Skjul alle
Anden bog
Metamorph. Lib. II.- (lat.) Metamorphosis Liber Secundus, “Anden bog af Metamorphosis”. Andenudgaven har denne overskrift: “Anden Bog. | Den 1. Fabel. | Pans Lov-Sang og Freds-Fest, samt Karkini eller Krebsens Forvandling.”
Skov-Guden- dvs. Pan.
Alder-
tidsalder.Holberg vender her, ved indledningen til anden bog, kort tilbage til den verdensaldermyte, der introduceredes ved digtets indledning. Se I, v. 105-6 m. kommentar.
Sæd- sædekorn.
Tvede-Dragt-
tvedragt; uenighed; strid.Formen ‘Tvede-Dragt’ i stedet for ‘Tvedragt’ er ifølge Liebenberg (1866: 327 ad loc.) en poetisk frihed af hensyn til metrikken.
Mars- den romerske krigsgud.
Bellona- den romerske krigsgudinde.
Astræa- retfærdighedens gudinde, der i guldalderen levede blandt menneskene, som beskrevet i digtets indledning (I, v. 26).
Palme-zired-
prydet med palmegrene.Palmegrenen er i den jødiske tradition et symbol på sejr, fred og overflod knyttet til løvhyttefesten (3 Mos 23,40) og overtages derfra i kristendommen: Ved Jesu indtog i Jerusalem (‘Palmesøndag’) modtog folket ham med palmegrene (ifølge Joh 12,13) og i Johannes’ Åbenbaring (Åb 7,9) står de frelste klædt i hvidt med palmegrene i hænderne.
rette Throne op for- dvs. sætte i højsædet.
Retvished- retfærdighed; retsindighed.
sat paa Sang- dvs. komponeret; sat melodi til el. omsat til ord (vers) der kan synges.
Poët-inde- kvindelig digter; digterinde. Dvs. nattergalen.
Zirlighed- smagfuldhed.
Dom ej ... underskrev- dvs. tilsluttede sig ikke den vurdering.
Gøgen- den spydige gøg er tidligere omtalt i første bog, v. 549-64 og 781-2, og dukker op igen herunder, v. 188.
qvæde hver til Maade- dvs. gøre enhver tilpas med sin sang.
Momus-
gr.-rom. gud for spot og dadlesyge.Man kan betvivle, hvorvidt der nogensinde har været en egentlig kult for Momus som guddom, men i hvert fald som litterær figur dukker han op allerede i den arkaiske græske digtning, og især fra hellenistisk tid optræder han hyppigt som en slags satirikernes guddomelige modpart. Han siges at være blevet smidt ud fra Olympen på grund af hans irriterende vane med at kritisere alt og alle.
Phœbum- (lat., akk. af Phoebus) Phoebus, andet navn for Apollon, digtekunstens gud. Her i akkusativ og dermed markeret som direkte objekt.
Damon-
en hyrde.Det fremgår ikke, hvorvidt dette er den samme Damon, der optræder I, v. 850 og 995 samt II, v. 513.Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.
Graven- indgraveret, indhugget.
i saadan Tone gaaer- dvs. har denne ordlyd.
Skov-Gudens- dvs. Pans.
Nyfødde Verdens ... Undtagen udaf Vaade- beskrivelse af guldalderen; endnu en henvisning til verdensaldermyten, der introduceredes ved digtets indledning. Se I, v. 105-6 m. kommentar.
trinne- (trine) træde (frem).
smile- lyse, skinne.
Karm- betegnelse for flot udstyret vogn.
Oplukte Safran Dørre-
dvs. lukkede sine rødgule døre op.En variation over den klassiske beskrivelse af solopgangen i Ovids Metamorfoser II, v. 112-3:se, da rejser Aurora sig frisk fra sit leje og opslårpurpurportene til sine rosenfyldte gemakker.Se også noten til ‘Solens Op- og Nedgang’ i Just Justesens indledende betænkning (s. 4r-4v).
Kryste- krystede, dvs. knugede, trykkede.
kyste- kyssede.
Jomfru-Vang- jomfruelig, urørt, udyrket mark, jordstykke.
udbrøde- spirede frem.
Da Ulv og Lam i Enighed bebode samme Vange- som de vil gøre i Guds rige, ifølge Es 11,6 og 65,25.
Vange- jordstykker, marker.
Støver- en slags jagthund.
Spur- spurv.
kaade- muntre, glade.
udaf Vaade- af vanvare.
Skov-Guden- dvs. Pan.
yde Pris- skænker lovprisning; priser.
bygge- have tiltro til.
for en Juno ... Skygge- Ixion efterstræbte gudinden Juno (Hera), men Jupiter (Zeus) sendte i stedet en sky, som Ixion så forgreb sig på.
Vejr lys- om naturfænomen bestående i et pludseligt kommende og hurtigt svindende lys (som stjerneskud, lyskugle, kornmod, St. Elmsild, lygtemand).
svandtes bort-
forsvandt.Dette verbum optræder i passiv form (‘svindes’, ‘svandtes’) med aktiv betydning (‘svinder’, ‘svandt’), såkaldt deponens, flere gange hos Holberg, både i dette digt (I, v. 217: “Kort Drys forsvandtes, og dens Marv blev kaald og isned,” II, v. 1052: “Hans Kræfter svandtes bort.”) og andetsteds (f.eks. Det Daphniske Blodbad, v. 000: “Mit Legem svindes”, 000: “Sindets Kræfter | Forsvindes”), parallelt med de mere almindelige, aktive former. Her er ifølge Liebenberg (1866: 316-7) tale om en norvagisme: “Det var i ældre Dansk almindeligt at give neutrale Verber Deponens-Form; men paa Holbergs Tid havde dette nærmest kun vedligeholdt sig i det norske Talesprog.”
Sølvalderen- den anden verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.
Jern- den tredje verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.
sig stak- dvs. begav sig bort og skjulte sig.
dunepenned- beklædt med frembrydende dunede fjer.
uldne- dvs. hvis hårbeklædning er uld.
convojer- beskyttende ledsagelse.
Jiernepikked- (jernpiggede) forsynet med pigge (formodentlig pighalsbånd) af jern.
Jerne-saaled Skoe- dvs. hestesko af jern.
Sømme-
søm.
Honning krydded- iblandet honning.
traade- trådte.
bestenked- oversmurt.
Tønder- letfængeligt stof brugt til at tænde ild med; billedligt om anledning eller ophav til noget.
Nili- (lat., gen. af Nilus) Nilens; Nili Flod henviser til Nilens oversvømmelser af Ægypten.
Trætten- striden; stridigheden.
haabe- nære håb om.
udraabe- bekendtgøre.
Zar- fingeret månedsnavn.
nævned- fastsat; berammet.
Alsos Lund- hvor Pan havde sit slot.
Ter- fingeret månedsnavn.
gav eget Navn i sær- dvs. hver fik sit særlige navn.
færdig- parat.
Bud- befaling; påbud.
forfulde tage- anerkende som gyldigt; godkende.
sig betænkende- tænke over; overveje.
paa Vejen-
dvs. skønt allerede undervejs.I den version af digtet, der blev optrykt i Mindre Poetiske Skrifter i 1746 (B), er der intet komma efter ‘betænkende’. Hvis man accepterer denne læsemåde, kan sætningen alternativt læses som: ‘Han gik tilbage, betænkende sig på vejen.’
Karkinus- navn på krebsen (gr. κάρκινος, ‘krebs’).
Skabning- skikkelse.
I Øjeblik- straks; øjeblikkelig.
opklafred- klatrede op.
Snode- dvs. snoede.
paa alle Kanter- i alle retninger; til alle sider.
faste Land- om landjorden (i modsætning til havet).
Kane- (lille) båd.
Kort- dvs. kort sagt.
for- i stedet for.
Lignelse- lighed.
Skredder Liberie-
uformel betegnelse for fnat og lignende udslæt.Betegnelsen, som er ældre end Holberg, forklares delvist i Peder Paars IV 3, v. 359-63.
Da saadan- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 2. Fabel. | Gudindens Thetis Vrede, samt Asenets Misgierning og Forvandling.”
Thetis-
Holberg skelner tilsyneladende ikke mellem de to græske gudinder Thetis (Θέτις) og Tethys (Τηθύς); en almindelig misforståelse.Thetis er en havnymfe, en nereide, dvs. datter af havguden Nereus. Hun er mor til den græske helt Achilleus og spiller som sådan en væsentlig rolle i Iliaden. Tethys er datter af Uranos og Gaia, Himlen og Jorden, og gift med sin broder Oceanus, Verdenshavet.Når Holberg her og i det følgende omtaler Thetis som havets dronning, er det altså resultatet af en sammenblanding med Tethys. Kun et enkelt sted (II, v. 1122) omtales Thetis i sin rette rolle, som Achilleus’ mor.
Regimente føre- besidde magt, myndighed.
ingenlunde- aldeles ikke; på ingen måde.
Skov-Guden- dvs. Pan.
hør- hører.
over ... tyrannisere- optræde som tyran over for.
Cymothoe-
en havnymfe (nereide).I Vergils Æneide I, v. 144 optræder Cymothoe sammen med Triton som Neptuns hjælpere.
Ild i Olie kasted- fik til at blusse op; sml. ‘hældte benzin på bålet.’
Neptunum- (lat., akk. af Neptunus) Neptun(us) er i rom. mytologi navnet på havets gud. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘hos’.
Bredde- bred.
Skaar- snit med et skærende redskab og den derved frembragte flænge.
Jeg-
formodentlig Cymothoe.Holberg er tilsyneladende skiftet fra indirekte til direkte tale uden nogen tydelig markør.
Delphis- navn på delfinen, marsvinet (gr. δελφίς, ‘delfin’).
blev var- blev opmærksom på; bemærkede.
svemme- svømme.
Nesæe-
en havnymfe.Hun optræder i omtalen af Neptuns følge i Vergils Æneide V, v. 822-6.
Daphnes- dvs. Daphne-skovens.
Østerkant- østside.
Strandmoge- strandmåge betegner forskellige mågefugle.
Purpur-tegned- som har pletter af rødt blod.
fæde- fede.
Theia- en nymfe.
Nereides- (gr.-lat. plur.) havnymfer; nereider.
Mogene- mågerne.
fast- næsten; nærmest.
Patenter- dokumenter der meddeler en en bevilling, bestalling el. rang; diplomer; her om kaperbreve.
Kaperi-
egl. anvendelse af privatejede, civilt bemandede skibe, der i krigstid kunne få licens, ‘kaperbrev’, til at opbringe, ‘kapre’, fjendens skibe. Overført om erobring og (sø)røveri i almindelighed.
Kapervæsenet florerede fra 16-19. årh., men ebbede efterhånden ud og blev endelig afskaffet ved Parisersøretsdeklarationen af 1856.
Octroj- handelsprivilegium udstedt af myndighed til handelsforetagende mod visse modydelser; her om kaperbrev.
Told- afgift.
Refselse- revselse, irettesættelse.
Pandora-
i gr. mytologi navnet på den første kvinde, skabt af Hefaistos på Zeus’ befaling, som af guderne havde fået en lukket æske indeholdende alle slags ulykker og plager; da æsken blev åbnet spredtes dens indhold ud over verden.Den klassiske fremstilling af myten findes hos Hesiod, Værker og Dage v. 59-105, jf. herunder.
bruge samme Spill- dvs. handle på samme måde.
føre Trætte- føre sag.
Jovis- (lat., gen. af Juppiter) Juppiters; hovedguddommen i rom. mytologi. Hans broder er Neptun, havets øverste gud.
svær- (sværger) aflægger ed, sværger.
svovled- svovlholdige.
Stygis- (lat., gen. af Styx) Styx’; en flod i underverdenen, ved hvilken guderne svor deres hellige eder.
uforandred- ubrydelig; urokkelig.
Per Stygias aqvas-
“ved de stygiske vande”.Junkturen per Stygias aqvas kan ikke verificeres. Måske har Holberg hentet udtrykket i Constantin Lassens afhandling, Diss. mythol.-philologica de sanctissimo deorum jurejurando per Stygias aqvas. Hafniæ 1715 (‘Mytologisk-filologisk afhandling om gudernes allerhelligste ed ved de stygiske vande’, København 1715), der formodentlig har været ham bekendt.
Thetin- (lat., akk. af Thetis) Thetis. Her i akkusativ og dermed markeret som direkte objekt for ‘saae’; dvs. ‘hverken Aftenstjernen eller Morgenrøden så Fru Thetis hvile.’
møde- trætte; mødige.
Lybien-
dvs. Libyen.Rækkefølgen af i og y i Libyen er meget flydende, også i tekster, der er trykt med mere omhu end denne.
Arabs- dvs. Arabiens.
Donawflod- dvs. Donau.
Pile-flyvend-
der bevæger sig hurtigt som en pil.Der er en uudtalt kontrast mellem den hurtigtstrømmende Tigris og den brede, og derfor dovne, Donau.
Tigris- flod i Mesopotamien (eller rettere: Mesopotamien er området mellem Eufrat og Tigris).
Euphrates- (el. Eufrat) flod i Mesopotamien (eller rettere: Mesopotamien er området mellem Eufrat og Tigris).
rørfructbare- frugtbar på (tag)rør.
Nigris- (el. Niger) flod i Afrika.
regier- regerer; hersker.
sverted Morers Land- dvs. Nordafrikas mørkhudede indbyggere, spec. maurerne (jf. Morland, Morisk); ogs. i alm. om (mørke) afrikanere, negre.
lige gaaer-
dvs. står lodret.Ved ækvator bevæger skyggen sig kun vest – øst i løbet af dagen, og falder ikke mod nord eller syd.
til ingen Kant sig vender- dvs. ikke flytter sig til siden.
Hagel-drybend Svede- dvs. svedperler, der falder i dråber som hagl.
Bekymring- omsorg; omhu.
Mattighed- udmattelse; mathed.
Der et langøred Dyr- den sætning, der indledes her, får aldrig noget verbal (anakoluti). Måske skal man underforstå et ‘stod’, ‘var’ eller tilsvarende.
et langøred Dyr- dvs. et æsel.
bramme- prale; vigte sig.
Paa venstre Side- om en slægtslinje, der udgår fra en illegitim forbindelse.
Pegaso- (lat., abl. af Pegasus) Pegasus; den vingede digterhest (ved hvis hovslag musernes kilde Hippokrene var fremkommet). Her i ablativ, styret af præpositionen ‘fra’.
Skik- ydre form, skikkelse.
(h)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne V, v. 440-441:Den passage hos Ovid, Holberg her henviser til, beskriver gudinden Ceres’ (gr. Demeter) desperate søgen efter hendes bortførte datter Proserpina (gr. Persephone eller Kore).
rutilis- ‘røde; skinnende’. Her afviger Holberg fra den tekst, der findes i moderne Ovid-udgaver, der i stedet som oftest skriver udis, ‘fugtige’ (som i oversættelsen i foregående note).
videt- ‘ser’. Moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis vidit, ‘så’ (som i oversættelsen i noten herover). Således også andenudgaven i Mindre Poetiske Skrifter (B).
