Hvorledes Handelen blev fordum dreven udi Østersøen.Om Hanse-Stædernes Oprindelse ere adskillige stridige Meeninger, nogle henføre deres første Begyndelse til det Aar 1270, nogle til en anden Tiid. Saa vidt man kand slutte af gamle Skrifter og Documenter, have nogle Vendiske Stænder, besynderlig Lybek og Hamborg for det 12te Seculum sluttet et Forbund imellem hinanden for Handelens Sikkerheds skyld. Hanse-Stædernes OprindelseVed hvilken Leylighed, da fleere andre Stæder sloge sig til dem, opkom med Tiden det store bekiendte Societet, kaldet *Confœderatio Hanseatica, eller Hanseatiske Bundt; Samme Societet var i Begyndelsen ikkun lidet og af ringe Anseelse, men Tiid efter anden, da adskillige Stæder sloge sig dertil, blev det saa mægtigt, at alle omliggende Potentater søgte dets Venskab, ja det som meere er, disse foreenede Stæder vare udi saadan Anseelse hos de Nordiske Konger, at de brugte dem til Arbitros eller Opmænd udi mange store Tvistigheder, som reyste sig imellem dem, derom taler Petrus Bertius saaledes: * Hoc constat earum ope gravia bella olim fuisse composita, discordias vicinorum Regum Principumqve sopitas, pacem restitutam, qvod magnum crederetur momentum ipsarum potentia allatura, si sese alterutri parti ad|312junxissent: Meritò ut societas Teutonica seqvestra pacis, publicæqve per Germaniam tranqvillitatis procuratrix multis jam seculis habita sit.

Hvad bemeldte Hanse-Stæders Tall er angaaende, da holder den bekiendte Skribent Chytræus fore, at der haver været meere end 80. hvorvel andre indskrænke samme Tall; Det er vist nok, at udi det Aar 1494. paa det store Lybske Mode endnu vare til overs 72. og udi det Aar 1554. tre og trediesindstive.

Hanse-Stæderne vare deelte udi 4 Classer.Samtlige Stæder vare deelte udi 4 Classer, hvor af enhver havde sin Hoved-Stad, som gemeenligen blev kaldet: Die Qvartier-Stadt. Hoved-Staden for den første Classe, saavel som for det heele Hanseatiske Forbund, var Lybek, en riig og mægtig Stad, hvor udi var Archivet, og det almindelige Skat-Kammer; samme Stad befattede under sig de Vendiske og Pomerske Stæder. Udi den anden Classe var Hoved-Staden Cølln, hvorunder befattedes de Cleviske, Markiske, Westphaliske, Geldriske, og Overyselske Stæder. For den tredie Classe var Brunsvig Hoved-Stad, og havde under sig de Sachsische Stæder. Samme Stad blev udelukt af Alliancen udi det Aar 1337. formedelst en Forseelse, men, da den 4. Aar der efter udi et offentlig Mode til Lybek giorde Poenitentse, og dens Deputerede med blottet Hoved og bare Fødder bare Vox-Lys fra St. Mariæ Kirke til Raad-Huuset, og der paa Knæ bade om Forladelse, blev den efter alle Stædernes Samtykke tagen til Naade igien. Udi den 4de Classe var Hoved-Staden Dantzig, befattende under sig de Preusiske og Liflændske Stæder.

Hanse-Stædernes Comptoirs.Disse Hanse-Stæder forsynede dem siden med alt det, som kunde contribuere til deres Velstand og Vedligeholdelse; Til den Ende insinuerede de dem hos adskillige Potentater, saa at de af dennem erholdte store Privilegier og Friheder, og Bevilning at oprette hid og did udi deres Lande adskillige Contoirs for Handelens skyld. 1. til London.Et saadant Contoir blev oprettet til London i Engeland, som af Kong Henrik den 3die blev begavet med mange herlige Privilegier. Dertil gaves saadan Leylighed, da Kong Henrik den 3die var indvikled |313udi en haard Kriig, undsatte Hanse-Stæderne ham med adskillige Skibe, dog paa de Conditioner, at, i Fald nogle af samme Skibe enten skulde tages af Fienden eller forkomme, skulde Kongen betale dem med reede Penge, da nu, efter at Krigen lykkeligen var endet, en stor Deel af deres Flode paa Hiemreysen blev ruineret, og samme Kong Henrik ikke var udi Stand at kunne erstatte dem deres Skade, foreenede han sig saaledes med Hanse-Stæderne, at han ved et synderligt Brev gav dem Frihed at indføre og udføre alle slags Vahre af Engeland, naar de betalte den 100de Deel der af i Steden for Told. Saadant Privilegium blev af hans Efterkommere ikke alleeneste confirmeret, men endog forbedret indtil 60 Hanseatiske Skibe bleve plyndrede af de Engelske, hvilket de Engelske brugte til Repressalier for deres Skibe, som vare tagne i Sundet, derudover opreyste sig en 3 Aars Kriig mellem Engeland og Stæderne, hvilken dog ved Hertug Carls af Burgundien Underhandling blev bilagt til Mastricht udi det Aar 1474. Fra den Tiid nøde Stæderne deres Friheder u-beskaarne under Richard den 3die, Henrik den 7de og 8de. Men da under Edvard den 6te nogle Kiøbmænd fra Dantzig havde indført i Engeland en Hob Polske Vahrer, som de havde udgivet for deres egne, og derved betaget Kongen sin Told-Rettighed paa samme Vahrer, toge de Engelske Kiøbmænd derudaf Leylighed at beskiære Stæderne deres Frihed, og erholde en Parlaments Slutning, hvorved de store Privilegier, som vare givne Hanse-Stæderne, bleve ophævede. Siden blev derom mellem begge Parterne meget forhandlet. Efter Edvardi Død bekomme vel Stæderne deres forrige Ret igien under hans Søster Maria, men da den berømmelige Dronning Elisabeth kom til at sidde paa Thronen, og samme Dronning fornam, hvor skadelig saadan Frihed var for hendes egne Undersaatter, ophævede hun den gandske, som kand sees af hendes Krønike, beskreven af Camdeno, hvilken Autor ikke alleeneste undskylder, men endogsaa berømmer Dronningens Foretagende derudi, derimod udgik et Skrift til Lybek udi det Aar 1609 med denne Titul: *Der vereinigten Teutschen Hansee-Städte Verantwortung, samt angehängte Protestation wieder etliche spargirte Schriften, darin der uhr-alte Han|314sische Bund für eine verbothene Liga übel angezogen und ausgeruffen worden.

2. til Brygge.Det andet Contor var til Brygge udi Flanderen, hvilket fra det Aar 1262. indtil det Aar 1488. florerede meget; men da udi det Oprør, som skeede mod Maximilianum, Keyser Friderik 3 indsperrede Havnen, blev samme Contor efter de Lybekers Begiæring forflyttet til Antwerpen, paa samme Sted blev med stor Bekostning opreyst den store Bygning kaldet der Osterlinger Haus for Stædernes Handels Skyld, men, da Amsterdam begyndte at tage saa meget til, faldt ogsaa Stædernes Handel udi Antwerpen.

3. til Neugardt.Det 3die store Contor var til Neugardt udi Moscovien, og florerede udi 3. Secula, men det blev siden under Johannes Basilidis haarde Regiæring forflyttet først til Revel udi Lifland, og siden til Narven, men Stædernes Handel blev sammesteds meget svækked udi de Svenske Krige, og endelig hart ad blev til intet.

4. til Bergen udi Norge.Det 4de Contor var til Bergen udi Norge; hvilket udi Vigtighed gav ingen af de andre efter, men Stædernes Handel lidde ogsaa sammesteds stor Skade udi de Nordiske Krige, besynderlig begyndte den merkelig at aftage udi Kong Christian den 3dies Tiid, De Danske begynde at legge sig paa Handel udi Christ. 3. Tiid.da de Danske selv begyndte at beflitte sig paa Handelen, og bleve Tiid efter anden de Lybske, saavelsom de Hamborgske Privilegier, som sigtede til de Danske Undersaatteres Skade og Nachdeel udi Handelen, ophævede. Adskillige Tvistigheder reise sig derover mellem Riget og Hanse-Stæderne.De Lybekkere protesterede sterkt imod saadant 1554. og Aaret derefter, da der blev holden en almindelig Herredag til Kiøbenhavn, skikkede de deres Gesandtere did hen, hvilke vidtløftigen beraabte sig paa de Friheder og Privilegier dem og de andre Hanse-Stæder vare givne af fremfarne Konger. Men Kong Christian, saavelsom Rigets Raad da samled svarede, at de ingen vis Kundskab havde om saadanne Privilegier, besynderlig dem, som for nogle 100. Aar kunde være udgivne, ey heller hvor langt saadant skulde strække sig, blev derfor sluttet at Hanse-Stæderne skulde producere til Lybek samme Privilegier in originali, og fremlegge Vidisser deraf til Kongens Gesandtere, som til den Tiid skulde væ|315re tilstæde for at besee bemeldte Privilegier, og annamme Vidisser deraf, og, enddog saadant skeede, blev dog intet videre derved giort udi Christiani 3. Tiid, Odenseeske Recess.men af Kong Friderik den 2den blev Anno 1560. paa Herredagen til Odensee en Recess opretted, hvorudi formeldes, hvorledes forholdes skulde med de Wendiske og Hanse-Stædernes Privilegier i Handelen udi Dannemark og Norge, og kaldes samme Recess den Odenseeiske Recess, som er anførdt af Hvitfeld udi Friderici 2. Historie. Hvorvel udi den trykte Krønike publiceret af Resenio samme Recess ikke findes, alleene der tales om et almindeligt Mode med Stæderne, og en almindelig Recess giort, hvorved Søe-Stædernes Privilegier bleve stadfæstede, saa at hvis Recessen er indført udi Hvitfelds Manuscript, burde den i den trykte Krønike ikke udelades.

Hvad det Hamborgske *Jus Restringendi var. De Hamborgere havde anmasset sig en Rett paa Elven, som de kaldte Jus Restringendi. Samme Ret bestod derudi, at de skulde have Magt at forhindre Stæderne paa Elven, som ligger neden for Hamborg, fri Seylatz, og tvinge dem at føre alt det Korn, som de vilde selge, først til Hamborg, beraabende sig paa Keyserlige Privilegier, ved hvilke de meenede saadant Monopolium dem var forundet, og derfor øvede den samme udi største Rigueur, tvunge Kongelige Undersaattere udi Holsten, Crempe, og Vilstermarsk; og forhindrede dem at føre deres Vahre udaf Elven til andre Stæder uden til Hamborg, hvor de bleve soldte for den Priis, som Hamborgerne fandt for godt at sætte paa deres Vahre; et synderligt Monopolium og synderlige Privilegier, som de og andre Hanse-Stæder havde anmasset sig, og som de Danske Konger formedelst Rigernes forvirrede Tilstand ikke havde havt Leylighed at ophæve. Christianus 2. som med alt det onde, som skrives om ham, havde ogsaa mange gode Qvaliteter, tog sig vel for at til intet giøre saadanne Riget høystskadelige Privilegier udi Handelen, som kand sees af hans Forordning dateret Kiøbenhavn 1521. hvilken Hvitfeld uden Grund derudi ogsaa laster, men dette havde ingen Fremgang formedelst den Opstand udi Riget, som skeede mod høystbemeldte Konge, da Hanse-Stæderne toge deres Tempo i Agt og søgte at bemægtige sig slige Friheder igien, som kand sees af deres Feyde-Brev mod Kong Christian 2. dateret |316Aar 1523. Christi. 3. søger at afskaffe det samme.Men Christianus 3. oprippede Sagen igien mod Stæderne, som før er sagt, og lod i sær formane Hamborgerne, at de ikke alleene udi saa Maade maatte aflade hans Undersaattere meer at besværge, og deres rette Handel og Fart at forhindre, men strax give tilbage de Skibe, de havde anholdet, eller og deres Privilegier, hvormed de deres Ret kunde forsvare, lade see og demonstrere, hvis ikke, vilde Hans Majestæt søge Raad og Middel saadant deres Foretagende at hæmme. De Hamborgere meente, at de havde saadant Jus Restringendi udi Brug langsommelig Tiid og ved Hævd og Præscription confirmeret, hvorfore de holdte fore, at ingen med Rett kunde skille dem derved; Men Kongen eragtede, at det var ingen Rett, som man med Vold havde anmasset sig udi Rigernes forvirrede Tilstand, og derfor, Stridigheder derom.at de skulde fremvise deres Privilegier, og imidlertid lade Farten være frie og u-hindret. Hans Majestet vidste vel, at det var dem vanskeligt at producere de Privilegier, som de beraabede sig paa, og derfor drev saa meget paa, at de maatte komme for Lyset, dog, saasom han var en særdeles fredsommelig Herre, blev Sagen staaende til Kong Friderik den 2den kom paa Thronen, da udi samme Konges Tiid reysede sig adskillige gange Tvistigheder om oftbemeldte Jure Restringendi, hvilket Hamborgerne ikke alleene ey vilde frastaae, men holdte et Krigs-Skib idelig paa Elven for at tvinge Korn-Skibene at seyle til Hamborg. Udi det Aar 1561. fordristede de sig til at optage paa det Ditmarske Farvand et Frisisk Skib, som laae for Anker, ladded med Korn, lode samme Skib føre til Hamborg, og nødde Folkene til at selge deres Vahre sammesteds. Fortsættes under Frid. 2.Kong Friderik den 2den lod dem først venligen paaminde, at de skulde lade Skibet igien fare, erstatte Kiøbmanden den Skade, han derved havde lidet, og lade de Kongelige Lande, Undersaatter og Farvande ubesværgede herefter; men Hamborgerne beraabede sig paa Hævd og Keyserlige Privilegier, forskydende sig til u-villige Dommere, som kunde kiende paa deres Rett: Hvorudover Hans Majestæt lod anholde alle Hamborgske Skibe udi sine Lande. Dette jog saadan Skræk udi dem, at de søgte deres Tilflugt til Churførsterne af Saxen og Brandenborg, ved hvis Underhandling Sagen blev saaledes bilagt udi Kiøbenhavn den 4. May 1562 at Hamborgerne maatte optinge med Kongen for 10000. Rdlr. og derhos forpligte sig ikke at give offtere Aarsag til saadan U-leylighed. |317Der blev ogsaa aftalt, at deres Prætensioner skulde examineres af uvillige Dommere; Men, saasom Aaret derefter den Svenske Feyde indfaldt, blev Kiøbenhavns Recess.Sagen i lang Tiid saa staaende; Imidlertid bleve de udi fulde 6. Aar udelukte fra all Handel og Næring udi Dannemark, Norge og Island, hvorudover de omsider begyndte at ydmyge sig for Alvor, og anholdte sterkt om Kongelig Naade, hvilken de erholdte paa det Flensborgske Mode 1579, med de Vilkor, at de til Straf for deres U-lydighed skulde give Hans Majestæt 100000. Rdlr. paa 5 Aar at betale. Hvad Hovedsagen angik, da blev besluttet, at derom et Mode skulde holdes til Kiel udi Holsten, og hvis Tvistigheden der ikke kunde afgiøres, da skulde Sagen indstævnes for den Keyserl. Kammer-Ret. Imidlertid skulde Indførselen og Udførselen være fri paa Elven, og alting forholdes efter foromtalte Kiøbenhavnske Recess af 1562. Endelig blev ved Opmænds Dom saaledes kiendt i Sagen, at det skulde staae begge Parter frit for at indføre og udføre alt slags Korn, (Byg og Malt undtagen) item at intet Kiøb maatte sættes i Hamborg for Kongl. og Førstelige Undersaattere, men enhver lade sig betale, som han kunde forliges om. Men Hamborgerne besværgede sig over den Kiendelse, saa at Trætten om Jure Restringendi varede saa længe, som Kong Friderik 2. regierede. Grundvold lagt til Hollændernes Handel paa disse Riger.Det er ellers at merke, at saasom denne Konge forstod sig særdeles vel med Spanien, saa blev udi hans Tiid Grundvolden lagt til Hollændernes Handel udi disse Riger og paa Østersøen. Udi saadan Tilstand forbleve Sagerne udi Friderici 2. Tiid. Christ. 4. arbeyder i sær at forfremme Rigets Handel og indskrænke Hanse-Stæderne.Men den store og muntre Konge Christianus 4. tog sig alvorligen for at hæve denne Misbrug, og til den Ende lod lægge Krigs-Skibe paa Elven, for at beskytte Handelen mod dette Jus Restringendi, som han formeenede var u-taaleligt. Hamborgerne forlode sig saavel paa Keyseren, som paa de andre Hanse-Stæder, og stillede sig an, som de med Magt ville handhæve deres formeente Rett, men Tvistigheden blev denne Gang opsatt til videre, ved det bekiendte Steinbergiske Fordrag 1621. Tvistighederne om Jure Restringendi fornyes.Nogle Aar derefter udvirkede Hamborgerne ved et Keyserlig Diploma Herskab over Elven igien, og begyndte at foruroelige Farten, som tilforn. Hvorudover Hans Majestæt Anno 1630. lod ikke alleene legge nogle Krigs-Skibe paa Elven, for at beskytte Farten, men endogsaa anlagde et nyt Toldsted til Glükstad, hvor der blev fordred en fri Told af de forbiseiglende |318Hamborgske Skibe til Repressalier for den Vold, de havde øvet. Aabenbare Krig.Herpaa kom det til aabenbare Kriig, hvilken fik saadant Udfald, at Hamborgerne maatte forsone Kongen med et bevægeligt Afbeds-Skrift, som jeg har indført udi Christiani 4. Historie, og derforuden forbinde sig til at aflægge 280000 Rigsdaler. Hansestædernes Handel tager af.Siden den Tiid er Hanse-Stædernes Handel tagen af, og disse Rigers meer og meere til, dog kand man ikke sige, at disse Indbyggere synderligen have handlet med deres egne Skibe, Handelens Tilstand under Christian 5.førend udi Høylovlig Ihukommelse Christiani 5. Tiid, men de meeste Vahrer bleve hentede af Hollandske og andre Skibe, som fyldede deres Fartøy med solide og fornødne Sager, sær dem, som Norge producerer, og saalgte os igien de samme fabriqverede og omstøbte i en anden Form, ligesom de Engelske sælge nu omstunder Canarie Viin til Canarien, efter at deres Viinforladere have satt en nye Smag der paa. Ny Ny] Ny] Ry B Ny] Ry B Periodus udi den Danske Handel.Man kand derfor sætte en nye Periodum udi disse Rigers Handel fra det Aar 1671. da der bleve beskikkede Defensions-Skibe. De Danske begynde at handle med egne Skibe.Vel kand ikke nægtes, at disse Indbyggere jo tilforn ogsaa seylede med deres egne Fartøye, men det var dog rart, og saadant kom først ret i Brug ved denne Leylighed. Hvad disse Defensions-Skibe vare, naar og hvorledes de bleve indrettede, Defensions-Skibe, og deres Privilegier.kand sees af deres Privilegier publicerede den 24 May 1671. Begge Rigers Undersaattere saavel som Fremmede, der ved sær oprettede Tractater lige med Danske og Norske kunde være privilegerede, skulde være tilladt at participere, og rede udi de privilegerede Defensions Skibe, der efter den Model, som udi Kiøbenhavn forfattedes, skulde bygges, og de som vilde bygge Skibe paa 34 og 36 Stykker, skulde nyde den Fordeel udi Tolden, at de ey videre skulde give af hver Læst Spansk eller Portugisisk Salt end 5 Rdlr. og, om de vilde rede ud Skibe paa 24 Stykker, skulde de ikke give meer end 8 og en halv Rigsdaler for Læsten, naar de ellers samme Vahre i Spanien og Portugal selv til Ladning indtoge, Art. 1. Samme Told-Friheder skulde de nyde, som vilde udrede Skibe paa 12 Stykker, naar de fore paa Engelland, Holland, Frankerig, Skotland, Irland og alle Stæder udi Vester- Øster- og Nord-Søen; men paa Spanien og Portugal ikke, undtagen de førdte 34 Stykker, som sagt er. Til Vederlag for deslige Privilegier skulde bemeldte Skibe holdes i Bereedskab, |319saa tidt Kongens Tieneste det udfodrede. De, som fore paa endeel af de Islandske Havne, hvor dybt-stikkende Skiberomme ey kand gaae, maatte nyde samme Friheder udi Tolden med Skibe af 6 Stykker, og derfor udi Feyde Tiid lode sig bruge til Transport, Art. 4. Rederne paa Defensions-Skibene skulde nyde Told-Frihed for all den Ammunition, de til bemeldte Skibe kunde behøve, Art. 6., og de, som vare virkelig i Tieneste paa Defensions-Skibene, skulde være frie for all Borgerlig Tynge, Art. 7. Førend et Defensions-Skib nød Defensions Frihed, skulde saavel Skibene som Stykkerne examineres af Amiralitetet og Commerce-Collegierne, Art. 9. Matroser paa foreskrevne Skibe skulde i det ringeste være 2 eller 3 fierde deeler af Landets egne Indbyggere, Art. 12. Samme Skibe skulde udi Kongens Tieneste lade sig bruge for den Fragt, som andre Skibe i lige Tilfælde bekomme, og maatte de ikke sælges til Fremmede, førend efter 10 Aars Forløb og Brug udi disse Lande, Art. 13. og 14. Naar Defensions-Skibene vare udi Kongens Tieneste, skulde det være Rederne tilladt andre Skibe til Saltets Indførsel med lige Frihed at bruge, som monterede Skibe, naar de samme ikkun tilhørede Kongens egne Undersaattere, Art. 19. Dette altsammen confirmeres af Høystbemeldte Konge udi en anden Forordning dateret Kiøbenhavn den 28 Januarii 1696. med det Tillæg, at, naar Kongen behøver saadanne Defensions-Skibe til sin Tieneste, da skal Amiralitetet advare Rederne derom 3 Maaneder tilforn, og bør da Skibet til den Tiid være færdigt, og med den heele Rustning bemandet med 60 Mænd, og proviantered for samme Mandskab for saa for saa] for saa] forsaa B for saa] forsaa B mange Maaneder, som af Amiralitetet tilkiende gaves, item saalænge saadant Skib var i Kongens Tieneste, skulde Rederne nyde 850. Rdlr. maanedlig, men 675. Rdlr. naar Kongen selv forskaffede Rustningen. Disse Friheder opmuntrede Indbyggerne at lade bygge mange store Skibe, for at kiøbe fremmede Vahre fra første Haand, og fortienede Engelænderne og Hollænderne ikkun liden Fragt af disse Rigers Kiøbmænd, saalænge den Anstalt varede. Jeg erindrer, at udi min Føde-Bye Bergen i Norge var et anseeligt Tal af saadanne Defensions-Skibe, hvor een af de fornemmeste Borgere var Chef for en Esqvadre, og derfor af Hans Majestæt var giort til Schoutbynacht. (*)

