|157 *Verum apud Blekingiam apta meantibus rupes mirandis litterarum notis conspicitur interstincta.

Item paa Skiolde.De gamle Nordiske havde derforuden den Maade, at de lode udstikke eller afmale deres Bedrifter paa deres Skiolde. Saxo skriver blant andre om Amlet saaledes: Han lod paa sin Hielm alle sine Bedrifter og heele Historie fra sin Barndom meget ziirligen afmale. Denne Skiold siges Dronningen af Skottland at have taget fra samme Amlet, da han laae og sov, og da hun fornam, hvad som var tegnet derpaa, lod hun forfatte det udi Skrift. Hos samme Saxo siunger Hildiger Gunarsen om sin egen Skiold saaledes:

Om saadan Skiold tales ogsaa udi Egils Saga saaledes: Grev Haagen gav Einar Skalaglam en kostbar Hielm, hvorpaa vare udstukne adskillige gamle Historier.

Paa Veggene udi Huuse.Andre afmalede paa Veggene udi deres Huuse deres Forfædres Historier og Bedrifter, hvilket Arngrim vidner, at have været brugeligt fordum udi Iisland, sigende: Jeg kand opregne nogle Huuse, paa hvis Tage og Vegge vare at see gamle Historier og Bedrifter konsteligen forarbeydede. Den berømmelige Thomas Bartholin siger at have fundet udi et gammelt Manuscript kaldet Laxdæla saadant Vidnesbyrd derom: Olav lod paa sin Gaard Hiardarhollti anrette en Spiise-Stue større og nettere end nogen tilforn, paa Veggene, Tagene og Bielkerne vare gravne skiønne Historier. Ja Saxo vidner ogsaa om saadant slags Skrift paa Træ og Huuse.

Skaldrer eller Poeter.Derom vil jeg ikke tale, men begive mig til de rette Kilder, hvor af ere tagne de Nordiske Historier. Disse Kilder ere de gamle Poeters eller Skaldrers Vers, ved hvis Hielp de gamle Forfædres Historier ere forplantede til Efterkommerne. De Skaldrer vare fordum udi stor Anseelse.Derfore vare samme Skaldrer udi stor Anseelse hos de Nordiske Konger; Thi, jo meere en var begierlig efter, at efterlade sig et stort Navn, jo fleere og ypperligere Skaldrer holdt han, og førdte dem med sig paa alle sine Tog, baade |158udi Freds- og Krigs-Tider, paa det at hans Bedrifter disbedre og nøyere kunde antegnes af dem. Snoro Sturlesøn vidner, at de Norske Konger befoel, at deres Børn skulde lære Skaldrenes Vers, at de af deres Forfædres Exempler kunde opmuntres til Dyd og Tapperhed. Bemeldte Skribent taler blant andre om Kong Harald Hardraade, at han lod sammensætte sexten Viiser over sin Reyse til den sorte Søe og sit Tog til Africa, hvis *Fragmenta opregnes udi Bartholini Antiqvitatibus. Udi hvad Anseelse saadanne Poeter eller Skaldrer vare, besynderlig udi Harald Haarfagers Tiid, kand sees af Egils Saga, hvorudi findes disse Ord: Kongen havde blant alle sine Hofmænd, PoeternePoeterne]Poeterne] de Poeterne B, poeterne A1 A2 Poeterne] de Poeterne B, poeterne A1 A2 meest udi Ære, og lod dem udi Samqvemme sidde paa værdigste Sæder. Den Fornemste blant dem var Audun Illskiællda, som havde været Poet hos hans Fader Kong Haldan den Soorte. Efter ham var meest anseelig Thorbiørn Hornklofe &c.&c.]&c.] A2, &c B, &c, A1 &c.] A2, &c B, &c, A1 Udi liige saadan Ære vidner Historierne, at de vare under efterfølgende Konger. Om man kand forlade sig paa Skaldrenes Vers.Dette uanseet have de dog refereret Historierne og de Kongers Bedrifter, hos hvilke de vare udi saadan Yndest, med stor Upartiskhed og uden Persons Anseelse; Derom vidner den Iislandske Skribent Arngrim saaledes: Man kand med Billighed ikke tvivle om det, som Poeterne have siunget om deres Konger; Thi Hyklerie og Smigren havde paa den Tiid intet Sted blant disse Folk, saa at der er intet poetiskt udi deres Vers uden Riimene. Disse Arngrims Ord ere tagne af Snoro Sturlesøn, hvilken med større Myndighed vidner derom udi Fortalen af sin Norske Krønike med disse Ord: Udi Kong Harald Haarfagers Hof vare Poeter eller Skaldrer, hvis Vers ere endnu udi Ihukommelse, saavelsom andre, der bleve giordte om efterfølgende Konger, paa saadanne Vers have vi besynderligen grundet vor Historie, holdende fore, at alt, hvad som findes hos bemeldte Skaldrer om Kongernes Bedrifter, Krige og Feld-Slage, er saadant, som man kand bygge og forlade sig paa. Om Poeternes Oprigtighed findes en merkværdig Historie hos Saxonem, hvor den Navnkundige Kiempe og Poet Stærk-Odder laster den Danske Konge Ingel, udi hvis Hof han levede, og afmaler hans Ustridbarhed med saadanne haarde Vers:

Man seer ellers udi Historierne, at bemeldte Kong Ingel havde efter andre Kongers Skik og Maade adskillige Skialdre udi sit Hof, af hvilke han forgieves kunde vente sig nogen Berømmelse udi deres Vers, efterdi han slog sig til Ørkesløshed, og ikke vilde træde udi sine berømmelige Forfædres Fodspor.

Derpaa ere grundede de Nordiske Historier.De Troeværdigste af saadanne Skialdrer, siger jeg, haver Snoro Sturlesøn betient sig af til at sammenskrive den Norske Historie, ey tvivlende om deres Oprigtighed og Upartiskhed. Der udi stemmer overeens med ham Theodoricus Monachus, sigende udi Fortalen af sin Norske Historie, at de Nordiske Antiqviteter og Historier maa tages af Islændernes gamle Vers; De fleeste Skialdrer vare IislændereThi den største Deel af saadanne Skialdre vare Islændere, af hvilke hvor meget Saxo Grammaticus haver profiteret, kand sees af hans Fortale til den Danske Krønike, hvor han taler saaledes: Her kand jeg ikke forbigaae, at tale om de Tylensers Vindskibelighed, hvilke, saa megen Afskye, som de have for Vellyst og Overdaadighed, saa stor Begierlighed have de derimod til Curiositeter og Studeringer; Thi deres største Lyst er, at udforske andre Nationers Bedrifter og at skrive derom, ey holdende det for mindre Ære, at tale om andres Dyd, end at beflitte sig paa at øve deres egen. Deres Skrifter haver jeg raadført mig med, og derudaf taget ikke liden Deel til dette mit Arbeyde.

Item paa troeværdige Mænds mundtlige Beretninger.Foruden Skialdrers Vers er ogsaa en stor Deel af de Nordiske Historier grundet paa adskillige troværdige gamle Mænds Beretninger, hvilket den Danske Skribent Svend Aagesøn vidner med disse Ord: Men, at jeg ikke skal synes at fortælle Fabler, da haver jeg raadført mig med gamle troværdige Mænd, paa hvis Beretninger denne min korte Historie er grundet. |160Saaledes haver Theodorus *Scævola fortaalt Iislænderne de Jomsborgers Bedrifter og deres Striid med Hagen Jarl, eftersom han selv Sc. Theodorus havde været med og seet alting, saa derfor paa hans Relationer den saa kaldte Jomsvikinga Saga er bygged, saasom Arngrim vidner udi sin Latinske Version af samme Historie saaledes: Den Islænder Theodorus, som udi det Feldslag mistede sin høyre Haand, og derudover blev kaldet Scævola, haver fortaalt denne Historie for Islænderne, hvilke have forplantet den til Efterkommerne.

Theodoricus Monachus første Norske Skribent.Den første, som haver foretaget sig, at skrive nogen fuldkommen ret Historie, var udi Norge Theodoricus Monachus, hvilken udi sin Historie om de gamle Norske Konger berømmer sig selv deraf sigende: Dette haver jeg korteligen skrevet om vore Forfædre, hvilket jeg ikke selv haver seet, men hørt, og, dersom nogen finder Mishag udi den Orden, som jeg dette haver anført udi, maa han derfor ikke beskylde mig for Løgnagtighed, efterdi mit Skrift er bygged paa andres Beretninger. Samme Autor klager ogsaa paa et andet Sted, at ingen for ham har beskrevet de gamle Kongers Bedrifter udi Norge, udi hvilket Rige han giver tilstrækkeligen tilkiende udi Enden af sit Skrift selv selv] selv] felv B selv] felv B at være fød, efterdi, naar han taler om de Norske, kalder han dem Gentem nostram, sine egne Landsmænd.

Naar de Islænder begyndte at skrive.Islænderne begyndte at skrive nogle Aar for Kong Sigvards Død, som skeede Anno 1130. nemlig 240. Aar efter at Island var bleven bebygt af de Norske hvilket kand sees af Olafs Saga, hvor der findes udi Fortalen disse Ord: Man har at regne meere end 240 Aar fra den Tiid Island blev bebygget, førend Islænderne begyndte at skrive Historier. Sæmund Frode.De ældste Skribentere, som man veed iblant dem, ere de tvende bekiendte og navnkundige Mænd Sæmund Frode og Are Frode. Om den førstes Historiske Skrifter vidner vidtløfteligen Thormodus Thorfæus fordum Kongelig Historiographus, sigende: Sæmund, som formedelst sin Lærdom blev kaldet Frode eller den Viise, saasom han var en Mand af stor Læsning og Erfaring, og havde studeret |161paa de berømmeligste Academier udi Tydskland og Italien, (thi han var kommen meget tilig af sit Fæderneland,) han haver med stor Fliid igiennemlæst alle de Skrifter Skrifter] Skrifter] Skrister B Skrifter] Skrister B , som henhøre til de Tydske, Engelske og besynderlig de tree Nordiske Rigers Historiers Oplysning, og haver sammenskrevet med synderlig Fliid og Omhyggelighed mange store vidtløftige Bøger derover, af hvilke de fleeste ere bortkomne, saa der er ikkun faa til overs, hvor af man dog kand finde de fornemste Kongers og Herrers Seriem eller Orden, som have forestaaet disse tre Riger, hvorvel man ikke kand have nogen fuldkommen Historie deraf.

Hannem tilskrives den saa kaldte Edda.Hannem tilskrives den bekiendte Edda, som bestaaer udaf adskillige Odis eller Viiser, hvilke han haver sammensamlet udi et Corpus, og indeholder, saavelsom den anden Edda, Snoro Sturlesøn haver samlet, den Hedenske Theologie, som viiser alle, at der haver fordum været Guder udi Norden, item af hvilken Natur de have været, item hvorledes de have villet være dyrkede. Den Engelske Skribent Sheringham kalder samme Eddas, gamle Monumenter, som indeholde saavel de Gothers og Engelænders Religion, som adskillige andre Antiqviteter; Udi Fablerne selv, siger han, findes adskilligt troeværdigt, ligesaavel som udi Homeri, Hesiodi og andre Grækers Digt. Sæmund eller Sturlesøn have aldrig opdigtet de Eddiske Fabler af deres egne Hoveder, men have sammenskrevet dem og forplantet dem til Efterkommerne, ligesom de have faaet dem af deres Forfædre, paa det at de kunde conservere Fædernelandets Antiqviteter; Videre siger bemeldte Engelske Autor; Dersom Edda ikke havde været, havde vore Forfædres Bedrifter været gandske skiulte og forglemte; Thi, omendskiønt den er u-nyttig til Historiernes Orden og Seriem, saa dog beskrives derudi de gamles Religion, Skik og Sædvane.

Are Frode.Nu rester at tale noget om den anden store Antiqvario Are Frode, som var fød udi det Aar 1067. hvilken Snoro Sturlesen udi |162Fortalen af sin Norske Krønike vidner, at have været den første, som haver skrevet Historier udi Island, og taler om samme berømmelige Mand saaledes:

Af denne Are Frodes Skrifter have vi en liden ypperlig Tractat om Islands første Bebyggelse; item om de gamle Norskes og Islænders fornemste Bedrifter, som begynder med disse Ord: Jeg haver allerførst skrevet en Bog om Islænderne: Og udi Enden af samme Tractat giver han selv sit Navn tilkiende, sigende: Jeg heder Are.

Snoro Sturlesøn.Denne Are Frodes Fodspor haver Snoro Sturlesøn og andre Islændere efterfuldt, der levede paa samme Tiid, som have skrevet adskillige troeværdige Historier om Danske, Norske, Svendske og Islændere; Om man kand forlade sig saa meget paa de sidste Islandske Skribentere, som paa de første.og var det at ønske, siger den berømmelige Antiqvarius Thomas Bartholin, at de efterfølgende Islandske Skribentere havde holdet sig inden disse Grendser, og ikke i Steden for troeværdige Historier givet os saa mange urimelige Fabler; Giver ogsaa denne Lærdom, at man med stor Skiønsomhed maa læse Islandske Monumenter, og adskille det som er fabelagtigt fra sandfærdige og oprigtige Beretninger.

Angaaende Dannemark, da, omendskiønt, førend den Høylovlige Oldenborgske Familie kom at sidde paa den Danske Throne, intet Academie eller høy Skole var i samme Rige, saa ere der dog fundne for den Tiid adskillige, saavel Munke, som andre Canonici, der have beflittet dem paa Studeringer, og til den Ende besøgt fremmede Academier. Gamle Danske Skribentere.Af de fleeste veed man dog lidet eller intet at sige, efterdi de ingen Skrifter have efterladt dem. De som ved deres Skrifter have forplantet deres Navn, ere ikkun gandske faa, saasom Svend Aagesen den første Danske Historicus. Saxo Grammaticus, der haver beskreven den Danske Historie saa ziirligen, at mange skulde ikke vilde ansee det for saadant gammelt Skrift, hvis der ikke vare saa mange Vidnesbyrd derom af gamle Skribentere, baade af dem, der levede paa samme Tiid og andre derefter. *Andreas Sunonis Doctor Juris og Erke-Bisp til Lund, hvilken er Autor til det saa kaldet Hexameron, og til den Bog om de 7. Sacramenter, der ogsaa haver oversatt de Skaanske Love paa Latin. Kanutus Viburgensis, der har oversatt paa Latin de Jydske Love.

|163Academiets Oprindelse.Erik af Pommern var den første af de Danske Konger, der tog sig for efter andre Nationers Exempel, at stifte et Academie udi Dannemark, og til den Ende udvirkede et Brev fra Pave Martino V. til Erke-Bispen af Lund og Biskopen af Roskild, hvorved han bevilger dem Frihed at oprette et Academie her udi Riget, og at lære offentligen alle Videnskaber undtagen Theologie, og tilligemed gav samme Academie alle Friheder og Privilegier, som de fornemste Universiteter udi Europa, besynderlig det Parisiske da nydede: Men den forvirrede Tilstand, som samme Tiid var udi Riget, foraarsagede, at dette gode Forsætt blev ikke satt udi Verk, sær, som man fornam, at det var ikke Pavens Alvor, efterdi hans Tilladelse skeede med den Limitation, at den skulde ophæves, hvis inden to Aar saadant ikke blev satt i Verk, som Resenius haver anmærket i hans Manuscript om Kiøbenhavn.

Kong Christian 1 dets første Stifter.Men da den Høylovlige Oldenborgske Familie kom til at sidde paa Thronen, tog Christianus I. den første Konge af samme Huus sig fore at anrette et Academie udi den Kongel. Residentz Kiøbenhavn, og udvirkede dertil Bevilgning af Pave Sixto IV. hvilken Høystbemeldte Konge havde aflagt en Visite hos udi det Aar 1474. Udi dette ypperlige Verk consulerede Kongen fornemmelig Olaus Martini Biskopen af Roskild, og efter samme Biskops Raad og Tilskyndelse anfortroede det heele Verk til Mag. Peder Albertsen Anno 1478. med Befalning, at han skulde tage til sig visse Doctores og Magistros, der skulde tillige med ham lære og underviise offentlig udi alle Faculteter, endogsaa Theologie, som Kong Erik af Pommern ikke kunde erholde, udi den Kongelige Residentz Kiøbenhavn, befoel ogsaa at de beskikkede Professores og Lærere skulde ikke dependere af nogen anden Rett, end af de Dommere, som egentlig dertil bleve beskikkede, saasom Biskopen af Roskild, Decanus og Provsten udi samme Stad og Decanus udi Kiøbenhavn. Magister Peder Albertsen.Efter at bemeldte Mag. Peder Albertsen denne vigtige Sag var betroet, reyste han med Johan Brostorps, Erke-Bispens af Lund Tilladelse, til Cølln am Rhein, og paa samme Universitet udvaldte adskillige Magistros, Baccalaureos og Studentere, hvilke hvilke] hvilke] hviike B hvilke] hviike B han førdte med sig til Kiøbenhavn, og, efterat han af Biskopen udi Roskild var beskikked til Academiets Vice-Cantzler, giorde han Begyndelse dertil, og til den Ende holdt en *Orationem inauguralem udi Kongens, Biskopens og de fornemste Stænders Nærværelse, |164ved hvis Samtykke derpaa samme Tiid blev creeret den første Rector nemlig Mag. Jesper Hendriksen. Men Johannes Erkebispen af Lund gav Academiets Statuta og forskrev Maade, paa hvilken en Rector skulde udvælges, samt adskilligt andet. For at give dismeere Oplysning derudi, har jeg holdet fornødent at indføre det Kongelig Diploma, som lyder saaledes:

*Christiernus Dei gratia Daciæ, Sveciæ, Norvegiæ Rex &c. &c. Universis & singulis nostrum præsens scriptum audituris pacem, gaudium & salutem.

Notum fieri volumus universis, qvòd, dum attenta considerationis indagine perscrutabamur, qvod per literarum studia, cooperante illo, a qvo omnia charismatum dona manant largiter, & conferuntur, Viri efficiuntur scientiis eruditi, per qvos æqvumæqvum]æqvum] æqvuum B, æquum A1 A2 æqvum] æqvuum B, æquum A1 A2 ab iniqvo discernitur, erudiuntur rudes, provecti ad altiora conscendunt & fides catholica roboratur. Qva in re nos de consensu & consilio plurimorum nostrorum Consiliariorum dilectorum, a sancta *sedesede]sede] fide B A1 A2 sede] fide B A1 A2 Apostolica, ob salutem animæ nostræ, progenitorum, successorumqve Nostrorum Daciæ Regum, impetravimus & gratiose obtinuimus autoritatem plenariam fundandi erigendiqve Universitatem & studium Generale in Regnis nostris pro commodo Regnorum Nostrorum & honore, & ut per litterarum studium & scientiarum Margaritas acqviri possint fructus svavissimi, per qvos ignorantiæ nebulæ & erroris eliminata caligine, mortalium curiosa solertia suos actusactus]actus] artus B actus] artus B & opera ordinat & disponit in lumine Veritatis, per qvam etiam Divini Nominis & fidei Catholicæ cultus & Veneratio in luce protenduntur, justitia colitur, tam publica, qvam privata res geritur utiliter, omnisqve spes humanæ conditionis firmiter ampliatur.

|165Nos igitur Autoritate Apostolica talis modi nobis concessa & dotata pro impetrationis hujuscemodi exseqvutione, ampliatione, ulterioribus & processu annuimus tenoreqve præsentium committimus Venerabili Viro Petro Alberti, artium liberalium Magistro & in Medicinis Licentiato, nobis sincere dilecto de consilio Reverendi in Christo Patris Domini Olavi Martini Ecclesiæ Roschildensis Episcopi & aliorum Consiliariorum nostrorum, plenam autoritatem & commissionem acceptandi certos Doctores & Magistros, qvi una secum possunt & valent lectiones in singulis facultatibus secundum consvetudinem aliarum Universitatum incipere, legere & continuare, & in iisdem dignos promovere in Oppido nostro Hafniensi, & ubi libet in Dominiis & terris nostra Regia pace & speciali protectione fruituris.

Inhibemus insuper omnibus & singulis Advocatis & subditis nostris de hujusmodi Doctoribus & Magistris & eorum bonis & suppositis qvovis modo se intromittere seu ingerere, sed eos volumus liberos & exemptos esse ab omnibus judicibus terrarum nostrarum, nisi a judicibus & Conservatoribus Universitatis per nos deputatis & deputandis, Videlicet Reverendo in Christo Patre Domino Episcopo Roschildensi & Venerabilibus Viris Dominis Decano & Præposito Ecclesiæ ejusdem & Decano Hafniensi, & hoc qvamdiu fuerint actuales & Veri studentes.

Mandavimus insuper Consulibus &c. Datum in Castro Nostro Hafniens. Die B. Francisci Confessoris. Anno Domini MCDLXX, Octavo nostro sub secreto appenso.

|166Academiets Tilstand under Kong Hans.*Christiani I. Successor Johannes confirmerede ikke alleeneste denne Hans Hr. Faders Fundation og Edict af Dato Kallundborg *die B. Severini 1480, men som han fornam, at mange Personer saavel aandelige som Borgerlige ikke dismindre med stor Bekostning reyste Udenlands for at studere paa fremmede Academier, lod han udgaae en streng Forordning 1498, at ingen Student maatte reyse Udenlands førend han havde studeret tre Aar paa Universitetet udi Kiøbenhavn, undtagen til Academiet udi Upsal, eftersom Sverrig endda var foreenet med Dannemark, og det under Straf at miste de Geistlige Beneficier, som han da havde, og tilligemed at udelukkes fra at nyde noget andet her udi Riget. Hvilket kand sees af Forordningen som lyder saaledes:

VY Hans med GUds Naade Dannemarkes, Sverrigs, Norges, Vendis og Gottis Konningh &c. &c. Giøre alle vitterligt, at Vi efther Vor elskelige Raadts Raadt det saa skikket haffve, at effther denne Dagh ingen god Mands Barn, Kiøbstæd-Mænds eller Almues, skall ferdis her af Riiget thill Studium undertagen Upsallæ Studio i Vort Rige Sverrig, met mindre end the skulle thilforne staa her i Kiøbnehaffn til Studium y thry samfelde Aar i thet minste. Hvo hermod giør, skall haffve forbrut hves Leen han haffver af Kirken och siden ey ydermeere haffve Hob effther at nyde nogle Kirkens Leen her udi vort Riige Dannemark. Givet paa Vort Slott Kiøbnehaffn Torsdagen nest effther *Dominicam Jubilate, Aar effther GUds Byrdt tusende, firehundrede, halffemptesindstiffve paa det ottende, under Vort *Secrete.

Høyst bemeldte Konge tillagde og af sær Kongelig Naade Sæby Kirkes Gods 1491. til en *Professor Theologiæ og Faxöis Kirkes-Gods til den, som var *Juris Canonici Professor, og formeerede Universitetet 1512 med andet Godses Tillæg.

Under Christian 2Hans Søn og Successor Christianus II. var indviklet udi saa megen Uroe, at han ikke meget kunde tænke paa Academiet, og findes |167derfor ikke, at han haver giordt nogen Forandring derved, uden at han i sin nye Lovbog haver indførdt, at ingen uden Baccalaurei maatte reyse Udenlands for at studere.

Forvirret formedelst Religionen under Friderich 1.Udi Friderici I. Tiid var Academiet udi stor Forvirrelse formedelst Religionens Forandring, og havde udi 8 Aar ingen Øvrighed.