(i)-
citat fra Lucan, Borgerkrigen II, v. 587:Aswan skyggerne aldrig bøjer.Aswan, som grækerne kaldte Syene, er en by i det sydlige Ægypten.
numquam- ‘aldrig’. Moderne Lucan-udgaver har i stedet nusquam, ‘på intet sted’.
under Linien- dvs. under ækvator.
ubeqvem til zirlig Symphonie- dvs. æslets stemme var uegnet til frembringelse af harmonisk og velklingende musik.
faldt den spodske Gøg og Bi-
dvs. bifaldt også den spydige gøg.Gøgens spydighed er tidligere omtalt I, v. 549-64, 781-2 og II, v. 12.Det kan måske virke forstyrrende, at ‘Bi’ her er skrevet med stort begyndelsesbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende. Som det fremgår af variantapparatet, blev dette rettet til ‘bi’, da digtet i 1746 blev genudgivet som del af Mindre Poetiske Skrifter (B).
hvert et Øjeblund- dvs. hver gang, hun lukkede øjnene.
med hende brugte Spil- dvs. optrådte således over for hende.
Hule-Sukke- hule suk; dvs. som lyder mørkt og rungende.
Jovis- (lat., gen. af Juppiter) Juppiters.
Tilsted- tillad.
Onos- æsel (gr. ὄνος, ‘æsel’).
Hav-Dronningen- dvs. Thetis, se kommentar til II, v. 113, herover.
skiær- klar; fin; glat.
i Pebling Kiole svøbed- dvs. klædt som en landsbydegn; peblingene (latinskoleeleverne) i mesterlektien (øverste klasse) virkede som degne.
Planter- efterkommere.
Hos Landsby-Degne man hør endnu gamle Skryden.-
den skrålende landsbydegn går igen som komisk type andetsteds hos Holberg.
Kunstler- (søger at) gøre noget mere kunstfærdigt, kunstigt, raffineret.
tremulanter skiær- dvs. frembringer triller, forsiringer o.l. i sang.
Da Hevnen- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 3. Fabel. | Thetis lader Udyder regne; Ophis overnaturlige Kierlighed, formastelige Foretagende med Hieracis Hielp, saavelsom hans Fald; Ictys død og Forvandling.”
stilled- dvs. tilfredsstillet.
Hvileblund- kort søvn (for at hvile sig).
Dødens sorte Broder- dvs. Søvnen. Søvnen og Døden er brødre.
tegnede- viste.
sat- satte.
Udørk- udørken.
Bode- boede.
Hvi kommer- dvs. hvoraf kommer det.
Lydien- oldtidslandskab i det vestlige Lilleasien.
Jovis- (lat., gen. af Juppiter) Juppiters. Hans broder er Neptun, havets øverste gud.
Vulcanus- lat. navn på ildens og smedekunstens gud i gr.-rom. mytologi; svarende til gr. Hefaistos. Han havde på befaling af Zeus skabt Pandora, jf. følgende note.
af alle Guders Gaver-
Pandoras navn analyseres traditionelt som sammensat af pan (gr. πᾶν), ‘al’, og dora (gr. δῶρα), ‘gaver’.Efter Hefaistos/Vulcanus havde skabt Pandora, bød Zeus/Juppiter alle guderne at bidrage til hendes ‘begavelse’, som skildret af Hesiod, Værker og Dage v. 59-82 (ovs. Lene Andersen):Guders og menneskers fader lo, da han endte sin tale;blandet af vand og jord; og kraft og menneskestemmelod han ham lægge deri: en dejlig, bedårende pigeskulle han forme så skøn som gudinderne selv; men Athenebød han at oplære pigen i kunstrige sysler ved væven.ynde og smertelig attrå og lemmefortærende kummer;tævehjerte og tyvemanér befaled han Hermes,Argos’ banemand, guders kurer, at indgive pigen.Dette befalede herskeren Zeus, og de adlød ham alle;lig en blufærdig mø, efter Zeus’, Kronidens, beslutning;bælte og smykke hun fik af Athene med funklende øjne,og hendes hals chariterne selv og den værdige Peithopryded med kæder af guld, og de yndige årstidsgudinderPallas Athene gav agt på det hele vidtløftige udstyr.Argos’ banemand, guders kurer, i jomfruens hjerteindgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner,alt som den tordnende Zeus havde budt, og herolden blandt gudereftersom alle de guder, der har deres bo på Olympos,sammen har skænket den gave til stræbsomme menneskers kummer.
En egen Samling est- dvs. du, der er et særegent konglomerat (af alle guders gaver).
Ulykkers Æske og all Uhelds skiulte Kar- iflg. myten havde Pandora en krukke (‘Pandoras æske’) fyldt med alle menneskets ulykker og laster. Da den blev åbnet, fløj de alle ud og begyndte at plage menneskene, der indtil da havde levet en sorgløs tilværelse fri for slid og slæb. Holberg tilføjer her den krølle, at Pandora foruden den store krukke med menneskelige synder også har en mindre stående, der endnu ikke er åbnet.
Ulykker- i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 112) citerer Holberg dette vers med en let afvigende ordlyd: ‘all Uheld’ i stedet for ‘Ulykker’.
lyder- dårlige egenskaber; fejl.
Theti- (lat., dat. af Thetis) (til) Thetis. Her i dativ og dermed markeret som indirekte objekt.
sig udi Luften svinger- dvs. flyver op i luften.
Den aabnede, da hun ... Skov.- Thetis er stadig subjekt, uanset den omvendte ordstilling: ‘[Hun] åbnede den, da hun ...’
Daphne Skov- ‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.
(k)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne I, v. 144-146 og 149-150:Rov er en levevej, værter og gæster vil myrde hinanden,Manden er klar til at lægge sin kone i graven og omvendt.Dyder er knust. Og sidst af gudernes slægt har den ungeDette er kulminationen på Ovids beskrivelse af verdensaldrene i første bog af Metamorfoserne: Jernalderen, den sidste og værste alder. I Holbergs version følger imidlertid endnu en alder efter denne: Leralderen, hvor dyrene endog har mistet talens brug.
jern Alderen- den tredje (og ulykkelige) verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.
i forrig Kar- dvs. ‘Pandoras æske’ som den almindeligvis kendes i traditionen: den krukke, der indeholdt alle menneskelige dårligdomme.
afmale- skildre.
deraf flydende- dvs. som stammer el. hidrører fra; fremkaldes (som virkning) af; affødes af; kommer af.
ynksom- ynkelig.
Sørge-Spil- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.
Ophis- navn på slangen (gr. ὄφις, ‘slange’).
Python- en kæmpeslange i græsk mytologi.
skialdre Sang-
digters sang.I Metamorfosernes første sang fortæller Ovid om, hvordan mennesker og dyr blev genskabt efter syndfloden, herunder også den enorme Python, der spredte skræk og rædsel i bjergene omkring Delphi, til den blev dræbt af Apollon, der overtog helligdommen i Delphi og indstiftede de pythiske lege:undfanger liv, og denne proces er skabelsesakten.Ild er nok fjende af vand, men fugtig varme er altingsophav, og netop en stridig forening bevirker besvangring.Altså, da jorden, drivende våd af den nylige syndflod,fødte den talløse arter, såvel de gamle fra førhensom også originale, til dels uhyrlige væsner.Modvilligt var det, men dog måtte jorden nu barsle med Python,dig, du vældige orm, der var alle de genskabte slægtersGuden med bue og pil der aldrig før havde anvendtdette sit våben på andet end rådyr og springende geder,fyldte med tusinde pile – han tømte næsten sit kogger –udyret og lod dets gift strømme ud af levrede vunder.
rydded ud- udryddet.
Latons Plante- Latons efterkommer (dvs. Apollon); på latin hedder Apollons moder Latona, på græsk Leto eller Lato (Λητώ, Λᾱτώ).
Afkom- herkomst.
sig fortrøsted- vovede.
Aedon- nattergal (gr. ἀηδών, ‘nattergal’).
(l)- Phaeton var solguden Helios’ søn, som lånte sin fars vogn, men styrede den så dårligt, at den var ved at stikke jorden i brand, hvorfor han blev dræbt af Zeus’ lyn. Jf. Ovid, Metamorfoserne I, v.750ff; II, v. 1ff.
(m)-
citat fra Claudian VIII (Paneg. dictus Honorio cos. IV), v. 573:Den blå Python blev slået ihjel af en sådan Apollon.
stratus- moderne udgaver af Claudian har gerne prostratus: Det gør ingen større forskel for betydningen, men versefødderne passer ikke uden.
ej vilde slet forsage- dvs. ‘ville slet ikke give op’.
lifsalig- yndig; elskelig.
Foster- afkom; unge.
Helicon-
bjerg i Boiotien med musernes helligdom og digterkilden Hippokrene.Se også noten til Helicon i bog I, v. 914, herover.
froe- glad; munter.
Uroe- dvs. sindsbevægelse; at man bliver rørt.
Med konstig Gurgel triller- dvs. med kunstfærdig strube slår triller.
hypocrene- (el. Hyppo-, Hippo-) Hippokrene, kilden på toppen af Helikon, hvis vand mentes at skabe digterisk begejstring.
Du felder Graad, Cypress- cypressen beskrives traditionelt som grædende, som i I, v. 132: “Den grædende Cypress, som tegner Sorg og Væ,” m. note (h) og kommentar.
stiger ... ned- nedstammer.
ingen viger- dvs. står ikke tilbage for nogen.
Plante- efterkommer.
Marmor gierded- dvs. omsluttet som af det hårde marmor.
Diamante Hierte- hårdt, ufølsomt hjerte.
Hyrcanisk-
hjemmehørende i, hørende til Hyrcanien, i oldtiden navn på et land, der lå mellem Medien, Parthien og det kaspiske hav (kendt for sine store skove og vilde dyr).Den hyrcaniske tiger optræder bl.a. i Didos forbandelse af Æneas i Vergils Æneide IV, v. 365-367:
Forfuldt- forfulgt.
Bedragelig- bedragerisk.
Snemos-
flødeskum(sdessert).Holberg vender flere gange tilbage til billedet med flødeskumsdesserten, der ser ud af meget, men bliver til intet i munden. Således f.eks. i ‘tragi-komedien’ Melampe (II 5), hvor Philocyne siger, at Polidorus’ kærlighed er:Som hoven Sneemoes, der paa Fadet prægtig staar,Der lover store Ting, men Munden intet faaer.
vid.- dvs. vide (lat. imperativ), ‘se’.
Cyclopis- (lat., gen. af Cyclops) kyklopens; kyklopen er i gr. mytologi et kæmpemæssigt, enøjet væsen.
Klage- Polyfems serenade til Galathea er gengivet af Ovid i Metamorfoserne XIII, v. 789-872.
Galatea- en havnymfe (nereide), til hvem kyklopen Polyfem nærede en ulykkelig kærlighed.
Sævior indomitis ... undis:-
citat fra Ovid, Metamorfoserne XIII, v. 798-799:Galathea er lige så strid som en ungtyr før den er tæmmet,hård som en ældgammel eg og så fuld af svig som en bølge.
Galathe-
Galathea.Som Holberg selv gør opmærksom på i note (n), er her tale om en parodi på historien om Galathea og Polyfem i Metamorfoserne XIII. Kyklopen Polyfem forelskede sig i nymfen Galathea, der imidlertid elskede en anden og ikke var spor interesseret i den grove kæmpe; Polyfems serenade til Galathea veksler ligesom Ophis’ til Aedon mellem lovprisning af hendes skønhed og frustration over hendes ligegyldighed.
Cyclops- (gr.-lat.) kyklop.
Raserie- vanvid.
vorned- egl. som er underlagt vornedskabet, dvs. pligten for den mandlige bondebefolkning på godserne til at forblive på fødestavnen og der modtage en ledig gård el. et hus i fæste; her anvendt billedligt. Vornedskabet var blevet afskaffet i 1702, et par årtier før Metamorphosis blev udgivet.
Daphnes- dvs. Daphne-skovens.
Phaeton-
pralede med at være søn af Solen. Da der blev sået tvivl om hans ord, døde han i forsøget på at bevise det: Han lånte Solens vogn, men kunne ikke styre den og var ved at sætte Jorden i brand, så Zeus blev nødt til at slå ham ihjel med tordenkilen.Den følgende fremstilling af Ophis’ himmelfærd parodierer Ovids fortælling om Phaethon i anden sang af Metamorfoserne.
Blusel- skamfølelse.
omspended- plaget; bebyrdet.
hvide Dag- dvs. den lyse dag.
egen Mord- selvmord.
forekasted- bebrejdet, kritiseret.
Byrd- herkomst; afstamning.
Haanhed- forhånelse; spot.
Skyggers Bolig- dvs. underverdenen, sml. v. 1086.
Appolline- (lat., abl. af Apollo) Apollon. Her i ablativ, styret af præpositionen ‘af’.
Vidnesbyrd- vidneudsagn.
Pythio-
(lat., abl. af Pythius) den pythiske, tilnavn til Apollon. Her i ablativ, styret af præpositionen ‘af’.Apollon dræbte Python og overtog dennes helligdom i Delphi, hvorfra han får tilnavnet ‘den pythiske’ (jf. herover). Han må derfor være ekspertvidne i spørgsmålet om Pythons efterkommere.
Bevis- dokument; attest.
modig- overlegen; overmodig.
Hierax- navn på høgen (gr. ἱέραξ, ‘høg’).
sin bittre Sorg ... beklager- dvs. klager sin bitre sorg (for).
erkiendt for- anerkendt som.
fører Regiment- (Regimente) har den øverste ledelse.
u-omskrænked- ubegrænset; enevældig.
Crystalle Rige-
dvs. luften.I middelalderens videreudvikling af antik kosmologi var Jorden omgivet af en række sfærer eller himle, hvoraf krystalhimlen var en af de yderste.
Penned-folk- skare beklædt med fjer.
Natur har- bemærk subjektsskiftet: ‘du, som er erkendt ... som fører regiment og uomskrænket magt, for hvilken alt ... må vige; Naturen har underlagt utallig penned-folk dit herredømme, og har givet dig envolds magt.’
Envolds- enevældig.
Sær- især.
Spurre- spurve.
nedslagen- nedslået; forknyt.
Apollinem- (lat., akk. af Apollo) Apollon. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘til’.
Og svared: Ophis! ... ej mod Naturen Krig.- Hierax’ tale er bygget over Solens faderlige advarsel til Phaethon i Ovids Metamorfoser II, v. 49-102.
tragter alt for højt- higer efter alt for meget; har alt for høje ambitioner.
uforsagt- uforknyt; uforfærdet.
Himmeltegn- stjernetegn.
mig selv tit kommer til at grue- dvs. ofte får mig selv til at blive bange.
Jovis Fugl- (Jovis lat. gen. af Juppiter) Juppiters fugl, dvs. ørnen.
Himle- afspejler den antikke forestilling om flere himmelsfærer.
Himmel Ax- akse, hvorom hver himmel ifølge ældre antagelse drejede sig.
Der fra-
dette er læsemåden i den udgave af digtet, der i 1746 blev inkluderet i Mindre Poetiske Skrifter (B); førsteudgaven fra 1726 (A) har derimod ‘Derfra’.A’s læsemåde kan imidlertid forsvares, hvis ‘Straaler, Ild’ tages som subjekt og ‘sig skyder’ opfattes medialt, dvs. ‘stråler og ild skyder sig derfra på alle sider,’ en læsning der dog synes mindre sandsynlig end B’s: ‘Solen, der skyder stråler og ild fra sig på alle sider.’
Stat fra-
afstå fra (imperativ).I sine Orthographiske Anmerkninger (s. 119-20) fortæller Holberg, at han egentlig foretrækker formen ‘staae’, da ‘stat’ efterhånden er forsvundet fra talesproget og kun bliver brugt på skrift; han undgår derfor helst denne antikverede form, “hvorvel jeg laster ikke dem der skrive saaledes, besynderlig udi Poesie”.
daarligt Dyr- tåbelige dyr.
skrække- forskrække; skræmme.
bered- beredt.
Penned’- fjerklædte.
fast dig om mit Hoved svinger- dvs. springer op og holder fast om mit hoved.
For alting raader- dvs. bestemmer alt.
slibrig Vej- farlig vej.
han- dvs. Ophis.
slibrig Legem- glat, fedtet krop.
Taage pløjer- som udtryk for (langsom, stadig) bevægelse gennem en masse.
Himmel-Luften- om den tynde luft (det stof), der mentes at udfylde verdensrummet (udenfor jordens og planeternes atmosfærer).
stak ud fra- dvs. fløj bort fra.
Landskab- land
Grendser- egne.
affelte- afsagde; fældede.
Hieracis- (lat., gen. af Hierax) Hierax’.
skiuled- tildækket, tilhyllet.
den gloend Gedebuk- stjernetegnet Stenbukken.
Sind og Sands betog- dvs. fik den til at gå fra sans og samling.
og fra sig skydend Hede- dvs. og den kraftige varme, den udsendte.
opspændt- (stærkt) spændt.
Hoved svimled- (hoved-svimlet) svimmel, ør i hovedet.
Potamus- en flod (egl. latiniseret form af gr. potamos, ποταμός, ‘flod’).
Plante- efterkommer.
(p)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne II, v. 198-199:Sort var dyret af edder og gift, og da han nu fik øjepå det og så dets krummede klør komme truende mod sig.Også i Ovids fortælling er det netop synet af Skorpionen, der får Phaethon til at gå i panik og miste herredømmet.
Ictys- en fisk (gr. ἰχθύς, ‘fisk’).
færdig var- var lige ved.
Land-dyret- dyr (skabning), der lever på landjorden; her det menneske, Ictys forvandles til.
spire op- vokse frem.
disputeres-
at disputere vil her sige at drøfte et lærd emne (på latin), at argumentere logisk for eller imod rigtigheden af opstillede teser, en disciplin, der spillede en væsentlig rolle i universitetsundervisningen, specielt ved erhvervelsen af akademiske grader.Holberg var ofte kritisk overfor det akademiske fokus på disputation, der – i hans fremstilling – ofte udartede til frugtesløst pindehuggeri: Hovedpersonen i komedien Erasmus Montanus er f.eks. en mester i sådanne øvelser, og i Peder Paars (I 3, v. 55-157) skildres, hvordan en disputatshandling om et trivielt emne udvikler sig til et blodigt slag iblandt de lærde.
Respondenter-
den person (professor), som opstillede og ledede forsvaret af bestemte teser ved akademiske disputereøvelser og disputatshandlinger kaldtes præses; selve forsvaret var overdraget til den såkaldte respondens (lat. egl. “den, der giver svar” [plur. respondenter]).I Erasmus Montanus (IV 4) ønsker titelpersonen sig, at hans broder, bondeknolden Jacob, havde lært ‘redskabsfilosofi’ (metafysik og logik), så han kunne agere Erasmus’ respondens:Jeg merker, at du har et forslaget Hoved, jeg vilde ønske at du havde studeret, og forstod din Philosophiam Instrumentalem, saa skulde du respondere under mig.
høje Skoler- dvs. universiteter.
udfodres- (el. udfordres) kræves.
sorte Kioler- latinskoleelever og den lærde stand brugte sorte overklædninger.
Bogstol- kateder.
for Zirat- dvs. til pynt
Det store- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 4. Fabel. | Om den ædle Ophis Forvandling.”
rygted-
dvs. rygtedes.Holberg anvender også andetsteds dette verbum i aktiv, hvor moderne læsere ville vente en passiv, således i hans Almindelige Kirkehistorie, I s. 84: “Dette rygtede strax, ikke allene over den heele Stad, men endogsaa i den Romerske Leyr.” Sideløbende hermed anvender han dog også de vante passivformer.
Rør- sump- og vandplanter med lange, hule stængler; tagrør, siv o.l.
Najades- (lat. plur.) i gr.-lat. mytologi betegnelse for kilde- og flodnymfer; najader. Se også noten til v. 458, herunder.
letted- løftede.
giorded hæderlig- (el. jorded) begravede ærefuldt; med respekt.
Læge-Guden- dvs. Apollon.
Hieracis- (lat., gen. af Hierax) Hierax’.
En zirlig Gravskrift-
også hos Ovid (Metamorfoserne II, v. 319-328) slutter Phaethons himmelfærd med, at han styrter til jorden og lander i floden Eridanus, hvor najader tager vare på hans lig og sætter en tilsvarende gravskrift over ham:brændt af lynenes siksak, og sætter et vers på hans gravsten:Phaethon hviler herunder. Han styred sit fædrene forspand.Har han end kørt sig ihjel, så var det dog modigt at køre.Holberg gør selv opmærksom på parallellen i fodnote (q).
ædelt Hierte- dvs. højhjertethed; højsind.
hold en Daarlighed til gode- dvs. bær over med hans tåbelighed.
Vandrings-Mand-
den konventionelle tiltale til læseren af en gravskrift, typisk kombineret med en imperativ (her ‘tænk’, ellers ofte ‘stat still’ (dvs. ‘stå stille’).Denne konvention er i sig selv en arv fra antikken. Efter slaget ved Thermopylæ i sommeren 480 f.Kr., hvor en alliance af græske styrker, anført af spartanerkongen Leonidas, midlertidigt formåede at blokere en langt større persisk styrkes fremmarch, før de blev udraderet, blev der på slagmarken opsat et berømt epigram, der tilskrives digteren Simonides, til ære for de trehundrede faldne spartanere (Herodot VII 228, ovs. Thure Hastrup & Leo Hjortsø):Vandrer, bring til Sparta det bud: her ligger vi slagne,lydige mod den lov, fædrene gav os i arv.
zire- udsmykke, pryde.
Fork- greb; høtyv.
Jorde-Bog- fortegnelse over de til et gods, en institution el. under et større administrativt område hørende ejendomme m. angivelse af disses hartkorn, indtægter, skatteevne m.m.
Noder- (plur.) manerer; adfærd; optræden.
en Stand, | Som zirer Jorden mest og Kierne er i land-
Holberg priser flere gange de jordejende bønder som samfundets fundament. Således i det utopiske idealsamfund titelpersonen besøger i Niels Klim, hvor han morer sig over at se en simpel bonde blive tildelt en fornem begravelse (kapitel 3, ovs. Peter Zeeberg):Men min vært bad mig beherske min latter og forklarede mig at bønder nød den største respekt der i landet på grund af det ædle arbejde de udfører, og at der ikke er noget erhverv der betragtes som mere ærefuldt end landbrug. Derfor bliver enhver ærlig bonde og omsorgsfuld husfader hyldet som byboernes ernærer og beskytter. Og på den baggrund er det blevet en tradition at bønderne, når de først på efteråret, i palmemåneden, kommer ind til byen med et mægtigt antal vogne belæsset med korn, bliver modtaget uden for byporten af byens magistrat og ført ind i byen med fanfarer og musik som i et triumftog.Jeg blev noget forundret over den forklaring i betragtning af de forhold vores bønder lever under: stønnende under et afskyeligt slaveri, mens vi betragter deres arbejde som beskidt og ufrit i sammenligning med andre fag i nydelsesbranchen som kokke, pølsemagere, parfumehandlere, dansere osv. Det fortalte jeg faktisk min vært nogen tid efter, men mod et løfte om tavshed af frygt for at de underjordiske skulle få en alt for negativ opfattelse af os mennesker.Senere i samme værk (kapitel 7) støder fortælleren på en rangforordning, hvor bondestanden rangerer blandt de højeste. Holberg forsvarede dette synspunkt i sin 200. Epistel, hvor han imidlertid understregede, at dette kun gjaldt jordejere, ikke deres tjenestefolk, og medgav, at godsejere undertiden havde tiltaget sig for megen magt.
zirer- passer til.
Kierne- her om de ypperste af en befolkning.
Den kiekke- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 5. Fabel. | Om Hieracis eller Høgens Straf og Forvandling.”
Apollinem- (lat., akk. af Apollo) Apollon. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘bevæger’.
Hierte-stød- stød (af våben) der rammer hjertet.
(q)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne II, v. 327-328:Phaethon hviler herunder. Han styred sit fædrene forspand.Og har han end kørt sig ihjel, så var det dog modigt at køre.Jf. noten til v. 458, herover.
Hirtsfænger- (af ty. Hirschfänger) jægersabel eller jagtkniv.
til rødt Geheng brodered- her må underforstås ‘blev’.
Geheng- (Gehæng) bælte, skærf o.l., der er bundet om livet el. skulderen (udenpå klæderne) og hvori våben kan bæres.
Af Hoved Dun formered | En Hue blev- dvs. ‘en hue blev formered af hans hoveddun.’
Cachet- kasket.
all hans Æt ... omsvæve ... leve- når verberne ‘omsvæve’ og ‘leve’ her optræder i pluralis med et subjekt i singularis, må det skyldes, at ‘all hans Æt’ betegner en flerhed.
fast- nærmest; omtrent.
omsvæve- strejfer om; flakker om.
og- også.
Skov-fogd- skovfoged.
Til disse- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 6. Fabel. | Hvorledes Nattergalen omkommer og forvandles.”
Sørge-Spil- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.
Hvorover- af hvilken grund.
hørdte ilde- blev kritiseret, dadlet.
Haanhed- hån; spot.
Skabning- skikkelse.
ziret- prydet.
Qvinde Billed- nedsætttende betegnelse for kvinde: kvindemenneske; her om en letlevende kvinde.
en Classe giør i sær- dvs. udgør en særskilt klasse.
Planter- efterkommere.
Operatricer- operasangerinder.
om Aar- om året.
Sig udi ... øver- dvs. udøver; praktiserer; beskæftiger sig med.
Venus Spill- elskovsspil, elskovsleg; dvs. kærlighedsforhold, erotiske affærer.
Fra Vaar til andet Vaar- dvs. fra den ene vår til den næste; året rundt.
Man hørdte- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 7. Fabel. | Om Buses og Boeidions Kierlighed og ulykkelige Skiebne; saa og Soelsikkens Forvandling.”
Sørge-stykke- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.
Pandoræ- (lat., gen. af Pandora) Pandoras.
Uhelds kar-
dvs. Pandoras æske.
Tiger Hierter-
tigeren som billede på hårdhjertethed går igen digtet igennem, sml. f.eks. I, v. 549-551:
tilsammen- sammen med hinanden.
Forening- nært, fortroligt el. venskabeligt forhold.
Damon-
en hyrde.Det fremgår ikke, hvorvidt dette er den samme Damon, der optræder I, v. 850 og 995 samt II, v. 15.Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.
Tityrus-
en hyrde.Dette kan næppe være den samme Tityrus, hvis galskab, død og forvandling allerede er beskrevet i I, v. 314-548.Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.
De selv- dvs. de to hyrder.
Øxen- okser (uanset køn).
særdeles- især.
stoldens- staldens.
Tegning- et dyrs karakteristiske ydre udseende mht. farver, pletter osv.
Skik- skikkelse.
Bus- en okse (gr. βοῦς, ‘okse’).
Boeidion- en ko (gr. βοίδιον, ‘kvie’).
Med hvide Plette sprængt- dvs. oversået med pletter.
Firmament- hvælving.
danned- skabt.
konstig- kunstfærdig.
Sig at forfriske- dvs. styrke, rekreere sig.
Lyst og Leg- dvs. fornøjeligt, muntert tidsfordriv.
giorde træle- dvs. gjorde dem til trælle.
Skilrums Fiæle-
brædder, der er dele af en skillevæg.Også i historien om Pyramus og Thisbe kommunikerer de to elskende gennem en mur, der deler deres fædres ejendomme, Ovid, Metamorfoserne IV, v. 65-80:sprække, som stammede helt fra dengang muren blev bygget.Årene gik, og ingen så fejlen; først I lagde mærketil den – hvad ser ikke elskov! – og gjorde den til en passage for jeres stemmer.Ofte, når Thisbe var her og Pyramus dér, og de kunnehøre hinanden sukke forelsket, måtte de sige:‘Grusomme væg! Hvorfor skiller du to der elsker hinanden?Var det så slemt, om du lod os nyde den fulde forening,Ikke fordi vi ikke må takke dig for at der dog ervej for kærlige ord til hinandens elskede øre!’
Pyramus og Thisbe-
et elskende par, der fik en ulykkelig skæbne.Ovids skildring (IV, v. 55-166) af deres ulykkelige kærlighed er en af de bedst kendte episoder fra Metamorfoserne og har inspireret utallige senere værker, bl.a. Shakespeares Romeo & Julie. I denne parodi holder Holberg sig tættere op af forlægget end i de fleste andre parodier i dette digt, dog altså med den temmelig væsentlige afvigelse, at de to forelskede naboer her er erstattet af kvæg.
forlibte- forelskede; kærlige; elskovs-.
forfremmed- udvirkede; fremkaldte.
overlagde- aftalte.
benævnet-
fastsat; bestemt.Versemålet halter i dette vers: Der er en stavelse for meget, hvilket ville blive afbødet ved, som Berling, at læse ‘benævnt’ i stedet for ‘benævnet’.
Sammelsted- mødested.
giald- gjaldede; gav genlyd.
Uglens Sørge-skrig-
uglens tuden ses som et uheldssvangert varsel.Uglen som dårligt varsel optræder også I, v. 708 og II, v. 919-20. Holberg gør grin med denne overtro i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 281-2
agtsom- agtpågivende.
Uheld- ulykke.
efterleder-
søger, leder efter.Dvs. ‘hun søger omhyggeligt og forsigtigt efter en udvej, som imidlertid vil føre hende i ulykke.’
stolden- stalden.
passed Tiden- dvs. benyttede sig af det rette, gunstige øjeblik.
trinned frem- trådte frem.
tykke- tætte.
Alder-
tidsalder.Her er tale om endnu en henvisning til den verdensaldermyte, der udgør et gennemgående motiv digtet igennem, se I, v. 105-6 m. kommentar.
Det Rov Løvinden bar var Hoved af en Koe- her afviger Holberg af naturlige grunde fra Ovids fortælling: Hos Ovid (Metamorfoserne IV, v. 101-7) taber Thisbe sit slør, da hun flygter for løven, som i forbifarten flænger sløret med sine blodige tænder; Pyramus finder så det flænsede og blodbestænkede slør, da han dukker op lidt senere. Nu går køer jo sjældent med slør, så Holberg har justeret historien, så løven i stedet kommer slæbende med resterne af en død ko.
myrdt- myrdet.
given Troe- dvs. tilsagn om ordholdenhed.
samme- førnævnte; den samme bæk, som Bus og Boeidion havde aftalt at mødes ved.
Tørst-brændend- brændende af tørst.
(s)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 81-82:Morgenstunden der fulgte, jog nattens stjerner fra himlen,duggen på græsset forsvandt for solens varmende stråler.
Nondum- ‘endnu ikke’. Holberg afviger her fra moderne Ovidudgaver, der skriver postera, ‘følgende’ (‘der fulgte’ i oversættelsen i foregående note). Hvor Holberg bruger disse vers til at beskrive selve flugten, der altså finder sted før solopgang, optræder de hos Ovid, da Pyramus og Thisbe om morgenen planlægger deres flugt samme nat.
(t)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 96-98:Men se, dér kommer en løve,blodig af flænsede okser omkring sine frådende kæber,for at få stillet sin tørst i kildens kølige vande.Det fremgår ikke af oversættelsen, at leaena er femininum, og at der altså ret beset er tale om en løvinde også hos Ovid.
Det Horned-Hoved- dvs. det kohoved, løvinden var kommet slæbende med.
Ceder-Rod- dvs. cedertræets rod.
forstak sig- gemte sig.
overdrev- drev over; ophørte.
Sørge-spil- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.
Verdens Lys- dvs. solen.
Af Østens purpur Dør- om disse poetiske omskrivninger af solopgangen, se også noten til ‘Solens Op- og Nedgang’ i Just Justesens indledende betænkning (s. 4r-4v) samt II, v. 25-6 m. kommentar.
Sølv-skiolded Bryst- dvs. dækket af tåge, skyer.
vaanligt- vanligt.
seen- langsomt.
Nattens Fakler- dvs. stjernerne.
sig ... styrked- dvs. lyste kraftigere.
Aasiun- åsyn; fremtoning.
Himmel-Vold- om himlen nær horisonten ved solopgang.
Daphne Skov- ‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.
Uheld- ulykke.
laae med Søvnens Lenker bunden- dvs. var i søvnens vold.
falske Billeder- dvs. skuffende drømmesyn.
Kierne vises- dvs. her vises det bedste.
Orme Grus-
det af orm i nødder frembragte smuld (afgnavede smådele, ekskrementer); ormemel.Nødden, der viser sig at rumme ormemel i stedet for en kerne, er også tidligere optrådt som billede på den skuffede forventning (I, v. 706-7):
Cometen-
tilsynekomsten af en komet blev tidligere anset for et varsel om kommende ulykker.Således også senere i digtet, v. 870-2:
Brude-Hus- hus, hvor brudeparret tilbringer bryllupsnatten.
sligt- dvs. det ovenfor (v. 547-562) fortalte, om Boeidion og løvinden.
Koilas- en dal (gr. κοιλάς, ‘dal’).
af et Hanegall advared- dvs. hanens galen henledte hans opmærksomhed på noget, han skulle gøre.
(u)-
citat fra Lucan, Borgerkrigen VII, v. 1-3 (ovs. Finn Gredal Jensen):Aldrig mere langsomt end evige love bød detførte titanen sorgfuld sine heste af havetop imod himlen.Titanen er solguden Helios, der vandrer fra havet i øst henover himlen mod vest.Lucans (39-65 e.Kr.) Borgerkrigen (De bello civile) er det største episke digt fra det, der konventionelt betegnes latinens ‘sølvalder’, perioden fra Augustus’ død i år 14 e.Kr. til Trajans ditto i 117, dvs. efter ‘guldalderen’ med Vergils (70-19 f.Kr.) Æneide og Ovids (43 f.Kr.-18 e.Kr.) Metamorfoser.Digtet skildrer konflikten mellem Julius Cæsar og det romerske senat anført af Pompeius Magnus. Hele syvende bog er viet til det afgørende slag ved Pharsalos i Thessalien i 48 f.Kr. (hvoraf digtets alternative titel, Pharsalia), hvor Cæsar besejrede Pompeius; i Lucans fremstilling var senatets nederlag en katastrofe, der blev enden på romernes frihed. Disse vers, der indleder syvende bog, beskriver solopgangen på den dag, der skulle blive ødelæggende for den romerske republik; en dag, hvor solen forståeligt nok tøvede med at stå op. Denne tragiske historie om to køers ulykkelige kærlighed skulle altså fylde solen med tilsvarende bange anelser.
(x)-
citat fra Lucan, Borgerkrigen VII, v. 21-22 (ovs. Finn Gredal Jensen):– – med vante fordrejninger varslede søvnenhvad der var modsat det sete.I Lucans digt refererer disse vers til Pompeius, der drømmer om sejr, uvidende om, at dagen skulle komme til at byde på et katastrofalt nederlag. Lucans episke beskrivelse af den store romerske hærfører og frihedshelts drømme om sejr og republikkens frelse bliver her i Holbergs henvisning implicit ækvivalent med oksens drømme om koen.
sammested- dvs. “i Dalen Koilas”.
Fiæd- fodspor.
Rovet- det kohoved, løvinden havde efterladt.
sig hæved- rettede sig.
hule- som lyder mørkt og rungende.
Forraadet haver- har styrtet i ulykke; ødelagt.
plat- helt og holdent.
Høre ilde- blive kritiseret, dadlet.
kryber ... Stiger ... Anfalder, griber ... Omkommer ... sluger- imperativ pluralis
høje-
højdedrag; her er altså tale om substantivet ‘høj’, ikke adjektivet.Det kan måske virke forstyrrende, at ‘høje’ her er skrevet med lille begyndelsesbogstav, især i forbindelse med et verbum, ‘Stiger’, skrevet med stort; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende.
forsagt- modløs; bange.
Levetraad- om det enkelte menneskes liv symboliseret som en af skæbnegudinderne spunden tråd; livstråd.
jo- efter verber o.l., der betegner hindren, nægtelse, tvivl eller lignende, kan der optræde et ‘jo’, der kan synes den moderne læser overflødigt (pleonastisk), men kan have en rest af en forsikrende betydning (‘sandelig’).
Han i Fortvilelse til Bekken ... kasted.- endnu en mindre, nødvendig justering af Ovids fortælling (Metamorfoserne IV, v. 119-124), hvor Pyramus begår selvmord ved at styrte sig på sit sværd.
Grav-sted- om det sted, hvor en person omkommer og finder sin grav.
Elsker- kæreste.
sin Aande at opgive- at opgive ånden; dvs. at udånde, at dø.
(y)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 108:Én nat bliver da to forelskedes skæbne!
nox, inqvit- moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis inqvit nox. Da ordstillingen på latin er relativt ‘fri’ (dvs. ikke bundet af sætningens syntaks), har dette ingen større indflydelse på betydningen.
(z)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 112-114:Kom, alle I løver, der jagerher under klippen, og riv mig i stykker med grådige tænder!Æd dette hjerte som sidder i brystet på denne forbryder!
(a)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 115:Dog, det er fejt kun at ønske sig død!
Før Siælen udfoer, han i disse Ord frembrød.-
også hos Ovid er Pyramus endnu i live, da Thisbe vender tilbage, men han har ikke kræfter til en afskedsreplik; Ovid, Metamorfoserne IV, v. IV, v. 145-146:
frembrød- udbrød.
en Skygge- et genfærd; et syn (en hallucination).
egen Mord- selvmord.
Hendelse- tilfældighed.
udsuktes- udsagdes sukkende.
Boeidion da saae sin Glædes-Sol neddale- den malende beskrivelse af Boeidions chok og fortvivlelse (v. 611-626) stammer ikke fra Ovids fortælling.
Febricitant- person, som lider af feber.
Heden- feberheden.
Krympten- det at krympe sig; at vride sig i smerte.
udøs- poetisk variant for ‘udøser’ (præs.); udstøder.
taalig- hårdfør.
hvi- hvorfor.
sagtes første Storm- (sagtes: sagtnes, bliver sagte) dvs. det første feberanfald aftager i styrke.
han- dvs. feberpatienten; ‘hun’ ville have været koen, Boeidion.
Det Krumme hvasse Le-
leen optræder som dødens attribut i en lignende scene i slutningen af første sang, v. 716:
Saa- knytter an til ‘som’ i v. 613; ‘(lige)som en feberpatient ... så(ledes) Boeidion’.
Strømme-vis- (flydende) i strømme.
brøde- præteritum pluralis.
Elskovs blinde Gud- den romerske kærlighedsgud Cupido eller Amor (gr. Eros), der i den poetiske tradition hyppigt fremstilles med bind for øjnene for at understrege det tilfældige i, hvem han rammer med sine pile. Denne tradition går i hvert fald tilbage til den store græske bukoliske digter Theokrit fra Sicilien (3. årh. f.Kr.).
Offer, Altar ... begiær- dvs. kræver tilbedelse.
Du dig her | I at yppe ej har skiemmet- dvs. du har ikke undset dig for at forvolde.
Uheld- ulykke.
med et Skud- dvs. med et enkelt pileskud.
forfremmet- bistået.
Hiert-elskend- inderligt elskende.
at hele-
Cupido formår både at opflamme til og udslukke kærlighed, som det fremgår af Ovids Metamorfoser, I, v. 466-471:Det var hans ord; og han fløj gennem luften på baskende vinger,landed og stod på Parnasset i træernes skygge på toppen.Og han tar da fra sit kogger to smidige pile med modsatvirkning: Den ene forjager, den anden fremkalder elskov.hin er stump og for enden af skaftet er der en blyklump.Det er ikke nogen usædvanlig forestilling i antikken, at en guddom både fremkalder og afhjælper det, den råder over. Således er lægeguden Apollon også herre over pesten, som han straffer grækerne med i Iliadens første sang.
Fød- født. Cupido fremstilles gerne som søn af Venus, bl.a. i Vergils Æneide og Ovids Metamorfoser.
udyders Samling- dvs. et konglomerat af forkastelige egenskaber.
Plante- efterkommer.
heller- snarere; dvs. ‘du kan ikke være søn af en gudinde, nej, jeg mener snarere, at du må være en giftig helvedeskvindes afkom.’
Tigerinde-
huntiger; som billede på grusomhed, vildskab optræder tigeren hyppigt digtet igennem.Dette konkrete billede har sit fortilfælde i Didos forbandelse af Æneas (Cupidos halvbroder) i Vergils Æneide, IV, v. 365-367:
Som Alecto har betroed- dvs. som Alecto (en af hævngudinderne), har overladt (at være din amme).
opklækket- ernæret ved diegivning; opammet.
Parcæ- (lat. plur.) parcerne; tre romerske skæbnegudinder, der spinder, udmåler og afklipper menneskets livtråd. Se nærmere herover, I, v. 502-514 med kommentar.
beslutted Raad- dvs. skæbnegudindernes uforanderlige bestemmelse.
Spinde-Traad- om den skæbnetråd, der spindes af skæbnegudinderne.
overgaae- overskride.
Varsel- meddelelse.
Naar som- når.
er udvunden- er snoet til ende.
skiebnens Raad- kan opfattes som ‘skæbnens rådgivere’ (dvs. skæbnegudinderne) eller ‘skæbnens bestemmelse’ – det, skæbnen har fastsat, dvs. samme betydning som i v. 648, herover; omend Holbergordbogen (s.v. Raad II 3) hævder, at ‘råd’ kun optræder i denne betydning i forbindelse med perf. part. i faste udtryk (som ‘beslutted Raad’ i v. 648).
Acheron- en flod i underverdenen.
Fragter-
lejer (et fartøj) til befordring.Her er altså tale om verbet ‘fragte’, uanset det store begyndelsbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende.
Carons Baad- (el. Charon) i gr. mytologi den person, der færger de døde over Acheron til dødsriget.
Den paa Sand kun bygged er.-
sand anvendes som billede på det ustabile og usikre allerede fra antikken (især i udtrykket ‘reb af sand’); det konkrete billede med sand som ustabilt fundament for en bygning kendes fra Jesu lignelse, Matt 7, 24-27:Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.
Najades- (lat. plur.) i gr.-lat. mytologi betegnelse for kilde- og flodnymfer; najader.
kiøle- kølige.
giør ... lar- imperativ pluralis.
udbeder- beder om.
Grund- område.
Søger- dvs. prøver at opnå.
driver ... Hindrer- imperativ pluralis.
Tvilling lig- om ligene af et (sammenslynget) elskende par.
styrtede-
denne form afviger fra Holbergs egne retningslinier i hans Orthographiske Anmerkninger (s. 110), hvor han skelner mellem ‘styre’ og ‘størte’:Størdte. some skrive styrdte: Men styrdte er det samme som styrede, og har in præsenti styre. Størdte derimod, som er Contractum af størtede, kommer af at størte.
Soleblomster- kan bruges som en generel betgnelse for en blomst, der trives i megen sol, men i andenudgaven af dette digt beskrives denne plante i en underoverskrift specifikt som en ‘Soelsikke’ (dvs. morgenfrue), jvf. kommentaren eller variantapparatet til v. 507.
Sørge-stykke- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgeligt optrin eller begivenhed.
som hastig Røg- dvs. ligesom røg, der hurtigt forsvinder i luften og bliver til intet.
(b)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne V, v. 72-73:– – Og når at kaste sig ned ved hans sideog tager trøsten, at døden forener dem, med sig i graven.
in-
moderne Ovidudgaver har ad; forskellen mellem de to præpositioner er i denne sammenhæng minimal.Begge optræder sammen med acclinare i øvrigt, omend med tendens til at blive brugt i lidt forskellige sammenhæng: acclinare ad + acc. konkret om at læne sig op ad ngt., acclinare in + acc. figurativt om at være tilbøjelig til ngt.
kielne- sarte.
Blomster- den blomstrende del af planten eller hele den blomstrende plante.
Anstød lide- tåle modgang.
sindet slaaer- dvs. gør modløs, bedrøvet, nedslået.
Zir- pryd.
Visen- vissen.
til Hove- ved hoffet.
Zirat- pynt; pryd.
Herrers- ‘herre’ bruges om indehavere af højt embede, af høj rang, stand, til fyrstelige personer o.l.
Frøikner- ‘frøken’ bruges om ugifte (yngre) kvinder af høj stand; her om selskabsdame, hoffrøken.
meer ei skyttes-
bliver ikke længere værdsat, sat pris på. På Holbergs tid blev betegnelsen ‘Frøiken’ anset for finere end ‘Jomfrue’. Frøken-titlen brugtes tidligere kun om adelens allerøverste lag (før enevældet bl.a. om kongens døtre), men blev, som mange andre, gradvist devalueret og udbredt til flere og flere.Holberg gjorde ofte grin med borgerskabets ‘rangsyge’, dets evige jagt på stadigt mere fornemme titler, embeder og status, for eksempel i komedier som Den Honnette Ambition og Den Politiske Kandstøber.
i vor Alder- i vor tid.
