|318
Epistola CLVI.
Til * *
Saasom dig er tilfalden en liden Capital, hvoraf Renterne neppe ville forslaae til skikkelig
Underholdning, saa forlanger du at høre min Betænkning, hvorledes du best kand
føre dig saadan Capital til Nytte, og hvorledes du kand faae
den sikkerst og fordeelagtigst udsat. Det er vanskeligt udi denne Tilstand at
give noget Raad; thi, vil du have meer end simpel Rente,
kand du intet sikkert Pant bekomme: Hvis du derimod vil lade dig nøye med den
sædvanlige pro Cento, vil Renten neppe være tilstrækkelig
til din Udkomst . Du forlanger at vide, om jeg raader dig til at drive Handel med
samme dig tilfaldene Capital: Jeg raader dig ikke der fra;
men du maa vel overlegge med dig selv, hvad Handel du vil foretage; thi all
Handel er slibrig, og er Tilfælde underkasted, hvorved mange ere blevne skildte
ved alle deres Midler, og bragte til Bettel-Staven. Jeg haver dog efter din
Begiering efterforsket, hvad Handel her i Landet er mindst farlig og meest
fordeelagtig. Samme Handel bestaaer derudi, at man vover 10 Rigsdaler paa Lykke
og Fromme: Tabet er i saa Maade ikkun lidet; hvis derimod Handelen vil lykkes,
kand du paa 10 Rdlr. vinde ti tusinde og derover. Du |319tænker vel, at jeg herved meener Lotterier;
men det er aldeeles ikke min Meening: Thi Erfarenhed viser, at mange, som deres
heele Lives Tiid have continueret med Lotterier; have dog aldrig vundet nogen stor Lod. Ney den Handel, som
jeg meener, er af langt anden Beskaffenhed. Dette alleene er derved at mærke, at
den ikke med Fremgang kand drives af hver Kiøbmand. Thi der behøves tvende Reqvisita, først, at den handlende Person er af Naturen vel
danned, og i det ringeste uden nogen kiendelig Legems Lyde; dernæst, at han
haver erhverved sig Sted udi Rangen. Saasom nu Mon Frere haver begge disse Reqvisita, raader jeg til at forsøge Lykken ved den Handel,
som jeg her vil tilkiendegive, og som haver succederet
saa vel
saa vel]
saa vel] saavel A; saa vel Bruun
saa vel] saavel A; saa vel Bruun for mange andre af vore Lands-Mænd. Reysen er ikke meget besværlig, og
Seyladsen ikke nær saa lang, som til Trankebar eller China. Fordeelen derimod er
uforligelig større, end den, som den Asiatiske Handel
tilveye bringer. Kiøbmandskabet bestaaer derudi. Efterat man ved Correspondenter haver erhvervet sig Kundskab om Jyllands Tilstand, og
ved Factorer faaet en efterretlig Liste
paa de fædeste Enker og Jomfruer udi Cimbrica Chersoneso,
fragter man den Callundborgske Smakke, som fører directe til Aars, og koster 8 Rigsdaler.
Saasnart man kommer i Landet, begynder man at negotiere.
Hvis Negotiationerne ikke lykkes, lider man intet andet end
at komme tilbage med en Kurv og 8 Rigsdalers Forliis; hvilket er ingen stor
Ulykke: Thi en Kurv er let at bære, og udi 8 Rigsdlr. |320er ikke stort Tab. Hvis derimod Handelen, som gemeenligen
hender, lykkes, vinder man ofte meere end en Supercargo kand
vinde ved fire Chinesiske Reyser. Ingen maa lade sig af de
Besværligheder, som Peder Paars fordum udstoed paa dette
Farvand, afskrække; thi een Svale giør ingen Sommer. De fleeste af vore
Landsmænd have befundet sig vel ved slige Tog: Og Jylland vinder dette derved,
at mange af dets Borger-Enker og Borger-Døttre blive af simple agtbare og ærlige Jomfruer forvandlede til Velbaarne Fruer. Jeg
forbliver &c.