Disse Indbyggere tog saa Leylighed af den almindelige Kriig, hvorudi fast heele Europa udi den Høysalige Konges Tiid var indvikled, og den Fred, hvormed disse Riger vare velsignede, at lægge sig alvorligen paa egne Skibe, for at bekomme Vahre fra Frankerig og Spanien paa første Haand: Kong Fr. 4. Handelens rette Stifter.Men saadant kom dog ikke til Fuldkommenhed, førend udi Friderich 4. Tiid; Thi denne Høypriiselige Regent, saasom han frem for alle Danske Konger har havt en særdeles Omsorg for Landets Velfærd, saa har Hans Majestæt ogsaa udfundet Middel at bringe Handelen udi Flor. Hans Kongl. Majestæt fornam, efter at den langvarige Kriig med Sverrig var bragt til ønskelig Ende, at Handelen i den Kongel. Residentz-Stad merkeligen tog af, at de Øster-Søeske Stæder og andre bragte Udenlandske Vahrer, besynderlig Viin, Brændeviin, Salt og Tobak til alle smaa Stæder udi Provincerne, hvoraf liden og undertiden ingen Told blev aflagt, saa at Kiøbenhavns Borgere derudover ikke kunde sælge med dem uden mærkelig Skade. ForordningForordning]Forordning] A1 A2, Førordning B Forordning] A1 A2, Førordning B om de saa kaldte 4 Species.Hvorudover Hans Majestæt Anno 1726. den 1 Junii Allernaadigst forordnede en Stapel for disse 4re Species udi Kiøbenhavn saaledes, at Provincerne skulde hendte deres Salt, Viin, Brændeviin og Tobak alleene derfra. Dette skeede dog ikke uden efter lang Tvistighed; Provincerne forestillede først, at det var noget nyt, og at Kiøbenhavn forlangede et Monopolium, som den tilforn ikke havde havt. (2) At Vahre derudover vilde sælges dyrere. (3) At det var dem lættere og mageligere, sær Stæderne ved Vester-Havet at hente deslige Vahre fra Fremmede, endeligen at deres egne Skibe bleve dem til ingen Nytte. De Kiøbenhavnske Handels-Mænd derimod forestillede, at de Penge, som andre Nationer vandte paa de Franske og Spanske Vahrers Sall, bleve da udi Landet, og at Kiøbenhavn var nærmere til at nyde saadan Gevinst end Fremmede, at |321Indkomsterne af den Kongl. Told derover vilde formeeres, at Kiøbenhavns Undergang alleene derved kunde reddes, og at den lille U-leylighed, som deraf kunde flyde, at bemeldte 4 Species vilde komme lidt høyere at staae, kunde ikke ballancere mod den store Nytte hvorved de mangfoldige Penge, som fremmede Folk bragte aarlig til sig, ved at bringe os de Vahrer, som de selv kiøbte udi Frankrig og Spanien, forbleve udi Landet. Disse Motiver syntes Hans Majestæt at være meest grundige, og derfor Allernaadigst forordnede, at Provincerne skulde efterdags hente de 4re Species alleene fra Kiøbenhavn, dog skulde det ikke være forbudet dem, som u-middelbar vilde hente saadanne Vahre fra første Haand, at seyle til Spanien eller Frankrig med deres Forordning om Handel med egne Skibe.egne Skibe. For Handelens videre Forfremmelse reducerede Hans Majestæt Courant Mynten, hvorom er taelt i et andet Capitel, og forordnede, at Kiøbenhavns Borgere skulde alle med egne Skibe afhente de oftomtalte 4re Species fra Frankrig og Spanien fra første Haand, hvorved Hans Majestæts Undersaatter kunde bedre øves i Seylatz, og de Fragt-Penge, som aarligen gaves til Fremmede, og beløbe sig til anseelige Summer, kunde blive udi Landet.

Om hver slags Handel *in Specie her udi Rigerne.Foruden den Handel, som disse Rigers Indbyggere have tilfælles med andre Nordiske Nationer, nemlig paa Spanien, Frankrig, Engeland, Holland og Østersøen, have de ogsaa fæsted Fod, og oprettet Colonier udi Ostindien, Westindien, Guinea og Grønland, og for Handelens Forfremmelse paa samme Stæder stiftet Compagnier. Om disse Compagniers Oprindelse og Fremvæxt vil jeg her kortelig tale og meddeele Læseren det, som jeg derom har kundet udspore.

Oprindelse til den Ostindiske Handel.Hvad den Ostindiske Handel er angaaende, da, saasom intet er antegnet af Landets Indbyggere om dens Oprindelse, uden hvad som findes i Hr. Ove Gieddes Søe-Journal, hvilken er saa maver, at man deraf aldeeles ikke kand forsætte nogen Historie, saa kand jeg ikke give saadant tilstrækkelig Underretning derom, som jeg ønskede. Baldei Vildfarelse.Den Hollandske Skribent Baldeus synes at give tilkiende, at den bekiendte Nederlænder Marchelis Boshouwer bragte de Danske |322Folk først paa de Tanker at handle paa Ostindien, men han farer udi den Post, som udi adskillige andre vild. Vel kand ikke nægtes, at denne Handel jo først ret begyndte at sættes i Verk, da bemeldte Boshouwer kom til Dannemark, og at de første Skibe tillige med ham under Hr. Ove Giedde bleve affærdigede. Bevilning til et Compagnies Stiftelse. 1616.Men at de Danske tilforn efter andre Nationers Exempel havde været betænkt paa den Ostindiske Handel, seer jeg af en Kongelig Bevilling til et Compagnies Stiftelse dateret Antwortskouv den 17 Martii 1616. Forslaget om samme Compagnies Stiftelse bestoed udi 34. Artikler, hvoraf disse ere de fornemmeste.

1. Art. At Kongl. Majestæt vilde tilstæde udi sine Kongeriger at lade udrede for det første tvende Skibe, og siden saa mange Skibe, som til hver Reyse skal giøres Behov paa Ostindien om *Capo de bona Speranza, og at ingen sig maa understaae udi tolv Aar eller saa lang Tiid, som Hans Majestæt det naadigst vil ydermeere tilstæde, af Hans Majestæts Lande her at udrede eller at seyle omkring fornævnte Capo de bona Speranza under Livs og Gods Fortabelse.

10. Art. Hver Mand skal stande frit fore at lægge udi Handelen, saa meget som han selv vil, dog ikke mindre end 150. Rdlr. uden anderledes kand af Compagniet bevilges; og, dersom meere blev indlagt end samme Handel kunde erfordre eller havde behov, skulde det ikke antages.

20. Art. Dette Compagnie skal begynde udi det Aar 1616. og skal vare udi 12. Aar, eller saa længe som Kongelig Majestæt denne Handel Naadigst vil bevilge &c.

21. Art. Saa tidt og ofte der udi Penge-Kisten 15 af hundrede ere indbragte af de soldte Indiske Vahre, skal strax til Participanterne samme Penninge uddeeles.

|323 33. Art. Til en underdanigst Erkiendelse imod disse Privilegerede Artikler, skal Compagniet give Kongelig Majestæt, efter at Skibene af første Reyse ere igienkommen, toe tusinde Rosenobler &c.

Af dette sees, at de Danske ikke alleene have været betænkte paa, men endogsaa have giort en Begyndelse til et Ostindisk Compagnies Stiftelse førend Boshouwer kom til Dannemark Anno 1617. og at bemeldte Boshouwer ikke gav saa meget Anledning til den Indianske Handel, som at han kom beleyligt til Dannemark just paa den Tiid, da saadant var i Giærde. Men, førend jeg gaaer videre fort, maa jeg røre lidet om denne bekiendte Mands Historie, og Anledningen til hans Ankomst hid udi Riget.

Prindsen af Migomme HistoriePaa de Tider da Hollænderne søgte at giøre Portugal allevegne Afbræk udi Indien, blev en Under-Kiøbmand, ved Navn Marchelis Boshouwer Aar 1612 af Staterne og Printz Mauritz af Oranien skikket til Keyseren af Zeilon, at slutte en Commerce-Tractat. Boshouwer forrettede vel sit Ærende, sluttede Tractaten til begge Parters Fornøyelse, og derved kom i saadan Naade hos Keyseren, at han ikke vilde slippe ham igien. Boshouwer forblev saaledes udi Landet, hvor han blev ophøyet til stor Ære og Værdighed, blev giort til Printz af Migomme, Geheime-Raad og General-Amiral. Alle hans prægtige Titler har jeg seet udi et egenhændigt Brev til Kong Christian 4. datered Capo de bona Speranza den 27 Jul. 1619 og lyder samme saaledes: *Marchelis Prince van Migomme, Cockelecorle, Annanogoporre ende Niwitegael, Heere van de Ordre des Guldensons, Præsident van de Hooge ende Krycks Raaden, Tweeden in den Secreten Raadt, Amirael Capiteyn, Generael vant Keyserryck Seylon &c.

Hvilke var all den Ære og Lykke, en fattig Under-Kiøbmand kunde vente sig udi nogle Aar. Efter at Boshouwer havde levet nogen Tiid udi saadan Anseelse, fik han Lyst at giøre en Reyse til Holland, maa skee for at lade sig see af sine Landsmænd, hvilket |324stort Dyr han var bleven. Efter indstændig Begiæring fik han endelig Anno 1615. Forlov at giøre saadan Reyse. Men, da han var kommen til Holland igien, og der paastod at være agtet og anseet som en Prinds af Migomme, fandt han Sanden at være, som Ordsproget liuder: At en Prophet er aldrig mindre agtet end udi sit Fæderneland; Thi Hollænderne kunde ikke saa hastig faae denne *Metamorphosin i Hovedet, at en Under-Kiøbmand naturlig Viis paa 2. eller 3. Aar kunde blive Prinds, og derfor ikke vilde giøre ham den Høytiid, som han meenede sig at tilkomme. Hans Ankomst til Dannemark.Herudover blev han fortørned, og begav sig Anno 1617. til Dannemark, hvor han uden Tvivl havde hørt at Indbyggerne vare udi Arbeyde med at stifte et Ostindisk Compagnie, og der giorde Forslag for Høylovlig Ihukommelse Christianus 4. om at bringe Dannemark den Zeilonske Handel til Veye. Slutter Commerce-Tractat med Dannemark paa Keyserens Vegne af Zeilon.Derpaa iilede man med at bringe det Compagnie, som man længe tilforn havde arbeydet paa, udi Stand, og Boshouver, som allevegne lod sig give Titel af Prinds af Migomme, sluttede en Contract paa Keyserens Vegne af Zeilon, hvilken Contract blev efter Baldei Sigelse undertegnet af Hans Majestæt Anno 1618. den 30. Martii, hvorvel jeg har seet saadan Contract udi et Hollandsk Manuscript af dato den 2. Augusti, som sluttes saaledes:

Første Ostindiske Reyse under Hr. Ove Geddes Anførsel.Efter at Contracten var sluttet, begav Prindtzen af Migomme sig samme Aar med et stort Skib, og en Jagt paa Reysen til Zeilon. Compagniet udi Kiøbenhavn skikkede derforuden nogle |325Krigs-Skibe med; nemlig Elephanten, David, Christian, Patientia og Kiøbenhavn, samt en Jagt kaldet Øresund under Anførsel af Hr. Ove Giedde, hvilke Skibe efter 22. Maaneders besværlige Reyse landede til Zeilon 1620. den 16 May. Den Hollandske Skribent Baldeus skriver, at Printzen af Migomme døde paa Veyen, hvilket dog anderledes at være beviiser den Commerce-Tractat sluttet mellem Kongen af Dannemark og Keyseren, hvorudi Printzen af Migomme bliver nævned, som da værende paa den Danske Flode, der laae ved Zeilon, saa at det synes, at samme Gesandts Død er skeed noget efter Ankomsten til samme Øe. Tractaten har jeg funden trykt paa Dansk af efterfølgende Indhold.