Men udi Christiani III. Tiid bleve de store Uroeligheder lykkeligen stillede, og de Professores, Academiet bliver satt paa Fod igien og forbedret af Christian den 3.som udi de vanskelige Tider vare adspredte, bleve kaldte tilbage, og Academiet bekom igien sin sædvanlige Øvrighed, thi Christianus Morsianus blev, efter at Uroelighederne vare stillede, udvaldt til Rector, og efter ham Palladius og Bugenhagius. Og som denne berømmelige Konge fandt, at Academiet, som af Hans Høylovlige Forfædre med saa stor Fliid og Omhyggelighed var indrettet, formedelst Tidernes Forandring gandske var bragt udi Misorden og tilligemed saaledes beskaffet, at det ikke kunde holdes ved lige, efterdi der ingen synderlige visse Indkomster dertil vare lagde, satt han sig for, at sætte det paa en bedre Fod, og til den Ende raadførde sig besynderlig med Johanne Bugenhagio, som var skikket til Dannemark af Johan Friderich Churfyrsten af Saxen, samt Luthero, Melanchthon og det Wittenbergiske Academie, og forordnede 1539. at der paa det udi Kiøbenhavn skulde offentligen læres alle boglige Konster, besynderlig Theologie, at den Evangeliske Lærdom kunde forplantes over alt, Høystbemelte Konges Gavmildhed mod Academiet.tilligemed lagde han visse Indkomster til Academiet af Bispe-Tiende, Knardrups Kloster, af Siellandske og Skaanske Kirker, af Huus-Leye og Øresunds Told, hvilke Indkomster beløbe sig til 1400 Riinske Gylden Aarligen. Endeligen forordnede han Professores, Doctores, Magistros udi alle Videnskaber, og gav dem visse Stipendia og Privilegier. Og, paa det at Academiet kunde have des større Anseelse, forordnede han, at Rigets Cantzler alle Tider ogsaa skulde være Academiets Cantzler og Patron, og have til Medhielp en anden lærd Hofmand, samt tree andre af det Roskilde Capitul, Decanus, Præpositus, og den som var Professor af St. Laurentii Capell. For des ydermeere at lade see, hvor stor Estime han bar for Lærdom, lod han ved Academiet Rectori og Professorene viide, at, om fornødent giordes, vilde han enten selv, eller hans Søn Prinds Friderik være deres Rector, og lod sig ofte merke, at han skattede høyere Academiets Indstiftelse end al|168le sine andre Bedrifter. Udi det det] det] dot B det] dot B Aar 1555 lagde han endnu meere Gods til Professorerne af Aroe og Jørlunds Bønder-Gaarde. Aar 1556, eftersom deres Løn var ikkun ringe, tillagde han enhver Professor 144 Skiepper Korn Aarligen at nyde, hvilket i Consistorio blev publiceret af Cantzleren; Aar 1557 den 13 Julii beskikkede han at *Lingvæ Hebrææ Professor skulde have sin gandske Løn og Underholdning af Lollands og Falsters Meenigheder. Og til de 3456 Skiepper Korn, som Aar 1539 af Kongen blev ved en Fundatz anordnede til 12 Studenteres Underholdning udi Hellig Geistes Huus, lagde han halv saa mange Skiepper til, at Forstanderen for samme Huus endnu 8 Personer dertil skulde underholde; Hvorom kand sees vitløftig den saa kaldte *Fundatio & Ordinatio Universalis Scholæ Hafniensis af Dato Rigsdagen til Odense den 10 Junii 1539. Derforuden udviisede han sin Gudfrygtighed og Kongelig Nidkierhed for Religionen, samt Faderlige Omhu for Academiet, i det han ey alleeneste lod udgaae en Kirke-Ordinantz Aar 1539. den 14 Junii: (som siden Anno 1542. blev formeeret med de 26 *Articulis Ripensibus) ogog]og] Og B A1 A2 og] Og B A1 A2 Aar 1550 Bibelen oversat paa Dansk.lod Bibelen paa Danske oversætte og paa sin Bekostning trykke; Men endog Aar 1544 befalede han, at der skulde holdes Disputatzer om de tvistige Troens Artikle, hvilket og udi heele 8 Dage om Formiddagen fra Klokken 7 til 12, og om Eftermiddagen fra 2 til 5 blev foretaget og continueret, hvor han i nogle Dage selv var tilstede: Og Aar 1557. da Mag. Nic. Hemming tog Doctor Graden, var han selv der overværende tilligemed hans Søn Prinds Friderik, samt Sviger-Søn Augustus Churførste af Sachsen. (*)

Under Friderich 2.Hans Søn og Successor Fridericus II. confirmerede baade Academiets Fundation Aar 1556. da Faderen endnu regierede, saa og Aar 1560. strax efter Faderens Død den 30 Maji stadfæstede han ved et Konge-Brev tilligemed Fundationen Allernaadigst alle de Tillegg, som vare givne Aar 1555 og 1557. samt og Universitetets Pri-

(*)

Blant adskillige rare Ting, som Christ. III forærede Universitetet, var ogsaa et kunstigt Uhrverk, som viisede Himmelens Løb, og var forarbeydet af den berømmelige Konstner og Astronomo Johan Dyven. Det samme Uhrverk blev først skikket til Grosfyrsten af Moscowien 1550. men Moscowiterne, som holdte saadant for Hexerie, skikkede Uhrverket tilbage; Hvorudover det blev givet til Universitetet.

|169vilegia. Aar 1569. den 21 Februarii udgav han en Forordning, hvormed han strengeligen forbød Borgemestere og Raad her i Kiøbenhavn og alle andre, hvem det og være kunde, udi nogen Maade at fornærme Professorerne og de Geistlige udi deres Friheder og Privilegier.

Communitetets Stiftelse.Udi samme Aar den 25. Julii oprettede Han Communitetet af Bispetiender og andet Bønder-Gods til 100. fattige og skikkelige Personers Underholdning, som der kunde være Forhaabning om til Guds og Kongens Tieneste: Samme Tiid blev og hertil lagt 400. Rdlr. *in Specie af Soers, Antworskovs og Ringsteds Klosters Indkomster, til Reyse Stipendia paa fremmede Academier, for tre Studentere af Theologien og een *Medicinæ Studioso. Anno 1561. den 7 Julii byttede han med Academiet, og gav Clare-Kloster i Steden for Knardrup-Kloster.Knardrup-Kloster.]Knardrup-Kloster.] Knardrup-Kloster B Knardrup-Kloster.] Knardrup-Kloster B (*) Siden Aar 1571. den 11 Septembr forbedrede han meget Professorernes Stipendia af Roskild og Lunde-Capitlers Canonicater og Vicariater, hvilket dennem baade Skriftligen blev tilbragt og mundtligen notificeret af Mag. Nicolao Colding Hofprædikant, som fornemmelig havde udvirket dette Beneficium for Academiet. Anno 1573. confirmerede han den 22. Augusti de *Jura Patronatus til nogle Præstekald, som Academiet af hans Forfædre vare forundte. Og Anno 1587. den 12. Junii da nogle Commissarier af Raadet og Adelen udi en Trette om noget Gods udi Faxøe Herret havde dømt Universitetet Universitetet] Universitetet] Univcrsitetet B Universitetet] Univcrsitetet B imod, da giorde Kongen Dommen til intet, og ved en streng Befalning og Paabud tilkiendte UniversitetetUniversitetet]Universitetet] A1 A2, Universitetet, B Universitetet] A1 A2, Universitetet, B dette samme Gods igien. Anno 1574. den 27. Januarii befalede Kongen, at de Constitutioner og Anordninger, som Rector, Decanus og alle Professorerne samtligen (hvilke han havde satt til at have Indseende over deres Studeringer, som havde Kost paa Klosteret) havde agtet nyttige til deres Exercitier og des bedre Fremgang in Stu-

(*)

Claræ Kloster har sit Navn af St. Clara, som var St. Francisci Discipel og blev canonisered af Pave Alexandro 4. Bemeldte Claræ Kloster til Roskild var saa helligt, at ingen uden Pavens særdeeles Tilladelse maatte gaae derind, som kand sees af Cardinal Matthæi Brev af Ao. 1301 til den Danske Dronning Ingeborg, hvorudi tillades samme Dronning 3 gange om Aaret at besøge Claræ Klosters Nonner med 10 skikkelige Matroner.

|170diis, skulde efterleves og handthæves. (**) Aar 1581. den 1. Januarii om Natten bleve Skandskrifter paa adskillige Steder udkastede, som bragte Kongen i den Tanke, at de Personer, som vare bemidlede, finge Sted paa Klosteret, men de Fattige maatte miste, thi befalede han alvorligen Rigets-Raad og Rentemester Christoffer Walkendorf, samt Biskopen i Sielland, D. Paul Madsen, at de nøye derom skulde inqvirere, og hvis der befandtes rige Personer iblant *Eleemosynarios paa Klosteret, da skulde de derfra udelukkes, og sættes andre skikkelige Studentere, som havde ingen Midler i Steden igien, for at nyde det benaadede Beneficium.

Bibelen paa Islandsk.Aar 1584. lod han Bibelen paa Islandske Sprog med stor Bekostning udgaa, og Anno 1587. da der vare ingen *Exemplaria meer at bekomme af den Danske Bibel, som hans Sal. Fader Høylovlig Ihukommelse havde ladet trykke, beskikkede han nogle af Professorerne til at befordre den paa nye til Trykken igien, og Lutheri Fortaler at tillægge, saa og en kort Forklaring udi Bredden at hosføye tillige med *Viti Theodori Argumentis eller Anmerkninger.

Under Christian 4Hans Successor Christianus IV. saa snart han traade til Regieringen Aar 1596. confirmerede han alle Universitetets *Jura, Privilegia, Gods og Statuta for sin egen Person, og siden stadfæstede han det samme paa sin Søns Christians Vegne Aar 1608. da han ved samtlige Stændernes Stemme blev udvaldt til Cron Prinds og Successor efter sin Fader. Consistorii Fundatz. Aar 1600. lod han bygge et nyt og skiønt Huus for *Collegio Consistoriali, og strax derhos en Professor-Residentz, som han lagde til Universitetet tilligemed den Have derved. Aar 1601. værdigede hans Majestæt tilligemed hans Broder Hertug Ulrik at være overværende, da Niels Krag blev creeret til Rector Academiæ. Og udi samme Aar lod han ved bemeldte Niels Krag fornævnte Huus til et Collegium indstifte, og gav det konstige Astronomiske Verk, hvis Liige er rart at finde i Europa tillige med det Kongelige Bibliotheqve til Academiet.

|171Adskillige nyttige Forordninger.Disforuden udvisede han hans store Omsorg for Religionen og boglige Konsters Opkomst her i Riget ved mange høyvise og nyttige *Constitutiones og Anordninger, saasom Anno 1604 den 6 Octobr. at ingen, som af Jesuiterne vare oplærte, maatte til nogen Geistlig Bestilling befordres, og udi samme Aar den 22. Octobr. om Børnenes Information i Skoelerne at reformere. Og Anno 1618. om Taxten over Academiets Grundleye; At Bønder og Opsiddere paa Universitetets Gods, naar noget til Kongens Tieneste skulde forrettes, skulde derom tilsiges af Universitetets egne forordnede Betientere; At Skovene ikke maatte forhugges Academiet og Efterkommerne til Skade: At ingen som applicerede sig paa det Medicinske Studium, maatte tillades at practicere og antage Patienter, uden de som havde promoveret og befandtes dygtige: At de, som til Kirketienester bleve viede, skulde betale de Penge, som tilforne efter Betienternes Afgang af Arvingerne pleyede at erlægges: Om Gymnasiis at indrette ved de Cathedrale Skoeler: Og Aar 1619. den 1. Julii iligemaade Aar 1641. den 18. Octobr. Om Academiets Kirke Regnskaber og Kirkeværgere: Aar 1621. den 18. Maji om Fundatzernes Constitutioner at handthæve og efterleve: At ingen Rude og Ulærde paa Academiet maatte antages: Om dem, som maatte nyde Theologiske Stipendia: Om dem, som til Professorer vare skikkede; Om *Professorum Læsning og deres Professioner: Aar 1625. den 23. Februarii om Moderation og Lindring udi de Bekostninger, som giordes ved Promotionerne ved Academiet: (*) Om den Kirke, som paa Academiets Kirkes Bekost-|172ning var bygt uden for Nørre-Port, og det Jus Patronatus, som Academiet til samme Kirke var forundt; og i samme Aar den 8. Decembr. Om Academiets Boglade: Aar 1629. den 7. Januarii om Bibelen paa ny igien at oplegge, og den 7. Novembr. udi samme Aar, at de som studerede Theologien skulde have deres Attestatz førend dem maatte tillades at prædike: Aar 1630. den 6. Decembr., at de som komme fra Skolerne til Academiet og befandtes u-dygtige, skulle rejiceres. Aar 1632. den 21. Novemb. og 1646. den 27. Novembr. om om] om] Om B A1 A2 om] Om B A1 A2 en, som skulde nyde Stipendium for at excolere Mathematiqven. Aar 1635. den 9. Januarii at Studentere, endskiønt de havde erholdet deres Attestatz, saa skulde de dog ikke til Kirketieneste befordres, førend de havde ladet deres Gaver høre af Prædikestolen: Aar 1636. den 18. Octobr. at *Magistri skulde og have deres Attestatz. Aar 1638. den 15. Maji om Studentere, som søgte, at emploieres til Geistlige Embeder; Aar 1642. den 17. Maji, at ingen Student maatte crediteres og laanes meere end en viss determineret Summa. Professorernes Tal forøges.Tilmed beskikkede han, at der skulde være 4. Professores meere end tilforn, og tillagde enhver af dem deres Løn, nemlig en Metaphysices Professor blev indsatt Aar 1619. den 3. April; Aar 1630. den 10. Sept. blev en Theologus og en Professor Lingvæ Latinæ anordnede. Aar 1636. den 23. Decembr. blev beskikket en Professor Pöeseos. Aar 1619. formerede han Communitetet endnu til 20. Personers Underholdning foruden de forrige, og Aar 1630. den 6. Decembr. lod han endnu indrette 2de Borde til de andre. Regentzentz Stiftelse.Herforuden lod han for *Alumnis bygge baade en skiøn Spiise-Stue, saa og skiønne kostbare Logementer og Værelser, som man kalder Regentzen. Aar 1635. den 21 Aug. beskikkede han en Præst for Regentz Kirken alleene, og den 25. Octobr. udi samme Aar, da samme Kirke med stor Solennitet blev indviet, var han der selv tilstede, og da Tienesten var forrettet, lod han alle Professorerne spiise med sig paa Rosenborg Slott. Runde Kirke og Astronomiske Taarn.Og efterdi Kirken paa Regentzen var baade for liden for Meenigheden, og ikkun af ringe Anseelse, da lod han af ny bygge en anden Kirke med det runde Astronomiske Taarn, og lod tillige over Kirken bygge den store Sall for Academiets Bibliotheqve. Og i Høyeste Ret Anno 1623. den 3. Junii bifaldt han Academiet udi en Sag angaaende Naadsens Aarene: Og ligeledes Anno 1630. den 20 Julii udi den Process og Trette om Academiets Privilegier tilkiendte han Academiet Retten.

|173Under Kong Friderik den 3.Hans Successor Fridericus III. confirmerede og stadfæstede Academiets Fundatz og Privilegia ved Allernaadigste udgivne Forordninger, baade da han nyligen var kommen til Regieringen Anno 1648. og siden Ao. 1658 den 14 Julii, og tredie gang Aar 1663 den 18 Februarii. Han lod fuldkomme den kostelige Bygning, nemlig Trinitatis Kirke, (som hans Fader tilforn havde ladet begynde og beskikket for Studentere, til at exercere sig der udi Prædikestolen,) Academiets Kirkes Indvielseog Ao. 1656 paa Hellig Trefoldigheds Søndag lod han samme Kirke med stor Pomp og Solennitet indvie, og var der selv tilstede tillige med hans Søn Prinds Christian og Fyrsten af Sønderborg Ernestus Gunter og Rigets Raad, og efterat Tienesten var ude, lod han Professorerne spiise ved hans Bord paa Slottet, hvortil de vare Dagen tilforn inviterede. Anno 1658 den 6 Julii gav han Professorerne *Jus Patronatus til samme Kirke, og lagde Indkomster til Kirken Anno 1661 den 18 Novembr. Academiets Bibliothec.Den store Sahl oven over Trinitatis Kirke lod han solenniter til Bibliotheket indvie Ao. 1657 d. 7 Julii, hvor Kron-Prindsen Christian var overværende. Og Ao. 1659 den 24 Martii ordinerede han et Stipendium paa 120 Rdlr. for Bibliothecario, og fordi Academiet ved de vanskelige Krigs-Tider, som vare indfaldne, havde mistet endeel af sine Indkomster, behagede det Hans Majest. Allernaadigst igien at erstatte Academiet samme Forliis; Tillæg til Professorernes Løn.Thi han lagde til Professorernes Løn Ao. 1651 den 3 Julii trende Vicariater udi Roskilds Capitul, og derforuden tillagde han dem Aarlige Pensioner af Kirkerne i Jylland, befalende Stift-Skriverne Ao. 1663 d. 27 April denne Hans Kongel. Villie at efterkomme: Den 14 Julii Anno 1658 ordinerede han Academiet at tillægges tvende Præbender, som først bleve vacante i Jyllands Dom-Capitler. Og da et Canonicat ved D. Jacob Madsens Død blev vacant Ao. 1660, da fik Academiet det samme efter Hans Majests. Allernaadigste Anordning. Foruden disse Hans Majests. Allernaadigste Velgierninger og andre høyviise Constitutiones, som han til Academiets Flor og Velstand beskikkede, udviiste han stor Yndest imod lærde Folk, i det han Aar 1653 d. 20 Decembr. da der bleve 6 Theologiæ Doctores creerede, var Personlig tilstede, og ellers indfandt sig tidt og ofte paa Auditorio, naar Professorerne disputerede, declamerede, eller og naar der paa *Theatro Anatomico skeede nogen Insection.

|174Den samme Iver, som Høystbemeldte tree Konger have ladet see ved Academiets Opkomst, den samme have de efterfølgende trende Høylovlige Successores ladet see ved dets Conservation Conservation ] Conservation ] Confervation B Conservation ] Confervation B og Vedligeholdelse, saa man veed ikke enten man i den Henseende meere skal priise de Førstes Gaver, end de sidstes Nidkierhed i at conservere de samme.

Berømmelige lærde Mænd i dette Rige.Dette Academie haver givet mange berømmelige Mænd udi alle Videnskaber. Udi Theologien vare i Reformationens Seculo anseelige af Papister Christianus Petræus Udi Theologie.og Paulus Eliæ, af Lutherske Johannes Thausen, Petrus og Nicolaus Palladii og Johannes Maccabæus, som befordrede Reformationen, Nicolaus Hemmingius, som var kaldet den almindelige Lærer og Nordens Melanchthon. Udi forrige Seculo vare meest berømmelige Holger Rosenkrantz, om hvis Lærdom og Levnet er talt paa et andet Sted, Johan Paul Resenius og Joh. Svaningius, Caspar Brochmannus, som skrev det første Evangeliske Systema paa Latin, og kaldes sit Fædernelands Augustinus, Conrad. Aslacus, Johannes Cluverus, een stor saavel Historicus som Theologus, Christ. Matthiæ, Thomas Bangius, Petræi, Wandalini, Bircherodii, Noldii og andre, hvilke store Mænd have giort Kirken anseelig Tieneste ved at oversætte den Hellige Bibel paa Dansk, giøre herlige Forklaringer derover, skrive theologiske Systemata, og forfægte Religionen imod Fremmede, hvilkehvilke]hvilke] A1 A2, hvilket B hvilke] A1 A2, hvilket B de lidet have eftergivet enten udi Lærdom, Arbeydsomhed og Veltalenhed. Udi Iisland have siden Reformationen været adskillige lærde Mænd, besynderlig Gudbrand Thorlaksøn, som oversatte Bibelen paa Iislandsk.

Hvad *Jurisprudentia er angaaende, da er vist, at der her udi Landet har ey været saa stor Mængde Jurister, som paa de fleeste andre Steder: Aarsagen dertil er den Danske Rets saa vel Korthed som Klarhed, og at den vidtløftige Romerske Ret, hvormed fast alle andre Nationer ere plagede, intet Sted haver udi Dannemark. Hvad de brave Mænd ellers er angaaende, som have tient Fædernelandet med deres Fliid og Arbeyde udi Lands Lov og Rett, om dennem er talet vidtløftigen udi det Capitel om den Danske Rets Oprindelse og Fremvext.

|175Udi Medicinen.Medicinen begyndte noget silde at florere udi Dannemark, nemlig udi det 16de Seculo; thi tilforn er ingen bleven funden, som har skrevet noget derudi, førend Biskop Knud til Aarhuus, som er Autor til det Latinske Vers om Pesten; Men siden er samme Videnskab bleven dyrket med saadan Fremgang, at de Danske have der udi ikke alleeneste ligned, men fast overgaaet alle andre Europæiske Nationer. Udi det 16de Seculo fandtes der adskillige Professores til Kiøbenhavn, som ved deres Skrifter have ladet see stor Erfarenhed udi Medicinen. Det 17de Seculum haver været endnu meere frugtbart, og givet mange store og ypperlige Mænd, iblandt hvilke de Fornemste have været Henricus Arnisæus, Jac. Fabricius, Simon Pauli og Georg Francus de Frankenou Kongelig Liv-Medici, Thomas Finche, Casp. Bartholin den Ældre, Olaus Worm og Georg. Fuiren, Erasm. Bartholin, Wilhelm Worm, Holger Jacobæus, item de tvende store Mænd *Nic. Stenonius og Olaus Borrichius, og endelig den over heele Europa bekiendte Thomas Bartholin.

Udi Anatomien. Anatomien.] Anatomien.] Anatomien- B Anatomien.] Anatomien- B Udi Anatomien have foruden Olaus Wormius og Simon Pauli, den første, som ret tracterede Anatomien paa Academiet udi Kiøbenhavn, været i stor Anseelse de tree Bartholiner, Caspar Senior, Thomas, hvilken udi sin Tiid efter Fremmedes Tilstaaelse ingen havde sin Lige, item Casper den Yngere, der allerede udi sin Ungdom derudi havde ladet see store Prøver, saa at der er ingen Tvivl, at han havde jo opnaaet den store Thomæ Fuldkommenhed, hvis han ikke havde havt saa mange andre vigtige Kongelige Forretninger, hvilke have foraarsaget, at han har maatt sætte sine Fædrene Studia noget til Side. Til Slutning maa ikke forglemmes Nic. Stenonius, Thomæ Bartholini Discipel, som i sin Tiid var en Forundring for den heele lærde Verden, og den eeneste, som kunde lignes med den store Thomas Bartholin.

Udi Botanicis og Chymicis.Udi Botanicis have her udi Landet været anseelige Georg Fuiren, Ole Worm og Otto Sperling den Ældre, Simon Pauli, hvis Flora Danica er udi alles Hænder, item Peder Kylling, hvilke ypperlige Mænd have forbedret samme Videnskab med adskillige nye Planter, besynderlig Danske. Udi Chymien have, saasom Fremmede tilstaae, excelleret de tvende ypperlige Mænd *Petrus Severinus |176og Olaus Borrichius;Borrichius;]Borrichius;] Borrichius, B A1 A2 Borrichius;] Borrichius, B A1 A2 hvad som er inventeret og opfundet her udi Landet saavel in Anatomicis, som in Chymicis, Botanicis, Pharmaceuticis og Chirurgicis, og andet deslige, ja og Physicis og Mathematicis, haver oftbemeldte Thomas Bartholin antegnet udi hans *Medicina Danorum Domestica, item i hans fem Bøger *de Actis Medicis ac Philosophicis Hafniensibus, hvoraf kand sees den bekiendte Engelske Skribents enten store Ondskab eller Ukyndighed udi Danske Sager, naar han siger: De Danske ere ikke alleeneste ubeqvemme til at opfinde noget, men endogsaa til at imitere fremmede Inventioner, eller at føre sig dem til Nytte, saa der haver ingen været siden Tycho Brahe, der noget haver opfundet.

Udi Mathesi.Hvad *Mathesis er angaaende, da vidner den bekiendte berømmelige *Bartholin Dissert. 2. de Medicina Danorum Domestica saaledes om de Danske: * Danorum ingenia, qvocunqve se conferunt, plerumqve ad Mathesin & Poësin naturali qvadam propensione ferri & in iis ita eminere, ut nulli cedant. Hvorudi denne store Mand ikke haver faret vild, thi det er heele Verden bekiendt, hvad udi Astronomien haver forrettet Tycho Brahe, hvis Navn er bekiendt baade af læge og lærde Folk over heele Europa; item hans Discipel Christ. Longomontanus, det er ogsaa vitterligt, hvad bemeldte Longomontanus, Thomas Finche, Christophorus Dibvadius, Marcus Meibomius, Wilhelm. Langius, Eras. Bartholinus have præsteret udi Geometrien, den samme Bartholin udi Algebra, Longomontanus, Frommius og Laurenbergius udi Arithmetica, Dibvadius udi Statica, og Marcus Meibomius udi *Musica Antiqva. Til de Mathematiske Inventioner, som Thomas Bartholin opregner, maa billigen legges Sal. Etats-Raad Rømers tvende Machiner, hvorved han forestiller Planeternes Løb, item Solens og Maanens Formørkelse, bemeldte Machiner ere saa kunstige indrettede, at de ikke alleeneste have været anseet med Forundring udi Frankrige, hvor de bleve forarbeydede af samme berømmelige Mand, da han var et Lem af Academiet sammesteds, men bleve ogsaa af Jesuiterne førdte til Indien, som en Prøve paa Europæiske Folkes Dygtighed.

|177Udi Philologie.Hvad sig anbelanger de saa kaldte *Elegantiora eller ziirlige Studia, da haver Dannemark ogsaa derpaa været temmelig frugtbar, og givet adskillige brave Mænd derudi, saasom Niels Krag, Johannes Pontanus, Meursius, Langius, Stephanius, Laurenberg, Ostenfeld, MarcusMarcus]Marcus] Marcus, B Marcus] Marcus, B Meibomius, Wittus Bering, Ole Bork, Otto Sperling, samt de fleeste af de lærde og berømmelige Bartholiners, Wormers og Windingers Familier. Hvad det Latinske Sprog *in Specie angaaer, da haver det her i Landet været synderligen excoleret. Det er bekiendt med hvilken Ziirlighed Saxo Grammaticus skrev den Danske Historie paa Latin, og det paa en Tiid, som Barbarie regierede udi alle andre Lande. Efter at boglige Konster begyndte igien at florere, og det Latinske Sprog at nyde sin rette gamle og reene Skikkelse, have adskillige her i Landet efterfuldt Erasmi og andres Exempel, som brøde Iisen derudi, og med saadan Fliid excoleret samme Sprog, at den lærde Verden er udi den Henseende disse Riger ligesaa meget pligtige som andre. Hvad Pöesien er angaaende, da have de Nordiske Nationer besynderligen været beqvemme dertil og givet Prøver først paa deres Moders Sprog, siden paa Latin, og maa alle forundre sig over de mange ziirlige Vers, som ere indførde udi Saxonis Danske Historie. Udi de sidste Tider haver Dannemark været saa frugtbar paa gode Poeter, som noget andet Land; Paa dennem haver den berømmelige Ole Borch, som selv var en af de største Latinske Poeter, givet en Catalogum, hvoraf kand sees, hvor liden Føye den oftbemeldte Engelske Skribent haver havt at sige, at der blev neppe en Viise giordt udi de tre Aar, han var udi Kiøbenhavn. Hvad andre lærde Sprog er angaaende, da ere de ikke heller udi disse Riger bleven forsømte. Udi det Græske have excelleret Meursius, Laurembergius, Meibomius, R. Vinding P. Vinding &c. Udi det Hebraiske samt Chaldæiske og Rabbinske Joh. Sascerides, Conr. Aslacus, Witzlebius, Noldius og andre. Theodorus Petræus, en Flensborger var den første, som bragte fra Orienten til Europa en fuldkommen og accurat Kundskab om det Æthiopiske, Armeniske og Ægyptiske Sprog.

Besynderlig kand man berømme lærde Folk udi disse Riger for deres store Fliid og Arbeyde, de have anvendt paa det gamle Nordiske Sprog, som endnu mestendeels er conserveret udi Iisland; item at bringe for Lyset det gamle Runiske Sprog. Derudi fortiene at berøm|178mes af Danske Folk den store Ole Worm, Holger Rosenkrantz, Steph. Joh. Stephanius, Pet. Resenius og Otto Sperling den Yngre. Af Iislændere Arngrim,Arngrim,]Arngrim,] A1 A2, Arngrim: B Arngrim,] A1 A2, Arngrim: B Biorno og Runolphus Jonæ,Jonæ,]Jonæ,] Jonæ B A1 A2 Jonæ,] Jonæ B A1 A2 Magnus og Stephanius Olavii, Gudmundus Andreæ, Jonas Rugmannus, Gudm. Olai, ikke at tale om den berømmelige Iislænder Tormodus Torfæus, som nyelig er død.

Hvad Fæderne Poesie er angaaende, da er tilforn omtalt, med hvilken Fliid den er bleven excoleret af de gamle Skialdrer. Disse sidste Tider have ey været mindre frugtbare paa Poeter, som have skrevet Danske Vers med saadan Ziirlighed, at den berømmelige Ole Borch *Dissert. de PoëtisPoëtis]Poëtis] Pŏetis B Poëtis] Pŏetis B haver dømt, at det Danske Sprog udi Sødhed og Angenemhed intet andet Europæisk Sprog noget eftergav. For den Danske Poesie fortiene at berømmes Andreas Christiani Arraboensis, som først banede Veyen for de andre, Sev. Torchillius, Andr. Bording, Thomas Kingo, Joh. Sestæd, Matth. Worm, Pet. Syv,Syv,]Syv,] Syv. B A1 A2 Syv,] Syv. B A1 A2 Henr. Gerner foruden adskillige af Fruentimmeret, som Sophia Brahe den store Tychonis Søster og Dorothea Mag. Ambrosii, som høyligen berømmes af oftbemeldte Olao Borrichio.

Udi den Danske Historie ere trende Hypotheses.Hvad sig anbelanger de Danske Historici, da ere de samme deelte udi trende Classer, saasom der er trende Hypotheses udi den Danske Historie. Hypothesis Vulgaris. Udi den første Classe regnes alle de, som holde Dan for den første Konge udi Dannemark, og ikke stiige høyere op udi Tiden; De fornemste Skribentere, som henhøre dertil.Skribentere, som hidhøre til denne Hypothesin, som man ellers kand kalde *Hypothesin Vulgarem, ere først Saxo Grammaticus, der haver beskrevet den Danske Historie fra Dan, som han regner for den første Konge, indtil Kong Knud den 6te; Med hvad Ziirlighed samme Historie er skreven, vidne saa vel fremmede som indenlændske Skribentere. Den store Erasmus Roterodamus gav udi sin Tiid saadant Vidnesbyrd derom: * Saxo tanta elegantia historiam gentis suæ conscripsit, ut mirum, unde Dano ea tempestate tanta vis eloqvendi. Besynderlig ere at berømme de sidste Bøger af Saxone, som indeholde de Tiders Historie, paa hvilke han selv haver levet, og kand ansees som Dictata af den store Danske Erkebisp, Absalon, igiennem hvis Hoved alle Rigets Sager ginge paa de Tider, men hvad de andre første Bøger er angaaende, blive de |179ikke saa høyt recommenderede formedelst de mange Fabler, hvoraf de samme ere fulde, hvilke dog uden Tvivl Saxo ikke haver selv troet; Men dog ikke vilde lade forkomme endeel, saasom der kunde findes noget got udi dem, endeel ogsaa for at give tilkiende Nationens Egenskab og Skrive-Maade paa de Tider, og er derfore denne berømmelige Autor derudi ikke meere lastværdig end de gamle Romerske og Græske Skribentere, hvis Historier ere udi Begyndelsen fast ligesaa fabelagtige, som den gamle Danske Historie.

2. Albertus Krantzius, som foruden sin *Metropolin eller 12 Bøger de Historia Ecclesiastica Saxoniæ item hans Saxoniam og Wandaliam, haver med stor Berømmelse skrevet Dannemarks, Norges og Sverrigs Krøniker, den Danske Krønike udi 9. Bøger, den Svenske udi 6. og den Norske udi lige saa mange, og ere de oversatte paa adskillige Sprog.

3. Arild Hvitfeld, Dannemarkes Riges Cantzler, som har skrevet den store bekiendte Danske Krønike fra Rigets Begyndelse efter Hypothesin Vulgarem indtil Kong Friderik den Anden, om hvilken sidste Konge han ogsaa efterlod et Manuscript, som siden blev formeeret og publiceret af Præsident Resen. Dette Verk kand holdes for et af de største og ypperligste, der er skrevet udi Historierne, saasom derudi allevegne ere indførdte authentiqve Archiv-Documenter, og Historien udi sig selv er skreven med stor Oprigtighed og Upartiskhed. Alt hvad lærde Folk have at sige mod det samme er, at Stiilen og Ordenen kunde have været bedre, og at ved Copiisternes Efterladenhed adskillige Vildelser sig have indsneget.

4. Pontanus, som haver skrevet den Danske Historie udi 10. Bøger til den Oldenborgske Stamme, hvilken Historie han haver samlet sammen saavel af indenlandske som udenlandske Skribentere, men besynderlig af Arild Hvitfeld, hvorfore han af Svaningio bliver kalden den latinske Hvitfeld. Hvormeget ellers bemeldte Svaningius skattede Pontani Historie, kand sees af efterfølgende Vers udi hans Fortale til den Danske Chronologie.

|1805. Johannes Meursius, som haver skrevet om de Danske Konger først fem Bøger fra Kong Dan indtil Kong Knud den 6te. hvor Saxo ender, siden en Continuation derpaa eller fem andre Bøger fra Kong Knud den 6te til Kong Christian den første, og endelig tre andre Bøger om de trende første Konger af den Oldenborgske Stamme.

6. Witus Bering, som har skrevet den saa kaldte *Florum Danicum fra Dan, indtil Kong Christian I.

Disse ere de fornemste Skribentere, som have fuldt Hypothesin Vulgarem, og tilligemed Saxone Grammatico holdet Dan for den første Regent udi Dannemark, og nøye have observeret samme Orden udi Kongernes Tal, som denne gamle berømmelige Historicus. Foruden ovenbemeldte Historie-Skrivere findes en stor Mængde andre af mindre Vigtighed, der træde udi samme Saxonis Fodspor; det vilde blive for vidtløftigt dem alle at opregne, hvo som haver Lyst at erkyndiges derom, kand finde en Liste derpaa udi oftomtalte Mollers Skrifter, samt udi Sibberns *Bibliotheca Septentrionali.

Hypothesis Gothlandica. Den anden Hypothesis udi den Danske Historie kand kaldes *Hypothesis Gothlandica eller den Gudlandske Hypothesis. De som efterfølge den samme, vige aldeeles ikke fra Saxonis Orden efter Kong Dan, men de stiige langt høyere op udi Tiden, og efter de Svenske Skribenteres Exempel udregne de første Danske Regentere hart ad fra Noæ Ark, nemlig fra Gomero, hvilken de holde for, kort efter Nimrods Tider kom hid til Norden, og stiftede der de trende store Riger, det Danske, det Gothiske og det Cimbriske.

Skribentere, som henhøre dertil.Den første Autor til bemeldte Meening er Nic. Petræus, som udi tvende Bøger haver opregnet de Cimbrers og Gothers Herkomst, Udtog, Krige og Colonier, hvilket Skrift blev fuldfærdiget omtrent udi udi] udi] ndi B udi] ndi B det Aar 1570. men kom allerførst for Lyset ved offentlig Tryk 1695. Udi Dedicationen roser samme Skribent Saxonem, fordi han saavel og ziirligen har skrevet den Danske Historie, og undskylder ham, at han ikke haver havt Leylighed at efterforske de Ting, som ere skeede for Kong Dan, eftersom den Øe Gudland da var ingens Herredom undergiven, og Indbyggerne paa samme Øe forvarede deres Antiqviteter om de Cimbrer, Longobarder og Normanner med saadan Fliid, at Saxo ikke haver kunnet bekomme dem at see. Han selv nemlig Petræus haver neppe efter 9. Aars Bøn og Møye kunnet erholde af Ind|181byggerne paa samme Øe, at see de Gothiske Monumenter, som endnu vare til overs. Endelig siger han sig ved en Skrivers Hielp, at have fundet en Hob gamle Bøger gandske bedekte af Støv og Skarn paa det Slot Visborg, paa hvilke Bøger tillige med andre Documenter, han haver grundet sine Relationer om de Gother og Cimbrer. Dette Petræi Skrift er bleven først oversat paa Dansk af Niels Mikkelsen, Pastor til Holmens Kirke, med denne Titul: Dannemarks første Begyndelse og Herkomst, men den Version er endnu ikke kommen til Trykken. Ao. 1706 udgav dog en bekiendt Autor bemeldte Skrift paa Dansk, under saadan Titul: De Gothers ældgamle Herkomst og Handel. Paa Tydsk kom samme Skrift for Lyset, under saadan Titul: * Die von Japhet herstammende Cimbern, oder Gründlicher und vollkommener Bericht von den alten Cimbrischen und Gothischen Völckern ihrem Uhrsprunge, Herkommen, gethanen Zügen, geführten Kriegen, und gebräuchlichen Lebens-Arten, auch was sonsten merckwürdig vorgefallen, alles mit beglaubter Feder in 2 Büchern dargestellet von Mag. Nicolao Petrejo, vormahls in Lateinischer Sprache von dem Autore beschrieben, nunmehro aber auf vielfältiges Ansuchen ins Teutsche übersetzet.

Efter Petrejum fulgte Claudius Lyschander Kongel. Historiographus, som udi det Aar 1622 lod komme for Lyset et Skrift kaldet: En kort Summa over den Danske Historie, fra Nordens Begyndelse til varendes og nu regierendes Stormægtigste Fyrstes Christian den Fierdes Tiid og Regimente, forfattet udi de Danske Kongers Slægte-Bog, saa meget man af gamle og sandfærdige Danske, Cimberske, Gothiske, Italiænske, Hispanske, Frantzøiske &c. Historier, Antiqviteter og Documenter, haver at forfare af Claudio Christophoro Lyschandro. Udi dette Verk haver han efterfulgt Petreji Fodspor; Det er deelt udi tre Parter: Den første Part handler om Fæderne for Syndfloden, og Japhets Søn Gomer, og hans Sønne-Søn Ascane, som var de Cimbres Fader, og |182hans Efterkommere indtil dette Riges Begyndelse, om de gamle Gudlænders Udsprung, om de Gother og deres Bedrifter. Den anden Part indeholder en kort Krønike fra Kong Dan indtil Christoffer af Bajern item de Venders, Longobarders, Normanners Historier og Bedrifter. Den tredie Part handler om den Oldenborgske Stamme. Efter Lyschandrum haver en Præst ved Navn Niclas Strelov fuldt samme Hypothesin udi et Skrift publiceret 1633 til Kiøbenhavn, kaldet: Den Guthilanske Krønike, hvorudi beskrives, hvorledes Gudland er opsøgt og opfundet, med Indbyggerne besat, store og mægtige Forandringer har udstaaet, blevet af sine mægtige Helter og Indfødes Gierninger og Bedrifter over all Verden aabenbaret og navnkundig: et stridbart og frimodigt frimodigt] frimodigt] ftimodigt B frimodigt] ftimodigt B Folk, contracteret med Kongerne af Sverrig deres Naboe, omvendt til den Christelige Troe af St. Olao Konge i Norge, ligget til Lindkiøpings Stift, af Kong Waldemar den Fierde i Dannemark overvundet, deres Friheder frataget, Stabelen forstørret, med hvis meere sig haver tildraget, under hvis Tiid og Aarstall, saa meget som haver været at sanke og udsøge af Hans Nielsen Strelov, Guthilender, Sogne-Præst til Valde Hufgren Sogner paa Guthiland. Hafn. 1633. Udi hans Dedication til Kong Christian IV. vidner han sig for 18 Aar siden at have havt det Forsæt at skrive den Gudlandske Historie, han beklager høyligen at de Gudlandske Documenter, som af de gamle Gother findes skrevne paa Dæler, Bark og Steene med Runne-Bogstaver, ere Landet saa skammeligen berøvede; Thi, siger han, Magnus Sture, fordum Guverneur paa Øen, samlede sammen alle Documenter og Krøniker, som han kunde overkomme, og af Misundelse lod dem forbrænde. Det samme øvede ogsaa den Pavelige Legat Arcemboldus, da han med sine Aflads-Breve kom til Gulland. Siden berømmer han ovenbemeldte Petreji, saavelsom Nicolai Schabous Borgemesterens udi Wisby, samt David Bilefelds den Gudlandske Superintendents Fliid og Arbeyde udi at sammensamle saadanne Monumenta, som tiene til at oplyse Fædernelandets Historier. Den sidste af dennem vidner han at |183have tilskikket David Chytræus det, som han haver fundet, hvilket samme Autor haver indførdt udi sin Krønike.

Hvad andre Danske Historie-Skriveres Domme og Meeninger ere om ovenbemeldte Gudlandske Skribentere og deres Hypothesi, vil jeg her intet melde, saasom det henhører ikke til dette mit Forsæt;Forsæt;]Forsæt;] Forsæt, B, forsæt, A1 A2 Forsæt;] Forsæt, B, forsæt, A1 A2 hvad Tanker i Synderlighed Thormodus Torfæus haver derom, kand sees af hans *Serie Dynast.Dynast.]Dynast.] A1 A2, Dynast B Dynast.] A1 A2, Dynast B & Reg. Dan. hvor han examinerer nøye og igiendriver bemeldte Hypothesin. Fundamentet til denne Hypothesis er et Gudlandsk Monument, som findes hos Lyschandrum udi hans Slegte-Bog pag. 23. med Runne Bogstaver saaledes:

Japhet, Noæ tredie Søn fødde en Søn, som hed Gomer; Han gik ind i et Land i lille Asien, og kaldte det Folk, som efterfuldte ham, Tygranes, hvilket Land siden blev kaldet Phrygia. Dette skeede 1830 Aar fra Verdens Skabelse i Sarugs Tiid. Paa samme Tiid foer ogsaa Tygar Gomers Søn over Haved til Europa, og boede nogen Tiid i de Scythers Lande ved den store Søe Mæotis, som er Havets Moder. Aar 1850 fra Skabelsen, foer den yngre Gomer af de Scythers Land til Norden, og satt sig ned i det land kaldet Vittlandom eller Jutland mod Nordsøen.

Hypothesis Iislandica. Den sidste Hypothesis er den Iislandske, hvilken hverken holder Kong Dan for den første Konge, ey heller giør det Rige saa gammelt som Saxo, meget mindre extenderer Historien til Gomer, som levede kort Tiid efter Syndfloden, men begynder fra Odins Ankomst fra Asien igiennem Scythien til disse Lande, som skeede noget for Christi Fødsel, og giør Skiold til den første Konge udi Dannemark. Denne Meening er grundet paa gamle Islandske Skrifter og Monumenter, og er nu omstunder den Hypothesis holden for den riimeligste, saavel af egne Landsmænd, som af Fremmede, med hvis Skrifter den best kommer overeens. Hvorledes de Danske Kongers Orden efter den samme er indrettet, kand sees af Torfæi Serie Dynast. & Reg. Dan. Hvor omhyggelige ellers de gamle Iislændere have været at antegne Nordiske Kongers Bedrifter, item hvilke de fornem|184ste Skribentere blant dem have været, derom er kortelig talt andensteds. Det er ellers bekiendt, hvor mange herlige Skrifter den store Iislandske Antiqvarius udi vore Tider haver ladet komme for Lyset, blant andet den Nordiske Historie paa Latin udi 3 Folianter, som er et af de største Verk, der er kommet for Lyset udi dette Seculo.

Heraf kand sees, hvormeget de fare vilde, der have talt saa ilde om de Nordiske Nationer, og afmalet dem, som Folk, der alleene have været hengivne til Martialske Sager, og ellers intet agtet Studeringer. Defect udi Kirke-Historien.Det meeste, som man med Føye kand bebreyde disse Folk, er at de have været lidet omhyggelige for Kirke-Historien; Thi, naar vi undtage det som er indførdt udi Arild Hvitfelds Historie og samme Autoris Bispe-Krønike, da er for Resten fast intet tilstrækkeligt af Landets Indbyggere antegnet derom. Item de tree sidste Kongers Krønike.Iligemaade bebreydes os den Defect, som findes paa de sidste Høylovlige Kongers Historier; Thi, omendskiønt adskillige, som foregives, have samlet meget, som henhører til de Tiders Historie, saa er dog intet noget saadant kommet for Lyset, saa at disse faa Blader, som jeg udi dette Skrift derom haver indførdt, giøre det meeste og fast det eeneste som henhører til den sidste Danske Historie. (a)

Faa Bøger skrives paa Dansk.I det øvrige bliver os ogsaa med Billighed bebreydet at vi skrive saa lidet paa Dansk, men, naar man nøye examinerer Nationens Genie og Egenskab, kand man let see, at Skylden findes ikke hos lærde Folk; Thi det er at merke, besynderligen hos disse Nordiske Folk, at de have en overmaade stor Begierlighed efter at tale og forstaae fremmede Sprog, hvilket foraarsager, at de heller læse fremmede Bøger end Danske, for tilligemed Materien at forfremmes udi Sproget. Aarsagen dertil.Dette, som endeel kand kalde en Dyd, andre med større Føye en Svaghed hos disse Nationer, foraarsager, at de faa Danske Bøger, som blive skrevne, meget lidet debiteres, naar jeg undtager Romaner, hvilke tit blive oplagt og kiøbte af den gemeene Almue, der ikke forstaaer andet end deres Moders Sprog; Og er dette Aarsagen til, at vi have saa mange Editioner af Holger Danskes, Rolands og Doct. Fausti og Finke-Ridderens Historier, men ikkun faa |185af gode Bøger, udi hvilke den gemeene Almue finder ingen Smag, og andre Folk ikke skiøtte, efterdi de ere skrevne paa Dansk, og de kand læse det samme paa fremmede Sprog, og dermed slaae to Fluer med en Smekke, profitere baade udi Materien og Sproget, hvortil disse Nordiske Folk have saadan overmaade Begierlighed, at de fleeste unge Mennesker, saa vel af Borger-, som Adel-Stand, tilsættetilsætte]]tilsætte]] tidt sætte B, titsætte A1, tit sætte A2; jf. Holberg-Ordbog, artikkel sætte, 12.3.tilsætte] tidt sætte B, titsætte A1, tit sætte A2; jf. Holberg-Ordbog, artikkel sætte, 12.3. deres Midler paa Udenlands Reyser, alleene for at naae desstørre Fuldkommenhed udi fremmede Sprog, og for at glemme deres eget. Endeel kunde vel svare herpaa, at Aarsagen til saadan Foragt er at Sproget udi sig selv er fattigt og ufuldkommen, og ingen Angenemhed haver, men, hvor meget de derudi fare vilde, beviise adskillige herlige Poetiske Skrifter paa Dansk, af hvilke de fleeste endnu ere ikke komne for Lyset (*). Det meeste, som er at dadle paa det Danske Sprog, er den store Stridighed udi Orthographien, og at den eene skriver ikke som den anden, hvilken Stridighed vil vare indtil den ved gode og autoriserede Lexica og Grammaticas bliver ophæved; Jeg siger autoriserede; Thi, endskiønt particuliere Personer paatage sig saadant Arbeyd, saa blev derfor ikke desmindre enhver ved at orthographere efter sit eget Hoved; thi enhver holder sine Principia for de beste. Det var derfor nødigt, at en Grammaire blev giort af et heelt Societet, som skulde bestaae af de Lemmer, der vare meest kyndige udi Sproged. Thi at ingen retter sig efter de Regler, som een eller anden har ladet komme for Lyset, lærer os Erfarenhed. Peder Syv er een af dem, der meest har ladet sig saadant være angelegent, thi af ham have vi først Betænkninger over det Jydske Sprog, trykt 1663. in 8vo. og Danske Ords Etymologie eller Oprindelse 1682. og derforuden en Dansk Grammatica af 1668. indeholdende Orthographiske, Etymologiske og Syntactiske Anmerkninger. Biskop Gerner lod ogsaa en Dansk Orthographie komme for Lyset in 8vo. 1678. Og findes der ogsaa et Manuscript udi Resenii Bibliothec om Orthographie. Men alt dette er utilstrækkeligt, og skiønt det var tilstrækkeligt, saa blev derved Sygen ikke læget. Hvad Danske Lexica er angaaende, da have vi endnu aldeeles intet trykt, |186som kand føre Navn af Lexicon. Udi Resenii Bibliothec findes et Dansk Lexicon Etymologicum sammenskrevet af den berømmelige Siellandske Biskop Paul Resen, in Folio, nogle Aar for hans Død; item et Dansk Latinsk Lexicon in 4to. Ellers have udi disse sidste Tider tvende fornemme Herrer taget sig paa, at give os fuldstændige Danske Lexica. Den første var Sal. Geheime-Raad Moth, som derpaa har anvendt stor Fliid udi mange Aar. Den anden Herr Etatz-Raad Rostgaard, som til et deslige Arbeyde har opofret ikke mindre Tiid. Og saasom begges Accuratesse og Erfarenhed i det Danske Sprog af adskillige andre Prøver er saa meget bekiendt, saa er *Publici Længsel des større, at see dem snart komme for Lyset. Ellers skal derforuden Mag. Joh. Ol. Neapolitanus en Præst udi Jylland have havt et Dansk Lexicon under Hænder; hvorom Monsieur Albert Thura udi hans *Historia Literaria Danorum vidner at have faaet Kundskab og Skrivelse fra Autore selv.

Af dette altsammen kand sees, at denne Mangel paa Danske Lexica reyser sig ikke af Ørkesløshed hos Indbyggerne; Thi naar en har havt Umag ved at sammenskrive en Bog, og bragt den udi den Stand og Orden, hvorudi han ønsker, at see den trykt, saa er ingen Tvivl paa, at han jo med Fornøyelse søger at overvinde den lille og ringe Møye, som staaer tilbage, for at see Frugten af sit Arbeyde; thi det er ligesaa unaturligt, som om en tog sig selv Umage at hugge sit Brænde, men naar det var hugget, ikke gad bukke sig, for at lægge det i Kakkelovnen. Det maa derfor reyse sig af anden Hinder, enten ved Trykkeriets Bekostninger, eller mig ubekiendte andre Vanskeligheder.

Efter at jeg nu kortelig har rørdt noget om Academiet, samt Lærdommens første Oprindelse og Fremvext udi disse Riger, rester at tale noget om Academiets nærværende Tilstand. Det kand ikke nægtes, at jo visse Videnskaber udi disse Tider, besynderlig udi dette Seculo, have taget merkelig af hos os, og at læge Folk udi en vis Maade have Aarsag at raabe, hvor findes nu Tychones, Longomontani og Romeri udi Astronomien, Bartholini og Stenonii udi Medicinen, Brochmanni, Vandalini, Borrichii, Resenii, Wormii, Hemmingii &c. udi andre Videnskaber, Dem besvares, som spørge hvorfore studeringer ikke saa meget florere hos os, som tilforn.men man kand svare dertil, at omendskiønt de, der føre saadant Klagemaal, ikke aldeeles have U-|187rett der udi, saa vidt Lærdom angaaer in genere, saa dog ere deres Raisonemens ikke saa vel grundede, naar saadanne Klagemaal sigter alleene til dette Academie in specie. Lærdom haver tillige med andet ikke anderledes end en Febricitant sine gode og onde Dage, sine *Incrementa og Decrementa, og ligesom Havet sin Flod og Ebbe. Vi have tilforn for tusinde og fleere Aar siden seet Konster og Lærdom paa den høyeste Spidse, vi have seet den tykkeste Vankundighed og Mørkhed regiere over heele Verden; Vi have ogsaa seet Lærdom og Politesse skinne igien ligesom tilforn, ja endogsaa klarere; Vi see ogsaa dens Soel nu igien merkelig at formørkes. Udi gamle Tider var Aarsag til deres Decadance, Barbariske Folks Indfald udi de polerte Lande; item mange Christnes utidige Nidkierhed, hvilke ruinerede Bibliotheker og opbrændte Skrifter med saadan Iver, som de agtede at fortiene Himmerige dermed. Nu synes saadan Svaghed og Lærdoms Aftagelse at reyse sig af Lærdommen selv. Kort for Reformationen, da boglige Konster begyndte igien at florere, vare lærde Mænd udi saadan Anseelse, at de bleve hart ad dyrkede ligesom Guder, hvilket foraarsagede, at alle, endogsaa store og riige Folk, ja det som meere er, Førstelige Personer selv lagde stor Vind paa boglige Konster, og skreve Bøger udi alle slags Materier. De Studerendes Tal er derudover udi de tvende sidste Alder taget saa meget til, at, naar man undtager Bønder, saa er det vanskeligt at sige, om der have været fleere læge eller lærde Folk til udi Europa; Herudover kunde det ikke andet være, end at lærde Folk, som tilforn, saasom de vare faa, blev hart ad tilbedede, maatte siden tabe en stor Deel af deres forrige Priis, ligesom Guldet og Sølvet udi Europa, da der indkom saadan Mængde fra de Americanske Miiner. Og holde derfore først store og riige Folk det fast ikke Umagen værd, at studere sig blind, eller anvende deres Midler paa de Sager, som de ikke kunde giøre sig synderlig anseelige ved, hvis Exempler ringere Folk siden have efterfulgt, som Erfarenhed lærer; vilde nogen sige derimod, at disse mine Raisonnemens ere ilde grundede, og at der findes lærdere Mænd udi dette Seculo, end udi de forrige, og at ovenbemeldte Klagemaal strække sig alleene til dette Academie, da vil jeg bede dem henvende deres Øyne først til Italien og Spanien, hvor Lærdom tilforn var udi sin største Glantz, men nu faa, eller ingen Skrifter komme for Lyset. Hvad sig anbelanger Tydskland, |188da omendskiønt ikke kand nægtes, at der jo skrives lige saa mange, ja fleere Bøger end tilforn, saa maa man derimod tilstaae at de fleeste skrives *propter panem lucrandum. Udi Frankrig og Engelland synes vel Lærdom endnu at florere og de 9 Musæ ligesom at have sit Sæde, men om der findes saa grundlærde Folk, som udi de tvende forrige Seculis, derom tvivle mange; Saa at derfore, om man her med Billighed kand raabe: Hvor er eders Tychones, Bartholini, &c. kandkand]kand] Kand B A1 A2 kand] Kand B A1 A2 man med samme Føye sige paa andre Steder: Hvor er eders Erasmi, Scaligeri, Grotii &c.

Men det fornemste, hvorfore dette Academie maa høre ilde, ikke alleene hos fremmede studerende Personer, som opholde sig her, men endogsaa hos andre verdslige Folk blandt vore egne, er, at intet Studium, undtagen Theologie, bliver med synderlig Iver lærdt; Hvorfore andre Studia ikke læres med saadan Iver som Theologien.Om saadan Raisonnemens kand man ikke sige, at det er en Medisance, men alleene, at de der føre saadanne Klagemaal, ikke have en fuldkommen grundig Kundskab om Academiet. Paa alle andre Academier ere Studenterne deelte ad udi visse Classer. Nogle ere Theologi, andre Jurister, andre Medici, og andre Mathematici. Men paa dette Academie findes fast ingen uden Theologi, saa at de andres Tall strekker sig neppe til et douzaine, her af kommer det, at, naar en Professor Juris, Medicinæ, eller Philosophiæ vil læse publice, holder han det for en Lykke, at han kand have tre eller fire Tilhørere, da derimod Theologorum deres Lectier og Collegier vrimle af Studentere. Endeel skulde vel holde saadanne Raisonnemens mistænkte; Men, hvis jeg haver Urett derudi, da flyder deraf dette store Paradox, som neppe nogen Philosophus skal kunde finde Reede udi, nemlig, at saa snart en Professor her paa Academiet iføres udi en lang Kiole, det er ascenderer til *Facultatem Theologicam, faaer han strax større Iver at tiene Academiet, større Kierlighed for Studenterne, at underviise dem gratis, og større Begierlighed at fortiene Penge ved *Collegia privata. Dette er da en Knude, som ikke let kand løses, uden mine Argumenter blive anseet som gyldige. Hvoraf saadan Misorden hellers kand reyse sig, om det kommer af Studenternes Gudfrygtighed, at de have en naturlig Begierlighed til det Theologiske Studium, eller de finde deres Regning bedre derved, dette vil jeg lade andre efterforske; Jeg taler ikkun om Tingen saasom den er, nemlig at mod |189hundrede Theologi neppe findes een Medicus eller Jurist (*). Vel er det sandt, at Philosophien ogsaa med Frugt her bliver lærdt, men under det, som vore Studentere kalde Philosophie, befattes hverken Philosophia Moralis eller Naturalis, men alleene Logica og Metaphysica, som de kalde Introduction eller Veyviser til Theologien, for hvis Skyld mange legge stor Vind derpaa. Udi Theologien ere de derfore saa øvede, at de fleeste viide, at svare paa Latin, til de største Objectioner, som derudi forekomme, og derudi langt overgaae fremmede Studentere, af hvilke de derfore høyligen blive anseede, Studentere paa dette Academie øves besynderlig udi at tale Latin.i Besynderlighed formedelst den Færdighed de have, at exprimere sig paa Latin, hvilket ikke findes hos den studerende Ungdom paa andre Academier, hvor ikke mange saadanne daglige Exercitia holdes, som paa dette Kongelige *Convictorio, Exercitier paa det Kongelige Communitet.hvor Ungdommen øves udi at tale Latin, og at disputere udi adskillige Materier, saa det er høyligen fornødent, at samme Convictorium eller Kloster bliver holdet vel udi Hævd, hvorvel det ikke kand nægtes, det hænder sig jo ofte, at mange derover faae en Habitude til at tale lidet accurat, hvilken de siden neppe kand vænnes fra igien: * Nimia ista assiduitate facilitas magis qvam facultas, nec fiducia, sed temeritas paratur, som Plinius siger lib. 6. Epist. 29. *item Qvintilianus: Non asvescat sermoni Juvenis, qvi dediscendus est. Heraf kommer det, at mange af Studenterne selv giøre Forskiel paa god Latin og brugelig Kloster-Latin; Men ingen Ting er saa fuldkommen, den haver jo nogen onde Suiter. Hvor om allting er, saa er det den beste Skoele paa Academiet, og giøre de meget ilde, der udi deres første Aar de komme paa Academiet ikke flittigen freqventere det samme. Autoris Anmerkninger derover.Det meeste som mig synes, man kand have derpaa at sige, er at ingen Historiske eller Juridiske Theses der blive ventilerede, hvilket foraarsager, at om bemeldte Studiis vore unge Studentere dem selv til Skade have fast ingen Kundskab; Thi, dersom samme Videnskaber ogsaa tillige med de andre bleve øvede paa det Kongelige Convictorio, vilde de Tydske Studentere, som komme hid udi Hobetall, og ved deres hvorvel superficielle Videnskab udi Historicis og Juridicis insinuere sig udi Fornemme Folkes Huuse, og |190blive Hofmestere for Adelige Børn, snart af dem selv tage Afskeed her af Riget, og overlade saa mange skiønne Conditioner til vore egne indfødde Danske og Norske Studentere, som derved kunde faae Leylighed at reyse Udenlands, og giøre sig beqvemme til Kongens og Landets Tieneste. Det var ogsaa sikkere for fornemme Folk, at lade deres Børn reyse med Danske og Norske, som de kiende og kunde forlade sig paa, end med Fremmede. Men, saasom saadanne Folk skiøtte ikke meget om, at lade deres Børn lære Logica og Metaphysica samt endeel andre Academiske Præcepta, hvorudi vore Studentere fast alleene ere øvede, saa maa de mod deres Villie betroe deres Børn til Fremmede, som andre Adelige Studia profitere. Der er derforuden en anden besynderlig Aarsag, hvorfore jeg vilde, man skulde have Juridiske Theses at disputere om paa Klosteret, nemlig, saasom det Juridiske Studium er det fornemste og fast eeneste man ved idelig Disputation maa øve sig udi, og Studenterne derover udi sin Tiid kunde blive beqvemme Advocater.

Exercitier udi Collegierne.Foruden de daglige Exercitier paa Communitetet eller Klosteret, holdes andre udi Collegierne, hvor Alumni forbindes efter Fundatzerne at disputere engang om Aaret for at lade see Prøve paa deres Lærdom, hvilket er meget vel og viiseligt indrettet. Men derved er at merke løsligen tvende Ting, først, at, saasom saadanne Alumni ere gemeenligen unge Personer, der nyeligen ere komne til Academiet, og derudover ikke kunde være beqvemme til at giøre saadanne Specimina, som ved offentlig Tryk communiceres den lærde Verden, det da var bedre, at Disputatzerne alleene bleve skrevne, og visse Exemplarier deraf bleve uddeelte til vedkommende, hvorved erholdtes samme Scopus nemlig at Alumni finge noget at bestille, og derimod den Uleylighed blev forebygget, at saadanne Skrifter ikke komme udi Fremmedes Hænder; (a) Betænkning derover.Vel kand ikke nægtes, at mange saadanne Dissertationer ere meget gode og blive med Fornøyelse læste af lærde Folk; Men derimod kand det ikke andet være end en stor Deel af Fornødenhed enten maa være ilde skrevne eller ud-copierede af andre Mænds Skrifter formedelst ovenbemeldte Aarsag. Det andet, som herved er at merke, er at fast alle Materier, som di-

(a)	Saadant er dog nu bleven anordnet ved et Rescript fra Universitetes Patrono.

|191sputeres om, ere for meget speciale, saa man deraf aldeeles ikke kand lære hvad Fremgang en haver giordt udi sit Studio, for Exempel en disputerer *de Colosso Rhodio, en anden *de Curribus falcatis Darii, den tredie *de Crepidis Veterum &c. Hvoraf man ikke kand see at de viide af Antiqviteter uden det samme, men alleene, at de have Naturalier og Færdighed at tale om en vis særdeles Ting, som de have bereed sig paa. Var derfor at ønske, at alle de som ved Disputatzer ville give Prøve paa deres Lærdom, heller sammenskreve mange vidtløftige Theses, som kunde give Opponentibus Anledning til at sondere dem, hvorvidt deres Studia kunde strække sig. I Synderlighed var saadant fornødent at i agttages med dem, der nyde enten Academiske Honores eller Bestillinger med de Vilkaar, at de ved offentlig Disputatz skal viise at de ere beqvemme dertil. Hvorvel man udi Almindelighed kand sige om alleslags Disputatzer, at de meere tiene til Ornament og Ziirat, end til Beviis paa eens Lærdom; Thi man seer ofte, at de allerulærdeste Mænd, som fast ikke viide andet end *Methodum Disputandi og kand tale nogenledes Latin, acqvitere sig allerbest, og derimod de lærdeste og dygtigste Mænd, som ikke have enten Færdighed udi at snakke eller Dristighed udi at tale publice, at være blevne beskiemmede udi Cathedra, af dem der intet viide uden Figtkonsten og have Magaziner af subtile Distinctioner. Det er bekiendt, hvad som hendte paa dette Academie eengang udi Friderici III. Tiid.Tiid.]Tiid.] Tiid B Tiid.] Tiid B Joh. Sœga holdt 1653 en Disputatz, hvor udi han blant andre Theses ogsaa satte denne: At Skiærsild var opspunded Digt. Den Spanske Ambassadeur, som paa samme Tiid var udi Kiøbenhavn, havde med sig en Præst ved Navn Pater Gothofredus, hvilken, saasom han var en stor Sophist, kom paa Auditorium for at kuldkaste Johan Sœgas Thesin. Han bragte da udi Felten alt hvad Logica og Metaphysica kand formaae, og bombarderede Præsidem saaledes med Distinctioner, at hvor vanskeligt det end er at forsvare Skiærsild, saa syntes dog Spaniern allerede at have Seyer. Johan Sœga derfor, saasom han var i Knibe, saae intet Middel, til at rede sig deraf uden at skyde med samme Piile, som hans Modstander, og derfore resolverede et Argument, ved den bekiendte opdigtede Distinction, *inter archipodialiter og reflexive. Hvorover Pater Gothofredus stønnede, ey vidende hvad |192han dertil skulde svare, og reysede sig derpaa Rector Universitatis, og giorde Ende paa Disputatzen. Saadant og andet er Aarsag til at Disputatzer paa Disputatzer paa] Disputatzer paa] Disputatzerpaa B Disputatzer paa] Disputatzerpaa B de meest polerte Academier begynde temmeligen at komme af Moden, og at ingen ansees saa høyt derfor, som udi gamle Dage, da man ziirede lærde Folkes Grav-Steene med saadanne Epitaphiis:

Ja da Academici brystede sig ikke mindre af de Seyervindinger, de havde erholdet udi en og anden Ord-Kriig, end store Generaler af deres Victorier mod Fædernelandets Fiender.

Academiets Huuse og Bygninger.Det saa kaldte Academie er paa den Plads kaldet Studigaarden, hvor Biskopen af Roskild fordum havde sin Residentz, naar han kom til Kiøbenhavn. Det bestaaer først af det ny Collegii Huus, som Christianus IV. lod fundere 1600, Auditoria. og haver *tvende store Auditoria Inferius og Superius, af hvilke detdet]det] A1 A2, de B det] A1 A2, de B sidste er det fornemste; Thi ingen uden Professorerne haver *Jus superioris Cathedræ, det er maa disputere paa det Cathedra som er paa det øverste Auditorio. (*)

Anatomie-Kammer.2. Anatomie-Kammeret, som blev anlagt 1644. paa de Siellandske Kirkers Bekostning, hvortil og Thomas Finche Communitetets Oeconomus contribuerede 1000 Rigsdlr. Doctor Simon Pauli var den første, som anatomerede udi samme Huus; siden de 3de store Mænd Thomas Bartholin, Nic. Stenonius, og Caspar Bartholin, og andre; paa den Sahl, som er over Anatomie Huuset er Academiets Konstkammer, hvor i findes mange rare naturlige Sager, hvoraf det beste er givet af Henrik Fyren.

Communitetet. Hvad Communitetet er angaaende, da haver jeg tilforn løsligen udi Academiets Historie fortaalt, at det blev stiftet af Høylovlig Ihukommelse Kong Friderik 2. Ao. 1569 for 100 Studenter, som kand sees af de saa kaldte *Literis Regiis de Regia Eleemosyna pro centum pauperibus studiosis datis Ao. 1569. Til disse Fattige |193Hundrede Studenters Føde gav Høystbemeldte Konge et anseeligt Gods kaldet Communitets Gods med Tiender:

I Førstningen bleve de spiisede udi det saa kaldte Hellig Geistes Huus som kand sees af ovenmeldte Brev: Først skal samme Personers Antal udi Hellig Geistes Huus her sammesteds bespiises, til saa længe et bedre og beqvemmere Sted berammes. &c. Derover blev satt en Forstander eller Oeconomus som blev beordret at giøre Regnskab den 8. Dag efter Philippi Jacobi hvert Aar, som kand sees af samme *Diplomate; At saadan Oeconomus haver i Førstningen været en af Professorerne kand sees af Christ. 4. Novell.Novell.]Novell.] A2, Novell, B A1 Novell.] A2, Novell, B A1 Constit. dateret til Kiøbenhavn 1621. hvor Artic. 3. findes disse Ord: Og skal, naar Os elskelig Thomas Finche er ved Døden afgangen, ingen Professor meere være Oeconomus. Ligemaade blev beskikket, hvor mange Retter Alumni skal have til Middag og Aften. Angaaende Personerne, som holdes beqvemme til at antages ved dette Bord, da udfordredes først, at de skulde være Fattige, som kand besynderligen sees af et andet Brev givet derom til Rentemester Walkendorf, Biscop Paul Madsen og Pr. Th. Anders Larsen Skanderborg 1581. hvorudi Kongen befaler, at udelukke alle dem fra Kosten, som ikke befindes at være Nødlidende; Til den Befalning blev Kongen bevæget af et Vers, som en ubekiendt Person havde giort af det Indhold:

Consistorium. Consistorium, hvor Professorerne komme sammen for at dømme og consulere, hvor ogsaa Studenterne blive examinerede. Der under ere tvende Kieldere eller Fængsler, et for Studenterne Studenterne] Studenterne] Stndenterne B Studenterne] Stndenterne B , et andet for Universitetets Bønder.

Regentzen.Af Collegierne ere først Regentzen, hvor tilforn Kongens Stold var. Det Collegium er af Christiano IV. funderet 1623. hvorudi ere indrettede mange Værelser for fattige Studentere med en Kirke, udi hvilken tilforn forrettedes alleslags Guds Tienester foruden Daaben, men nu intet uden Lovsang og Disputatzer. Udi samme Collegio haver Provsten over Communitetet sin Residentz. |195Walkendorfs Collegium.2. Walkendorffs Collegium kaldet fordum Hofmesters Boder indrettet 1595. af Christoffer Walkendorff til Glorup, Rentemester og siden Rigets Hofmester for 16. Studentere med Bibliothek og Have. I gamle Dage var det et Carmeliter Collegium, og siden, da Munkene antoge den Evangeliske Troe, var det i private Folkes Hænder indtil Christoffer Walkendorff gav det til saadan Brug; Og, saasom Bibliothekerne her i Landet paa de Tider kun vare smaa, saa bestoed det Bibliothek denne berømmelige Fundator gav til Collegium, ikkun af 429. Bøger. Men det er siden bleven merkelig forøget 1. (a) af Mag. Jørgen Eillersen, fordum Profess. Eloq. og Rector udi Kiøbenhavns Skole, hvilken Anno 1686. lod føre 1409. Bøger did hen. 2. Af hans Høyærværdighed Mag. Frantz Thestrup, Biskop i Aalborg, hvilken saasom han selv har været et Lem af Walkendorfs Collegio, har han forøget dets Bibliothek med mange gode Bøger. 3. Af Paul Hersleb, som Anno 1714. gav 210. Bøger dertil. Ikke at tale om andre smaa Donationer, som det Tiid efter anden har faaet. Collegium Mediceum. 3. *Collegium Mediceum, som den store Medicus og Polyhistor Doct. Ole Borch med fast Kongelig Bekostning lod bygge, og indvie Anno 1691. den 29. Maji. da da] da] Da B A1 A2 da] Da B A1 A2 den første Inspector M. Christian Arsleb til den Ende holdt en ziirlig Oration udi de fornemste Ministrers og alle Professorum Nærværelse. Dette prægtige Collegium indstiftede denne berømmelige Fundator for 16. Danske og Norske Studentere alleene, af hvilke enhver skulde nyde Beneficium udi 5. Aar, som ere aarlig Rente af 16000. Rigsdaler, som forøges hver tiende Aar formedelst 5000. Rigsdlr. som siden bleve tillagde. Blant de 16. Alumnos tilholdes 10. at studere Theologie, en Mathesin, tre Philologie og de øvrige 2. Medicinen til hvilken Ende han oprettede et Laboratorium, og lod did henføre sine Chymiske Instrumenter. Og, saasom Fundator selv havde freqventered Riber-Skole, har han beskikket, at der stedse skal udi Collegio være tvende skikkelige Studiosi, som ere dimiterede fra samme Skole. Collegii Bibliothek bestod af 3150. *Volumina; hvortil hvert Aar kom et *Auctarium. Derforuden fandtes der 150. rare Manuscripta givne af Doct. Thomas Bartholin, Etats-Raad P. Vinding, M. Joh. Brunsman og andre. Nest ved Bi-|196bliotheket er et kostbar Konstkammer. Derudi er ogsaa den Steen, som den store Fundator døde af, forvaret i en Eske; hvorpaa den Danske Poet Thomas Kingo har giort saadan Inscription:

Collegium Elersianum. Collegium Elersianum, saa kaldet efter Jørgen Elersen fordum Etats- og Justits-Raad, hvilken efterlod 30000. Rigsdaler til Academiet med det Vilkaar at for samme Penge skulde stiftes et Collegium for Studentere; Og giorde til *Executorem Testamenti Doct. Hans Wandal, hvilken lod opreyse en anseelig Bygning med Værelser for 16. Studentere, og blev dette Collegium indviet *solenniter Anno 1705. den 18. Novembr. ved en Oration holden af Johann Sidelman den første Inspector udi Cantzlerens og de fornemste Ministrers Nærværelse. Af de 16. Studentere holdes 8. til at studere Theologie; 2. Medicinen, 2. Historiam, Politica og *Jus Publicum, 2. Philologie, een Astronomie og een Geometrie.

Academiets Øvrighed.Hvad Academiets Øvrighed er angaaende, da vare i Begyndelsen den fornemste, Biskopen af Roskild med Capitels Herrerne sammesteds. Men efter Reformationen haver ingen af Bisperne været Academiets Hoveder undtagen Erkebisp Svane fra det Aar 1662. til hans Død. Udi hvis Tiid alle Inscriptioner bleve saaledes stiilede; *Præses Consistorii, Rector & Professores Civibus Academicis salutem. Men det ophævedes efter hans Død, saa at Cantzleren alleene med Rector og Professores regnes for Academiets Øvrighed.

Cantzleren, Patronus Academiæ.Cantzlerne ere Academiets Patroner, af hvilke have været efterfølgende. 1. Af de Roskildske Bisper.

Siden have efter Christian 3. Fundats Cantzlerne alleene været Academiets Patroner.

Rector Universitatis. Efter Cantzlerne følger Rector Universitatis, hvilken fordum var udi saadan Anseelse, at han udi Academiske Sessioner havde Sæde oven for den Kongelige Cantzler, som kand sees af Christian den Tredies Ordination. * In omnibus Actibus Scholæ publicis & promotionibus Cancellarius proximus Rectori sedeat. Ja, han cederede ikke nogen fremmed Ambassadeur, som kand sees af samme Ordination: Si Legati &c. Rectoris Embede bliver af Professorerne, som sidde i Consistorio forrettet vexelviis. I Førstningen |198var hvert halv Aar en ny Rector, siden efter den Constitution giort 1669. hvert Aar. Hvorledes Rectoris Udvælgelse skeer, kand sees af den Constitution, som blev giort 1569. Professorerne bleve deelte udi tre Classer, hvor af enhver skulde have Rectoratet vexelviis sit Aar. Under den første Classe befattedes Theologi, under den anden Jurister og Medici, under den tredie *Artium Professores, udi den sidste Classe falder Rectoratet alleene paa de 3 Ældste og ikke til de yngre Philosophos, med mindre nogen af de første findes udygtige, hvilket kand sees af Constitutionens 1. Art.

Rectoris Creation skeer gemeenligen paa første Torsdag efter Pintze-Fest, tilforn udi vor Frue Kirke med stor Solennitet, men nu gandske stille paa Consistorio, thi man merker, at i vore Tider arbeyder man paa Tiid efter anden at afskaffe alle saadanne Ceremonier, hvilket om det er at rose eller laste, vil jeg lade staae ved sit Værd. Det veed jeg, at saadanne Ceremonier blive handthævede hos alle, endogsaa de skiønsomste Nationer. Vil man spørge: *Cui usui? Da kand man svare, at de tiene til Beviis paa, i hvor stor Anseelse Academiet og dets Øvrighed var i gamle Dage. Til den Ende blive saadanne Ceremonier med Fliid vedligeholdte, endogsaa hos de saa kaldte Reformerte, besynderligen hos de Engelske, som dog ellers ikke ere meget for det Udvortes.

Professores. Efter Rector følge Professorerne, som ere her deelte udi Faculteter, som paa andre Academier, udi *Facultate Theologica ere 4re *Professores Ordinarii, hvoraf een saasom Biskoppen af Sielland er *Decanus perpetuus. Udi *Facultate Juridica ere een Ordinarius og gierne een Extraordinarius. Udi *Facultate Medica ere alletider 2 Ordinarii, hvoraf den Ældste og er Decanus perpetuus. Under det, som man her kalder *Facultas Philosophica befattes alle andre Videnskaber; Udi det Facultet ere 6 *Philosophi Consistoriales og 4re *extra Consistoriales; blandt hvilke den sidste kaldes *Pædagogus Novus, som nyder intet af Academiets Distributzer og er uden for de andres Tall saasom han længe efter dem blev beskikket af Christian den Fierde, hvilken til hans Underholdning lagde det saa kaldte *Corpus Metaphysicum, som kand sees af Høystbemeldte Konges Fundation *de Stipendio novi Professoris, Kiøbenhavn den 13 April 1619. Den Forandring, som derudi siden er skeed, sees af den nye Fundation.

|199Der er ingen perpetuus Decanus udi det Philosophiske Facultet, men Decanatet gaaer vexelviis fra een til anden blandt Philosophos Consistoriales, thi man har ikke holdet det for godt, at lade det stedse blive hos een Person, saasom nogen Fordeel er derved.

Hvad *Professorum Officia, Exercitia Academica, Gradus og Honores er angaaende, da ere de her, som paa andre Academier, hvorfor jeg derom intet vil tale. Examina. Mit Forsæt er ikkun at røre noget lidet om de Ting, som dette Academie haver sig forbeholden og hvorudi det differerer fra de Tydske Academier, og er da besynderligen at merke trende store *Examina publica, som holdes paa visse Tider alleene af *Philosophis og Theologis. Depositze.Det første og største Examen, kaldet gemeenligen Depositz, holdes eengang om Aaret kort efter St. Hans Dag; hvorom Lovens anden Bog 20 Cap. 3 Art. taler saaledes: Professores skal ingen antage af Skolerne udi Studenternes Tal, uden han haver opnaaet Maal udi Skolerne og haver Vidnesbyrd om sit skikkelige Levnet (a). Der bliver først *af Decano Philosophiæ Candidatis dicteret et Dansk Thema, som de maa oversætte paa Latin, siden blive de examinerede af samtlige Philosophis *in Præceptis Scholasticis, hvorpaa Facultas Philosophica bliver sammenkaldet for at dømme, om nogen bør rejiceres eller ikke, og naar det er skeet, blive de kaldne til Honores, hvor de efter en gammel vedtagen Ceremonie bekomme Salt udi Munden og Viin paa Hovedet (b) . Endelig blive de indskrevne udi Studenternes Matrikel.

Denne Examen synes da at være indstiftet udi den Henseende, at ingen udi Fleng uværdig skal komme udi den Stand, uden de have *Testimonia af *Rectoribus Scholarum saavel om deres Levnet som Lærdom, og de have selv givet Prøver paa Academiet, saa det synes fornødent, at saadant skal holdes ved Liige, Misorden derved, og dens Oprindelse.omendskiønt det ikke kand nægtes, at det jo har givet Anledning til Studenterne at øve adskillige Insolentzer, som hvert Aar ginge i Svang og fast ikke ved noget Middel kunde forebygges. Aarsagen og Oprindelsen |200til saadan Misorden synes mig at være denne. Udi de Barbariske Tider er bleven indførdt udi alle Societeter den Skik, at, naar nogen skulde ophøyes til en Værdighed, han da, endeel for at skiønne desbedre derpaa, endeel for at betænke sig, ikke letteligen at antage noget Embede, endeel ogsaa til en Erindring om hans forrige Stand og Vilkor, skulde udstaae adskillige Forfølgelser, førend han blev ophøyet til saadan Værdighed, og gaae som man siger *per aspera ad astra, hvorudover Slaverne hos de gamle Græker og Romere bekomme et Slag af et Riis eller en Stok, hvilket kaldes Vindicta, førend de bleve satte udi Frihed, og dette blev siden en vedtagen Skik udi de fleeste Societeter og Laug, og tog saadan Overhaand, at mange af Frygt for saadan Forfølgelse toge udi Betænkning at antage nogen Værdighed. At det samme haver været længere udi Moden udi Tydskland, (fra hvilket Land vi have faaet meget Ondt og Godt) end udi disse Riger, vidner det Tydske Societet eller Comptoir udi min Føde-Bye Bergen i Norge, hvor saadanne uhørlige og uriimelige Insolentzer varede temmeligen længe, saa at der findes endnu mange af samme Stads Indbyggere, som saadant have seet; Men saasom Verden bliver meere og meere poleret, ere saadanne U-riimeligheder og ilde grundede Moder Tiid efter anden bleven afskaffede, endogsaa blandt Haandværks Folk, og fast ingensteds meere øvedes uden paa Academiet af lærde Personer og Philosophis, der allerførst burdte have brudt Iisen og viiset, hvor u-anstændigt og u-riimeligt saadant var. Det kand vel ikke nægtes, at en stor Deel ogsaa paa Academiet er bleven afskaffet, og at Misordenen udi visse Maader var større, da Studenterne udi nogle Dage, naar saadan Examen holdtes, ginge forklædde og masqverede, hvilket gemeenligen blev kaldet Acten, og Candidati bleve ilde medhandlede, og blandt andet lagte paa en Høvle-Benk, og høvlede af Pedellerne, hvilke undertiden forrettede deres Embede med saa stor Nidkierhed, og høvlede saa sterkt, at en og anden fandt sig længe incommoderet deraf, og gav Aarsag til, at den gandske Act blev afskaffet. Dog bleve endnu mange Levninger af saadan Misorden tilbage; og ere udi disse sidste Aar givne saadanne skiønne Prøver derpaa, som jeg blues ved at forfatte udi Pennen (*).

|201 Examen Philosophicum. Det andet store Examen kaldes Examen Philosophicum, hvorom Lovens 2 Bog 20 Cap. 4 Artikel taler saaledes: Der skal holdes af Professoribus Philosophiæ fire gange om Aaret Examina Philosophica for deres Skyld, som vilde nyde *Primam in Philosophia Lauream, eller betiene Rectors og Hørers Bestillinger udi Skolerne; og udi samme Cap. 6 Art. Ingen maa antages til Examen Theologicum uden han *in Examine Philosophico er bleven kiendt værdig til at nyde primam in Philosophia Lauream. Til dette Examen blive Candidati overhørdte udi alle Philosophiske Videnskaber af samtlige Professoribus Philosophiæ, hvilke antegne udi Protocollen, hvorledes enhver svarer, svarer,] svarer,] sva-er, B svarer,] sva-er, B og derefter give dem adskillige Characterer, saasom *Laudabilem, Haud Illaudabilem, Illum og Mediocrem og blive de, som findes udygtige, rejicerede, og maa bie til et andet Examen igien holdes. Efter ovenmelte Characteres bliver enhver kiendt værdig at nyde *Stipendia og Beneficia Academica, og maa ingen antages udi Collegierne, uden han haver i det ringeste Illum.

Attestatz. Det sidste store Examen er Examen Theologicum, kaldet gemeenligen Attestatz. Der examinere tvende Professores Theologiæ, een om Formiddagen, og en anden om Eftermiddagen. Der sidder tillige med Examinatore ogsaa en Notarius, som er Provsten paa Communitetet, som antegner, hvilke Spørsmaal der blive givne og hvorledes der bliver svaret. Dette Examen har altid været udi stor Anseelse, og saa strengt og vigtigt, som paa noget Academie.

Dette maa være nok talet om Universitetets Tilstand, som den var for den store Ildebrand 1728, som alting lagde i Aske, saa at der behøvedes en nye Bygnings-Mester og en nye Fundation. Den Høysalige Konge Christianus VI., som var en stor Elsker og Forfremmer af boglige Konster, greeb saadant Verk med Iver an, saa at man af det gamle Universitets Aske i kort Tiid saae at reise sig et nyt, større, bedre og ordentligere end det forrige. Og kand derfore her settes en nye Periodus udi dette Kiøbenhavnske Universitets Historie. Ved den ulyksalige Ildebrand bleve saa vel Universitetets Bygninger, som dets Kirker, Collegier og Bibliotheker lagde i Aske. Høystbemeldte Konge fuldfærdigede Bygningerne, |202hvormed Høylovlige Ihukommelse Frideric IV. havde giort Begyndelse. Men dette var det ringeste. Samme Høystpriiseligste Konge anordnede strax ved sin Regierings Tiltrædelse en Commission for at arbeyde paa, hvorledes saa vel Oeconomien, som Academiske Studia og Exercitier kunde meere ordentligen indrettes. Hvad Oeconomien angaaer, da vare Indkomsterne ringe og uliige deelte. Professores vare deelte udi 3 Classer, nemlig Doctores, Magistros og Pædagogos; hvor af de første af tilfelles Indkomster nøde 3, de andre 2, og de sidste ikkun 1 Part. For at hæve den almindelige Mangel udi Indkomsterne, lod Hans Majestæt ved en Forordning af 18 Martii 1732 paabyde en nye Studii-Skat, som af Præster og Kirker aarligen skulde ydes til Universitetet. Og for at hæve den Uliighed, som før var udi Deelingen, reducerede han trende Professioner, hvis Indkomster bleve lige reparterede paa de øvrige 6 Philosophos; hvilket sees af den almindelige Liigning, dateret Friderichsberg den 18 April 1732. Men ligesom Hans Majestæt reducerede 3 Professioner, for at forøge de 6 Philosophorum Indkomster, saa anordnede Han derimod en nye Professorem Juris, til hvis Underholdning Han tillagde Leuten, Stange og Romedals Konge-Tiende i Hedemarkens Fogderier udi Norge. Og paa det at samme nye Professor skulde have liige Indkomster med de andre, blev forordnet, at til samme Tiende skulle legges en Deel af tilfælles Destributzer. Hvad Academiske Exercitier angaaer, da bleve de tillige med Indkomsterne forøgede: Og blev da til Patron for dette Universitet beskikket Hans Excellence Hr. Ivar Rosenkrantz. Det er i den Henseende, at Christianus VI. kand ansees ikke alleene som en Fornyer, men end og som Stifter af det nu blomstrende Kiøbenhavns Universitet; thi Indkomsterne bleve forøgede, adskillige Ting afskaffede, og andre tillagde, saa at bemeldte Universitet fik en gandske anden Skikkelse; hvilket sees af den Kongelige Fundation dateret Friderichsberg den 31 Martii 1732, som jeg her Ord for Ord vil indføre. Den lyder saaledes:

|2041. Vi ville Allernaadigst, at ved Universitetet, herefter, som hidindtil, stedse skal være fire Theologiæ Professores, af hvilke den eene skal offentligen læse over Kirke Historien, men de andre over den hellige Skrifft, Skrifft,] Skrifft,] Skifft, B Skrifft,] Skifft, B den Augsburgiske Bekiendelse, og vor reene Evangeliske Lærdom.

2. Som hidindtil ey ved Universitetet haver været uden een Juris Professor Ordinarius, da finde Vi, i Henseende til den Videnskabs Nytte og Fornødenhed, Allernaadigst for got, at herefter tvende Professores skulle tractere Jura, saa at den eene profiterer Jus Naturæ & Gentium, saa og Jus Publicum, men desforuden en Dag om Ugen Philosophiam Moralem, den anden læser over Jus Justinianeum, og forklarer derhos Vor Allernaadigste Lov, visende dens Overeensstemmelse med Naturens og Folke-Rætten, saavelsom andre Landes Love.

3. Professores Medicinæ skulle fremdeeles som hidindtil være tvende, hvilke begge bør være vel erfarne i Chymien, og skal, foruden deres offentlige Lectiones, Lectiones,] Lectiones,] Lectioues, B Lectiones,] Lectioues, B een af dem tractere, tillige med andre Partibus scientiæ Medicæ, Anatomien, saaledes, at han undertiden ved Sectiones af et eller andet Legome demonstrerer den. Den anden underviiser de unge i Botanicis og Pharmaceuticis, og lærer dem saavel i Universitetets Have, som iblant, med at gaae ud i Marken om Sommeren, at kiende Urterne, forstaae deres Kraft, og vide deres Nytte i Medicinen. End skulle begge jefnligen giøre adskillige Experimenta Physica.

4. Philosophiæ Professores skulle være syv i Tallet, af hvilke den eene skal med ald muelig Fliid og Vinskibelighed lære den studerende Ungdom Historiam og Geographiam, den anden Lingvam Hebræam, den tredie Græcam, den fierde Latinam med Eloqventia og hvad dertil hører, den femte og siette Mathemata Superiora og Inferiora, den syvende Logicam og Metaphysicam.

5. Philosophia Naturalis skal læres enten af een af Professoribus Medicinæ, eller af een af Professoribus Mathematum, saaledes at han Ugentligen, en Dag, læser over Physicam, men de øvrige Dage over Medicinam eller Mathesin, hvilken af Deelene han profiterer.

|2056. Naar nogen Profession leedig bliver, ville Vi dertil Allernaadigst beskikke en dygtig og lærd Mand, som kand eragtes vel forfaren i den eller de Videnskaber som han skal profitere, og ville Vi ingenlunde, at Professores maa forlade den Profession de eengang ere kaldede til, for at vælge en anden; Men enhver skal blive ved det, som han er beskikket til at lære den studerende Ungdom, Dog er det dennem hermed u-formeent, ved forefaldne Vacancer, efter den hidindtil brugelige Maade, at optere Stipendia, Konge- og Kirke-Tiender, ligesom de længe have tient Universitetet til. Men saafremt Vi finde nogen af Professoribus Philosophiæ beqvem til at betiene een af de Theologiske, Juridiske eller Medicinske Professioner, ville Vi dennem, frem for andre, dertil have i Allernaadigst Eftertanke.

7. Naar nogen til een eller anden Profession Allernaadigst vorder beskikket, skal han strax i en Materie som henhører til Professionen, paa det øverste Auditorio disputere, opponentibus Professoribus; Før sligt er skeet, nyder han ingen Løn, og saa fremt et halvt Aar fra hans Allernaadigste Bestallings Dato gaaer forbie, før han holder saadan Disputation, oppebærger han ey den Løn, som samme halve Aar ellers var forfalden; Men med den omgaaes, som med den Løn der kand falde imellem den Tiid en Professor døer, og en anden i hans Stæd beskikkes; hvorom siden skeer nærmere Allernaadigste Forklaring.

8. Alle Professores skulle herefter have Sæde i Consistorio, dog saa, at Notarius, saa længe han det Embede betiener stedse er og bliver den nederste.

9. Saa snart nogen til Professor Allernaadigst vorder beskikket, skal han ved sin Haands Underskrift og med Eed bekræfte, at han bekiender sig til den reene u-forandrede Augsburgiske Confession. Vegrer han sig derved, bør det for Os allerunderdanigst andrages.

10. Professores skulle hver i sin Viidenskab læse ugentligen trende gange, og igientage, een gang om Ugen, hvad af dennem de trende gange er læst. De Dage, naar de læse, bør være Mandag, Tiisdag, og Torsdag; Men hver Løverdag skulle de repetere det, som af dem bemeldte trende Dage er læst. Deres aarlige Disputationes holdes om Onsdagen: Men hvis ellers paa andre Dage |206i Ugen maatte blive holden nogen Professoris Disputation, Oration, eller anden solennis Actus Academicus, da ophøre, paa saadan Dag, Lectiones Publicæ som sædvanligt.

11. Som enhver af dem ey læser uden en Time om Dagen, saa maa de ingenlunde med formegen dicteren henbringe Tiden, ey heller bruge saadan Vidtløftighed, at den Videnskab og Materie de læser over, sielden eller sildig kand vorde til Ende bragt: Men hvad de begynde et Aar, bør de samme Aar fuldbringe.

12. Paa det og alle Professorerne ugentligen de beskikkede Dage kunde læse, bør de saaledes med hver andre inddeele Tiimerne, at den eene ikke er den anden i Veyen eller til Hinder; som og nogle kunde læse paa det øverste Auditorio, andre paa det nederste.

13. Hver Professor skal engang om Aaret, publice disputere paa det øverste Auditorio, hvor Disputationes begynde Klokken 8. Men endes Klokken halvgaaen Tolv: Og skal det, foruden Ordinarios Opponentes endogsaa Extraordinariis være tilladt at opponere. Paa det og alle Professores ikke paa en Tiid skulde disputere, saa bør enhver af dennem udvælge den Maaned han finder beqvemmest for sig til saadan Forretning, saaledes at i det mindste engang Maanedlig holdes en Professoris Disputatio Ordinaria. Desforuden kunde Professores, efter eget Behag, extraordinarie disputere, naar nogen lærd og vel qvalificeret Civis Academicus forlanger at respondere under deres Præsidio. Forsømmer nogen Professor, som ey er Honorarius, sin aarlige og ordinarie Disputation, da indeholdes af hans tilfaldende Distributation – 20 Rigsdaler; som anvendes til publicam Universitatis Bibliothecam.

14. Lectiones Publicæ begynder aarligen paa Universitetet den 1. Septembr. Og endes den 20. Decembris, dog at der imidlertiid indfalde trende frie Uger nemlig Michaëlis, Martini, og Dionysii Uger. Derefter begynde de den 8. Januarii, og vedvare indtil 8 Dage for Paaske, hvorimellem Fastelavns Uge er fri. Siden fra den første Mandag efter Paaske til Torsdagen for Pintze Dage samt fra Mandagen efter første Trinitatis Søndag til Depositzen, og endeligen fra den Tiid Depositzen er til Ende, saafremt nogen til overs bliver, indtil 1. Augusti.

|20715. Enhver Professor skal, med at læse og disputere, flitteligen forrætte sit Embede, og maa han til sligt ikke bestille eller lønne nogen anden, men han skal det selv tage vare. Dog undtages herfra Biskopen i Sællands Stift, som stedse efter Loven er Tertius Theologiæ Professor, samt Universitetets Rentemester, om hvilken herefter bliver mældet. Saa fremt Vi og selv Allernaadigst skulde faae i Sinde at bruge een eller anden af Professoribus til den eller de Forretninger i Vor Tieneste, som paa nogen Tiid kunde hindre dem fra at læse og disputere, da vorder det dennem tilladt, saa længe at lønne en anden, som imidlertiid kand tage deres Forrætninger vare. Skulde og een eller fleere af Professoribus falde i nogen vedvarende Svaghed, da tillades hannem eller dennem, at foreene sig med andre, som deres Embede imidlertid kunde forrætte: hvilket de dog selv strax skulle tiltræde, saa snart de igien bekomme deres Helbred.

16. Der skal aarligen trykkes en Catalogus over hvad enhver af Professoribus, det Aar igiennem, nemlig fra 1. Sept. til følgende Aars 1. Augusti offenligen læser: Samme bør være saa betimeligen færdig, at den kand blive Universitetets Patron foreviist, og naar den af hannem er samtykt, ved Trykken for alle og enhver publiceret, samt opslaget, inden hvert Aars 16. Augusti. I saadan Catalogo indføres og, hvad Maaned hver af Professoribus ordinarie disputerer, samt hvo der paa Biskopens og Universitetets Rente-Mesters Vegne læse og disputere.

17. Desforuden tillades det Professoribus at holde Collegia Privata, i deres Huuse, hvilke betales dennem af de Formuende; Men de U-bemidlede, som dog have Lyst og Villie til at lære, unde de saadan Underviisning uden Betalning. I Særdeeleshed skal Professor Hebrææ Lingvæ aarligen, imod Betalning af dem, der det kunde formaae, paa to Maaneders Tiid holde for de nys til Universitetet ankomne et Collegium, for at underviise dem i det Hebraiske Sprog; Saavelsom siden et andet over een eller fleere af den hellige Skriftes gamle Testamentes Bøger. Ligeleedes holde de øvrige Philosophiæ Professores Collegia, hver i den Videnskab som de profitere, i hvilke de lempe dem efter den nys til Universitetet komne Ungdoms Begreb og Nemme.

|20818. Som og den studerende Ungdom ikke altiid forstaaer og søger sit eget Beste, saa kunde det tildrage sig, at endskiønt Professores med at læse publicè samt videre, flitteligen giorde deres Embede, dog ikkun gandske faa indfandt sig til at høre dennem. Til sligt at forebygge, ville Vi Allernaadigst at alle de, som nyde Kosten i Communitetet, skulle være forbundne, at jevnligen søge Theologorum og Jurisconsultorum Lectier. Forsømme de det ideligen end og efter en og anden Paamindelse, da skulle de uden Naade, miste Communitetets Kost.

19. Ligeleedes skulle og de der oppebærge andre til Universitetets henlagde Beneficia, saasom: Frisianum, Walchendorphianum, Scheelianum, Borrichianum og andre, flitteligen indfinde sig ved Theologorum og Jurisconsultorum Lectioner. Som og de, der i Collegio Medicèo nyde Stipendium Borrichianum, henlagt til Medicinæ Studiosos, bør indfinde dem saa ofte Professores Medicinæ læse. Det samme bør ogsaa at i agttages med Collegio Elersiano, saavelsom andre Legatis til Studiosos, som ere, eller herefter kunde vorde funderede. Og maa ingen noget Stipendium ved Universitetet meddeeles, førend de beviise sig, jevnligen at have besøgt *Professorum Lectiones.

20. De som angive sig til Examen Theologicum, bør ingenlunde dertil stædes, med mindre de beviise sig, flitteligen at have søgt Theologorum Lectiones. Saa skulle og de, der agte at komme til Examen Philosophicum, før de dertil annammes, gotgiøre, at de have søgt eendeel af Professorum Lectioner, og det med samme Professorum Beviis. Men ingen stædes til Magisterii eller Baccalaureatûs Honores, med mindre han beviiser sig at have flitteligen hørt Theologos, Jurisconsultos, samt eendeel af Philosophis læse.

