt saa læt, |
Og *ilde maler af, ej kiender Manden ret. |
[†] Men det er kun hans Lyst saa at Satyrisere, |
Hand kunde skrive som Jens Busk og andre fleere |
Og derfor gaver faae. Hansfaae. Hans]faae. Hans] a² a³, faae. hans B; faae/ hans SS faae. Hans] a² a³, faae. hans B; faae/ hans SS Svoger siger tit:tit:]tit:] a² a³, tit. B; tit SS tit:] a² a³, tit. B; tit SS |
Min kiære Broder giør ej fleere slige Skrifter, |
[*] Skriv heller Folk til Roes. DerRoes. Der]Roes. Der] a² a³, Roes. der B; Roes/ der SS Roes. Der] a² a³, Roes. der B; Roes/ der SS findes jo bedrifter |
|280Af een og anden, som er værd at tales om, |
Fortiener nok, at man et Vers ham giør til Ære, |
Det kunde eder selv til gavn og *baade være, |
Til hans berømmelse nok giøres kand een Bog, |
| 305 | Hand aldrig var *Mads Hund, hand riigelig betaler |
Hver Ærlig Pen, som hans forstand og dyd afmaler. |
Til mindre ting *og, om i Pennen bruge vil, |
Da gives hundrede andleedninger dertil. |
Vor Skoelemester jo den lærde Mester Tøger |
I kunde *for een Bog nok giøre Vers iblant, |
Jeg vis er paa i en Haand-Skilling derved vant. |
Lars Degn, hvis Hustru *fast hvert Aar ham føder Sønner, |
Er jo en Gavmild Mand, der Folckes Umag Lønner. |
Troe mig hand tømmede med største Lyst sin lomme, |
At hans og hendes Navn i Tryken kunde komme.komme.]komme.] komme B a² a³; komme. 1772-udg., komme SS komme.] komme B a² a³; komme. 1772-udg., komme SS |
Men Stads Satyricus ham altid saadan svarer: |
Jeg beder i med sligt mig, kiære Svoger, sparer: |
[*] At Skrive løgn er en Umulighed for mig, |
Jeg derudi Jens Busk er gandske icke liig; |
| 325 | Jeg veed hvad Characteer de gode Mænd tilkommertilkommer]tilkommer] tllkommer B tilkommer] tllkommer B , |
Jeg vil ej laste dem, jeg er ej deres Dommer; |
Men, at jeg Roese skal Gert Lieutnant, intet kand |
Med Magt mig bringe til: thi hand ej holder stand |
I noget Feldt Slag, men bag Busken *smugt sig skiuler, |
| 330 | Ved første Salve hand sig seer *om flugt og Huuler. |
Dog plat uværdig hand ej tærer Kongens kost,kost,]kost,] kost B; kost SS kost,] kost B; kost SS |
Thi i Freds tider hand forsvarer *nok sin post. |
Til saadant *Flatterie har aldrig kundet falde.falde.]falde.] falde B a² a³; falde. 1772-udg., falde SS falde.] falde B a² a³; falde. 1772-udg., falde SS |
At sige tvinger ham at *Gertrud Smeds er Kiøn; |
At sige at eet Lam er Ulv, eet Faar en Løve, |
At Skoelemester kand ej meer Forstand behøve. |
I min Samvittighed jeg ved, det er ej sant,sant,]sant,] sant. B a² a³; sandt, Boye, sant. SS sant,] sant. B a² a³; sandt, Boye, sant. SS |
Thi, om een *Lands-Tings Dom mig tvang at sige andet, |
Jeg skulde heller mig begive ud af Landet: |
Ja vidske i eet Hul som *Midæ Hoff-Balbeer, |
[*] Skoelmester er Pedant, jeg tør ej siige meer. |
| 345 | Jeg aldrig med Lars Degn vil føre nogen *Feide, |
At hand *Hanreder er, jeg vil ham ej bebreide, |
Og priiser hannem for det som er icke sandt, |
Mads Doctor Graden fick, jeg det ej nægte kand. |
Jeg selv det ansaae, da hand kom i Doctor Stand. |
Jeg ansaae, at hand blev *Legitime Creeret, |
