Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Indledning er under redigering
Ikke punktkommenteret

1 forekomst av gespænst
[Fjern søkemarkeringer]

  

  
 
Anden Samtale imellem tvende Kiøbmænd, Sylvester og Montanus


previous icon no next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Anden Samtale
Imellem Tvende Kiøbmænd,
SYLVESTER
og
MONTANUS.
Anden Samtale
Imellem Tvende Kiøbmænd,
SYLVESTER
og
MONTANUS.]
Anden Samtale
Imellem Tvende Kiøbmænd,
SYLVESTER
og
MONTANUS.]
A, Samtale Imellem Tvende Kiøbmænd Montanus og Sylvester, Oplagt igien efter adskillige got Folkes Begiering og formeeret med Nye Spørsmaal. Trykt Aar 1729. (titelblad) B
Anden Samtale
Imellem Tvende Kiøbmænd,
SYLVESTER
og
MONTANUS.
] A, Samtale Imellem Tvende Kiøbmænd Montanus og Sylvester, Oplagt igien efter adskillige got Folkes Begiering og formeeret med Nye Spørsmaal. Trykt Aar 1729. (titelblad) B

SYLVESTER.
Hans TienereTienere]Tienere] A, Tiener B Tienere] A, Tiener B , min Herre, det kommer mig for, som jeg har haft den Ære at see ham tilforn; Er hand ikke Een af de 4re Species?
MONTANUS.
Jeg veed ikke hvad hand vil sige dermed.
SYLVESTER.
Jeg meener, er hand ikke en Handels-Mand i Kiøbenhavn?
MONTANUS.
Jo, det er omtrent saa.
SYLVESTER.
Hvordan staar det til nuomstunder i Kiøbenhavn?
MONTANUS.
Jeg takker skyldigst for Efterspørsel, Ret vel; Men hvordan staar det til her i Landet?
|23
SYLVESTER.
Jeg takker skyldigst for Efterspørsel, Ret forbandet ilde; Vore beste Handels-Mænd kommer efter Anseelse til at nære sig med at giøre Svovelsticker.
MONTANUS.
Hvi saa?
SYLVESTER.
Det er jo let at begribe, naar all Handel skal forflyttes til Kiøbenhavn.
MONTANUS.
Jeg har ikke hørt tale uden om en vis slags Handel, nemlig Viin, Brændeviin, Salt og Tobak, som til dato af fremmede Skibe har været indbragt udi alle smaa Stæder og Provincer, hvilken Handel, formedelst høy-vigtige Aarsager, ingen Bestandighed kunde have, saa at inted var meere fornøden end en betimelig Reformation.
SYLVESTER.
Men Landet har jo kundet staa i saa mange 100 Aar, da Handelen var paa den gamle Fod.
MONTANUS.
Hand har ret, Monsieur, at Landet har staaet, men det er Spørsmaal, om det i den Post hvad Handelen angaar ikke havde kundet staae bedre; Landet stod ogsaa udi de |24Tider, da her var fast ikke et Kiøbmands Skib, men da de, saa kalte, Hansee-Stæder tilførte os alting indtil Knappe-Naale; Landet stod ogsaa, da Hollænderne og andre drev her en Handel, ligesom Spanierne fordum paa America, det er: forsynede os med Dukketøy og Nyrenberger-Kram, og toge med sig tilbage Landets Solide Vahre; Landet stod ogsaa i de Tider, da Hamborgerne exercerede det, saa kaldte, Jus Restringendi, hvorved alt det Korn, som kom paa Elven, maatte først bringes til Hamborg, hvor det maatte sælges for den Priis Hamborgerne fandt for got at sette derpaa; og siden af dem blev med Fordeel debiteret til andre; men, om Landet i samme Tider ikke havde kundet staae bedre, det vil jeg give fornuftige Folk at betæncke.
SYLVESTER.
Alt dette er got nok, men kommer denne Sag ikke ved; her spørges kun, hvorfor Kiøbenhavn alleene skal florere, her spørges hvorfor nogle skal tracteres som rette Børn og andre som Stif-børn; her spørges endelig, hvi lige Brødre ikke maa bære lige Kapper?
MONTANUS.
Dette Spørsmaal, Monsieur, er Vand paa min Mølle; thi denne Reformation u|25di HandlenHandlen]Handlen] A, Handelen B Handlen] A, Handelen B er just sat i Værk for at indføre Liighed, og at Kiøbenhavns Borgere, ikke skulle tracteres som Stif-Børn; Uligheden bestod tilforn derudi, at Provincerne kunde staae ved at sælge de 4re Species en 3die deel lettere end Kiøbenhavn, hvoraf det kom maa I selv best vide, men vist er det at Kiøbenhavn uden denne høypriiselige Reformation havde maat lucket Bod og gandske tage Skiltet ind.
SYLVESTER.
Understaar I Jer da at beskylde os for Told-Sviig?
MONTANUS.
Aldeeles ikke, min Herre; thi det er noget, som jeg maatte beviise; jeg siger kun det, som er bekiendt, og som Provincerne selv maa tilstaae, at Kiøbenhavn ikke kunde holde Kiøb med nogen anden StadStad]Stad] A, Stæd B Stad] A, Stæd B i Landet; ja, jeg siger kuns, at hvis de smaa Stæder og Provincer havde ført Handelen paa samme Maade og med lige Bekostning og Byrde som Kiøbenhavn, da havde de ikke solt saa let ja fast foræret Vahrene bort igien; Men hvad Aarsagen dertil kunde være, det giver jeg ham selv at betænke.
SYLVESTER.
Hvor spisfindige og forblummede hands |26Ord end ere, saa begriber jeg dog ret vel Meeningen, som gaaer ud derpaa, at vi have begaaet Told-Sviig; jeg var tilfreds jeg havde Vidner paa hands Mund.
MONTANUS.
Lad det for Guds skyld ikke komme til Proces, min Herre; thi der kunde muelig findes de, der trøstede sig til at kunde legge for Dagen, at der af Viin alleene ikke har været fortoldet saa meget som der udfodres til at forsyne Kirkerne med; men det er ikke mine Ord; jeg gaaer ikke saa vit; jeg siger kuns alleene det som I andre selv tilstaae, nemlig at KiøbenhavnKiøbenhavn]Kiøbenhavn] Kiøbenbavn A Kiøbenhavn] Kiøbenbavn A ikke kunde holde Kiøb med Provincerne, uden de ligesom vilde forære den halve Deel af Vahrene bort; hvilket ikke kunde skee uden med Stadens Undergang.
SYLVESTER.
Hvad Undergang? Hand kand giøre mig gall med saadan Snak, Kiøbenhavn har jo aldrig været nogen general Stabel-Stad tilforn, og har jo dog staaet.
MONTANUS.
At den har nogenlunde staaet udi Handelen er ikke at tilskrive andet end idelig Krige imellem andre Søe-Potentater, hvoraf dette Land har profiteret; thi saasom frem|27mede Puissancer vare implicerede udi Krig som giorde deres Seylads u-sikker, hæntede Provincerne frivilligen alle deres Vahre fra Kiøbenhavn, men da Bladet vendede sig, Fred blev slutted mellem ovenmelte Søe-Potentater, og Dannemark derimodderimod]]derimod]] B, derover A; derover SS derimod] B, derover A; derover SS var geraadetgeraadet]geraadet] A, geraaden B geraadet] A, geraaden B udi Krig, da indsneeg sig den Misbrug, at Fremmede tilbragte alle Provincerne fra anden og tredie Haand med smaa og store FartøyerFartøyer]Fartøyer] A, Fartøye B Fartøyer] A, Fartøye B de Vahrer, som de godvilligen tilforn forsynede sig med i Kiøbenhavn; Denne Misbrug blev til en Vane endogsaa efter Freden, saasom visse Folk i Provincerne saavelsom fremmede fandt deres Regning derved, men Publicum og det Gemeene Beste alleene leed derunder; thi vores egen Commercie gik derover reent forloren, vores reede Penge udaf Landet, vores Seylads forfalt, Egaliteten udi Handel og Vandel blev ruinered, og denne ædle Hoved- og Handelstad blevHandelstad blev]Handelstad blev] Handelstadblev A Handelstad blev] Handelstadblev A truet med vis Ødeleggelse; hand seer derfore min Herre, hvor fornøden denne Reformation har været, og hvor meget den er grundet paa Billighed, at Kiøbenhavn, som forskaffer Provincerne Aftrek og Debit paa den største Deel af deres Vahre, bør derimod ogsaa, heller end Fremmede, forskaffes af Provincerne Aftræk og Debit paa de |28Vahre, som de igien behøver at forsynes med.
