1655.1655.]1655.] A, mgl. i B1655.] A, mgl. i BMan merker ellers,merker ellers,]merker ellers,] A, merker B merker ellers,] A, merker B af *en Forordning af denaf den]af den] A, den B af den] A, den B 24 Nov. at der udi dette aar have opreiset sigsig]sig] A, sig i Kiøbenhavn B sig] A, sig i Kiøbenhavn B adskillige *Separatister, hvilke have afsondret sig fra den offentlige Guds tieneste, og stiftet hemmelige Forsamlinger. Disse Forsamlinger søgte H. Maj: strax ved et strængt forbud at qvæle i deres fødsel, ikke saa meget fordi vrang lærdom der blev lært som formedelst de onde Suiter, som Erfarenhed viiser at flyde af dislige Conventicler, hvis Stiftere og *Directeurs tage anledning af nogle Geistliges *Efterladenhed at afmale den offentlige og med love etablerede Guds tieneste med sort farve, og at *formere sig andre i deres tanker renere og helligere Menigheder, og saasom Almuen i sær Qvinde-kiøn, af intet lader sig hastigere indtage end af udvortes hellighed, saa seer man slige hemmelige Forsamlinger at tillvoxe med en utroelig hastighed, og at æde om sig som en  kræft  igiennem it helt land. Intet synes i begyndelsen mere u-skyldigt end slige conventicler, efterdi de som derover føre direction, *foregive i begyndelsen sig ikke een finger bred at vige fra landets Religion, men søge allene at skiærpe Christendommen, og at bringe den till dis større fuldkommenhed, saa at det er ikke troen, menmen]men] B, med A men] B, med A Troens øvelse, som de igiennemheile. Men som simple Separationer tit foraarsage større u-roelighed end virkelige vrange meninger, saa er undertiden mere fornødent at have vaagedt øje over Separatister end falske lærere; de sidste foruroelige allene kirken, men de første sætte *tilligemed kirken ogsaa staten i bevægelse, saa som Regieringer ikke *lide, at private folk paa egen haand foretage mindste Reformation enten udi verslige eller geistlige sager. Og har det derfor *fornemmeligen været i den henseende at den høje øvrighed saa vel her som paa andre steder har søgt at hindre dislige |2r foretagender foretagender] foretagender] foreta- foretagender A; (ved sideskift) foretagender] foreta- foretagender A; (ved sideskift). Men Erfarenhed har derforuden viiset, at af hemmelige Forsamlinger avles adskillige andre monstra og vanskabte fostre,fostre,]fostre,] A, Fostre; B fostre,] A, Fostre; B ti naar En faaer først i hovedet, at Guds tienesten kand skee beqvemmere udi sin egen stue end udi kirkerne, og at en skrædders og skomagers *haranqve kand opbygge mere end Præsternes prædikener, tracterer han ikke allene den offentlige Guds tieneste med foragt og koldsindighed, *men omsider og fatter mistanke till lærdommen selv. Intet er ogsaa mere naturligt, end at naar en borger og handverksmand seer sig ligesom autorisered till at forklare GudsGuds]Guds] B, Gud A Guds] B, Gud A ord, og merker, at han høres med admiration og andagt, at han jo søger at *konstle først paa methoden og siden paa materien, og saasom hans andre forretninger tillade ham ikke at sætte paa papir, hvad han i forsamlinger vill sige, og han *derover maa *extemporere, flyde deraf 2de ting (1) at han ofte end ogsaa mod sin intention støder an mod een og anden Troens artikel, og siger det, som han ellers ikke havde sagt, hvis han havde haft tid till at *præmeditere sin tale, (2) at han selv seer sig an med store øjen øjen] øjen] øjen, A; øjen SS øjen] øjen, A; øjen SS og som *en Apostolisk person, der uden foregaaende meditation kand tale af Aandens indskydelse. Det første giver saaledes anledning till kietterie, og af det sidste udspirer den saa kaldte Fanaticismus, som er en naturlig svite af hemmelige og separerede Forsamlinger, og omsider falder ud till en aabenbare daarlighed, helst hos dem, som ere af melancholisk *complexion, hvilke udi dislige hellige societeter giøre den største og mest talrige classe, og som af alle ere mest vanskelige at bringe paa den rette vei igien, saasom de af ingen argumenter lade sig bevæge, men følge deres indvortes drift, og tagende *qvid pro qvo, tillskrive Aandens indskydelse |2vhvad som ellers er en naturlig virkning af deres svage temperament, ja *confunderende Guds frygt og andagt med misantropie og tungsindighed, hvilket er at giøre sig en slett idée om den christelig Troe, der aldeles ikke bestaaer udi grimacer og sure ansigter, som visse bizarre Philosophiske Secters, men udi kierlighed till Gud og Socialitet i henseende till andre mennisker. Og er det derudi, at den geistlige lærdom distingveres blant alle andre, og hvorudi vor store Leremesters og hans hellige disciplers levnet skall være os till exempel,exempel,]exempel,] A, Exempel; B exempel,] A, Exempel; B ti man seer dem ikke at have søgt skove og udørkener, og skyet andre mennisker som smitsome Sygdome, men tvertimod at de have været ydmyge, tækkelige og omgiængelige, og søgt fornemmeligen at indprente os kierlighed till Gud, at elske og ære ham som en Fader, og ikke at frygte for ham som en Busemand. Man har konkon]kon] A, kun B kon] A, kun B at sammenligne Apostelens Pauli levnet og lærdom med *Heracliti, for strax at see, at den førstes flyde af en sand Guds frygt, og den sidstes af *forderved Blod og Vædsker. Ja ligesom man maa distingvere hidsighed fra tapperhed, saa maa man ogsaa nøje distingvere Religion og andagt fra tungsindighed, ti saasom den rette tapperhed og heroismus findes hos *tempererede folk, saa findes den rette Guds frygt hos dem, der *med betænksomhed gaae till verks, og tage fornuften till vei-viiser, og hos hvilke findes en bestandig lighed saa vel *udi principiis som i levnet, ti om saadane menniskers Guds frygt kand man være forsikred, men ikke om andres, hvis andagt drives af blodets og vædskernes *fermentation, og ligesom Thermometra falde og stige med veirliget, ti deres *devotion kommer |3rstødvis, og ved *paroxysmer, saa at ingen end ikke de selv, kand viide, om deres andagt villde blive i morgen, saadan som den var i dag. Saadane ere fructerne af separate hellige societeter, og den deraf flydende Fanaticismo, saa at det som i begyndelsen var Politiens og Geistlighedens affaire at dempe, kand omsider behøves at henviises till de Medicinske Faculteter. Saasom man nu for nogle aar siden havde lært af den store *Engelske Revolution, hvad virkning saadant kand have, naar det tager overhaand (ti den store Engelske TragoedieTragoedie]Tragoedie] ATragœdie B ; Tragædie SS Tragoedie] ATragœdie B ; Tragædie SS , som kuldkastede Religionen og staten, havde selv same begyndelse, nemlig hemmelige Forsamlinger, stedsevarende *invectiver mod den offentlige Guds tieneste, *forventelse af det 1000 aars jordiske Rige, hvortill man i tide skulde præparere sig, *rigueur, udvortes devotion, spaadome, *communio bonorum, lighed at forplante blant mennisker, og andet dislige) saa fandt H: Maj: nødigt i tide at raade bod derpaa. Den Forordning, som den 24 Novembr: blevblev]blev] A, 1655 blev B blev] A, 1655 blev B publicered mod hemmelige ForsamlingerForsamlinger]Forsamlinger] A, Forsamlinger i Kiøbenhavn B Forsamlinger] A, Forsamlinger i Kiøbenhavn B , lyder saaledes:saaledes:]saaledes:] B, saaledes A saaledes:] B, saaledes A (a)