21. Rector Universitatis skal hvert Aar udvælges, og maa ingen herefter være Rector længere end et Aar, med mindre særdeeles Tilfælde skulle udkræve at han længere maatte forestaae Rectoratum; hvilket dog ikke maa skee, førend slige Tilfælde Os allerunderdanigst ere forestillede, og Vor Allernaadigste Samtykke indhentet. Rector tages først af Facultate Theologica, dernest af Juridica og Medica, siden af Philosophica.

|20922. Rector Universitatis skal være forbunden at holde over alt det i denne Vor Allernaadigst igientagne og forbedrede Fundation er befalet. Finder han, at den ikke allerunderdanigst efterleves, bør han først conferere med Consistorio, om derpaa betimeligen kand raades Boed. Skeer det ikke, da andrager han saadan Brøst for Patrono Universitatis, som da enten seer sligt ændret eller det Os, naar Fornødenhed saaledes udkræver, allerunderdanigst forestiller. Thi Vi ville Allernaadigst, at denne Fundations Fundations] Fundations] Fnndations B Fundations] Fnndations B Indhold nøye og i alle Poster skal efterleves.

23. I Særdeelished skal Rector advare Professores, at de flitteligen med at læse og disputere, giøre deres Embede. Forsømmer nogen Læsningen, paaminder han hannem først. Kand sligt intet frugte, giver han det Universitetets Patron tilkiende, og desforuden tvende gange om Aaret underrætter ham skriftligen, hvorvidt hver Professor er kommen i den Materie han læser over, til at hindre og forekomme at Professores ey skulde bruge u-nødig Vidtløftighed den studerende Ungdom til Ophold og Sinkelse; Men at de med ald muelig Fliid den foregaaende 11. Artikels Indhold efterleve.

24. Rector Universitatis skal og ugentlig Onsdag eller Løverdag, ligesom Fornødenheden det udkræver, samle Consistorium, hvor der afhandles, foruden andet, hvad der kand komme Universitetet til Nytte. Dog bør Consistorium ingenlunde understaae sig, i denne Vor Allernaadigste Fundation at giøre end og allerringeste Forandring, I hvorvel samtlige Professores derom kunde være eenige. eenige.] eenige.] eenige, B eenige.] eenige, B Thi skulle Tiderne og adskillige Tilfælde endeligen udkræve, at et eller andet maatte være anderleedes, bør Rector det for Universitetets Patron andrage, som Os sligt allerunderdanigst haver at forestille,forestille,]forestille,] forestille. B forestille,] forestille. B efterdi ingen uden Vi Selv og Vore Arve-Successores i Regiæringen have Magt noget i denne Vor Stiftelse at forandre.

25. Paa det at Rector desbedre kand forrætte sit Embede, bør ey alleene forrige Aars Rector, som er det Aars Pro-Rector, men endog heele Consistorium gaae ham til Haande, saa ofte han det forlanger. Er Rector paa nogen kort Tiid fraværendes eller falder i Svaghed, betiener Pro-Rector hans Embede; Hvilket og er at forstaae, om Rector døer i sit Embede, da Pro-Rector stedse tager det vare, indtil en nye Rector vorder beskikket.

|21026. Ingen maa annammes og indskrives blant de her ved Universitetet studerendes Tal, før han medbringer sit Testimonium fra den Skoles Rectore, hvor han er blevet underviist, eller, saafremt han ey haver søgt nogen Scholam publicam, da fra den Person som haver informeret ham. Men erfares det af nogens Testimonio, at han i Skolen haver teet sig u-skikkelig, forsømmelig eller u-lydig, da bortviises han indtil han rætter og bedrer sig.

27. Aldeeles ingen, under hvad Paaskud og i hvad Henseende det end være kunde, maa annammes til Universitetet, med mindre han haver naaet det Maal i sin Lærdom, hvilket Skolerne er foreskrevet. De, som ey saavidt ere komne, viises enten til Skolerne igien, saafremt der er noget Haab om dem, eller og advares at lære noget andet, hvorved de kunde erhverve deres Brød. Thi Vi vilde Allernaadigst, at Lovens Bydende Libr. 2. Cap. 20. Art. 3. pag. 362, 363. i alle Maader allerunderdanigst skal efterleves.

28. Førend nogen til Universitetet annammes, skal han af en Theologo, samt alle Professoribus Philosophiæ nøye og med Fliid examineres, paa det viides kand, hvad han haver lærdt, og om der kand ventes, at han i sin Tiid bliver Universitetet til Ære.

29. Desforuden skulle og de, hvilke begiære til Universitetet at annammes, tilforn forfærdige et Exercitium Styli Latini, som hidindtil haver været Sædvane. Samme bør med Fliid af Professoribus igiennemlæses, og, saafremt de af noget sligt Exercitio finde Anleedning at tvivle, om Personen, hvis Navn staaer der under skrevet, selv haver det forfærdiget, da skulde de kalde hannem op for sig, at han selv oplæser og forklarer det af hannem indleverede Specimen, befindes det da, at han ikke selv, men en anden haver giordt det, bør han, som een der omgaaes med Falskhed, forviises fra Universitetet, og den der haver udarbeydet sligt Specimen Styli for ham, naar han udfindes, efter Consistorii Kiendelse og hans Leylighed forbindes at give noget i Straf til fattige Studiosos.

30. Paa det og de Unge med des større Fliid kunde vorde overhørte, maa ey fleere en Dag stædes til Examen Artium end Sexten Personer i det høyeste. Samme Examen skal holdes i alles Paahør offentligen paa Consistorio, hvis Dørre imidlertiid bør være oplukte, og vedvarer det saa mange Dage, som fornøden giøres, og indtil alle Candidati ere examinerede.

|21131. Naar da de Unge have forfærdiget et taaleligt Specimen Styli, samt in Examine giort Professoribus Fornøyelse, da stædes de til Universitetet. Men alle privatæ Depositiones skulle herefter aldeeles være afskaffede.

32. Paa det de fra langt afliggende Stæder, som Island, Færøe, og eendeel af Norge, ey skulde besværge dennem, at de for længe opholdes opholdes] opholdes] vpholdes B opholdes] vpholdes B før de kunde antages til Universitetet, da skal herefter aarligen holdes tvende Depositiones publicæ, een ved St. Hansdags Tiid, og een efter Michaëlis. Skulde nogen fra Island eller Færøe endnu sildigere ankomme, da tillades og at der for deres Skyld holdes een extraordinaire men ligeleedes offentlig Deposition.

33. Den Sædvane, hvilken hidindtil haver været, med at gyde Deposituris Viin paa Hovedet, og give dem Salt i Munden, skal herefter være afskaffet: Men i dens Stæd bør Decanus holde en alvorlig Erindrings Tale til de Unge, formanende dem at legge stedse Vind paa Gudsfrygt, Flittighed og Lydighed, samt at føre et skikkeligt og dennem anstændigt Levnet. De Love, hvilke Ungdommen, der annammes til Universitetet, hidindtil, iblant med Eed, haver forbundet sig til at holde, skulle samtlige Professores saaledes see forandrede, at intet udi dennem er, hvilket jo de Unge kunde og bør holde. Thi have Professores med første at træde tilsammen, og forfatte saadanne Leges, hvilke de Patrono Universitatis til hans nærmere Approbation, skulle forevise.

34. Saasnart nogen til Universitetet er annammet, skal han angive sig hos Rectorem, som indfører hans Navn i Universitetets Matricul. Han skal og til Privatum Præceptorem udvælge, paa den hidindtil sædvanlige Maade, een af Professoribus extra Facultatem Theologicam, som jevnligen bør erkyndige sig hvad Levnet han fører, samt om han giør nogen Fremgang i sine Studeringer. Til hvilken Ende alle Studiosi, særdeeles de der nyde af Universitetets Beneficiis skulle være forbundne, tvende gange om Aaret, at give deres privatis Præceptoribus, hver een med Fliid udarbeydet Prøve, hvortil de selv udvælge sig en beqvem Materie. Hvilke Prøver enhver deres privatus Præceptor skal igiennemgaae, og naar han finder noget derudi at erindre, kalde de Unge for sig, at rætte dem, hvor de kunde have taget Feyl, samt underviise dem, hvorledes de, een anden gang, bedre kunde tractere deslige Materier.

|21235. Examina Philosophica skulle, efter Loven, 2. Bogs 20. Cap. 4. Art. pag. 363. holdes i det mindste fire gange om Aaret, og maa ingensinde fleere end 16. paa eengang stædes til disse Examina: hvilke skulle holdes offentligen paa Consistorio i alles Paahør. Og ville Vi hermed Allernaadigst have alle Examina Philosophica Privata aldeeles afskaffede.

36. Ingen, hvad Fremgang han end kand have giort i sine Studeringer, maa stædes til Examen Philosophicum, førend i det mindste otte Maaneder, efter hans Deposition, da han skal beviise sig imidlertid, saafremt han sig ellers her i Staden haver opholdet, flitteligen at have hørt, om ikke alle, dog de fleeste Philosophiæ Professorum Lectiones. Han medbringer og deres Attester, som han jevnligen haver hørt, særdeles sin Privati Præceptoris; hvis Lectiones han ingenlunde maa forsømme, under Straf at miste hvad Beneficia han nyder ved Universitetet; eller, om han ingen nyder, da at mulcteris, efter Rectoris Siigelse og hans Leylighed til fattige Studiosos.

37. Ingen af Professorerne maa imodtage, for at examinere eller være nogen til Villie in Examine Philosophico, mindste Penge eller Penges Værd. Skulde nogen overbeviises herimod at have handlet, da skal han give ti dobbelt saa meget som han imodtog, til Straf; hvilket Rector bør indkræve af hans Distributz, som det og skal være forfaldet til Universitetets Bibliotheqve. De Unge skulle flitteligen overhøres, og maa ingen aflegges med Charactere Laudabili, med mindre han er vel kyndig i det Hebræiske, Grædske og Latinske Sprog, og befindes at have med Fliid læst det nye Testamente paa Grædsk og et par Latinske Auctores, samt in Historia og Geographia er verseret, saavelsom nogenledes in Physica og Mathesi. Ingen bekommer Characterem haud Illaudabilem, som ey vel og forsvarlig er kyndig i Sprogene, og befindes vel at have svaret til de Spørsmaal hannem er giort af et Compendio Historiæ Universalis og Geographiæ. For hvilke, hvo aldeeles ingen reede kand giøre, han bør henviises bedre at anvende sin Tiid, endskiønt han i Sprogene ey befindes aldeeles u-kyndig.

38. Examen Theologicum skal holdes een eller fleere gange hver Maaned, ligesom mange eller faa dertil angive sig; men fleere |213end otte maa ey paa eengang examineres. Som og Examen Theologicum skal holdes offentligen paa Consistorio, i alles Paahør, som der indfinde sig. Og maa aldrig nogen Examen Theologicum holdes privatim, men Vi ville Allernaadigst at Vores elskelige kiære Hr. Faders af høylovligst Ihukommelse Allernaadigste Forordning af 1. August. 1707. om Examinibus og Vocation til Prædike Embede, hvad denne Post angaaer, nøye og allerunderdanigst skal efterleves.

39. Examinatores skulle herefter, som hidindtil, være Professores Theologiæ Primarius, Secundus, og Qvartus; De skulle flitteligen overhøre dennem der komme til Examen, ikke alleeneste om de vide noget in Theologia Thetica, og Polemica, men i Særdeelished om de have flitteligen læst den hellige Skrift, og kunde forstaae det gamle og nye Testamente i de Sprog som de først ere skrevne. De skulle og erfare om de viide noget af Kirke-Historien. Hvo som ey for alt dette kand giøre Reede, maa ingenlunde aflægges med Charactere Laudabili; Ey heller maa haud illaudabilis gives nogen som ey grundig forstaaer Theologiam, og got giør at han flitteligen haver læst den hellige Skrift, samt kand uden Hielp af Lexicis læse og forklare i det mindste det gamle Testamentes Historiske Bøger i det Hebraiske Sprog, og det gandske nye Testamente. Men de der aldeeles ingen eller saare liden forreede vide at giøre for GUds hellige og aabenbarede Ords Indhold, bør ingenlunde antages, eller med nogen Charactere aflægges, u-anseet de dog in Thetica og Polemica Theologia ikke ere gandske u-kyndige.

40. Naar een eller anden saaledes haver udstaaet Examen Theologicum, da skal han efter Sædvane for een af Professoribus Theologiæ aflegge sin Prøve-Prædiken. Hannem skal foreskrives et vist Sprog at den hellige Skrift at forklare, hvorpaa han forfatter sin Prædikken i Pennen, og overleverer samme otte Dage før han prædiker, til den Theologum der skal høre ham, som bør ikke alleeneste nøye igiennemlæse den i hans Nærværelse, men endog udforske, om han saaledes begriber dens Indhold, at man kand slutte den er sammensatt af ham selv og ingen anden. Bemeldte Professor Theologiæ bør desforuden rette og ændre, hvad som i den skal |214rettes og ændres, og derpaa levere ham den tilbage; Hvorefter han reenskriver samme Prædiken, og siden holder den offentligen for Meenigheden i Professoris Nærværelse, som giver nøye Agt paa hans Maade at fremføre sin Prædiken paa, samt om det skeer med sømmelig og saadan hellig Forretning anstændig Andagt. Hvad Feyl han finder hos ham, derom bør han troeligen hannem advare, og siden end eengang høre ham prædike, for at komme i vis Erfaring, om han tager efter de hannem givne Advarseler, forbedrer sig og retter sine Feyl. De Characteres, som gives for saadan Prædiken, bør være efter Personens Merita, og de af hannem holdte Prædikkeners Beskaffenhed.

41. Alle Promotiones til Gradus Academicos skee paa det øverste Auditorio: Men de dertil udfordrende Omkostninger bør være maadelige, paa det Fattige, dog derhos lærde og flittige Personer ey skulle afskrækkes fra Graderne. Thi skulle samtlige Professores strax tilsammentræde og overlegge hvorledes saadanne Omkostninger paa det taaleligste kunde træffes. Hvilken deres Forretning de have Universitetets Patron til hans Approbation at overlevere.

42. Ingen maa stædes til at blive Baccalaureus Philosophiæ, med mindre han in Examine Philosophico haver erholdet Characterem Laudabilem eller haud Illaudabilem; dog bliver det dennem, som have faaet ringere Characteres u-formeent inden, eller efter et halv Aars Forløb at indstille sig, om de det forlange, til nye Examen.

43. Baccalaureis Philosophiæ bliver det tilladt at disputere sine Præsidio, saavel i Collegiis, som in Auditorio Collegii Regii, de skulle og nyde Kosten i Communitetet tvende Aar længere end andre Studiosi.

44. Til Gradum Magisterii Philosophiæ maa ingen lokkes eller overtales. Af Geistligheden paa Landet stædes ey letteligen nogen dertil, uden velfortiente, samt for deres Lærdom berømmelige Provster eller Præster; End mindre Studentere, uden de der med Frugt og Nøtte have besøgt fremmede Universiteter, eller og paa dette Universitet giort sig frem for andre meriterede.

45. De som forlange Gradum Magisterii skulle af Professoribus Philosophiæ nøye examineris, og naar de ere dygtige befundne, bør de, saavelsom de, hvilke begiere Gradum Baccalaurea|215tus, offentligen disputere paa det øverste Auditorio, under Decani Facultatis Philosophicæ præsidio. præsidio.] præsidio.] præsidio B præsidio.] præsidio B Men hverken Gradus Magisterii eller Baccalaureatus maa nogensinde forundes nogen Fraværende.

46. Rectores i de store Skoler skulle efter Loven Libr. 2 Cap. 18. Art. 3. pag. 346. 347. være enten *Magistri eller Candidati Magisterii. Hvorudover, saafremt Biskopperne antage nogen til Rectorem i slig en Skole, og han ey er Philosophiæ Magister, da skal han først hensendes til det Kongel. Universitet, og der af samtlige Philosophiæ Professoribus examineris, samt ey sættes til Skole-Embedet, før han medbringer Professorum Attest, at han er dygtig befundet til at nyde, ved første Promotion, Gradum Magisterii.

47. Magistri have Frihed offentligen sine præside at disputere i det nederste Auditorio; som dennem og tilstædes at holde Collegia, saavel Philosophica som Theologica, naar de dertil af Facultate Theologica eragtes beqvemme.

48. De der tragte efter Gradum Licentiatus, skulle ligeledes af den Facultatis Professoribus, i hvilken de begiere at promovere, flitteligen examineris, samt offentligen paa det øverste Auditorio disputere under Decani præsidio. Gradus Licenciatus skal ikke forundes nogen, uden dennem der sidde i anseelige Embeder, og have giort dennem af deres Lærdom og andre Meriter bekiendte.

49. Til Gradum Doctoratus in Theologia stedes ingen uden de, der betiene fornemme Geistlige Embeder, som Biskoper, Theologiæ Professores, og Lectores, Stifts-Prouster, og Sogne-Præster ved Stifternes Hoved-Kirker; Til Gradum Doctoratus in Jure haver alleene fornemme Embeds-Mænd Adgang, som Professores Juris, de fornemmeste Vores Høyeste Retts Advocater, som af en grundig Lærdom maatte være bekiendte, og deslige. Candidati Doctoratus Theologiæ og Juris examineris ikke: Dog skulle de være pligtige paa det øverste Auditorio offentligen at disputere, enten sine præside, eller under Decani Præsidio. Naar de er promoverede, nyde de siden Frihed, endskiønt de ikke ere Professores, at disputere paa det øverste Auditorio, saa ofte de sligt forlange.

50. De der begiere Gradum Doctoratus in Medicina, skulle, efter Sædvane, af Facultate Medica flitteligen examineris, og |216ingenlunde nyde den Gradum, med mindre de grundigen forstaae, hvad de give dem ud for, samt foruden Theoriam Medicinæ, ere vel erfarne in Anatomicis, Botanicis, Chymicis og Chirurgicis. De skulle offentligen paa det øverste Auditorio disputere under Decani Facultatis Medicæ præsidio, med mindre de ere Professores, da dennem tillades at disputere sine Præside. Efter Promotionen nyde de Friehed at disputere paa det øverste Auditorio, at holde Collegia Medica, Anatomica, Chymica, samt at practicere, saa vel i denne Kongelig Residence, som over alt i Vore Riger og Lande.

51. Naar Fremmede fra andre Stæder hidkomme, og forlange een eller anden Gradum, bør de medbringe Testimonia, saavel om deres Lærdom som Levnet, fra de Universiteter, hvor de have studeret, paa det ingen, som enten for falsk Lærdom, eller for et uskikkeligt Levnet er berygtet, skal nyde saadan Værdighed.

52. Det henhører og til Professorum Embede, at see nøye til, at de Beneficia, der ere henlagde til de studerendes Ophold og Fremtarv, komme de Flittigste, Gudfrygtigste, og Skikkeligste til Gode, hvilke der ellers ingen Midler have til deres Underholdning; Og efterdi det største Beneficium, som fattige Studentere nyde, gives dennem i det af Vore Høysalige Forfædre Konger i Danmark af Høylovligst Ihukommelse stiftede Communitet, samt i den saa kaldede Regentz, siden de paa begge Steder forsynes, deels med Underholdning, deels med frie Huusværelser, da have Vi Allernaadigst fundet for godt derom, som følger, Allernaadigst at foranstalte.

53. Communitetet skal til evig Tiid u-ryggelig og u-igienkaldelig beholde hvad Tiender, Jordegods, samt andet, som det, efter de derom Allernaadigst oprettede Fundationer, af Vore Høylovligste Forfædre er benaadet med, og maa intet af sligt til nogen anden Brug henvendes.

54. Samtlige Professores Theologiæ skulde beskikke een Oeconomum, som kand oppebærge alle Communitetets Indkomster, samt aarligen giøre rigtig Regnskab for dets Indtegt og Udgift, og, for en vis Penge spiise Studenterne forsvarligen, efter den Spiise-Contract, som med hannem er eller bliver oprettet. Paa det og |217Alumni Communitatis kunde vide at dennem skeer Rett, bør et Patent trykkes, og der i meldes, hvad dennem skal gives hver Uge-Dag til Middag og Aften; Af saadant Patent skal et Exemplar opslaaes ved hvert Bord i Communitetet til alles og enhvers Efterretning; Men ingen af Professoribus selv maa nogensinde være Oeconomus Communitatis.

55. I Communitetet skulde være ti Borde, og ved hvert et Bord spiise ti Personer, som skulde være flittige, skikkelige, lærde og fattige Personer. Ingen af dennem maa sælge eller tage Penge for deres Kost, men de skulle nyde den in Natura. Desforuden betales Præsterne ved Trinitatis Kirke, samt Ministris Academiæ Penge for de dennem tillagde Koster efter Sædvane.

56. Ingen Studiosus nyder Kost i Communitetet, før han haver været ved Universitetet i det mindste et halvt Aar; dog dennem undtagen, som komme til Universitetet fra Island og Færøe, hvilke, i Henseende til, de for den største Deel ere fattige, og ingen Tilstød kunde vente af deres saa langt fraværende Venner, hidindtil have været og fremdeeles skulde blive benaadede med Kosten, strax efter at de ved Universitetet ere immatriculerede. For Kosten skulle ellers de, der aarligen komme til Universitetet, udarbeyde et Specimen Latinum, som hidindtil brugelig haver været. Magistri og Philosophiæ Baccalaurei maa spiise fem Aar i Communitetet, men de øvrige Alumni Alumni] Alumni] Alumnis B Alumni] Alumnis B alleeneste tree Aar, og ingen længere.

57. Af samtlige Professoribus Theologiæ skal beskikkes een Præpositus Communitatis, som bør for sin Betiening nyde saadan Løn, foruden Kosten, at han kand leve, uden at være de fattige Alumnis til Besværing og Byrde. Thi skulde Professores Theologiæ med Consistorio overlegge, hvad Præpositus kand bekomme til Løn, og hvoraf det skal tages; samt og sætte de Penge, der skal pleye at gives Præposito pro Introductione paa saa fast og taalelig en Fod, at ingen sig derover med Billighed kand besværge; hvilket deres Forslag, naar de dermed ere færdige, skal Os, til videre Allernaadigste Approbation, af Patrono Universitatis, som de have at levere det til, allerunderdanigst forestilles.

58. Præpositus Communitatis bør dagligen uden Forsømmelse hver Middag og Aften, fra det første Spiisningen begynder og ind|218til den endes, være tilstæde i Communitetet; Han skal see nøye til at Alumni blive spiisede forsvarligen, samt efter Contracten; Finder han nogen kiendelig Mangel paa Spiisningen, da andrager han sligt for den Professore Theologiæ, som det Aar er Inspector. Præpositus skal derforuden have nøye Opsyn med at Alumni holde Bord-Skik og tee sig sømmeligen, uden Bulder og Raaben, samt at de flitteligen holde deres Exercitia. Om Formiddagen begynder Spiisningen Klokken 10. Og om Eftermiddagen Klokken 5. Undtagen paa de Dage, naar Promotiones skee, eller Professores disputere; Thi Spiisningen begynder da først, naar deslige Promotiones eller Disputationes ere til Ende.

59. Ved hvert Bord skal være een Decanus, der ved samme Bord dagligen bør indfinde sig paa lige Tiid, og til lige Opsyn med Præposito, som antager Decanos af de allerlærdeste og skikkeligste Personer i eller uden for Communitetet; Dennem han dog tilforne skal præsentere for Theologis, for at bekomme deres Approbation. Og efterdi Decani for saadan deres Embede aldeeles ingen Løn nyde, men alleeneste Kosten, da, i fald de andensteds have Kost her i Staden, tillades det dem alleene, men ingen anden af de øvrige Alumnis, som før er meldet, at overlade den Kost, dennem i Communitetet gives, for en maadelig Priis.

60. Præpositus maa ey selv antage til at nyde Kosten, hvem han vil; Dog tillades hannem at foreslaae nogle af de Lærdeste og skikkeligste, som han kiender. Men ingen gives Kosten, førend alle fire Theologi have under deres Hænder tilstillet Præposito Navnene paa dem, som den skal nyde.

61. Imedens Alumni Communitatis spiise, skulle de altiid over een vis Materie disputere paa Latine, saaledes at Commensales skiftes til at være Respondentes og Opponentes: Men Præpositus ved det øverste, og Decani ved de andre Borde ere stedse Præsides. Ved hvert Bord maa desforuden være nogle Exercitiarii, som ingen Kost nyde, men sidde ved Bordene for at lære noget, samt øve dennem i at disputere. Hver Løverdag Aften skal opslaaes de Materier, som Alumni have at disputere over; Og paa det slige Materier kand være nyttige og forstaaelige, have Professores, enten alle eller nogle af dem, som de imellem sig selv udmelde, at |219træde tilsammen og forfatte et vist Reglement over de Materier, som Alumni i deres Disputationer skulde forhandle: Hvilket de have Universitetets Patrono, til hans Approbation at foreviise.

