Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
 
Forberedelse

Barbam video, sed Philosophum non video
(lat.) jeg kan se et skæg, men jeg kan ikke se en filosof. Let omformuleret citat fra (ca. 125-180 e.Kr.) encyklopædiske værk Noctes Atticae (Attiske nætter), 9, 2: “Video barbam et pallium, philosophum nondum video” (jeg kan se et skæg og en kappe, ikke en filosof).
Holberg anslår dette tema - forholdet mellem de ydre og de indre kendetegn på en filosof - talrige steder. Således citerer han Aulus Gellius-sentensen allerede i Peder Paars (1720), i en af Just Justesens fodnoter II 1, s. 123, og i et af sine sene værker, Moralske Fabler (1751), gjorde han det til genstand for en af fablerne med titlen ‘Gedebukken Philosophus’ (nr. 9), hvis morale ligeledes refererer til Aulus Gellius' formulering: “Fabelen lærer, at der udfordres andet til Philosophie, end Skiæg og Kaabe, hvorvel mange have ikke andet at bryste sig af, saa at det maa heede: Barbam video, sed Philosophum non video.” Også i komedierne Plutus (1753) og Philosophus udi egen Indbilding (1754) diskuteres det hvad der kendetegner en ægte filosof.

Herved maa dog i agttages ... lade sig regiere af de samme
i trykmanuskriptet til Heltehistorier er passagen svarende til førstetrykket 453,2-456,16 tilføjet på 2½ side i Holbergs egen hånd med følgende ordlyd:
Herved maa dog i agtages [sic], at man ikke confunderer indolence og naturlig lunkenhed med philosophie, saaledes at man holder den for størst philosophus, der haver mindst naturlig ild og fast ingen passioner; [passioner; glemt og tilføjet i marginen] thi derved kand mangen træblok uforskyldt bekomme saadan titel: En Philosophi characteer er ikke at være uden passioner, men at holde dem i tømme, eller at dirigere dem saaledes, at noget gott deraf kand flyde, saasom vi see Socratem at have giort, hvilken var plaget af violente passioner, men ideligen gik med [rettet in scribendo fra f] fornuftens [rettet in scribendo fra ???] bidsel i haanden, saa at hans [rettet fra den] ild og de [de muligvis slettet] naturlige inclinationer, som ved eegenraadighed kunde have haft bedrøvelige virkninger, blev ved saadan direction hos ham et tønder til store og glimrende dyder. Det er fornødent at et menneske har passioner, saasom de same ere principia til activitet, men fornuften maa see til, at ingen uorden deraf flyder. Passioner kand lignes ved vind og sindet ved et skib. Vinden kand drive skibet frem, den kand ogsaa styrte det i ulykke. Fornuften [rettet fra fornuften] maa derfor være styrmand saaledes, at den [rettet fra han] fører sig vinden til nytte, og bringer skibet i havn: alle mennesker siger en moderne Philosophus have passioner, men de lade sig ikke see hos alle: Constitution, optugtelse, sædvane, og fornuft kand forøge eller formindske deres styrke, skiøndt sæden deraf bliver tilbage. Jeg haver hørt fortælle, siger han, om en god Gudfrygtig mand, hvilken saasom han var opklækked med Geedemelk, var udi selskab skikkelig og modest formedelst den omhyggelighed, hvormed han gav agt paa sine gierninger: men han forbeholdt sig gemeenligen een time om dagen, som han hemeligen anvente paa at giøre spring og Caprioler, hvilket gav tilkiende, at han ved føden havde faaet nogle visse geede qvaliteter. Historien maa staae ved sit værd; hvis den er sand, maa man see sig vel [rettet in scribendo fra for] for til hvem man betroer sine børn at opammes af. Det er dog ikke at tvile paa, at hvis man havde leilighed at examinere alle Philosophorum hemmelige idrætter, man skulde finde adskillige passioner [rettet fra passionere] øvede, som de offentligen ved konst skiule. Men det er alt hvad man kand forlange af en philosopho: thi ingen kand formedelst medfødde passioner hindre indvortes bevægelser, der reise sig af mødende objectis, men han kand ved fornuften hindre at de ikke faae overhaand og bestorme sindet, [rettet in scribendo fra sindet.] eller han kand dirigere dem saaledes at deraf heller kand flyde gott end ont. Thi ieg har sagt, at passioner kand føre nogen nytte med sig; ia siger end meere, at de ere saa nyttige for sindets helbrede, som blodets circulation er for legemets. Og, saasom [rettet fra saa] de ere principia til activitet, saa maa vi saaledes omgaaes med dem, at vi heller holde dem udj en maadelig vigueur end gandske udslukke dem. Vi maa alleene holde dem i ave, og regiere dem heller som frie undersaatter end som slaver, paa det at de i steden for lydighed ikke skulle forfalde til nedslagenhed og blive ubeqvemme til de virkninger, som naturen har skabt dem for. Jeg for min part, siger en sindrig autor, kand aldrig have nogen ærbødighed for de Philosophis, som prædike saa meget om indifference og befrielse fra alle passioner: thi det er selsomt at ville renoncere paa at være menneske for at erhverve sig befrielse fra menneskelige inclinationer. Af alt dette sees, at det er ikke den Stoiske Sects lærdom, som man her vill recommendere en philosopho, og at der [rettet in scribendo fra det] er en middelvei mellem at have affecter, og at lade sig regiere af de same [pkt. mgl.]

