Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
ATAPALIBAATAPALIBA]ATAPALIBA] A B C, Atapaliba ms. (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg)ATAPALIBA] A B C, Atapaliba ms. (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg).
Den Sydlige Part af America eller Peru, var fordum regieret af mange smaa Førster, kaldne Curacas, Det Peruvianske Herredoms Oprindelse.indtil et stridbart Folk, som Peruvianerne kalde Yngas, komme over den store Søe Titicaca, og under deres Anfører Zapella Ynga bemægtigede sig en Provincie efter en anden, og fæstede deres Sæde udi Cusco, som siden blev Hovedstaden for det storestore]store] ms. C, stoer A B; store udg1763 Rahbek Liebenberg SS (ikke i Liebenbergs og SS’ app.) store] ms. C, stoer A B; store udg1763 Rahbek Liebenberg SS (ikke i Liebenbergs og SS’ app.) Peruvianske Herredom. Der regierede KongerneKongerne]Kongerne] A B C, Konger ms. Kongerne] A B C, Konger ms. med en saa absolut Myndighed, at der findes faa Steder, hvor Undersaattere have ladet see en meere blind Lydighed mod deres Regentere. Efter Successions-Ordenen, som var arvelig, faldt Riget omsider til en af disse Yngas ved Navn Guaynacavas Regimente.Guaynacava, hvilken forøgede det Peruvianske Monarchie med mange Landes Tillegg, regierede ogsaa sine Undersaattere med større Mildhed og Moderation end hans Formænd. Den Politie, han indrettede, var saa hærlig, at man maatte forundre sig over at finde saadan Orden og slige fornuftige Love hos en barbarisk Nation. Til et Beviis paa Undersaatternes saa vel |552Kierlighed som Hurtighed tiener til Exempel dette. Da Guaynacava marcherede med en Krigshær mod Qvito, for at bemægtige sig samme Land, og Veyen havde faldet ham besværlig i Henseende til de Klipper og Huuler den var fuld af, da, efter at han lykkeligen havde erobret Qvito, paa det han med Magelighed og Ære kunde komme tilbage, toge de sig et fast utroeligt Arbeide for, nemlig igiennem Biergene at giøre en breed og jævn Vey; Exempler paa de Peruvianske Kongers Magt og Hærlighed.hvorudi de ogsaa lykkedes, skiøntskiønt]skiønt] ms. A B C (rettet fra endskiønt i ms., måske af Holberg)skiønt] ms. A B C (rettet fra endskiønt i ms., måske af Holberg) ikke uden med ubeskrivelig Møye, saasom der handledes om at igiennembore Steenklipper og opfylde Dale, som paa somme Steder vare 20 Fod dybe, for at giøre en slet Vey 500 Mile lang, og kand dette Arbeide eene give høy Idée om det Peruvianske Riges Magt og Hærlighed, helst naar man seer andre Folk bryste sig af at have saaledes anlagt Veye paa nogle faa Mile. Dette blev ikke derved, saasom de merkede, at Guaynacava fandt Behag i, ofte at besøge den nys erobrede Province Qvito, giorde de lige saadan Vey ved Siden af den anden, paa det at Kongen kunde have den Fornøyelse at reise did hen igiennem een Vey, og tilbage igiennem en anden, og fandt han dem da begge bestrøed med greene og vellugtende Blomster. Man skulde holde dette for utroeligt, hvis dette store Verk ikke var bleven anlagt nyeligen for Spaniernes Ankomst til Peru.
|553Guaynacava lod siden paa samme Vey, paa Distance af en Dags Reise, oprette store Palladser, som kunde imodtage hans Hoff og heele Krigshær; og enhver af disse Slotte indeholdt Proviant, Klæder og Gevær for 20000 til 30000 Mænd. Han blev gemeenligen paa sine Reiser geleided af en stor Mængde bevæbnede Folk, hvis Hellebarder og Øxer vare beslagne med Kobber, Sølv, og nogle med Guld. Han selv blev baaren i en Porte-Chaise, bedækked med Guldplader. Og vare 1000 fornemme Herrer beskikkede til, vexelviis at bære ham. Den fornemste Bygning, som han ellers foretog sig, var Soelens Tempel udi Cusco, hvis Tag og Vægge han over alt lod bedække med Sølv- og Guldplader. Hans Stoel, som han havde med sig paa Reiser, blev skatteret til 25000 Ducater. Og blev samme Stoel siden den Spanske Gouverneur Francisco Pizarro til Bytte. Dette maa være nok talt, for at give en løslig Idée om det Peruvianske Monarchies Rigdom og Herlighed, som kort derefterderefter]derefter] derfter A derefter] derfter A blev traad under Fødder af nogle faae og sultne Spanier. Saa at man kand sige, at fra Verdens Begyndelse slige Hendelser ikke er skeed, og Historien ikke uden Bevægelse kand læses.