(1) Er efter den Fuldmagt, som den Zeilonske Gesandt Printzen af Migomme er medgiven, sluttet et sterkt Forbund mellem Kongel. Majestæt af Dannemark og Keyseren af Zeilon, ved hvis Kraft ingen udi hans Keyserdom skal handle uden den Danske Nation og deres Medfølgere, og skal de nyde de kostelige Vahre, Specier, Edelsteene, og hvad ellers Profit, der falde kand.

(2) Gesandten Prindsen af Migomme skal Baldei Vildfarelse igien corrigeres.ikke begive sig fra Skibet hverken med Frue eller Børn, men hæfte for hvis Løfte, som giort er, til saa længe Keyseren indfører saa meget Guld og Klenodie til Underpant, som Kiøbmanden forvisses paa bemeldte Underpant; hvilket forbemeldte Underpant skal igien leveres, naar Løftet er fuldbyrdet om de 3. Penge for en.

(3) Skal de Danske ingen Told give for nogen Ind- eller Udførsel.

(4) Er Keyseren forpligtet at forskaffe Compagniet alle Kiøbmænds Vahre bedre Kiøb, end de anden Steds betales, saa at gieldte til Bantam en Sæk Peber 8. Realer skal Keyseren det levere for 6. og saa udi andet.

|326 (5) Er Keyseren forpligtet at befordre Compagniet til videre Handel hos andre Indianske Konger og Herrer, som han staaer udi Forbund med.

(6) Skal det Danske Compagnie have Frihed udi Keyserens Lande med hver Mand at handle, som fri Handel tilstedes &c.

Den Zeilonske Handel blev til intet ved Printzen af Migomme Død.Denne Tractat, enten den er sluttet paa Skibene med Boshouwer udi Keyserens Navn, eller med Keyseren, synes at beviise, at samme Mand levede, efter at Skibene vare komne til Zeilon, og at hans Død maa være skeet noget efter Ankomsten Ankomsten] Ankomsten] Ankomsteu B Ankomsten] Ankomsteu B ; Men, enten den skeede for eller siden, saa forvirrede den gandske de Danske Sager, og giorde den Forhaabning til intet, som Dannemark ved hans Middel havde fattet; Thi da Keyseren fik at høre Boshouwers Død, vilde han ikke samtykke det, som Gesandten havde contraheret med Dannemark; Ja han nægtede udtrykkelig, at han havde givet Ordre til saadan Underhandling.

Ove Giedde, da han saae sig saaledes bedragen, lod han confisqvere Boshouwers Midler for den Skade og Omkostning, han havde bragt Riget udi. Hans Frue lod han efter Begiering føre til Candy med nogle Jomfruer, som opvartede hende, og bekom hun saameget af Midlerne, som kunde tiene til hendes Underholdning. Baldei 3 Vildfarelse.Baldeus siger, at Ove Giedde derpaa med uforrettet Sag reysede strax til Dannemark igien, hvilket er usandt; thi han begav sig fra Zeilon til de Cormandelske Kuster, hvor han efter en lang og fortrædelig Negotiation, som hans Dag-Register udviiser, med Kongen eller Naiken af Tansiur erholdt den Sted Trankebar, De Danske oprette en Colonie paa den Cormandelske Kust.hvor Fæstningen Dansborg blev anlagt, udi hvilken Fæstning Compagniet har holdt Besætning indtil denne Dag. Maaden paa hvilken Trankebar blev overdragen, og Contracten, som derover blev sluttet, er mig uvitterlig, saasom oftbemeldte Dag-Register taler intet anderledes derom, uden at den kom i de Danskes Hænder, som lod den besætte, førend de reyste bort; Saa at dette Tog, langt fra at løbe frugtesløs af, lagde Grunden til den Ostindiske Handel, |327som udi meer end hundrede Aar er holden ved lige her i Riget(*). Det Ostindiske Compagnies gamle Historie kortelig forfattet af Original Docum.Hvad Capital der til udi Begyndelsen af Compagniet er nedlagt, er mig ubekiendt, at den ikke maa have været meget anseelig, synes at vise den 10de Artikel af det Forslag om Compagniets Stiftelse, confirmeret Antvortskouv den 17 Martii 1616, hvor af sees, at een kunde derudi blive Participant, naar han indskiød 150 Rdlr. Derfor finder jeg ogsaa af adskillige Breve og Documenter, at Handelen strax vaklede og undertiden var færdig reent at ophæves; thi Ao. 1627 den 13 April blev indgiven en Memorial undertegned af J. Braem, Jacob Mikkelsen og Jørgen Danielsen, hvorudi forestilles: (1) Den slette Tilstand, Handelen var udi. (2) At nye Participantere maa søges, eftersom de gamle ingen Penge dertil ydermeere ville give. Ao. 1633. finder jeg en Kongel. Befalning til tvende Professores Doctor Claus Blomme og Mester Jacob Fink samt nogle andre Participanter, om at giøre Regenskab til Kongen for det Indskud Hans Majestæt havde giort til Handelen. Og, endskiønt Kongen greb |328Compagniet under Armene, saa meget som mueligt, syntes det dog ingen Fremgang at ville have; thi jeg finder udi en klagelig Memorial indgiven af Participanternes Fuldmægtige til Skanderborg den 12 Martii 1634, at Compagniet tilstaaer sig at være Hans Majestæt 156000 Rdlr. skyldig, paa hvilken Sum de allerydmygst begiere Afslag.

Saadanne Anstød havde denne Handel strax udi Begyndelsen, hvorudover der fandtes de, som holdte for, at det var tienligst den reent at ophæve; Men een og anden lykkelig Retour har satt Mod udi Compagniet igien, saa Handelen er bleven vedlige holden til denne Dag. Kort Betænkning over den Ostindiske Handels Nytte.Imidlertid er ideligen bleven tvisted, og endnu tvistes, om den Ostindiske Handel er nyttig eller ey. Naar man vil tale om heele Europa i Almindelighed, saa er ingen Tvivl paa, at samme Handel jo er skadelig, saasom til Indien føres fast intet andet end Guld og rede Penge, hvilke stedse forblive der i Landet, og aldrig ved Circulation komme tilbage igien, endeel efterdi Indianerne trænge ikke til fremmede Vahre, endeel efterdi en stor Deel af det Guld og Sølv, som did henbringes, enten af Frygt for Øvrighedens Vold, eller af Overtroe af Almuen nedgraves udi Jorden, og der ofte bliver reent borte, saa at derfor Sir Politick udi den Sind-riige Comoedie hos St. Euremont saae Jordens Klode an, som et Dyr, der var plaged med haart Liv; og som ikke kunde hielpes til Rette, uden ved at sætte Indostan en Clysteer, for at faae Jordens Riigdom, som der bliver liggende, at circulere igien. Mange holde ogsaa for, at denne Handel er skadelig for enhver Nation udi Særdeeleshed, som kand sees af adskillige derom udgivne Skrifter, blant andet et, som mod Enden af forrige Seculo kom for Lyset i Engeland, med den Titul: Engelske Handel ødelagt ved den Indianske. Men, naar enhver Nation giør sin Regning saaledes, at den paa samme Vahres Debit kand vinde hos sine Naboer igien saa mange reede Penge, som den fører til Indien, giør den ikke ilde at holde den Ostindiske Handel ved lige, hvorved de Penge spares, som ellers anvendes paa at kiøbe Specerier af anden Haand, og hvorved tillige med saa mange Mennesker næres og øves udi store Seylatzer, ikke at tale om den Beqvemmelighed, den |329fører med sig, nemlig at mange fornemme Folk, som ere bragte udi Armod, og blues ved at leve udi Fædernelandet, finde deres Regning ved at komme hen udi en anden Verden, hvor de enten uden Haanhed leve deres øvrige Tiid, eller, hvilket ofte skeer, komme bemidlede tilbage, item at ryggesløs Ungdom did hen kand skikkes; Thi man har meer end eet Exempel paa, at mange galne unge Mennesker ere komne fornuftige tilbage, og have tabt deres Galenskab ved at passere Linien, ligesom man seer, at kloge Folk der ved tabe deres Fornuft. Videre har jeg intet at melde om den Ostindiske Handels Oprindelse, hvilket, hvor lidet det end er, saa er det dog det meeste og fast det eeneste, som der om er antegnet. Nu rester at tale kortelig om, hvorudi denne Handel bestaaer, og hvorledes Regieringen er.

Vahre som af Compagniet føres til Ostindien.De Vahre, som bringes fra Europa, saavel til den Danske Colonie, som til andre Stæder udi Ostindien, ere faa eller ingen, efterdi Indien behøver ikke synderlig Europæiske Vahre, undtagen Jern, som did henføres udi temmelig Mængde, saa at denne Handel derfor maa drives alleene med reede Penge eller støbt sølv, hvormed man tilkiøber sig de Indianske Vahre, som føres til Europa. De Vahre, som i sær føres fra den Danske Colonie ere Sirs og allehaande Sorter af Kartuner; Thi Trankebar er den beste Fabrik-Stad for Kartuner paa den heele Cormandelske Kust. Det andet bestaaer udi Netteldug, Peber, Salpeter, foruden Bengalske, Chinesiske og andre Vahre, som Vi tilkiøbe os udi Indien af fremmede Europæiske Skibe, der seyle paa andre Stæder. Og derudi bestaaer nu omstunder den heele Handel, hvilken i forrige Tider var af større Begreb, da de Danske havde tilligemed Trankebar, ogsaa Colonier paa Bengalen, Surate, paa Peber-Kusten, udi Persien og andre Stæder, hvilke Colonier Tiid efter anden ere blevne forladte formedelst Penge-Mangel, og vanskelige Tider, som ere indfaldne.

Compagniets Regiering.Hvad ellers Handelen og Regieringen angaaer, kand fornemlig sees af den Kongel. Octroy, given Compagniet af Høylovlig Ihukommelse Christiani 5. den 29. Oct. 1698 med Amplification af Frid. |3304. Samme Octroy er forfattet udi 14. Artikler, hvoraf den første indeholder, at Compagniet har Bevilgning udi Kongens Navn at slutte Alliancer og Tractater med Indianske Konger, og at føre Kriig med de samme, naar Fornødenhed det udfordrer. Men hvad andre udi Indien Europæiske Folk og Stater angaaer, da kand Compagniet ikke med dem skride til nogen Extremitet uden Kongelig Ordre, som det maa opbie. Compagniet har iligemaade Fuldmagt at oprette Fæstninger, Loger og Contoirs paa andre Steder, som det finder beqvemme for Handelen.

Den anden Artikel melder, at endskiønt Kongen forbeholder sig det Castel Dansborg med Fæstningen Trankebar, saa have dog Directeurerne og Hoved-Participanterne af Compagniet Magt til at udvælge efter de fleeste Stemmer en Commendant, eller Vice-Commendant, som skal confirmeres af Kongen, og aflægge sin Troeskabs Eed til Directeurerne. Og maa efter den 3die Artikel hverken bemeldte Commendant eller Vice-Commendant, ey heller nogen af det Secrete-Raad drive nogen Handel for sig selv, men lade sig nøye med deres Gage, og føre Handelen for Compagniet alleene.

Compagniet nyder efter den 4de Artikel alle Indkomsterne af Fæstningen Dansborg og Staden Trankebar, hvor imod det forsyner baade Staden og Fæstningen med en tilstrækkelig Besætning, som i det ringeste skal bestaae af 200. Europæer, foruden Sorte, og det paa egen Bekostning, og maa iligemaade bemeldte Compagnie betale den aarlig betingede Pension til Naiken af Tansiur.

Efter Indholden af Octroyens 5te Artikel, maa ingen Undersaat under Skib og Godses Fortabelse handle paa Indien, undtagen Compagniet alleene, som er udi den Kongel. Residentz-Stad Kiøbenhavn, hvorhen de Ostindiske Vahre hidindtil alleene have været bragte. Denne Artikel er amplificeret saaledes, at Compagniet efter eget Gotfindende maa lade føre de Ostindiske Vahre til andre udi Riget eller Førstendomme beqvemme Havne.

Compagniets Skibe og Gods kand efter den siette Artikel paa ingen Maade af hvad Aarsag det være vil arresteres, ey heller imod |331dets Villie hverken udi Freds eller Kriigs Tider anvendes til andet Brug; Og haver samme Høylovlig Konge føyet dette dertil, at Skibe og Effecter skal alle Tider være frie for all Paalægg og Besværing (undtagen den aarlig stipulerede Afgift) og skal fremmede Capitaler, som i Handelen indsættes, være befriede fra siette og tiende Penge. Hvilke Herligheder i sær ere forundede, for at bestyrke den foretagne Association, hvorom videre siden.

Participanterne, som have Stemmer, kand selv udvælge Directeurs over Compagniet, og have Directeurerne Magt at indsætte og afsætte Betienterne saavel udi Europa, som udi Indien. Ja Compagniet maa have sin egen Ret, hvorudi enten Directeurerne selv, eller de af Participanterne, som af dem udnævnes, kand dømme udi Tvistigheder, og ere deres Domme uden Appel, med mindre det angaaer Liv og Ære. Hvilket altsammen er Indholden af 8de, 9de, og 10de Artikel.

Formedelst disse Herligheder er Compagniet forpligtet, naar et Skib kommer tilbage, hvis Ladning paa Auction kand bringes til 150000. Rdlr. at levere til det Kongelige Tøy-Huus 100000. Pund Salpeter, eller i Steden for hvert hundrede Pund Salpeter 8. Rigsdaler. Men naar Ladningen ikke kand bringes saa høyt ud, betales intet.

Af denne Octroy sees Regieringens Form, og Compagniets Magt, nemlig, at de fornemmeste Participanter, som have Stemmer, udvælge Directeurs, som indsætte og afsætte høye og lave Betientere, og dømme uden Appel, undtagen i Livs og Æres Sager, item at Compagniet kand slutte Forbund med Indianske Potentater, og føre Kriig med dem; iligemaade hvad Militz, der holdes udi Tieneste, og andet. Foruden det Collegium, som bestaaer af Directeurerne udi Kiøbenhavn, er udi Tranqvebar et Secret-Raad for Handelen, som bestaaer af Commendanten med 3. a 4. Stemmer: Iligemaade en Ober-Rett for Justitien, hvorudi en Præses er, som Commendanten udvælger af det Secrete-Raad. Derfra appelleres til Compagniets Rett udi Kiøbenhavn.

|332Saasom ingen Konge udi Dannemark, naar jeg undtager Kong Christian 4. har været saa omhyggelig for Handelens Opkomst, som Friderik 4. saa haver denne Høypriiselige Konge, da Klagemaal ere indkomne om den Ostindiske Handels Svaghed, ladet beordre en Commission, for at eftersee, hvorudi samme Svaghed fornemmeligen bestod, og hvorledes den kunde hielpes. Hans Majestæt haver ogsaa, for at opmuntre og bestyrke den Aar 1728. foretagen Association amplificeret adskillige Artikler udi det Ostindiske Compagnies Octroy.