Herved maa dog nøye i agt tages ... i Henseende til Legemets Conservation
i trykmanuskriptet til Heltehistorier er passagen svarende til førstetrykket 479,6-481,13 tilføjet på 1½ side i Holbergs egen hånd med følgende ordlyd:
Herved maa dog nøie iagttages, at ved den pligt som udfodres af et menneske i at giøre sit legem til gode forstaaes aldeeles ikke det som meenige mand udj disse lande med saadan iver lære og practisere: thi omsorg for legemets Conservation, er efter den Nordiske philosophie, at være sin appetit hørig og lydig, at drikke et gott glass vin til sine 4 à 5 retter mad, og at lade sig bære udj en portechaise eller trække af 2 hæste udj en æske, naar man vill besøge sin naboe; Saadant er heller at hade sit legem end at have omsorg for dets Conservation, hvilket [rettet in scribendo fra Conservation; thi] daglig erfarendhed klarligen beviiser; thi naar et Menneske døer efter [rettet fra af] maadelighed udj mad [rettet in scribendo fra maad] og drikke samt arbeide, saa omkommes 99 af mange retter og magelighed, ia den sidste levemaade tiener [rettet fra tiene] fast til intet uden at give Docter, chirurgis, apotheker, sangklokker, Gravere og pikkere næring; thi de same vilde neppe have deres skikkelige  udkomst , hvis man ikke med saadan omhyggelighed iagttog den Nordiske philosophie, i at pleie legemet. Jeg kand af intet saadant bedre beviise end af mit eget exempel. Jeg har for meer end 40 ar siden været af saa slet helbrede, at mine venner have spaaet mig en hastig død, hvis ieg ikke multiplicerede mine middags og aftens retter, ia ligesom opsagt mig livet til hver Mikkels dag og Paasche, som her ere de almindelige flytte tider, hvis ieg fremturede udj min tarvelighed. Den lange tid ieg imod forhaabning har levet udj, har gandske over beviiset mig om saadan morales falskhed, helst saasom den største deel af disse prædikanter for længe siden een efter anden ved døden er hensoven [måske rettet fra hensovet]; Jeg har derfore uanseet saadanne daglige declamationer om legemets pleie, fremturet i [foran er slettet saaledes] min levemaade [rettet fra levemaadet], spiiset saaledes til middag, at ieg ogsaa ligeledes kunde spiise om aftenen, brugt mine been saaledes udj ungdommen at ieg ogsaa udj nødsfald kunde bruge dem i alderdommen. En rett philosophus gaaer herudj som i andet middelveien, æder for at leve, og lever ikke for at æde. En hver som nægter legemet fornøden pleie er ikke værd at leve, og en hver, som nægter appetiten ingen ting kand ikke fortiene bedre dom. Begge hade deres legemer, og begge synde i lige grad mod den pligt som maa i agttages, i henseende til legemets conservation [pkt. mgl.]
 
Icon Holberg-tekst       icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx