|542
Libr. III.
Contra hominum gustus pravos cum vociferaris,
|
Natura, ignoras, qvàm sapienter agit &c.
|
Til * *
Du raaber, kiære Ven! ideligen mod
Menneskets fordervede Smag; men lader derved see, at du ikke forstaaer, hvor
viseligen Naturen haver *ordineret alting. Mange Ting, som udi *Skabningen synes
mest ufuldkomne, befindes ved nøje Eftertanke at føre mest Nytte med sig. Jeg
haver *ved en anden Leilighed viset, at Verden kunde ikke bestaae, hvis blant
Mennesker var ikke et tilstrækkeligt Forraad paa Narre, *item at den Blanding af
viise Mennesker og Daarer haver en fortreffelig Virkning udi Societeter. Dette,
som du her laster, er af samme Beskaffenhed. Den fordervede Smag, som du støder
dig over, foraarsager, at intet bliver unyttigt i Verden. Derved befodres
fortreffeligen Handel og Vandel, og foraarsages, at intet som findes udi en
Kræmers eller Kiøbmands Boed bliver liggende: thi, saasom een finder Smag |543udi det som er suurt, en anden i det som er
sødt; een udi det som er bittert, en anden udi det som er salt; een udi det som
er raadent, en anden udi det som er friskt; saa bliver alting solt, og en
Kræmer, som haver god Forraad paa alle deslige *Species, trues med ingen
Banqueroute. Man siger for et Ordsprog: Hvis ingen Narrehoveder vare, bleve
ingen Narrehætter solte. Hvis Menneskets Smag var ikke forderved, vilde utallige
Mennesker, som føde Kone og Børn ved deres Skrifter, og have deres ærlige
Udkomst derved, bringes til Bettelstaven. Samme fordervede Smag haver den
ypperlige Virkning, at *Volusi Annales blive solte saavel som
Ciceronis Skrifter, og at ingen Boghandler er bange for,
at hans Boglade skal blive til Maculatur; hvilket dog ufeilbarligen vilde skee,
hvis den gode Smag, som du raaber saa meget paa, alleene regierede. Tænk engang,
hvorledes det vilde gaae med din egen kiære Svoger, som i saa mange Aar haver
næret sig saa *reputeerligen ved sin Poesie. Han vilde ved den fordervede Smags
Ophørelse af en kroned Poet blive forvandled til en *Stoderfoged:
han vilde
*klaae
sig bag Øret og raabe: *O tempora! O mores! naar han saae sit
frugtbare Arbeide paa eengang at ophøre; naar han merkede, sine poetiske
Skrifter alleene at blive solte efter Vægten og at bruges til *Kræmerhuse. Du
seer heraf, hvor ilde grundet dine Klagemaal ere, og hvad Uheld den Reformation,
|544som du saa inderligen ønsker, vilde føre med
sig. Den fordervede Smag er som Siælen udi Verden, og det Hiul som driver
alting: den er en Trøst udi Fattigdom, den befodrer all slags Arbeid, Handel og Næring, og foraarsager, at det eene Menneske kand
leve med det andet, ja opliver et halvdødt Societet.
Videre, hvad befodrer meere Ægteskab og Afkoms Forplantelse end den
foranderlige og fordervede Smag, som findes hos mange Mennesker. Hvis alle havde
en fin og delicat Smag, vilde de grimme Møer stedse blive Møer, og hveranden
Pige vilde med *Jephtæ Dotter begræde sin Jomfrudom. Men,
saasom een finder Behag udi en ung Pige, en anden derimod er for Antiqviteter,
og vil have den som er gammel og noget *ankommen; een vil have en kiøn, en anden
en grim; een en sort, en anden en hvid; saa er der altiid god *Debit paa Jomfruer
og Enker, og ingen Mand haver Aarsag gandske at *desperere om sine Døttres
*Promotion. Nu gaaer det som *Ordsproget lyder:
Alt Mad bliver ædt; thi somme æde et og somme et andet; |
Een vil have een, en anden en anden, derfor bliver alle Møer manded’. |
Hvor vilde vel Theodora med sin brakkede Næse
have faaet en Mand, hvis Philander ikke havde haft en
Africansk eller Hottentotisk Smag? ja hvor |545vilde
din egen kiære Moder, der var ligesaa grim, som fattig, være bleven gift, hvis
din Fader ej havde haft en saa
unaturligunaturlig]unaturlig] A, naturlig C unaturlig] A, naturlig C ,
ja (om jeg maa saa sige) en slig
forbanded Smag? hvis det havde ikke været, vilde du ikke have været til *in rerum natura: thi din Existentz er en Virkning af din
Faders selsomme *Gout.
Hvor man kaster Øjen, seer man herlige Virkninger af saadan
*depravered og selsom Gout. Hvor mange Mennesker vilde ikke gaae uden Brød og
uden Titel og Honneur, hvis de Societeter og *Republiquer, som de leve udi, havde
den rette Smag. Smagens Selsomhed *redresserer fortreffeligen den Uheld, og
hielper mangen Mand til Ære og Embede, som Naturen synes at have destineret til
en Spinderok. Hvorledes vilde Theodorus have været bleven
*Syndicus, Titus Raadsherre, Sejus
Byefogd, hvis Staden ikke havde haft en forderved Gout. Ja kiære Ven! forlad
mig, at jeg taler saa dristig, hvorledes vilde du selv være bleven Borgemester,
hvis den største Deel af Senatet, som voterede paa dig, havde haft en naturlig
Smag? Holt derfor inde med din Klage, og *lad af at ønske de Ting, hvormed Verden
ikke er tient: thi at ønske alle Mennesker en god og naturlig Smag, er at ønske
den halve Verdens Undergang.