Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Den 2. Sang.
DEn samme listig Tøs sig sneeg i Stuen ind,
Hvor Peder Paars hun fandt med Haanden under KindKind]Kind] Kind. A a B a² a³; Kind 1772-udg., Kind/ SS Kind] Kind. A a B a² a³; Kind 1772-udg., Kind/ SS
At sidde paa en Stoel, skiønt det var Mid-nats Tider,
|213
|214
|215(At have megen Søvn, slig Hierte-Sorg ey *lider,)
5
Hvor hun i Stuen kom, begribes icke let,
Thi Døren lucket var og Salen var saa tet,
At mindste Sprecke var paa Veggen ey at finde,
Men hvad u-mueligt er for en *beslagen Qvinde,
Ey Laas, ey Luckelser, ey Muur, ey Veg, *ey Tag
10
Hun jo igiennem kom, sligt var en ringe Sag.
Sligt var kun liden Kunst for saadan listig Pige,
I alle Værelser hun vidste sig at snige,
For hende, som en Aand fast alting aaben stod,
Hun selv *og *aaben var, sig *penetrere lod.
15
Hun penetrerede, hun lod sigsig]sig] fig B sig] fig B penetrere,
Til Kocke-Pigers Roes hvad kand man sige mere.
Af saadant Syn Peer Paars sig icke nedslaa lod,
Skiønt Haar paa Hovedet som paa et Pinsviin stod,stod,]stod,] stod. A a B a² a³; stod; 1772-udg., stod, Lange (fulgt af Liebenberg), stod. SS stod,] stod. A a B a² a³; stod; 1772-udg., stod, Lange (fulgt af Liebenberg), stod. SS
Skiønt *tappere *Kallun i Helte-Liv sig rørde,
20
Mod ald Formodning dog til Ruus slig Tale førde:
[†] Peer Ruus vil du? – *Ach men – skal jeg – stat op Per Ruus,
Ach! Gid jeg arme Mand var vel af dette Huus.
Gid jeg – Ach! hvilket Syn, jeg aldrig saae dets lige,
Per Ruus Forræder! ach! din Husbond saadan svige,
25
Din Husbond som, din ach! har du ey meere *Maal?
[†] *Vid: Ruus*Vid: Ruus]*Vid: Ruus] Vid Ruus: B *Vid: Ruus] Vid Ruus: B *in fragment:fragment:]fragment:] fragment B fragment:] fragment B Diarij.
|216Ach! hvis jeg hafde kun det mindste *stycke Staal,
Saa var jeg sicker nock, mig intet kunde skade,
Lidt Staal – Peer Ruus! vil du din Husbond saa *forlade
Din fromme Husbond, som – af disse *brudne Ord,
30
Man seer at Paars var *og som andre *skabt af Jord,Jord,]Jord,] Jord. A a B a² a³; Jord, 1772-udg., Jord. SS Jord,] Jord. A a B a² a³; Jord, 1772-udg., Jord. SS
Var og et Menniske, skiønt hand var heel bestandig,
Som tusind Kræmmere i saadant Tilfald mandig,
Han self vel tit har sagt, at hand ej bange var,
Hans Tale mig dog bragt paa andre Tanker har.
35
Man dog ej Aarsag har, min Helt for saadan Tale,
For disse brudne Ord som frygtsom at afmale,
I saadan Tilfald man seer ofte tabe MoodMood]Mood] Mood/ A a B a² a³ (Mod, a³); Mod 1772-udg., Mood/ SS Mood] Mood/ A a B a² a³ (Mod, a³); Mod 1772-udg., Mood/ SS
De største Helte selv, at iisne deris Blood.
Men Ruus som *Fusius, den tusind CatienerCatiener]Catiener] Catiener/ A B a³; Catiener 1772-udg., Catiener/ SS Catiener] Catiener/ A B a³; Catiener 1772-udg., Catiener/ SS [†]
40
Ej kunde raabe op, ej rørde Liv, ej Seener,
Han ubevægelig laa som et afhugd Træ,
*Hans Siæl og Hierte var nedstegen i hans Knæ.
De eene *spillede, som Aspe-Løv og Blader,
Der af den mindste Vind sig saa bevæge lader,lader,]lader,] lader. A a B a² a³; lader, 1772-udg. lader,] lader. A a B a² a³; lader, 1772-udg.
45
At Bonden med sin *Øx i Skoven tit maa staa,
Og med ForundringForundring]Forundring] Forundrig B Forundring] Forundrig B see i Øyeblik at gaa,gaa,]gaa,] gaa. A a B a² a³ (gaae. a² a³); gaae, 1772-udg. gaa,] gaa. A a B a² a³ (gaae. a² a³); gaae, 1772-udg.
I Haandevending see det heele Land at røres,
Som Havet bruse, der med Lyst og Redsel høres.
Det heele Legeme var ellers gandske stiv,
50
Ja Blodet storcknet som naar *Siælen er af Liv.Liv.]Liv.] A a a² a³, Liv/ B, Liv/ SS Liv.] A a a² a³, Liv/ B, Liv/ SS
[†]
*Ut Fusius ebrius olim.olim.]olim.] olim B olim.] olim B

                  Horat. Sat.

|217Vor Marthe mærkede en Rædsel var paakommen,
Hun nærmed sig til *ham, en Sæddel tog af Lommen,
Og sagde: Unger Svend! naar du den læset faar
Jeg vedder Rædsel, Frygt af Sindet straxen gaar.
55
Han Brevet tog imod med Rædsel zittrend Hænder,
Mod Veggen sat sin Ryg, og sig mod Pigen vender,
En Linie læsed’ og paa hende atter saae,
Var bange at hun ham i Kløer skulde faae.
Af dette sees kand med hvilke *Sindets Gaver,
60
Den store Peder Paars beprydet været haver,
Thi denne ene Post er ligesom et Spejl
Paa en fuldkommen Mand der fast har ingen Fejl.
Hvad Viisdom var det ej i hast det saa at lave,
At han saa Ryggen fri mod hende kunde have,
65
Med hvad Forsigtighed han ej mod Brevet tog,
Det læsede og tit paa hende Øyne slog.
Paa engang tvende ting, det *kunstigt er at giøre,
Fra *Cæsars Tiid man faa Exempler kand fremføre,
Det giorde dog min Helt, han læste og gaf agt,
70
Paa den han frygtede, hvo skulde have sagt,sagt,]sagt,] sagt? A a B a² a³; sagt, 1772-udg., sagt? SS sagt,] sagt? A a B a² a³; sagt, 1772-udg., sagt? SS
At sligt var mueligt,mueligt,]mueligt,] A a B a² a³; mueligt? 1772-udg. mueligt,] A a B a² a³; mueligt? 1772-udg. hvis af klare Documenter,
Som vel fortien at til beviis man dennem *prenter,
Man icke kunde see, at sligt passeret var?var?]var?] var. A a B a² a³; var? Liebenberg, var. SS var?] var. A a B a² a³; var? Liebenberg, var. SS
Et heelt *fuldkommen *Ark Paars derom skrevet har.har.]har.] notetegnene mgl. i B, fodnoten mgl. i A a a² a³; indvist her i udg1772 m.fl.; SS foreslår en placering ved v. 79har.] notetegnene mgl. i B, fodnoten mgl. i A a a² a³; indvist her i udg1772 m.fl.; SS foreslår en placering ved v. 79 [†]
75
Den store Peder Paars igiennemlæste Brevet,Brevet,]Brevet,] , Brevet A a B a²; Brevet SS Brevet,] , Brevet A a B a²; Brevet SS
Han med Forundring saae hvad derudi var skrevet,
At Nille var *forliebt, ham vilde hielpe ud,
Det var for ham et glad, men dog bedrøvet *Bud.
[†] *Diar:*Diar:]*Diar:] Diar B *Diar:] Diar B Petr:Petr:]Petr:] Peter B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Petri 1772-udg., Petr. Liebenberg, Peter SS Petr:] Peter B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Petri 1772-udg., Petr. Liebenberg, Peter SS Paars: *pag. 300.
|218Han sagde med et Suk: hør smuckesmucke]smucke] fmucke B smucke] fmucke B lille Pige:
80
Jeg eder skal beskeed paa sligt i Morgen sige,
Hun svarede: heel vel; jeg maa *og straxen bort,
At give Nille Svar; thi Tiden mig er kort.
Saa tit jeg tænker paa strax mine Øyne rinde,
I hvilken Tilstand da Per Ruus var denne *sinde,
85
Paars ham tiltalede: Fye, skiem dig tusindfold,
Du en tro Tiener est! ach! spar mig kiære Trold,
Ruus skreeg da overlydt: [†] Tag heller Paars min Herre,
Han sig kand *førend jeg med Penge *ransonere,
Med mig I Fattigdom kun faar, Fortred og Sorg,
90
Min Husbond beste Boed har udi Callundborg.
Hvor ærbar Paars end var, saa maatte han dogdog]dog] A a a² a³, og B dog] A a a² a³, og B fniise,
Din *Manddom, sagde han, jeg noksom ey kand priise,
Stat op! hun borte er, jeg er din Husbond Paars,
(At Huuse slige Folk er icke lidet *Kaars.)
95
Stat op! hun gik sin Vej, her er ej meere Fare,Fare,]Fare,] A a a² a³, Fare B; Fare SS Fare,] A a a² a³, Fare B; Fare SS
Ach! gik hun? sagde Ruus, det var min tro en *Mare,
[†] Liigesaa *artig var *Bacchi Tiener mod sin Herre udi Comoedien, naar hand siger: *slaa heller min Herre; Thi, som han er Gud, saa kand hand bedre taale hug.
*καὶ πολύπολύ]πολύ] πολυ B πολύ] πολυ B γε μᾶλλόν ἐστιμᾶλλόν ἐστι]μᾶλλόν ἐστι] μᾶλλον ἔςι, B (ς er fejl for ligaturen ϛ)μᾶλλόν ἐστι] μᾶλλον ἔςι, B (ς er fejl for ligaturen ϛ) μαστιγωτέος,μαστιγωτέος,]μαστιγωτέος,] μαςιγωτέος B (ς er fejl for ligaturen ϛ; muligvis læderet komma efter ordet), fodnoten mgl. i A a a² a³; μαστιγωτέος. 1772-udg., μαστιγωτεος, Boye, μαστιγωτέος SS μαστιγωτέος,] μαςιγωτέος B (ς er fejl for ligaturen ϛ; muligvis læderet komma efter ordet), fodnoten mgl. i A a a² a³; μαστιγωτέος. 1772-udg., μαστιγωτεος, Boye, μαστιγωτέος SS
θεὸςθεὸς]θεὸς] B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Εἴπερ θεὸς 1772-udg., Θεὸς Liebenberg, εἴπερ θεὸς SS (med bemærkningen: mgl. B der dog har Plads aaben til det foran θεὸς)(se komm.) θεὸς] B, fodnoten mgl. i A a a² a³; Εἴπερ θεὸς 1772-udg., Θεὸς Liebenberg, εἴπερ θεὸς SS (med bemærkningen: mgl. B der dog har Plads aaben til det foran θεὸς)(se komm.) γάρ ἐστιν.ἐστιν.]ἐστιν.] ἒςιν B (ς er fejl for ligaturen ϛ), fodnoten mgl. i A a a² a³; ἐστιν, οὐκ αἰσθήσεται. 1772-udg., ἐστιν. Liebenberg, ἐστιν SS (se komm.)ἐστιν.] ἒςιν B (ς er fejl for ligaturen ϛ), fodnoten mgl. i A a a² a³; ἐστιν, οὐκ αἰσθήσεται. 1772-udg., ἐστιν. Liebenberg, ἐστιν SS (se komm.)
|219Hun eder lidet kun, men mig en Time *reed,
At du est en Cujon, Paars sagde, det jeg veed.
Ja svared’ Ruus: Man veed hvad Skrek kand foraarsage,
100
Jeg ellers aldrig sligt har giort i mine Dage,
Naar man et Spøgels seer, hvo kand da have Moed?
Ej Degnen self, det tør jeg sige om hand *stoed.
Holt op! da sagde Paars, vi vil ey meere *trette,
Gav ham saa Seddelen, og sagde: læs kun dette.dette.]dette.] A a a² a³, dette B; dette SS dette.] A a a² a³, dette B; dette SS
105
Af Glæde da Per Ruus *fast *daane-færdig blev,
Velsignede den Haand, den *Marre, som det skrev.
Men over sligt Per Paars man heftig saae at grunde,
Skal jeg min Dorothe forlade? ingenlunde,
Skal jeg den ærlig Siæl min kiære *Fæstemøe,
110
For hvis Skyld jeg mig har betroet Hav og Søe,Søe,]Søe,] Søe. A a B a² a³; Søe, Boye, Søe. SS Søe,] Søe. A a B a² a³; Søe, Boye, Søe. SS
For hvis Skyld Peder Paars saa meget ont har lidet,
For hvis Skyld jeg har tit *i suure Æble bidet,
Hvis Ihukommelse ald Sorrig har giort sød,
Nej jeg vil heller døe den skiændeligste Død.
115
Ret som en voxen Eeg, mod Øxen den vil felde [†]
[†]
*Et modo desperat;modo desperat;]modo desperat;] mododesperat; B (med omvendt semikolon)modo desperat;] mododesperat; B (med omvendt semikolon) modo vult tentare pudetqve
Et cupit & qvid agat non invenit: utqve Securi
Saucia trabs ingens, ubi plaga novissima restat,restat,]restat,] restat; A a B a² a³; restat, 1772-udg., restat; SS restat,] restat; A a B a² a³; restat, 1772-udg., restat; SS
Qvo cadat in dubio est, omniqve a parte timetur,timetur,]timetur,] , timetur A a B a²; timetur SS timetur,] , timetur A a B a²; timetur SS
Sic animus &c.&c.]&c.] &c, B &c.] &c, B

                        Ovid. Met. 10.

|220Staar som i *tvilsmaal til hvad Side den vil helde,helde,]helde,] helde B, helde. A a a² a³; hælde, Boye, helde SS helde,] helde B, helde. A a a² a³; hælde, Boye, helde SS
Et saadant saaret Træ var Peder Paars da liig,liig,]liig,] , liig A a B a²; liig SS liig,] , liig A a B a²; liig SS
*Dyd, Fare, Elskov, Frygt i hannem førdte Kriig.
Han derpaa tier lidt og alting eftertæncker,
120
For Øyne stiller sig, nu Fængsel, Baand og Lænker,
Nu det somsom]som] med omvendt m i B som] med omvendt m i B værre er, en saa *u-ærlig Død,
Blev som forandret lidt, i disse Ord udbrød.
Udfordrer Elskovs Lov, at vi skal være Træle,
At vi i Galgen os skal derfor lade qvæle,qvæle,]qvæle,] qvæle. A a B a² a³; qvæle, Liebenberg, qvæle. SS qvæle,] qvæle. A a B a² a³; qvæle, Liebenberg, qvæle. SS
125
At vi opofres skal og skiændeligen døe,
Hvad nytter saadant vel min kiære Fæstemøe?
Hvis jeg dog vidste at sligt vilde dig behage,
Jeg med Fornøyelse mig tage lod af Dage,
Jeg veed, hvis du var her, som du est udi *Aars,
130
Du vilde sige: giør ej saadant Peder Paars.
Du saadant Forsæt selv som Galskab vilde laste,
Du vilde dig, min Siæl! for mine Fødder kaste,
Ja sætte for dit Bryst den lille Foldekniv
|221Og sige: *ser! hvis du ey redde vil dit Liv:
135
Men Ach! Peer Paars! est du *og bleven en Forræder,
Du talet haver som den grummeste *Misdæder,
Mon Peder Paars saa snart sig self fornegte kand?
Mon det er Forsæt af en braf retskaffen Mand?
Nej *ingen ærlig Siæl slig Utroskab kand *sømme,
140
For saadan *u-blue Snak jeg bør mig self fordømme,
For slige Tancker jeg at døe er *eene værd,
Og det for egen Haand. Tag hid Per Ruus mit Sværd.
Flux! skynd dig, jeg vil strax min Dorothe fornøye!
Flux! skynd dig, svared Ruus, tag hid min Hat og Trøye,
145
Min Kiole, Buxer, Sko, min skiønne *Sarses Vest,
Som jeg mig giøre lod forgangen Jule-Fest.
Min Pung som ligger i min nye Kiole-Lomme,
Flux! skynd dig! giv mig hid min Eske, min *Mad-Bomme.
Min heele Velfærd, flux! min Pibe, min Tobak,
150
Min – ach! man sprecke maa af saadan *Pølse-Snak.
Flux! jeg har nødig nu at bruge en reen Skiorte,
Den ligger i mit Skriin; men Skrinet er jo borte,
Paars svarede: paa sligt at tæncke er ej værd,
Sandt sagde Ruus, det alt gik Fløyten med jer Sværd. [†]
155
[†]*Som kand sees af den første Bog.
|222Ach! sagde Paars; jeg er af Sorrig saa forblindet,
At jeg nu slige ting *mig icke har besindet,
Jeg mine Tancker hos min Dorthe *ladet har,
Ach! svarede Peer Ruus, gid hun *paa Bloksbierg var.
I aldrig haver seet en Karl der er *til Alder,
160
Som haver *sine Sind, der til slig Galskab falder.
Den Kiærlighed den er til al Ulycke Roed,
For Tusind Dorther jeg ej mister draabe Blod.Blod.]Blod.] A a a² a³, Blod B; Blod SS Blod.] A a a² a³, Blod B; Blod SS
Skal vi i saadan Sag os her betæncke længe?
Skal vi for hendes skyld os begge lade hænge?
165
Om i saa rasend’ er, Per Ruus er dog ey gal,
Hand aldrig nogen tiid til saadant *falde skal.
Troe mig! naar I er hengt, I mine Ord vil sande,
Men alt forsilde: og slig *Daarlighed forbande,
Tænk kun, hvor smukt det er, naar Folk os hænge seer,
170
Os peeges Fingre paa, os alle Mand beleer.
Tænck med hvad Hierte-Sorg vi sligt maa see og høre,
Man for at spotte os vil saadan Graf-Skrift giøre:
Stat stille Vandrings-Mand! her hviler Peder Paars,
Som lod sig hænge for en – *Tøs i Aars,
175
Her hænger han den Skurk, den Gek, den *Fleske-Fante,
|223Den *Hunsvot, Slyngel, Nar, den Dosmer og den *Gante,
Den Abe, Fæhund med sin Skriver Peder Ruus,
Der udi trende Aar som Svend var i hans Huus.
[†] *Satyricuser nok der findes her paa Landet,
180
Som for os giøre vil et Graf-Skrift eller andet,
Thi gode Hoveder man her *og finde kand,
Saa vel som i *vor Bye og i *vor føde Land.
Tro mig! slig Gierning man *til Galskab vil udtyde,
Og naar vi ere hængt, I saadant vil fortryde,
185
Jeg ickun u-lærdt er, dog saadant forud seer,
En ting fortrydes tit, naar det forsilde er.
Skal os et ærligt Navn ej, sagde Paars, bevæge,
*Gemeene *Pøbel kun *paa os vil Fingre pæge,
Men Lærde derimod vil dømme saa der om:
190
Med gamle Helte Paars kand lignes udi Rom.Rom.]Rom.] A a B a² a³ (måske læses Rom/ i B)Rom.] A a B a² a³ (måske læses Rom/ i B)
Paa anden Dansk, Per Ruus da svared, sligt jeg tyder:
Paars lignes kand med en og anden gammel Snyder,
Hvis Daarskab for en Dyd de gamle regnet har,
Tro mig! en saadan Helt nu holdes for en Nar,
195
[†] *Teste *Block: Stat: polit. Ins. Anholt. pag. 43.
|224I Callundborg man nu slig Tapperhed kun laster,
Og slig PhilosophiePhilosophie]Philosophie] Philosohie B Philosophie] Philosohie B kun *under Bencken kaster.
*Per Iversen fortaalt mig haver om en Mand.
Hvad Nafn den slyngel har jeg ej erindre kand.
I Kirckebogen man dog saadant let kand finde,
200
Han heed *Asverus. Nej! det er mig udaf minde,
Jeg troer hans Døbe-Nafn vist *Holophernes var,
Nej: Sandelig jeg reent hans Nafn forglemmet har.har.]har.] A a a² a³, har/ B; har/ SS har.] A a a² a³, har/ B; har/ SS
Naar mand lidt gammel blir og kommer lit til Alder,
Strax Ihukommelsen heel mærkeligen falder,
205
Jeg vil ej rose mig, da jeg var 20 Aar,
Jeg alting kom ihu, som det var skeet i gaar.
Hvis jeg kun kommer hiem,kommer hiem,]kommer hiem,] A a a² a³, kommer/ hiem B kommer hiem,] A a a² a³, kommer/ hiem B Lars Degn jeg dog skal bede,
I Kircke-Bogen han det Navn vil efterlede,
Hand saadant gierne giør, han er min gode Ven,
210
Hand *frit har i vor Boed Papier, samt Blek og Pen.
Da Paars skreeg Himmel høit: De Fandens *Parentheser
Dig gandske drucken giør og mig i Søfn snart dysser,
Ach, Nu jeg har hans Navn, da raabte Peder Ruus,
Det *Qvintus Rufus er, han døbt er Curtius. [†]
215
[†] *Confunderes med *Marco Curtio, som styrte sig udi Svelget.
|225I gammel Tid man fik i Daaben tvende Navne,
Men jeg kand icke see hvad saadant kunde gavne.
Summarum Summa han er *Auctor til *den Bog,
Som skreven er paa tydsk om Alexanders Tog.
Per Iversen jeg har hørt kalde ham en Taabe,
220
Og for en usel Giek ham ofte at udraabe,
Thi af Ambition sig selv hand ofred’ op,
Sig styrtet i en Grav med gandske Siæl og Krop,
Nej! man ej lever meer i vor Tiid *efter Noder,
I rette eder nu maa efter Landets Moder,
225
I *Fingren sticke maa i Tiden, lukte til, [*]
Hvad Tid I lever i, om I mig lyde vil.
Det som i gammel Tiid blef priiset saasom Dyder,
Nu heeder i vor Tid og kaldet bliver *Lyder,
Tro mig med saadant det som Klæde-Moder er,
230
Bormesters Gertrud ej bær *Flaske-Trøye meer.
Frantz Jespersen af Folk jo agtet blir og æret.
Tre gange han i Aar dog har forlovet været.
Hand bruger Fæstemø, som andre *Almanak,
Ej lader skremme sig af visse Folkes Snak.
235
I kiender i vor EgnEgn]Egn] A a a² a³, Eng B Egn] A a a² a³, Eng B den gode Kasten Skriver,
[*] *At sticke Fingeren i Jorden, er ellers *beqvemmere talt.
|226Et eje-got Gemyt, som meget elsket bliver, [†]
Et Tusind Daler han, jeg troer, *vel vejet har,
Jeg vil ej sige meer, men, maa skee, vel et par.
Jeg aldrig kommer i hans Huus, *han mig jo byder
240
Nu Steeg, nu Hollandsk Ost, som Vand alt saadant flyder,
I aldrig haver kiendt en saadan ærlig Siæl,
Gid at jeg kunde kun ham giøre nogen *Skiæl.
Den samme Kasten sig hver Uge fast forlover [*]
Nu slutter, bryder Pagt, nu den, nu den *besover,
245
Nu en forlader, nu en anden tar igen.
[†] Eje-gode og noble Gemytter kaldes de, som ere gode Compagnons og gode Verter, omendskiønt de stieler fra en for at giøre en anden til gode. Skarns Gemytter derimod ere de, som leve *indgetogen*indgetogen]*indgetogen] indget gen B (typeudfald)*indgetogen] indget gen B (typeudfald) og stille. Vil nogen sige Per Ruuses Definition er falsk, da appelleres til de fleeste Stemmer af Folk i vore Tider.
[*] At der er intet ont udi saadant, kand bevises saa vel *af Praxi, som af mange gamle lærde Bøger. Der af roser sig i sær *den gamle lystige Poet, naar han opregner alle sine *Maitresser:
*Εἰ φύλλα πάντα δένδρων
ἘπίστασαιἘπίστασαι]Ἐπίστασαι] Ἐπίςασαὶ B (ς er fejl for ligaturen ϛ)Ἐπίστασαι] Ἐπίςασαὶ B (ς er fejl for ligaturen ϛ) κατειπεῖν,κατειπεῖν,]κατειπεῖν,] κατειπεῖν B (med cirkumfleks oven på ε), κατειπεῖν A a a² a³; κατειπεῖν, 1772-udg., κατειπεῖν SS κατειπεῖν,] κατειπεῖν B (med cirkumfleks oven på ε), κατειπεῖν A a a² a³; κατειπεῖν, 1772-udg., κατειπεῖν SS
Εἰ ἠμαθῶδες εὑρεῖνεὑρεῖν]εὑρεῖν] ἐυρειν B εὑρεῖν] ἐυρειν B
τò τñςτñς]τñς] τε A a B a² a³; τñς 1772-udg. τñς] τε A a B a² a³; τñς 1772-udg. ὅληςὅλης]ὅλης] ὃλης B ὅλης] ὃλης B θαλάσσης,θαλάσσης,]θαλάσσης,] θαλάσσης A a B a² a³; θαλάσσης, 1772-udg., θαλάσσης SS θαλάσσης,] θαλάσσης A a B a² a³; θαλάσσης, 1772-udg., θαλάσσης SS
ΣὲΣὲ]Σὲ] med vendt antikva-M i B Σὲ] med vendt antikva-M i B τῶν ἐμῶντῶν ἐμῶν]τῶν ἐμῶν] των ἐμων B τῶν ἐμῶν] των ἐμων B ἐρώτων
Μόνον ποιῶποιῶ]ποιῶ] ποιῳ B ποιῶ] ποιῳ B λογιστήν.λογιστήν.]λογιστήν.] λογιςήν B (ς er fejl for ligaturen ϛ)λογιστήν.] λογιςήν B (ς er fejl for ligaturen ϛ)

      Anacreon od. 32.

|227Han selv det tegner an, og fører udi Pen. [†]
Thi han er *accurat i alle sine Sager,
Slig Roes hans Fiender ham icke selv betager,
Han en *a parte Bog til sligt indrettet har,
250
Saa accurat og før hans Salig Fader var.
I saadan Skriver-Bog jeg nyelig haver fundet,
At han til Femten sig paa en Tid hafde bundet,
Ham elsker dog enhver, ham ingen derfor skyer,
Kun visse onde Folk ham kalder Byens Tyer.
255
Jer Fader Rasmus Paars har self *og saadant vovet,
[†] En stor *Accuratesse, hvoraf berømmes en vis Person, hvilken, naar hand havde forsæt at dricke sig et Ruus, sat en Knappenaal paa sit Ærme, at hand icke skulde forglemme det: *item en *Fransøsk *forliebt Dame der skrev udi sin *Tegne-Bog paa Rejsen: *Memoire pour me faire – en passant à Lyon.
|228Jer Moder tog, skiønt han med anden var forlovet,
Hvis Rasmus hafde da ej øvet saadant Spil,
Den gode Peder Paars ej hafde været til.
Gid I kun vilde i jers Faders Fodspor træde,
260
Man nu slig ærlig Mand med Lys maa efterlede,
Jeg har min Meening sagt, hvad kand vel siges meer,
Ach! sagde Paars, jeg af din Tale slagen er.
Ruus blef da heftig glad,glad,]glad,] glad A a B a² a³; glad, 1772-udg., glad SS glad,] glad A a B a² a³; glad, 1772-udg., glad SS med Taarene i Øje
Han raabte: jeg *end Staal med mine Ord kand bøje,
265
Kom lad os sove lidt, mens det er endnu Nat,
I Morgen faaer vi nok den samme Pige fat.
Saa ginge de til Sengs, ej meere Tale førte,
Og udi Øjeblik at snorke man dem hørte.
Jeg seer til Middags tiid de begge sovet har,
270
[†] Da kun et *Bøsse-Skud fra *Zenith *Phoebus var.
En *Momus skulde her maa skee Anledning tage,
Og sige: skal en Helt ej altid *sig forsage?
En der saa frygtsom er, saa bange for sit Liv,
Der mod Ulycke ej ja Døden selv er *stiv,
275
Hvo Livet skatter meer end Ære, den jeg meener,
Paa Heltes Liste han at komme ej fortiener.
Nej *Mome! i din Kram ej saadant tiene skal,
Paars stødes derfor ej af store Heltes Tal.
Skiønt jeg har Afskye selv for Ruuses slemme Tale,
280
[†] *Test:Test:]Test:] Test B Test:] Test B *Tydske Joch: Hist: sui Temp:
|229Og som u-gudelig den stedse bør afmale,
Saa finder jeg dog, at hand deri hafde ret,
At visse Gierninger man roser alt for let.
Det som de gamle har *Heroisk Gierning stiilet,
Naar en for ringe ting til Døden haver iilet,
285
Det nu af kloge Folk bliir kaldet *Raserie,
Hofmodig *Daarlighed og stærk *Melancholie.
Man burde *Arria for saadanfor saadan]for saadan] forsaadan B for saadan] forsaadan B ting med rette, [†]
Ej udi Krønicker men Daarekisten sette.
Hun af en Plinius saa højt berømmes dog,
290
Men saadan Roes en Plet er i hans lærde Bog:
Saa meget som for sligt man rose kand en *Plato,
Saa meget lastes bør en *Curtius, en *Cato,
Thi naar man efterseer hvad dem bevæget har
Til slig Heroisk Dyd, det fast en Sygdom var;
295
Slig Dyd med *Eellebor til intet man kand giøre,giøre,]giøre,] , giøre A B; giøre SS giøre,] , giøre A B; giøre SS [*]
Man burde Cato selv til *Anticyram føre,
Man tæncker tit at man er fuld af *Nidkierhed,
[†] *Vid. *Plin. lib. 3. epist. 16.
[*]*Elleborus voxer paa den Øe Anticyra, hvor med Galenskab cureres, *unde *Juvenalis:
*Nec dubitet Ladas, si non eget Anticyra, nec
Archigene – – –

                        Sat: 13.

|230[†] At ofre Liv og Blod med Glæde er *bered.
Mand tæncker at det er en Dyd, et Mesterstycke,
300
For ringe ting sig selv at styrte i Ulycke,
Man brænder udaf Dyd, er dog kun *hidsig Blood,
Kun onde Vædsker er til saadan *Manddom Rood.
Der skulde findes de, som ville mig bebrejde,
At jeg mod *Billighed her fører Krig og Fejde,
305
At af min helt Per Paars jeg saadan Slave er,
At jeg hans største Fejl som Dyder selv anseer.
Nej! jeg i denne Post Poeters Stie ej følger,
De Fejl jeg fundet har hos Paars jeg icke *dølger,
Partiskhed aldrig mig forleeder af min Vej,
310
Jeg laster Tapperhed, jeg laster Dyder ej.
Man intet *Paradox skal finde i min Tale,
Jeg dem kun laster, der med falske Dyder prale,
Der af Ærgierighed foruden ringste *Nød,
I blinde løber hen og iiler til sin Død.
315
En Forskiel mellem Dyd og Hofmod jeg kun viiser,
I Ruuses Tale jeg kun dette ene priiser,
Som *end var *ziirlig *i en Philosophisk Mund,
At visse Gierninger man roser uden grund.
[†]
*Nolo virum facili redimit qvi sangvine famam,
Hunc volo laudari, qvi sine morte potest.

                        Mart. Epigr. Libr. 1.

 
 
 
xxx
xxx