Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistel 250
Til * *
Jeg skikker min herre en kopi af et lidet skrift som jeg lovede ham da han sidst var her i staden. Indholdet deraf er følgende:

Klage indgivet af det gamle
bogstav C på rigsdagen
i Regensborg.

Jeg fattige betrængte medlem og ældgamle borger i det alfabetiske societet nødes til at foredrage de højlovlige herrer deputerede den vold og uret mig er tilført på adskillige steder, især i det hellige romerske rige, hvor man uden ringeste grund og skellig årsag søger at berøve mig min borgerret, som jeg fra arilds tid uden nogens anke besiddet har. Det bogstav K, som er min svorne fjende, har ved giftige calumnier således søgt at sværte mit ærlige navn og rygte at man i én stad ef|301ter en anden har drevet mig i landflygtighed, så at jeg nu ved fast intet sted i Tyskland hvor jeg mig sikkert kan opholde, og derfor er tvunget at søge min tilflugt til rigets fjender, nemlig de franske, blandt hvilke jeg nu opholder mig ved Tysklands grænser i den stad Metz, hvor jeg i denne min slibrige tilstand af stadens øvrighed beskyttes. Jeg har i denne forfølgelse ikke kunnet med sikkerhed tage tilflugt til andre rigets nabolande efterdi min fjende, det bogstav K, også på sådanne steder, især i Holland, Danmark og Sverige, har ophidset de fleste autores mod mig så at det synes at hele nationer conspirerer til min undergang.
Jeg har på et og andet sted besværet mig derover, men alt forgæves, thi det må overalt hedde: C er et unyttigt lem og en uægte borger i det alfabetiske societet. Jeg har med fynd besvaret og gendrevet slige ugrundede indvendinger og af de ældste tyske bøger, som af Sachsen-Spiegel, Weichbild og andre end ældre skrifter, vist min lovlige  adkomst next hit og upåankede ældgamle borgerret. Men det bogstav K har ved sine patroner udvirket at man alle|302vegne stopper ørene til for mine klagemål, og at man ingen grund kan finde i mine anførte argumenter. Jeg nødes derfor at tage min yderste tilflugt til den almindelige og højeste rigets domstol med underdanigst begæring at de høje deputerede til min sags oplysning nøje ved en commission eller Ausschuss lader eksaminere de ældste tyske lovbøger, capitularier og andre skrifter for at blive overbevist om at jeg har besiddet borgerret fra den tid skrift har været indført i riget, og at når tilstrækkelig kundskab derom er indhændiget, de efter foregående sædvanlige re- og correlation udsteder sådant decretum som de med en god samvittighed kan forsvare.
Jeg beder også underdanigst at de høje herrer forestiller sig hvilken ulejlighed og forvirrelse denne begyndte innovation allerede har forårsaget og videre vil forårsage i stats-, kirke- og lærdesager, hvori de tydeligste ord er blevet fast ukendelige. I stats- og oeconomisager forstod alle for eksempel hvad commerce, comes, accise, et centner, contract etc. var, men nu, efter at man ved min landflygtighed begynder at skrive ko|303merse, komes, aksise, sentener, kontrakt etc., bliver stats- og embedsmænd derover forvirret og må spørge om betydelsen. Hvad kirkesager angår, da er ligesådan forvirrelse deri ved sådan innovation indbragt. Thi det er allerede så vidt kommet at nogle begynder at skrive Kristus og kristenthum i steden for Christus og christendom, hvilket enhver retsindig mand og retskaffen christen ikke kan eftertænke uden at hårene må rejse sig på hans hoved.
Hvad lærde sager angår, da er de bragt i samme bedrøvelige tilstand, thi et academi hedder nu ikke mere academi, men akedemi, consistorium konsistorium, doctor dokter, og når academier falder, er det snart ude med den lærde verden. Af sådan vigtighed er denne innovation. Og såsom det hele romerske rige derved sættes i forvirrelse, vil jeg give de høje herrer selv at betænke hvad straf disse novatores har fortjent der uden autoritet har dristet sig til sådant foretagende og at erklære i acht og landflygtighed et anseligt rigets lem, hvilket strider mod rigets grundlove, mod kejserlige capitulationer og fornemmelig mod den westfalske fred, hvorpå stændernes fri|304hed og sikkerhed grunder sig. I Caroli 5. capitulation står udtrykkelig at ingen stand i riget må forvises uden foregående eksamen. I Ferdinandi 3. nævnes hvorledes sådan dom lovligt bør afsiges, nemlig med churfyrsternes videnskab, råd og bevilgning (mit Vorwissen, Rath und Verwilligung des Heiligen Reichs-Churfürsten). Endelig fandt man i kejser Josephi tid for godt at anordne at sådant ikke måtte ske uden med alle stænders samtykke på rigsdagen (nisi cum communi statuum consensu).
Men alt dette har mine forfølgere sat til side, og med yderste dumdristighed af egen myndighed fordrevet mig af alle rigets stæder, ret ligesom de stod under ingen regering, men levede i et fuldkomment anarchi. Det er således ikke min sag alene, men endogså regeringens, hvis love og decreta herved trædes under fødder. Jeg håber derfor at de høje herrer deputerede i begge henseender lægger dette på hjertet. Dog gør jeg ingen irettesættelse, ej heller forlanger nogen satisfaction, uden så vidt min person alene angår. Jeg påstår jure postliminii at blive restitueret i alle |305mine gamle jura. Jeg påstår at min contrapart, det bogstav K, må betale processens omkostning, og at det således til straf fremdeles må indskrænkes at det midt i et ord ikke må lade sig indfinde uden under min anførsel, så at i steden for et dobbelt kk, som adskillige skribenter har begyndt at betjene sig af, stedse må bruges ck.
Hvad de andre 22 bogstaver, mine højstærede colleger, angår, da beder jeg at de ved dommen intet må lide, såsom jeg intet har på dem at sige, men har stedse levet i fortroligt venskab med dem alle. Hvis jeg for denne højeste rigsret ingen satisfaction skulle bekomme, nødes jeg at indskyde mig for Hans Pavelige Hellighed, thi sådant er ofte sket for ringere sag, hvorved det hele rige er sat i interdict. Gud forbyde at det skulle komme dertil. Det er en ekstremitet som jeg nødig griber til.
Jeg forbliver
de høje herrer deputeredes
underdanigste tjener
C
 
 
 
xxx
xxx