Hvad Regieringens Tilstand angaaer, da var den kort for Spaniernes Ankomst af saadan Beskaffenhed. Guaynacava havde avlet adskillige Sønner, hvoraf den ældste var Gua|554scar Ynga. Foruden dem, havde han med en fremmed Dame udi Qvito en Søn, nemlig AtapalibaAtapaliba]Atapaliba] ms. A B C (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg)Atapaliba] ms. A B C (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg), hvilken han særdeeles elskede, og var det saavel i den Henseende, som efterdi hans Moder var fra den nye Province Qvito, at Kongen for sin Død beskikkede, at AtapalibaAtapaliba]Atapaliba] ms. A B C (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg)Atapaliba] ms. A B C (rettet fra Atapalipa i ms., måske af Holberg) skulde nyde, som til Arvedeel, samme Landskab. Saa snart Guaynacava, som udi de sidste Aar havde residered udi Qvito, ved Døden var afgangen, profiterede Atapaliba af Nærværelsen, bemægtigede sig Krigshæren og den Kongelige Skatt, som der fandtes, lod derpaa strax affærdige Bud til den Successions-Strid.ældste Broder Guascar, som Riget tilkom, og tilkiende gav ham Kongens Død tillige med hans sidste Villie, at han, nemlig Atapaliba skulde beholde det Landskab Qvito. Guascar lod ham derpaa svare, at, dersom han vilde komme til Cusco, og der overlevere ham Krigshæren, skulde han give ham saa meget Gods, som han behøvede til at holde sin Stand ved lige. Men hvad Qvito angik, da kunde han ikke skille sig ved samme Province, saasom den var en Styrke og Formuur for hans Herredom. Til Slutning lod han ham vide, at hvis han ikke indfandt sig med det Gode, vilde han med Magt tvinge ham dertil.
Atapaliba besværgede sig over sin Broders ubillige forlangende, kunde ogsaa have nogen Aarsag dertil; thi, som den afdøde Konge selv havde erhvervet Qvito, stod det i hans Magt |555at forlehne en af sine andre Børn dermed; og var da ingen nærmere, end Atapaliba, efterdi hans Moder var en indfød Qvitaner. Han raadførede sig derpaa med tvende høye og erfarne Officiers, hvad han i denne Tilstand skulde foretage. De samme raadede ham at forekomme hans Broder, og strax at begive sig paa Marchen med Krigshæren, som han kunde forlade sig paa. Han vilde med samme Krigshær ikke alleene bemægtige sig de fleste Steder paa Veyen uden Møye, men vilde ogsaa faae stort Tilløb af andre, og derved tvinge sin Broder til billige Conditioner. Atapaliba fuldte dette Raad, begav sig med Krigshæren fra Qvito, og giorde sig Mester over de Lande, hvor igiennem han passerede.
Da Guascar fik Kundskab derom, skikkede han en Krigshær udKrigshær ud]Krigshær ud] ms., Krigshær, ud A B C; Krigshær, ud udg1763 SS, Krigshær ud Rahbek, Krigshær ud, Liebenberg (ikke i app.) Krigshær ud] ms., Krigshær, ud A B C; Krigshær, ud udg1763 SS, Krigshær ud Rahbek, Krigshær ud, Liebenberg (ikke i app.) for at bestride ham. AtapalibaAtapaliba]Atapaliba] ms. A B C (rettet af Holberg in scribendo fra Atab i ms.)Atapaliba] ms. A B C (rettet af Holberg in scribendo fra Atab i ms.) fanges af sinsin]sin] fin A sin] fin A Broder Guascar.Et blodigt Slag blev da holdet udi 44]4] ms. A B, 14 C 4] ms. A B, 14 C Dage, hvorudi Qvitanerne endeligen maatte rømme Marken, og Atapaliba selv blev forrasked paa en Broe og faldt udi FiendensFiendens]Fiendens] ms. A C, Fiendernes B Fiendens] ms. A C, Fiendernes B Hænder. Men medens Guascars Krigshær celebrerede denne Seyer med all optænkelig Lyst, igiennemborede Atapaliba med en Kobber-Stang, som en Qvinde havde forsynet ham med, Muuren af Fangetaarnet, og kom lykkeligen til Qvito: og, saasom denne snedige Herre vidste, hvor sterkt Overtroe virker udi meenige Mands Hierter, foregav han sig af sin Fader udi Fængslet at være omskabt til en Slange, og |556practicerer sig løsat han i den Skikkelse igiennem et lidet Hull var kommen løs, iligemaade at hans Fader havde lovet en fuldkommen Seyer, hvis de vilde følge ham mod Fienden igien. Ved dette Paafund satt han saadant Mod i dem, at de med Iver toge sig hans Sag an. Efterat han saaledes havde faaet en nye Krigshær paa Beenene, angreeb han sin Broders Folk igien, og erholdt en fuldkommen Seyer. Disse tvende Slag havde været saa blodige, at de Spanske Scribentere vidne, Veyene udi deres Tid at have været bedækkede med døde Beene. Atapaliba forfuldte sin Seyer, og tog Veyen lige mod Cusco: han øvede da stor Strænghed, og omkom nogle 1000 Mennesker, som han vidste at være sine Modstandere; derimod gav han alle dem Fred, som begierede det. Guascar forsømmede intet paa sin Side til en tapper Modstand: men denne ulyksalige Herre, Atapaliba victoriserer.da han med nogle faa Folk havde afsondret sig fra Krigshæren, blev han af et stort fiendtligt Parti overrumpled og fangen. Guascars heele Magt kom dem vel strax paa Halsen, og med den store Mængde bragte dem saaledes udi Knibe, at de ikke kunde undflye. Herudover lode Atapalibæ Anførere den fangne Guascar vide, at, hvis han ikke befoel sin Krigshær at retirere sig, skulde de myrde ham paa Stedet. Guascar blev af Frygt for Døden saa forskrækked, at han vidste ikke, hvad han skulde svare; hvilket da de merkede, gave |557de ham gode Ord, forsikkrende, at Atapalibæ Prætensioner ginge ikke videre, end paa den Province Qvito, hvilken af hans Fader ved Testament ham var given, og som han alleene vilde tage til Lehn af Guascar, og erkiende ham for sin Overherre. Guascar befoel derpaa sine Folk at vende tilbage. Men Atapaliba holdt ikke det, som i hans Navn var lovet; thi han befoel, at den Fangne skulde sættes udi sikker Forvaring.