At hand blev udraabt for at have vel studeret, |
Imellem *Doctus og en Doctor Forskiel er. |
Lad F det giøre som er vandt om sligt at *qvæde, |
Hos mig een Baad een Baad, eet Bord et Bord skal heede. |
Jeg ej *med visse Folck mig bahne Vejen vil |
| 360 | Til Velstand, *bruger med Samvittighed ej Spil. |
Jeg derforuden kand een anden Aarsag give, |
Hvi jeg ej skriver sligt: jeg seer fortolcket blive |
Som Skandskrift hvad jeg giør. I Fior eet lidet Skrift |
Jeg skrev een Karl til Roes, mand deri *og fandt Gift; |
I mine Tancker da det dog var *Panegyrisk, |
Hans Hanssen det til Roes jeg skrev, som *for eet AarAar]Aar] Aar/ B a² a³; Aar 1772-udg., Aar/ SS Aar] Aar/ B a² a³; Aar 1772-udg., Aar/ SS |
Blev Smede *Oldermand; Jeg troer, naar det saa gaar, |
Da var jeg vidst een Gieck, om jeg skrev saadant meere, |
| 370 | Om jeg blev meere ved at *panegyrisere. |
Det som alvorligt er, hand icke altid leer. |
Nu stemmer hand den om, og Helters Mandom priiser. |
| 375 | *Nasonis Musa nu sig kaad og skiemtsom teer, |
Nu anden Maske tar og heel alvorlig er. |
*Erasmus biider nu og udstrøer beedske Skrifter, |
Nu taler hand igien om brave Folcks Bedrifter, |
Men, naar hand sidder i een Kroe, der spiller, dricker, |
Vel een *Hermogenes, endskiønt hand tier stil, |
Hand derfor *Cantor er, hvo saadant nægte vil, |
Hand da paa samme Tiid ej siunger efter Noder. |
Saa, skiønt man ofte mig Satyrisk skrive seer, |
I alle skrifter det dog derfor icke skeer. |
Eet er Satyricus at være, et at skrive |
| 390 | Det som Satyrisk er. Deter. Det]er. Det] er. det B, er/ det a² a³; er. – Det 1772, er/ det SS er. Det] er. det B, er/ det a² a³; er. – Det 1772, er/ det SS vil *vidtløftig blive |
At regne alting op hvad vor Satyricus |
Mig derom haver sagt her i mit ringe Huus. [†] |
Hvad vor Satyricus mest *handel foraarsager, |
Er at med sine Vers hand *Projectister plager, |
Ham ofte bange giør: thi fast den halve Stad |
Er fuld af slige Folk, *sær ved den Nordre siide, |
Hand kand ej *bare sig hvor meget hand maa liide. |
De meeste forslag man i Juli Maaned seer, |
Hand deris *Daarlighed udtryckeligen viiser, |
Bormester, *Raad-Mænd ham for slige Skrifter priiser: |
Thi det alt kommen er saa vidt, at Sølv og Guld |
Mand giøre vil af skarn, af Koe-Møg, Sand og Muld. |
En Vej til Maanen; Mon de Folk ej Galne ere? |
Mon icke nødig er, vi have saadan Mand, |
Der disse Gæcke lidt i tømme holde kand?kand?]kand?] kand B, kand. a³; kand? 1772-udg., kand SS kand?] kand B, kand. a³; kand? 1772-udg., kand SS |
Thi andre gode Folk, som noget vilde giøre |
| 410 | Til Landets Velfærd, maa *for dennem ilde høre. |
Jens Grovsmed Nylig gav et selsom forslag ind, |
Som gav tilkiende hand var ej *ved sine sind, |
I stæden for Toback at bruge andre blader, |
Saa længe jeg er til, jeg hannem der for hader, |
Jeg hefnede mig paa den slyngel skiønt i gaar. |
Jeg gav ham med min Foed *en dygtig for sin rumpe, |
Saa at hand maatte *flux i Reendesteenen plumpe. |
Jeg sagde, kiære Jens, du altid forslag giør, |
Du Øll og Brændeviin og skulde plat forbyde, |
Saa maatte Pocker meer her boe, og være Jyde, |
Vor Stads Satyricus fortaaltfortaalt]fortaalt] sortaalt B fortaalt] sortaalt B mig Nylig har, |
|287Man ham til Torvet for Raad-Huuset skulde føre. |
Og, mens man raadslog om det for sig kunde gaae |
Hand stedse med et Reeb om Halsen skulde staae, |
Og, hvis at sligt ej blev af Raadet *Approberet |
Hvis saadan Lov hos os i Staden blev ført ind, |
Jens Grovsmed med hans pack sig holdt nok i sit skind. |
Man skulde dempe da slig Lande plage, *lyde, |
Jens skulle Øvrighed med sligt ej meere *bryde, |
Man Galne forslag *fast hver Dag, hver time seer. |
Peer Vogn-Mand skulde før afvennes fra at Dricke, |
Lars Kudsk at bande, ja hans hustrue holde op |
Peer Skolemester før at *Excerpere Phraser, |
[†] Frantz Spille Mand staae still, afvennes fra Grimacer, |
Hans *Badsker fra sin Snack om Stat og politi, |
Jens Mortensen fra løgn, fra Gield *og blive fri, |
Førend Jens Grovsmed skal afvennes fra sin *lyde. |
Jeg torde sige og beviise meget vel, |
Og i een Maaneds Tiid til Graven Folck kand føre, |
Peer Skræder dræber ej om Aaret fleere *– – |
End Mand Projecter har fra denne Grovsmeds Huus. |
Men i hvert forslag man kand egen nytte finde: |
(*) Med ingen bedre end med Ammer lignes kand, |
De lade som de Mad for Børnene kun prøve, |
Og ved den Lejlighed dem største Deel berøve, |
Mand skeen tit seer fuld i Ammens Mund at gaae, |
|289Af disse Forslag jeg et eenest dog undtager, |
Som giordt blev *for et Aar af Jørgen Hattemager. |
Han meente, Gaderne man kunde reene faae, |
Hvis Ordre gick, at *Fru Bormesters skulde gaa |
Bormesters *anhang sig alleene der ved krømper. |
De sige sligt Project kun der til giorde lidt, |
Kun foraarsaged, at hun ej kom ud saa tit. |
Men hvo som Qvindekiøn kun ret til pricke kiender |
Nej ved det Forslag jeg ej finder minste Fejl, |
Men troer, hver Gade-Steen da klar blev, som et Spejl. |
Vor Stads Satyricus om slige Ting kun skriver, |
Men Skandskrift nogen Tid fra ham ey seetseet]seet] muligvis læses feet i B1 seet] muligvis læses feet i B1 bliver, |
Om I vil lære sligt, I maa til andre gaae; |
Da svarede Peer Ruus: I fatter icke, kiære, |
Hvad jeg her siige vil. Jeg vilde ickun lære |
Det som i Skoelerne man kalder *Prosodie, |
Jeg vilde viide om de Guder og Gudinder, |
*De 9 Madamer, som i alle Vers man finder, |
Thi derudi jeg seer, at digte Kunst bestaar. |
I smucke Tancker Vers alleene kun bestaar, |
Jeg vor Satyricus et Vers lod see i gaar. |
Det samme Vers var vel og kunstig udstuderet, |
| 490 | Det efter Reglerne var giort og heel *Poleret, |
Ej mindste Bogstav var *forskrevet derudi, |
Der fandtes skiøne Riim, en herlig Prosodie, |
Det var Hans Hansens her imellem os at siige, |
Hand i at skrive Riim fast haver ej sin liige. |
| 495 | Jeg spør ham, om det Vers ej *haver megen Klem; |
Men hand en Ryncke slog paa Næsen, sagde hem. |
Naar hand giør saadant, det ej meget godt betyder. |
Sandt nock hand svarede: det Vers er godt nock, Men. |
Jeg bad ham anden gang sin Meening dog at siige, |
Men maatte ligesom en Staader staae at tigge. |
Omsider brød hand ud og sagde, Vater hør! |
Min Meening aabenbar jeg icke siige tør. |
Mig saa ved Haanden tog, vi bag i Gangen krøbe. |
Jeg aldrig troer, hand goed i Digte-Kunsten var. |
Om man kun løsligen beskue vil hans Kinde, |
| 510 | Man ingen *Helicon afmaled der skal finde. |
Man giette straxen kand, hand ej Homerus er; |
Vel som *Homerus hand kand giøre Tj til Tyve, |
Men, kiære Ven, det er ej nock at kunde Lyve;Lyve;]Lyve;] Lyve B a² a³ (lyve a² a³); lyve; Rahbek, Lyve SS Lyve;] Lyve B a² a³ (lyve a² a³); lyve; Rahbek, Lyve SS
|
Til Digte-Kunsten der udfordres andet meer. |
Jeg siger i hans Vers jeg visse Sager roeser, |
Jeg seer hand frugtbar er paa Danske Riim og Gloser; |
Men er det nock. Jeg veed, hans Venner siige tør, |
[†] Om Munden nu med Øll, nu Viin og andre Sager, |
Hand skulde see hvor de bag Ryggen staar og leer. |
Som hand i Orden net og kunstig sette kand, |
Og deri liige *fast ej har i heele Land, |
Nu som en Tyrckisk Hær *i skiønne halve Maaner |
Det er behageligt, Dem giver Appetit; |
Men hvor mand vender dem, saa duer de kun lidt, |
Men er det nock? ja vist! Hvad staar jeg her og *priimer?priimer?]priimer?] priimer B a² a³ (primer a² a³); primer? 1772-udg., priimer SS priimer?] priimer B a² a³ (primer a² a³); primer? 1772-udg., priimer SS |
| 535 | Hans Vers jo tiene kand at *kline paa en Veg, |
Jeg dette til hans Vers kun sige kand, *her Skriver! |
At i en Ramme net sligt staar, *Parade giver, |
| 540 | [*] Der midt i Tydskland faldt, og nylig til os drev. |
At sige med et Ord, hans Vers sig læse lode, |
Ja det som meere er, de kunde holdes gode, |
Men tvende ringe Ting derudi lastes kun: |
Man i Per Paulsens Vers jo dennem alle finder; |
Skiønt deres Tal er stor, saa bruger han tit fleere. |
| 550 | Med nye Guder han kand Himmelen *formeere. |
I hver en Linie man seer *Phæbus for og bag. |
Skolmester finder i hans Skrifter megen smag, |
| 555 | Om en *Andromache; Om slige høje Ting, |
Men, hvis hand endelig om høje Ting vil skrive, |
Da jeg *Materie beqvem vil hannem give, |
Som stemmer med hans Vers; Om en *DeucalionDeucalion]Deucalion] Deucalion/ B a² a³; Deucalion 1772-udg., Deucalion/ SS Deucalion] Deucalion/ B a² a³; Deucalion 1772-udg., Deucalion/ SS |
Thi sliige Skrifter kand sig icke vente andet. |
|295Hvis hand ej var min Ven, jeg sagde hør Poet! |
| 565 | Mens de saa talede, kom *samme Mand tilbage |
Og sagde, kiære Vert, vi maa det saadan *mage, |
At jeg med disse Mænd ej kommer sammen meer, |
Jeg beder, at I mig *den Villighed beteer, |
At naar de kommer hid, I vil mig da advare, |
| 570 | AtAt]At] a² a³, At/ B At] a² a³, At/ B jeg kand *packe mig og undgaae anden fareanden fare]anden fare] andenfare B anden fare] andenfare B . |
Peer Ruus blev heftig glad, at hand tilbage kom! |
Hand nærmed sig til ham og sagde gandske krum: |
Her Stads Satyricus! Hvad skal jeg eder give, |
Og dermed Peder Ruus en *bancked Trøye gav. |
Man hørte hannem da heel ynckelig at skraale: |
I andre skiemter med, og selv kand intet taale! |
*Mod alle Stænder I har talet, hvæsset Pen |
Kun Folck med Munden slaaer, I bruger ogsaa Hænder. |
Jer Haand, Jer Stock er meer Satyrisk en Jer Mund;Mund;]Mund;] med omvendt semikolon i B Mund;] med omvendt semikolon i B |
Ach! jeg maa hevne mig paa den Satyrisk Hund! |
| 585 | Paa disse Ord man saa *en haard Confect at vancke. |
*Ved knytte Næver Ruus begyndte ham at bancke, |
Den anden derimod ham sterckt *paa Klingen gick. |
I Haaret begge toe de strax hinandenhinanden]hinanden] hinandeu B hinanden] hinandeu B fick. |
Som tvende Løver, der manman]man] ma n B man] ma n B striide seer om Bytte, |
| 590 | |296I deres Hidtzighed de Liv og Blod ej skytte, |
De give aldrig tabt, de viige ej en Foed, |
Før de kand faae at see hinandens Hierte Bloed. |
Ej anderledes var at ansee disse tvende, |
Man vidste ej hvor hen sig Sejren vilde vende. |
| 595 | (†) Vor Stads Satyricus greeb til en gammel Konst, |
Som en Anfører, og en dygtig *Procurator, |
Naar de mod Fienden kand med Magt ej *fegte meer, |
En ved Forræderi, en ved *Distinctioner |
Til veje bringer sig tit Laurbær-Sejer-Croner. |
Saa vor Satyricus; Da Sagen ilde stoed, |
Een uformoden Sejr fick ved en *Kroge Foed; |
Hand maattemaatte]maatte] matte B maatte] matte B da til Hielp sin tapper Husbond kalde, |
Som ufortøved da loed see, at hand blev vreed, |
Gav mange Prøver paa sin stoere *Mandighed. |
Den heele Krigshær hans Exempel efterfuldte, |
|297Hver tog hvad hand fick først i Haanden, holdt sig brav, |
Sær Anders Styrmand, som fast ingen *eftergav. |
Paars bød Skibs-Folcket sig af *Kiolerne at føre, |
Som Krigsfolck plejer tit i stoere Slag at giøre. |
Lod denne gang *og see at hand Anfører var. |
Man da *i Øjeblick saae fire raske Drenge |
Med største iver sig i Stuen ind at trenge, |
At komme den til hielp, som overvældet var: |
Da Slaget ret gick an Paars fick en Stoel i Haanden. |
Med begge Hænder hand slog dermed efter Manden, |
Men første Slag gick fejl, hand rammede en Kat, |
Som derved hidtzig blev, fick Paars i Kløer fat. |
At man i Øjeblick ham bloedig saae at blive, |
Saa deraf maattemaatte]maatte] matte B maatte] matte B lee vor Stads Satyricus; |
Thi Katten agted Paars ej meere end en Muus, |
Den stoere Heldt sit Folck til Hielp da maatte kalde, |
| 630 | Hand holdt det *haanligt for slig Fiende at falde, |
Hand raabte overlydt: Kom *hielper mig! I seer, |
At denne slemme Kat *og heel Satyrisk er. |
Da Anders Styrmand, som paa høyre Fløy i Slaget |
Stoed med en *Hueblock, som var af Skabet taget, |
|298Strax anden Skickelse da Slaget derpaa tog. |
Huusverten upartisk stoed længe; vidste icke |
I dette Klammeri hvor hand sig skulle skickeskicke]skicke] sktcke B skicke] sktcke B ; |
Men, da det endelig gick løs paa Glas paa Krus, |
Hand da Neutralitet ej kunde holde længe; |
Slig Skade maa hver Mand til Marf og Hierte trænge. |
Hand til Caminen løb, en mægtig *Brand der tog, |
Og med den samme paa Skibsfolcket heftig slog; |
Og for sit Høyre Knæ begyndte den at sætte, |
Men icke kom ihu i saadan Hidsighed, |
I eene ende at hans *Dyrendal var heed, |
Og sine Fingre da forbrendte *saa til skamme, |
Da Anders Styrmand, som *tilforen Moedløs stoed, |
Af saadant Eventyr fick gamle Styrmands Moed, |
Slaar med sin Hueblock med saadan Kraft og Iver, |
At hand den høyre Fløy i hast paa Flugten driver. |
| 655 | For Fienden den et *Medusæ hovet var, |
Hvis Kraft de gamle os beskrevet saadan har, |
At, hvo det samme saae, blev strax *til Steen forvandlet. |
|299Hvo samme saae, af Frygt ej rørte Haand ej Been. |
Peer Paars slog med sin Stoel som med *Alcidis Kølle. |
Hvo deraf fick et slag, et Aar det kunde føle. |
Peer Skriver stoed ej stil, en gammel Tønde tog |
Og den med saadan Kraft mod Vertens Hoved slog, |
Begyndte Paarses Hær: Thi som i *spanske Kappe |
Den gode Vert saae ud, og som en *Støtte stoed, |
Blev ubevegelig, ej rørte Haand ej Foed. |
Om dette store Slag i Byen kom et Rygte, |
Niels Corporal med tre bevæbned Mænd gick ud, |
Og brød i Stuen ind, bød strax *Gevehr at kaste, |
| 675 | Da icke nægtes kand, Peer Paars *jo bange blev. |
Hans stolte Gang, hvormed man saae ham ind at trine, |
Fast en *Achilles selv indjage kunde Skreck. |
At nogen, end hvor kieck og uforsagt han er, |
Ham ret beskue tør: Thi, *skiønt hand smiiler, leer |
Saa dog hand *Mine har at være meere vreed |
Man seer ham kun sit Spiud i høyre Haand at tage, |
| 690 | *Den heele Christenhed det Redsel kand indjage: |
Hand ryster sin Peruqve, man tæncker hvert et Haar |
Men, naar hand ret er vred, man afmalt paa hans Kinde |
Fast Verdens Undergang og *Furias kand Finde. |
| 695 | Ej anderledes var *at ansee denne Mand. |
Hvo undres da, min Helt ej kunde holde Stand? |
Ruus raabte *ynckelig: Vi strax af Byen rejser, |
Men Niels paa Corporalsk ham svared Veg *BlackscheisserBlackscheisser]Blackscheisser] Black scheisser B (ved linjeskift), Blakscheisser a² a³ Blackscheisser] Black scheisser B (ved linjeskift), Blakscheisser a² a³ ! |
Vor vert og maatte med sin tomme Tønde gaae. |
Man en Ulycke seer en anden at medføre: |
Men denne Spot ham af slig Æres Trin neddrev, |
Af Byens Borgerskab en anden udvalt blev. |
Vor Stads Satyricus dog undgick denne fare, |
|301Thi der bag Sengen var i Kammeret en Dør, |
Hand deraf kryber ud, sig meget liden giør. |
Cornelius Matrots til andet Middel griber, |
| 710 | Bekræftede med Eed, hand nylig kom fra *Riber, |
Og hos *Ritmesteren i Tieniste der var. |
Ej første gang med Løgn hand saa sig frelset har. |
Hand sagde *skiemtviis, sig at have mange Siæle |
At sætte udi Pant. Hvi skal vi være Træle |
At saadant Galskab er og lutter *Daarlighed. |
Naar hand var mest i Gield da hørte man ham prale,prale,]prale,] a² a³, prale B; prale SS prale,] a² a³, prale B; prale SS |
Om Midler og Gevinst da allermest at tale. |
Hand aldrig talede om Handel, Sal og Kiøb, |
| 720 | *At jo tillige med en Løgn af Munden krøb; |
Hand kunde lyve som Peer Vognmands Mær kand trave, |
Hans Kone sagde tit: Skam faae din tycke mave, |
Jeg troer af idel Løgn, at den saa opblæst er. |
Ruus ham og sagde tit: fortæl ej saadant meer, |
| 725 | [†] Men, om umueligt du kand vænnes fra at lyve, |
Sig heller, at du est bestaalen udaf Tyve, |
Sig heller, at du har din Velfærdt tabt i Spil, |
Og andet saadant, som jeg heller høre vil.vil.]vil.] vil/ B vil.] vil/ B |
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}