Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
CAP. VI.
Om det Sorøiske Ridderlige Academie.
Sorøe Skole stiftet af Friderich den 2.Blandt adskillige nyttige Stiftelser, som skeede udi Friderici II. Tiid, var en Skole udi Soröe, som blev af Høystbemeldte Konge funderet 1586 for 60 unge Personers Underholdning og Lære. Denne Skole stod ved Magt indtil det Aar 1623, da Høylovlig Ihukommelse Christ. IV. forandrede den til et Ridderligt Academie, og der til lagde store Indkomster. Forvandlet til et Ridderligt Academie af Christian den 4.Over samme Academie blev satt til Ephorus den berømmelige og lærde Hr. Just HögHög]Hög] Hŏg B Hög] Hŏg B . De første Professores, som dertil bleve beskikkede, vare Joh. Cluverus Theologus, Joh. Lauremberg Mathematicus, Joh.Joh.]Joh.] Joh B Joh.] Joh B Meursius *Historiographus, Joach. Burcerus Medicus. Til disse bleve siden indkaldne fra Helmsted Christoph. Heidmannus *Orator, og Martinus Trostius *Hebrææ Lingv. Professor, og af Danske bleve tagne Nicolaus Scheldrup *Logices, og Stephanus Joh. Stephanius *Eloqventiæ Professor. Hvoraf sees at Professorum Antall var temmeligen stort, og at de fleeste Videnskaber der have været tracterede, endskiønt Academiet fornemmeligen var stiftet for Adelige Personer. Hvor stor Omhyggelighed Hans Majest. havde for samme Academies Vedligeholdelse, sees deraf, at Han skikkede de tvende Kongelige Prindser Friderich og Uldrich did hen at studere. Men, u-anseet all den Omhyggelighed og alle de Anstalter, som bleve giorde, saa florerede dog dette Academie ikke over 14 Aar. Aarsagerne haver jeg anført udi Friderici 3. Historie, hvor til kand legges dette, at saasom Lærernes Antall var stort, og til deres Underholdning behøvedes anseelige Indkomster, saa kunde Academiet ikke holdes ved lige, uden ved et tilstrekkeligt Antall af Disciple eller Academister.
Da nu samme meere og meere begyndte at formindskes, formedelst forhen af mig anførte Aarsager, og Academiet, hvis satte Capitaler ikke vare tilstrækkelige nok alleene, ey vel kunde stedse vedligeholdes, uden ved Hielp af de Indkomster, som hævedes af Aca|240demisternes Pensioner, saa maatte det nødvendigen falde. Dets ophævelse.At Academiet allerede udi det Aar 1637 var kommet udi Aftagelse, seer man af en Kongelig Forordning, som samme Aar blev publiceret, hvorudi Kongen exprimerer det med disse Ord. Saasom Vi den Danske Adelige Ungdom til Forfremmelse have ladet oprette et Adeligt Academie til Soröe, baade for der at studere, saa og med ringe Tiids og Penges Spilde at underviises i de Sprog og Exercitier, hvis Videnskab unge Personer med Besværing i deres Ungdom Udenlands tilforn have været foraarsaget at søge, saa formerke Vi dog, samme Vort Adelige Academie, ey alleene ikke at tiltage, men fast at aftage, &c. Hvoraf sees, at Hoved-Aarsagen maa tilskrives Disciplernes Faahed; thi dette Klagemaal er skeed førend de faste Capitaler ved paafølgende Kriig bleve formindskede. Academiet continuerede siden udi bestandig Aftagelse, og fik det omsider sin sidste Olie udi Friderici 3. Tiid, da de haarde og u-lykkelige Kriige indfulde, hvorved det tillagde Gods blev ødelagt, og, da ved Skaanes Forliis Indkomsterne bleve formindskede. Herudover lod Høystbemeldte Konge Aar 1665 det reent ophæve; Bliver til en Skole igien.og blev da Academiet igien forvandlet til en Skole, som den havde været stiftet af Kong Frid. 2. Denne Skole har staaet ved Magt, og Friderici 2. Skole-Fundatz har været i Agt taget Nye Forandring foretages.indtil det Aar 1736, da den Høypriiselige Konge Christianus VI. foretog sig igien at giøre en nye Forandring derudi, hvilket sees af Hans Majests. første Rescript af 13 April, til da værende Amtmand og Forstander ved Skolen, von der Osten, saa lydende:

Vor Gunst tilforn. Eftersom Vi nu Allernaadigst haver funden for godt, Selv at antage Os Sorøe Skole, og dens anliggende Tarv, og til den Ende bemeldte Skoles Fundatz i adskillige Poster Allernaadigst see forbedret og forandret til Ungdommens desmeere Underviisning udi fornødne og gode Studia, samt nyttige Videnskaber; og derfore under denne Dags Dato Allernaa|241digst befalet Os Elskelige Nicolaus Friherre af Gersdorf, Ridder, Vores Geheime-Raad og Cammer-Herre, Stift-Befalings-Mand over Siællands Stift, og Amt-Mand over Kiøbenhavns Amt, og Christen Worm, Biskop over Siællands Stift, at giøre den Anstalt, at for alt, hvad som hidindtil haver været under deres Inspection og dependerer af samme Skole, dens Gods og Indkomster, skal til førstkommende 1 Maji vorde aflagt behørig Rigtighed, og at de derom deres allerunderdanigste Relation til Os haver at indgive; Saa er hermed Vores Allernaadigste Villie og Befaling, at du dig samme Skole og Godses Administration herefter ligesom hidindtil antager, og om dens Tilstand, og videre Indretning, Os Tiid efter anden allerunderdanigst refererer, og derom Vores Allernaadigste Resolution og Villie til nærmere Foranstaltning at forvente, og haver du imidlertiid udi Vores Navn at forsikkre den der værende Rector Scholæ, saa vel som Hørerne, at naar ikke meere deres Tieneste der ved Skolen behøves, da ville Vi ved forefaldende Leylighed, Allernaadigst være betænkt paa, at see dem til andre Embeder befordrede, og angaaende Disciplerne i Skolen, da haver du at tilkiende give de Discipler, som ikke ere af saadanne Ingenia, at de til Studeringer ere tienlige eller beqvemme, at de sig til deres Forældre eller Paarørende Venner igien begiver. Dermed skeer Vor Villie. Befalendes dig Gud. Skrevet paa Vort Slot Friderichsberg d. 13 Aprilis Ao. 1736.
Under Vor Kongel. Haand og Zignet.
Christian R.
Af dette Rescript sees, at Hans Majestæt havde udi Sinde den paafølgende Forandring. Derpaa blev strax i samme Aar anordnet en Commission, hvorudi Forslag skulde giøres til et Gymna|242sii Indrettelse for Adelige Studeringer og Exercitier, hvilket og skeede; og blev da saaledes afgiort, at den gamle Skole ved St. Hans Dag 1737 reent skulde ophøre, som sees af det andet Kongel. Rescript til Stift-Befalnings-Mand og Amtmand Wilhelm August von der Osten, saa lydende:

Vor Gunst tilforn. Eftersom Os allerunderdanigst er bleven refereret een din Memorial af 4 Martii næstafvigt, hvorved du allerunderdanigst haver andraget, at i Sorøe Skole er ventende til førstkommende St. Hans Dag, at blive tilbage Sex Discipler, som paa nogle Aar ey endnu til Academiet kand  udkomme , og at samme baade formedelst de forehavende Bygninger, saa og, at det vilde falde Skolen til formegen Byrde, at holde Lærere og Spisemestere samt andre Betientere til saa lidet Antal, ingenlunde kand forblive ved Skolen, naar de eragtende Forandringer skal nyde sin Fremgang, nogle af samme Discipler desuden af Rectore ere antegnede, bedre at tiene til Verdslige Forretninger, end at forblive ved Studeringer; hvorfore du derhos allerunderdanigst foreslaaer og Vores Allernaadigste Resolution udbeder, at enhver af samme ved Skolen tilbage blivende Discipel maatte tillægges et Aars Kost-Penge To og Halvtrediesindstive Rigsdaler, og derimod at qvitere Skolen, samt om nogen af dem maatte findes beqvem til at blive ved deres Studeringer, Vi da Allernaadigst ville tillade, at de udi Roskilde eller anden deslige Kiøbstæd Skole, ved forefaldende Vacance maatte paa de fri Koster først antages; Thi give Vi dig derpaa hermed tilkiende, at Vi ovenmeldte dit Os allerunderdanigste giorte Forslag, hermed Allernaadigst haver approberet, og naar Rector Scholæ Sneedorf attesterer nogle Disciplers Duelighed til Studeringer, ville Vi Allernaadigst lade foranstalte, at |243de i Roskilde eller i andre Skoler paa de der værende fri Koster, skal antages, ellers ville Vi og herhos Allernaadigst, at naar Skolen i Sorøe, nu førstkommende St. Hans Dag, indtil videre ophæves, Rector Sneedorf da Aarlig af Skolens Indkomster skal tillægges Tre Hundrede Rigsdaler, indtil han paa en anden Maade forsørges, og til et got Rectorat, eller en anden Bestilling befordres. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette, og om alt, den udfordrende Anstalt at giøre; samt Os ellers strax allerunderdanigst indberette, at du dette Vores Allernaadigste Rescript haver bekommet. Befalendes dig GUd; Skrevet paa Vort Slot Friderichsberg den 22 Martii Anno 1737.