Sole-Urter- soleblomster, se kommentar til v. 687, herover.
Frue Nik- nik fra husets frue.
Vandre fort- dvs. dø.
Blink- blik.
tørres bort-
tørrer ind.Holberg bruger samme billede i et af sine epigrammer, (IV 2).
De to forliebtes- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 8. Fabel. | Hvorledes Bus bliver forvandlet.”
forliebtes- forelskedes.
Bubona- rom. gudinde, der dyrkedes som kvægets beskytterinde.
gik til Hierte- dvs. voldte sorg.
Sørge-spil- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.
Daphnes Hiord- dyrebestanden i Daphneskoven.
mist- Holberg citerer dette vers i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 115) med varianten ‘tabt’.
hindrer mig, at jeg dem anden- Holberg citerer dette vers i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 115) med varianten “hindrer at jeg dem en anden”.
Skabning- skikkelse.
øsed ud ... bittre Ord- gav uhæmmet udtryk for sin bitterhed.
rødded ud- udryddet, fjernet.
Gestalt- skikkelse.
Forladend Skovens Hiord,-
Der er generelt ikke særlig stor varians mellem de to udgaver af dette digt fra Holbergs levetid, førstetrykket fra 1726 (A) og genudgivelsen tyve år senere i Mindre Poetiske Skrifter (B), bortset fra orthografi og punktuering. Den eneste større, tekstuelle variant findes på dette sted, hvor B giver en mere udpenslet beskrivelse af forvandlingen:
Dens- hans.
Batavia-
rom. betegnelse for (en del af) Holland.Hollænderne var kendt for deres kvæghold. Det var så almindeligt at lade hollandske gæstearbejdere forpagte kvæghold, græsning og mejeri (‘hollænderi’) på større danske landbrug, at ‘hollænder’ i sig selv blev en stillingsbetegnelse. Således i komedien Plutus, III 10:Davus.Pengene maa man ikke grave ned i Jorden: det lider Plutus ikke. Jeg har i Sinde at legge mine Penge an i Jordegods, for at blive Proprietarius. Jeg vil tilkiøbe mig den store Eng, som ligger strax uden for Staden.Palæstrio.Det er ikke saa galt. Min Ambition gaaer dog ikke saa vit: jeg vil alleene være Hollænder, og vil tilkiøbe mig nogle 100 gode Kiør.Davus.Men hvor vil du græsse dem?Palæstrio.De skal græsses paa din Eng.
sat neder- slog sig ned. Ifølge Liebenberg (1866: 336 ad loc.) var formen ‘neder’ forældet længe før Holbergs tid.
Oxe-Stykke- grov eller dum adfærd. Oksen er traditionelt billede på det grove, det plumpe, det stupide.
Skøittefører-
fører af en skøjte, et fladbundet transportfartøj anvendt på de hollandske kanaler.Holberg benyttede sig selv af de hollandske skøjter på sin rejse til Amsterdam i 1725, året før Metamorphosis udkom (Ad virum perillustrem *** epistola [= Første Levnedsbrev] s. 150).
ej et Haar- ikke det allermindste; slet ikke.
fra Stam-faderen ... gaaer- afviger fra stamfaderen.
Saa Mord- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 9. Fabel. | Om Psylli og Psyllæ Kierlighed og Blodskam, samt den førstes Forvandling.”
Fama- rygtets gudinde.
Psyllodeia-
(græskagtig dannelse af Holberg til Psylla, Psyllus) loppernes bolig.Det første element, psyll-, er fra de græske ord for ‘loppe’, psylla (ψύλλα, fem.) og psyllos (ψύλλος, masc.), som Holberg også anvender som navne på de to lopper, latiniseret som Psylla og Psyllus.Hertil har han tilsyneladende føjet endelsen -deia, der kendes fra flere græske bynavne, f.eks. Nikomedeia, moderne Izmit i det nordvestlige Tyrkiet. Dette er imidlertid en falsk analogi, da Nikomedeia er opkaldt efter sin grundlægger, Nikomedes I af Bithynien, så endelsen er -ia (svarende til Alexandr-ia efter Alexandr-os). Men navnet klinger da græsk, og det har formodentlig været nok for Holberg.
Ægte-kierlighed- ægteskabelig kærlighed.
efter Byrd og Stand- i overensstemmelse med deres status.
for andre- dvs. fremfor andre.
Myrhæ og Byblidis-
(lat., gen. af Myr(r)ha og Byblis) Myrrhas og Byblis’. Myrrha og Byblis optræder som hovedpersoner i to historier om blodskam i Ovids Metamorfoser.Byblis gik til af ulykkelig kærlighed til sin broder Caunus og blev forvandlet til en kilde, mens Myrrha forelskede sig i sin fader Cinyras, med hvem hun ved list fik sønnen Adonis; til straf herfor blev hun forvandlet til et myrrhatræ. Deres historier fortælles hos Ovid i Metamorfoserne hhv. IX, v. 450-665 og X, v. 298-502. Fra historien om Byblis har Holberg hentet søsterens incestuøse kærlighed til sin broder og det meste af beskrivelsen af Psyllas indre kvaler, mens den øvrige handling – ammens list, samlejet, genkendelsen, flugten og deres afkom – hovedsageligt stammer fra Myrrhas historie.
Psyllus- navn på hanloppen (gr. ψύλλος, masc., ‘loppe’).
Psylla- navn på hunloppen (gr. ψύλλα, fem., ‘loppe’).
fremmedes- gjorde fremskridt.
Skønsomhed- evnen til at forstå, bedømme noget rigtigt, forstandigt; sundt omdømme; sund sans.
blev var- opdagede; bemærkede.
brænder- dvs. er stærkt grebet af erotisk lidenskab el. forelskelse.
Psyllæ- (lat., gen. af Psylla) Psyllas.
fyldest giøre- tilfredsstille.
Attraa- begær.
ublu- utugtige.
Blusel- skamfølelse.
rødde ud- udrydde; fjerne.
med sig trætter- ligger i strid med sig selv.
med Tanken ... sig mætter- dvs. stiller sig tilfreds med at forestille sig det.
baaren blev paa Jord- bragt til verden; født.
Billede- forestilling (fra drømme, indbildningskraften o.l.), som fremtræder i en anskuelig form.
give ... Husvale ... fordømme- pluralis.
Husvale- giver trøst, opmuntring, lindring.
(d)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 460:Længe tror hun selv på, det bare er søsterlig ømhed.Denne oversættelse er dog ikke nær så tæt på forlægget som Holbergs gendigtning i hverken ordvalg eller syntaks; hans falske skygge af tilladt søskendekærlighed svarer til det latinske mendaciqve pietatis umbra, og hos Holberg som hos Ovid er det denne skygge, der agerer subjekt og bedrager (fallitur) den stakkels pige.
(e)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 470-471:
jaceret- konjunktiv; moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis indikativ, iacebat. Det er mest almindeligt, at quamvis konstrueres med konjunktiv, omend der gives undtagelser, især i poesien. Den ordlyd, Holberg citerer, er altså normaliseret en anelse.
(f)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 474:Ak! Hvad har dette syn i den tyste nat at betyde?
O Dødens Broder! sorte Nat!-
i antik mytologi er Søvnen (gr. Hypnos, lat. Somnus) broder til Døden (gr. Thanatos, lat. Mors); de er begge sønner af natten. Således Hesiod, Theogonien v. 211-2 (ovs. Lene Andersen):Natten gav liv til den mørkladne Ker og den usæle Skæbne,Døden [Thanatos] hun fødte og Søvnen [Hypnos] tillige med Drømmenes skare.I denne passage lader Holberg tilsyneladende Natten være synonym med Søvnen (Søvnens-Gud, v. 783).
Garn- redskab til fangst, her billedligt.
haster-
fremskynder.
Men hvad?- i udtr. for at blive (el. gøre en anden) opmærksom på noget el. blive overrasket over at se el. høre noget.
giver- forårsager.
Dislige- deslige; sådan.
Skygger- dvs. drømmesyn.
Koglerie- trolddomskunster.
Søvnens-Gud-
Søvnens Gud; Søvnguden.En tilsvarende sammenskrivning findes i I, v. 888: “Skovens-Første”; i Mindre Poetiske Skrifter (B) er begge disse ændret til særskrivningerne “Skovens Fyrste” og “Søvnens Gud”.
bøjer- dvs. får til at give efter (for).
vaagend- vågen
Foruden- undtagen.
(g)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 490-491:Var vi for guds skyld fælles om alt – undtagen om aner!
i det Land-
hvis her sigtes til noget specifikt land, er det formodentlig det hellenistiske Ægypten, hvor den ptolemæiske herskerslægt hyppigt giftede sig inden for familien, og derved bevarede magten på græske hænder.Som eksempel kan nævnes Kleopatra II (ca. 185-116 f.Kr.), der først blev gift med sin broder, Ptolemaios VI Philometor, og dernæst med hans efterfølger, deres begges broder, Ptolemaios VIII Euergetes II, hvorefter sidstnævnte yderligere ægtede hendes datter fra det første ægteskab, Kleopatra III.
Foruden- uden.
for Himlen da bestaae- dvs. klare frisag på Dommedag.
Hvi- hvorfor.
mistrøster- er nedtrykt, mistrøstig.
Opim-
(lat., akk. af Ops) Ops, rom. høstgudinde (som ved identifikation med den græske Rhea fremstilles som Saturns hustru og søster). Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘har’.Ops i akkusativ burde rettelig være Opem, men det skyldes en udbredt forveksling; se kommentar til note (h), herunder.
i Blod paarører- dvs. er blodsbeslægtet med.
Mand og Broder- Juppiter var gift med sin søster Juno, et lån fra græsk mytologi, hvor Zeus giftede sig med sin søster Hera. Romerne identificerede de græske guder med deres egne, så Juppiter blev identisk med Zeus, Neptun med Poseidon etc. I denne proces blev den romerske gudinde Juno identificeret med Hera og overtog flere af hendes karaktertræk, således at hun nu også blev fremstillet som Juppiters hustru og søster.
Oceanus- verdenshavets gud, søn af himlen (Uranos) og jorden (Gaia).
Theti- (lat., dat. af Thetis) Thetis; her i dativ, styret af præpositionen ‘med’. Her og i Ovid-citatet i note (h) forveksler Holberg Thetis, datter af Nereus og Doris og gift med Peleus, med Tethys, der var datter af Uranos og Gaia og gift med sin broder Oceanus. Det er en almindelig fejl, der går igen digtet igennem; se kommentar til II, v. 113, herover.
Mood- mod.
Amme- i den tilsvarende scene i Ovids Metamorfoser (XI, v. 382ff) griber Myrrhas amme hende i et selvmordsforsøg, hvorefter ammen presser hende til at afsløre anledningen til hendes sorg.
Hik- hulken.
Thelaluse- græskklingende navn på hunloppens amme (jf. gr. thelázō (θηλάζω), ‘jeg ammer’).
(h)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 498-499:Ops og Saturnus var søster og bror og gift med hinanden,Tethys Océanus’ viv og Juno Olympens beherskers!
Opim-
burde egentlig være Opem, men det er en almindelig fejl.Opem er akkusativ af gudinden Ops, Saturns hustru og søster, men der findes også en nymfe, Opis, der i akkusativ hedder Opim. Forvirringen bliver total, idet hun hedder Ōpis med langt ō (gr. Ὦπις), mens Ops i nominativ undertiden kaldes Ŏpis med kort ŏ, uden at dette påvirker de øvrige kasus.
Strikken- (hængnings)rebet.
redes ud- hjælpes, udfris af nød, truende fare, osv.
Undtagen- medmindre.
Uheld- ulykke.
Haanhed- forhånelse; spot.
Dølg- skjul (imperativ).
Dyre- dyrebare.
fulte- fulgte.
Tønder- letfængeligt stof brugt til at tænde ild med; billedligt om anledning eller ophav til noget, især til lidenskaber o.l.
overlydt- meget højt.
(i)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne X, v. 416-417:Hun talermilde og truende ord hvis ikke hun indvies i det.
hvordan- dvs. hvordan end; uanset hvordan.
Psylli- (lat., gen. af Psyllus) Psyllus’.
Idræt- opførsel, handlinger, beskæftigelse.
Loppinder- hunlopper.
stevned bliver- bliver indkaldt.
udspeided- fandt ud af ved overvågning.
Hamadryst-
en hunloppe.Oprindelsen til dette navn er uklar. Liebenberg (1866: 319) opfører det blandt de “græske eller græskladne Navne”. Navnet giver da også mindelser om det græske hamadryas (ἁμαδρυάς), der også anvendes som låneord på latin, en hamadryade eller trænymfe. Endelsen på -st optræder imidlertid aldrig på græsk og kun undtagelsesvis på latin. Men det rimer da.
Rives-
et af Holberg dannet græsklydende navn.Rive optræder ikke i Liebenbergs oversigt over digtets navne (1866: 319) og det er uklart, hvor Holberg har navnet fra. Det har ingen oplagte paralleller på hverken græsk eller latin.
samqvem-
stævnemøde.Holbergordbogen (s.v.) anfører ikke, at ‘samkvem’ på Holbergs tid også bruges i eksplicit erotisk betydning. Således lyder Siraks Bog 23.6 f.eks. i Christian VI's bibeloversættelse fra 1740: “Lad ikke bugs begiering, eller ukydske samqvem [1992: legemets drift og kødets lyst] begribe mig.”
Slig Tid- det tidspunkt.
udvalt- udvalgt.
Psyllæ- (lat., gen. af Psylla) Psyllas.
indprenter- indgiver.
det vil hende ... anke- dvs. vil hun fortryde det.
øvet saadant Spill- opført sig sådan; at ‘øve Spill’ har ofte en negativ klang af noget uhæderligt eller uanstændigt.
henført bliver- bliver ført derhen.
Himlens Ris- en komet. Kometen med dens karakteristiske hale minder af form lidt om et ris, altså et bundt tynde grene anvendt (bl.a.) til afstraffelse, og da kometer har været betragtet som ulykkesvarsler siden antikken, er udtrykket ‘Himlens Ris’ eller ‘Himmel-Ris’ dobbelt passende. Kometen som ulykkesvarsel er allerede optrådt tidligere, se v. 578 herover.
Svands- hale.
Hav og Afgrund- dvs. havets dyb.
(k)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne X, v. 448-449:Den gyldne måne forsvinder fra himlen,stjernerne gemmer sig bort bag sortnende skyer i nattensmulm.Hos Ovid er mørket imidlertid ikke eksplicit overnaturligt motiveret, men skyldes blot, at affæren foregår, da natten er mørkest.
Phæbe-
(Phoebe, gr. Φοίβη, ‘ren, strålende’) tilnavn til jomfrugudinden Diana (gr. Artemis), gudinde for bl.a. Månen.Liebenberg påpeger (1866: 336 ad loc.) at Phoebe kun undtagelsesvis optræder som navn på Månen i den klassiske litteratur, men Holberg kan for eksempel være inspireret af Vergil, Georgica I, v. 431.Hos Ovid (Metamorfoserne X, v. 470-474) gentages bedraget flere nætter i træk, før faderen, Cinyras, bliver nysgerrig efter at se den unge pige, han har dyrket sex med, tænder et lys og ser sin datter, Myrrha.
fremtrinner- fremtræder, dvs. skinner.