62. Alumni Communitatis bør flitteligen, saavel Søndage som andre Hellige- og Bede-Dage, søge Kirken, og der med Andagt høre GUds Ord. Som og deres Spiisning dagligen skal begyndes og endes med Bøn og GUds Paakaldelse: Men et Capitel af den Hellige Skrift læses paa Latine ved hvert Maaltids Slutning.

63. De, der enten forsømme Kirken, eller deres Exercitia, antegnes af Decanis, og angives for Præposito, som, efter Sagens Beskaffenhed, mulcterer dem, eller udelukker dem for en vis Tiid af Communitetet; Skulde nogle, alle Paamindelser og jevnlige Advarseler u-agtede, ofte forsømme Kirken og Exercitia eller føre et uskikkeligt Levnet, da forviises saadanne, som de, om hvis Forbedring intet Haab er, aldeeles af Communitetet. Dog, naar nogen fortiener at udelukkes af Communitetet enten til en Tiid, eller gandske og aldeeles, da skal Præpositus først andrage sligt for den Theologiæ Professore, som er Communitetets Inspector, og tillige melde hvorudi hans Forseelse bestaaer; Førend sligt er skeet maa ingen af ham bortviises fra Kosten.

64. De, som sidst have responderet og opponeret i Communitetet, skulle altid være færdige, næste gang til samme Forretning, paa det, om de, som sligt ellers tilfaldt, udebleve, de da kunde antage deres Partes. Thi Exercitia maa ingen Middag eller Aften forsømmes: Som det og skal være alle Studiosis tilladt, at gaae ind i Communitetet, endskiøndt de ey spiise der, og at anhøre Exercitia, dog at de betee dem sømmeligen, og ey med Latter eller Bulder foraarsage mindste U-roe, saa fremt de ey med Eftertryk ville sættes til Rette, og alvorligen straffes efter Sagens Beskaffenhed.

65. Det tillades Alumnis at reyse ud paa Landet eengang om Aaret, eller, naar fornøden giøres, oftere, dog maa de ey være længere borte, end een Maaned. Men dem, som i særdeeles fornødne Tilfælde maatte foraarsages at reyse til Norge, eller den længst fraliggende Deel af Jylland, tillades otte, eller i det høyeste ti Ugers Tiid. Førend de reyse, skulle de dertil indhendte Præpositi samt deres privati Præceptoris skriftlige Tilladelse, i hvilken |220skal være indført til hvad Tiid de have at komme tilbage, da de og skulle indfinde sig; med mindre de maatte falde i nogen saadan Svaghed, som beviisligen kunde hindre deres Tilbagekomst, da de have sligt Præposito u-fortøvet ved Skrivelse at tilkiende give, som derom underretter Theologum Inspectorem. Imedens de ere borte, nyde andre fattige, flittige og skikkelige Studiosi den Kost, dennem ellers tilkom, indtil de igien indfinde dennem; hvilket og skeer, naar nogen, for een eller anden Forseelse udelukkes til en Tiid fra Communitetet, da altiid en anden skikkelig Person i hans Sted skal forundes Kosten.

66. De, som nyde Kosten i Communitetet, skulle, naar de ere Baccalaurei, i det mindste eengang om Aaret disputere i Regentzen, men ere de ey Baccalaurei, da declamere. Formaae de ey at lade deres Disputationes trykke, tillades dennem at forfatte saadanne skriftligen. Dog maa ingen Studiosus disputere sine Præside Theologo, in Materia Theologica. Deres Disputationes maa de ikke sammenskrive uden Judicio af trykte Bøger, eller med Skiødesløshed og løsligen dem forfatte, men de skulle være med deres beste Fliid udarbeydede. Til hvilken Ende saavel Declamationes, før de holdes, som Disputationes førend de trykkes, bør foreviises enhver Alumni privato Præceptori, som med Fliid igiennemgaaer dem, retter hvad der kand være forseet, og veyviser Auctorem, hvorleedes han kunde have handlet Materien bedre. Af alle saadanne Disputationer og Declamationer skal leveres Præposito eet enten reenskrevet eller paa Skrif-Papier trykt Exemplar u-indbundet, som ved Aarets Udgang skal samles i et Bind, og hensættes paa Universitetets Bibliotheqve. Saa skal og hvert Aar tvende gange, nemlig først in Januario, og først in Julio tilkiende gives Alumnis, hvor mange af dem, og hvad Uge i det halve Aar de skulle disputere eller declamere; Forsømme de sligt, eller forrette det ey til den ansatte Tiid, udelukkes de fra Kosten, indtil de saadan deres Pligt fyldestgiøre. Da de vel igien kunde faae Sted i Communitetet, men skulle dog betale i Mulct til fattige Studiosos to Mark Danske for hver Uge de udeblive over den ansatte Tiid. Saadanne og deslige Mulcter oppebærger Præpositus og giør Theologo Inspectori Regenskab for dem. Men udebliver nogen med at |221disputere eller declamere sex Maaneder over den ansatte Tiid, da udelukkes han gandske af Communitetet. Og giver Præpositus stedse Theologo Inspectori tilkiende, saa snart nogen af Alumnis, med at disputere og declamere, findes seendrægtig og forsømmelig. Udkommer nogen af Communitetet før den Tiid det tilfalder ham at disputere, da skal den, som igien nyder Kosten, sligt paa hans Vegne forrette, hvilket den Nyskommende bør forpligte sig til, før han træder til Plads i Communitetet. Præpositus skal hvert halve Aar give Theologo Inspectori en skriftlig Fortegnelse paa dem, som det halve Aar skulle disputere og declamere, og bør ved hvers Navn staae, hvad Uge til slig ham tilfaldende Forretning er berammet.

67. Paa det med Alumnis Communitatis kand haves flittig Opsyn, skal altid en Professor Theologiæ være Inspector: Hvilket Embede han forvalter eet Aar, og naar det er til Ende, da tiltræder en anden det i hans Sted; saa at hver af de fiire Theologis hvert fierde Aar bliver Inspector. Dem som det Aar stædes til Kosten, indskriver Inspector med egen Haand i Communitetets Matricul; Som han og i det mindste eengang om Maaneden gaaer ind i Communitetet, og giver nøye Agt, at Alumni forsvarligen spiises, holde deres Exercitia, og tee sig skikkeligen. Have ellers Alumni, enten over Spiisen eller andet, nogen billig Klage at føre, andrage de det for Præposito, som efter at han Sagen nøye haver examineret, giver Inspectori dens Sammenheng tilkiende, der skal være forbunden at raade Bod paa hvad bør rettes. Haver og enten Præpositus, Decani, eller Oeconomus Aarsage og Føye til at klage over Alumnos; da anmeldes sligt ligeledes for Inspectori, som skal være forbunden, at see dem, som sligt fortiene, vedbørligen til Rette satte.

68. Hvert Fierding Aar skulle alle Professores Theologiæ, samt Rector Universitatis og Decanus Philosophiæ eengang gaae ind i Communitetet, naar Alumni spiise; Til hvilken Ende hver af dennem skal gives en Nøgel til Spiise-Stuen, at de der u-anmældede kunde indkomme. De skulle da tage i Erfaring, om Alumni efterleve deres Pligt, og nyde Skiel. I Særdeleshed skulle de give Agt paa, hvorledes Exercitia holdes, samt om Præpositus og Decani ere tilstæde, og kunde saaledes fyldestgiøre deres Embeder, |222at Ungdommen deraf kand høste nogen Nytte og Opbyggelse. Det skal og stande Rectori Universitatis, Professoribus Theologiæ og Decano Facultatis Philosophiæ frit for, enhver i sær, at gaae ind i Communitetet saa ofte de finde det for godt, og deres Leylighed det tillader. Men af de øvrige Professoribus, Juris, Medicinæ, og Philosophiæ skal een være forbundet i det mindste eengang om Ugen at indfinde sig i Communitetet medens Alumni spiise, og have Tilsyn med hvad der forefalder. Hvilket saaledes bør gaae om imellem dennem, at ingen Uge vorder forsømmet; Men at de, uden at Alumni eller andre viide det, kunde indkomme, gives hver af dennem en Nøgel til Spiise-Stuen.

69. I den Deel af Regentzen, som nu er opbygt og indrættet, samt i den anden Deel, som, saasnart skee kand, bør sættes i Stand, skulle indtages saa mange af de allerfattigste, men derhos flittige og skikkelige Studiosi, som den kand rumme. Hvilke nyde der frie Huusværelse, nogen Ildebrand, og hvad Penge een eller anden til visse Kammere haver henlagt. Saa beholde de og den Friehed at bære Liig, naar det af dem forlanges, hvilket Vor elskelige kiære Herre Fader af høylovligst Ihukommelse dennem haver forundt, i Henseende til den Tieneste de giorde Aar 1711, medens Contagionen varede.

70. Præpositus Communitatis skal stedse boe i Regentzen og beholde de hannem der hidindtil bevilgede Værelser. Men han skal ey have Magt, der at indlægge hvem hannem lyster. Han kand foreslaae de allerfattigste og skikkeligste Personer, og vente under samtlige Theologorum Hænder hvo der skal indtages, naar Pladz bliver leedig. Endskiønt og visse Fundatores til et og andet Kammer, som de med en aarlig Penge-Indkomst have forbedret, kand have reserveret dennem og deres Arvinger Ræt at nevne de Personer, hvilke paa samme Kammere skulde indlegges, saa bør dog de af dennem nævnte præsenteris for Theologis: Thi falder der noget paa deres Levnet eller Lærdom med Billighed at sige, bør dennem ey tillades Værelse i Regentzen, men Vedkommende have andre i deres Stæd at nævne.

71. Der skulle desforuden være tree Inspectores i Regentzen, som bør vælges af de lærdeste og skikkeligste, og sagtmodigste Perso|223ner, og kunde de samme ogsaa frem for andre antages til Decani paa Communitetet, hvorved de faae frie Kost, samt dennem forundes et eller andet Stipendium, hvorved de ey forbandtes til at være i andre Collegiis. Disse Inspectorum Embede skal være at give nøye Agt paa deres Levnet der ere i Regentzen, samt naar de finde nogle hengivne til Ørkesløshed, Drukkenskab eller anden U-dyd, da at anmelde sligt for Præposito. De skulle og, naar Regentz Porten er lukket, hver Aften tilsee, om Alumni ere hiemme, og findes paa deres Kammere; Ere nogle uden for, da angive de det for Præposito: Med hannem de og hver fiortende Dag eengang have at overlægge, om noget kand være tienligt til at holde Orden og Skik i Regentzen. Hvad saadan Middel de kunde udfinde, skal Professoribus Theologiæ til deres Approbation forestilles.

72. De der have Værelse i Regentzen skulle ikke alleeneste være Professoribus, men endogsaa Præposito og Inspectoribus i bemeldte Regentz hørige og lydige, og det under vilkorlig Straf, i fald anderleedes befindes. De maa ingenlunde forsømme Bønnen, der Morgen og Aften skal holdes i Regentz-Kirken; Men de skulde endog i god Skik og Orden, hver Søndag og Helligdag følge med Inspectore i Kirken; De bør og ingenlunde forsømme deres Altergang: men i det mindste tree gange om Aaret dennem dertil gudeligen og velberidde indfinde. Til hvilken Ende de otte Dage før de slig gudelig Andagt forrætte, skal give det Inspectori tilkiende, som dennem formaner til at prøve dem selv, og betænke hvad de forehave.

73. Regentz-Porten skal tillukkes om Sommer-Aftener Klokken 10. og om Vinter-Aftener Klokken 9. Til hvilken Tiid Præpositus og Inspectores, som bør foregaae Alumnis med gode Exempler, skulle være hiemme og paa deres Kamre. Thi efter saadan Tiid maa ikke Porten oplukkes for nogen hvo det end kunde være; Hvo som udebliver om Natten, eller findes i Drukkenskab, i Klammerie, eller med dragen Kaarde og ladt Gevæhr i Regentzen, skal angives for Inspectore Theologo, som med de andre Theologorum Samtykke forviiser ham af Regentzen.

74. Rector Universitatis, Professores Theologiæ og Decanus Facultatis Philosophicæ, skulle fire gange om Aaret besøge li|224gesaavel Regentzen som Communitetet, for at erfare i hvad Stand Kamrene ere, samt om Alumni holde dem reene og skikkeligen. Inspector Theologus bør og nogle gange u-anmældet indfinde sig i Regentzen, og kand undertiiden gaae i Regentz-Kirken, naar Bøn holdes, for selv at erfare, om Alumni flitteligen og med Andagt bivaane Bønnen.

75. Paa det og at de, der nyde enten Kost i Communitetet, eller Værelse, som sagt er, eller begge Deele, kunde des fastere bindes til at efterleve, hvad dennem her befales, da skulle de, før de stædes til at nyde enten af Deelene, skriftligen forbinde dennem, det uryggeligen under en viis Straf at efterleve. Til hvilken Ende, samtlige Professores skulle besørge et project til saadan een Revers: I hvilken hos hver Forseelse skal mældes hvad Straf paa den bør følge. Saadan project, skal Patrono Universitatis foreviises, og naar den af ham er approberet, bør siden enhver, før han stædes enten til Kost i Communitetet eller til Værelse i Regentzen, samme i en vis dertil indrættet Bog, med egen Haand skrive og underskrive.

76. Hvad andre Legata angaaer, som ere givne til Universitetet, da bør Fundationerne paa det allernøyeste efterleves, fra hvilke ingen maa understaae sig at vige, under hvad Paaskud det end være kunde. Til de Collegia, som Professores have Rætt at belægge med Alumnis, skulle de nævne de allerskikkeligste, flittigste og lærdeste iblant trængende Studiosos, uden ringeste Henseende til, enten de ere Professorum Børn og Paarørende eller ikke. Thi som dem ligesaavel maa forundes Stæd i Collegiis som andre, saa var det u-billigt, om andre Trængende, som maatte være skikkeligere, lærdere, og flittigere end de, skulde vige for dennem.

77. Stipendia, som ere funderede til de Studerendes Uden-Lands Reyser, og hvilken Professores kunde have Rættighed til at bortgive, maa ey nogen indskrives til i hans Barndom og Ungdom, da man ey eengang kand viide om han i sin Tiid kommer til at studere, end sige hvorledes, i fald saa skeer, han vil forfremmes i sine Studiis. Slige Indskrivelser skulle derfor herefter gandske være afskaffede, helst hvor Fundationerne ey med tydelige Ord tillader dennem. Og maa paa saadanne Stipendiis intet skriftligt Løfte gives |225nogen, førend de blive leedige: Da til dennem at nyde bør udsøges de, der ey af egne Midler kunde reyse, men dog ved deres Lærdom og Flittighed have giort dem saa bekiendte, at Universitetet kand have Ære af dem, naar de komme ud til fremmede Universiteter. Hvor og Fundationerne tilholde, at de, som agte at reyse, skal, før deres Udreyse examineres og aflegge visse Prøver, eller, imedens de ere uden Lands, give et Specimen i Trykken, der bør saadant efterkommes, men forsømmes det, miste de Stipendium.

78. Hvor Fundationerne forbinde dennem, som nyde Stipendia, at reyse uden Lands til visse Vilkor, og lægge dette dertil, at naar Stipendiarii ey efterleve det i Fundationerne Paabudne, eller i sin Tiid komme til andre Embeder, end Fundatores have villet at de der nyde Frugten af deres Gavmildhed skulle betiene, der bør Professores, men særdeles Ephori over saadanne Stipendia, tage Revers af dennem de gives til, før de reyse ud af Landet, at de Fundationerne nøye ville efterleve, og, i Fald det ikke skeer, tilbage give alt hvad de have oppebaaret skadesløst. Saadanne Reverser skulle forvares paa Consistorio, og bør Ephori med samtlige Professoribus vaage for og holde over, at de, uden Personers Anseelse, eller nogen Indvending efterleves.

79. Saafremt Professores i Almindelighed, eller Ephori Stipendiorum i Særdeeleshed, vidende og med fri Villie bortgive Stipendia til de Personer, som enten efter Fundationerne ey burde have dem, eller og ey fyldestgiøre hvad saadanne Fundationer anordne, at skulle skee, før dennem Stipendia maa leveres, da skulle de Professores, som deri ere skyldige, af egne Midler skadesløs udreede hvad een saadan Person haver oppebaaret, som enten skal gives til en anden, eller lægges til Stipendii Capital. Hvorudover, før nogen et Stipendium, særdeles at reyse uden Lands med, forundes, da bør Ephorus indhendte samtlige Professorum skriftlige Betænkning, om de formeene at samme Person efter Fundationen kand oppebærge det eller ey: Hvilken Betænkning skal blive i god Forvaring paa Consistorio. Thi befindes det siden, at saadan Person haver været bekiendt for anderledes skikket, end de, som Fundationen tillegger Stipendium skulde være, da bliver den Professor, som voterede mod Personen, frie for ald Ansvar, og angerløs; |226Som og de, der votere imod nogen, skulde altiid derhos skriftligen forklare, af hvad Aarsage de giøre det.

80. Da alle Universitetets Bibliotheqver ved sidste store Ildebrand ere lagte i Aske, vil det være nødvendigt, at et Bibliotheqve, som er u-misteligt for Universitetet, saa snart mueligt, igien samles. Som Vor elskelige kiære Hr. Fader af høylovligst Ihukommelse dertil haver giort en god Begyndelse med Allernaadigst at skienke een Deel Bøger, saa ville Vi og være Allernaadigst betænkt paa, saadant Tal at formeere. Saa skal og dertil anvendes, hvad Indkomster der kand falde efter en Professoris Død eller Forfremmelse, medens Professionen staaer leedig, samt indtil en anden Professor beskikkes. Dog at Vedkommende herefter, som hidindtil, aldeeles u-paaanket oppebærge deres Deel in Anno gratiæ. End ville Vi Allernaadigst see derhen, at videre Midler til Bøgers Indkiøb kand vorde udfundne. Men samtlige Professores skulle nøye med hverandre overlegge hvad Bøger først og fornemmeligen skal anskaffes: Og maa det ey staae i Bibliothecarii Magt alleene alleene] alleene] alleeene B alleene] alleeene B at kiøbe hvilke hannem lyster.

81. Naar Bibliotheqvet er i brugbar Stand, skal stedse derved være en Bibliothecarius: Hvis Embede bliver ikke alleene at have god Opsyn med Bibliotheqvet, samt i det mindste eengang om Aaret gaae det igiennem for at erfare om ingen af Bøgerne ere blevne borte, og see dem ved Famulum Bibliothecæ afstøvede; Men endog tvende gange om Ugen for den studerende Ungdom at holde Lectiones publicas de Notitia, delectu & vero Librorum usu. Hvilke Lectiones skal holdes om Onsdagen og Løverdagen, en Time hver af bemeldte Dage. Til Bibliothecarius kunde beskikkes een af Philosophis, som ey skal tages efter noget Slags Senium, eller og en anden lærd og til sligt Embede beqvem Mand, som maa udvælges af samtlige Professoribus og forestilles Patrono Universitatis, hvis skriftlige Approbation skal indhendtes før han Embedet tiltræder. Til Løn nyder han alt hvad der haver været tillagt Proto Bibliothecario og Vice Bibliothecario. Forsømmer Bibliothecarius at læse paa Bibliotheqvet, da kortes for hver gang af hans Løn 4 Rdlr. til Bibliotheqvet: Hvilket at det rigtigen skeer Rector Universitatis drager Omsorg for; Dog saafremt han falder i Syg|227dom, eller med Rectoris Tilladelse paa 2 à 3 Ugers Tiid i det høyeste reyser ud paa Landet, afkortes hannem intet, naar han imidlertiid bestiller en anden, som kand tage hans Forrætninger vare.

82. Derforuden skal ved Bibliotheqvet være een Famulus, som bør vælges af de skikkeligste Studiosis, og maa have nogen tilstrekkelig Kundskab om Bøger. Hans Embede bliver at gaae Bibliothecario til Haande med at forfatte Catalogum, og naar han holder sine Lectiones, da at række ham de Bøger han forlanger, samt at tiene den studerende Ungdom med at frembringe de Bøger, som de begiære at bruge; saa og hver Dag naar Bibliotheqvet staaer aabet, at sætte hver Bog, før det lukkes, i sin Stæd igien. Han skal altid være paa Bibliotheqvet naar det er aabet: Forsømmer han sligt, da bøder han for hver Formiddag 1 Mark Danske, og for hver Eftermiddag liige saameget til Pauperes Studiosos. Hvilken Mulct Rector af hans Løn indeholder; Hannem Bibliothecarius tilkiendegives saa ofte Famulus forsømmer; Dog dersom han falder i Svaghed, eller med Rectoris og Bibliothecarii Samtykke for en føye Tiid reyser ud paa Landet, afkorter han intet, naar han bestiller en anden, som imidlertid kand tage hans Embede forsvarligen vare. Famulo Bibliothecæ kand forundes Kost paa Communitetet, dog at han selv spiiser der: Saa nyder han og til Løn det som een af Professorerne pro Bibliotheca Veteri havde, nemlig 15 Rdlr. saa og det som Famulo Bibliothecæ Hopnerianæ var tillagt, samt af hver Studioso som deponere eller inscriberes 1 Mark 8 skl. Hvorimod Studiosi og Cives Universitatis intet giver pro Inscriptione til Bibliothecam; Men de fra fremmede Stæder hidkommende, naar de forlange at betiene dem af Bibliotheqvet og høre Bibliothecarii Lectiones, skulle pro Inscriptione betale hver 2 Rdlr. Hvilke Penge anvendes til de i Bibliotheqvet manglende Bøger at indkiøbe.

83. Bibliotheqvet skal være aabet for dem det vilde besøge; Fem gange ugentlig, nemlig: Mandag, Tiisdag, Onsdag, Torsdag og Løverdag, om Formiddagen fra Klokken 8 til 10. Om Eftermiddagen fra Klokken 2 til 4. Men i Augusti Maanet staaer det hver Dag aabet, undtagen om Søndagen, saa og om Fredag Formiddag. Hverken Bibliothecarius eller Famulus maa udlaane nogen Bog af Bibliotheqvet med mindre det maatte være til Profes|228sores, hvilkes Revers da skal tages paa deslige Bøger, hvorved de skulle forbinde dem, til en vis Tiid at skaffe samme aldeeles uskadde tilbage. Befindes nogen at have borttaget eller mutileret mutileret] mutileret] multleret B mutileret] multleret B een eller anden Bibliotheqvet tilhørende Bog, da udelukkes han ey alleene fra Bibliotheqvets videre Brug, men relegeres end og aldeles fra Universitetet.

84. Een af Professoribus skal være Universitetets Qvæstor eller Rentemester, som skal i Agt tage dets Regenskaber og andre Ting, dets Indtegter og Udgifter vedkommende; Paa det de øvrige Professores med des større Roelighed kunde beobagte deres Professioner. Samme Rentemester skal være een af Philosophis, og bør han, før Embedet af ham tiltrædes, stille Universitetet Caution af 3 eller 4000 Rdlr.