Under Vor Kongel. Haand og Zignet.
Christian R.
Derpaa begyndte man strax at arbeyde paa Indrettelsen: En prægtig Bygning blev opført, og Capitaler bleve efter Haanden samlede til Gymnasii Underholdning. Disse Præparatorier varede saa vel udi høybemeldte von der Ostens, som udi den paafølgende Forstanderes Hr. Beylowitz Tiid, efter hvis Afgang Hans Majestæt overdrog det heele Verk til Hr. Henrich Greve af Reus 6. Men førend det kom i Stand, behagede det GUd, at til sig kalde Videnskabers og Studeringers store Befordrer Kong Christianus VI. men Verket blev derved ikke satt til Side: tvert imod, alting kom udi største Activitet under vor nu regierende Høystpriiselige Konge, efter hvis Allernaadigste Ordre, den forhen opsatte Plan til et Adeligt Gymnasii Stiftelse blev paa nye igiennemseet, og endeligen for godt befundet, at et nyt Ridderligt Academie skulde stiftes, hvilket ogsaa skeede, som sees af den Kongel. Fundation, hvilken jeg Ord for Ord her vil indføre. Den lyder saaledes:
Vi Friderich den Femte, af GUds Naade, Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers, |244Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmersken, &c. &c. Giøre alle vitterligt; Som Vi Allernaadigst have besluttet, paa nye at oprette et Ridderligt Academie i Soröe, i Betragtning, deels af den store Nytte, af hvilken det forrige, som 1623 der blev stiftet, haver været for disse Riger og Lande ved et Anseelig Tall af Lærde og duelige Mænd, som derfra er udkommen; deels og af Vore Høylovlige Forfædres Gudelige Foranstaltninger, da dette Closters Gods er skiænket og givet, og siden derpaa er anvendt store Bekostninger, i den Hensigt, at disse Midler skulle paa dette Stæd, som er særdeeles beqvem for Studerende, til ævig Tiid anvendes til Ungdommens Underviisning; Saa ville Vi samme Ridderlige Academie, i Kraft af denne Vor Allernaadigste Fundation, have stiftet og funderet, ligesom Vi det ogsaa hermed i den Allerhøyestes Navn stifte og fundere. Paa det da, at dette Academie, nest GUds Velsignelse, kand igien bringes i Floer og blive bestandig, ville Vi Allernaadigst forsyne det med saadanne Love og Privilegia, som passe sig til dets Indretning, og derhos for Os og Vore Kongelige Efterkommere i Regieringen Allernaadigst tilsige det, stedse at nyde besynderlig Kongelig Naade og Beskiærmelse. Det er derfor Vor Allernaadigste Villie og Befaling, at dette Vort Ridderlige Academie skal være funderet, saaledes, som følger:

I. Om Indretning og Directionen.
1. Dette Ridderlige Academie, som Vi Allernaadigst ville have oprettet paa Soröe Closter, skal underholdes af Soröe Closters Gods, som den 31te Maji 1586. af den Salige blant Vore i GUD hvilende Kongelige Forfædre, Kong FRIDERICH den Anden, Høylovlig af Ihukommelse, er under hellige Forpligtelser skiænket og |245givet at blive sammestæds til ævig Tiid anvendt til Ungdommens Underviisning. Dette Gods med alle de Herligheder, Adkomster, Eyendomme og Midler, som dertil saaledes ere henlagte og henhøre, samt alle de Bygninger og Indretninger, som ved Closteret forefindes, skal tilhøre dette Ridderlige Academie, og Indkomsterne deraf alleene bruges til denne Stiftelses Vedligeholdelse. Intet af disse Midler maa abalieneres eller forvendes, men, efter Høystbemeldte første Stifteres Hensigt, da han under Forbindelse af GUds ævige Hevn og Vrede, haver skiænket dem til Ungdommens Underviisning, skal til ævig Tiid være og forblive u-adskillelige til det Brug, hvor til han dem haver destineret, og anvendes paa den Maade, som Vi hermed, efter Tidernes Beskaffenhed, Allernaadigst forordne. Naar disse Midler i Fremtiden ved Donation eller Testament blive formeeret, skal samme Gave, efter den Legerendes udtrykkelige Ord og Meening, henlægges til denne Stiftelse, og saaleedes med Soröe AcademiesAcademies]Academies] Academíes B Academies] Academíes B Midler og Eyendomme foreenes, at den paa ingen Maade skal derfra kunde blive bortvendet eller forrykket, hvorover ligesaa troelig, som hidindtil over Soröe Closters Gods af Vore Kongelige Forfædre er skeet, skal Allernaadigst holdes Haand af Os og Vore Kongelige Efterkommere i Regiæringen.
2. Vi ville Allernaadigst, ligesom det ved den første Fundation var forordnet, at Ungdommen ved dette Vort Ridderlige Academie skal underviises udi den Christelige Lærdoms Hoved-Puncter, og i alle de Videnskaber, som henhøre til Civile og Politiske Bestillinger, samt i alle de Øvelser, som ere Adelsmænd fornødne og anstændige. Men, paa det at Kiøbenhavns Universitet intet, formedelst denne Stiftelse, skal afgaae; ville Vi hermed Allernaadigst stadfæste den Fundation, som Vor Elskelige Kiære Hr. Fader, Salig og Høylovlig af Ihukommelse, den 31te Martii 1732 haver Allernaadigst udgiven for bemeldte Universitet, og deraf i Særdeeleshed igientage og fornye den 95 Art., at de, som der have lagt Vind paa det Juridiske Studium eller andre verdslige Videnskaber, og befindes vel forfremmede og beqvemme, kand her efter, som tilforn, giøre sig allerunderdanigst Forhaabning, i Fremtiden at blive befordret. Fremdeeles er Vor Allernaadigste Villie og Befaling, at |246de, som udgaae fra Skolerne, skal herefter, ligesom tilforn, alleene dimitteres til Kiøbenhavns Universitet, og ikke til Skole eller Prædike-Embede befordres, førend de der have absolveret deres Cursum, som forbemeldte Fundation befaler; og at alle *Honores og Gradus Academici skal alleene gives ved Kiøbenhavns Universitet.
3. Vi ville Allernaadigst have forordnet og befalet, ligesom Vi ogsaa hermed forordne og befale, at ved dette Vort Ridderlige Academie skal altiid være en Ober-Hofmester, en Inspector, Professores i alle Videnskaber, en Sprog-Mester i Fransk og Tydsk, og en Berider. Hvad Fegten, Musique, Dandsen, Ridsen, og fleere saadanne Øvelser og Konster, saasom at dreye, slibe Glas, og saa fremdeeles, angaaer, da er det at formode, at saadanne Mestere med Tiden indfinde sig af sig selv, naar de kand vente, at der kand blive noget at fortiene, da de i saa Fald kand antages at give Lectioner i visse Timer.
4. Udi Academiets Bygning indtages unge Personer af Vore kiære og troe Undersaatter, som ere Grever, Friherrer, Adels-Personer, og de, som lige med Adelen ere privilegerede, naar de af sig selv, eller af deres Venner have de Midler, at de kand opføre sig paa en Maade, som er dette Academie anstændig. De skulle i det mindste have den Alder, at de have været til Confirmation, og i det mindste have lært saa megen Latin, at de nogenledes tydelig kand forstaae en Autor. De, som saaledes indtages, skal kaldes Academister; men de, som ellers kunde finde det tienligt, ved dette Academie at studere, skal ey kaldes Academister, saa længe de ey udi Academiets Værelser ere indtagne, og der nyde ForpflegningForpflegning]Forpflegning] Forflegning B; Forflegning SS Forpflegning] Forflegning B; Forflegning SS og Opvartning.