Ny Association foretagen til Handelens Formerelse.Hvad sig anbelanger bemeldte Association, da var den af saadan Beskaffenhed. Compagniet havde af lang Erfarenhed fornummet at Handelens Aftagelse og daglig tilvoxende Svaghed besynderlig reysede sig deraf, at de første Indskudde ikke have været tilstrækkelige nok til at vedligeholde den foretagne Indianske Handel, og at Penge-Mangel havde nødet Compagniet til at forlade adskillige Loger, og den Handel, som de tilforn med egne Skibe dreve paa China, Cormandelen og Bengalen, hvorudover Directeurene have foretaget sig udi det Aar 1728. at forøge Compagniets forrige Fond med Subscription af fleere Interessenter, og til den Ende paa fordeelagtige og sikkre Conditioner have inviteret saavel Udenlandske som Indenlandske at træde med udi denne Handel. Conditionerne vare disse: De subscriberede Penge skal leveres udi Compagniets Cassa i Kiøbenhavn enten med Species i Natura, eller Courant med 20 pro Cento, fremmedes Penge derimod skal afskrives udi den Hamborgske Banco for Compagniets Regning, hvorfor hver faaer en Obligation eller Actie-Brev, nemlig at han interesserer udi Compagniet for saa mange Actier eller Portioner, som han tegner sig for, og bliver deelagtig udi de Friheder, som den Kongelige Octroy indeholder. Et hvert Actie-Brev bestoed af 1000. eller i det ringeste 500. Rdlr. Species eller Banco, hvoraf 20. pro Cento skulde strax aflægges, og det øvrige hver 4. Maaned 20. pro Cento, om Directeurene ellers funde deres fulde Betaling nødig. De Capitaler som saaledes ikke bleve supplerede, skulde forfalde til de andre Interessenter &c.

|333Denne i Aaret 1728 projecteerte Association havde aldeeles ingen Fremgang; hvorfor det Ostindiske Compagnies Directeurer vare nødsagede den 28 April 1729 at frasige sig all Handel og Skibes Udsendelse til Indien. Strax derpaa bekom endeel af Kiøbenhavns Indvaanere, som havde associeret sig til at fortsætte denne paa Indien forladte Handel, af Kong Friderich den 4. en Interims Octroy, med lige saadanne Privilegier og Beneficier, som det forrige Compagnie havde havt, og der bleve udsendte Skibe af dennem i Aarene 1729, 1730 og 1731, og Handelen blev dreven baade paa Trankebar og til Canton i China med god Fordeel. Og, som disse Interim Octroyerede Interessenter, saavel som mange andre af alle Stænder fandtes villige til at sætte den Asiatiske Handel paa en fast og bestandig Fod, blev Ao. 1732 et sluttet Compagnie oprettet paa 40 Aar, under Navn af det Kongel. Danske Asiatiske Compagnie, som af Kong Christian den Siette bekom mange herlige Privilegier og Benaadinger, ved en Kongel. Octroy dat. Friederichsberg den 12 April 1732. Compagniet var i Begyndelsen inddeelt i 400 Actier, af en hver Actie blev ikkun erlagt Rdlr. 250. til at afkiøbe det gamle Ostindiske Compagnie dets faste Effecter, saavel i Indien, som her i Kiøbenhavn, saasom Huuse, Logier, Magaziner, Havne og Pladser; samt og til at fortsætte Manufacturer i Indien; denne Fonds kaldes den continuerende Fonds; desuden erlegges af enhver Actie hvad til et hvert Skibs Ladning og Udreedning efter Overslag behøves, og kaldes den circulerende Fonds. Men, da Handelen med god Fordeel blev dreven og mange Skibe vare i Farten, saa skeede saadan Forandring. Ao. 1744 den 22 April udi en General-Forsamling, at en Actie herefter skal deeles i 4re, og at Compagniets Inddeeling efter den Tiid bliver i 1600 Actier. Deraf 1 Actie har 1 Stemme eller Votum, 3 Actier 2 Vota, 5 Actier 3 Vota, 8 Actier 4. 12 Actier 6. 16 Actier 8. og 20 Actier 12 Vota, og maa een Person ey have meere end 12 Stemmer hvor mange Actier han end maatte eye. Directeurer ere 5, nemlig, 1 President af høy Stand, 1 Lov-kyndig Stands-Persohn, 3 af Kiøbmands Standen: Enhver faaer 500 Rdlr. aarlig Salarium, naar Skib udgaaer eller hiemkommer, ellers nyde de intet. Compagniet har og 5 Hoved-Participanter, hvoraf 2de skal være Lov- og |334Søe-Kyndige Mænd, og de 3de af Kiøbmands-Standen, alle boesiddende i Kiøbenhavn, nyde 100 Rdlr. hver aarlig for deres Umage, naar Skib udgaaer eller hiemkommer.

Guineisk Handel.Handelens Oprindelse paa Guinea er denne: Udi Høylovlig Ihukommelse Friderici 3. Tiid oprettede de Danske en liden Loge udi dette Kongerige Acara, som udi nogle Aar blev holden ved lige. Tvende Aar derefter fæstede de Svenske ogsaa Fod paa et andet Sted udi Guinea, og med Bevilgning af Kongen udi Fetu anlagde ved Cabo Corsso en Fæstning kaldet Carolusborg, hvis første Gouverneur var en Svitzer, ved navn Isach Meville. Men, da Krigen gik an mellem Danmark og Sverrig, tog udi det Aar 1658. den bekiendte Svenske Henrik Carlof bemeldte Carolusborg ved Cabo Corsso falder i de Danskes Hænder.bemeldte Cabo Corsso fra de Svenske, og overleverede den til Dannemark, til hvilket Rige den Guineiske Handel blev overdragen 1660. ved den Kiøbenhavnske Fred; Maaden, hvor paa Fæstningen blev indtagen, kand sees omstændigen af Præsten Johan Møllers Relation; Men den Danske Gouverneur Samuel Smith saalte Fæstningen strax derefter paa en forrædersk Maade mod store Pengers Erlæggelse til Hollænderne, hvilke dog ikke beholdte den længe: Thi Landets naturlige Indbyggere toge den ind udi samme Maaned, og overleverede Fæstningen til de Svenske. De samme satte derover til Gouverneur en Hamborger ved navn Antoni Voss, og havde den inde til det Aar 1663. da blev den atter indtagen af Indbyggerne og overgiven Hollænderne, som da vare Mestere fast over den heele Guineiske Kust.

De Danske anlægge en Fæstning kaldet Frideriksberg.Midlertid 1659. havde de Danske anlagt et Stykke-Skudd fra Cabo Corsso, en Fæstning, kaldet Frideriksberg, hvilken Hollænderne, efter at de vare blevne Mestere af Cabo Corsso ikke kunde taale saa nær, og derfor af samme Cabo Corsso begyndte at beskyde den. De bemægtigede sig strax en Dansk Loge der liggende, og ilde huserede med de Danske, som der fandtes. Men da de lavede sig til at bestorme Frideriksberg, og Fæstningen var udi yderste Fare, kom den Engelske Amiral Robert Holms paa Reeden med 13. Krigs-Skibe, lod strax de Danske viide, at der var sluttet Forbund mel|335lem Dannemark og Engeland, og at han havde Befalning at undsætte de Danske saa meget som mueligt. Herudover vendte Bladet sig saaledes om, at Hollænderne af samtlig Dansk og Engelsk Magt bleve angrebne, og Cabo Corsso blev beskudt baade til Lands og Vands, sær af Frideriksberg, indtil den Hollandske Gouverneur Tobias Pensado maatte overgive Fæstningen med Accord den 3 May 1664. og kom saaledes Cabo Corsso under Engelsk Herredom, efter at den udi nogle faa Aar havde været i saa mange Potentaters Hænder.

Hvad Frideriksberg anbelanger, da blev den, som sagt er, anlagt 1659. af den Danske Gouverneur Joseph Kramer, og var udi de Danskes Hænder indtil 1685. da blev den af Commendanten Hans Lykke uden Forlov mod all Pligt pantsatt til de Engelske paa Cabo Corsso, og kom saaledes fra det Danske octroyerede Compagnie.

De Danske eye nu omstunder alleene Christiansborg. Den anden Danske Fæstning Christiansborg udi det Kongerige Acara, haver ikke havt mindre underlig Skiæbne. Den blev af en liden Loge allerførst giort til en Fæstning Ao. 1659. af den Danske Gouverneur paa Frideriksberg Henning Albrecht; Dog kom den ikke til Fuldkommenhed, førend Christen Cornelisen 1661. paa det Danske Compagnies Vegne kom til samme Fæstning. Han lod Murene Murene] Murene] Mnrene B Murene] Mnrene B af Grunden opmure, og bragte udi Fuldkommenhed den heele Fortification, som ikkun tilforn var begyndt at anlegges. Samme Cornelisen tiente, efter Tillemands Vidnesbyrd udi hans Guineiske Beskrivelse, udi 6 Aar Compagniet med stor Troeskab, endskiønt han baade hemmelig og aabenbare blev forfulgt af Avind-syge Mennesker der paa Stedet. Han var ellers af Africanerne saa meget elsket formedelst sin venlige Omgængelse, og gode Opførsel, at da han skulde reyse til Fædernelandet igien, kom Kongen af Acara selv med alle sine Hustruer saa langt ned udi Landet og til Søe-Kanten, som han ikke nogen Tiid tilforn havde været, og det alleene for at tage Afskeed med Cornelisen, bevidnede den Sorg saadan Bortreyse foraarsagede ham, og, saasom han ikke selv var saa lykkelig, at kunne følge ham til Stranden, efterdi det er imod Landets Skik, befoel han sine Hustruer, samt Raad og Musicantere at geleyde ham |336did. Bemeldte Tilleman bevidner ogsaa dette, som er meget merkeligt, at mange af de Sorte til hans Erindring lade kalde deres Børn Cornelissi Cornelissi] Cornelissi] Cornelisst B Cornelissi] Cornelisst B , hvoraf kand sees, at det maa have været en synderlig dydig Mand.

Christiansborgs Beskrivelse.Christiansborg var saaledes udi de Danskes Hænder til 1679. da den af en Kiøbmand Peder Bolt, som der sammesteds commanderede, paa en Forrædersk Viis blev solgt til Portugiserne for 36 Pund Guld; Men, udi det Aar 1683. kom den igien til de Danske, saasom Portugiserne fik Ordre fra deres Konge den at forlade.

Udi det Aar 1691. er denne Fæstning af den bekiendte store Kiøbmand og Commerce-Raad Nicolai Jansen Arv tagen under Direction, af ham overalt forbedret, og med alle fornødne Ting forsyned: Men 1693 blev den indtagen af Indbyggerne udi Qvambu efter deres Konges Barsiars Bevilgning. De Christne bleve da ilde medhandlede, og Nicolai Jansens der befundne anseelige Midler borttagne; Men efterfølgende Aar blev den tilbage løsed af de Qvambuske med store Penge, og er endnu denne Dag udi de Danskes Hænder under det Westindiske og Guineiske Compagnies Direction, som af Høylovlig Ihukommelse Kong Friderich den 3. bekom Octroy 1659.

Om Christiansborgs Fortification taler Wilhelm Bosman udi sin Guineiske Reyse-Beskrivelse saaledes: *le Fort Christiansbourg en lui meme vaut autant, qve celui des Anglois. Il est a peu pres qvarré, avec qvattre Batteries il a une tres belle apparence, & on diroit, qve tout le Fort n’est qu’unequ’une]qu’une] qui une B A1 A2 qu’une] qui une B A1 A2 batterie; car, etant plat par enhaut & bati sur des tres Belles voutes, on y peut planter par tout du Canon. Ellers kand Fæstningens Skikkelse sees udi Musæo Regio af den Mynt, som blev slagen 1688.

Den Guineiske Handels Vigtighed.Den Guineiske Handel har uden Tvivl i gamle Dage været af stor Vigtighed, førend Indbyggerne lærte at kiende Guldets Værdi. Men nu vide de ligesaavel med Vægten at omgaaes, |337som den klogeste Christen, ja kand paa Veyelsen udi Haanden kiende en Banco Vægt fra den saa kaldte Troi-Vægt, og vidner Tilleman, at udi hans Tiid et Lodd Guld blev indhandlet for 8. Rdlr. og udgivet igien for det samme, saa at den Profit, som derved haves, skeer alleene paa Vahrene, som udsælges og gives for samme Guld. Guldets Forfalskelse er nu omstunder ogsaa heel gemeen, saa at de Sorte af et Lodd giøre undertiden to, mange til Skade, som ikke viide at omgaaes med Prøvningen. Guldet kommer ellers mestendeels fra det Kongerige Acania, som holdes for at være det største Rige udi Guinea. Indbyggernes Maade at luttre Guldet.Det bliver af de Acaniske Slaver først opgraved af Jorden meest i smaat Støv, som fiint Sand, hvoriblant dog undertiden findes nogle store Stykker. De lægge udi flade Træ-Skaale den opgraven Jord, som af Solens heede er gandske tør, og derfor udi Vandet strax kand dissolveres, gaae saa dermed udi Vandet at skylle omkring udi Fadene, saa at all Jorden flyder der fra; hvorimod det allermindste Guld-Korn formedelst sin Tyngsels Skyld ikke kand forkommes, men synker til Bonden. Saaledes fare de fort, indtil der intet meer vil flyde og lade sig afskylle, da Guldet med andre smaa Steene, og anden tung Gruus, som deriblant har været, ligger tilbage i Fadene. Derpaa bære Slaverne det til deres Bomba eller Øverste, som der udaf tager alt hvad der udi findes, og med et Kobbersigt tillige med nogle smaa Bekner heel behændig separere det meest ved Pusten og Blæsen af Munden fra hinanden, saa at Guldet, som ikke lader sig bortblæse, alleene bliver liggende, og all anden U-reenlighed bortflyver.

Der meenes, at hvis Indbyggerne vare forfarne udi Bergkonsten, og vidste at lede efter Guldminerne, de da kunde finde u-troelig Riigdom, men de lade sig allene nøye med at opgrave med Spader det som man kalder Guld-Sand, og hos Frantzoserne heder L’or en poudre. Derom taler ovenmeldte Bosman udi sin Guineiske Reyse-Beskrivelse saaledes: De Sorte grave Jorden uden Kundskab, uden at bemøye sig med at efterleede Aarene.Deres Snedighed udi Handelen. Man skulde tænke, at de Sorte ingen synderlig Videnskab havde udi Handel, og derfore vare let at bedrage. Men Johan Muller vidner, at de udi hans Tiid allerede vare saa udlærde, at ingen |338kunde sælge dem Hollandske Stoffe for Engelske, som de vidste at kiende fra hinanden paa Farven; Iligemaade at de vidste at giøre Forskiæl paa Indiansk Tøy, og det som eftergiøres i Europa.

Hvad som skader Handelen i Guinea er, at der undertiden paa eengang komme alt for mange Europæiske Vahre, saasom udi det Aar 1669, da oftbemeldte Muller vidner, at der laae 14. vel ladne Skibe paa Reden af Cabo Corsso.

Paa den Danske Fæstning Christiansborg, som er det eeneste Sted, de Danske nu omstunder eye udi Guinea, har Compagniet en Gouverneur, en Kiøbmand, en Bogholder, nogle Copiister. Compagniets Regiering.Gouverneuren tilligemed Kiøbmanden og Bogholderen dirigere Handelen for Compagniet udi Kiøbenhavn, hvilket fører Navn af det Guineiske og Vestindiske Compagnie, saasom der under ogsaa befattes Colonierne udi Vestindien.

Vahre som føres fra og til Guinea.De Vahre, som føres fra Dannemark til Guinea, ere fornemmelig Brendeviin, Krud, Flinte, Tallig, allehaande Ostindiske og uldne Vahre. For disse Vahre bekommes Guld, Slaver og Elephants-Tænder, samt Provision for Slaverne, som udføres. Compagniets Skibe indtage der saa mange Slaver, som de kand bierge, og bringe dem til Colonierne udi Vestindien, men Guldet og Elephants-Tænderne bringes til Kiøbenhavn.

Vestindiske Handel.Angaaende Handelen paa St. Thomas udi Vestindien. Da blev for den Americanske Handel allerførst oprettet et Compagnie Ao. 1671. som kand sees af den Octroy given den 11 Martii udi samme Aar af Høylovlig Ihukommelse Christian 5. og bleve da til Directeurs udkaarne Jens Juel, Peder Pedersen Lerke Assessor udi Høyeste Ret og Hans Nansen. Vestindiske Compagnies Octroy.Enhver af hvad Stand han var, havde Frihed at træde udi samme Compagnie, som kand sees af en Publication ved bemeldte Directeurs af Dato den 16. Martii samme Aar og indeholder samme Publication Reglementet for Handelen, nemlig at den ringeste Part eller Actie derudi skulde være 100. Sldlr. item at Compagniet skulde forvaltes ved 6 Directeurs, hvoraf enhver skulle have i Compagniet 2000. Rdlr.

Jeg finder udi en allerunderdanigst Forestilling til Kongen af den 29 Julii 1675. at St. Thomas har været beseylet af de Danske |339udi Friderici 3. Tider, og at Høystbemeldte Konge gav Frihed at seyle paa samme Øe til Skipper Erik, som døde 1666. paa St. Thomas og ligger der begraven. De Danskes Ankomst til St. Thomas.Men det Vest-Indiske Compagnies tog Øen allerførst udi Possession 1672, og det paa saadan Maade: St. Thomas var tilforn udi Possession af de Engelske, hvilke overlode den til Dannemark, efter at de havde nedbrudt deres Bygninger og Pakhuuse, og udvirkede Hans Majestæt hos det Engelske Hoff ved sin Envoye Marcus Gøe en Ordre til den Engelske Gouverneur Stapleton, at han ikke skulde befatte sig meer med St. Thomas, hvilket som et frivilligt forladt Land skulde tilhøre *Primo Occupanti. Saa at paa denne Overdragelse grunder sig de Danskes  Adkomst  til Øen. Kongens af Engeland Brev til Stapleton findes paa Engelsk og oversat paa Dansk udi Compagniets Protocoll.

