V.
Vaaben de gamle Nordiske Folkes opregnes og beskrives | 415 sq. |
Vaaben Danmarks og Norges, 393 sq. hvad Ordet egentlig betyder, ibid. de gamle Skioldes Skikkelse, og Brug, 395.
Exspectantz-Skiold, 397. de 3 Løver, dets rette Kiendetegn, 398. adskillige
Forandringer deri, 399. 2 slags Indsegle, ibid. Wald. 2.
det Danske Vaabens Stifter, 400. dets Skikkelse i hans Tid, 401. merkelig
Forandring under Erich af Pomern, 402. de 3 Kroner, 403. dets Beskaffenhed i
Christoff. af Bayerns Tiid, ib. i Christ. 1. og K.
Hanses Tiid, 404. i Chr. 2. Fr. 1. og Chr. 3. Tiid, 405. i Fr. 2. og 3.
Tiid, 406. Danmarks Vaaben, ib. Norges, 407. Rigernes
tilfælles Vaaben, og det gl. Cimbriske, ibid. det
Slesvig-Holsteenske og Stormarnske samt Ditmarske, ibid.
det Oldenborgske, ibid. Delmenhorstiske, 408. det
Femerske, Bornholmske, Gullandske, Øselske, Færøes og Islands, ib. det Grønlandske | 409 |
Waldemar 1. den Danske Rets merkelige Tiltagelse under ham | 429 sq. |
Waldemari 1. og 2. Mynt | 370 |
Waldemari 2. det Danske Vaabens rette Stifter, &c. 400 sq. den
store Lovgiver, 433 sq. 475. | |
Waldemar 4. eller Atterdags Forordninger, 441. hans modige Skrivelse til
Paven, 105. ham videre angaaende. | 476 |
Valhalla, hvem der kom ind, 88. dets Beskrivelse, og Ordets Oprindelse,
89. meentes at være i Asgardien, og hvorfor, 90. de begroves med Hest, og
Skoe paa, for at reyse did, 91. item med deres Rigdom, og Hustruen levende
med Manden, 91 sq. en Ven med den anden, 92. Høysædet der, kaldet Ondvegi,
94. Odin alleene drak Viin der, men Einheriar Øll og Miød, 95. der spisedes
af et stort |[561]Vild-Sviin, kaldet Serimmer, men
Odin intet, 97. Exercitier der af Einheriar | 98 |
Valkendorfs Collegium | 195 |
Valkyriur, Nordiske Gudinder, 93. opvartede dem, som kom i Valhalla, og
gik for Borde | 96 |
Val-Rettighed i Regieringen, naar indført | 70 |
Vand-Væsenets Directeur | 506 |
Varetegn i Kriigs-Tider | 416 |
Wederdøbere i Danmark, 129. Colloqvium mellem dem og de Evangeliske, ib. | |
Veggene i Huusene forestillede de Gamles Bedrifter | 157 |
Weiles Glossarium Juridicum | 438 |
Wellejus (Joh. Canuti) | 146 |
Venusinus (Jonas Jacobi) | 146 |
VenetianskeVenetianske]Venetianske] Venitianske B Venetianske] Venitianske B
Republiqves Bestandighed, | 59 |
Forstaaelse med den | 536 |
Vestindiske Handel og Compagniets Octroy, 338. Adkomst til St. Thomas,
339. Spanske Prætensioner, ibid. Association med
Brandenborg, ibid. Reglement for Handelen, 340.
Regieringen, 341 hvad Vahre bringes til og fra St. Thomas, ibid. Compagniets Adkomst til St. Croix, ibid.
Sukker-Rafinaderiet angaaende | 344 |
Wiborg, der prædikedes den Lutherske Lærdom først offentlig | 112 |
Vidner angaaende | 459 |
Wiigslode | 449 |
Viin i Valhalla, drak Odin alleene | 95 |
Vild-Sviin, et stort, see Valhalla. | |
Wind (Holger) | 490 |
Witterlags-Rett | 428 |
Vornede i Siælland, 33. 299. deres Vilkor, ibid.
Forskiel mellem dem og de gl. Romeres samt andre Nationers, 300. Ordets
Oprindelse, og hvilke Provincier slige regnes til, 301. Oprindelsen til den
Stand uvis, ibid. sq. Helvaderi dristige Gisning derom,
og dens Ugrund, 302. Ostersens merkelige Vildfarelse, som hans Censor
Hirtzholm ey har merket, ib. han refuterer det de begge
ere eenige i, 303. Ordet har mange Bemærkninger, ibid.
den riimeligste Meening om Vornedes Oprindelse, 304. K. Christ. 2. søger at
ophæve Vorned-Rettigheden, ib.
Chr.Chr.]Chr.] Chr B Chr.] Chr B
4. ligeledes, 305.
det skeer først af Frid. 4. hvis Forordning derom anføres, ib. sq. | |
Væbnere | 393 |
Væringiar kaldtes de Danske hos de Græske Keysere | 7 |
Værne-Ting | 452 |