5. Academisterne indtages af Ober-Hofmesteren, naar deres Forældre eller Venner det begiære, og maa være saa mange, som Bygningen tillader. Naar Cassen det med Tiden skulle ville tillade, maa i Academiets Hoved-Bygning endnu Værelser bygges og indrettes for fleere Academister. De skal, uden Betaling, underviises i alle de Videnskaber og Øvelser, hvortil Lærere og Mestere, paa Academiets Bekostning, antages. Eenhver af dem skal der nyde sin Underholdning og have alle Commoditeter, og skal til den Ende en Traiteur antages, alt fornøden Huus-Geraad og |247Meubler anskaffes, og fornødne Heste holdes til Ride-Huuset, som alt vedligeholdes for Academiets Regning, saaledes som samme ved denne Allernaadigste Fundation bliver indrettet og anordnet. Hertil skal en Academist ey contribuere aarlig meere, end 200 Rigsdaler, og, endskiøndt ved det forrige Ridderlige Academie i Soröe blev given en større Pension, da dog alle Levnets-Midler paa den Tiid, for hundrede Aar siden, var i langt lettere Priis; saa have Vi dog nu Allernaadigst indrettet det saaledes, at denne Summa, ved en forsynlig Huusholdning, kand være nok til de Bekostninger, som paa deres Underholdning og andre Beqvemmeligheder anvendes. Naar Indkomsterne med Tiden forbedres, maa nogle faa u-bemidlede, som have særdeeles gode Talens, Gratis, nyde Sted blant Academisterne.
6. Endskiønt ey fleere Academister bliver indtagen, end Bygningen og Cassens Tilstand for nærværende Tiid, og som samme med Tiden forbedres, vil tillade, skal dog ved dette Vort Ridderlig Academie være fri Adgang for alle dem, som vil profitere af den Underviisning, som der gives. Til den Ende skal det være enhver u-formeent, at komme paa Professorernes Lectier, naar de sig forud derom hos dem have anmeldet; Men udi de Adelige Exercitier og de andre Konster og Øvelser nyde Academisterne alleene fri Information.
7. De fremmede Studerende, som vil besøge dette Vort Ridderlige Academie, forunde Vi iligemaade Allernaadigst, at have fri Adgang til Professorernes publique Lectier; og, dersom nogen fremmet Prinds, Greve, Friherre og Adels-Person begiærer, at indtages i Academiet, som Academist, maa Ober-Hofmesteren derom giøre Os allerunderdanigst Forestilling, og have derpaa Vor Allernaadigste Resolution og Befaling at forvente; men herhos ville Vi Allernaadigst have stiftet og forordnet, at ingen, uden Vore egne Undersaatter, maa Gratis indtages, at blive Academist.
8. Naar en Academist vil have sin egen Hof-Mester med sig ved Academiet, maa han indrette Oeconomien for ham saaledes, som han selv finder for godt; dersom han alleene forlanger, at have ham paa sit eget Kammer i Academiets Værelser, skal han for hans Opvartning, samt for Lys og Ildebrand til hans Fornøden|248hed ey betale meere end 20 Rdlr. aarlig til Academiets Cassa; men dersom han vil have ham med sig til Academiets Taffel, og saaledes unde ham i alle Tilfælde lige Commoditeter med sig selv, skal han for ham, ligesom for sin egen Person, betale til Academiets Cassa aarlig 200 Rdlr., eftersom denne Summa er saaledes paa det nøyeste beregnet, at kunde være nok til de Bekostninger, som i saa fald paa ham maa anvendes.
9. Til Academiet skal Ober-Hofmesteren lade forfærdige 4re Protocoller, nemlig for Academisterne en Inscriptions- og een Distinctions-Protocoll, og til samme Brug tvende andre for dem, som ellers ved dette Vort Ridderlig Academie studere. De skal være authoriseret med Academiets Segl, og Ober-Hofmesterens Haand, og altiid være udi Ober-Hofmesterens egen Forvaring.
10. Naar nogen, som Academist, skal indtages, skal han, i Ober-Hofmesterens Nærværelse, af Professorerne examineres, og derefter i Academiets Protocoll indskrives, hvortil føyes Forklaring om hans Profect. Den, som af Academiet udgaaer, skal paa samme Maade examineres, da ham, efter hans befundne Duelighed og Fremgang, et *Testimonium Publicum, som fuldkommen svarer til hans Fortieneste, meddeeles, under Ober-Hofmesterens Haand og Academiets Segl, og skal Ord til andet udi Distinctions-Protocollen indføres. De andre, som ved dette Academie ville studere, skal ved deres Ankomst anmælde sig hos Ober-Hofmesteren og indskrives i den Protocoll, som dertil er indrettet; Men naar de fra Academiet bortgaaer og vil blive forsynet med Ober-Hofmesterens Testimonium og Recommendation, til saadan Befordring, hvortil de have viist sig duelige, skal de, ligesom det, om Academisterne, er forordnet, examineres og det Testimonium, som dem gives, i deres Distinctions Protocoll indføres.
11. Ingen Academist maa dimitteres, førend han der haver studeret i Tre Aar, med mindre det sees, at han ey er skikket til Studeringer; men, om nogen henfalder til modtvillig Ladhed eller aabenbare Laster og Ugudeligheder, haver Ober-Hofmesteren at bruge de Midler, som kand agtes tienlige til hans Forbedring, og, naar dertil ey skulle være meere Forhaabning, maa han give ham *Consilium abeundi.
|24912. Ingen maa tillades at reyse udenlands, førend han enten ved dette Vort Ridderlige Academie, eller ved Vort Kongelige Universitæt i Kiøbenhavn, eller paa begge Stæder tilsammen, i Tre Aar haver studeret; Men, naar de saaledes have anvendt deres første Ungdom og opnaaet en meere moeden og skiønsom Alder, ville Vi Allernaadigst tillade dem, som derom i Vort Danske Cancellie fremviise Vedkommendes Testimonia, at besøge fremmede Hoffer og Universiteter.
13. Den Academist, som med et berømmeligt Testimonio bliver dimitteret, maa have Rettighed, efter foregaaende allerunderdanigst Ansøgning, at nyde Sted i et af Vore Collegier, paa det at han der kand arbeyde i det, hvorpaa han haver studeret, og saaledes have Leylighed, at giøre sig meere beqvem, indtil han, efter sin Alder og Duelighed, kand blive befordret til virkelig Embede og Gage. Dersom nogen Academist haver Lyst at tiene ved Krigen, ville Vi ogsaa Allernaadigst forunde ham Emploi i den Etat, hvortil han haver anvendt sin Tiid og anlagt sine Studeringer. Naar ellers nogen med besynderlig Fremgang ved dette Academie haver studeret, bør Ober-Hofmesteren, ved forefaldende Leyligheder, ogsaa, efter at han derfra er dimitteret, søge at give ham Prøver af en særdeles Omsorg og Kierlighed, og ved beleylige Forestillinger at tilveyebringe ham den Befordring, som ham, efter Vore Allernaadigste Løfter, og som en Frugt af hans Fliid og Duelighed, sig allerunderdanigst maa have at forvente.
14. Ved dette Vort Ridderlige Academie forunde Vi Allernaadigst Ober-Hofmesteren, at have *Jus præsentandi, til alle Embeder og Betieninger. Den, som han bringer i Forslag, at være Academiets Inspector, bør være en forstandig og studeret Mand, med hvis Conduite han kand vide sig fornøyet, og som kand føre Academiets Regninger, staae for Indtægt og Udgift, have Opsigt med Bygningerne, og besørge deres Reparation, have Bibliotheqvet og Meublerne under Tilsyn og Forvaltning, føre Under-Directionen af alle Oeconomiske Sager, og, efter Ober-Hofmesterens Ordre, fornemmelig i hans Fraværelse, have Øye med alt det, som angaaer Academiet. Dem, som han foreslaaer, at blive Professores, skal han af Vore egne Undersaatter, frem for alle an|250dre, med Fliid udsøge; da ved deres Val skal sees ey alleene paa grundig Lærdom, men ogsaa paa andre gode Egenskaber, saasom en smuk, let og behagelig Maade at lære, anstændige Sæder, Flittighed, Arbeydsomhed, Taalmodighed og Gave at vinde de Unges Attention, og Kiærlighed. Mesterne, som han udi de fremmede Sprog og til de Adelige Exercitier foreslaaer, og de, som, til at give Lectioner i visse Timer, antages, skal være duelige, skikkelige og have Gave, at give de Unge med gode ManeererManeerer]Maneerer] Maaneerer B Maneerer] Maaneerer B den fornødne Underviisning.
