|2 65
Cap. VII.
Om det Borgerlige Herredømmes Affectioner.
DEt Borgerlige Herredømmes Affectioner ere en Majestæts egentlige Attributa, som |2 66flyde af dens Natur, saasom, at en Majestæt maa være den
Højeste, (2) at den maa ingen være forbunden at giøre Regenskab, (3) højere end Loverne,
og (4) hellig.
Det Borgerlige Herredømme kaldes det højeste, efterdi det ikke dependerer af noget
Menneske, saasom dets Gierninger af ingen, enten Undersaat eller Fremmet, kunne giøres til
intet, men er ἀνυπεύθυνονἀνυπεύθυνον]ἀνυπεύθυνον] ἀνυπέυθυνον A ἀνυπεύθυνον] ἀνυπέυθυνον A , det er ingen forbunden at giøre Regenskab. At giøre alting
ustraffet, siger Salustius Bell. Jugurth: det er at være Konge. Vel er sant, at Konger og
Fyrster undertiden giøre Regenskab for deres Idretter, dog ikke at de dertil blive tvungne
af nogen Overmand, som kand sætte dem til rette derfor, men alleene af fri Villie, at de
ville lade Verden see, de ere gode og forsigtige Regentere, og beholde deres Navn og Rygte
ubeskaaret.
Om en Konges Magt bør være ringere end det heele Folkes.Vel
have nogle understaaet sig at paastaa, at en Konges Magt ikke kunde eller burde at være
højere end det heele Folks, og siger Aristoteles polit. lib. 3. cap. 12. En Konge bør at
have Magt, men hans Magt bør at være saaledes, at han er større end hver Borger udi
sær|2 67deleshed , men mindre end alle udi Almindelighed;
men de blive kraftelig igiendrevne af andre, og viiser Cicero Off. II. de Aarsager og
Lejligheder, hvorved en Nation kand drives til at give en anden HerredømmeHerredømme]Herredømme] Herrredømme A Herredømme] Herrredømme A over sig:
nemlig, nogle drives dertil af Velgierninger, andre af Frygt, andre igien udi den
Forhaabning Grot. J. B. & P. l. 1. c. 3.de skulle nyde nogen
Fordeel deraf, andre ogsaa af Nød, og giver Grotius os Exempel derpaa udi de Campanier,
hvilke udi deres største Nød gave sig under de Romere paa saadan Maade: Vi overgive vore
Lande, Folk, Stæder, Agre og Templer udi eders Magt, og er det ingenlunde Tegn til
Slaviske Gemytter at give sig under en Eenevolds Regiering, som de indbilde sig, der leve
udi fri Republiqver, af hvilke, de Cappadocier, derfor blive lastede, atat]at] ar A at] ar A de ikke vilde
imodtage den Frihed, som blev dem tilbuden af de Romere; thi de hovmodigste og
ærgierigsteærgierigste]ærgierigste] B, ærgieriste A, ærgierrigste C D E; ærgieriste SS ærgierigste] B, ærgieriste A, ærgierrigste C D E; ærgieriste SS
Mennesker kunne undertiden ikke leve udi Frihed, og taale, at andre skulle være
deres lige, og derfore leve fornøyeligere under en Eenevolds Magt. Derfor løbe mange af de
fri Grækeske Stæder til Cyprien, hvor Evagoræ Rige var, som Isocrates beretter. Udi
Østerlandene ere Folk saa hengivne til Eenevolds Regiering, at de af intet andet ville
vide at siige, |2 68og beretter Neuhoff legat: Puf. J.
N. & G. l. 7. cap. 6. §. 5.at de Chineser ikke kunde faa udi
deres Hovet, hvad de Herrer Stater af Holland vare for Dyr, iligemaade kunde Kongen af
Pegu ikke begribe, at Raadet til Venedig skulde have den høyeste Magt, men beloo det som
en urimelig Ting. Ja fri Stæder blive undertiden ved indvortes Oprør
bragte udi saadansaadan]saadan] faadan A saadan] faadan A Tilstand, at de ikke kunne frelses, uden de begive sig under en absolut
Eenevolds Magt. Cum Domino pax ista venit, siger Lucanus l. 1.
Jeg sagde ogsaa, at en Konge er højere en Lovene, forstaaende derved alleene de
borgerlige og menneskelige Love, hvilke have deres Oprindelse og Bestandighed af
Regenterne selv, og derfor ikke kunne forbinde dem: men en Regent er ikke højere end de
gudommelige og naturlige Love, men forbindes at leve efter dem, hvorvel han egentlig ikke
kand straffes af Menneskene, om han overtræder dem.
En Konges Person maa være hellig.Kongers og Regenteres Personer
maa være hellige, saa at ingen maa forgribe sig paa dem, og det ikke alleene efter den
almindelige Ret, at ingen maa forurettes, men endogsaa paa en høyere Maade, efterdi det
gemeene Beste og |2 69Velstand bestaar udi Regenteres Liv.
Undersaatterne maa derfor ikke sætte sig op mod deres lovlige Befalninger, ej heller
knurre mod dem, omendskiønt de ere noget vanskelige, men lide det med Taalmodighed,
ligesom frommefromme]fromme] sromme A fromme] sromme A
Børn taale meget af deres Forældre, og i fald en Regent søger en Undersaat
paa Livet, da omendskiønt han er uskyldig, maa han derfor ikke forsvare sig saaledes mod
ham, som mod sin Medborger, eller blotte sit Gevær mod Fædernelandets Fader, men vel
frelse sit Liv, om han kand, enten med Flugten, eller bøde for sig med sin Skiold.