Spaniernes Ankomst til Peru.Saaledes var Tilstanden, da Spanierne komme til Peru, og befodrede disse borgerlige Krige ikke lidet deres Sager. Den Spanske Anfører, som havde Befalning at opsøge og bemægtige sig den sydlige Deel af det faste Land udi America, var Franciscus Pizarro, hvilken udi Historien er bleven ikke mindre bekiendt, end Cortesius, der indtog Mexico. Jeg vil her intet melde om, hvorledes det gik ham paa Veyen fra Panama, indtil han kom til de Peruvianske Grændser, saasom det hører denne Historie ikke til. Saa snart han med sine Folk did var henkommen, mødte ham et Gesantskab fra Guascar, som endda ikke var fangen, hvilket gav Atapalibæ Rebellion tilkiende, og begierede Spaniernes Undsætning. Disse Tidender vare ikke ubehagelige for Spanierne, som derved finge Leilighed at fiske udi rørt Vand, og under Prætext at undsætte den eene Broder mod den anden, at bringe dem begge under Aaget. Noget derefter kom |558et Gesantskab fra Atapaliba, hvilket tilbragte Generalen malede Skoe med gyldene Manchetter, sigende, at han maatte iføres saadan Dragt, naar han hos hans høye Principal vilde have Audience.
Generalen tog venligen derimod, og lovede, at rette sig derefter, bad ogsaa Gesanterne at forsikre sin Herre, at Spanierne ikke vare didkomne for at tilføye ham noget Ont, uden han selv gav dem Aarsag dertil, føyede dette dertil, at hans Herre Kongen af Spanien tillod aldrig uden Aarsag at øve noget Fiendtligt. Gesanten forlod ham med dette Beskeed, og Pizarro fuldte med sine Folk strax efter. Gesantskab fra Atapaliba.Da han kom til Caxamalca, fandt han en anden Gesant, som havde Ordre fra Atapaliba at lade ham vide, at han uden Kongens Bevilning ikke maatte leire sig paa samme Sted. Generalen svarede intet derpaa, og dog slog sin Leier der; og, efter at dette var skeed, skikkede han en Capitaine ved Navn Soto til Atapalibæ Leier, som var kun en Mil derfra, for at lade ham sin Ankomst vide. Da Soto kom nær ved den Kongelige Leier, stak han sin Hæst med Sporene, hvilket indjog PeruvianernePeruvianerne]Peruvianerne] Peruyianerne A (læderet y)Peruvianerne] Peruyianerne A (læderet y) saadan Skræk, at de løbe til Side. Men Atapaliba lod dem for saadan Frygtagtighed strax straffe paa Livet. Saadan Haardhed var i sig selv velvel]vel] ms. A B, mgl. i C vel] ms. A B, mgl. i C lastværdig; men denne muntre Herre, som merkede, at det kun var ved disse Hæste og anden Armatur, saa store Ting |559forrettedes af Spanierne, holdt det fornødent, ved saadan Execution at bestyrke de andre. Førend Soto fik noget Svar, ankom Generalens Broder Fernand Pizarro, hvilken adresseredeadresserede]adresserede] ms. A C (med fraktur i C; rettet fra addresserede i ms., formodentlig af Holberg), adreserede B adresserede] ms. A C (med fraktur i C; rettet fra addresserede i ms., formodentlig af Holberg), adreserede B sig lige til Atapaliba, og ved Middel af en Tolk holdt saadan Tale: at Generalen hans Broder var did kommen, for paa sin Konges Vegne at tilkiende give ham sin Villie, og forlange hans Venskab. Spansk Gesantskab til Atapaliba. Atapaliba svarede, at han med Fornøyelse imodtog saadant Tilbud med de Vilkor, at Spanierne først gave tilbage det Guld og Sølv, de havde taget fra hans Undersaattere, og at de strax forlode Landet. For saadant at regulere, lovede han Dagen derefter af lade sig indfinde udi CaxamalcaCaxamalca]Caxamalca] C (med fraktur i C), Caxamalca ms. A B Caxamalca] C (med fraktur i C), Caxamalca ms. A B , hvor Generalen opholdt sig. Fernand Pizarro, efterat han havde betragtet den Peruvianske Leier, som havde Anseelse af en stor Stad, i Henseende til de mange oprettede Telte, reisede tilbage for at berette, hvad Svar han havde faaet, iligemaade hvad han havde seet; og, som han merkede, at Peruvianerne vare saa mandstærke, at man kunde regne 100 af dem mod hver en Spanier, blev han derover noget bekymred. Dog tog han saa vel som alle de andre, Mod til sig igien, og opmuntrede den eene den anden paafølgende Natt, hvilken blev bortdreven uden Søvn, paa det at alting skulde være i Bereedskab, om de for Dag bleve anfaldne.
Dagen derefter satt Generalen sin Krigs|560hær udi Orden, Atapaliba marcherer mod Spaniernehvilket ogsaa Atapaliba ikke glemmede paa sin Side, og derpaa gav sine Folk Ordre, alle at gaae langsomt frem. Han selv var udi en Porte-Chaise, hvilken efter Sædvane blev baaren af de fornemste Herrer, og for Chaisen ginge 300 Peruvianer, alle udi et Livrée, for at giøre Veyen for ham røddig, og borttage Steen, Gruss, indtil Halmstraae og alt, hvad som fandtes paa Marken. De Caciqver, som fuldte efter, lode sig ogsaa bære, saasom man ansaae Spanierne i Henseende til deres lidet Tall med Foragt, og troede, at de strax overgave sig uden Sværdslag. I denne Tanke bleve de bestyrkede af en Peruviansk Gouverneur, hvilken lod Atapalibæ vide, at Spanierne ikke alleene vare gandske faa, men derhos og saaog saa]og saa] ms., ogsaa A B C; ogsaa udg1763 Rahbek, og saa Liebenberg og saa] ms., ogsaa A B C; ogsaa udg1763 Rahbek, og saa Liebenberg dovne, at de kunde ikke gaae, uden strax at trættes, hvorfore en Deel af dem lode sig bære af nogle store Faar, som de kaldte Hæste. Atapaliba selv, efter at han havde beskuet den Spanske Leier, raabte: Vi have dem i Hænderne, de ville uden Tvivl give sig; hvortil alle svarede, at de tvivlede ikke derpaa. En Spansk Biskop Vincentius de Valverde, havende sit Breviarium i Haanden, nærmede sig da til Atapaliba, og holdt saadan Tale: den Spanske Bisps Tale til Atapaliba.Der er en GUd udi tre Personer, som har skabt Himmel og Jord, og alt hvad som derudi findes; som dannede Adam, det første Menneske |561af en Jordklimp, og siden Eva den første Qvinde af hans Ribbeen; fra dem nedstige alle Mennesker. Saasom Adam syndede mod Gud, saa fødes vi alle Syndere, og have været u-værdigeu-værdige]u-værdige] u værdige A (muligt typeudfald af bindestreg)u-værdige] u værdige A (muligt typeudfald af bindestreg) til GUds Naade, indtil JEsus Christus vor FrelserFrelser]Frelser] ms. A B C (rettet fra Frelsere i ms., muligvis af Holberg)Frelser] ms. A B C (rettet fra Frelsere i ms., muligvis af Holberg), som lod sig føde af en Jomfrue, ved sin Død og Lidelse erhvervede os Salighed og Livet.
Dette var altsammen got, og blev hørt med Taalmodighed af Kongen, skiønt ikke uden med Forundring, og uden at begribe noget deraf, hvilket ogsaa var venteligt: thi paa een gang at ville etalere alle ChristendommensChristendommens]Christendommens] ms. A B C (med geminationsstreg over m i A B, ret svag i A); Christendomens SS Christendommens] ms. A B C (med geminationsstreg over m i A B, ret svag i A); Christendomens SS Mysteria for en Hedning, der aldeeles intet derom tilforn havde hørt, viiser ingen Prøve paa en habile Missionario, men heller paa en uskiønsom Harangueur. Det havde derfor været fornuftigere, alleene at tilbyde sig ved videre Leilighed at oplyse Kongen udi den Christelige Troe, end udi faae Linnier at befatte saa store og for Fornuften ubegribelige Ting, og som tienede til intet, uden at giøre Hovedet kruset paa denne unge Herre.
Videre fortsatt den Spanske Biskop sin Tale saaledes: Christus, efter atefter at]efter at] ms. A (måske kan læses efterat i A), efterat B C; efterat udg1763 Rahbek Liebenberg, efter at SS efter at] ms. A (måske kan læses efterat i A), efterat B C; efterat udg1763 Rahbek Liebenberg, efter at SS han havde døed en skiendelig Død paa Kaarset, opstoed igien, foer til Himmels, efterladende sit Sted paa Jorden til St. Peder og hans Successorer, hvilke, som Chri|562sti Vicarier have deres Sæde udi Rom, og af de Christne kaldes Paver. Disse Paver have uddeelt alle Verdens Riger og Lande imellem Konger og Førster, og det Landskab Peru er skienked til Hans Keiserl. Majestet Carl den Vte, hvilken store Monarch har affærdiget Gouverneuren Franciscum Pizarro, for at give de Peruvianske Konger dette tilkiende, lovende at beskytte Atapaliba, hvis han vildevilde]vilde] ms. A B C; vilde udg1763 Rahbek, vil Liebenberg vilde] ms. A B C; vilde udg1763 Rahbek, vil Liebenberg lade sig døbe, og bevise Hans Keiserl. Majest. Lydighed.
Atapaliba blev gandske Hoved-svimled af denne høytravende Tale, og vidste strax ikke, hvad han skulde svare; dog, saasom han let fattede, at dette paaraabte Skiøde eller Gave-Brev af St. Peders Successores ingen lovlig Adkomst kunde være, sagde han: Kongens Svar.Dette Land haver min Fader erhverved een Deel ved arvelig Succession, en Deel ved sine seyerrige Vaaben, og efterladt det til min ældste Broder Guascar Ynga, hvilken jeg igien har overvundet, og derfor er bleven retmæssig Besidder af det heele Land. Veed derfor ikke, hvorledes St. Peder har kundet skiøde det bort til nogen; helst, efterdi ingen af de Peruvianske Konger havehave]have] havde ms. A B C; havde udg1763 Rahbek, have Liebenberg SS have] havde ms. A B C; havde udg1763 Rahbek, have Liebenberg SS givet deres Samtykke dertil. Hvad an|563gaaer det, som I siger om JEsu Christo, som har skabt Himmel og Jord, da er det noget, som jeg ikke veed at sige af. Her i Landet holder man Soelen for vor Fader og SkaberSkaber]Skaber] ms. A B C (rettet fra Skabere i ms., formodentlig af Holberg)Skaber] ms. A B C (rettet fra Skabere i ms., formodentlig af Holberg) og Jorden for vor Moder. Endeligen hvad Kongen af Spanien angaaer, da har jeg hverken seet den gode Mand, eller talt med ham; hvorudover hans Paastand kommer mig des selsommere for.