85. Saadan Universitetets Rente-Mester skal være forbunden: 1) At giøre Regnskab for alle de Indtegter og Udgifter, hvilke hidindtil have været under Rectoris Forvaltning; I hvilken Henseende Professores skulle betale til ham hvad Afgifter de bør give, enten af det Jorde-Gods de nyde pro Officio, eller af de Tiender, som de kunde have opteret, og det 6 Uger i det seeneste, efter at hvert Aars Capitels Taxt er satt, under Straf af hver Professore, som det forsømmer paa 10 Rdlr., hvilke skulle være forfaldne til Universitetets Bibliotheqve: Som og Rector haver saadan Mulct af den udeblivende Professoris Distribution at indeholde. 2) At have alle Legatorum og Kirkernes Capitaler under Forvaltning, men dog ingen af dem udsætte paa Rente, ey heller nogen af dem, naar de kunde opsiges imodtage, uden samtlige Professorum Videnskab og Samtykke: Men aarligen at levere Renten af deslige Capitaler til vedkommende Ephoros og Kirke-Værgere. 3) At oppebærge og indsamle Studii-SkattenStudii-Skatten]Studii-Skatten] Studii Skatten B Studii-Skatten] Studii Skatten B og Cathedraticum, saavel i Danmark som Norge, og derom jevnligen tilskrive Biskopperne; ligeledes og andre Universitetets Indkomster, som enten ere, eller kunde vorde tillagde, og her og derfra bør indsamles, for siden at distribueris. 4) At igiennemgaae og eftersee alle Universitetets Landsbye-Kirkers Regenskaber otte Dage før de fremlægges paa Consistorio, som skal være inden den 15 Julii: Hvortil hannem aarligen skal adjungeres tvende af Professoribus, hvilke udnævnes saaledes, at det før|229ste Aar paatage tvende af de øverste dennem denne Forretning, det andet de tvende neste, og saa fremdeles, indtil det igien begynder fra de øverste. 5) Tilligemed tvende Professoribus aarligen at eftersee alle Professorum Residencer, naar de eengang komme i Stand, saa og alle andre Universitetets Bygninger i denne Vor Kongel. Residence: Samt om deres Tilstand, Brøst og Mangel, i fald nogen forefindes, hvert Aar, inden 1 Maji, at give, under sin Haand, Consistorio all fornøden Oplysning. 6) At andrage for Consistorio, alt hvad han formeener der med Rette kand tiene til Universitetets Conservation, samt Professorum Indkomsters Forsikkring og Forbedring: Hvilke hans Forslag, naar paa dennem først bliver erholdet Universitetets Patrons Biefald, han haver at sætte i Verk. 7) At forestille Consistorio, saa ofte Universitetet kand blive tvunget til at føre nogen Process paa Legatorum, Kirkernes, eller Jorde-Godsets Vegne, og saafremt Consistorium finder for godt, at Sagen skal paatales og udføres, da at besørge dens Drift og Endelighed, dog paa Universitetets eller Legatorum Bekostning, som Sagen maatte angielde. 8) At indlevere hvert Aar inden 1 Octob. rigtig Regnskab for Legatorum Capitaler, Universitetets almindelige Indtegter og Udgifter, samt inden 1. Novemb. for den Danske og Norske Studii-Skat: Udebliver han over den Tiid, betaler han for hvert Regnskab 30 Rdlr. som skal være forfaldne til Universitetets Bibliotheqve. Saadanne af ham indleverede Regenskaber, skulle siden omsendes til Professores, men af enhver igiennemsees og af samtlige mangles, saafremt der noget paa dem falder at mangle. Naar og siden fornøyelig Rigtighed af Universitetets Rentemester er giort for enhver manglet eller udsatt Post, skulle de indføres i een dertil indrettet Regenskabs Protocoll, som bør være in duplo, saa at Universitetets Rente-Mester beholder den eene, men den anden stedse bliver paa Consistorio; Begge blive underskrevne og qvitterede af samtlige Professoribus, men Notarius besørger dem indførdte i Protocollerne. 9) At eftersee inden Nyt-Aars-Dag hvert Aar, alle under Universitetets Jurisdiction værende Værgemaals Regnskaber, samt andrage for Consistorio, om nogen af dem er udeblevet, om Værgerne kand eragtes for vederhæftige, saa at de dennem betroede Universitetets Umyndiges Capitaler ingen kiendelig Fare lø|230be. 10) At indhendte Forklaring hos Vedkommende ved hvert Aars Udgang, om Beholdninger ere ved Legata eller Universitetets Kirker her i Staden, som kunde udsættes paa Rente til næstkommende 11. Junii, samt at giøre Forslag til Consistorium, paa hvad Maade, og imod hvad Sikkerhed de best kunde udsættes, hvorpaa han da haver at vente Consistorii Resolution.

86. Som Universitetets Rente-Mester med saa mange, saa vigtige, og nødvendige Forretninger bliver bebyrdet, saa skal hannem foruden den Løn, han aarligen nyder lige med de andre Philosophis, endnu hvert Aar 200 Rdlr. forundes, til at lønne een, som læser og disputerer for ham, samt at holde een dygtig og i Regnskabs Føring forfaren Fuldmægtig: Til hvis Forretninger dog han og hans Arvinger i alle optænkelige Maader blive ansvarlige.

87. Som og disse og deslige Universitetets Rente-Mesters Forretninger vil borttage, om ikke all, dog den største største] største] storste B største] storste B Deel af hans Tiid, saa tillades det ham, paa det han kand tage eet for Universitetet saa u-omgængelig fornøden Verk vare, at foreene sig med een af Professoribus Philosophiæ eller og en anden Mand, som imod Betalning, hvilken han selv besørger, kand saaledes forrette hans Partes, med at læse og disputere, at intet deraf vorder forsømt. Men han skal selv møde in Consistorio, saa ofte det holdes, efterdi hans Nærværelse der høyligen behøves.

88. Ved Universitetet skal herefter, som hidindtil, stedse være een een] een] etn B een] etn B Notarius, som bliver den nederste i Consistorio, og forretter sit Embede troeligen, med at føre Protocollen, vedligeholde Copie-Bøger, og forvalte Skifter efter dem, der sortere under Universitetets Jurisdiction. Han udstæder Stevninger, tager imod Indleg og Besvaringer, i hvad Sager der kommer under Consistorii Kiendelse, samt giver Domme beskrevne, saa ofte de forlanges. Hvorfor han nyder den Betalning, som hannem efter efter] efter] eftet B efter] eftet B Loven og andre Allernaadigste Anordninger tilkommer.

89. Notarius skal og forfærdige Programmata, saavel til Graderne, som naar de ellers af ham, som sædvanligt været haver, forlanges. I Særdeeleshed udstæder han Studiosorum Testimonia publica: Med hvilke han, under vilkorlig Straf, haver retsindeligen at omgaaes, saaledes, at han ingen meddeeler Testimo|231nium anderledes end han det haver fortient; Som og enhvers Privatus Præceptor bør give hannem hans Attestatum, før Notarius bemeldte Testimonium Publicum under Rectoris Sigillo udfærdiger, saa skal privatus Præceptor være forbundet reent ud at melde, om den Person han giver Testimonium, haver aflagt for ham de herudi forhen paabudne Specimina, og flitteligen hørt Professorum Lectiones, om han for nogen Uskikkelighed eller Forsømmelse er bleven udelukt fra Kosten i Communitetet, fra Værelse i Regentzen, eller fra andet Beneficio; Om han haver været indstevnet til Consistorium for U-lydighed, eller for nogen anden u-anstændig Sag, som hannem er bleven overbeviist, samt om han haver giort større Gield end han kunde betale: Hvilket naar Personens privatus Præceptor haver andraget for Notario, da bør det Testimonium, som han udstæder, derom tydeligen mælde; med mindre Personen siden er befunden kiendeligen at have rættet og bedret sig. Og ville Vi Allernaadigst, at naar herefter nogen enten hos Os, eller hos nogen som haver Jus Patronatus til Kirker, giør Ansøgning om et eller andet Præste-Embede, da skal han, før hans Suppliqve, enten om hans Allernaadigste Befordring til deslige, eller om Confirmation paa det hannem givne Kaldsbrev, Os allerunderdanigst maa refereres, foreviise i Vort Cancellie sit Testimonium publicum; Efter hvilket, om han findes skyldig i oven-anførte Forseelser, skal det Os allerunderdanigst refereres. Skulde og nogen Biskop betroe een eller anden, som medbringer et slet Testimonium fra Universitetet, et Rectoris, Conrectoris, Degne eller andet geistligt Embede, da stande han derfor til Rætte; Som det og hermed Biskopperne alvorligen vorder anbefalet, naar nogen giør Ansøgning om et ledigt værende Embede, som de have at bortgive, da, før de saadan een til deslige Embede beskikke, at søge Underrætning hos Rectorem Universitatis Regiæ, hvorleedes han sig her ved Academiet haver forholdet, saafremt han intet Testimonium derfra med sig bringer.

90. Vi ville Allernaadigst vide Universitetet og dets Betientere conserverede ved alle de Frieheder, som Vore Forfædre høylovligste Konger i Danmark og Norge, dennem Allernaadigst forundt og med forleent have.

|23291. Den ældste Professor, som er Senior Universitatis, skal være Professor Honorarius, og frietages ligesaavel herefter, som hidindtil, efter forrige Fundationes, fra at læse og disputere, med mindre han selv deslige Forrætninger sig vil og kand paatage. Dog bør han møde i Consistorio, at overlegge, tilligemed de øvrige Professoribus, Universitetets Beste, saa ofte og saa længe hans Kræfter det tillade.

92. Naar nogen Professor enten ved Døden afgaaer, eller træder fra Embedet, da nyde hans Enke og Arvinger, eller han selv, naar han i levende Live bortkommer, Naadsens Aar, efter den hidindtil ved Universitetet brugelige Maade; Thi det er billigt, at for hvad han selv haver udgivet, derfor skeer af hans Eftermand Vederlag.

93. Studiosi skulle beviise Rectori Universitatis og de øvrige Professoribus ald sømmelig Ærbødighed og tilbørlig Lydighed i hvad Christeligt og Ræt er; De maa ey giøre u-fornøden Gield, og intet af nogen laane, som overgaaer 10 Rdlr. eller dets Værd, uden deres privati Præceptoris Samtykke: Og som den der betroer en Studioso over 10 Rdlr. mister sin Fordring og haver Skade for Hiemgield, saa bliver det dennem og selv til Hinder i deres Velfærd, naar sligt mældes i deres Testimoniis, og de derved udelukke dem selv fra ald Forfremmelse.

94. Vi ville Allernaadigst have Studiosos forsikkrede om alle de dennem af Vore Høylovligste Forfædre Allernaadigst forundte Frieheder; Og skulle de i alle Sager, Manddrab alleene undtagen, søges for Consistorio.

95. For at opmuntre den studerende Ungdom dis meere til Dyd og dis større Flittighed, ville Vi af særdeles Kongelig Naade være betænkt paa deres Forfremmelse, der ved Universitetet frem for andre have giort sig bekiendte af Flittighed og Lærdom. De der have bragt det vidt in Studio Theologico, og findes til Prædike-Embedet vel begavede, ville Vi have i særdeeles Allernaadigst Tanke, naar de noget saadant Embede søge, og medbringe fra Universitetet Vidnesbyrd om deres Lærdom, Dygtighed, og Christelige Levnet. De der in Jure ere vel grundede, kunde giøre sig Haab at blive befordrede til Advocater i Vores Høyeste Ræt, til Domme|233re, og end til anseeligere Embeder, naar de, til samme at forestaae, findes beqvemme. De som have lagt dem efter Medicinam, kunde vente at blive Medicinæ Professores, som det og tillades dennem, naar de ere promoti Doctores, saavel her i denne Vores Kongel. Residence som over alt i Vore Riger og Lande at øve praxin Medicam. Hvilke af Studiosis in Philosophia, men særdeles in Lingvis, haver giort større Fremgang end andre, ville Vi Allernaadigst at skulle til Rectorater og Conrectorater, samt andre Skole-Embeder befordres; Desforuden kand enhver af Universitetets * Suppositis, Suppositis,] Suppositis,] Puppositis, B Suppositis,] Puppositis, B som i een eller anden Facultæt haver giort sig særdeles bekiendt for Lærdom og Flittighed, haabe at blive Professor i samme Facultæt, efterdi Vi heller af Vore egne kiære og troe Undersaatter tage dennem der skulle betiene deslige magtpaaliggende Embeder, end af fremmede, helst naar Vore egne findes i det mindste ligesaa dygtige som fremmede.

96. Som Vi, efter forhen giordte Allernaadigste Anstalter ville, at Professores uden ringeste Forsømmelse, skulle giøre deres Embeder, til den studerende Ungdoms beste, saa have Vi og Allernaadigst været betænkte paa, at de for deres møysommelige Arbeyde kunde være og blive til Nødtørft vel aflagde, paa det at de uden Suk og Mangel maa betiene deres Embeder. Thi da Vi ere komne i Allernaadigste Erfaring, hvorledes den største Deel af dennem ikke ere med saadanne Indkomster forsynede, at de kunde af dem have deres  Udkomst  og nødtørftige Underholdning, naar de intet andet betiener end deres Professioner, og Vores Allernaadigste fuldkomne Intention er, at see Videnskaberne i Vore Riger og Lande, saa meget mueligt er, fortplantede, hvilket neppe staaer til at vente, med mindre Universitetet saaledes kommer i en blomstrende Stand, at eenhver Professor med en u-trættelig Fliid giør sit Embede, saa ville Vi og Allernaadigst, at de herefter skulle forsynes med saadanne Indkomster at enhver af dennem skal kunde leve af sit Embede, foruden at stræbe efter videre. Til hvilken Ende Vi Allernaadigst ville, at de trende nederste Professorum deres Løn, som de, imedens Tallet i Facultate Philosophica var 10. have havt, enten af Jorde-Goeds eller Penge, skal deeles imellem de syv vedblivende Philosophiæ Professores, saaledes at de desforuden beholde deres sæd|234vanlige Indkomst. Herforuden have Vi Allernaadigst for got befunden at den nye Studii-Skat eller Cathedraticum, som herefter af Kirkerneaf Kirkerne]af Kirkerne] Kirkerne B af Kirkerne] Kirkerne B over alt paa Landet, og af Præsteskabet i Danmark og Norge skal betales, saavelsom og de Pensiones, hvilke Præsterne over alt i Kiøbstæderne i begge Riger vorde ansatte for, hvorom Vor Allernaadigste Forordning af 18. Martii 1732. allereede er udgangen, med Vores Allernaadigste Befalninger til Stifts-Befalingsmændene og Biskoperne, skulle altsammen komme Universitetet til gode, og deraf endeel legges til Bibliothecam Academiæ publicam, men det øvrige at deeles imellem samtlige Professores, til at forbedre deres aarlige Løn og Indkomster med, paa det de alle noget nær kunde blive liige, og det altsammen efter saadan Liigning, som de siden til Os allerunderdanigst have at indgive, og derpaa at forvente Vores Allernaadigste Approbation for dennem og deres Efterkommere.

97. Vi ville og Allernaadigst at Professores skulle beholde det dennem forhen tillagde Jorde-Gods samt Tiender, med ald den Herlighed hvormed de det hidindtil have nødt: Og forundes dennem Frihed, end og ved Auction at fæste bort saadanne Tiender til den høystbydende i Afgift, hvorudi ingen maae giøre dennem dennem] dennem] denuem B dennem] denuem B Hinder og Forfang, under hvad Paaskud det være kunde. Dog bliver det hverken nogen Professori, eller samtlig Consistorio tilladt, at bortfæste nogen Tiende paa den Fæstendes Lives Tiid, eller længere end den som haver opteret Tienden samme beholder, men hermed skal aldeeles forholdes efter Loven.

98. Som alle Professorum Residencer ved sidste store Ildebrand bleve lagde i Aske, saa ville Vi drage Allernaadigst Omsorg for, at de igien kunde vorde opbygte. Naar de ere i Stand satte, skulle de vedliigeholdes af Beboerne paa deres egen Omkostning: Hvorimod Vi Allernaadigst frietage Professores fra at svare Grundskat, naar den paabydes, samt Indqvartering af deslige Residence.

99. Og som Professorum Residencer vorde saaledes i Stand satte, og vedliigeholdes af dennem selv, skal den Norske og Fyenske Studii-skat, samt Lande Sogns Konge-Tiendes Indkomster, (hvilket altsammen hidtildags haver været henlagt til Universitetets Bygnings-Cassa,) herefter høre til Forbedring i Professorum Ind|235komster, og komme i Deeling med den øvrige Danske Studii-Skat, samt Præsternes Pensioner og andet, som til den aarlige Løn er henlagt.

100. Universitetets Rente-Mester, tilligemed tvende af Professoribus, som Consistorium udnævner, skulle eengang hvert Aar syne Residencerne, hvilken Forrætnings Udfald de have at andrage for Consistorio; Og naar paa nogen Residence findes nogen kiendelig Brøst, da skal Rector med samtlige Professorerne tilholde Beboerne at lade den sætte i Stand. Giør han det ikke, bør hans Distribution indeholdes, indtil det skeer, og han derforuden erlegge til Universitetets Bibliotheqve 20 Rdlr. for hver halve Aar Residencen, efterat Syn er taget ved Universitetets Rente-Mester og de tvende Professores, staaer u-repareret. Saadant skal tages af samme Professoris Distribution, efterat Residencen deraf først er satt i forsvarlig Stand.

101. Det skal herefter, ligesom hidindtil, være Professoribus Allernaadigst tilladt, naar nogen af dennem enten ved Døden eller i andre maader afgaaer, da at forlade den Residence, hvilken de beboe, og optere een anden, som dennem kand synes beqvemmere. Dog maa ingen Professor optere nogen ledig vordende Residence, med mindre den han selv beboer er vel vedligeholden; Thi haver han ladet een henstaae uden fornøden ReparationReparation]Reparation] Reperation B Reparation] Reperation B , er det venteligt, at det ey vil gaae bedre naar han flytter ind i en anden. Hvorudover, naar nogen anmælder sig at optere en Residence, da skulle Universitetets Rente-Mester og de tvende til Bygningernes Besigtelse udnævnte Professores forføye sig ind i den Residence, som han agter at flytte udaf, samt nøye erfare, om den er i forsvarlig Stand: Som de og skriftligen under deres Hænder bør give Consistorio tilkiende, hvorledes de den befinde. Er den da vel vedligeholdet, bliver det Beboeren u-formeent at optere een anden, men ingenlunde, om den findes brøstfældig.

102. Naar nogen Professor ved Døden eller i andre Maader afgaaer, da skal Universitetets Rente-Mester tillige med de tvende Professoribus, som det Aar have at eftersee Universitetets Bygninger, lade ved kyndige Handverks-Mestere tage Syn paa den Residence han beboede, og underrette Consistorium, i hvad Stand |236den befindes. Er den i mindste Maader brøstfældig, da skal den sættes i fuldkommen og aldeeles forsvarlig Stand, samt dertil anvendes saa meget, som til Reparationen udkræves, af det Anno gratiæ, hvilket tilkommer enten den Professori, som i levende Live afgaaer fra Professionen, eller den afdødes Arvinger. Til hvilken Ende enhver, som indflytter i nogen Residence, skal, førend han den beboer, pandtsætte sit Annum Gratiæ til Consistorium: Hvor saadan hans Pandte-Obligation skal læses, paaskrives, protocolleres, og forvares, til Universitetets Forsikring, at Residencen, naar han flytter eller døer fra den, skal vorde leveret ved fuld Syn, i forsvarlig Stand. Og bliver da, saa fremt ved hans Afgang noget mangler paa Residencen, sligt af Naadsens Aars Indkomster forlods repareret, før enten nogen Professor, eller hans Enke, Arvinger og Creditores deraf kand nyde noget. Hvorudover ingen Professor maa pandtsætte Naadsens Aar til nogen anden end til Consistorium.

103. Som efter Loven Libr. 2. cap. 3. Art. 10. pag. 216. 217. enhver, der til Præste-Embedet indvies, skal give til Universitetet toe Lod Sølv, hvilke af Biskoperne skal indkræves, og til Rectorem Universitatis aarligen fremskikkes, men det befindes, at slige Penge ikke altid rigtigen indkommer, det og falder Biskoperne vanskeligt, dem, naar Stifterne ere langt fraliggende, hid at hensende; Saa ville Vi Allernaadigst, at naar nogen i Vort Danske Cancellie sit Allernaadigste Kalds- eller Confirmations-Brev til Præste-Embede affordrer, da skal han der lade betale de Universitetet tilkommende toe Lod Sølv eller 1 Rdlr. og kand saa Rector Universitatis hos Vores Cancellie-Forvalter aarligen til hver Michaëlis lade affordre, hvad det Aar af deslige Penge er indkommet, og meddeeles ham et Beviis, hvor stoer Summen er, som han til Universitetets Rente-Mester imod hans Qvittering haver at levere.

104. Endeligen og for det sidste til des ydermeere Stadfæstelse have Vi Allernaadigst fundet for got, at af denne Fundation skal forfærdiges trende ligelydende Exemplaria, hvilke Vi alle med Vores Kongelige Haand ville underskrive, samt med det Kongelige Segl bekræfte: Deraf Vi det eene Selv Allernaadigst beholder i Vor Forvaring, det andet indlægges i det Danske Cancellie |237og det tredie leveres til Rectorem og Professores, at bevares ved Universitetet, til deres og deres Efterkommeres allerunderdanigste Efterretning og Efterlevelse til ævig Tiid. Thi byde Vi hermed og befale, den af Os paa nærværende Tiid Allernaadigst beskikkede Patron for meerbemeldte Vores Kongel. Universitet, allerunderdanigst at lade sig være angelegen, at denne Vores Allernaadigste Villie og Befalning, som i ovenskrevne Fundation er indbefattet, bliver med forderligste og saa snart mueligt er, i Værk satt og bragt i den af Os forynskte Stand og Fuldkommenhed; og derefter bestandigen, saavelsom alle efterkommende Patroni Universitatis, at have et vaaget Øye over alt hvad herudi er anordnet, at det saaledes bliver ved Magt holden, uden nogen Afgang, Misbrug eller Forsømmelse i nogen Maade. Ligeleedes Vi ogsaa alvorligen befale Rector og Professores i Vores Universitet, at de med alle deres underhavende Suppositis, være sig Doctores, Magistri, Præpositus Communitatis, Studiosi, samt Ministri Academiæ og alle andre under meer-bemeldte Universitet sorterende, denne Vores Fundation i alle Puncter, Articler og Ord, med een allerunderdanigst Lydighed, og med største Nidkierhed og Troeskab af deres yderste Kraft efterleve, saaledes som de for GUd og Os ville være ansvarige; Og i alle Maader see derhen, at den studerende Ungdom ingenlunde vorder forsømmet, men forsvarligen i Agt taget, og til GUds Kirkes, Vores og Vore Rigers og Landes Tieneste grundigen oplæres i den sande GUds Frygts, samt udi alle gode og nyttige Viidenskabers Lærdom og u-ophørige Øvelse. Endeligen befale Vi ogsaa Biskoperne i Danmark og Norge, samt paa Island, saameget af denne Fundation, som dennem, i Henseende til Kirkerne, Skolerne, og Studiosos i Stifterne, vedkommer, og dennem skal vorde communiceret, enhver i sit Stift at foranstalte, og tillige med alt hvad dennem forhen af deslige Ting, i Kraft af Vores Allernaadigste Lov, paalægger, allerunderdanigst at efterleve. Forbydendes alle og enhver herimod at handle eller i nogen Maade Forfang at giøre, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 31. Martii AnnoAnno]Anno] Anno. B Anno] Anno. B 1732.

|238Hvad andre Particulariteter om Studenterne er angaaende, da holder jeg det ikke nødigt her udi dette Generale Skrift at indføre, om deres Privilegier, de Omkostninger de maa giøre, naar de blive indskrevne udi Academiets Matricul, naar de skal til Examen Theologicum eller admitteres til Grader, ey heller om deres Love og Klæde-Dragt. Jeg vil alleene dette løsligen merke, at de fare meget vilde, som troe at Studenterne efter Beleyringen finge Frihed at bære Kaarde, thi der findes en Friderici 3. Forordning af 1667. som forbyder saadant, men dermed er seet igiennem Fingre først med Studiosis Artium, siden med Studiosis Theologiæ.

Iblant Studenternes Privilegier er at de ikke kand arresteres for Gield. Ja, dersom Gielden gaaer over 10. Rdlr. kand de efter Christiani 4. Forordning af det Aar 1642. end ikke stævnes for Retten. Men saadant i Agt tages nu omstunder ikke saa nøye, uden med unge Studentere.

Tilforn blev Studentere ikke tilladt at reyse til Academier af anden Religion, undtagen Adelsmænd med deres Hofmestere. Men dette bliver ey heller meer i Agt taged.

Magistrorum Privilegia ere, at have Rang og Sæde udi Academiske Sessioner saavel for Baccalaureis, som for alle andre Studentere. De have Rett til at disputere og læse *publice in Auditorio inferiori. De ere efter en Kongelig Forordning nærmere end andre til at blive Rectores og Lectores. Ja ingen Præst har Rett til at bære Bonnet, undtagen han er Magister.

Baccalaureorum fornemste Privilegia ere at være prioriterede til Kosten paa Klosteret frem for andre simple Studentere, item at nyde Kosten 2 Aar længere.