Klarhed- lys; glans.
overskinner- udbreder (sit) lys over.
blev ... var- opdagede.
Stat-
stå (imperativ).I sine Orthographiske Anmerkninger (s. 119-20) fortæller Holberg, at han egentlig foretrækker formen ‘staae’, da ‘stat’ efterhånden er forsvundet fra talesproget og kun bliver brugt på skrift; han undgår derfor helst denne antikverede form, “hvorvel jeg laster ikke dem der skrive saaledes, besynderlig udi Poesie”.
vanskabt- vanartet; fordærvet; unaturlig.
Gravsted- grav.
Top-
snurretop; legetøj af træ, der ved hjælp af en pisk tvinges til at dreje sig rundt.Holberg anvender samme billede tidligere i digtet, hvor det angives, at der er tale om et lån fra Vergil (Æneiden VII, v. 378); se I, v. 377-8 m. note (p). Den samme passage fra Æneiden parodieres mere udførligt i Peder Paars I 4, v. 217-220:
af Brysted- dvs. af nymfen Rives bryst, hvorpå stævnemødet fandt sted.
efterhopped- dvs. forfulgt i hop.
Himmel-Cirkel- et himmellegemes cirkelformede bane; flugten varede altså ni nætter.
Her ... Der- hér ... dér; dvs. hhv. Psylla og Psyllus.
Overiling- overanstrengelse.
(l)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne I, v. 539:Sådan fór pigen og guden afsted i frygt og forhåbning.Hos Ovid beskriver dette vers den elskovssyge Apollons jagt på den kyske Daphne. En klodset prosaoversættelse kunne lyde “Han hurtig drevet af håb, hun af frygt;” det fremgår altså ikke af latinen, at der er tale om en gud. Alligevel er det en lidt mærkværdig passage at henvise til hér; Psyllus er jo netop ikke drevet af forelsket forhåbning, men snarere det modsatte.
bring til Lyset frem- bring til verden; fød.
Vidunder- tidligere ofte negativt om meget mærkelige fænomener eller skabninger: monstrum; uhyre; vanskabning.
Lem- individ (i en gruppe); medlem.
Lignels’ har af- (Lignelse) har lighed med; har sin lige blandt.
Kanter- hjørner.
Qvæg-Gudinden- den romerske kvæggudinde Bubona, der også var ansvarlig for forvandlingen af tyren Bus, se v. 707ff herover.
den Afsiæled- den afdøde.
guldbremed- (el. guld-bræmmet) med gyldne kantninger (bræmmer) på uniformen, dvs. en officer.
mundered- iført mundering, dvs. uniform og evt. våben.
Krigs Matriculer- fortegnelser over militærpersoner.
man dem ... heder-
Vi kan ikke sige med sikkerhed, om Holberg har haft nogen specifik gruppe i tankerne, da han skrev disse vers, eller hans satire retter sig mod officerer i al almindelighed, omend note (m) synes at antyde det sidstnævnte.Liebenberg formoder (1866: 337 ad loc.), at det ord, Holberg her har udeladt, er ‘Fændriker’, omend på et såre spinkelt grundlag: Han bemærker selv, at det ikke helt passer på versefødderne, men fremhæver en kendt anekdote i Holbergs første levnedsbrev, Ad virum *** perillustrem epistola, s. 55-56, hvor Holberg fortæller, at han engang på en fodtur til Helsingør blev anholdt af en officer (lat. optio), mistænkt for at være svensk spion. I Peder Paars (IV 3, v. 73-104) lader Holberg Niels Corporal fortælle en historie med tydelige fællestræk med denne anekdote, hvori officeren netop (v. 79) bliver omtalt som ‘Fendrick’. Hvorfor dette skulle have nogen relevans for nærværende passage, fremgår imidlertid ikke af Liebenbergs bemærkninger.
heder- kalder.
gemenlig- sædvanligvis; typisk.
Fruer-Stuer- rum i hus, hvor kvinderne opholder sig, modtager gæster osv.
sig nære ... blant- får deres udkomme hos.
Nympher-
unge kvinder.På græsk kan nymphe (νύμφη) både betegne en ung kvinde af giftemoden alder og det, der på moderne dansk betegnes en ‘nymfe’, altså en naturgudinde af lavere rang. På ældre dansk kunne ‘nymfe’ også bruges om smukke, unge kvinder, som en (evt. spøgefuld) sammenstilling med de guddommelige skønheder. Holberg udnytter altså her denne dobbelthed: Ligesom loppen Psyllus nærede sig ved en (‘rigtig’) nymfes bryst, således gør hans efterkommere sig nu til gode blandt (menneskelige) nymfer.
sær- især.
Nu Tiden- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 10. Fabel. / Om Psyllæ Foster, Padde-Hatten, dens Kierlighed til sig selv og underlige Forvandling.”
Lucinæ- (lat., gen. af Lucina) Lucinas; den romerske gudinde for barnefødsler.
Eumenides-
(lat. plur.) eumeniderne, tre hævngudinder.De græske eumenider eller erinyer svarer omtrent til de romerske furier (se note (n) m. kommentar); de optræder også tidligere i digtet, se især I, v. 295-428.
allegered Kronik-
anførte krønike.Jf. Hans Mikkelsens fortale (2r-2v), hvor han fortæller, at digtet er baseret på en gammel krønike, fundet i historikeren Nicolaus Petræus’ dødsbo. Denne note indgår dermed, sammen med ‘lakunen’ i v. 908, i fiktionen om et historisk forlæg for digtet.
(n)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne VI, v. 430 og 432:Furier var det, der svang deres fakler, røvet fra ligbål;en tudende ugle fløj ned.Hos Ovid optræder disse vers ikke i forbindelse med en fødsel, men ved det ulyksalige ægteskab mellem Procne og Tereus; derfor faklerne, der indgik i det antikke bryllupsritual.Bemærk i øvrigt, at oversætteren, Otto Steen Due, her har valgt at gengive Ovids Eumenides som ‘furier’; også han opfatter altså de to betegnelser som synonyme allerede i den romerske guldalderdigtning.
Ugler-
uglen blev set som en ulykkesfugl, hvis tilsynekomst var et dårligt varsel.Forestillingen om uglen som dårligt varsel går tilbage til antikken, som det f.eks. fremgår af Ovid-citatet i note (n). Den optræder også I, v. 708 og II, v. 542. Holberg gør grin med denne overtro i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 281-2.
Sæd- afkom.
Foster- skabning.
bragte om- dræbte; Psylla døde altså i barselssengen.
egen- særegen.
For nogen Tid- i nogen tid.
vort Maal- vort eget sprog.
gaaer ud paa fremmed Toner-
dvs. er stærkt præget af fremmedsprog.Holberg harcelerede gerne over sprogsnobberiet, hvor vanskelige fremmedord blev sat i stedet for jævnt dansk, et motiv der går igen i flere komedier. I andenudgaven af dette digt i Mindre Poetiske Skrifter fra 1746 (B) ses da også, at flere af fremmedordene i de to indledninger er udskiftet med danske termer: Således er ‘resolveret’, ‘formalisere’, ‘imitere’ og ‘commentarier’ (s. 3r-4r) blevet til hhv. ‘sat mig for’, ‘støde’, ‘efterfølge’ og ‘Forklaringer’.Holberg var imidlertid ingen sprogrenser, der helt ville udrydde fremmedordene fra det danske sprog. Han forsvarede brugen af fremmedord og gjorde f.eks. grin med hollænderne, der havde udskiftet de tekniske grammatiske termer fra latin med deres egne, hvilket (ifølge Holberg) kun havde ført til større forvirring, se Ortographiske Anmerkinger, s. 94-95.
undergik- gik til grunde.
moêd- moden.
Psylli- (lat., gen. af Psyllus) Psyllus’.
fyldest giøre- opfylde, efterkomme.
gloend Øxen- ildsprudende okser.
Kane-
tohjulet køretøj.Holbergordbogen (s.v. 2) hævder, at betydningen her skulle være ‘kane’ i moderne betydning, altså en finere slæde med sæder; derimod angiver Ordbog over det danske Sprog (s.v. I 2.2) ovennævnte betydning og påpeger, at den findes bevidnet i Matthias Moths (1647-1719) ordbog, hvor ‘kane’ glosseres som ‘en karrevogn’, dvs. en kærre.
Iberia-
Spanien, hvor Egenkærligheden (Philautia) har hjemme.Ideen om hovmod, selvsmagende højtidelighed og affekteret gravitas som typisk spanske træk går igen såvel i Holbergs forfatterskab som i hans samtid. I komedien Don Ranudo, der foregår i en spansk provinsby, lader Holberg således (V 2) kammerpigen Leonora bemærke, at det ikke er uden grund, at ‘spansk’ i udlandet er synonymt med ‘hoffærdigt’, dvs. hovmodigt. I den umiddelbart følgende replik indvender Donna Maria dog, at det er uretfærdigt at skære hele nationer over én kam, og at nationale stereotyper sjældent er dækkende. Dette afholder imidlertid ikke Holberg fra at gøre brug af dem, når det passer i hans kram.
egen Kærligheds-
egenkærlighed, dvs. overdreven kærlighed til sig selv; selvforelskelse, forfængelighed, indbildskhed.Holberg benytter her en litterær teknik, der går tilbage til antikken, hvor abstrakte egenskaber ‘personificeres’ som guddomme. Egenkærlighed hedder på græsk philautia (φιλαυτία), en term, der overtages i den latinske litteratur.I Erasmus af Rotterdams (1469-1536) satiriske essay Moriae Encomium [Tåbelighedens Lovprisning] (1511) bliver Tåbeligheden (lat. Stultitia, gr. Moria) ledsaget af bl.a. Philautia. Holberg var en beundrer af Erasmus’ værker og henviser ofte til ham, og det virker ikke usandsynligt, at han har hentet inspiration til skildringen af Philautia i Moriae Encomium, der på sin side til gengæld står i dyb gæld til den antikke satiriker Lukian fra Samosata (2. årh. e.Kr.).
udi sær- især.
pletted Ansigt- dvs. prydet med kunstige skønhedspletter.
gravne- indhugget.
En konstig Sammel-Punct- en kunstfærdig forening.
Yndest- ynde, yndighed.
Crystalle-Gader- dvs. krystalklare gader.
Lovsange- sange, hvormed en eller noget prises (lovsynges).
qvæded- kvædet; sunget.
Himmel-klingend- som har himmelsk lyd.
med oprakt Hals- dvs. med rank, knejsende holdning.
Filsbeens- elfenbens.
Pris- lovprisning.
En skygged Lignels- dvs. et spejlbillede.
selv indbildte- indbildske.
Indbildning- indbildskhed.
sminke- forstillelse.
Mood- frækhed; pågåenhed; overmod.
Philaotia- (el. Philautia) egenkærlighedens, selvforelskelsens, selvglædens gudinde; se kommentar til v. 937, herover.
Pukler- bukler, dvs. hårlokker, der ved at vikles om noget har fået form som en rulle.
ej ... fast- næsten ikke.
hun- dvs. Bubona.
Øjeblink- blik; øjekast.
egen Elskov- forelskelse i sig selv.
vor Frue- dvs. Philautia.
ej mættedes- dvs. ikke blev træt af.
hun- dvs. Bubona.
Gudinden- dvs. Philautia.
skabte Ting- dvs. alle skabninger.
vige- vige for.
Ej ene ... men og- ikke blot ... men også.
gyldne- dvs. der stråler som guld.
ej i Skiønhed nærme kand- dvs. ikke kan måle sig med i skønhed.
Den gule Pallas- dvs. den lyshårede (jf. Ovid, Metamorfoserne II, v. 749 og VIII, v. 275) Pallas Athene (lat. Minerva), den græske gudinde for videnskab og kunst.
Charites- græske gudinder for skønhed og ynde, svarer til de romerske gratier.
bukke- give tabt; blive overvundet.
sukke- i førsteudgaven fra 1726 (A) gentages her ‘bukke’ fra det foregående vers (971). I andenudgaven fra 1746 (B) er det ene ‘bukke’ – det i vers 971 – erstattet med ‘sukke’. Ud fra konteksten virker det dog sandsynligt, at der var tale om en fejlagtig rettelse, og at det i virkeligheden var hér, i vers 972, at ‘sukke’ hørte hjemme.
Dunst og Mørk- tåge og mørke.
Ørk- tomhed; mangel på liv.
Skov-U-Krud- ukrudt, fæl vækst i en skov.
Daphne Skov- ‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.
kundbar- berømt, navnkundig, åbenbar.
Gudinden- dvs. Philautia.
Karm- flot udstyret vogn.
uformærkt- ubemærket; uset.
(o)-
bearbejdet citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 506-507:– – – Gød hun dette sit rædsomme furiegiftbrygi dens bryst.Hos Ovid beskriver disse vers furien Tisiphone, der på gudinden Junos (gr. Hera) foranledning forgifter det elskende par Athamas og Ino. Holberg har derfor måttet ændre teksten fra Ovids pectus in amborum, “i brystet på begge,” til in pectus, “i brystet.”
Svede-Huller- svedporer.
opbuller-
bobler op.
Og, som den spired op var ved en liden Aae,| I dens Sølv-klare Vand den sig med Glæde saae.- her parodieres fortællingen om Narcissus’ ulykkelige egenkærlighed, som Ovid skildrer i Metamorfoserne III, v. 407-510.
Skygen- skyggen.
Tantalus- græsk sagnkonge der forbrød sig mod guderne og blev straffet med evig tørst og sult i underverdenen. Når han ville drikke af vandet i søen, hvori han stod, eller spise af frugterne på grenen over sit hoved, trak vandet og grenen sig bort. Det, han længtes efter, var altid lige uden for rækkevidde.
gierrig- begærlige.
eget Syn- synet af sig selv.
føer- fremfører.
skygged- skyggefulde.
bladed- som har blade.
(p)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 425:
(q)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 442:Har du, o skov, været vidne til sådan ulykkelig elskov?
qvæger- vederkvæger, lindrer, forfrisker.
leder- leder efter.
Stikker an- sætter i brand, dvs. optænder elskov.
Gid den og mig ikke saae- dvs. gid den [spejlbilledet] heller [og = også] ikke så mig.
galde Blanding- bitter væske; en drik blandet med galde, den bitre legemsvæske.
betager- fjerner.
zitrer- skælver; her af frygt.
(r)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 464:Jeg er min egen flamme og den der fortæres af flammen!
(s)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 471-473:Døden er ikke en pine – med den forsvinder min plage.Kunne blot den som jeg elsker, bestandig glædes ved livet!Én død skal vore to forenede hjerter nu lide!
Skilsmis- skilsmisse, her om adskillelse af sjæl og legeme.
den- dvs. spejlbilledet.
min Hedes Tønder- dvs. det som fremkalder min lidenskab.
disvær- desværre.
enig- udgørende en enhed; sammenhørende.