15. Ober-Hofmesteren skal, efter foregaaende Conference med Professorerne, udgive det Reglement, hvorefter enhver i de Sciencer, som han profiterer, skal holde sine publique Lectier. Ved det samme skal Sprog- og Exercitz-Mesterne gives deres ordentlig Timer, at informere. Dette Reglement skal være opslagen paa Auditorii Sahl, og maa indrettes og forandres, som Ober-Hofmesteren i Tiden agter fornødent og nyttigt. Dersom nogen i sit Embede er u-skikket og efterladen, i sine Videnskaber paaholden, eller paa anden Maade i sit Forhold lastværdig, skal Ober-Hofmesteren derom alvorlig paaminde ham, men, naar saadanne Paamindelser intet frugter, skal han derom til Os indgive sin allerunderdanigste Relation, da Vi Allernaadigst ville see hans Plads med et skikkelig og beqvem *Subjectum forsyned.

II. Om Videnskaber og Øvelser.
1. Ved dette Academie skal doceres Theologia, Philosophia, Jura, Politica, Mathesis, Eloqventia, Historia, Geographia, Genealogia, og hvad man ellers kalder Humaniora, samt Oeconomie Commerce- og Cammeral-Videnskaber. Udi enhver Videnskab skal læres og forklares et vist trykt Systema. I Theologia læres fornemmelig Thetica, at de Unge blive vel grundet i den Christelige Lærdoms Hoved-Puncter. I *Jurisprudentia tracteres *Jus Naturæ & Gentium, Danicum, Publicum og Romanum, samt *Jus Canonicum, saavidt samme de sidste ey maa ignoreres af dem, som i Vore Tydske Provincier til vigtige Embeder kand blive befordret. I Politicis bliver fornemmelig at docere de almindelige |251Maximer, og *in specie Vore egne Rigers og Landes Interesse, saavel i sig selv, som i Henseende til fremmede Folk og Regieringer. I Philologia bør gives almindelige Regler af Veltalenhed, som grundig og med besynderlig Fliid maa læres, og dertil Autores Classici tilligemed de fornemste Poëter i det Latinske Sprog forklares. Historia, Geographia, Genealogia, Heraldica &c. læres meere og mindre, efter enhver af disse Sciencers Brug og Fornødenhed, og efter den Rapport, som de haver med de andre Videnskaber, som blive doceret. I Mathesi læres alle de Deele, hvori de Studerende, enhver efter sin Inclination og Hensigt, i Fremtiden at giøre sin Lykke, begiærer at underviises. I Physica gives dem den fornødne Kundskab, og vises dem deri tillige Experimenterne. Til alt dette føyes den fornødne Underviisning i Oeconomie- Commerce- og Cammeral-Videnskaber, og maa derhen sees, at de Studerende faaer nogen Kundskab om Metaller, Mineralier og Mynt-Væsenet &c. samt af det til Commercien brugelige Italienske Bogholderie. I det øvrige maa Underviisningen i alle Videnskaber og i deres adskillige Deele indrettes saaledes, at enhver Academist, efter sin Alder og Færdighed, kand deraf profitere.
2. Disse Videnskaber skal for det første, indtil Cassen med Tiden vil tillade, Professorernes Tall at blive formeeret, saaledes sammenføyes, at Fem Lærere dertil kand være nok. Professor Theologiæ skal tillige være Stædets Sogne-Præst, og i det øvrige bliver det ordentlige Reglement af *Lectionibus publicis, som Ober-Hofmesteren, efter foregaaende Conference med Professorerne, udgiver, saaledes indrettet, at Professores Juris, Eloqventiæ, Matheseos og Historiarum tillige profiterer af de andre Videnskaber dem, hvorudi de ere meest grundet, og at enhver af dem docerer tillige Historien af samme Videnskaber, og den Deel af Historia Literaria, som dertil henhører.
3. Professorerne skal, efter Ober-Hofmesterens Reglement, flittig indfinde sig paa Auditorio at docere. De bør grundig og tydelig give deres Information og deri lempe sig, efter de Studerendes Begreb og Kundskab, ikke i nogen Punct af sin Videnskab have sig noget forbeholden, som bør fremsættes, men ved Spørsmaal og Samtale undersøge, om de deraf have fattet den rette Mee|252ning; og i alt dette bør de være venlige og tillige alvorlige, saa at de giøre deres Underviisning behagelig, ved at viise Videnskabernes rette Brug og Nytte.
4. Enhver Academist haver Tilladelse, at udvælge det Hoved-Studium, hvortil han finder sig meest tilbøyelig; dog saa, at han ey bliver aldeeles fremmed i de andre Sciencer; men i Vore egne Rigers Historie, Politie og Love bør de samtlige søge, at faae grundig Kundskab, da ellers enhver i det Val, som han giør, maa anvende sin Tiid saaledes, at han ogsaa deri bliver særdeeles nyttig til Vor og Fæderne-Landets Tieneste.
5. Academisterne skal ikke til de ved Universiteterne brugelige Disputationer forbindes, men dog ey heller nægtes denne Øvelse, naar de dertil maatte have Lyst; Derimod skal alle, enhver i sin Tour, paa Høytidelige Dage holde Orationer i det Danske, Latinske, Tydske, eller Franske Sprog, samme skal med Fliid være udarbeydet, og af den Professor, som docerer Eloqventiam, være igiennemgaaet, paa det at de Unge kand vænne sig til, at tale publice med Held og Yndest, og fornemmelig, at de kunde lære, ey alleene Rigtighed i Tanker, men ogsaa Oeconomien af en vel indrettet Tale, og Ziirligheden af Tour og Expressioner i det Sprog, hvorudi de vil skrive og tale; Til den Ende skal ogsaa Academisterne gives Themata af alle slags Breve, Historier eller Fortællinger at udarbeyde. Og, som det er u-forbigiængelig fornødent for dem, som i sin Tiid skal bruges udi Civile og Juridiske Forretninger, at have grundig og vel lært Vort eget Lands Sprog, saa skal derpaa særdeeles legges Vind, saavel ved Oversættelser, som ved Elaborationer af de foresatte Themata.
6. Til desstørre Opmuntring for Academisterne og alle andre, som ved dette Academie studerer, skal engang om Aaret af Ober-Hofmesteren fremsættes et *Præmium, saasom en Medaille af 8 til 10 Ducater eller et andet *Pretiosum, af samme Værdie for den, som findes at have været meest lykkelig, i at elaborere et Thema i en eller anden Videnskab, hvorom Ober-Hofmesteren, efter derom at have confereret med Professorerne, skal dømme. Naar nogen indgiver en Prøve, som fortiener, at trykkes, skal han have den Ære, at hans Arbeyde under hans Navn bliver publiceret.
|2537. Som de Studerende sielden faaer *in Lectionibus publicis at viide, hvad de ønsker, men hvad Lærerne finde for got, at sige dem; saa ville Vi Allernaadigst, at Professorerne skal visse Timer i Ugen være forbundne, at imodtage Spørsmaal af Academisterne, for at oplyse deres Tvivl, og at give meere udførlig Underviisning i det, som dertil haver givet Anledning. Dette skal skee publice paa Auditorio, paa det at Ober-Hofmesteren kand viide, om herudi skeer Misbrug eller Forsømmelse; og, dersom Spørsmaalet er af den Vigtighed, at det ey strax fuldkommen kand løses, maa det til en anden Time opsættes, paa det at Lærerne kand have Leylighed og Lyst, at eftersøge samme, og give derpaa en fuldkommen og tydelig Resolution, og at de Studerende kand faae all den Underretning, som de begiærer, og dem er fornøden.
8. For dem, som endnu ey kand tilstrækkelig profitere af Lectionibus Publicis, skal sees derhen, at *Collegia Privata og *Privatissima holdes mod billige Honoraria, dog saa, at den publiqve Underviisning ey derved i nogen Maade forsømmes.
9. Paa det at Academisterne kand have nogen Øvelse i Oeconomie- Commerce- og Cammeral-Videnskaber, kunde dem gives Leylighed, at faae Kundskab om Amtets og Godsets Administration, da de Breve, som komme fra Vore Collegier og hvis Indhold maa være dem bekiendt, dem til den Ende kunde foreviises, og deraf gives Underretning om alt det, som til samme Sag henhører, hvorledes Efterretninger søges, naar noget skal oplyses og forklares, *Rationes Dubitandi og *Decidendi udfindes og fremsættes, Erklæringer gives, Relationer indrettes, og Forestillinger forfattes; Hvorledes Ordres og Foranstaltninger i Amtets og Byens Sager udstædes, Vore Skatter beregnes og indkræves, Byens Skatter lignes, Skifter forvaltes, publique Midler administreres; og endelig, i Henseende til Land-Væsenet, hvori et Jorde-Godses Velstand, Proprietairers adskillige Maximer og Bondens Oeconomie bestaaer, samt hvorledes Jorde-Bogs Regnskaber bør være forfattet, blive revideret og decideret, hvilket alt er saadanne Poster, som de til deels behøver at lære i større og mindre Grad, efter den Befordring, som de vil søge i Vor Tieneste, og som de |254til deels for sig selv ikke kand undvære, for at kunde see vel til for de Midler og Ejendomme, som dem med Tiden kand tilfalde.
10. Til Academisternes Nytte, skal holdes en Deel af de beste Udenlandske Aviser, hvoraf den Professor, som docerer Politica, paa Auditorio refererer dem det Vigtigste og Fornemmeste, og kand han dertil føye korte og fornuftige Anmærkninger, om det publique Systema, og hvad han deraf fatter af fremmede Rigers indvortes Tilstand, Alliancer og Foretagende med videre. Denne Underretning bør være saaledes indrettet, at de Unge vænnes, at tale med Modestie og Forsigtighed om det, som angaaer Puissancer.
11. Sprog-Mesteren skal informere Academisterne i det Franske og Tydske Sprog, give dem deri grundig alle Grammaticalske Regler, lære dem at læse med den rette Accent, og derhos vel at forstaae, hvad de læser. Han bør dernæst lære dem, at skrive en reen, jevn og flydende Stiil, øve dem i at tale med Færdighed, og ved ingen Leylighed efterlade at underrette dem, naar de begaae Feyl imod Reglerne. Naar han informerer Academisterne, skal det skee paa Auditorio, og maa da ingen af de andre Studerende dertil indlades, paa det at Tiden, da han maa lempe sig efter enhvers Begreb og Nemme, ikke skal spildes; men de kand for billig Betaling betiene sig i andre Timer af hans Underviisning, dog saaledes, at hans Tieneste ved Academiet ey derved forsømmes.
12. Exercits-Mesterne, nemlig Berideren, og de, som til Fegten, Musiqve, Dandsen, Ridsen og Konst-Arbeyder antages, skal efter Ober-Hof-Mesterens Anordning, indfinde sig, at give Lectioner, hver i sin Øvelse, og der i give rigtige, tydelige og lette Regler. De bør opføre sig mod Academisterne med Høflighed og Sagtmodighed, og lempe sig efter deres Kræfter, at udstaae den Legemets Bevægelse, som dertil udfordres. Berideren kand i Academiets Ride-Huus informere for billig Betaling, de andre Studerende, som dertil have Lyst, men maa ey dertil bruge Academiets Heste; Ligesaa maa og Fegtmesteren antage Skolarer, men ingenlunde paa Academiets Fegt-Sahl underviise andre, end Academisterne. Ved saadan privat Information, som enhver Mester i sin Konst og Øvelse maa have Tilladelse at give, skal i Agt tages, at han ey derved maa forsømme sin Tieneste ved Academiet. Blandt |255de Adelige Exercitier maa i sær lægges Vind paa Ridse- og Tegne-Konsten, at de, som dertil have Genie, kand lære paa egen Haand og ved Hielp af Perspectivet, at giøre en Tegning, saasom ProspecterProspecter]Prospecter] Pro specter B Prospecter] Pro specter B af Byer, Fæstninger, Bygninger, og saa fremdeeles.
13. Til alle disse Underviisninger, som gives, skal Academisterne sig uden Forsømmelse indfinde, og, som de stedse bør have Ærbødighed for Professorerne, saa bør de ogsaa i Særdeeleshed paa de publiqve Lectier vise Lærvillighed, entholde sig fra all Skiemt og Letsindighed, og opføre sig med den Gravité, som er deres Person og Studeringer anstændig. De skal iligemaade bevise Exercits-Mesterne tilbørlig Høflighed, og med Agtsomhed og Omhue søge at profitere af denne Leylighed, hvorved dem gives fri Underviisning, ey alleene i alle fornødne Videnskaber, men ogsaa i adskillige smukke og nyttige Konster og Øvelser; og paa det at de Academister, som anvende Bekostninger paa at holde egne Hof-Mestere, kunde ogsaa have af dem nogen særdeeles Nytte, er Vor Allernaadigste Villie og Befaling, at Hof-Mesterne stedse skal følge deres Academister paa Professorernes og Sprog-Mesterens Lectier og de private Collegia, for derefter med dem at kunde repetere det, som bliver doceret, samt at de med dem skal være tilstæde ved Informationen paa Ride- og Fegte-Skolen, og udi de andre Adelige Exercitier, for at see til, at intet skeer u-ordentlig, men at enhver Exercits-Mesters Informations-Timer paa det nyttigste anvendes.
14. Endelig paa det at Academisterne tillige kand profitere i en artig og anstændig Leve-Maade, og vide at opføre sig blant Folk af Distinction, ville Vi Allernaadigst forunde dem fri Adgang til Vort Kongelig Hof, ved alle Festins og Solennitæter og andre forefaldende Leyligheder.

III. Om Orden og Oeconomien.
1. Som Directionen af det gandske Academie er Ober-Hof-Mesteren Allernaadigst anbetroet, saa skal alle Academiets Lemmer staae under hans Ordres og Foranstaltninger, i Følge af denne Vor Allernaadigste Fundation og de Anordninger, som Vi fremdeles, til Academiets Beste, maatte finde fornødent at giøre.
|2562. Ingen af Academiets Betientere maa, uden Ober-Hof-Mesterens Tilladelse, reyse fra Academiet, og skal enhver, som saadant begierer, tillige skriftlig forestille, ved hvem af hans Collegæ de Partes, som ham paaligger, imidlertiid kand blive besørget. Academisterne maa med Ober-Hof-Mesterens Tilladelse i Augusti Maaned og paa en Tiid af 3 à 4 Uger i det længste besøge deres Venner, dersom de det begiere. De andre Studerende, som ved Academiet ere indskrevne, maa ey heller, uden først at have anmældet sig hos Ober-Hof-Mesteren, reyse fra Byen, hvilket de ogsaa ved deres Tilbagekomst have at i Agt tage. Alle saadanne Reyser maa skee paa Vedkommendes egen Bekostning, dog nægtes dem ikke Befordring af Academiets Gods, for billig Betaling.
3. Academisterne bør i alle Tilfælde opføre sig paa den Maade, som er deres Fødsel, Stand og Studeringer anstændig. I de Timer, som de kand have til overs fra deres Studeringer, maa de giøre sig uskyldige og sømmelige Fornøyelser, men derhos maa med dem haves saadan Indseende, at de ey deraf tage Anledning til Overdaadighed, Vidtløftighed eller Forsømmelse i deres Studeringer og Øvelser, og med de Academister, som endnu ere saa unge, at de ey kand gandske betroes, at see til for sig selv, skal fornemmelig haves Øye, at saadan Frihed ikke bliver misbrugt.
4. Oeconomien ved Academiet ville Vi Allernaadigst have saaledes indrettet, at enhver Academist nyder et garneret Kammer, Kost, Lys, Ildebrand, Tvæt og anden Opvartning, og for een Tiener, om han haver nogen med sig, fri Kammer med Lys og Ildebrand; men med Senge-Klæder maa enhver see sig selv forsynet; dernæst at til Academiets Tieneste endeel Mathematiske og Physiske Instrumenter og Machiner, efterhaanden forskaffes; at de fornødne Heste med Eqvipage, samt Fleuretter til deres Exercitier kiøbes og underholdes, hvorfor ogsaa fornødne Folk til Heste-Stalden bestilles; og endelig at Inspector, de Fire Professores, Juris, Eloquentiæ, Matheseos og Historiarum samt Sprog-Mesteren og Exercits-Mesterne, som blive Allernaadigst beskikket, skal have fri Boeliger med fornøden Ildebrand og den aarlige Løn, som Vi dem ved Vort Allernaadigste Reglement af 3 Martii indeværende Aar have forundet, men hvad Professor Theologiæ angaaer, da, som |257han tillige er Stedets Sogne-Præst, gives ham ikke Residence ved Academiet, men ikkun fri Ildebrand og den aarlige Løn, som ham er tillagt; Traiteuren skal nyde fri Boelig med alt fornøden Huus-Geraad samt Ildebrand og ingen videre Løn, end den Betaling, som ham for Academisternes Spiisning tilstaaes; De andre Mestere, som blive af Ober-Hof-Mesteren antagne, at give Lexioner i visse Timer udi adskillige andre Konster og Øvelser, nyde den Betaling, som dem accorderes.
5. Med Traiteuren sluttes en ordentlig Contract om Academisternes Spiisning, som skal være indrettet, efter et dertil af Os Allernaadigst approberet Reglement, og bør derved i Særdeeleshed fastsættes, at han, om nogen Academist bliver syg, skal rette sig efter de Regler, som Doctor Medicinæ om hans Diæt foreskriver. Ved Contracten maa ellers i Agt tages, at som Traiteuren nyder fri Ildebrand med alt Huus-Geraad, som til denne Huusholdning til Kiøkken og Kielder er fornøden, Urter og Rødder af Haven, og visse Retter Fisk af Soröe Søe kand ham leveres med videre, som i Tiden Allernaadigst maatte blive forordnet, Betalingen derfor paa det billigste bliver accorderet; Dernæst at hans Betaling gives ham ved hver Uges Udgang, og det for saa mange Personer, som ved Ugens Begyndelse have været ved Taffelet, omendskiøndt nogen kunde een eller anden Dag have været fraværende eller spiiset hos Ober-Hof-Mesteren, eller imidlertiid bliver dimitteret; Hvor imod han ogsaa selv betaler alt, hvad han bør indkiøbe, og i fald han derved giør nogen Gield, skal samme være Academiets Casse aldeles uvedkommende; Og endelig at han stedse nøye efterlever sin Contract, saafremt han ikke strax, uden nogen foregaaende Opsigelse, vil have den forbrudt og fra sin Huusholdning afsættes.
6. Ober-Hof-Mesteren maa, saa tidt han finder det fornødentfornødent]fornødent] førnødent B fornødent] førnødent B , anordne, at een af Professorerne inviteres at spiise med Academisterne, for med dem at underholde gode og nyttige Samtaler; og kand denne Invitation fornemmelig giøres, naar ey nogen af deres egne Hofmestere ere ved Taffelet. Ved Taffelet holdes af Academiet, til Opvartning, een Tiener, som haver Viinen og Dekke-Tøyet under Forvaring, og i Fald ingen af Academisterne haver sin egen Tiener, som tillige kand opvarte, maa det for Acade|258miets Regning besørges, at endnu een eller fleere Tienere dertil bestilles.
7. For Academiets Regning skal holdes en Fyrbøder, som kand have den fornødne Tilsyn med Academisternes Kakkelovne, og besørge, at Brændet bringes tilstæde at være ved Haanden, samt om Aftenen kand antænde Lygterne paa alle Gangene i Hoved-Bygningen, og igien udslukke dem til den Tiid, som Ober-Hofmesteren haver anordnet, at enhver u-feylbar bør være paa sit Kammer og søge Roelighed. Med Ild og Lys skal Academisternes egne Hofmestere, hver paa sit Kammer, have flittig Tilsyn, men hos de Academister, som ey have Hofmester hos sig, skal Fyrbøderen sig hver Aften paa den anordnede Tiid indfinde, for at see til Ild og Lys, at samme betimelig bliver slukket og til desbedre Sikkerhed, at ey deraf nogen Fare skal opkomme, bør Academiets Vægter hver Morgen give Rapport, om han efter Klokken 12 om Natten haver seet Lys paa nogens Kammer, hvorimod da ogsaa strax skal føyes den fornødne Anstalt. Fyrbøderen skal ogsaa for de Academister, som ey selv holde Tienere besørge, at de faae deres Linned i Tvætten og derfra bringe dem det tilbage. Paa deres Kammer skal daglig holdes reent, hvilket beleyligst kand giøres, naar de er gaaen til Taffels.
8. Dersom nogen Academist bliver syg, maa Ober-Hofmesteren føye de fornødne Anstalter til hans Cuur og Opvartning, og saafremt Sygdommen er smitsom, til at forebygge, at ey fleere deraf bliver angreben. Til den Ende skal for Academiets Regning kiøbes en Gaard i Byen, hvor de Svage, naar saadan Nød skulle paakomme, kand for sig selv indtages og blive opvartet.
9. Enhver, som med Residents, Værelser og Meubler og andet Inventarium forsynes, skal for samme give sin Qvittering og være ansvarlig for den Skade, som derpaa ved hans egen eller Domestiqvers Forseelse tilføyes. Og, paa det at altiid kand haves god Underretning, om Bygningernes og Meublernes Tilstand, ville Vi Allernaadigst, at Academiets Inspector 4re Gange om Aaret skal derover lade tage et lovlig Syn, da ald den Brøstfældighed, som derved befindes, skal u-fortøvet tages under Reparation, og efter de befundne Omstændigheder, som i Syns Forretningen skal |259re forklaret, bør bekostes for Academiets eller Beboerens egen Regning. For dem, som Residenzer er forundet, og dog endnu ikke dermed i Academiets Bygninger kand blive forsynet, maa betinges fornødne Boeliger paa Academiets Bekostning.
10. De 200 Rdlr., som een Academist skal give for sin egen Underholding, saa vel som ogsaa de Penge, som han for sin Hofmester i Proportion, som forbemeldt, efter de Commoditeter, som han ham ved Academiet forunder, skal betale, bør til Academiets Cassa i 4 Terminer, nemlig den 11te Dag i Martii, Junii, September og December Maaned erlegges og paa det at denne Betaling ingen Tiid skal fejle, indtages ingen, at blive Academist, førend hans Forældre, Formynder eller Venner have derfor skriftlig givet Ober-Hofmesteren antagelig Forsikkring. Dog skal samme Betaling ikke beregnes fra Aarets Begyndelse til dets Slutning, men fra den Dag, som en Academist med sin Hofmester i Academiet indkommer, og siden fra den eene Termin til den anden, saa at for den, som imidlertiid af Academiet udgaaer, betales af ovenbenævnte Summa ikkun den Andeel, som til den nærmeste af de foresatte Terminer er forfalden.
11. Alle Aarlig beholdne Revenuer af Soröe-Academiets Gods og Midler, ligesom samme nu forefindes, eller i Fremtiden bliver formeeret, skal, efter Ober-Hofmesterens Anviisning, i Academiets Cassa inddrages. Deraf betales Vedkommende i 4re Terminer deres Aarlige Løn, efter Vort Allernaadigste Reglement af 3 Martii indeværende Aar, eller som samme af Os med Tiden Allernaadigst bliver forbedret. Dernæst gives Traiteuren deraf ved hver Uges Udgang sin Betaling, efter den Contract, som med ham bliver oprettet. Endelig bliver ogsaa den heele Oeconomie med Bygningernes og Meublernes Reparation, og alt andet Inventarii Vedligeholdelse af Academiets Cassa besørget.
12. Inspecteuren skal holde Academiets Regninger i den Orden, at han derfor kand give vedbørlig Reede og Rigtighed, naar forlanges, og ellers, paa det at Ober-Hofmesteren altid kand viide Cassens Tilstand, indgive til ham ved hver Maaneds Udgang en Extract af Indtægt og Udgift. Som Godsets Regnskab sluttes til hvert Aars 1ste Maji, og Academiet af dets Indkomster |260underholdes, saa skal ogsaa Academiets Regnskab til denne Termin sluttes, og ordentlig til samme Tiid, eller i det længste en Maaned der efter, indleveres til Ober-Hofmesterens Revision og Paategning, at det siden af Vore Geheimeraader i Vort Conseil, som Vi dertil have Allernaadigst forordnet, kand blive decideret, hvorefter Vor egen Allernaadigste Qvitance af Vort Danske Cancellie maa udfærdiges.
13. Den fornødne Ildebrand, som Vi Allernaadigst have forundet Academiet og dets Betientere, maa Ober-Hofmesteren af Academiets Skove udvise, ligesom Vi samme i den Aarlige Skov-Rulle, til enhvers Fornødenhed, Allernaadigst bevilge. Paa det at Skovene, saavidt mueligt er, kand spares, ville Vi ogsaa Allernaadigst, at Torv skal skiæres, og bruges til den Deel af Oeconomien, hvortil samme er tienlig, saasom til Brygning og Tvætten. Academiets Bønder skal dertil giøre det fornødne Hov-Arbeyde, og, maa ikke videre, formedelst dette Academies Indretning, med nyt Hoverie besværes.
14. I det øvrige ville Vi Allernaadigst, at Academiets Midler skal forvaltes med Troeskab og Forsynlighed, og deraf i Forveyen saadan Beregning giøres, at Udgifterne intet Aar skal overgaae Indtægterne; at intet nyt maa foretages eller indrettes, førend Vor Allernaadigste Befaling og Tilladelse dertil er indhentet, at ingen Gield maa giøres for Academiets Regning, eller komme paa dets Midler og Eyendomme at hæfte, men, dersom noget i Begyndelsen til de fornødne Ting skulle mangle, haver Ober-Hofmesteren derom til Os at indgive sin allerunderdanigste Forestilling og derpaa Vor Allernaadigste Resolution at forvente.

IV. Om Privilegier og Benaadinger.
1. Paa det at Ober-Hofmesteren, som skal have Directionen over dette Vort Ridderlige Academie, ikke skal betages Myndighed over de Studerende, som maatte opholde sig i Soröe Bye, da det kunde give Anledning til adskillig U-orden, om Byens Jurisdiction ikke af ham dependerede; have Vi Allernaadigst funden for got, at anordne og befale, ligesom Vi ogsaa hermed anordne og befale, at Soröe Bye skal herefter lægges under Academiet saaledes, at Ober-Hofmesteren, som Stædets Amtmand, skal have |261Byen paa samme Maade under sin Gouvernement, som Stift-Amtmanden haver de andre Kiøbstæder.
2. Vi ville Allernaadigst forunde dette Vort Ridderlige Academie fremdeeles at nyde for alle dets Bygninger den samme Borg-Fred, som Vort Kongelig Slot, og saaledes herefter, som tilforn, at være frie for alle Slags Paabud. Saaledes ville Vi ogsaa Allernaadigst, at de Gaarder, som i Soröe Bye kand blive kiøbt eller leyet, til Academiets Tieneste, skal, saalænge saadan Eyendom eller Brug varer, være Allernaadigst befriet for alle Paalæg, saasom Indqvartering og andre Byens Skatter.
3. Alle Academiets Lemmer, og de, som staae i deres Tieneste, enten de boe ved Academiet eller i Soröe Bye, ligesaa og alle de Studerende, som sig i Byen opholde, forundes Allernaadigst FriehedFriehed]Friehed] Fridhed B Friehed] Fridhed B for alle personelle Skatter og Byrder.
4. Som Vi Allernaadigst tillade, at til dette Vort Ridderlige Academiets Nytte en Bogtrykker, en Boghandler og en Bogbinder sig i Soröe Bye maa nedsætte, og Vi Allernaadigst ville give disse Privilegier til dem, for hvilke Ober-Hofmesteren giør allerunderdanigst Ansøgning, saa i Henseende til den ringe Fordeel, som de sig, ved Academiets Begyndelse, kand forvente, ville Vi ogsaa Allernaadigst forunde dem ovenmeldte Frihed, for alle Personelle Skatter og Byrder, saa at de ikke med nogen af Byens Bestillinger maa besværes, dog maa de ikke deraf tage Anledning, at ville frasige sig de Værgemaal, som dem, efter Loven kand tilfalde.
5. Hvad Professorerne i Soröe eller andre, som henhøre til dette Vort Ridderlige Academie, ville skrive og i Trykken udgive, maa ogsaa der paa Stædet af den, som Ober-Hofmesteren dertil beskikker, censureres og approberes, og saaleedes, uden at komme under andres CensurCensur]Censur] Ceusur B Censur] Ceusur B , blive trykket saavel her i Kiøbenhavn, som paa andre Stæder; og, paa det at herudi kand være god Orden, skal alle saadanne Skrifter udi en Protocoll, som med Academiets Segl er authoriseret, enregistreresenregistreres]enregistreres] enregisteres B enregistreres] enregisteres B , hvorved Professorerne hver sit Aar forrette Notarii Embede.
6. Alle de Sager, som føres for Academiet skal, som Vore egne Sager, ageres igiennem alle Retter paa slet Papiir, og uden Bekostning. Hvorved Vi saaledes Allernaadigst fornye og for|262bedre det Privilegium, som Soröe Closter af Vor Elskelig Kiære Herr Fader Salig og Høylovlig af Ihukommelse, under 6te Septembr. 1737 er Allernaadigst forundt.
7. Academiet forundes Allernaadigst at have sit eget Segl, og dertil at bruge rødt Vox; og som det forrige Ridderlig Academie i Soröe haver været benaadet med et Segl, hvor i var Rigets Insignia med Overskrift: *Denotat merita Soranæ Academiæ sc. futuri temporis; Saa have Vi ogsaa Allernaadigst fundet for Got, at tilkiendegive den særdeles Kongelig Naade og Protection, hvorunder denne Stiftelse stedse skal forblive, og derfor dette Vort Ridderlige Academie med dette Segl at benaade:

[Se faksimile]

At midt derudi sees Phoenix at oplives af sin egen Aske ved Straalerne af den opgaaende Soel, og at have denne Overskrift: *Redivivus Luce Nova; Paa dens Reede er tegnet Aars Tallet af Academiets nye Fundation 1747. Oven over er Vort Kongelig Navn i Chiffre med Overskrift: *D. G. Rex. Dan. Norv. Vand. Gothor. &c. &c. Restitutor Academiæ Soranæ. Runden om Phoenix ere de trende Skiolde af Vores Kongelige Insignia, nemlig paa den høyre Side er Danmarks Vaaben: de 3 Leoparder, paa den venstre Side Norges Vaaben: den kronede Løve, som træder i en |263Hellebard, og neden under er Skioldet af 3de Kroner. Dette Segl skal altiid være udi Ober-Hofmesterens egen Forvaring, og maa ikke bruges uden til Academiets Forretninger og publiqve Acter.
8. Som det forrige Ridderlige Academie i Soröe haver havt sin egen Jurisdiction, og Vi derhos Allernaadigst finde fornødent, at Inspector, Professorerne og Exercitz-Mesterne, saa vel som og Academisterne og deres Hofmestere samt de andre Studerende, som sig ved dette Academie opholde, bør have deres Værne-Ting, for hvilket de Sager, som dem angaaer, kand indstævnes og paadømmes; saa have Vi Allernaadigst funden for godt, at anordne og befale, ligesom Vi ogsaa hermed anordne og befale, at dette Vort Ridderlige Academie skal have sin egen Jurisdiction, og at samme skal kaldes Soröe Ridderlige Academies Hof-Ret; Derudi er Ober-Hofmesteren Præses, og Inspector og Professorerne ere Assessores. Denne Rett skal holdes een gang hver Maaned, og paa den Dag, som Ober-Hofmesteren anordner. Rettens Protocoller authoriseres under Ober-Hofmesterens Haand og Academiets Segl. Inspector samler Vota og forfatter Dommen, som derefter, under Academiets Segl og hans Underskrift, udstædes. Rettens Assessores skiftes hver sit Aar, at føre Protocollen, og nyder derfor de Penge, som, efter Vor Allernaadigste Lov og Forordninger, i Retten betales, og ligesom samme for Vor Hof-Ret i Kiøbenhavn er regleret. Paa det at Academisterne herved kand have Leylighed, at lære Processens Maade, ville Vi Allernaadigst, at de, som ere over 16 Aar, skal tillige have Session i Retten, og udi de forekommende Sager give deres Betænkning, men Dommen maa alleene forfattes og afsiges, efter Ober-Hof-Mesterens og de virkelige Assessorers Vota. Dersom nogen Sag er af den Beskaffenhed, at Vidner, som henhøre under dette Værne-Ting, bør afhøres, ville Vi Allernaadigst, at saadant Tings-Vidne for Soröe Bye-Ting skal forhverves. Alle de Sager, som paagielde Academiets Tienere, og dem, som derved staae i nogen Contract, eller Ober-Hof-Mesterens Domestiquer og alle Academiets Betienteres, samt Academisternes og de andre Studerendes Tienere, skal først for Soröe Bye-Ting indstevnes og paakiendes, som i denne Tilfælde skal være som Academiets Borg-Ret, hvorfra Dommene i saadanne Sager for Academiets Hof-Ret |264paa-ankes. Endelig er ogsaa Vor Allernaadigste Villie og Befaling, at alle Arve-Skifter, som ved Academiet forefalder, skal af Inspector forvaltes, og at han for samme, saavel som og for de Umyndiges Midler skal til Ober-Hof-Mesteren tilbørlig Rigtighed og Regnskab, efter Loven, aflegge.
9. Vi ville Allernaadigst forunde Inspector og Professorerne ved dette Vort Ridderlige Academie, at have Rang med Professorerne ved Vort Kongelig Universitæt i Kiøbenhavn, dog saa at de alternere, og at en ældre i Kiøbenhavn altid beholder Fortrinnet for en yngre i Soröe; og skal Professorerne i Soröe ikke, efter de adskillige Facultæter, men, efter deres Senium, imellem sig have Gang og Sæde. I det øvrige ville Vi Allernaadigst have dem ihukommet, til Forfremmelse til bedre Embeder, ved forefaldende Leylighed. Endelig er ogsaa Vor Allernaadigste Villie og Befaling, at Exercitz-Mesterne skal af alle ansees og agtes, som Vore Kongelige Betientere.
Som Vi nu saaledes have med besynderlig Kongelig Forsorg og Naade stiftet og funderet dette Vort Ridderlige Academie i Soröe; saa ville Vi ogsaa for Os og Vores Kongelige Efterkommere i Regieringen Allernaadigst forsikkre denne Stiftelse med sine Betientere og Studerende, stedse at nyde all Kongelig Naade og Beskiermelse; og, dersom Ober-Hof-Mesteren i Fremtiden finder Anleedning, at giøre Os saadanne allerunderdanigste Forslag, som kand tiene, til at befordre dette Academiets Flor og Velstand, ville Vi hans allerunderdanigste Forestillinger med særdeles Kongelig Naade og Velbehag ansee og optage. Og saasom for nærværende Tiid intet mangler, som til dette Academies Etablissement er fornøden, Vi ogsaa have Allernaadigst været betænkt paa, at see dets Fonds i Fremtiden med et anseelig Tillæg formeeret; Saa ville Vi ogsaa, ved Vore Allernaadigste Foranstaltninger, see denne Stiftelse med det allerforderligste satt i Stand, og saaledes altiid over den holde en øm Haand, at den, til Vore kiere og troe Undersaatters Nytte, samt til Gavn og Tieneste for Vore Riger og Lande, stedse bliver forsvaret, beskiermet og vedligeholdet. Hvorefter Vi Allernaadigst ville, at alle og enhver skal viide sig allerunderdanigst at rette og forholde, forbydende derhos, under Vor Kongelig Hyl|265dest og Naade, nogen imod dette, som forskrevet staaer, at handle, eller i nogen Maade Hinder og Forfang at giøre. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vor Kongelig Residentz-Stad Kiøbenhavn den 7de Julii 1747.
Under Vor Kongelig Haand og Signet.
Friderich R.

Academiet blev indviet udi Hans Majestæts Høye Nærværelse den 26 Julii 1747, da en ziirlig Oration blev holden af Ober-Hof-Mesteren Hr. Geheime-Raad Greve Reuss, og Fundatzen derpaa oplæset af Academiets Inspector og Lands-Dommer Peder Kraft. Der lod sig strax indfinde Personer, saavel af Adelig som Borgerlig Stand, udi Forsætt der at fortsætte deres Studeringer. De Høyeste ere indqvarterede udi de Værelser, som ere indrettede for Academister. De Fornemmeste af dem, som der nu studere, ere Ober-Hof-Mesterens Broder Grev Henrich den 23 Reuss, Grev Anshelm Carl af Putbus Lieutenant udi den Kongel. Fod-Garde, og hans Broder Ulric Friderich Greve af Putbus, Christian Friderich Baron af Knuth til Christiansdahl, Conrad Ditlev Baron af Knudt til Conradsborg, Iwan Iwanof en Russisk Edelmand, von Storm Capitaine ved General-Major Ulrichsdals Regimente, de 2de Brødre, Grev Hans af Sckak til Sckakenborg og Christian Friderich Baron af Sckak, Johan Schinkel, Oberste Schinkels Søn, Friderich von Bardenfleth, afgangne General-Lieutenant Bardenfleths Søn, Hagedorn Amiral Hagedorns Søn, Holger von Sehsted, Johan Erdman, Grev Henchel Friherre af Donnersmark.
Udi Staden ere indqvarterede adskillige andre unge Personer, hvis Tall dagligen tilvoxer, saa at efter all Anseelse det vil blive et florisante og bestandigt Academie. Jeg siger bestandigt, efterdi de Ting, som foraarsagede de forrige Academiers, saavel det gamle Sorøiske, som det Kiøbenhavnske Decadance, her ikke er at befrygte, eendeel efterdi Professorernes Antall, paa det nu værende Academie er halvdeelen mindre end paa det gamle Sorøiske og dog har Adelige Studeringer tilstrækkeligt, saa at Academiet kand underholdes med langt ringere Bekostning, endeel ogsaa, eftersom de faste Capitaler ere saa store, at Disciplernes eller Academisternes |266Faahed ikke kand foraarsage Academiets Fald, som tilforn er skeed, sær ved det Kiøbenhavnske, som var anlagt paa gammel Torv. Tingen kom dog ikke udi Stand, uden efter foregaaende differente Meeninger: Nogle meenede, at et saadant Academie var ikke nødigt, efterdi man kunde lære alting paa det Kiøbenhavnske Universitet: Men dertil blev svaret, at der ere foruden Universiteter Ridderlige Academier i de fleeste Lande, og at saadan Stiftelse ingensteds er meere nødig, end udi dette Land, i Henseende til Ungdommens Reyse-Syge: Derforuden maatte man betænke, at Ungdommen paa det Ridderlige Academie oplæres foruden i Videnskaber ogsaa udi Adelige Exercitier, som udi Dantsen, Fegten, fremmede Sprog, &c. og det altsammen paa et Sted, hvilket ikke saa beqvemmeligen kand skee udi Hoved-Staden og ikke uden stor Bekostning; Thi een Informator boer i een Bye-Ende, en anden i en anden. Hvis Bassette, Billard, Qvadrille, &c. maa regnes blandt Adelige Exercitier, kand man tilstaae at de læres langt bedre udi store Stæder. Man veed, at det forrige Sorøiske Academie har været stifted i den Henseende, at den studerende Ungdom uden Interruption og udi Stilhed kunde fortsætte deres Studeringer, hvilket ikke saa vel kand skee udi en stor Stad, som er frugtbar paa Ting, der udi saadant giøre Skaar og Hinder. Mercurius og Minerva giøre ingen god Virkning, naar de blandes sammen. Man studerer ikke med den Nytte paa et Torv, som udi et Cabinet, og man profiterer ikke saa meget af en Taffel-Discours, som holdes hos en Fransøsk Kok, som udi en Academisk Spiise-Stue. Andre, som holdte disse Argumenter at være grundige, meenede dog at det ikke var tienligt, at tvende høye Skoler, som den Kiøbenhavnske og Sorøiske, vare saa nær ved hinanden: Dertil blev svaret, at jo fleere Academier udi et Land, jo bedre: thi derved opvækkes Æmulation, saavel mellem Lærere som Studentere. Man veed, hvad Virkning et Monopolium haver, og at man merker, at ved dets Hævelse man faaer Vahrene baade bedre og for lettere Kiøb. Man har ogsaa af Erfarenhed merket, at de fleeste Gymnasia, som ere andre Universiteter subordinerede, ere af liden Nytte. Disse og andre deslige Forestillinger have fundet meest Bifald: Hvorudover den Sorøiske Skole er bleven et independenteindependente]independente] B; interpendente SS independente] B; interpendente SS Academie.
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx