Tilbake til søkeresultater
icon: innl Om teksten 
Vis/skjul utskriftsknapper
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|C3v
CRITIQVE
over
Peder Paars
Satyra (3.)
*T *Holdt op Hans Michelsen at skrive saadant meere!
*H Hvad skal jeg skrive da *imellem os *Monfrere!
I kiender min natur, at jeg ey er den Mand,
Der paa en Pølse-pind en Suppe kaage kand.
5
Jeg maae *Materie med møye efterleede,
Jeg ey om gamle Skoe et Vers kan sammen smeede,
Ey andet siige *hvor jeg end mig vilde snoe,
*Min Hierne banke end, at det er et par Skoe.
Man har jo *saadant nock, man har jo *Brandtes Viiser,
10
Som siunges *med Fiol i *begge Paradiiser,
Man haver jo paa Riim en hoben daglig Snack,
Der *udi Sække-tal *gaaer af som Almanak,
I alle Gader man med magt sig jo maae trenge
Igiennem Viiser og igiennem *hæse Drenge,
15
Der skrige Øret fuld hver i sin Melodie:
Ny Viiser! nu om Mord, nu Brand, nu Hexerie,
Om en, der henges skal, om Rov, om vanskabt Foster,
Thi hos de fleeste *Snak alleene penge koster.
|C4rOg hvis Materie ey hiemme findes kand,
20
*De som forskrive Snack fra andet fremmed Land.
Een Mand j Lybeck kand ey eengang slaae sin Kone,
*Det sættes skal i Vers, og føres her i Tone;
I siger saadant, dog *Poeten Penge gir,
Just for den Aarsag skyld jeg meer Satyrisk blir.
25
Jeg seer ved Bryllups-Vers man *sig recommenderer,
Man nu til Bryllup, nu til *Velkom invitererinviterer]inviterer] a C, inviterer; A B inviterer] a C, inviterer; A B
En Riimemager, som har vidned med sin Pen,
At Bruden Møedom har, at hun er skiær og reen:
For *Epitaphier man sig betale lader,
30
I *Sørge-Stuer man kand derfor slicke *Fader,
En *Gratulation *og mangen giør til Giest
*Til *Riide-*Lade-Fogd, *Præceptor og til Præst;
Men saadant *mig ey fra min Skrive-maade skrecker,
Det til Satire meer min *Musa kun opvæcker,
35
Til Epitaphier jeg ingen Hierne har,
Med Brude-Vers jeg mig kun giorde reent til Nar:
Thi, om jeg tvungen blev med *Svøben over Hoved
*Om — at skrive, jeg kun skrev: Han er hensoved.
Om — jeg sagde kun: Her hviler denne Mand,
40
Det er i kort begreb, hvad om ham siges kand.
Om — som Dommer var, jeg ickun skrev saaledes:
Han længe *Raadmand var, han hafde mange *Sedes.
Jeg otte *Riimere nys prise saae en Brud,
Hos mig det ickun dog saa skulde faldet ud:
45
Jeg seer et yndigt Syn *– – sin Bruud fremleder
Jeg troer for Rimets skyld, han aldrig blir *Hanreder.
|C4vOm jeg *og giorde *Vers til en og anden Bog,
*Gemeenlig blev kun *saa mit *Epigramma dog:
Her rigtig en Copie man seer,Copie man seer,]Copie man seer,] C, Copie/ man seer A, Copie/ mand seer a B Copie man seer,] C, Copie/ man seer A, Copie/ mand seer a B Originalen
50
Er tryckt *for sexten Aar til *Munster i *Vestphalen,
I *Franckfort, Basel, *Cölln, i Leipzig eller *Hall,
Som *vidimeres af *Decano derfor skal:
Saa min Lyckønsking selv blev ickun til Satire,
Jeg kand ey giøre hvit til sort, ey tre til fire.
55
Om jeg Natuur *forsvor*forsvor]]*forsvor]] B, forsvar A a C (if. SS er forsvor oplagsvariant i A)*forsvor] B, forsvar A a C (if. SS er forsvor oplagsvariant i A), jeg mig bevæge lod
At priise en Poët, som er *mod andre god.god.]god.] A a B C; god, Liebenberg, god/ SS god.] A a B C; god, Liebenberg, god/ SS
*Til — Berømmelse jeg dette kunde siige,
I Sprog, i *Ziirlighed *han haver faae sin liige,
Ham publicum i sær er derfor skyldig tack,
60
At han *heel ziirligziirlig]ziirlig] A a B C (if. SS har nogle eksemplarer af A Ziirlig)ziirlig] A a B C (if. SS har nogle eksemplarer af A Ziirlig) *end udfører daglig Snack.
Jeg over — kun sliig *Betænckning kunde have,
See! en Poët, der Vers for Høye giør og lave,
Med Tanckerne hand nu i *tredie Himmel er,
Nu *længst ved Volden man dem atter flyve seer;
65
*Jeg ved de kiønne Vers hans Skrifft kand comparere,
Som paa et *Vaffel-Huus i Holland skrevne ere,
*Als Phaëton door stoutheit van den Hemmel viel,
So baekt man Waflen hier op myn Ziel.
Saa gaar det, naar jeg *mig til sliige Skriffter binder,
70
*End i *Caresse gifft hos mig man altid finder.
|C5rEnd naar jeg roeser selv, da feldes saadan Dom,
Siig kiære Svoger da, hvad skal jeg skrive om?
T Hør Broder! det er best, at I om intet skriver,
Saa lever I i Fred, og jeg *uskaaret bliver,
75
Saa jeg min *Potte Øll kand dricke udi Roe,
Paa Vestergade i *Knapnæring *Numer toe.
Jeg ey beskrive kand mod *Elfte Junij Tiide,
For Eders skyld hvad jeg maae i *Tre Hiorte liide,
*Sær udaf Folck, som er fra *Callundborg og Aars,
80
De siige, han er Ven og Svoger af *Per Paars.
Det er Begyndelsen: tenck hvor mig Øllet smager,
Naar man *den Strenge sig at stemme foretager,
Af *11te Junij Folck en *Kurv-Vogn kommer ind,
*Af heele Ladning en er ey af andet Sind:
85
Snart Piiben stoppet er, man târ Per Paars af Lommen,
Af Tonen, naar man *læs, jeg straxenstraxen]straxen] a B C, strax en A; (if. SS har nogle eksemplarer af A straxen som oplagsvariant)straxen] a B C, strax en A; (if. SS har nogle eksemplarer af A straxen som oplagsvariant) gietter Dommen,
Naar af *3 Skillings Øll et Kruus i Liv man faar,
Da heele Vogne-læs mig strax *paa Klingen gaar.
H I saadan Hidsighed hvad pleye de at siige?
90
T Adskilligt: stemmerne vel ere tit *uliige,
Man *generaliter er der i eenig dog,
At det en Slyngel er, som skriver saadan Bog.
Ey nogen *gir Qvarteer, fordømmer uden naade,
En *dræber dog paa en, en paa en anden maade;
95
Jeg derfor icke meer i sliige Huuse gaar.
Hør hvad *Censur jeg der fick høre *for et Aar:
Jeg kom at tale lidt med *Manden i tre Hiorter,
Jeg fant om Bordet Folck af alle haandealle haande]]alle haande]] A a (if. SS er allehaande oplagsvariant i A; for a's læsemåde tager SS forbeholdet vistnok), allehaande B C alle haande] A a (if. SS er allehaande oplagsvariant i A; for a's læsemåde tager SS forbeholdet vistnok), allehaande B C sorter;
En læsed nu et Vers, nu tog en priis Toback,
100
Nu loe, nu *pønsed som han skulde spille *Schack.
|C5vNu *knicked, bancked han sin *Mazarinske Hierne,
Og *sær hvad intet er, hand *tegned med en Stierne,
Som en *Politicus ey taled mange Ord,
Men gik og viskede fra et til andet Bord,
105
Og sagde: kiære Børn! jo meer jeg derpaa grunder,
Jeg da (*saa Mary) seer, *der er heel andet under.
Een intet *skilled for sit tycke *stridigt Haar,
Som øjnes *Skierm-bredt var *paa nacken deraf slaar,
For et Glas Brende-viin den heele Bog han bytter,
110
Hand siger: hvor til dog slig selsom Galskab nytter?
Hand Krused tar igien, sin *Dotter Bogen *flyer,
Ey *skiller mellem det og *Ulsspeils Eventyr,
*En hvert et Greb han giør i Lommen, saadan taler:
De Penge *og er spilt, skam faae han for *min Daler!
115
En leedte effter Riim, saae ingen *Prosodie,
En anden effter Ord, fant ey Ortographie.
En bliver gandske rød om Hovedet, en blegner,
Han seer sin Characteer, og strax med Bliant *tegner
*Alt hvad mod hannem er, paa mig hand sigtet har,
120
Han siger høyt, men lavt; thi jeg er saadan Nar.
Een heel andægtig var, i Hoved hvid som Due,
*Den gamle Ærlighed man saae end paa hans Hue,
Han brugte Moder, som paa *Kircke-taffler staar,
Som *i Sanct Erics Tid han udi Klæder var,
125
Af Ærlighed han ey end læse vil *Postiller
*Indbundne paa Fransøsk, paa Næsen sætter Briller,
*Sig helder paa sin Stav med Knap af Elfenbeen,
Paa Titul-bladet da han saae *Hans Michelsen,
Han løffter Huen af, ved Nick tilkiende giver,
130
At Navnet *stod ham an, og vel til mode bliver,
Men da han læsede, han anden Farve fick,
En *nidkier Sveede som en Flod af Panden gick.
|C6rPaa hver en Sang en goed *Afstikker drukket bliver,
Jo meer han *læs og drick, jo større blir hans Iver,
135
Hvad *Autor er for een, han udaf Verten spør,
Han undrer over, at man saadant skrive tør;
Han siger: hvert et Blad er mod en troes Artickel;
Det ey til *navnet *svar, slig Bog ey giør en *Mickel,
I hver en Linie jeg Forfængelighed seer,
140
Endskiønt det heele Skrifft med Grædsk broderet er.
En *sat sit lærde *Glaß for Cronologisk øye,
*Fant fleere Hoved-Feyl end Knapper paa sin Trøye,
*Doctrina temporum jeg paa hans Pande saae,
Og *toe Scaligeri, en i hvert øye staae.
145
*Paa *Kaaberstycket een slog øye med Grimacer,
Af en *Smør-Æske tar sin Geometrisk Passer,
Jeg saae ham *stykkerne paa alle Kanter *snoe,
Han sagde, hvis jeg først kun fant *Septentrio,
Han Anholts Landkort tar, med Bogen *confererer,
150
Paa Bordet *Stræger sig med passeren formerer,
Imedens Verten stod i dyb Melancholie,
Og saae sit Bords *Ruin ved slig Pedanterie.
Een stoed og raged’ i en hoben Disputatzer,
Hans Mine var som eens, der *excerperer Phraser,
155
Paa Fingre man saae Blek, i panden Snustobak,
Som Tegn til Lærdom var, ej mindre end hans Snak;
Hvor bange jeg end var, saa maatte jeg dog griine,
Naar jeg betragtet ret hans Ortographisk Miine,
Alt hvad han taled, var om Gloser, Poesie,
160
Han *Sundheds Skaaler selv drak *efter Prosodie.
Hvad skreven er paa Dansk, det agted han kun *føye,
Paa *Bogen kasted lidt sit *Nomenclatorsk øye;
Men til Ulykke først fik fat paa *tredie Sang,
Han læsde, raabte: man seer Lærdoms Undergang.
165
|C6vNaar Lærde *fange an *med lærdom at raillere,
Da en *Barbaries – jeg tør ey siige meere;
En skulde have giordt slig Bog, da jeg var *Rus,
Han havde bleven brendt som en *Hæreticus.
HH]H] a C, mgl. i A B H] a C, mgl. i A B Men naar Hr. *Svoger *hør slig Snak og saadan Pralen,
170
Hvi beder han ey een at læse først Fortalen,
En anden viis kun smukt hen til Hans Michelsen,
Og *sig hvo græder, den sin Daler faar igien;
Siig til den Tredie, der med slig foragt det læste,
Det skreven er for Folk, ey for vor Herres *Hæste,
175
*Den fierde, der er vreed, og seer sin Caracteer,
*At, naar han ændrer sig, han der ey sted har meer.
Den Femte, der er fuld af saadan *Geistlig Iver,
At ved Comœdier *og Synder omvendt bliver,
siig Børn at læse eet, eet andet kloge Folck,
180
Af dem hver *nøgel har, og læser uden Tolck.
Siig andre, som i Paars *Chronologien leeder,
Siig kun paa mine Ord, at det ey andet *heeder,
End *med en Liimstang gaae, og giøre sig til nar;
Giv ickun kortelig hver *Censor saadan Svar.
185
See til Hr. Svoger, at for alting I ey glemmer
*Den lærde Skolemand og *Disputatze-Kremmer,
Om *Romer Hosebaand siig naar han disputeer,
At han Academie *prostituerer meer.
Siig, naar han giør en Bog om Grædske Underbuxer,
190
At af den Sæd Foragt for lærde Folck opvoxer,
Siig at den Tredie sang mod lærd Pedanterie,
For Universitet er som *Apologie.
Naar *med Pedanterie de lærde selv raillere,
Er Tegn, at alle ey besmittet dermed ere:
195
|C7rNaar han for Gloser slaaes, jeg dermed *bruger Spil.Spil.]Spil.] A a C (if. SS er Spil; oplagsvariant i nogle eksemplarer af A), Spil/ B Spil.] A a C (if. SS er Spil; oplagsvariant i nogle eksemplarer af A), Spil/ B
Siig at han aabner mundmund]mund] mnnd A mund] mnnd A , men jeg den stopper til.
T Hr. Svoger er saa good dem saadant selv at siige,
Jeg vil imidlertiid bag Døren staae og *kiige,
Og kun for Sickerhed *see an, om eders Krop
200
Om eders Ryg kand mod *Vognkieppe *holde Trop.
Jeg vil, men ved mig selv, dem sagte skields-ordskields-ord]skields-ord] skiclds-ord A skields-ord] skiclds-ord A siige,
Som en oprigtig Ven, og derpaa hiem mig sniige,
Naar en skal have Hug for slig Apologie,
Da Svoger nærmest er; jeg ellers derudi
205
Er heel *betæncksom, thi af Frygt jeg alting *taaler,
Naar slig Censur jeg *høør, jeg sidder, dricker Skaaler:
Ved saadan Leylighed jeg ofte ønsked har,
Gid at Hr. Svoger med Peer Paars *paa Blocksbierg var.
H Ach! saadan Snack en Ven og Svoger icke sømmer,
210
*Hvo har fornuftig Siæl og saadant Skrift fordømmer,
Som bitter Medicin en sund Satire jo er,
Som en Chirugisk Kniv, der heeler, naar den skiær;
Den saarer Hierterne, men *dennem siden læger,
Den først til Hevn, men strax til Kiærlighed bevæger.
215
T Ja den bevægelse har gierne samme *Skick,
Som hos Poeterne har *Orphei Musick;
Den alting rører, ja saa kraftig stundum klinger,
At Steen om ØreneØrene]]Ørene]] B, Prene A (if. SS er Ørene oplagsvariant i nogle eksemplarer af A), Benene a, Beenene C Ørene] B, Prene A (if. SS er Ørene oplagsvariant i nogle eksemplarer af A), Benene a, Beenene C , og Stock paa Ryggen springer,
Jeg ey kand sige, om den anden Virckning har,
220
Hvo *liide vil, at han *afmales som en Nar?
*— er en Gieck, maa han for Eder det ey være?
I maa for hannem jo ey *Narre-Kappen bære?
|C7vHan er jo vel tilfreds, og *nøyes med sin Stand,
Han sig fornøye selv og andre dermed kand.
225
— Bøger det er sandt man seer *heel ofte skrive,
Hvor med, ey negtes, man jo Rotter kand forgive;
Lad andre læse, som har derudi Behag,
Hvis I Decanus var, det var en anden Sag.
Hvis ved *Fundatz *i Nøød var sligt at *revidere,
230
Jeg vilde tie, og alt saadant *pardonere;
Det selsom er, naar en *beklacker sit Papiir,
Som han selv haver kiøbt, I *allarmered blir.
See kiære Svoger til, at I ved *slige Noder
*Paa Halsen icke faaer ald Verdens Urteboder,
235
I indirectèd dem ved saadant Skade giør,
Af reent Papiir man *og ey *Svovelsticker giør:
*Hvor fick man *convolut til Flesk, til Sild, Medister,
Paa hvide *Postpapiir man *Spegelax ey rister,
Af saadan Bog i hast man river ud et Blad,
240
Og giør til *Fundament til Rætter paa et Fad.
Hves hver som *Grotius, *Erasmus skulde skrive,
En farlig dyr tiid paa Papiir da vilde blive,
En lad, en gierrig er, pedantisk, underlig,
Men viis mig een, der af slig Læsning ændrer sig.
245
Satire ham til Hevn og ey til bedring driver,
Han er den samme, og Poëten hadet bliver,
Af en Satyrisk Sæd see ickun efter hvad
Opvoxer; det er Hevn, Forbittrelse og Had.
Man kaster udi fleng og en og anden rammer,
250
Hvo treffes, deraf ey forandres, og sig skammer,
Men pønser kun paa Hevn: skriv derfor sligt ey meer,
Skriv hvad I vil, men ej hvad Verdens Fejl *beleer.
HH]H] C, mgl. i A a B H] C, mgl. i A a B I kiære Svoger kand med saadant mig ey *skræcke,
Man da *paa eders Ord ey burde heller *præcke,
255
|C8r*Subtilest Raillerie tidt største *Force har,
En taler reene Ord og siger: den er Nar,
Den druckenboldt Coujon, en taabelig, udygtig,
Den Hoerkarl, gierig, dum, en doven og en *flygtig.
En anden derimod er *kunstig og *subtil,
260
Han *straffer samme Feyl, men udi saadan Stiil.
— stoor Ærbødighed har for de gamle Fædre,
Af dennem seer man dog ham *Noah meest at hædre,
Thi han de beste Raad gav Mennesket mod Tørst,
Han lærde Verdens Børn *at plante Druer først.
265
— sterck og hidsig Drick i Munden aldrig tager,
Han Viin og Brendeviin, ja Øll end icke smager,
Undtagen *eene naar *upasselig han er,
Men han en helbreds Stund *fast aldrig har desvær!
— af Medlidenhed *for intet Folck curerer,
270
Sig glæder derfor, naar han høør, at Folck creperer;
Naar ingen meer er syg, han tidt om Aftenen
Gaar ud, *blesserer for at læge Folck igien.
*I — GUds dyrckelse man *egen Iver *skiønner,
Før han i Kircke gaar at giøre sine Bønner;
275
Bedriver han en grov og en *forsætlig Synd,
Med større alvor at han *læse kand *og Fynd.
*— Skrive-Geist man jo *skinbarlig deraf kiender,
Paa alle Steder man *dem seer i Folckes Hænder;
Ham giøres Ære, han det haver *og *forskyldt,
280
Han aldrig skrev et Vers, det blev *jo strax *forgyldt.
— *synes ligesom han Dommere vil *lære,
Og viise dem, at blind *Justitia bør være,
Man derfor sovende i Retten hannem seer,
Persons anseelse hos ham saa ikke er.
285
Det ofte giør mig ont, jeg høre maa med smerte,
At man beskylder — at have lidet Hierte,
|C8vHan har det *snart for stoort; thi udaf *Vigtighed
*Det en og anden gang i Maven siuncker ned.
Saa dræber een *subtilt, en anden Struben *fatter,
290
Een slaar ihiel medmed]med] med med A med] med med A magt, en anden kun med latter,
Man i Methoden dem kun *differere seerseer]seer] scer A seer] scer A ,
Den samme ting kun ey paa samme maade skeer.
Men for Methodens skyld man dog hos een fordømmer
Det samme, som man i en andens Mund berømmer.
295
*Straff derfor Svoger meer min skrive-maade ey,
Straf *og en Prædicant, som gaar den samme Vey.
T Jeg laster *Autor kun, jeg laster ey hans Skriffter,
Een Roes, een Last *fortien og giør dog eens *Bedriffter,
En *General Fischal *paa Fingre alle seer,
300
Fortiener derfor Priis. Thi det hans Embed er,
En anden, dertil som er ey autorisered,
Blir derfor *billigen af alle *censurered;
Hvo Eder *sættet paa slig Dommer-Sæde har?
Troe mig! ved slig *Censur man giør sig selv til Nar.
305
H Slig Nar var *Socrates, slig Daare er hver *Cato,
Hver *Plautus, *Seneca, hver *Perseus, hver *Plato,
Hver *Aristophanes, og hver *Terentius,
Hver *Juvenalis, ja enhver Philosophus;
Hvo dennem haver sat til feyl at censurere?
310
Hvo giver dennem lov til at moralisere?
*Man seer sig jojo]jo] a B C, jog A (if. SS er jo oplagsvariant i nogle eksemplarer af A)jo] a B C, jog A (if. SS er jo oplagsvariant i nogle eksemplarer af A) med lyst hos dennem udi Speyl,
Hvi hos mig eene just skal saadant kaldes feyl?
|D1rT. Med Moralister *hvo mod Verden sig vil vebne,
Maa underkaste sig *og Moralisters Skiæbne;
315
Det er ved Pennen at *tilskrive sig Fortred,
Ved andre Skrifter *da man nyder Værdighed.
H Jeg veed *invidia og Irus dem *geleyde,
Der saadan Strenge røør, mod Verden føre Feyde,
Jeg sligt dog endrer ey, min Musa er for kaad,
320
Den i Bevægelse tidt sætter *saa mit Blood,
At jeg ey sove kand, før jeg i Pennen fører
Ald Galdskab, *Giekkeri, aldt hvad jeg seer og hører,
Ved mindste Leylighed min *Musa siger: Skriv,
Her er *Materie, gak hen, *Afrisning giv!
325
Jeg ofte siger ney med en *Catonisk Miine,
Det hielper ey, thi jeg *omdrives som *Machine,
Jeg *disputerer tidt, jeg bander og *seer suur,
*Den leer og siger, du ey ændrer din Natur.
T. Ach! skal man af sin *Geist sig lade *saa bedaare,
330
*End om Hr. Svoger *lod sig engang slaae en Aare,
End om han til Forsøg *sig sætte lood Clysteer,
Maaskee han skulde ey moralisere meer.
Thi (her imellem os fortrolig sagt Monfrere!)
Naar I med eders Paars vil Verden reformere,
335
Hvor *ærbar jeg end er, jeg dog i Hiertet leer,
Thi jeg en *Don Quichot med rette Farve seer,
Der paa en *Skindmær med en gammel *rusted Klinge
Vil rense Jorden, og ald Verdens Kiemper *tvinge:
Man, for Exempel, seer en Philosophisk Skat
340
Begraven i *det Slag med Bloch og Gunnilds Kat.
H Jeg vil Hr. Svoger ey med eder tale meere,
I har en selsom Smag, jeg kun vil appellere
Til *denne goede Mand, der med Taalmodighed
Har *høred alting an, og frem for andre veed;
345
|D1vOg er beqvem at see en ting med rette Øye,
Der kiernen søger, ey med skall sig lader nøye,
Hvis mindste Ord for mig er *ugienstridigugienstridig]ugienstridig] en gienstridig A a B C; en gienstridig SS, ugienstridig Christensen (se kommentar) ugienstridig] en gienstridig A a B C; en gienstridig SS, ugienstridig Christensen (se kommentar) Dom,
Som for en Portugiis en *Canon giort i Rom.
Siig *ubesværget da, døm mellem os, min Herre!
350
Hvad I *i denne Punct kand see og udi fleere,
I den *Apollo er for andre i vort Land,
Der paa Poëters Luth en Skurren høre kand;
I som ey eene lærd, men ogsaa er *polered,
*Med andre eder ey tilbage har studeret,
355
Hvis Hierne *Liggendfæ af ald slags Lærdom bær,
Men dog et Chaos ey som manges bleven er:
Er lærd, men ey Pedant, har Iver, ey *affecter,
Der elsker Sprog, men dog for Gloser ikke fægter;
Der seer, men dømmer ey, ey *Censor er, men Tolk,
360
Der selv er lærd, men dog ey hader lærde Folk.
Kort, der besidder ald den Skat, som Lærde pryder,
Aldt hvad de eye, har undtagen deres *Lyder:
Siig eders Tancke da om dette *Katte-Slag,
Siig omom]om] a C, som A B om] a C, som A B I læser det *og med min Svogers Smag.
365
*A. Hør! jeg til eder mig kun vender, Monsieur Tøger!
Hans Mikkelsen for mig, for eder ey giør bøger,
I tit fordømmer det, som dog *er størst Ziirat,
Jeg beder, at I *rør mig ey med denne Kat.
Just den Passage meest jeg udaf alle skatter,
370
Den udi kort begreb det heele Verk *befatter;
I *Nye Boder man det læser for at lee,
I *store Gader dog Folk andet deri see.
*Paa Anholt Mikkelsen en Rendesteen beskriver,
AfAf]Af] C, At A a B Af] C, At A a B saadant *Curtius meer *censurered bliver
375
End af en *Clerico, *han med sit lærde Skrift
*Blessurer Autor gir, *her dræbes han med Gift.
|D2r*Fast intet er *omsonst, hver Linie er *morale,
Anmerkninger og Text, samt Titul og Fortale,
Tidt *sterkest Satyra *det latterligste er.
380
I alle Bøger man ey finder *Character
Paa visse Lyder, som man deri *censurerer,
Thi *han *gemeene Feyl *fast aldrig criticerer,
Maaskee, i Graven naar forraadnet er hans Krop,
Maaskee, naar ved hans Døød ald *Avind holder op,op,]op,] a C, op. A B op,] a C, op. A B
385
Man slaar paa anden Streng, i anden Tone spiller,
Man seer med øyne det man nu ey seer med Briller.
Lad være *Lærdom ey er skiulet derudi,
Lad være, at det er kun simpel Phantasi:
Et *kunstigt Arbeyd, skiøndt det er af ingen Nytte,
390
Med lærde Skrifter dog en kiender ey vil bytte;
Man *seer i Priis end et u-nyttig *Contrafey,
*Man for *Æneæ skyld *Maronem læser ey.
Jeg seer *en hoben trøst tidt udi *Brandtes Viiser,
Et Blad i *Bordings Vers *mod alle dem jeg priiser.
395
Man med *Forundring *læs *Homeri gyldne Bog,
For phantasiens skyld, ey for *det Grædske Tog.
Hvad af *Petrarcha og *Gvarini kand man lære,
Af demdem]dem] a C, den A B dem] a C, den A B Italien dog haver største Ære;
Jeg bytter Bøger, som — holder for en Skat,
400
For *Tasso, ja kun for *det indfald om hans Kat.
Naar Spanien roses skal, man den jo ikke nevner,
Som skriver Lexica, og udaf Lærdom revner,
Man en *Qvevedo, skøndt unyttig, nevner før,
Man Landets Ære en *Cervantes kalde tør.
405
Skal Franckrig roses, *paa Tapetet er *Moliere,
Racine, *Boileaux, Corneille vi citere,
Man med *Forundring *læß end *Sladder hos *Scarron,
Man takker for sin Fliid *du Frêne *Mabillon,
|D2vEen Hoved bruger meest, en anden meere Hænder.
410
Man *Geist af Poesie og smukke Tanker *kiender;
Vel Commentarier eens Lærdom viise kand,
Til *Jurisdiction behøves vel Forstand.
Men det er dog ey hvad hos Viise *Θειον heeder,
*I Digt Philosophie genie man ikkun leeder,
415
Sæt en *Trebatium mod *Maro udi Rom,
*Tribonianum sæt mod en *Ovidium,
*Moulin mod *Boileaux, *Cujace mod *Moliere,
Een skaffer Landet Ret, en anden skaffer Ære,
En sig af Lærdom, en af Geist sig viiser riig,
420
En Klog, skarpsindig er, en er Guddommelig.
H Jeg troer, min Herre, ey han saadant *applicerer,
Med store Skrifter at han mine *comparerer,
Men saadant fører frem alleene til Beviis,
At ved unyttigt man tidt meest fortiener Priis.
425
Mod dem jeg taler kun, der mine Vers berømme,
Men som unyttige *alleene dem fordømme,
Der vel bekiende, at det er en *sindrig Bog,
Men siige, hvortil *tien og nytter saadant dog?
Jeg skriver eene ey for at Moralisere,
430
For Folk ey eene men *og Sproget at polere,
Min Pen uskyldig er, den skriver for at lee,
Jeg nevner tit en A, jeg *maler tidt en B,
Jeg stundum navne og Personer tit opdigter,
Men skyder udi Fleng, *i sær paa ingen sigter.
435
Med Troe og Øvrighed jeg aldrig feyde *før,
Men vel mod den som til *Stats Criticus sig giør.
Jeg over Satyras *end tit Satyriserer,
Saa tit jeg *Tempo seer, jeg med mig selv *raillerer
Til anden Satyra, troe mig, Hans Michelsen
440
Vel haver Hierne, men ey Blech Papiir, ey Pen.
 
 
 
xxx
xxx