Spanske Prætensioner.Fra den Tiid have de Danske idelig havt St. Thomas udi Possession uden nogen Anfægtning, undtagen at Spanierne lode sig mærke med, at Øen burdte dem tilfalde, efterdi den ligger paa Kusten af Yucatan eller Campeche, hvilket kand sees af en allerunderdanigst Memorial til Kong Christian 5. underskreven af Peder Pedersen Lerche og Hans Nansen, hvorudi anholdes hos Hans Majestæt at Dronningen af Spanien maatte tilskrives om at lade sin formeente Prætention fare paa St. Thomas, hvilken de Danske eyede med samme Ret, som de Engelske. Og er dette alt hvad jeg har kunnet finde om denne Handels Oprindelse.

Siden den Tiid har St. Thomas uden nogen merkelig Forandring været udi de Danskes Hænder. Jeg siger uden nogen merkelig Forandring; Association med Brandenborg.Thi Brandenborg indlod sig udi denne Handel paa nogle Aar; Øen blev ogsaa besatt med nogle Brandenborgere, som skulde holde Handelen vedlige, men det samme skeede med saa liden Iver og Eftertryk, at det blotte Navn af Handelen blev hart ad ikkun tilbage. Vel haver Kongel. Majestæt af Preussen, og Churførst af Brandenborg ladet giøre nye Forslag om denne Handels Fortsættelse, da Tiden var exspireret; Men da man fornam, at Brandenborgerne vare blevne de Danske en hob Penge skyldige, er intet videre derom bleven taelt. Jeg finder ellers om det Vest-In|340diske Compagnie en Forordning datered Kiøbenhavn den 19 April 1687. hvorudi tillades enhver paa sin egen Risico at handle paa St. Thomas, og mod en billig Kiendelse i Compagniets Skibe lade deres Vahre indskibe. I sær bekomme Indbyggerne udi Kiøbenhavn, samt Bergen og Christiansand udi Norge ved Kraft af samme Forordning Frihed at seyle med egne Skibe paa Vest-Indien med lige Frihed som Compagniet udi 6 Aar at regne fra Forordningens Dato, dog saaledes, at de for Handelens Frihed giver for hvert Skib en billig Recognition, som de med Directeurene best kand foreenes om. Reglement Reglement] Reglement] Reglemet B Reglement] Reglemet B for Handelen.

I det øvrige findes for Compagniet udi samme Forordning et saadant Reglement:

1. At ingen, som ey allerede udi Compagniet participerer 500. Slette Daler, maa tilforhandle sig nogen af de nu i Compagniet befindende Parter, ey heller maa nogen tilforhandle sig mange smaa Parter, og dem udi en Summa beregne, for derefter at giøre saa meget mindre Tilskudd, og faae en lige Summa, og, paa det at alle U-rigtigheder med smaa og u-lige Summer maa forekommes, en ret Regning udi Compagniets Bøger maa formeeres, skal enhver Participant, som nu noget i Compagniet haver, sin der i havende Capital til en vis Summa completere, og ey den eene tilforhandle sig noget af den anden, men enhver giøre sin Summa fyldest med rede Penge saaledes, at den, der udi Compagniet haver under 100. Slette Daler, og de som have høyre Capitaler af fleere 100. Daler derudi, og derhos en u-lige Summa af 30. 40. 50. eller fleere Daler, skal forhøye og completere samme u-lige Summa til 100. Daler eller fleere, ligesom dem behager, dog alt til en lige Summe af 100 Slette Daler; Men hvo det ey giøre vil, skal dens Anpart, som ikke til 100. Daler udfalder, eller den Summa, som der under er, være forfalden til hvilken af Participanterne, som samme 100. Daler vil completere, eller og til Compagniet. 2. At ingen, som paa lige Maade ey i Compagniet fulde 500. Slette-Daler participerer, maa have noget Votum, naar Participanterne samles, men de, som der under have, skal være fornøyede med hvad som Participanterne efter de fleeste Stemmer slutte.

|341Af denne Forandring sees, at Compagniets første Capital maa kun have været maadelig, efterdi 500. Slette Dalers Indskud giorde en Hoved Participant, og alle andre Kiøbmænd havde Frihed at handle paa St. Thomas mod en Erkiendelse til Compagniet. Hvad det ellers vil sige, at de 3. Stæder Kiøbenhavn, Bergen og Christiansand i sær skulde have Frihed at handle med deres egne Skibe, kand jeg ikke vide, undtagen de samme alleene maa have giort Ansøgning derom, eller deraf, at de to første vare udi best Tilstand at foretage saadan Handel, og den sidste nemlig Christiansand, som nyligen tilforn var anlagt, skulde ved særdeles Privilegier opmuntres. Den Frihed, som ellers blev given bemeldte 3. Stæder paa 6 Aar og ikke længer, viiser, at Handelen var endda ikke kommen ret i Drift, og, at Compagniet har holdt saa lang Tiid nødig, for at sætte sig paa en Fod at kunne drive Handelen alleene.

Regieringen.Under det Navn af St. Thomas befattes ogsaa St. Jan, og nogle andre smaa Caribiske Insler. Der holder Compagniet en Commendant, samt en Vice-Commendant, en Oberkiøbmand, en Casserer og Secreterer med en Besætning af et hundrede Soldater, da derimod Christiansborgs Besætning paa Guinea bestaaer kun af nogle og tiuge Soldater foruden Officiers. Hvad Vahre som bringes fra og til St. Thomas.Did henføres adskillige slags Vahre, saavel Ostindiske som Europæiske, alle passerende under det Navn af Westindiske Cargaison. Derforuden tilbringes dem Slaver, som til Indvaanerne sælges til Plantagernes Fortsættelse, og bekommer Compagniet tilbage Landets og andre Westindiske Frugter, som Sukker, Bomuld, Huder, Indigo, Caret, Tobak, Orlean, og allehaande til Farve tienlige Træer.

De Westindiske Colonier ere siden forøgede ved Acqvisition af den Øe St. Croix: Compagniets  Adkomst  til den Øe St. Croix. thi Ao.1733 den 15 Junii er en Kiøbe-Contract efter i Hænde havende Fuldmagter sluttet og underskrevet af Hans Allerchristeligste Majestæts her værende Ambassadeur Greven af Plelo paa den eene og Borgemester Friderich Holmsted paa det Danske Westindiske og Guineiske Compagnies Veigne paa den anden Siide, angaaende Eylandet St. Croix udi America, hvorudi

|3421) Hans Allerchristligste Majestæt cederer og afstaaer til det Danske Westindiske og Guineiske Compagnie alle sine Rettigheder af Souverainitet, Domaine og Eyendom til Eylandet Sanct Croix i America.

2) Forbinder Compagniet sig til at betale den derfor accorderede Summa udi 2de Terminer, dog uden at oppebie den sidste Termin, lover Hans Allerchristeligste Majestæt ufortøvet at lade udfærdige de behøvende Ordres til Gouverneurene over Hans Majestæts Colonier i America, som det maatte vedkomme, for at sætte bemeldte Danske Compagnie i Possession af bemeldte Eyland.

3) De Acter, authentique Adkomster og andre Documenter, som hiemble Hans Allerchristeligste Majestæts ustriidige Eyendoms Rett til Eylandet St. Croix, skal overleveres til det Danske Compagnie.

4) Hans Allerchristeligste Majestæt lover at guarandere det Danske Westindiske og Guineiske Compagnie fornævnte Eyland St. Croix, og oprigtelig paa god Troe og Love at giøre Compagniet all muelig Assistence for at handthæve det i bemældte Eylands Besiddelse, samt alle Souverainitets, Domaines og Eyendoms Rettigheder, som det ved nærværende Actes 1 Art. er overdragen, og det imod alle og enhver *Puissance, hvo det end være maatte. Og om Compagniet imod all Formodning skulle finde uforventet Modstand fra nogen anden Puissance, som kunde forhindre Compagniet at tage bemeldte Eyland i Possession, da vil Hans Allerchristeligste Majestæt om Compagniet det skulde forlange uden nogen slags Reservation tilbage give det Danske Compagnie den Summa, som det til Hans Allerchristeligste Majestæt maatte have udbetalt imod Adkomsternes Extradering.

5) Det Danske Compagnie forbinder sig ikke at selge eller overlade dette Eyland til nogen anden Nation uden med Hans Allerchristeligste Majestæts Approbation og Samtykke.

6) Men om det skulle hænde sig i Tiiden at Compagniet skulle finde sig uformuende til at vedligeholde sit Etablissement paa Ey|343landet St. Croix, da skal Hans Allerchristeligste Majestæt være forbunden paa Compagniets derom til ham giørende Declaration inden 2 Aar at reigne fra den Dag saadan Declaration giort vorder, at determinere sig til een af Deelene, enten at tillade at bemeldte Eyland igien maa selges, eller og selv at tage den tilbage imod Kiøbe-Summens Erleggelse.

7) Hans Allerchristeligste Majestæts paa den eene og det Danske Westindiske Compagnie paa den anden Side haver vedtaget og vedtager, at de Franske Colonier i America saavel i Almindelighed, som i Særdeeleshed og bemeldte Eyland St. Croix med alle de som bemeldte Compagnie virkelig besidder udi den Deel af Verden, besynderlig Eylandene St. Thomas & Bique og St. Jan skulle være sammenbundne med et indbyrdes fast og bestandig Venskab alle Tiider og u-ryggelig, uden at, om nogen Kriig paakom udi Europa imellem den Franske Crone og nogen anden Puissance end og den Danske Crone selv, det gode Venskab og Forstaaelse imellem bemeldte Colonier og Eylande derved maa kunde brydes; Som og bemeldte Compagnie paa Hans Majestæt Kongen af Dannemarks Velbehag forbinder sig til den alleryderste Neutralitet i paakommende Tilfælde af Kriig, ligesom og Hans Allerchristeligste Majestæt paa sin Side lover det samme udi alle de under hans Herredømme i America værende Colonier i Henseende til det Danske Compagnies fornævnte Eylande, Skibe, Fahrtøyer og Indvaanere.

Denne Contract er af Hans Allerchristeligste Majestæt den 28 Junii 1733 udi Compiegne underskrevet og ratificeret, som er udvexlet imod Hans Majestæts Kongen af Dannemarks Ratification.

Og er af Hans Allerchristeligste Majestæt udstæd Ordre in duplo af Dato Compiegne den 26de og 28de Junii 1733 til Marquis de Champigny, Gouverneur og General-Lieutenant over de Franske Eylande du Vent, at sette Compagniet udi Possession af bemeldte Eyland St. Croix, som og er efterkommet.

Med samme Eylands Indkiøb er Sukker-Rafinaderiet i Følge af Compagniets erholdte nye Octroye af 5 Febr. 1734 nærmere ind|344corporeret under Compagniet og dets Direction, da forhen ikkun nogle af Compagniets Interessenter som havde giort Indskud dertil derudi interesserede. Og blev da Actierne udi Compagniet og Rafinaderiet regulerede til 500 Rdlr pro Actie.

Ao. 1747 den 11 Junii er Compagniets og Rafinaderiets Actier ved en nye Subscription af 6 Febr. 1747 augmenteret saaledes, at Compagniet nu bestaaer af 1250 Actier, nemlig 1000 udi Compagniet, og 250 Actier i Rafinaderiet, hver til 500 Rdlr. bereignet, som er Compagniets staaende Fond, og hvoraf nydes nu for Tiden 5 pro Cento aarlig af Compagniet, og 7 pro Cento af Rafinaderiets og Compagniets gamle Actier.

Af samme Actier bliver i Følge af den derom oprettede Plan og Convention af 6 Febr. 1747. til Compagniets circulerende Fonds, Skibes Indkiøb, Udreedninger og Cargaisoner indskudt indskudt] indskudt] Indskudt B indskudt] Indskudt B saameget pro Actie, som til et hvert Skib i sær behøves, hvorfor à parte Beviiser enhver af Participanterne for sin Andeel vorder meddeelt, indtil behørige Beregninger ved hvert Skibs Hiemkomst kand vorde udstæd, da enhver nyder den Fordeel, som deraf kand falde.

Grønlandske Handel.Angaaende den Grønlandske Handel, da, førend jeg taler om det Grønlandske Compagnie, som udi disse sidste Aaringer er oprettet udi Bergen i Norge, item om den Colonie, som er anlagt ved Strat Davis, efter at Landet udi nogle 100. Aar har været forladt, holder jeg nødigt efter min vedtagne Maade at gaae til Oprindelsen, for at viise, at disse Riger ere alleene berettigede til Possessionen af disse Kuster og kand holde andre Nationer derfra. De Norskes første Colonie udi Grønland under Erik Rødhoved.Historien siger, at en Norsk Herremand Torvald da han havde bedrevet et Mord udi Norge, flygtede med sin Søn Erik Rødhoved til Island, hvor Torvald døde; Sønnen Erik Torvaldsen, da han havde opholdet sig en Tiid lang udi Island, begik han og et nyt Mord. Han søgte derfor at redde sig med Flugten, men vidste ikke hvorhen. Endelig besluttede han at søge et Land, som en ved Navn Gund-Biørn havde beskrevet ham at ligge Nordvest for Island. Denne Reyse gik ogsaa for sig 982. og Erik Rødhoved kom først til en Øe liggende ved et Sund, som han kaldte Eriks-Sund, hvor han for|345blev Vinteren over. Mod Foraaret begav han sig til det faste Land, og som samme Land saae grønt og behageligt ud, lod han det kalde Grønland, *hviket Navn den heele store Kust har beholdet til denne Dag, og Havnen, hvor han landede, blev kaldet Eriks-Fiorden.

Efter at han havde opholdet sig der nogle Aar, nu paa Øen, nu paa det faste Land, satte han sig for at reyse til Island igien, for at overtale Islænderne, som han havde forsonet sig med, at følge ham til Grønland, hvilket ogsaa skeede; Thi Islænderne opmuntrede af den Beskrivelse, som Erik giorde dem over Landet, hvor der var skiøn Græsgang, Mængde af Vildt, og Fiske-riige Fiorde, begave sig did hen udi Hobetal.

Nogle Aar derefter giorde Leiff Eriksen en Reyse til Norge, hvor han afmalede det nye-opfundne Land for Olaf Tryggesøn, som da regierede udi Norge. Kongen, som nyelig havde antaget den Christelige Troe, overtalede Leiff at forlade Hedenskabet, saa at han lod sig døbe, og forblev ved Kongens Hof Vinteren over. Landet bliver besat med fleere Folk under Kong Olaf Tryggesøn. Mod Foraaret skikkede Kongen ham til Grønland igien, og gav med en Præst, som skulde underviise hans Fader Erik, samt det andet Folk paa Landet udi den Christne Religion. Erik Rødhoved fortørnedes i Begyndelsen over sin Søn, efterdi han bragte fremmede Folk paa Landet, og derved banede Vey for andre at bemægtige sig Grønland. Men Sønnen talede saa længe for ham, at han ikke alleene blev stilled tilfreds igien, men endogsaa lod sig døbe med det heele Folk. Dette er Begyndelsen til den Grønlandske Handel. Den Danske Krønike, som er paa Riim, siger, at dette Tog skeede Ao. 770. men Snorre Storlesens Islandske Krønike henfører det til 982. hen ved de Tider, da Olaf Tryggesen regierede udi Norge.

Indbyggerne, som daglig formeerede sig udi Grønland, trængede sig Tiid efter anden videre ind udi Landet, hvor de fandte blant Biergene frugtbare og grønne Enge, Øster- og Vester-Bygd.og delede Landet udi Øst- og West-Grønland, byggede ogsaa en liden Stad udi Øst-Grønland, som de kaldte Garde, hvorpaa de Norske alle Aar dreve Handel. Derefter blev en anden Stad anlagt kaldet Albe, item et Kloster ved Strandbreden St. Thomas til Ære. Den Stad Gar|346de blev Bispernes Sæde, og St. Nicolai Kirke blev en Cathedral-Kirke udi Grønland. Den Islandske Skribent Jonas Arngrim har givet os en Liste paa alle Grønlandske Bisper, og Hvitfeld vidner udi sin Danske Krønike, at en Grønlandsk Bisp var tilstede Anno 1389. udi et Geistligt Mode, som blev holdet til Nyeborg udi Fyen. Grønland bliver en Provintz af Norge.Disse Bisper laae under Trundhiems Bispe-Stoel, ligesom Landet udi Verdslige Sager dependerede af de Norske Konger, og regieredes efter de Islandske Love under de Stadtholdere, som Kongen af Norge did henskikkede.

Den Danske Krønike siger, at Grønland rebellerede mod de Norske Konger 1256. men at Kong Magnus udi Norge ved den Danske Konge Eriks Hielp bragte Grønlænderne til Lydighed igien, saa at der blev Fred sluttet 1261. og nævner Arngrim JonasJonas]Jonas] A1 A2, Janas B Jonas] A1 A2, Janas B 3. af de fornemste Grønlændere som undertegnede samme Fred, ved hvis Kraft Grønland forbandt sig paa nye at aflegge aarlig Skat til de Norske Konger, til hvis Taffel samme Skat laae.

Den sorte Død holdes for at have ødelagt de første Grønlands Indbyggere. Dette er hvad man udi kort Begreb kand sige om det gamle Grønland, hvis Historie endes Ao. 1348. udi hvilket Aar den sorte Pest ødelagde den største Part af det Nordiske Folk, blant andet de fornemmeste Søemænd, item Danske og Norske Kiøbmænd, hvoraf de Grønlandske Compagnier bestode, saa at den Grønlandske Handel fra den Tiid begyndte at forfalde og endelig gandske at undergaae. Vel finder man, at Erke-Bisp Eskild udi Trundhiem Aar 1406. stillede sig an, som han vilde bringe det Grønlandske Væsen paa den gamle Fod, og skikkede en ved Navn Andreas fra Norge, for at succedere den sidste Grønlandske Bisp af Garde, som før er omtalt. Men man har ingen Tidender havt siden, hverken om samme Andreas, ey heller om de gamle Grønlandske Indbyggere, saa der meenes, at de faa, som er overblevne af den sorte Pest, ere bortdøde, eftersom de ingen Tilførsel meer have faaet fra Norge.

Erik af Pomeren forsømmer den Grønlandske Handel.Efter at Norge var bleven foreened med Dannemark, og Kongerne fik saa meget andet at tage Vare paa, blev den Grønlandske Handel reent forglemt; Thi Erik af Pomern, som succederede Dronning Margarethe, saasom han var fremmed og regierede over |3473. mægtige Riger, fik han ikke Tiid til at informere sig, om der var saadant Land til, som man kaldte Grønland.

Christoffer af Bayern, som fuldte Kong Erik udi Regieringen, tænkte ligesaa lidet paa denne Handel, saa der udi hans Tiid ikke blev talet om Grønland.

Item de efterfølgende Konger.Kong Christian den Første førdte store og vigtige Krige, reysede til Rom, søgte at foreene Ditmarsken med Kronen, hvorpaa han erholdte Keyserlig Bevilling, satte sig udi Possession af Slesvig og Holsten, og var sin meste Tiid plaget med Rebellioner udi Sverrig, saa at han ikke fik Stunder at tænke paa den Grønlandske Handel. Det selv samme kand siges om hans Successor Kong Hans. Udi Christiani 2. Tiid tog Erik Walkendorff Erke-Bispen af Trundhiem sig for at oplede Grønland igien. Han læsede til den Ende alle de Bøger, som vare skrevne derom, og examinerede Kiøbmænd og Skibs-Folk udi Norge, som havde Kundskab derom, lod ogsaa giøre et Søe-Kort over den Vey, man skulde tage did hen. Men som bemeldte Erik Walkendorf var en Tilhænger af Kong Christian 2. saa maatte han forlade Norge, da høystbemeldte Konge forlod Rigerne, og Kong Friderik kom paa Thronen, og begive sig til Rom, hvor han døde. Med ham faldte ogsaa de Compagnier, som han havde ladet oprette for den Grønlandske Handel.

Christ. 3. søger at oplede Grønland igien, men forgiæves. Kong Christian 3. tog sig for at oplede Grønland, men forgiæves; Thi de, som bleve did henskikkede, kunde ikke hitte det gamle Land igien. Denne Konge lod ophæve det Forbud, som var giort af de forrige Konger, at ingen uden Tilladelse maatte seyle paa Grønland, og tillod enhver uden Forespørsel samme Seylatz, for at opmuntre Undersaatterne at oplede Landet igien; Men Norge var da udi saadan slet Tilstand, at det havde ikke Kræfter til at udruste Skibe til saadant Tog.

Iligemaade Frid. 2.Kong Friderik 2. tog sig ogsaa dette Verk fore, og skikkede een ved Navn Magnus Henningsen at oplede det forlorne Land. Samme Henningsen havde en særdeles Hændelse. Efter at han havde udstaaet adskillige Besværligheder, kom han saa nær, at han kunde |348see Landet, men just paa samme Tiid studsede Skibet mit udi Søen med alle Skibs-Folkenes største Forskrækkelse; Thi de havde god Vind, vare midt udi Havet, og havde dyb Grund: Der var ey heller nogen Iis dem i Veyen. Saasom man ikke nu kunde komme videre fort, vendte Henningsen tilbage til Dannemark igien, hvor han fortaalte Kongen denne underlige Hændelse, holdende for, at der maatte være en Magnet udi Bunden af Havet, som holdt Skibet tilbage. Jeg lader denne Gisning ved sit Værd, og gaaer videre fort.

Christ. 4. skikker 4. gange Skibe til Grønland.Den store og muntre Konge Christianus 4. greb dette Verk an med allerstørste Iver. Han skikkede Skibe 4. gange did hen, som kand sees af hans Historie, hvorudi disse Tog ere indførte, men kunde dog ikke finde det gamle Land, hvorudover han omsider maatte slaae det af sine Tanker, heldst efter at den bekiendte Capitain Munk havde den U-lykke at miste sit største Skib med moxen alle sine Folk, som døde om Vinteren af Kuld paa Landet. Dette har jeg tilforn vidtløftig omtaelt, og derfor holder det ikke nødigt her igien at igientage.

Grønlandsk Compagnie stiftet udi Kiøbenhavn.Endskiønt Kongen forlod dette Verk, sloge dog adskillige Kiøbmænd sig tilsammen udi Kiøbenhavn, og oprettede et Grønlandsk Compagnie, hvorudi adskillige Stands Personer siden traade. Samme Compagnie udskikkede 2. Skibe udi det Aar 1636. hvilke Skibe landede udi Strat Davis, og der kastede Anker. Saa snart dette var skeed, nærmede sig nogle af Indbyggerne udi smaa Baade til dem, førende adskilligt af Landets Vahrer med sig, som Reve- og Kobbe-Skind, for hvilke de vilde tilhandle sig Speyle, Knive og Naale, som Skibs-Folkene visede dem. Men ret som de stode udi Handel sammen, løsede man en Canon, maaskee for en Sundhed, som blev drukken, hvilket jog saadan Skræk udi de Vilde, at de styrtede sig udi Søen, og reysede ikke Hovederne udi Veyret, førend de vare nogle 100. Skridt fra Skibet; Saa at man havde stor Møye med at lokke dem tilbage.

Historie over det saa kaldte Grønlandske Guld-Sand.Efter at de Danske havde tilhandlet sig nogle af Landets Vahrer, blev en af Skibs-Folkene vaer en skinnende Sand ved Strand|349bredden, hvorudover han begav sig derhen, og fandt, at samme Sand var foruden skinnende, iligemaade tung, som Guld. Her tænkte man da at være det Nordiske Peru, lod fylde et heelt Skib med samme Sand, og uden at bekymre sig om andre Ting, begave sig paa Veyen til Dannemark igien. Rigets Hofmester, som var Hovet for det Grønlandske Compagnie, forundrede sig over deres hastige Tilbagekomst, og, da han spurte om Aarsagen dertil, blev ham svaret, at de havde heele America med sig til Baglast. Hofmesteren lod derpaa strax Sanden prøve af Guldsmedene udi Kiøbenhavn, men hvor meget man end driftede den, saa blev den dog kun Sand, og ikke mindste Guldkorn deraf kunde frembringes. Opfinderen fik derfor Befaling at begive sig til Skibet igien, som laae udi Sundet, og at styrdte sit Liggendefæe udi Søen. Denne Historie om den indbildte Guld-Sand har jeg fundet fornøden her at antegne, efterdi Grønlands-Farerne udi vor Tiid, da den Bergenske Colonie blev anlagt, giorde ligeledes Væsen af saadan Sand, som de havde seet ved Strat Davis, og deraf lovede sig Guldbierge.

Den Grønlandske Handel bliver igien forsømt, undtagen Hvalfisk-Fangsten Hvalfisk-Fangsten] Hvalfisk-Fangsten] Hvalfik-Fangsten B Hvalfisk-Fangsten] Hvalfik-Fangsten B . Saadan Umag giorde de Danske sig, for at igienfinde gamle Grønland udi Christiani 4. Tider, men, som alting var forgiæves, og man havde anvendet all Muelighed derpaa, har man siden den Tiid slaget det af Tanker, og holdet for, at den gamle Fart fra Island til Grønland maa være tilstopped af Drive-Iis, saa at man ikke meer kand komme den gamle Vey, men maa følge den, som fører til Capo Farvel og Strat Davis, og har man siden den Tiid kaldet samme Kust Nye Grønland, for at skille den fra gamle Grønland, som tilforn af Norske Folk har været beboet, og som man meener, at være uddøede af den sorte Pest 1348. Thi, at de Grønlændere, som Godske Lindenau bragte med sig til Dannemark udi Christiani 4. Tider, have været af de gamle Norske Indbyggere, synes ikke at være troeligt, efterdi de ingen Overeensstemmelse havde med andre Nordiske udi Skabning, Sæder og Tale. De talede saa underlig og hastig, at man ikke kunde distingvere uden de toe Ord Oxa indecha. Den Fart, som siden er holden vedlige paa Grønland, har været allene for Hvalfisk-Fangsten, uden at |350bekymre sig om Landet, indtil for nogle Aar siden, da den bekiendte Colonie paa Strat Davis blev anlagt, hvorom jeg noget vidtløftig maa tale, efterdi Historien er curieuse og merkverdig, og jeg har havt udi Hænder den Grønlandske Missionariers Journal derom.

Anledning til det udi vor Tiid stiftet Grønlandske Compagnie i Bergen.En Præst udi Nordlandene ved Navn Hr. Hans Egede, efter at han med Fliid havde igiennemlæset de gamle Nordiske Historier, og derudi blandt andet fundet, at Grønland i gamle Dage havde været beboet af Norske Christne Folk, hvorom man nu omstunder ingen meer Kundskab havde, eftersom Farten udi nogle 100 Aar var bleven forsømt, fik han i Sinde, H. Hans Egede.at giøre Forslag om samme Farts Fornyelse, og at være selv med, om noget saadant Tog kunde foretages. Han corresponderede først længe derom med Biskopen udi Bergen Doctor Niels Randulph, og siden med hans Eftermand Mag. Niels Smed. Men i Steden for at blive opmuntred til sit Forsæt, blev han af dem, og alle, som hørdte hans Forslag, anseet som en Visionaire, og tilraadet at staae fra saadan Daarlighed, som ikke vilde tiene til andet, end at giøre ham latterlig, saa det gik ham derudi, ligesom Christophoro Columbo, der med sit Forslag blev spotteligen viiset bort fra et Hof til et andet. Store og dristige Foretagende have gemeenligen den Skiebne, og allermest udi disse Nordiske Lande, hvor det strax heder Drømme og Daarligheder, naar en vil gaae fra den alfare Vey, forlade det gamle Slentrian, og ophitte noget nyt. Hans Historie og Forslag.Hr. Hans Egede blev ikke desmindre ved sit Forsætt, saa at han ingen Roe havde, før han forlod sit Kald, og med Hustrue og Børn kom til Bergen, hvor han flitteligen confererede med Biskop Clemens Smidt, og tilligemed giorde Borgerskabet Forslag om et Grønlandsk Compagnies Stiftelse. Han forestillede de Geistlige, at det var Christne Menneskers Pligt at arbeyde paa Hedningenes Omvendelse, heldst saasom de samme var deres egne Landsmænd. De Verdslige derimod, eller Kiøbmændene foreholdt han den Fordeel, de deraf kunde have udi Handelen. Men han fandt lige saa liden Bifald hos den eene Stand, som hos den anden. Herudover indgav han sit Forslag til Kong Friderich den 4., og udvirkede en Befalning af Hans Majest. til Magistraten udi Bergen, at den skulde kalde Borgerskabet for sig, og at giøre Forslag om et Grønlandsk Compagniets Anrettelse.

|351Men, saasom endda de fleeste af Borgerskabet ingen Smag fandt udi dette, reysede Præsten selv til Kiøbenhavn. Alle forundrede sig over hans Bestandighed, og mange begyndte da at ansee den, som en særdeeles guddommelig Indskydelse, og en hellig Nidkiærhed, hvorvel andre forklarede hans Forehavende, enten som Virkning af Ærgierrighed, for ved nye og dristige Forslag at bane sig Veyen til Lykke, eller af et u-roeligt og tungsindigt Blod, men de som kiende den gode Mand, vidne alle eenstemmigen, at han var fornøyet med sin forrige Lykke, saasom han levede udi et Kald, der tilstrækkeligen kunde forsørge ham med Hustrue og Børn; De vidne ogsaa, at han altid har passeret for en fornuftig Mand, hvilket ogsaa Udgangen har viiset.