Billede- statue.
Parisk Marmor-
hvidt marmor fra øen Paros.Det lyse, nærmest gennemsigtige, pariske marmor var i særligt høj kurs i antikken, hvor det blev anvendt til en række af verdenshistoriens fineste kunstværker.
fæde- fede, glinsende, nærende.
Saa denne ... Legems Leer- dvs. således udtærede elskovens ild legemets ler til kul, som var blevet til aske.
Legems Leer- ifølge 2 Mos 2 er mennesket og alle andre levende væsener dannet af jord.
Smull- smuld, smulder.
aftage- sygne hen.
lige- ens, samme.
Siæl gav ud- udåndede, døde.
Psyllæ- (lat., gen. af Psylla) Psyllas.
Plante- afkom.
Hvorover- hvorfor, af hvilken årsag.
Pomona- romersk gudinde for træfrugter.
sig forbante, | Den at forvandle- blev enige om at omskabe den.
(t)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 487-488:Som det gullige voks bliver blødt under sagteild, eller morgenens rim forsvinder osv.
matutinæve- ‘eller morgenens’; moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis matutinæqve, ‘og morgenens’.
Skik og Form- skikkelse og figur.
Gestalt- form, skikkelse.
stribet Orm-
dvs. kålorm.Holberg spiller her på den stribede lakajuniforms lighed med en kålorm; pointen fremgår tydeligere i komedien Den 11. Junii, I 1:I gamle dage heedte de beste Kiøbmænd kun Hans Jensen, Per Persen og Koenen Anne Pers eller Else Christensens; men da fik mand rigtig sine Rentepenge den 12te eller 13de Junij; Men siden de ere blevne Herskab, er kommen til at age; har faaet tilnavne med et von for an; og en hob Kaal-Orme eller randede Laquejer i Hælene efter sig og Punge bag i Peruqven, saa er den 24. Junij god Betaling[.]Og i hans 401. Epistel:Der fortælles om en Hyrde-Dreng, som tilforn aldrig havde været udi Kiøbstæd, at da han kom til Hoved-Staden, og paa Slots-Pladsen saae Paukerne og Trompeterne, da de blæsede til Taffel, brast han i Latter, og ved sin Tilbagekomst fortaalte, at han iblandt andre underlige Ting havde seet nogle stribede Dyr, der saae ud som Kaal-Orme, hvilke paa den eene Side af Pladsen stode og bede nogle Slanger udi Rumpen, indtil de skreege, og paa den anden Side to Gryder, hvorudi Ærter kogede; af hvilke Gryder Fanden (thi Paukenslageren var en sort Morian) øsede Ærterne nu af den eene, nu af den anden.
Gevæxt- udvækst.
ledig- tom.
Pung- dvs. stofpose, hvori parykkens baghår samles.
Slenger-
(el. slænger) hænger og dingler.Liebenberg (1866: 340 ad loc.) siger, at denne brug af ‘slænge’ “synes at være en af Rimet fremkaldt poetisk Frihed.” Tilsyneladende er der tale om en norvagisme: Ordbog over det danske Sprog (s.v. 4) anfører to eksempler fra 18. århundrede på ‘slænge’ i denne betydning, dels dette fra Holberg, dels en passage fra den ligeledes norskfødte Edvard Storms Originale Fabler og Fortællinger (1782). Norsk Riksmålsordbok giver som betydning 1a s.v. ‘slenge’ netop “(henge og) bevege sig løst (slapt) hit og dit, frem og tilbake”.
Af denne Stamme ... og sprækker.- dvs. ud fra denne stamme [paddehatten som stamfader] opvækker Naturen en slægt og æt, som blæses op og sprækker af egenkærlighed.
opvækker- fremkalder, udvirker.
blæses op- puster sig op.
sprækker- går i stykker.
Nu Børster Støvler ... Ærens Top-
Holberg refererer her til den såkaldte lakajisme, et tilsyneladende udbredt fænomen i 17-18. århundrede, hvor samfundets spidser protegerede deres foretrukne tjenestefolk frem til magtfulde embeder.Denne form for nepotisme blev taget så alvorligt, at statsmagten følte sig nødsaget til at forsøge at regulere den; Liebenberg (1866: 340 ad loc.) gør opmærksom på, at der 12. februar 1771 udkom en kabinetsordre, ifølge hvilken “ingen Domistique eller Betient, som med personlig Opvartning havde gået sin Herre til Haande, maatte for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslaaet og brugt”.
Saa syndig-
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 11. Fabel. | Om Tragi Ambassade til Pluto og Pandora, samt hans Forvandling; Jovis Dom, og Slutning.”Saa: således.
Skovens Krønnik- skovens krønike, historie.
Sørge-Stykker- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.
Dæmogorgons Søn-
Pan.Guden Demogorgon (el. Daemogorgon) skyldes en urigtig læsemåde i et håndskrift til Lactantius Placidus’ kommentar til Statius’ episke digt Thebais IV, v. 516-517. Guddommen forekommer første gang i Boccaccios encyklopædiske mytologi Genealogia deorum gentilium (De hedenske guders slægtshistorie), hvor han bl.a. tillægges faderskabet til Pan.
Uhelds- ulykkers.
udspeided- opdagede.
Pandora- om Pandora og hendes æske er fortalt herover, v. 146-240, jf. kommentarerne til v. 151 og 224.
alt- allerede.
i mørke Muld var sat- var begravet.
Skyggen- dvs. den ikkelegemlige del af Pandora, som eksisterede i underverdenen, ‘Skyggers Bolig’ (v. 1144); sml. v. 1099-1100, herunder.
Afgrundens- underverdenens.
skikke- sende.
syndigt Krud- (krud: plante, vækst) dvs. paddehatten, der var avlet i synd.
ærbar- ærværdig.
Boileau-
Nicolas Boileau-Despréaux, fr. digter og smagsdommer (1636-1711). Citat fra hans 9. satire, v. 161-163, her efter Carsten Worms oversættelse fra 1724:Han er af mine Venner,För han til Hove kom, jeg kiendte ham en Tiener.Hand har Samvittighed.Holberg beundrede Boileau, hvis tanker om poesi og satire nød stor udbredelse i 17-18. århundrede. Især 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, men også de øvrige Skæmtedigte står i dyb gæld til Boileaus Satires, ligesom Holbergs poema heroico-comicum, Peder Paars, gør det til Boileaus banebrydende poëme héroï-comique, Le Lutrin.
Plutonem- (lat., akk. af Pluto) Pluto; dødsrigets hersker i gr.- rom. mytologi. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘til’.
Der er en steilbrat Sti- som det fremgår af noterne, er denne passage bygget over Junos nedstigen til underverdenen i Ovids Metamorfoser IV, v. 432-480.
steilbrat- meget stejl.
hvalte- hvælvede.
hvert et Afgrunds Trin- dvs. hvert trin ned i afgrunden.
den hvide Middags Skin- dvs. den klare middagssol.
Fra Legems Boliger som skildte nylig ere- som nylig er skilt fra de legemer, hvori de havde bolig; dvs. er døde for nylig.
Stygis- (lat., gen. af Styx) Styx’; en flod i underverdenen.
Den fæle Afgrunds Stad- dvs. byen i underverdenen. Denne by er formentlig Ovids opfindelse, sikkert inspireret af Vergil, Æneiden VI, v. 548ff.
trækker- suger til sig; suger ind.
Idræt- ærinde.
med Besked- med forstandighed.
med Fynd og Zirlighed- rammende og elegant.
(x)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 432:Stejlt går en sti, beskygget af dødeligt giftige takse.
(y)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 439-441:Staden er åben med porte i tusindtal; ligesom havettager mod vandet fra alle de floder der flyder i verden,er der i Hades en bolig for alle dens sjæle.
(z)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 469:Og så forklarer han grunden til både sit had og sin rejse.I det latinske vers er subjektet implicit, så en mere ordret oversættelse kunne lyde “[Et subjekt] forklarer årsagerne til hadet og rejsen.” I Ovids digt fremgår det af konteksten, at subjektet er en ‘hun’, gudinden Juno, mens det her er en ‘han’, gedebukken Tragus; det er først i oversættelsen, det bliver nødvendigt at indsætte et pronomen som subjekt (og Otto Steen Dues oversættelse lyder derfor “Og så forklarer hun ...”).Hos Ovid er Juno steget ned til dødsriget for at få furierne til at hjælpe sig med at tage hævn, hun er derfor opfyldt af ‘had’, odium, der imidlertid ikke giver god mening i denne nye kontekst. Andre steder justerer Holberg sine citater for at få dem til at passe i konteksten (se f.eks. note (o) til v. 994 med kommentar), men det er altså ikke tilfældet hér.
Cerberus-
den trehovedede hund, der vogter porten til underverdenen.I de ældste, græske fremstillinger er Cerberus (gr. Kerberos, Κέρβερος) et grusomt, ligædende monster, undertiden med ét, undertiden med halvtreds hoveder. Senere bliver det almindeligt at fremstille hunden med tre (evt. to) hoveder.
glube- sluge.
Tragi- (lat., gen. af Tragus) Tragus’; gedebukkens navn er Tragus (gr. τράγος, ‘gedebuk’).
Creditif- (el. Creditiv) fuldmagt fra en fyrste, regering til en person til at optræde som udsending.
Sendebrev- brev der bringes til en (af et sendebud).
høfflig- venlig; elskværdig.
Trette- strid.
sig reised- opstod.
kieppedes- kappedes, konkurrerede.
Fortrin- forrang.
størst- mægtigst.
De skieggede gaaer først- skæg er traditionelt et tegn på alderdom, og dødsrigets hersker Pluto, en af de ældste og mægtigste guder, viger derfor tilbage for den skæggede gedebuk.
Hercules- halvgud, berømt for sin legemsstyrke og sine 12 arbejder.
Møller- håndmøller til maling af korn o.l.
snoe- dreje rundt.
Thetis søn- dvs. Achilleus, den største af de homeriske helte, søn af gudinden Thetis.
Semiramis-
en mytisk assyrisk dronning.Den mytiske Semiramis er måske baseret på en historisk dronning af Assyrien fra slutningen af 9. årh. f.Kr., men det meste, de græske og romerske kilder fortæller om hende, er rent mytestof. Halvandet årti efter dette digt forsøgte Holberg at give en historisk redegørelse for det assyriske kongehus i et kapitel af Den jødiske historie (1742), hvor både Semiramis, Nimrod, Nitokris og Nebukadnezar behandles (V, 9).I antikken og den senere tradition beskrives hun som snu, hovmodig og meget smuk, og for eftertiden kommer hun (ligesom en anden stærk herskerinde, Kleopatra) til at stå som et klassisk billede på skamløs liderlighed. I nogle fremstillinger giftede hun sig med sin søn efter mandens død, og ifølge den romerske historiker Ammianus Marcellinus (4. årh. e.Kr.) var hun den første, der kastrerede mandlige slaver og gjorde dem til eunukker. I Den Guddommelige Komedie (1308-21) møder Dante ligeledes Semiramis i Helvedes anden cirkel, hvor de, som “begik den kødets synd at sætte lysten | og lidenskaben højere end fornuften” (Inferno V, v. 38-39), bliver straffet (Inferno V, v. 46-60, ovs. O. Meyer):Og som når traner under flugten syngeren klagesang, og trækker gennem luftender klaged sig mens luften bar dem fremad.Jeg spurgte da: “Min mester, disse skygger– “Den første i den skare som du spør om,”fik jeg til svar af ham, “var kejserindeAf liderlighed var hun så fordærvetat hun så til at last blev lov i landet,Hun er Semíramis, der ægted Ninos,og, som man læser, fulgte ham på tronen,
tode- (el. toede) vaskede.
Den store Nimrod selv, som Jordens Hersker var-
ifølge 1 Mos 10.8-9:Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden, | og han var en vældig jæger for Herren; derfor hedder det: Så vældig en jæger for Herren som Nimrod.Det Gamle Testamente refererer et par andre steder til Nimrod som hersker og grundlægger af et stort rige i Assyrien. Den jødiske tradition uden for Bibelen knytter yderligere fortællinger til hans navn, bl.a. at tyrannen Nimrod gjorde oprør mod Gud og lod Babelstårnet bygge. I Dantes Guddommelige Komedie er Nimrod en kæmpe, der står lænket på kanten af Helvedes nederste kreds og råber nonsensord (Inferno XXXI, v. 67: “Raphèl maì amèc zabì almì”), fordi han ikke længere taler andres sprog.
Tvilling Broder-
dvs. Romulus, Roms mytiske grundlægger.Tvillingebrødrene Romulus og Remus var sønner af krigsguden Mars og vestalinden (dvs. jomfrupræstinden) Rea Silvia. Ifølge myten grundlagde Romulus Rom på Palatinerhøjen i år 753 f.Kr. (hvorfra en romersk tidsregning begyndte) og byggede den første mur omkring byen, men dræbte sin broder, da han i vrede trængte ind over muren. Derefter herskede Romulus som den første af Roms konger.Myten om Romulus og Remus er den ene af to romerske grundlæggelsesmyter; den anden, som formodentlig er ældre, fortæller at Rom blev grundlagt af den trojanske prins Æneas eller hans søn, da de var undsluppet Trojas fald, som i oldtiden dateredes til 1184 f.Kr. I klassisk tid forsøgte flere forfattere at kombinere de to myter til én samlet fortælling.
Verdens Dronning- dvs. Rom.
Skillings-Øll- tyndt øl (til en skilling for potten).
Cambyses-
Kambyses II, Kyros’ søn og efterfølger som perserkonge (530-523/2 f.Kr.); han udvidede Perserriget til også at omfatte Ægypten.Kilderne til den historiske Kambyses er uklare og modstridende, men den almindelige opfattelse har været stærkt præget af den græske historiker Herodot, der beskriver kongen som aldeles vanvittig (III 27-38); han skal blandt andet have myrdet sin broder og giftet sig med to af sine søstre, hvoraf han senere dræbte den ene, foruden at have begået en række andre drab og alle mulige former for helligbrøde.
Cyrus- Kyros II den Store (ca. 557-530 f.Kr.), perserkongen, der omstyrtede de mediske, lydiske og babyloniske riger og grundlagde det enorme Perserrige.
Saug- sav.
Nitocris-
Herodot omtaler to dronninger ved navn Nitokris, en babylonisk (I 185ff) og en ægyptisk (II 100). Her refereres formodentlig til den babyloniske dronning Nitokris, som var i familie med Nebukadnezar II (enten hans hustru eller datter) og videreførte en række af hans byggeprojekter. Herodot fortæller, hvordan hun narrede perserkongen Dareios til at krænke hendes gravfred.Det er tvivlsomt, hvorvidt den ægyptiske Nitokris er en historisk person, men hos Herodot optræder hun i en anekdote om, hvordan hun tog en drabelig hævn over sin broders mordere for dernæst selv at begå selvmord.
Nebucadnezar-
den babyloniske konge Nebukadnezar II (ca. 605-562 f.Kr.), der bl.a. erobrede Jerusalem og ødelagde templet dér.Nebukadnezar er især kendt fra den bibelske fremstilling i Daniels Bog, der bl.a. rummer historien om Nebukadnezars drøm om de fem verdensriger af guld, sølv, bronze, jern og ler (Dan 2), der måske har påvirket Holbergs fremstilling af verdensaldrene i dette digt, se kommentar til I, v. 106, herover.
Darius-
tre perserkonger har båret navnet Dareios, mest berømt Dareios I den Store (550-486 f.Kr.), der herskede over Perserriget i dets storhedstid og især huskes i Vesten for sin straffeekspedition mod de græske bystater (492-490), første del af de græske Perserkrige, der endte med Athens og Plataias sejr på Marathon-sletten i sensommeren 490.Når Dareios her optræder med ubestemt artikel (‘en Darius’) kan det være en reference til Dareios-kongerne som type.
flikker- sætter en lap på (skosål); reparerer (fodtøj).
Alexander- Alexander II den Store (336-323 f.Kr.), den berømte konge af Makedonien, der videreførte sin faders erobring af Grækenland og underlagde sig Perserriget. Alexander stod for eftertiden som indbegrebet af den store feltherre, på godt og ondt.
(a)-
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 450-451:
(b)- i den danske hær var kommandosproget frem til 1773 udelukkende tysk, og det kan måske forklare, hvorfor Holberg lader Alexander den Store tale tysk. Antikkens største hærfører trækkes ned på jorden og reduceres til en forhutlet krigsinvalid, der må tigge i vejkanten på gebrokkent soldatertysk.
Philemon ... Den fattig Baucis- Philemon og Baucis er et fromt, men fattigt gammelt ægtepar, der får en undtagelsesvis lykkelig skæbne i Ovids Metamorfoser VIII, v. 611-724, hvor guderne belønner dem for deres ydmyge gavmildhed.
fremtrinned- fremtrådte.
slog ... ned- sænkede.
Man andre Skaale her for Mennesker iskienker- dvs. her er menneskenes lod anderledes fordelt.
reiser Altar op- opfører et alter for; dvs. ærer, tilbeder, hylder.
Minos, Æacus- Minos og Aiakos var græske sagnkonger af hhv. Kreta og Ægina, der sammen med Minos’ broder Rhadamanthys på grund af deres ubøjelige retfærdighed blev dommere i underverdenen efter deres død. Ifølge Platons Gorgias (523e-524a) dømmer Aiakos afdøde europæere, Rhadamanthys asiater, mens Minos har den afgørende stemme ved uenighed.
retvished- retfærdighed; retsindighed.
Kamer- kammer.
Pine-steder- steder, hvor mennesker pines, underkastes tortur.
Remme- remme, strimler af huden; en i ældre tid anvendt straffemåde.
ophænge- ifølge Holbergordbogen (s.v. 2) skal dette her forstås som ‘henrette ved hængning’, men de, der straffes, er jo allerede døde, så måske bør det snarere forstås som ‘hænge op til skræk og advarsel’ (jf. Holbergordbogens betydning 1).
var holdet- blev anset for.
Hiertet skiuled er- dvs. tanker el. følelser røbes ikke, men skjules under et ydre skin.
seer til Tænder- dvs. kun ser overfladen og ikke kender ens karakter, virkelige følelser o.l.
udvortes Skin- en skinnende overflade, et skinnende ydre.
skuffet- bedraget.
Udyd- mangel på dyd, på god moral.
Rang- og Ære-Syge-
stærk, overdreven ærgerrighed.Holberg behandler sin samtids omsiggribende ‘rangsyge’ flere steder, mest udførligt i komedien Den Honnette Ambition.
Karre- kar.
svovligt- svovlholdigt.
ledskes- læskes; slukke sin tørst.
Satyricis- (lat., abl. plur. af satyricus) satiriske personer, spec. digtere; satirikere. Her i ablativ pluralis, styret af præpositionen ‘af’.
stødt- knust.
Paa ... har sat Smykke- dvs. har besmykket, fremstillet i et fordelagtigt lys.
Hvis slige Hyklere ... legges ud til Pris.-
Holberg udfolder samme pointe i et af sine Epigrammer (I 25, ovs. Peter Zeeberg):Om dårlige digtere og lobhudlende talere.Uden en Curtius ville man ikke ha haft Alexander.Drab blir begået fordi bøgerne lovpriser dem.Alle de lærdeste mænd i Frankrig kan synge sig hæseom deres mægtige drot, om deres fædrelands far.og begær efter ros ægger til blodtørst og vold.Men vil du af med den plage, så hæng hver eneste digter,og ryd talerne ud – så er tyrannerne væk.
Sørge-spill- egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.
hyklisk- hyklerisk.
Blods-Udstyrtning- blodsudgydelse.
ogsaa ej- heller ikke.
mod Naturen flette Ris- dvs. krænker, øver vold mod naturen.
fordi ... til Pris- dvs. fordi de store helte prises for deres mord og ran.
Diogenem-
(lat., akk. af Diogenes) Diogenes fra Sinope, græsk kynisk filosof. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘knibe’.Diogenes valgte at leve et simpelt liv i fattigdom og var berømt for sin afstandtagen fra konventionelle, borgerlige normer. Ifølge traditionen skulle han have boet i en krukke og tigget sig til føden. En anekdote fortæller, at han gik omkring med en lygte ved højlys dag i sin søgen efter et rigtigt menneske. Bortset fra denne passage fremstiller Holberg sædvanligvis Diogenes positivt; hans skarpe, men ofte humoristiske kritik af sin samtid har formodentlig appelleret til Holbergs satiriske sans.
fordom- (el. fordum) engang.
digted- opdigtede; hyklede; påtagne; uægte.
berede sig- tilvejebringe; skabe sig.
Navn- ry.
Tingstude-
nedsættende om dårlige eller uærlige advokater.En tingstud er egentlig ‘én der yder støtte (ældre dansk: stud) i en proces (på tinge)’, dvs. en prokurator eller advokat; den nedsættende betydning skyldes velsagtens en afsmitning fra ‘stud’ som betegnelse for en kastreret tyr, der har medbetydninger som dum, grov, ubehøvlet. Holberg illustrerer tingstude i aktion i Barselstuen V 5.
fast- næsten; så godt som.
færdig- lige ved; på nippet til.
Med saadant- dvs. for et sådant.
forskaane- lade slippe for.
Helgene- helgener.
raadne Lemmer- dvs. dårlige medlemmer af samfundet; dårlige medborgere, der forbryder sig mod fælles normer og moral.
erkiendt- erklæret; anset for.
Som udaf Geistlighed var dømt til Baal og Brand.- meningen er formodentlig: som af gejstligheden (dvs. præster) var erklæret fordømt til at brænde i Helvede.
Elysæisk Marke-
(de elysæiske marker el. Elysium) i klassisk mytologi det sted, hvor de største helte og særligt retfærdige lever en salig tilværelse efter døden.Strukturen i fortællingen om Tragus’ nedstigen til dødsriget (hans katabasis) har Holberg hentet fra den klassiske tradition: I sjette sang af Æneiden stiger helten Æneas ned til underverdenen for at tale med sin fader Anchises, og også der beskrives først de fordømtes pinsler i Tartaros, før han når frem til de salige i Elysium.
Monarke- enevældige konger.
her- dvs. her på jorden (modsat de to foregående vers).
sminked- forstilt, påtaget.
føer- fører.
Spejled-Stue-
stue forsynet med spejle.I sjette sang af Æneiden bliver Æneas, efter at have passeret de fordømte i Tartaros og nået frem til salige Elysium, af sin afdøde fader Anchises ført til et sted, hvor kommende generationer af romerske herskere venter på at blive født. Dér påtager Anchises sig at forklare sin søn, hvad fremtiden vil bringe. Holberg følger den klassiske struktur i sin fortælling om gedebukken.
Perspectif- perspektiv; kunsten at afbilde forsk. genstande på en plan flade med dybdevirkning; perspektivisk synsbillede.
Den sidste Verden-
om tiden el. tidsalderen før verdens undergang.Her vender Holberg endnu en gang tilbage til verdensaldermyten, der går igen digtet igennem.
tilkomne- fremtidige; forestående; kommende.
Afgrundens sorte Gud- Pluto.
stykkevis- i rækkefølge; det ene efter det andet; stykke for stykke; punkt for punkt.
Afrissed- skildrede.
gloend- glødende.
Kobber Oxer-
oksefigurer af kobber, brugt som torturinstrument (i lighed med tyrannen Phalaris’ bronzetyr).Phalaris var tyran i Akragas på Sicilien (ca. 570-549 f.Kr.) og berygtet for sin grusomhed. Det siges at han efter en opstand blev dræbt i sit eget torturredskab, en tyr af bronze, offeret blev lukket inde i, hvorefter der blev tændt et bål under den. Kunstfærdigt udformede rør gjorde, at offerets skrig lød som tyrens brølen.
Orthodoxer-
ortodokse; rettroende. Her forstået som de, der insisterer på én specifik udlægning af religionen og forfølger og undertrykker alle andre.Holberg slår igennem hele sit forfatterskab til lyd for en udstrakt religiøs tolerance, hvor enhver er fri til at dyrke Gud på sin måde, i modsætning til bogstavtro ortodoksi. Således f.eks. i den 229. Epistel:[O]m man vilde examinere mine Kietterier, skulde man finde, at de bestaae alleene derudi, at jeg ved alle lejligheder tager GUD i Forsvar mod visse outrerede Orthodoxer, der heller ville opofre den heele Religion, end vige en Fod breed fra en antagen Bi-Artikel udi Religionen.Tolerance-buddet står centralt i Holbergs eget bud på en moralsk katechisme i hans 46. Epistel:Art. 6.Jeg bør ingen hade og forfølge, som mod sin Villie udi Troen vildfarer.Qvæst. Vil du da elske Kiettere og Sværmere?Resp. Jeg bør elske dem, saa vidt som de ere Mennesker, og ynke dem saa vidt som de ere vildfarende Mennesker. Hvis jeg hader og forfølger min Næste, efterdi han ikke begriber en ting paa samme Maade, som jeg den begriber, viser jeg Prøve paa Umildhed og Hovmod, og overtræder det store Naturens Bud, som er dette: Intet at giøre imod andre, uden det, som man vil, at andre maa giøre mod sig.
opvække Potentater- anspore magthavere.
At bære raadne Been-
Holberg slog nok til lyd for religiøs tolerance, men det forhindrede ham bestemt ikke i gang på gang at lange ud efter katolicismen og dens dyrkelse af helgenrelikvier. Blandt mange paralleller kan fremhæves hans 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 325-338, der benytter det samme ordvalg:Naar jeg i saadan stad seer raadne been at dyrkes,Naar for en Hofte af St. Caspar, Melchior,Man ligger Næsegruus, og sig for Brystet slaar,Naar man giør stor allarm, med alle Klocker ringer,Jeg ej begriber, hvi de Gamle man beleer;Den gamle Rom var gal, den nye ey bedre er;Da klocker, bielder man med andagt icke døbte,Da skaldepander man for Velfærd icke kiøbte,Men meere selsomt at tilbede raadne been,Helst, naar beviises, dem ey Helgene at være,Men nock, at de i Rom paa listen skrevne ere.
Skaldepande- pandeskal; kranium.
anbede- tilbede.
tredobbel Krone- den pavelige tiara, der bestod af tre over hinanden anbragte kroner. Paven ophørte med at bære kronen ved det Andet Vatikankoncil i 1963.
forsone- sone; gøre bod for.
same- samme.
sat ... udi Band- bandsatte; bandlyste.
førdte- fremførte; virkede for; bekendte sig til.
Lære- tro.
Regiment- regime; styre.
gaae paa højre Haand- dvs. på den plads, der tilkommer den fornemste af de to.
Alder- tidsalder.
Plutonem- (lat., akk. af Pluto) Pluto. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘bad’.
Pyrrha og Deucalion- i den græsk-romerske version af syndflodsmyten er ægteparret Deukalion og Pyrrha de eneste, der i deres båd overlever Zeus’ straf over den overmodige menneskehed; deres historie behandles af Ovid i Metamorfoserne I, v. 313-415.
i Svang ... gaaer- er almindelig udbredt; grasserer.
førdt- udøvet.
fra Hovedet til Hale- dvs. fra ende til anden; fuldstændigt.
Havets Frue- dvs. Thetis, se kommentar til II, v. 113, herover.
benævned- fastsat.
ilig- i hast.
rødde udaf- udrydde fra; fjerne fra.
Form og skik- udseende og skikkelse.
Høver-
hove.Pluralisformen ‘høver’ er tilsyneladende en norvagisme.
platte- glatte.
Øjne kaster ned- dvs. retter blikket nedad.
hiertelig- inderligt; stærkt.
gremmer- græmmer.
Bukkevraal- bukkebrøl.
Bræg- brægen.
Horne-
dvs. hornene.At få horn vil sige at blive hanrej; den stereotype filosof er en mand med langt skæg, der er så fordybet i sine tanker, at han forsømmer sin hustru.
Democritus-
Demokrit fra Abdera (ca. 460-370 f.Kr.), ‘den leende filosof’; en af de to vismænd, Holberg nogle år tidligere havde taget som modeller i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus.Her refererer navnet formodentlig blot til Demokrit som eksempel på en typisk, verdensfjern filosof – en senere anekdote fortæller således, at han stak sine øjne ud for ikke at blive distraheret fra sine studier.
Grammatici- (lat., plur. af grammaticus) grammatikere; sprogkyndige personer; filologer.
Klammer- klammeri; trætte; strid.
horned- som bærer horn.
Nu efter- i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Slutning.”
Jovis- (lat., gen. af Juppiter) Juppiters.
reen- uskyldig.
brudet- brudt.
paa det- for at.
opreises- opstå; begynde.
aabed Brev- åbent brev; bekendtgørelse.
betoges- blev frataget, inddraget.
Magt at- magt til at, myndighed til at.
Bester- dyr.
sætte | I Rang og Orden blant- dvs. henregne som ligeværdige med.
hans egne Billeder-
dvs. menneskeheden, skabt i gudernes billede, som det f.eks. fremgår af Ovids Metamorfoser I, v. 78-83:Da blev mennesket til – hvad enten forbedringens skaberverdensbyggeren, fik et guddommeligt kim til at spire,eller den nyskabte jord, så nyligt sklit fra den højeaether, endnu havde himmelske kim i behold da Prometheusblødte den op med regn og danned en skikkelse af den,formet i billedet efter de alting styrende guder.
Plante beste Art-
dvs. plante bæste-art; placere dyreart.Det kan måske virke forstyrrende, at verbet her er skrevet med stort, appellativet med lille begyndelsesbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende. Den korrekte læsemåde kan imidlertid bekræftes ved at konsultere andenudgaven (B), der i stedet skriver “plante Dyre-Art”.
stødes- fjernes.
Regimente- regime; styre; stilling.
Alder-
verdensalder.Her i de allersidste vers vender Holberg en sidste gang tilbage til verdensaldermyten, der har fungeret som rød tråd digtet igennem. Digtet slutter således ved begyndelsen af den nuværende verdensalder, den sidste og ringeste, leralderen.
rykked ... med Rod- rykket op med rode.