De Beviisligheder, som de bruge, der ere udi den Meening med Aristotele, at en Konges
Magt er mindre end alles udi Almindelighed, kunne letteligen igiendrives. Thi Deres meening igiendrives, som siige, det heele Folk er meere end
Kongen.angaaende deres første Argument, at den, der har beskikket en til noget,
er højere end den der beskikkes, og derfor Folket højere end Kongen, er vel sandt udi
saadane Beskikkelser, hvis Virkning idelig hænger af den Beskikkendes Villie, men ikke udi
saadan BeskikkelseBeskikkelse]Beskikkelse] Beskikkese A Beskikkelse] Beskikkese A , der i Begyndelsen kommer af en fri Villie, men siden fører Fornødenhed
med sig.
Saaledes beskikker Qvinden sig vel en Mand, men maa siden være ham under|2 70danig . Herudover sagde Valentinianus til sine rebelske Soldater: Det
staar udi eders Magt at udvælge mig til Keyser, men, efterat I have udvaldt mig, maa I
lade mig regiere efter mit Tykke, item Solon til de Athenienser:
Hos auctos ipsi vos evexistis in arcem, |
Nunc ergo Domini vos juga ferre
decet. |
Plut: Solon: Tilmed er det ikke sant, at alle Konger beskikkes af Folket.
Den anden Beviislighed, som de bruge, at Regieringer indstiftes for Borgernes og ikke de
Regierendes skyld, er ey heller af nogen Vigtighed, og kand man deraf ikke Grot. J. B. & P. l. 1. cap. 3.slutte Folkets Ypperlighed frem
for Regentere; thi omendskiønt en Formynder beskikkes for de Umyndiges skyld, er han
derfor ikke ringere end de, men de maa være hans Magt og Direction undergivne.
Der ere vel fundne nogle lærde Mænd udi forrige Seculo, saasom JuniusJunius]Junius] B C D E, Junius, A Junius] B C D E, Junius, A
Brutus, Vid. Gronov. not. in Grot.Danæus, Petrus Martyr &c. som
have villet paastaa, at saadant maa alleene forstaaes om private Folk og ikke om Øvrigheds
Personer, hvilke ikke alleene have Ret, Om en Under-Øvrighed maa paa
Folkets vegnevegne]vegne] veggne A vegne] veggne A
sætte sig op mod den høye Øvrighed.men endogsaa ere forbundne til
at sætte dem op mod |2 71Potentater, naar dede]de] ge A de] ge A giøre Uret, men
dertil svarer Grotius, at saadane Øvrigheds Personer, ligesom de i Henseende til deres
Underhavende, holdes for publiqve Personer, saa ansees de i Henseende til høye Regentere
ikkun som private, og derfor hvad de giøre mod høye Regenteres Villie, holdes ikkun for
private GierningerGierninger]Gierninger] Glerninger A Gierninger] Glerninger A . Mig synes (siger Grotius sammesteds) at de, som ere udi den Meening,
indbilde sig, at der er samme Tilstand udi et Rige, som de Gamle digtede, der var udi
Himmelen, førend der blev nogen Majestæt, da de andre Guder gave Jupiter intet efter.
Paulus vil lære alle Siæle at være Potentater underdanige, og derfor ogsaa ikke undtager den
nedrige Magistrat.
Absolut MonarchiHer er dog at merke, at udi nogle Lande den
Kongelige Magt er absolut, saa at en Monarch kand forrette alle Sager efter eget Tykke
ikke efter visse foreskrevne Love, alleeneste, at hand i agt tager Naturens Ret. Saadan
absolut Magt haver udi sig selv intet ubilligt, men overdragesoverdrages]overdrages] overdrdrages A overdrages] overdrdrages A
Regentere udi den
Henseende, at RegieringenRegieringen]Regieringen] Regiertngen A Regieringen] Regiertngen A derved kand blive dis beqvemmere og trygere.
Limiteret Monarchi.Paa andre Stæder er Kongernes |2 72Magt indskrenket, saa at Regenterne forbinde sig ved deres Ankomst
til Regieringen til visse Love, hvilke gemeenlig kaldes Grundlove, men rettere Pacta;
iligemaade, at de intet vigtigt ville forrette, uden de først have raadførdt dem med
Folket, eller dem, som af Folket blive beordrede, og skikkede til Mooder og Landdage.
Nogle Konger siges at have deres Rige som et Patrimonium, saa at de efter eget Regna PatrimonialiaPatrimonialia]Patrimonialia] patrimonalia A Patrimonialia] patrimonalia A & Usufructuaria.Tykke kunne deele og give
dem til hvem dem lyster. Saasom, naar de ved deres Vaaben have forhvervet sig et Rige og
giordt sig et Folk underdanig, og kaldes saadane Riger Patrimonial-Riger. Andre derimod,
som af Folket frivillig ere antagne til Regentere, kunne ikke deele eller bortgive deres
Riger til hvem de ville, men maa rette sig efter et Riges Grund-Love, og overlade det
ubeskaaret til Efterkommerne. Saadane Riger kaldes af Grotio Regna Usufructuaria.