Efter at saadant Svar var givet, forlangede han af Biskoppen at vide, hvoraf han havde alt det, som han havde fortaalt om Religionen, og hvad Forsikring han kunde give, at det var sandt. hans videre Forhold.Biskoppen svarede da, at det altsammen fandtes skreved i den Bog, som han havde i Haanden, og var GUds Ord. Atapaliba forlangede Bogen, og da han havde faaet den i Hænderne, bladede han derudi, sigende, at den talede ikke et Ord, og derpaa kastede den paa Jorden. Da vendede Biskoppen sig til Spanierne, og raabte til Gevær. Gouverneuren lod derpaa Artilleriet spille, og paa 3 Steder tillige giorde Anfald med Rytteriet; medens han selv med Fodfolket giorde Anfald paa det Sted, hvor Atapaliba befandt sig. Han trængede sig i en Hast ind til Porte-Chaiserne, og begyndte allerede at nedsable dem, der bare dem. Men saa snart var een ikke fældet, førend indfunde sig andre, der opfyldte deres Sted igien. Gouverneuren merkede da, at hvis det|564te længe vilde vare, vilde hans Folk udmattes; hvorudover han med all Magt søgte lige til Atapaliba, han fanges udiudi]udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd)udi] A B C, udj ms. (i Holbergs hånd) et Slag.trok ham efter Haaret ud af Porte-Chaisen, og det med saadan Force, at han faldt paa Jorden. Da Peruvianerne saae, at deres Konge var fangen, og at de paa alle Kanter vare angrebne, sær af Rytteriet, som mest indjog dem Skræk, vendede de Ryggen, og flyede udi saadan Confusion, at den eene traadde den anden under Fødder. Rytteriet forfuldte dem indtil Natten, da vendede det omsider tilbage igien. En anden Peruviansk Anfører, da han hørdte Lyden af Canonerne, og saae en Christen Soldat styrdte en Peruviansk Skildvagt ned af en Klippe, merkede han deraf strax, at Spanierne havde erholdet Seyer, og derfore turde ingen Undsætning giøre, men strax med sine Folk forføyede sig til Qvito.
Efter at Atapaliba var fangen, og hans Krigshær adspreedet, brøde Spanierne ind udi den forladte Leier, hvor de funde en uhørlig Mængde af Guld, Sølv, rige Telte og Mobilier af stort Værdi. Man skatterede alleene Atapalibæ Taffel, som han førdte med sig, til 60000 Pistoler. Meere end 5000 Qvinder, som vare udi Leiren, overgave sig frivilligen. Efterat Leieren var plyndret, talede Atapaliba til Generalen, lover at fylde en Sall fuld af Guld, for sin Befrielse.og bad, atbad, at]bad, at] ms. A B C; bad, at udg1763, bad Rahbek bad, at] ms. A B C; bad, at udg1763, bad Rahbek , eftersom han var hans Fange, at han vilde skikkeligen tractere ham, lovende at give for sin Befrielse et Kammer fuld af Guldstykker, og meere Sølv, end han kunde bierge. Da Generalen forundrede sig |565herover, og ikke vilde troe det, forsikrede Kongen, at han vilde give end meere, end han havde lovet. Hvorpaa Pizarro lovede at tractere ham vel, og Atapaliba syntes derved at være fornøyed. Han lod strax derpaa affærdige Bud over det heele Land, sær til Cusco, for at samle det Guld og Sølv, som han havde lovet for sin Befrielse. Thi han havde forbundet sig til at opfylde en lang Sall, som var udi Caxamalca, indtil Dyngen blev saa høy, som Atapaliba kunde strække sin Haand op, naar han stod, hvorudover de graadige Spanier lod merke saadan Høyde rundt omkring Salen. Derpaa ankom dagligen en stor Mængde af Guld og Sølv: men Spanierne syntes ikke, at alt dette vilde svare til det store Løfte, som giort var, hvorudover de begyndte at knurre, sigende, at den Tid, som Kongen havde bestemmet til sit Løftes Fuldbyrdelse, var alt forbi, og sluttede de deraf, at det var kun en Finte for at vinde Tid, og samle fleere Folk, hvormed Spanierne uformodentligen kunde anfaldes. Atapaliba saasom han havde stor naturlig Forstand, merkede han strax Spaniernes Misfornøyelse, og derfor sagde til Generalen, at man ubilligen besværgede sig over Forhalingen: thi de burte eftertænke, at det Sted, hvorfra den største Deel Guld skulde komme, var den Stad Cusco, som laae 200 Mile fra Caxamalca, og Veyen derforuden var heel besværlig. Videre sagde han, at alt maatte bæres paa Peruvianernes Achsle, hvorudover det kunde ikke gaae |566uden langsomt fort; man maatte derfor have nogen Taalmodighed; det kunde ikke komme Spanierne an paa en Maaned længere eller kortere, naar de ikkun finge, hvad dem loved var: imidlertid havde de hans Person til Forsikring. Han raadede dem at skikke 2 eller 3 Personer af deres egne Folk til Cusco, med hans Ordres, paa det at man der kunde lade dem alting see, og de kunde bringe Underretning med dem tilbage.
