|300
Epistel 250
Til * *
Jeg skikker min herre en kopi af et lidet skrift som jeg lovede ham da han
sidst var her i staden. Indholdet deraf er følgende:
Klage indgivet af det gamle
bogstav C på rigsdagen
i Regensborg.
bogstav C på rigsdagen
i Regensborg.
Jeg fattige betrængte medlem og
ældgamle borger i det alfabetiske societet nødes til at foredrage de
højlovlige herrer deputerede den vold og uret mig er tilført på adskillige
steder, især i det hellige romerske rige, hvor man uden ringeste grund og
skellig årsag søger at berøve mig min borgerret, som jeg fra arilds tid uden
nogens anke besiddet har. Det bogstav K, som er min
svorne fjende, har ved giftige calumnier således søgt at sværte mit ærlige
navn og rygte at man i én stad ef|301ter en anden
har drevet mig i landflygtighed, så at jeg nu ved fast intet sted i
Tyskland hvor jeg mig sikkert kan opholde, og derfor er tvunget at søge min
tilflugt til rigets fjender, nemlig de franske, blandt hvilke jeg nu opholder mig
ved Tysklands grænser i den stad Metz, hvor jeg i denne min slibrige
tilstand af stadens øvrighed beskyttes. Jeg har i denne forfølgelse ikke
kunnet med sikkerhed tage tilflugt til andre rigets nabolande efterdi min
fjende, det bogstav K, også på sådanne steder, især i Holland, Danmark og
Sverige, har ophidset de fleste autores mod mig så at det synes at hele
nationer conspirerer til min undergang.
Jeg har på et og andet sted besværet
mig derover, men alt forgæves, thi det må overalt hedde: C er et unyttigt
lem og en uægte borger i det alfabetiske societet. Jeg har med fynd
besvaret og gendrevet slige ugrundede indvendinger og af de ældste tyske
bøger, som af Sachsen-Spiegel, Weichbild og andre end ældre skrifter, vist min
lovlige adkomst og upåankede ældgamle borgerret. Men det bogstav K har
ved sine patroner udvirket at man alle|302vegne stopper
ørene til for mine klagemål, og at man ingen grund kan finde i mine anførte
argumenter. Jeg nødes derfor at tage min yderste tilflugt til den almindelige
og højeste rigets domstol med underdanigst begæring at de høje deputerede
til min sags oplysning nøje ved en commission eller Ausschuss lader eksaminere de
ældste tyske lovbøger, capitularier og andre skrifter for at blive
overbevist om at jeg har besiddet borgerret fra den tid skrift har været
indført i riget, og at når tilstrækkelig kundskab derom er indhændiget, de
efter foregående sædvanlige re- og correlation udsteder sådant decretum som de
med en god samvittighed kan forsvare.
Jeg beder også underdanigst at de høje
herrer forestiller sig hvilken ulejlighed og forvirrelse denne begyndte
innovation allerede har forårsaget og videre vil forårsage i stats-, kirke-
og lærdesager, hvori de tydeligste ord er blevet fast ukendelige. I
stats- og oeconomisager forstod alle for eksempel hvad commerce, comes,
accise, et centner, contract etc. var, men nu, efter at man ved min
landflygtighed begynder at skrive ko|303merse, komes,
aksise, sentener, kontrakt etc., bliver stats- og embedsmænd derover
forvirret og må spørge om betydelsen. Hvad kirkesager angår, da er
ligesådan forvirrelse deri ved sådan innovation
indbragt. Thi det er allerede så vidt kommet at nogle begynder at skrive
Kristus og kristenthum i steden for Christus og christendom, hvilket enhver
retsindig mand og retskaffen christen ikke kan eftertænke uden at hårene må
rejse sig på hans hoved.
Hvad lærde sager angår, da er de bragt i samme
bedrøvelige tilstand, thi et academi hedder nu ikke mere academi, men akedemi,
consistorium konsistorium, doctor dokter, og når academier falder, er det snart
ude med den lærde verden. Af sådan vigtighed er denne innovation. Og såsom
det hele romerske rige derved sættes i forvirrelse, vil jeg give de høje herrer
selv at betænke hvad straf disse novatores har fortjent der uden autoritet
har dristet sig til sådant foretagende og at erklære i acht og
landflygtighed et anseligt rigets lem, hvilket strider mod rigets grundlove,
mod kejserlige capitulationer og fornemmelig mod den westfalske fred, hvorpå
stændernes fri|304hed og sikkerhed grunder sig. I Caroli
5. capitulation står udtrykkelig at ingen stand i riget må forvises uden
foregående eksamen. I Ferdinandi 3. nævnes hvorledes sådan dom lovligt bør
afsiges, nemlig med churfyrsternes videnskab, råd og bevilgning (mit
Vorwissen, Rath und Verwilligung des Heiligen Reichs-Churfürsten). Endelig fandt
man i kejser Josephi tid for godt at anordne at sådant ikke måtte ske
uden med alle stænders samtykke på rigsdagen (nisi cum communi statuum
consensu).
Men alt dette har mine forfølgere sat til side, og med yderste
dumdristighed af egen myndighed fordrevet mig af alle rigets stæder, ret ligesom
de stod under ingen regering, men levede i et fuldkomment anarchi. Det er
således ikke min sag alene, men endogså regeringens, hvis love og decreta
herved trædes under fødder. Jeg håber derfor at de høje herrer deputerede i
begge henseender lægger dette på hjertet. Dog gør jeg ingen irettesættelse, ej
heller forlanger nogen satisfaction, uden så vidt min person alene angår.
Jeg påstår jure postliminii at blive restitueret i alle
|305mine gamle jura. Jeg påstår at min contrapart, det bogstav K, må betale
processens omkostning, og at det således til straf fremdeles må indskrænkes
at det midt i et ord ikke må lade sig indfinde uden under min anførsel, så
at i steden for et dobbelt kk, som adskillige skribenter har begyndt at
betjene sig af, stedse må bruges ck.
Hvad de andre 22 bogstaver, mine
højstærede colleger, angår, da beder jeg at de ved dommen intet må lide,
såsom jeg intet har på dem at sige, men har stedse levet i fortroligt
venskab med dem alle. Hvis jeg for denne højeste rigsret ingen satisfaction
skulle bekomme, nødes jeg at indskyde mig for Hans Pavelige Hellighed, thi sådant er ofte sket for ringere sag, hvorved det
hele rige er sat i interdict. Gud forbyde at det skulle komme dertil. Det er
en ekstremitet som jeg nødig griber til.
Jeg forbliver
de høje herrer deputeredes
underdanigste tjener
C