Han finder Bistand hos Hoffet i Kiøbenhavn.Da Præsten kom til Kiøbenhavn, og der fik Leylighed at andrage sit Forslag ved Hoffet, approberede Hans Majestæt hans Foredragende, og lovede Allernaadigst at hielpe til dets Befordring, hvis Borgerne i Bergen kunde formaaes til at sætte noget udi Handelen. Derpaa reysede Hr. Hans Egede op til Bergen igien, og der drev paa Verket med saadan Iver, at Geistligheden og Borgerskabet giorde deres Indskud, Det Bergenske Compagnies første Indskudd.som først beløb sig til den Summa af 5000 Rdlr. Siden have de Tiid efter anden giordt adskillige andre Indskudde, saa at de omsider have faaet en Capital paa hen ved 12000 Rdlr. og blev da et Grønlandsk Compagnie oprettet Ao. 1721. Ny Colonie udi Grønland.Samme Aar gik trende Skibe hen til Grønland, og førdte med sig Præsten, samt hans heele Familie. Det eene Skib, som Præsten var med, kom efter stor udstaaen Farlighed, saasom det var omringed af Drive-Iis, endelig lykkelig til Landet, hvor det overvintrede. Det andet Skib, som ogsaa kom frem, gik til Bergen igien samme Høst uden ringeste Ladning, efterdi Reysen var foretagen noget silde paa Aaret. Det 3die Skib fik paa Reysen en Styrtning paa sig, og maatte formedelst Storm og Uveyr vende tilbage. Saa her var derfore store Bekostninger giordte uden nogen Fordeel, som kunde bøde derpaa, hvilket foraarsagede ikke liden Mishaab og Forvirring. Hans Majestæt griber Compagniet under Armene.Hans Majest. paa det at Verket ikke skulde falde, greb Allernaadigst Compagniet under Armene, først ved at accordere et Lotterie, og siden ved at paalegge begge Rigers Under|352saattere en maadelig Skat. Det første havde ingen Fremgang, men Skatten beløb sig til en anseelig Summa. Imidlertiid satte Præsten sig med 40 Mænd, som der forbleve, fast udi Landet, og lod bygge et Huus, hvortil de Vilde selv, saasom de ere af en sagtmodig Natur, vare dem behielpelige. Colonien blev anlagt paa en Øe uden for det saa kaldte Bals Riviere ved 60 Grader, dog blev ingen Skandse anlagt, men Stykker bleve plantede uden for Huuset paa en Klippe. Handelens Fortsættelse.Ao. 1722 gik et Skib did hen med Proviant, og Aaret derefter, nemlig 1723 tre andre Skibe, hvoraf det eene forgik udi Storm, og blev borte uden for Iisen; det andet overvintrede udi Grønland, og det tredie, som skulde være paa Hvalfisk-Fangst, kom til Bergen igien 1724 med en Fisk paa meer end 50 Kordeeler, som kunde beløbe sig til 2700 Rdlrs. Værdi med Tran og Fiskebeen, som da var i god Priis. Ao. 1724 blev et Skib udsendt for at opsøge den saa kaldte Øster-Bygd; som man af Historierne veed, særdeeles at have været bebygd af de gamle Norske; thi Erik Rødhoved deelede Landet udi Vester-Bygd og Øster-Bygd; men Skibed kunde ikke komme forbi formedelst Iis, hvorfore det maatte giøre Vendereyse, og bragte intet med sig tilbage. Udi samme Aar gik et andet Skib ud, for at søge Kusten af America, i Tanke der at finde Træ og Brænde. Men, som det ikke kunde komme fort for Iis, gik det hen, og oprettede en Loge paa et Sted kalded Nepesene, liggende paa 66 og en halv Grad. Der overvintrede Skibs-Folkene tillige med den ny Præst Hr. Albert Top, som af Hr. Hans Egede var forlanged til Medhielp. Men efterfølgende Foraar, da samme Præst tillige med de andre forlod Nepesene, for at begive sig til den første Colonie, blev Logen opbrændt, som man meener af Hollænderne. Men med liden Fordeel.Ao 1725 bleve atter igien to Skibe udsendte, hvilke komme tilbage med en maadelig Ladning. Af dette kand sees, udi hvad slet Tilstand da Compagniet maa have været, og at det heele Verk ufeylbarligen havde villet blive til intet, hvis Hans Kongelige Majestæt af en særdeles Nidkierhed ikke havde understøttet det paa saadan Maade, som tilforn er omtaelt. Imidlertiid beflittede Præsten sig paa at lære det Grønlandske Sprog, og at vinde Indbyggerne ved Godhed og Sagtmodighed; Han forhvervede sig stor Kierlighed og Anseelse |353blandt dem, ja større end han forlangede; Thi de fattede saadanne høye Tanker om ham, at alle de, som noget manglede, komme til ham, og bade ham blæse paa sig. Han melder selv udi sin Journal, at det er et ærligt, godtgiørende og særdeles fredeligt Folk. De leve aldeles uden Regiment og Øvrighed i den naturlige Stand. Om Sommeren ere de paa Jagt og Fiskerie, og om Vinteren slaae de sig sammen paa et og andet Sted, for at fortære med hinanden hvad de have jaget og fisket. Grønlændernes Art og Egenskab.Præsten tilskriver dem ingen Religion, skiønt deres Andagt, som man paa visse Tider bliver vaer hos dem, synes at bevise Contrarium, ja deres Koglerie og Besværinger, som de ideligen øve, tilkiende give en Excess af Religion og Overtroe. De øve adskillige moralske Dyder, og det meer af naturlig Drift end af Speculation; Thi der er Praxis uden ringeste Theorie; Ligesom blandt os er Theorie uden Praxi. Saaledes elske Forældre inderligen deres Børn, og Ægte-Folk (thi enhver lader sig nøye med sin Kone) leve kierligen sammen. De holde sig fra Tyverie, Klammer og Mord, Forældre ligemaade fra Ægteskab med Børn, allene af naturlig Drift, uden at vide hvorfore; Et herligt Beviis mod dem, som foregive, at Blodskam strider ikke mod Naturen; Thi de ere ellers udi alle Ting grove og vankundige. At de i det ringeste ingen store Astronomi maa være, viiser den Meening de have om Maanen, nemlig, at, naar den gaaer under Horizonten, er den paa Jorden for at proviantere sig, og jage efter Sælhunde. Men, hvor umuelig den Meening end er, saa kand dog de gamle Grækers og Romeres agtes ligesaa latterlig, i det de troede, at Solen dukkede ned hver Aften midt udi Havet ved Cadix, saa at det snorrede og susede i Vandet derved, iligemaade deres, som troede, at som Jorden var flak og grundfæst, Solen, da, naar Menneskerne hvilede, listede sig hemmeligen om Natten tilbage paa Himmelen, for at skinne om Morgenen udi Østen igien. Af den Tanke, som Grønlænderne have om Maanen, kand man slutte, at de maa ikke være samme Planet synderligen bevaagne, efterdi den falder dem ind udi Næringen. Ellers dømme eenfoldige Mennesker om alting efter deres egne Idrætter. Grønlænderne tænke, at intet andet forrettedes paa Jordens Klode, end at jage efter Sælhunde, ligesom det vankundige Folk, Paul Lucas fortæller om udi sin Reyse-Beskrivelse, |354der nærer sig alleene af Silke-Orme, og derfor meener, at all Riigdom bestaaer udi Morbær-Træer, hvorudover, da een af dem blev fortaalt om den Franske Konges Riigdom, sagde han: Den Konge maa da have mange Morbær-Træer. Nogle af de Vilde have holdet til udi Præstens Huus heele Vintre, og bleve to af dem sendte for nogle Aar siden til Kiøbenhavn, hvor de offentligen for Kongen og den heele Stad lod see deres store Behændighed udi at roe og skyde med deres Haand-Piile eller Kaste-Piile: De syntes meget lærvillige, besynderlig den eene, hvis Navn var Pock. Han lærdte i en Hast at skrive Danske Bogstaver, og har jeg selv seet ham skrive Kongens Navn Fridericus 4. og det temmeligen vel. Han var ellers munter, lystig og lattermildig, da derimod den ældre saae noget tungsindig ud, hvilken Tungsindighed tilskreves den Længsel han havde at see sin Hustrue igien. Den samme døde ogsaa paa Hiemreysen til Bergen, hvor han ligger begraven.

Man kand heraf see, at det ikke vil være vanskeligt med Tiden at polere et Folk af saadan god Natur, og maa man derfore omgaaes dem med en synderlig Lemfældighed, efterdi den Fordeel man kand vente ved Handelen, beroer meget paa Indbyggernes Kierlighed, som skal drive dem til, heller at afhandle deres Vahre til Danske og Norske end til Hollændere.

Qvæst. om det er umagen værd at fortsætte denne Handel paa Grønland.Der har ellers været tvisted, og endnu tvistes, om det er Umagen værd, at fortsætte denne Handel, og at underholde Colonier udi et saa mavert Land. De som ikke ere for denne Handel, anføre saadanne Raisons: Landet bringer intet til Veye uden noget Græs, Farten er vanskelig formedelst Iis, man kunde have større Fordeel ved at bruge Skibene allene til Hvalfisk-Fangsten, som tilforn; Hollænderne taale ikke, at Norske Colonier rodfæstes udi Landet, besynderlig, om de fornemme, at deres Handel med Indbyggerne derved lide Afbrek, og andet saadant meer. Dertil svares (1) at et Land, hvor der er saadan stor Græsgang, er altid værd at tage i Possession; thi, hvor der er god Græsgang, der kand fødes godt Qvæg, som giver Melk, Smør, Ost, Uld, Skind, &c. Island producerer ey heller synderligen andet end Græs; man kand derfor|355uden ey paa Veyen didhen fange Hvalfisk, som ved Grønland, og dog kand ingen sige, at Island er jo et Land, som er værd at eye. At den Handel, som drives med Grønlænderne, maa være af Vigtighed, kand sees deraf, at Hollandske Skibe kand bringe for nogle 100 Rdlr. af smaat Dukke-Tøy didhen, hvilket omvexles med solide Vahre, som findes udi Landet. (2) Farten har aldrig været anseet af saaden Vanskelighed, at den har kunnet afskrække Kiøbmænd at handle paa de Kuste. (3) De, som anvende Skibe til Hvalfisk-Fangsten alleene, maa lave sig paa mange forlorne Reyser. Da derimod, naar Handelen kommer i Stand med Indbyggerne udi Grønland, da kand aldrig Vahre fattes til Retour. Endelig (4) hvad Hollænderne angaaer, da, hvis de tentere noget derimod, overtræde de Natur- og Folke-Retten, og kand aldeles ikke beklage sig, om man øver Repressalier. Hvis man alleene bringer det saa vidt at man ballancerer udi Handelen, saa vindes dette derved, at man kand oplyse en anseelig Hob grove Hedninger.

Men, for at komme til Historien igien, da bleve atter Anno 1726. udskikkede tvende Skibe, af hvilke det eene forgik, og det andet, som overvintrede, kom 1727. tilbage med Sager af henved 1600. Rdlr. Værdi, og bestod udi Skind-Vahre og Spæk. Ao. 1727. gik ogsaa trende Skibe med Proviant til Colonien, og komme tilbage om Høsten førende med sig 60. cordeler Spæk og nogle Skind-Vahrer. Ikke desmindre despererede dog Interessenterne om at nyde nogen Fordeel ved denne Handel, og ingen havde Lyst til at giøre nyt Indskud, saa at det havde Anseelse, at Handelen vilde gandske falde, endskiøndt Kongen adskillige gange havde grebet Compagniet under Armene, nu med at tillade et Lotterie, nu med at paalægge begge Riger en Skat, kalden den Grønlandske Skat. Kongen tager Handelen til sig.Hvorudover Hans Majestæt omsider tog Handelen til sig, og udi det Aar 1728. skikkede Skibe og Folk did hen med alle fornødne Ting som Qvæg og Hæste til en ret og bestandig Colonies Stiftelse. Angaaende de Vahre, som did henføres, og derfra igien bekommes, da føres didhen Skiorter, Strymper, Knive, Saxe, Angle, Synaale, Fingerbører, Messing-Kiedler, Træ-Bakker, Tinstobe, Legter tillige med andre smaa Ting, som Knappenaale, |356u-ægte Perler &c. Derfra føres igien Spæk, Fiske-Been, Eenhorn, Reens-Skind, Reve-Skind, og Sælhunds-Skind, og kand man for smaat Dukke-Tøy tilhandle sig Vahre af stor Værdie. De fiske ellers i Landet smaa Lax, eller store Ørter, smaa Torsk, og nogle Rødefisk, i Faste-Tide og iblandt om Sommeren nogle Hveter; Reensdyr, Harer og Ryper haves der vel ogsaa, men de ere saaledes forjagede af Grønlænderne, at man faaer kun faa af dem at see. Der falder ogsaa en stor Hob Alliker og Søe-Fugle, som Grønlænderne spise i Mængde.

Nu rester at melde noget korteligen om hvad som er forefaldet ved de Grønlandske Colonier, siden dette Skrifts første Publication.

De Grønlandske Coloniers nyeste Historie.Udi det Aar 1728 skeede en stor Transport af Folk og Amunition til Fortets Anleggelse ved Nepesene. Aaret derefter blev giort et Forsøg at gaae over det Iisbierg, hvormed Landet er belagt, til Øster-Bygd, hvortil var forrige Aar sendte nogle Hæste. Men dette Tog blev forgiæves, formedelst Iisen, som fandtes fuld af store Sprækker, hvor igiennem løbe store Elver. Capitain Richard, som overvintrede der i Landet, havde siden Ordre at giøre et nyt Forsøg til Øster-Bygd, men dette blev ligeledes forgiæves, formedelst Driv-Iiis og Storm-Vinde, som holdte ham fra at komme derind. Logen Nepesene, som af Hollænderne var afbrændt, blev ellers igien oprettet, og Anstalter bleve giordte til at anlegge Skandsen, hvortil Materialier bleve bragte fra Kiøbenhavn ved Oberst-Lieutenant Paars, som var Gouverneur og Capitaine Landorf. Man forsøgte da at paabyde Grønlænderne Skat; men de svarede: At Kongen var en riig Mand, og at det var bedre, at han gav dem noget.

Udi det Aar 1730 blev fra Island oversendte mange Materialier, for at oprette Boeliger paa de gamle Norske øde Steder. Men, som man omsider merkede, at den Grønlandske Handel ikke vilde blive af den Vigtighed, at Omkostningerne derved kunde stoppes, befoel den Høysalige Konge Christian 6. at Folkene skulde tilbage kaldes, og Colonierne forlades. Dog blev tilladt Præsten Hr. Egede, med saa mange Mænd, som godvilligen vilde, at blive tilba|357ge; men dem derhos sagt, at de ingen Tilførsel kunde vente fra Fædernelandet. Præsten blev ved sit Forsæt at forblive udi Landet, som han ikke vilde forlade, efterdi han der allerede havde døbt 150 Grønlandske Børn, men besluttede ved Ansøgning at bevæge Hans Majestæt til at continuere med Handelen. Dette lykkedes ogsaa, Landet blev 1732 igien beseylet for Kongens Reigning, og en Person blev fra Søe-Etatens General-Commissariat bortskikket, for at efterforske om udi Grønland fandtes nogen slags Mineralier.

Ao. 1733 bortsendtes igien Skibe for Kongens Regning med Forsikkring til Præsten, at den Grønlandske Handel herefter med større Eftertryk skulde fortsættes, og at Hans Majestæt aarligen vilde give til Missionens Befordring 2000 Rdlr. Udi dette Aar tildrog sig dog en Uhæld; thi een Grønlandsk Dreng, som kom tilbage fra Dannemark, hvor Smaakopper grasserede, besmittede sine Landsmænd, saa at over 2000 Mennesker deraf døde.

Udi samme Aar bleve ellers af den Herrenhutske Meenighed did hensendte 3 Handverks-Karle, som Missionarii, hvilke oprettede en liden Loge ved Gott Haab, som de kaldte Neu Herrenhutt.

Ao. 1734 paatog en fornemme Handelsmand, nemlig Jacob Severin sig den Grønlandske Handel. Han lod da oprette en Colonie ved Desco Bugt 69 Grad. Lat. som blev kalden Christians Haab. I samme Aar bleve til Grønland skikkede 3 Missionarier, nemlig Bing, Ohnsorg og P. Egede. Underveys blev seet et skrækkeligt Hav-Dyr, som rakte sig op over Vandet, saa høyt, at det naaede til Merset af Skibet, og var efter Anseelse 2 à 3 gange saa langt under Vandet, hvilket man kunde merke, da det reysede sin Hale i Veyret. Det lignede hart ad en Søe-Orm, undtagen at det havde lange Laller ved Siden.

Udi det Aar 1736 forlod den gamle Missionarius Hr. Hans Egede Grønland, efter at han udi 15 Aar havde været i Landet. Han blev nogle Aar derefter benaadet med den Character af Superintendent over det Grønlandske Væsen, hvilken Ære han formedelst sin langvarige Fliid, udstandne Møye og Bestandighed havde |358fortient. Udi samme Aar, nemlig 1736 blev ved Capitaine Fontenai, som med en Fregat blev skikket til Grønland, tilkiendegivet, at ingen Fremmede maatte lade sig finde nærmere til nogen af Colonierne end 15 Miile paa hver Side. Grønlænderne, saasom de ofte bemænge sig med at raisonnere, criticerede da saadant Forbud, sigende, at man ikke burde være saa begierlig, men lade andre handle med sig. Saaledes, da en Hollandsk Skipper Aaret derefter havde ladet sig opbringe af de Danske, sagde nogle Grønlændere: I Gaar var du en stor Helt, da du med Kaarden i Haanden aftvang os Spek: Men i Dag est du en Stymper, som har ladet dig fange tillige med dit Skib. Andre derimod lastede dette, sigende: Vi blive pryglede, naar vi stiele ringe Sager; og I selv, nemlig Danske, bortstiæle store Skibe med heele Ladningen. Forbudet mod Fremmede blev ellers fornyet efterfølgende Aar ved Capitaine Wodroff. Kulden var da saa stærk, at man kiørede med Hunde over Iisen St. Hans Dag.

Udi det Aar 1739 blev atter 4 Hollandske Fartøye opbragte af tvende Severins Skibe, efter at de havde udstaaet nogle Canon-Skud. Foruden ovenmeldte Loger bleve de trende efterfølgende Aar anlagde 2 andre, hvoraf den første blev kalden Frideriks Haab, den anden Jacobs Havn.

Jeg har forhen viiset at een Colonie af Herrenhuter var oprettet. Samme Colonie er Tiid efter anden meer og meere tilvoxen, og endelig udi det Aar 1748. ved en riig Kiøbmands Hielp udi Amsterdam er bleven satt udi Stand til at opbygge paa deres Colonie en skiøn Kirke. Man seer ellers her af, at der ere tvende slags Meenigheder udi Grønland, blandt hvilke, saasom de have differente Principia udi nogle Religions Poster, kand foraarsages nogen Jalousie. Hvorvidt den samme gaaer, er mig ikke bekiendt. Der siges alleene at nogle Grønlændere støde sig over saadan U-overeensstemmelse.

Islandske Handel.Hvad sig anbelanger den Islandske Handel, da have Hollændere, Hamborgere, og Bræmere i forrige Tider havt Landet udi Be|359seiling. Hvad bemeldte Folk derfor have givet til Erkiendelse, skal jeg ikke kunde sige, saasom jeg intet derom har fundet. Første Islandske Compagnie i Kiøbenhavn.Den store og høypriselige Konge Christ. 4. tog denne Handel først fra de fremmede, Aar 1619. og 1620. oprettede for den Islandske Handel et Compagnie udi Kiøbenhavn, og gav samme Compagnie herlige Privilegier, saa at de fik ey alleene Islands, Ferrøes og Hethlandes, men end og Nordlands Handel, hvilken Compagniets Interessenter, administrerede udi meer end 40. Aar indtil 1662. da det ved en Forordning af 7. Martii blev ophæved. Det fornemste som i den Tiid tildrog sig var at Tyrkerne udi det Aar 1627. komme under Island, faldte ind udi Grindevig og Vestmands-Øe, og bortførdte en hob Folk udi Slaverie til Algier tilligemed et Skib og dets heele Rustning, og maatte Kongen 1629 løse Fangerne tilbage. Dets Decadence.Denne U-lykke foraarsagede, at Compagniet blev ophæved, og var udfaldet saaledes, at den, som havde indskudtindskudt]indskudt] A1 A2, Indskudt B indskudt] A1 A2, Indskudt B i Compagniet 1000. courante Daler, fik henved 500. Daler igien, og den, som ikkun havde indskudt 200. courant Daler fik intet tilbage. Hvad ellers udi disse 40. Aar videre passerede og hvorledes Compagniet reisede sig igien, er mig uvitterligt. Jeg finder alleene at Compagniet betalede til Kongen udi Forpagtning for hver Havn en Portugaløs, af hvert Skib til Lehnsmanden eller Stifts-Ambtmanden 16. Specie Rdlr. foruden en vis Sum af Vestmands-Øe til Kongens Fadebur.