Spanierne toge dette Forslag i Betænkning, saasom de meenede, at det var farligt, at betroe deres Folk udi Peruvianers Hænder. Men Atapaliba loe ad denne Frygt, som han sagde var ilde grundet, efterdi de ikke alleene havde hans egen Person, men end ogsaa hans Hustruer og BørnHustruer og Børn]Hustruer og Børn] ms. A B C (rettet af Holberg fra Hustruer, Børn og Brødre i ms.)Hustruer og Børn] ms. A B C (rettet af Holberg fra Hustruer, Børn og Brødre i ms.) til Gisler. Spanierne skikkes selv ind i Landet for at hæve Guldet.Herudover besluttede Capitaine Soto og Pedro de BarcoBarco]]Barco]] ms. A (stærkt læderet B i A), Parco B C; Parco udg1763 Rahbek (schwabacher i Rahbek), Barco Liebenberg SS Barco] ms. A (stærkt læderet B i A), Parco B C; Parco udg1763 Rahbek (schwabacher i Rahbek), Barco Liebenberg SS at paatage sig denne Reise. De bleve bortførte udi Bærestoele, og det med saadan Fart, som de kunde reise i Post, efterdi Porteurerne ere forbundne til at løbe udi fuld Galope, hvilket de ere udi Stand at giøre, efterdi et Parti løser det andet strax af, og skeer denne Omvexling med saadan Behændighed, at den Reisende ikke ringeste Ophold derved lider.
Nogle Dages Reise fra Caxamalca mødte de endeel af Atapalibæ Folk, som førte hans Broder Guascar fangen. Da samme Prinds fik dem at see, forlangede han at tale med dem, hvilket de og tillode. deres Samtale med Guascar paa VeyenVeyen]Veyen] A B C, veien ms. (i Holbergs hånd)Veyen] A B C, veien ms. (i Holbergs hånd).Han fortaalte dem da hvorledes han af sin Broder var bleven med|567handled, hvilken ikke alleene havdehavde]havde] har ms. A B C; har udg1763, havde Rahbek Liebenberg SS havde] har ms. A B C; har udg1763, havde Rahbek Liebenberg SS villet berøve ham Riget, som ved Guaynacavæ Død ham som ældste Søn, var tilfaldet, men endogsaa havde paaført ham Krig, og nu holdt ham fangen for at skille ham ved Livet. Han bad derpaa, at de vilde give deres General dette tilkiende, og tilligemed bede ham, at saasom han nu havde Landet udi sin Magt, han da vilde være Dommer imellem dem, og tilkiende den Riget, som var mest berettiged dertil. Guascar lover meer Guld end Atapaliba.Videre sagde han, at dersom Generalen saadant vilde giøre, lovede han, at i Steden for at fylde det Kammer udi Caxamalca til en Mands Høyde, vilde han fylde det op til Loftet, hvilket var 3 gange saa meget, som hvad Atapaliba havde lovet, og sagde han sig at være udi Stand bedre at fuldbyrde saadant, efterdi han havde sin Faders efterladte Kongelige Skat udi Hænder, som laae forvared paa et Sted, da derimod hans Broder maatte leede efter Guld over det heele Rige, og betiene sig af de Guldplader, hvormed Soelens Tempel udi Cusco var bedækked. Dette, som han her foregav, var ogsaa sandt; thi han havde det heele Kongel. LiggendefæeLiggendefæe]Liggendefæe] Ligendefæe A B, Liggendefæ ms. C; Liggendefæ udg1763 Rahbek, Liggendefæe Liebenberg (ikke i app.), Ligendefæe SS Liggendefæe] Ligendefæe A B, Liggendefæ ms. C; Liggendefæ udg1763 Rahbek, Liggendefæe Liebenberg (ikke i app.), Ligendefæe SS i sin Magt, og skiulet det paa et Sted, som ingen var bekiendt. Man har ogsaa efter hans Død ikke kundekunde]kunde] A B C, kundet ms. kunde] A B C, kundet ms. finde det: thi han havde ladet omkomme alle dem, som havde baaret det til samme Sted, paa det at ingen skulde være til, der kunde røbe det. Spanierne have siden, da de bleve roelige Besiddere af Landet, med stor Iver leedet efter dette Liggendefæe, opgravende adskillige Ste|568der, hvor de formeenede, det kunde ligge skiult: men deres Arbeide har stedse været forgiæves.
De tvende Spanier, som Guascar saa talede med, svarede, at de ikke kunde opholde sig paa deres Reise: forsikrede alleene, at eftersom de merkede, at Guascar var saa vel sindet imod dem, vilde de recommendere hans Sag paa det beste. De fortsatte derpaa deres Reise. Atapaliba lader Guascar omkomme.Men denne Samtale befordrede Guascars Død; efterdi nogle af dem, som førte ham fangen, lode Atapaliba strax vide alt hvad som var passeret, hvad Løfter Guascar havde giort, og hvad Forsikring han igien af Spanierne havde faaet. Atapaliba, saasom han var en heel Underfundig Herre, og let forud kunde see, at naar Generalen fik saadant at vide, han kunde bevæges til at tage Guascars Parti, helst saasom det Guld han havde lovet, var saa considerabelt, hvorudover han besluttede i en Hast at lade sin fangne Broder omkomme.
Dette stod ham alleene for Hovedet, at naar Spanierne finge saadan Mord at vide, vilde de ikke lade det blive ustraffet. hans Simulation ved denne Gierning.Han stillede sig derfor meget bedrøved an, sukkede ideligen og græd, og vilde ikke spiise. Da Generalen spurte om Aarsagen dertil, da for at spille sin Rulle des bedre, lod han i Begyndelsen, som han ikke vilde sige det. Endeligen, efter at han ofte var anmodet derom, sagde han, at en af hans Anførere havde myrdet hans Broder Guascar. Dette Mord havde foraarsaget ham en stor Hiertesorg, saasom han inderligen havde elsked |569samme Guascar, anseende ham ikke alleene som sin ældste Broder, men i visse Maader som sin Fader. At han selv havde ladet ham fange, var ikke skeed udi Tanke at tilføye ham noget Ont, eller at skille ham ved Riget, men alleene at forbinde ham til at efterleve deres Faders sidste Villie, og lade sig roeligen beholde det Landskab Qvito, som deres Fader med Sværd havde erobret, og derfor kunde bortgive til hvem han vilde.
Generalen, som troede, at dette kom alt af Hiertens Grund, trøstede ham det beste han kunde, sigende, at vi vare Døden alle en Ret skyldige, forsikrede derhos, at saa snart Riget var bragt udi Roelighed, vilde han nøye lade sig informere om dette Mord, for at straffe dem, som det havde bedrevet. Atapaliba, seende, at Generalen havde fæstet Troe til hans Tale, og at han i det øvrige tog sig det ikke meget nær, besluttede, uden Forhaling at fuldføre sit Forsæt, og gav Ordre til Guascars Henrettelse. Befalningen blev efterlevet med saadan Hast, at man ikke kunde sige, enten det var for eller efter dette Mord Atapaliba stillede sig saa bedrøved an. Peruvianere have berettet, at, da Guascar saae sine Banemænd, udøsede han disse Ord imod sin Broder: Jeg har kun stakket Tid forestaaet dette Rige; men min vanartige Broder, efter hvis Befalning jeg døer, skal ikke regiere meget længere, end jeg. Af denne Spaadom |570dømte Peruvianerne, at Guascar maatte være Soelens Søn, efterdi han saa nøye havde forud sagt sin Broders Skiebne. Samme Guascar siges ogsaa at have sagt, at hans Fader paa sit Yderste gav tilkiende, at udi dette Land skulde komme et slags hvide Folk med lange Skiægge, om hvis Venskab han skulde anholde, efterdi de samme vilde blive Mestere over Riget. De Spanske Scribentere meene, saadan Spaadom at have været af Fandens Indskydelse, skiønt det er troeligere, at Historien er sammensmedensammensmeden]sammensmeden] ms. A B, sammensmedet C sammensmeden] ms. A B, sammensmedet C efter Tiden.
Imidlertid continuerede man at bringe Guld fra alle Steder for at fyldestgiøre Atapalibæ Løfte. Og kunde Spanierne ikke andet end forundre sig over den store Rigdom, hvis Lige neppe var seet paa noget Sted i Verden. Thi Guldet, som blev veiet, beløb sig alleene til nogle Millioner. Og Sølvet var efter Proportion. Spanierne deele det ankomne Guld mellem sig.Dette deelede Spanierne imellem sig, efter at en Part var efter Sædvane udtagen til Kongen. Men u-anseet denne store Mængde af Guld, saa var det dog neppe den femte Deel af hvad som Atapaliba havde lovet for sin Befrielse. Ferdinando Pizarro blev skikked til Spanien med det Guld, som tilhørede Kongen. Over hans Bortgang blev Atapaliba meget bedrøved, efterdi han havde haft mest Fortroelighed til ham, og giort ham deelagtig udi alle sine Hemmeligheder. Hvorudover, da han tog Afskeed med ham, sagde han: Jeg er bedrø|571ved over Eders Bortreise, saasom jeg tvivler ikke paa, at jo denne tykke Mave og Eenøyede tager mig af dage. Ved denne forstoed han Don Diego de Amagro, som havde mistet sit Øye. Det skeede ogsaa som han havde spaaet. Denne Don Diego var nyeligen ankommen med et andet Parti af Spanier og havde paastaaet, at han og hans Folk skulde gaae i lige Deel med de forrige, hvilket man ikke vilde accordere dem, saa at de maatte lade sig nøye med en vis maadelig Portion af Byttet. Don Diego begyndte strax at overlegge, hvorledes man best kunde tage Atapaliba af dage. Beskyldning mod Atapaliba.Til den Ende udsat man en Indianer, hvilken foregav, at Atapaliba hemmeligen arbeidede paa at omkomme alle Spanier. Om Historien ellers var rigtig eller ey, er vanskeligt at kunne sige, og har man endnu ikke kundet giøre den beviislig. Der meenes ellers, at samme Indianer havde forelsked sig i en af hans Medhustruer, ja at han virkeligen havde haft Omgiengelse med hende, og det var derfore, at han befodrede Atapalibæ Død, for at komme i Possession af samme Dame. Man meener, at Atapaliba selv havde Kundskab om denne Omgiengelse, og fortælles der, at han sagde til Generalen, at dette gik ham meere til Hierte, end hans Fængsel og alle de andre Gienvordigheder, som vare ham vederfarne. Thi at have ublue Omgiengelse med en Kongel. Medhustrue, blev holdet for den største Misgierning udi Peru: hvorudover en, som fandtes skyldig udi |572saadan Misgierning, blev ikke alleene ødelagt med hans Forældre, Brødre, Søstre og heele Slægt; men hans Qvæg blev ogsaa omkommet, det Sted, hvor han var fød paa, ødelagt, saa at Træerne bleve nedhugne, Huusene nedbrudte, og Jorden blev besaaet med Salt. Andre meene dog, at de Spanier, som vare komne med Don Diego, alleene befodrede Atapalibæ Død, efterdi de troede, at hans Liv var skadelig for dem. Thi de gamle Spanier, som stoede under Francisco Pizarro, holdte for, at det Guld, som var betinged for Kongens Befrielse, tilhørede dem alleene, hvilke Prætensioner de Nyskomne meenede at til intet giøre ved hans Død.
han dømmes fra Livet.Hvorom alting var, saa blev denne ulyksalige Konge dømt fra Livet paa de Fundamenter, at han hemmeligen arbeidede paa at forraske Spanierne. Atapaliba blev heel bestyrdset over denne Dom, sigende, at aldrig saadan Tanke var kommen ham i Sinde: man kunde jo, for at hindre saadant, lade ham nøyere forvare, fordoble Guarderne, eller for meere Sikkerhed føre ham til deres Skibe. Men all denne Tale saavel som det Tilbud, han giorde om at give dem Gisler af de fornemste PeruvianerPeruvianer]Peruvianer] ms. C, Peruvaner A B; Peruvianer udg1763 Rahbek Liebenberg (fraktur i Rahbek; rettelsen er ikke noteret i Liebenbergs app.), Peruvaner SS Peruvianer] ms. C, Peruvaner A B; Peruvianer udg1763 Rahbek Liebenberg (fraktur i Rahbek; rettelsen er ikke noteret i Liebenbergs app.), Peruvaner SS , tienede til intet hos dette graadige Folk, som funde Fordeel udi hans Død. Han blev derfore dømt til Døde, og Dommen blev strax derpaa exeqvered. Udi de Klager, som han da førte, talede han ideligen om Ferdinando Pizarro, meenende, at dette ikke skulde være skeed, hvis han havde været tilstede. Kort førend han |573hans Daab førend han døde.døde, lod han sig persvadere af den Spanske Biskop til at antage den hellige Daab. Det er troeligt, at saadan Daab havde ikke meget at betyde, og de Spanske Scribentere burte skiemmeskiemme]skiemme] ms. A B, skamme C skiemme] ms. A B, skamme C sig ved at anføre saadant, som en Merite, uden at de ville sige, at det puure Vand kunde giøre ham salig alleene. Hvis hans Salighed havde lagt dem paa Hiertet, burte de have ladet ham leve, for at underviise ham i den Christelige Troe, skiønt det havde blevet vanskeligt at bringe denne Monarch til at antage udi Hiertet en Religion, som læredes af de Folk, der udi Gierningen lode see, at de selv havde ingen anden Betænkning derover.Gud, end uretfærdig Mammon, for hvis Skyld de røvede, plyndrede, myrdede uskyldige Mennesker, giorde store og florisante Riger til Udørkener, exterminerende 9 Deele af IndbyggerneIndbyggerne]]Indbyggerne]] Indbyggere ms. A B C; Indbyggere udg1763, Indbyggerne Rahbek Liebenberg SS Indbyggerne] Indbyggere ms. A B C; Indbyggere udg1763, Indbyggerne Rahbek Liebenberg SS , for des sikrere at kunde holde den 10de Deel udi bestandig Slaverie. At øve saadanne Gierninger og tilligemed at ville overtale andre til at antage sin Troe, rimer sig ikke vel sammen. De Spanske Prædikener havde derfore saa slette Virkninger hos mange Indianer, at, naar de hørte tale om Himmerig, spurte de, om der ogsaa komme Spanier: thi hvis saa var, forlangede de ikke at have Deel udi den Boelig.
Saadant Endeligt fik Atapaliba, en Herre af store Qvaliteter, og det udi Begyndelsen af hans Regiering. hvad som skeedeskeede]skeede] skcede A skeede] skcede A efter hans Død.Det Mord han begik paa sin Broder, lægges ham til Last, og det med Billighed, skiønt det aldeeles ikke authoriserede Spanierne til at lægge Haand paa ham, allerhelst |574da han for sin Løsgivelse havde tilveyebragt en ubeskrivelig stor Mængde af Guld og Sølv. Vel er sandt, at han ikke opfyldte sit Løfte; men man kand sige, at han lovede meer, end noget Menneske kunde holde. Thi all Verdens Guld kunde neppe forslaae til at opfylde den store Sall udi Caxamalca. Spanierne bemægtigede sig efter hans Død det heele Peruvianske Monarchie, hvoraf uhørlig Mængde af Guld og Sølv er bragt til Spanien. Den store Familie af de Peruvianske Yngas havde dermed en Ende. Hvorvel nogle meene, at en Prinds af samme Huus flygtede til Biergene, og der har oprettet et stort og anseeligt Herredom. Men, saasom saavel Spanier, som Engelænder have giort sig Umage for at oplede samme Rige, men stedse forgieves, holde mange for, at de Beretninger, som derom ere giorte, ere uden Grund. Dette er dog merkeligt, at een Ynga af det Kongelige Huus blev siden Christen, og er bekiendt med det Navn Garcilasso de Vega. Den samme har beskrevet de Peruvianske Kongers Historie, som vi endnu have.
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx