Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis      Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scene 3
Jeppe, Nille, Montanus, Jacob
Jeppe
Hvad er her for *alarm?
Jacob
Ak, min bror Rasmus slår mig!
Nille
Hvad vil det sige? Han slår dig vel ikke uden årsag.
Montanus
Nej, mor, det er sandt. Han kommer hid og bruger en mund mod mig *som jeg kunne være hans *jævnlige.
Nille
Hvilken pokkers *skælm! Skal du ikke bedre vide at respektere sådan lærd mand? *Ved du ikke at han er en ære for vort hele hus? *Min hjerte hr. søn, I skal ikke *regne ham det til. Det er en uforstandig *tølpel.
Montanus
Jeg sidder her og spekulerer på vigtige sager, som denne *importunissimus og audacissimus juvenis kommer og hindrer mig i. Det er *ingen børneleg at have med disse *transcendentalibus at bestille. Jeg ville ikke det skulle have sket for to *mark.
Jeppe
Ak, vær ikke vred, min hjerte søn, det skal aldrig ske *oftere. Jeg er så bange hr. søn har *forivret sig; de lærde folk tåler ikke mange *stød. Jeg ved Per Degn *ivrede sig engang, han kunne ikke forvinde det i tre dage igen.
Montanus
Per Degn, er han lærd?
Jeppe
Javist, så længe jeg kan mindes, har vi ikke haft nogen degn her i byen der har synget så vel som han.
|B3r
Montanus
Derfor kan han være meget ulærd.
Jeppe
Han præker også meget skønt.
Montanus
Derfor kan han også være ulærd.
Nille
Ak nej, hr. søn, hvorledes kan den være ulærd der præker vel?
Montanus
Jovist, morlille, alle ulærde folk præker vel; thi *såsom de ikke kan sammenskrive noget *af deres egne hoveder, så bruger de *lånte prækner og lærer udenad *brave mænds skrifter, som de undertiden ikke forstår selv, *da derimod en lærd mand ikke vil benytte sig af sådant, men vil sammenskrive af sit eget hoved. Tro mig at det er en almindelig fejl her i landet at man dømmer studenters lærdom alt for meget *af deres prækner. Men lad de karle disputere som jeg; det er en *prøvesten på lærdom. Jeg kan disputere på godt latin om hvilken *materie det skal være. Vil en sige *at dette bord er en lysestage, så vil jeg forsvare det. Vil en sige at kød eller brød er strå, vil jeg óg forsvare det; det har jeg gjort *mangen ærlig gang. Hør, farlille, vil I tro det at *den som drikker *vel, er lyksalig?
Jeppe
Jeg tror snarere at han er ulyksalig, thi man kan drikke både forstand og penge bort.
Montanus
Jeg vil bevise at han er lyksalig. *Quicunque bene bibit, bene dormit ... Nej, det er sandt, I forstår ikke latin, jeg må sige det på dansk: *Hvo som drikker vel, sover gerne vel. Er det ikke sandt?
Jeppe
Det er sandt nok. Når jeg har en halv rus, sover jeg som en hest.
Montanus
Hvo som sover vel, synder ikke. Er det *også ikke sandt?
|B3v
Jeppe
Ja, det er sandt nok; så længe man sover, synder man ikke.
Montanus
Den som synder ikke, er lyksalig.
Jeppe
Det er *óg sandt.
Montanus
*Ergo, den som drikker vel, er lyksalig. Morlille, jeg vil *gøre jer til en sten.
Nille
Ja, snak! Det er *end mere kunstigt.
Montanus
Nu skal I få det at høre. En sten kan ikke flyve.
Nille
Nej, det er vist nok, undtagen man kaster den.
Montanus
I kan ikke flyve.
Nille
Det er óg sandt.
Montanus
Ergo er morlille en *sten.
(Nille græder)
Montanus
Hvorfor græder morlille?
Nille
Ak, jeg er så bange at jeg bli’r til sten, *mine ben begynder alt at blive kolde.
Montanus
*Giv jer tilfreds, morlille, jeg skal straks gøre jer til menneske igen. *En sten kan ikke tænke eller tale.
Nille
Det er sandt. Jeg ved ikke om *hun kan tænke, men tale kan hun ikke.
Montanus
*Morlille kan tale.
Nille
Ja, gudskelov, *som en *stakkels bondekone kan jeg tale.
Montanus
Godt. Ergo er morlille ingen sten.
|B4r
Nille
Ak, det gjorde godt, nu kommer jeg mig igen. *Der vil *min tro stærke hoveder til at studere. Jeg ved ikke *hvor deres hjerne kan holde det ud. Jacob, du skal herefter gå din bror til hånde, du har ikke andet at bestille. Fornemmer dine forældre at du gør ham nogen fortræd, da skal du få så mange hug som dit *liv kan tåle.
Montanus
Morlille, jeg ville gerne vænne ham af med den vane at sige du til mig; det er *dog ikke anstændigt for en bondedreng at dutte en lærd mand. Jeg ville gerne at han kaldte mig monsieur.
Jeppe
Hør du vel, Jacob! Når du taler til din bror herefter, skal du sige monsør.
Montanus
Jeg ville gerne degnen blev *budt hid i dag *at jeg kunne forsøge hvad han duer til.
Jeppe
*Ja nok, det skal ske.
Montanus
Jeg vil *imidlertid hen at besøge min kæreste.
Nille
Men jeg er bange vi får regn. Jacob kan bære *kappen efter jer.
Montanus
Jacob!
Jacob
Ja, monsør.
Montanus
Kom og bær kappen efter mig, jeg vil lidt ud i byen.
(Jacob går efter ham med kappen)
 
 
 
xxx
xxx