Landet deeles i 4 Parter.Efter den Tiid indfandte sig Interessentere, som deelede Landet udi 4. Parter. For den eene Part alleene var tegned Præsident Hans Nansen. For den anden Part Borgemester Christoffer Hansen. For den 3die Frue Amiralinde Adelaer, og for den 4de Part Jonas Trellundt, hvilke 4re gave aarligen udi Forpagtning af heele Island 4000. Rdlr.

Forordning om et nyt Compagnies Stiftelse.Anno 1680. den 12. Febr. blev ved en Forordning giort kundbart, at Handelen, naar den de 4re Hoved-Participantere given Octroy var til Ende, skulde udi et vist Compagnie indrettes, og blev Borgemester Bartholomæus Jensen navngiven, som den hos hvilken de Lysthavende sig kunde angive, og, saasom udi det Aar bemeldte 4re Participanteres Forpagtning havde Ende, saa blev den |360Islandske Handel overladt for en vis Taxt aarlig til Borgemester Bartholomæus Jensen, Assessor Henrik Høyer, Morten Nielsen, og Thomas Jensen Dobbelsteen, og dem, som Directeurs tilladt, at samle Participantere, og at legge til Compagniet en fast Grundvold, saa og derover at forfatte et Reglement, saa at Participantere skulde være 10. i Tallet, og Udredningen skee fra Kiøbenhavn.

Havnenes Forpagtning.Anno 1684. den 29. Januarii blev Handelen første gang ved offentlig Auction forpagted paa 6. Aar, og er ved saadan Forpagtning lenge bleven continuered, saaledes, at hver Islands Kiøbmand udi Kiøbenhavn har havt sin Havn, hvoraf han har svaret Forpagtningen til Kongen.

Saaledes var Tilstanden indtil det Aar 1733 da Handelen kom under et Compagnie, som varede indtil 1742, da det igien efterfølgende Aar blev fornyet, saaledes at det skulde vare indtil Aarets Udgang 1752. Efter sidste Octroy er dog Tiden bleven forlænged paa 25 Aar, saa at Compagniet skal staae ved Magt indtil 1771, og har samme Compagnie den Findmarkske Handel tillige med udi lige lang Tiid. De 25 Aar ere at regne fra den sidste Octroy, som er bleven given 1746.

Fisker-Havne og Slagter-Havne.Hvad Handelen paa Iisland ellers i Almindelighed angaaer, da har jeg tilforn antegnet, at Landet er deelt udi Fisker-Havne og Slagter-Havne. Skibene fra Kiøbenhavn komme gemeenligen til Fisker-Havnen in Majo og Junio, og gaae fra Landet igien i Augusto, derimod komme de til Slagter-Havnene i Junio og Julio, og gaae bort igien i Septembri. Det er alle andre Folk forbudet, at handle derpaa, under Skibs og Ladnings Forliis, og de Kongel. Betiente, som findes at handle med Luurendreyerie, straffes paa deres Bestillinger, Boes-Lod, og efter Sagens Beskaffenhed med Bremerholm. Lurendreyerne ere gemeenligen Engellændere og Hollændere, iligemaade undertiden Skibe fra Bayone og Biscayen, hvilke under Prætext af Hvalfisk-Fangsten snige sig til at handle med Indbyggerne. Vahre, som føres til og fra Island.De fornemste Kiøbmands Vahre, som føres til Iisland ere Meel, Specie Rdlr. Jern, Kobber, Salt, Viin, Brændeviin, Miød, Øll, Tobak, Klæde, Lærret, Fisker-Redskab, I|361sen-Kram, Tømmer og Vogenskudd. Udførselen derimod fra Fisker-Havne er Tørfisk, Tran, Klipfisk, Salt-Torsk, Strømper, Vadmel, og Edderdun; fra Slagter-Havnene Faare og Oxe-Kiød, Lamme-Skind, Tallig, Smør, Tran, Strømper, Uld, Vadmel, og undertiden Torsk og Klipfisk.

Reflexion over Dannemarks og Norges Handel i Almindelighed.Naar man eftertænker, at Dannemark ingen Exporter har eller Vahre at udføre, og, naar man tilligemed betragter den store Begierlighed dette Folk har til fremmede Vahre endogsaa dem, der alleene tiene til Vellyst, item at faa Ting her udi Landet blive fabrikerede, da kand man fast ikke begribe, hvorledes der endnu kand være rede Penge tilbage. Rette Aarsag til Penge Mangel sær i disse Tider.Men de store Hull, som rede Penges idelige Udførsel have foraarsaged, ere til denne Tiid nogenledes bleven stoppede ved de Penge, som Norske Exporter have bragt tilbage. Jeg siger nogenledes; Thi endskiøndt de Specier, som Norske ved deres Exporter af Jern, Kobber, Fisk, Træ, Tran, Beeg, Tiere &c. bekomme til gode hos fremmede, ere temmeligen considerable, saa har dog Pengenes Udførsel af Dannemark været saa umaadelig, at det eene Rigets Gevinst ikke tilstrækkelig har kunnet bøde paa det andet Riges Skade. Thi Dannemark har kunnet ansees som en høy Søe, der styrter idelig Vand ned i det store Hav, som aldrig kommer tilbage, og Norge som en Flod, der falder igien udi samme Søe, og derved hindrer, at den saa hastig ikke kand udtørres. Udi saadan Tilstand har disse tvende Rigernes Handel været udi langsommelig Tiid, og de Danske have ikke ret merket med hvilken tærende Sygdom Landet har været befænged førend de Norske Floder begyndte ogsaa at formindskes, det er, førend de fremmede begyndte at hente fra deres Colonier udi America Hvorledes den kand hielpes.Tømmer, Maste, Beeg, Tiere og Fisk, som de tilforn alleene toge fra Norge, og til den U-lykke kom ogsaa en anden, nemlig at den liden og eeneste Export Dannemark havde paa Stold-Øxen, ogsaa blev svækked, ved det at Hollænderne begyndte at føre Stold-Øxen fra Braband og Flandern, da begyndte Øyene omsider at aabnes paa dette Riges Indbyggere, og fornuftige Kiøbmænd tydeligen visede for Øyene hvad Udfald Tingen vilde have, 1. Ved Handel med egne Skibe.hvis Pengenes overmaade Udførsel ikke i Tide blev stopped ved at drive Handel med egne Skibe og |362ved at indrette allehaande slags Fabriker. Det første blev satt udi Verk ikke uden med stor Vanskelighed, saasom Almuen kunde ikke faae i Hovedet, at det var nyttigt for Landet, at Prisen steeg paa Vahrene, ey udi agttagende, at to 3die Deele af Capitalerne bleve conserverede udi Landet, som før gik ud til Fragt-Penge, og mange Kiøbmænd selv syntes, at det var dem bedre og sikkere at lade sig Vahrene af fremmede bringe til Stue-Dørren for lettere Priis, ey eftertænkende hvilke Frugter saadan Magelighed i Tidens Længde vilde frembringe, og er det ubeskriveligt hvilke Mouvemens Kiøbmænd selv have giordt til at promovere deres egen Ødeleggelse, og hvilke indstændige Ansøgninger de have giordt for at leve stedse under Engelsk, Hollandsk og Hamborgsk Aag, indtil de havde en Skilling tilbage, saa at man i sligslig]slig] A1 A2, stig B slig] A1 A2, stig B Fald kand ligne deslige Kiøbmænd med *Moscovitiske Koner, hvilke blive bedrøvede, naar de ikke maa leve paa deres gamle sædvanlige Maade, der er, at de maa faae Hugg hver Dag af deres Mænd. 2. Ved Manufacturer.Den anden Post, som de saae var nødig for at beholde de faa Penge tilbage, var Fabrikers Indrettelse, paa det at, om man endelig maatte give Penge ud for fremmede raae Vahre, man dog kunde salvere det som tilforn ogsaa gik ud for Arbeyds-Lønnen, hvilken er saa considerable, at de Omkostninger, som giøres paa den raa Materie, ikke kand lignes derimod. Og ere derfor i den Henseende Manufacturer de rette Kilder til Velstand, besynderlig udi et Land, som dette, hvor ingen Exporter ere, hvorved man kand bytte Vahre for Vahre, men maa tilkiøbe sig alting for rede Penge. Mange, som saae, hvorudi Sygen bestod, have holdet fornødent for at salvere de overblevne Penge at ophæve den meeste Handel med Fremmede, og alleene lade sig nøye med Landets Producter baade udi Klæde og Føde. Men saadan slags Tarvelighed, saasom den befordrer Ladhed, saa svækker den heller end promoverer et Lands StyrkeLands Styrke]Lands Styrke] Lands-Styrke B, landsstyrke A1 A2 Lands Styrke] Lands-Styrke B, landsstyrke A1 A2 . Og har Historien lært os, at det er et falskt Stats-Principium at ville bringe et Land udi Velstand ved Tarvelighed alleene: Thi Tarvelighed kand vel giøre et Huus riigt, men ikke et Land, ligesom Overdaadighed kand snart ødelegge en FamilieFamilie]Familie] Famile B, familie A1 A2 Familie] Famile B, familie A1 A2 , men ikke svække et heelt Rige, hvor de overdaadige Ting fabrikeres, saasom det er ikke Materien, men Arbeyds-Lønnen, der giør Skade; Thi, naar vi kiøbe en Alen Hollandsk Klæde udi en af vore Krambode, betale |363vi til Spanien 3. Mk. for Materien eller Ulden, og halvfierde Rdlr. til Holland for Arbeyds-Lønnen; Qvæstion om et Land kand conserveres ved Tarvelighed.tvertimod, naar vi kiøbe en Alen udi eget Land fabrikered Klæde, betale vi 3. Mk. for Ulden til en Spanier, men halvfierde Rdlr. for Arbeyds-Lønnen til Dannemark, videre, naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af UdenlanskeUdenlanske]Udenlanske] Undenlanske B, udenlanske A1 A2 Udenlanske] Undenlanske B, udenlanske A1 A2 Kniplinger, mister Landet samme 100. Rdlr. tvertimod, naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af kostbare, men hiemme fabrikerede Kniplinger, bortsmelte og forsvinde alleene de Penge, som gives for Traaden, hvilke kand ungefehr beløbe sig til en Rdlr. men de øvrige 99. Rdlr. som er Arbeyds-Lønnen, blive udi Landet. Hvorudaf man seer, at det er ikke Overdaad, som ødelegger et Land, men Magelighed; saa derfor, naar en Prædicant declamerer mod kostbar Klæde-Dragt udi Engeland, har det ikke nær saadan Fynd, som, naar slige Prædikener skee udi Polen; Thi paa det første Sted bliver Prædiken denne: Skiæmmer eder i Lande-Ødeleggere, som slide Kniplinger til 20. Rdlr. Alen. Det er paa anden Danske: I Lande Ødeleggere som forbruge en Mark i Traad om Aaret; Thi de øvrige 19. Rdlr. 5. Mk. forblive udi Landet, hvor det kand skille Regieringen ligemeget, enten samme Penge forblive hos en Petit-Maitre, eller om de roullere og falde udi en fattig Kniple-Piges Hænder, som boer i en anden Gade, saa at derfor saadan Prædiken Prædiken] Prædiken] Prædikeu B Prædiken] Prædikeu B ikke alleene ingen Force har, men er fast latterlig udi et Land, hvor de kostbare Ting fabrikeres. Udi et andet Land derimod, hvor Haandverker og Konster ikke florere, haver saadan Lærdom større Fynd. Overdaad skader ikke i et Land hvor de overdaadige Ting forarbeydes.Thi der bebreyder hvert kostbart Boeskab, hver tapisered Vegg, hvert konstigt Skilderie en Huusfader sin Daarlighed og Overdaad, og viser at han er ikke mindre daarlig Huus-Fader end skadelig Borger i en Stad. Ja et kostbart Skilderie, saa meget som det pryder et Huus, naar det er giort udi Landet, saameget defigurerer det en Mands Vegg Mands Vegg] Mands Vegg] Mands-Vegg B, mands-vegg A1 A2 Mands Vegg] Mands-Vegg B, mands-vegg A1 A2 eller Muur, naar det er forarbeyded paa et fremmed Sted; Thi det første har ingen anden ond Suite for Landet, end at der transporteres et tusind Daler fra een Gade til anden, fra en riig Borger til en fattig Skildrer eller Tapetmager, og kand kaldes Generositet eller Almisse til en fattig Konstner, men det sidste kand kaldes Overdaad og Lande-Tyverie, saasom det fører Pengene udaf Landet.

Mange Nationer have dog taget Feil udi disse Principiis, og anseet Tarvelighed, som en General Hoved-Dyd, der befordrer et Lands Styrke; skiøndt Tidens Længde har viset, at det er ingen større Vildfarelse end at tænke at ville styrke et Land ved Sparsommelighed, naar den er geleydet med Ørkesløshed. Spanierne ere særdeles sparsomme Folk, men, som de tilligemed ere magelige, saa kand man sige, at de ere lige saa fattige som de ere sparsommelige. Tartarene æde Hæste-Kiød og bære ringe Klæder; skulde man ikke troe at det var et Hoved-Rigt Folk? Ney, thi, som de tilligemed ere ørkesløse, saa er Fattigdommen med all den Tarvelighed saa stor, at den driver dem til at nære sig ved Straten-Røverie. Exempler Exempler] Exempler] Erempler B Exempler] Erempler B derpaa.Tvende gamle Græske Stæder havde fordum tvende differente Stats-Principia. Den eene nemlig Lacedæmon tvang dens Borgere til usel Føde, og ringe Klæder; Den anden gav Borgerne Lov til at stadse, og giøre sig til gode. Men den første Stad blev altid sparsom og fattig, og den sidste stedse Vellystig og riig, saasom udi Lacedæmon tillige med Sparsommelighed regierede Ørkesløshed, og udi Athenen tillige med Vellyst var Hurtighed udi Handel og Konster. Saa meget derfore som jeg glæder mig over at høre et Manufacturs Stiftelse, med saa stor Kaaldsindighed hører jeg tale om Indskrenkelse udi Klæde og Føde, saasom jeg af Historien har merket hvor lidet det contribuerer til et Landes Styrke mod Hurtighed og arbeyde; Thi, naar et Land er frugtbart paa Konste og Handverke, og det haver en hurtig og Arbeydsom Almue, da er en riig Gnier lige saa skadelig udi en Stad, som Obstruction i et Menneskes Legeme; Thi, saasnart der kommer Hull paa Gnieren, aabnes ligesom Aarene paa den syge Stad, og Blodet, som er de skimlede Penge, begynder at circulere og vederqvæge fattige Folk ved at skaffe dem Arbeyd og Næring.

Man skulde tænke, at jeg her plaiderer for Overdaad. Ney ingenlunde; Thi jeg holder for at Sparsommelighed udi høy Grad maa øves udi dette Land, hvor alt, som tiener til Overdaad, maa kiøbes af fremmede for reede Penge. Men jeg siger kun, at Landets Velstand flyder ikke af Sparsommelighed, men af Hurtighed og mange arbeydsomme Hænder, og at naar Manufacturer komme rett i Drift, man da uden Landets Skade kand slide baade fiint Klæ|365de, Fløyel og kostbare Kniplinger, og at derfor de Projecter som giøres om Tarvelighed og indskrænket Levemaade, have større Apparance til Velstand end de virkeligen contribuere dertil. De faa Manufacturer som paa nogen Tiid have været her i Drift, have allerede conservered en større Hob Penge end man skulde kunne indbilde sig. Vore Sæbe-Syderier, Salt-Fabriker, Papir- og Kobber-Møller, Cartun-Trykkerier, Porcellain-Manufacturen, grove Klæde Fabriker &c. bøde merkeligen paa det store Hull, som fiint fremmet Klæde, Linnet og Udenlands fabrikerede Gallanterier foraarsage, og er derfor ingen Tvivl paa, at, saa snart disse sidste komme i Brug, da den gamle Klage over Mangel af rede Penge vil ophøre, de u-tallige mange Bettlere, som forfølge os paa Gader og Stræder vil forsvinde og Landet vrimle af hurtige og arbeydsomme Folk.