SYLVESTER.
Tilforn klagede Kiøbenhavn alleene; men nu klage alle Stæder og ProvincierneProvincierne]Provincierne] A, Provincer B Provincierne] A, Provincer B .
MONTANUS.
Det er sandt, Monsieur, men her maa examineres, om de sidstes Klagemaal er saa vel grundet som de førstes.
SYLVESTER.
Naar alle eenstæmmig klage, saa maa man jo ufejlbar slutte at Klagemaalet er vel grundet.
MONTANUS.
Ikke altid, min Herre; thi enhver seer meere paa egen Interesse, end paa Landets Nøtte; For Exempel, om Forordning udgik at inted maatte bruges uden hvad som blev fabriquered i Landet, kunde vel nogen holde saadan Anstalt for skadelig? Ikkeskadelig? Ikke]skadelig? Ikke] skadelig, ikke A B; skadelig? ikke Høyberg, skadelig? Ikke Boye, skadelig, ikke SS skadelig? Ikke] skadelig, ikke A B; skadelig? ikke Høyberg, skadelig? Ikke Boye, skadelig, ikke SS desmindre ville alle Kræmmere eenstæmmig klage derover; om Anstalt blev føyet, at alle Kiøbsted-Folk skulle gaae paa deres Been, ligesom Bønder, ville dog alle delicate Folk tillige med Leyekudske og Porteurs eenstemmig dadle saadan Anstalt, skiøndt den var nøttig baade for Sundhed og Pungen.
|29
SYLVESTER.
Stæderne og Provincerne klage ikke alleene, men viise udtryckelig at de lide herved.
MONTANUS.
En Kræmmer villeville]ville] A, vil B ville] A, vil B ikke alleene klage, men endogsaa virkelig lide ved Fabriquers Indførsel, og dog kand ingen nægte at jo intet meere contribuerer til et Lands Velfært, end ManufacturersManufacturers]Manufacturers] A, Manufactures B Manufacturers] A, Manufactures B Stiftelse; ingen Reformation, ingen Anstalt er saa nøttig at jo nogle maa lide derved.
SYLVESTER.
Disse Exempler som Monsieur herfrem førerherfrem fører]herfrem fører] A B; her fremfører Høyberg SS herfrem fører] A B; her fremfører Høyberg SS , passer sig ikke: thi hand taler alleene om nogle faae Personer, som bør at lide for det Gemeene Beste, naar anderleedes ikke skee kand; Men her handles om alle Stæder og Provincer; Kand hand vel nægte at jo alle baade klage og lide?lide?]lide?] lide. A B; lide? Høyberg, lide. SS lide?] lide. A B; lide? Høyberg, lide. SS
MONTANUS.
Kand hand vel nægte, at Klagen og Lidelsen jo bestaar puur og alleene derudi; at de ved denne Forandring har tabt den Hærlighed at faae fremmede Vahre ind-practicered paa en sær fordeelagtig Maade? Hand maa vende Tingen paa hvad Kandt hand vil, saa finder hand dog aldrig nogen anden Kilde til saadan Lidelse og formeent|30lig Skade; De faa privatprivat]privat] A, private B privat] A, private B Personer, som fandt deres Regning ved forrige U-Orden, søgersøger]søger] A, søge B søger] A, søge B nu at indbilde alle andre Stænder udi ProvincerneProvincerne]Provincerne] B, Prcovineerne A Provincerne] B, Prcovineerne A , at de ogsaa faae en Ræm af Huden, saa at de første klagerklager]klager] A, klage B klager] A, klage B af puur Interesse, og de sidste af Vildfarelse, de første fordi de ikke meere maa fremture at berige sig paa det gemeene Bestes Bekostning, og de sidste eftersom man har bildet dem ind, at de ligesaa lit kunde finde deres Regning derved; Ja samme falske Persuasioner gaae saa vit, at mange ere komne i Indbilding, at all Vanhæld som kand paakomme, flyder af denne Reformation, saa at Land-Manden troer, at hand fik meere for sit Korn, Ejermanden meere for sit Huus og Gaard, hvis Handelen havde blevetblevet]blevet] A, bleven B blevet] A, bleven B paa forrige Fod; ja, det er venteligt, at mange Got Folk, hvis de i Tide ikke bliver bedre underrettet, vil ogsaa omsider lade sig binde paa Ermet, at den udi disse Lande u-sædvanlige Tertian-Feber, som paa et par Aar saa stærk har grasseret, er ogsaa en Suite af de 4re Species ligesom den, der først har faaet i Hovedet, atat]at] B, at, at A at] B, at, at A det spøger i Huuset, tager udi Tusmørke hver Stoel og Bænck for et  Gespænst .
|31
SYLVESTER.
Men, naar Land-Manden seer for Øyne, at Vahrene stiger, er det da Vildfarelse eller Indbilding?
MONTANUS.
Det er ikke Vahrene, der stiger, men det er Told og Consumtion der betales rigtigere af Varene nu end tilforn, i Følge af dede]de] B, den A; den SS de] B, den A; den SS Kongl. Told-Ordonancer, som for rum Tid siden ere udgivne og hvilke det eene Stæd og Land saa vel bør holde sig efterretlig som det andet, for Resten leverer Kiøbenhavn Varene ligesaa gode og for ligesaa god Priis som de Fremmede kand levere dem, alleene det Spanske Salt er den eeneste Sortement som kommerkommer]]kommer]] B, komme A; komme SS kommer] B, komme A; komme SS lidet dyrere end tilforn, men den Skilling som her efter vil gives paa Skiæppen, er ikke af den Vigtighed, at Skaden kand ballancere mod den Fordeel at Pengene bliver i Landet; Om man for Exempel gav lit meer for det Salt som raffineres i Kiøbenhavn, end for Lyneborger Salt, da synes vel den Kiøbende at lide derved, men det er umodsigeligt at Landet jo vinder i Almindelighed; brug derfor Jer Fornuft, Min Herre, og legg udi en Veye-Skaal den ringe Ting, som maa gives meere for Tønden af det Spanske Salt, hvoraf Consumtionen |32udi et hvert Huus dog er kuns maadelig, og legg i den anden Veye-Skaal de Kongelige Indkomsters rigtige Erleggelse, som tilveyebringes paa saadan billig Maade, Liighed og Orden udi Handelen, som er indført, Commerciens Opkomst og Forøgelse, en utrolig Sum Penge som aarlig gik af Landet, men nu forbliver hos os, og endelig den Fordeel det er, at saamange af Landets egne Børn underholdes og øves i Seyladsen; og see saa til hvilken Skaal vil meest veye; Sandelig, de som vil krympe sig ved at give nogle Skilling meere for en Skieppe Salt imod saa mange hærlige Fordeele, kand lignes med dem, der vægre sig for at anvænde en liden aarlig Reparation paa deres Huuse, men bierbier]bier] A, bie B bier] A, bie B til den heele Bygning falder dem over Hovedet.
SYLVESTER
I taler, Monsieur, om nogle SkillingerSkillinger]Skillinger] B, Skilliger A Skillinger] B, Skilliger A , da dog Erfarenhed viiser os, at Saltet allereede er stegen til en excessive Priis; saa at man seer alt hvor hen de Kiøbenhavnske Kiøbmænd sigtersigter]sigter] A, sigte B sigter] A, sigte B .
MONTANUS.
Dertil kand jeg svare tvende Ting, (1) at Saltet har været udi langt større Priis for nogle Aar siden, da Kiøbenhavn endnu ikke |33havde faaet disse Privilegier, (2) at det er udregnet og kand beviises, at det med sidste Skibe hiembragte Salt er solt med Forliis; Aarsagen dertil er, at vi nuomstunder hænter det fra Spanien med egne Skibe.
SYLVESTER.
Det gaar over all Fornuft; Burde vi ikke da have det for bedre Kiøb?
MONTANUS.
Det kand maaskee gaae over Monsieurs Fornuft, men ikke over deres som har giort sig Ideé over Handel og Vandel.
SYLVESTER.
Jeg maatte vel gierne spørge, om de fremmede Skibe, som tilforn bragte os Saltet, vare bygde af Carduus-Papiir, om Folkene, som derpaa underholtes kunde leve af Væjr og Vind, og om de altid havde Vinden i deres Lomme?
MONTANUS.
Deres Skibe vare bygde og underholtes med samme Bekostning som vore.
SYLVESTER.
Og dog kunde en Engellænder og Hollænder sælge os Vahrene for langt bedre Kiøb; lad os ikke tale meermeer]meer] A, meere B meer] A, meere B herom, det er noget forbandet Tøy.
|34
MONTANUS.
Hør, min Herre, en Retour-Vogn er den giort af en Bog Carduus-Papiir eller af Træ, gaaer Hiulene derpaa af sig selv eller trækkes de af Heste?
SYLVESTER.
Hvilket Spørsmaal! En Retour-Vogn er jo ikke anderleedes dannet end en anden Vogn.Vogn.]Vogn.] Vogn; A B; Vogn. Boye, Vogn; SS Vogn.] Vogn; A B; Vogn. Boye, Vogn; SS
MONTANUS.
Og dog er Fragten med en Retour-Vogn en 3die deel lettere end med en anden Vogn?
SYLVESTER.
Det er jo let at begribe; thi en Retour-Vogn maatte hellers gaae tom tilbage.
MONTANUS.
Lige saadan Beskaffenhed har det med de fremmede Nationers Skibe, som bragte os Salt fra Portugal; De samme gik først med Ladning til den Middel-Landske Søe, hvor de atter tog anden Ladning ind, som de debiterede til Portugal, derfra tog de Saltet ind i stæden for Baglast, som de solte til disse Nordiske Folk, og siden fore videre paa Øster-Søen; derforuden have de Fred med de Tyrkiske Søe-Røvere, saa at de kand sejle med u-armerede Skibe, og følgelig giøre Reysen paa korterekortere]kortere] A, kort B kortere] A, kort B Tiid; Vi derimod |35giøre Spanske Reyser alleene for at hænte Salt, og maa bruge armerede Skibe, eftersom vi ingen Fred have med Tyrken; Kand nu Monsieur heraf begribe Aarsagen hvorfor vi ikke kand sælge Vahrene for den Priis som Engellænder og Hollænder?
SYLVESTER.
Det begriber jeg nok; men var det da ikke bedre og mageligere at samme fremmede Nationer bleve ved at tilbringe os slige Vare, hvorved vi sparte Omkostning og ikke hazarderede voresvores]vores] A, vore B vores] A, vore B Skibe?
MONTANUS.
At det var mageligere tilstaar jeg gierne; men hvorleedes denne Magelighed bekommer Landet og det Gemeene Beste, det har Erfarenhed lært os, og det har jeg nylig forhen klarlig nok demonstreret for Monsieur; VoresVores]Vores] A, Vore B Vores] A, Vore B Naboer og de andre fremmede Nationer som tilforn forsynede os med Vahre ere ikke Liebhabere af saadan Magelighed, og vi seerseer]seer] A, see B seer] A, see B for voresvores]vores] A, vore B vores] A, vore B Øyen hvad deres Vindskibelighed og Umage har gavnet dem.dem.]dem.] B, dem A dem.] B, dem A
SYLVESTER.
Men gaar Pengene ikke udaf Landet nu omstunder ligesom tilforn; thi jeg maatte gierne spørge for Exempel hvad Vahre man fører fra Kiøbenhavn til Spanien og Portugal?
|36
MONTANUS.
Jeg tilstaar at der gaar Penge udaf Landet, men langt fra ikke saa mange som tilforn; for Exempel: En Hollænder tager ind for 1000 Rixdlr. udi Salt i St. Hubes eller Lissabon, meener min Herre at hand sælger os det for samme Priis? Monsr. Hollænder forstaar bedre at giøre sin Regning, hand vil i det ringeste have først saa meget som Udredningen og Skibs-Folkets Hyre og Underholdning beløber sig til; det var og synd at begiære at hands Umage skulle blive ubelønnet, Belønningen maa proportioneres efter Reysens Længde og Besværlighed, og maa være stor, om den skal være tilstrækkelig; den Erstatning da som hand forlanger for alt dette, er egentlig de Penge, som gik ud af Landet tilforn meer end nu; at handle derfor med fremmede Skibe, er ikke andet, end erstatte fremmede den Omkostning, som giøres paa deres Skibe, og anvendes paa deres Folkes Underholdning, og deres egen Umages Betaling, hvilket altsammen kand beløbe sig til en utroelig Summa, ja meer end toe gange saa meget som Vahrenes første Indkiøb er; Naar vi derimod handler med egne Skibe, bliver disse 2 tredie Deele af CapitalerCapitaler]Capitaler] A, Capitalen B Capitaler] A, Capitalen B conserveret i |37Landet, og, skiønt Udgifterne ere store, roullere de dog blant Undersaatterne selv, saa at Vahrenes første Indkiøb, som er den mindste Deel, er det som gaar i fremmede Hænder; Med et Ord, Min Herre, er det et falsk Principium at handle med egne Skibe, da maa man sige at hverken Engelland, Holland, Frankerig, vores Naboe Sverrig, som fast i alle Ting ere udi lige Vilkor med os, eller noget Land har forstaaet Handelens Interesse saa vel som Monsieur; thi man seer, at alle Nationer der have lagt Vind paa Commerciens Opkomst, have sat dette til Grundvold.
SYLVESTER.
Hvad disse Raisonnements angaar, da synes de at være grundige nok, og jeg fatter det, at enhver ærlig Patriot bør sette privat Interesse tilside for det Algemeene Beste, men jeg fatter ingenlunde, at man kand kalde det privat Interesse, som angaar alle Handels-Mænd udi enhver Sted og Province i det heele Riige; Naar alle finde sig besværget med en Ting, kand den ikke føre Navn af andet end en almindelig Lande-Byrde, uden at Monsieur vil sige at ved det Ord Publicum forstaaes nogle faa Borgere i Kiøbenhavn, hvilken Definition ingen fornuftig |38Siæl kand approbere, uden at man ogsaa vil approbere den Beskrivelse en vis Mand fordum giorde over Jordens Klode, nemlig at den bestod fornemlig af 3 store Byer, Hierusalem, Constantinopel og Mariager.
MONTANUS.
Monsieur, jeg har tilforn tydelig forklaret ham, hvad her forstaaes ved det algemeene Beste, neml. at de Kongl. Indkomster settes paa en bedre Fod med Landets Fordeel, i det at tilligemed en Orden og Liighed indføres udi Handelen, u-trolige Penge-Summer som før gik ud, nu bliver i Landet, og en stor mængde Folk øves udi Seyladsen; men eftersom Monsieur ikke vil lade sig nøye med min forhen giorde Forklaring, da vil jeg spørge ham, om hand da forstaar ved Publicum Kiøbmændene udi de smaa Stæder og Provincer?
SYLVESTER.
I det ringeste er det rimeligere at forstaa ved Publicum Kiøbmænd udi alle Provincer og Stæder end nogle faa Borgere udi een Stad.
MONTANUS.
Saa bliver da Monsieurs Definition over Publicum denne: Ved Publicum forstaaes |39Peder Nielsen udi Aalborg, Jens Hansen udi Aarhuus, Peder Pedersen udi Ringkiøbing, Hans Michelsen udi Callundborg og nogle andre faa, som have al Handelen i Hænderne; Jeg veed ikke om Min Herre er Een af ovenmelte Personer.
SYLVESTER.
Nej, Min Herre, jeg er ikke een af de store Kiøbmænd udi Provincerne, jeg har kuns en liden Handel, dog takker jeg GUd for daglig Brød.
MONTANUS.
Hvis Monsieur er ikke en af de store Kiøbmænd i Provincerne, da kand man sige, at hand har talet ikke alleene mod det almindelige Beste, men endog mod sin privat Interesse; thi Erfarenhed viiser os, at een eller to Kiøbmænd udi hver Stad, have bemægtiget sig den heele Handel, saa at de andre har levet ligesom under deres Vinger; Saadan u-orden reyser sig gierne paa de Stæder, hvor der er Confusion udi Handelen, og at een sælger Vahrene for bedre Kiøb end hans Naboe, men U-lejligheden ophæves ved denne nye Forordning, saa at den eene Kiøbmands Vilkor bliver ikke bedre end den an|40dens, og ingen faar meere Lejlighed at tvinge Handelen alleene; Hvis min Herre var en Visiterer eller Strand-Riider, ville jeg ikke sige ham et Ord imod i den Punct hvad privat Interesse angaar, men, efterdi hand er en Kiøbmand og en af de smaa Kiøbmænd, da holder jeg for, at hand bør glæde sig ved denne Forandring lige saa høyt som Kiøbenhavns Borgere selv, som ikke forlanger andet end Ævne at debitere deres Vahre; hvilken Ævne gives Jer ikke mindre end dem ved denne ny Etablissement.
SYLVESTER.
Jeg begynder saamænd at smage paa dette sidste; thi jeg kand ikke nægte at i alle de smaa Stæder, som mig er bekiendt her i Landet, en eller toe Kiøbmænd jo have været Mestere over den gandske Handel; Men de store Kiøbmænd vil da vist nok faae en Ufærd, dog det vil inted sige, thi vi andre ere jo ligesaa vel Borgere og gode Undersaatter som de.
MONTANUS.
*Men, om jeg drister mig til at beviise at de store Kiøbmænd selv ikke alleene ey lide, men endog kand finde deres Regning ved denne Forandring?Forandring?]Forandring?] Forandring. A B; Forandring. SS Forandring?] Forandring. A B; Forandring. SS
|41
SYLVESTER.
Nej, holt kuns inde dermed; thi det er at gaae alt for vidt.
MONTANUS.
For at beviise dette af Anseelse store Paradox, maa jeg forestille hvordan Conjuncturerne vare efter den almindelige Fred udi Europa, Fremmede Skibe, daFremmede Skibe, da]Fremmede Skibe, da] FremmedeSkibe,da A Fremmede Skibe, da] FremmedeSkibe,da A Søen over alt var fredelig, løbe i utroelig Mængde icke alleene ind udi alle smaa Stæder og Havne, men endog debiterede deres Vahre langs ved Strand-Breddene til Land-Manden, og saasom ingen af Parterne fandt sig ilde ved saadan Handel, er det troligt, hvis det havde varet længere, da denne sidste Misbrug havde end voxet meere til; Men, hvad var Suiten deraf? Proprietarier, Forpagtere, Præster og Bønder ville ikke meere trænge hverken til de store eller smaa Kiøbmænd i Kiøbstæderne, saa at de samme havde blevne ligesaa forlegne med deres Vare som Kiøbenh. BorgereKiøbenh. Borgere]Kiøbenh. Borgere] Kiøbenh.Borgere A Kiøbenh. Borgere] Kiøbenh.Borgere A ; Landmanden maa ickemaa icke]maa icke] maaicke A maa icke] maaicke A befatte sig uden med sin Handtering, som er at leveat leve]at leve] atleve A at leve] atleve A af Avling og af Jordens Grøde, Kiøbmanden derimod ved at bringe fornødne fremmedefremmede]fremmede] B, freemmde (freemde med geminationsstreg over m) A fremmede] B, freemmde (freemde med geminationsstreg over m) A Vahre til Landmanden igien; Men dette var tilforn confunderet, og Confusionen var endda bleven større, hvis denne ypperlige Reformationypperlige Reformation]ypperlige Reformation] ypperligeReformation A ypperlige Reformation] ypperligeReformation A ikke var skeed; thi hvad ville der blive af Kiøbmænd, naar Forpagtere og Bønderog Bønder]og Bønder] ogBønder A og Bønder] ogBønder A skulle komme i den Stand, at de kunde sætte Skilte ud, og male over Dørene i Lands-Byerne: Her sælges foruden Korn, Smør, Ost, Høe og Lang-Halm, endogsaa super fine Drapper med Silke og uldne Stoffer, item skiønne Spanske og Franske Viine og Brændeviine, Salt, To|42bak &c.To|42bak &c.]To|42bak &c.] Tobak&c. A To|42bak &c.] Tobak&c. A Og det for bedre Kiøb end udi nogen privilegeret Kiøbstæd; Monsieur kand da her af let slutte, at, hvis Handelen havde continuered paa forrige Fod, da baade Jere store og smaa Kiøbmænd selv havde maat sukke efter den Reformation, som de nu meene at lide ved? Maa hand ikke selv tilstaae mig det?
SYLVESTER.
*Jeg har ikke et Ord at sige derimod;Jeg har ikke et Ord at sige derimod;]Jeg har ikke et Ord at sige derimod;] A, B har et længere indskud i stedet for denne sætning, se kommentarJeg har ikke et Ord at sige derimod;] A, B har et længere indskud i stedet for denne sætning, se kommentar men man giæmmer gierne det Beste til sidst, jeg har endnu een Hoved-Instance at giøre, som maaskee vil komme ham til at sveede.
MONTANUS.
Siig kun frit frem, har jeg løset de andre Knuder, saa haaber jeg ogsaa at løse denne.
SYLVESTER.
Det maa blive til en anden Tiid, jeg vil ikke besværge Monsieur med saa meget paa eengang.
MONTANUS.
Det skulle giøre mig ont, om hand forlod mig uden at have faaet Fornøyelse udi alting; Siig kun frem, jeg har ret Lyst til at sveede.
SYLVESTER.
Hør Monsieur, jeg tilstaar gierne, at det er nødvændigt at handle med egne Skibe, at der bør være store Stapel-Stæder, og at en stor Stapelstad bør have et stort Opland for Vahrenes Debit; jeg tilstaar ogsaa at ingen Stad udi Riiget er beqvæmmere dertil end Kiøbenhavn; Men siig mig, hvorfor skal Kiøbnhavn være den eeneste Stapel-Stad for det heele Riige, hvorfor skal det heele Riiges Handel concentrere udi een eeneste Stad; thi |43hvor stor og anseelig Kiøbenhavn end er, saa kand den dog neppe ballancere mod 4re eller 6 af de andre beste Stæder.
MONTANUS.
For at besvare dette sidste Spørsmaal, maa jeg forestille ham Kiøbenhavns Vigtighed, hvorover hand maaskee ikke har giort sig nogen ret Ideè; Vilde jeg alleene tale om Stadens Circumference og Begreb, og i den Post alleene ligne den ved 4re eller 6 af de beste Stæder udi Riget, da tilstaar jeg gierne, at jeg kom til at sveede over Spørsmaalet efter min Herres Spaadom; thi naar man støbte 4re af de største Danske Steder sammen, vilde deraf blive en Stad, ikke alleene saa stor, men fast større end Kiøbenhavn; Men, naar jeg betragter Kiøbenhavn med rette Øyne, og seer, at derudi er en stor Kongl. Hoff-Stat, et Academie for tvende Riiger, en anseelig Krigs-Flode, en talrig Gvarnison, som fast kand passeere for en Krigs-Hær, nogle 1000de Matroser, som der have stedse varende Boe-Pæl, Riigets allmindelige Tøyhuus, Magaziner, alle høje Collegier &c. Da begynder de andre foromtalte Stæder, hvor gode og vigtige de end kand være, at synes ligesom Atomi eller Sole-Gran for mine Øyne; thi jeg vil give Monsieur forlov at betragte endog de største fremmede Stæder udi Europa, for at eftersee om hand kand finde een eeneste Stad, hvorudi det heele Riiges Hærlighed og Styrke saaleedes er concentrered, som udi Kiøbenhavn; Betragter jeg Stadens Situation og Beqvæmhed for Handelen, da er den saadan, at den bekiendte Engelske Skribent, der tog sig for at |44igiennemhegle og dadle alt hvad som fandtes udi Landet indtil smaa Griise og Giæslinge, dog understod sig ikke at ligne nogen Stad i Europa mod Kiøbenhavn i den Henseende uden Constantinopel; Naar nu denne eene Stad er suffisant nok til at forsørge det gandske Riige, til hvad ende skulle der beskikkes fleere dertil? der kand bedre haves Øye over et Sted end over fleere, at Ordonancen rigtig efterleves og Tolden rigtig erlegges, hvoraf den saa høyfornødne Egalitet i Handelen skal flyde, og uden hvilken det gandske Værk var til ingen Nøtte; Nu har Kiøbenhavn frem for andre Stæder den Beqvæmmelighed af om-circlede Volde, mange Tilsyns-Mænd, og Kongens Nerværelse, Beqvæmmelighed af Situation for Øster og Vester-Søen, saa vel somvel som]vel som] velsom A vel som] velsom A for alle Provincerne, en hærlig Skibs-ReedSkibs-Reed]Skibs-Reed] A, Skibs-Reede B Skibs-Reed] A, Skibs-Reede B og Havn, som fattes moxen paa alle de andre Stæder, og Mængde af Kiøbmænd; Er og den eeneste Stad i Dannemark, hvor alle Provincernes Skibe strømmer til for at afsette deres Lands-Producter, saa at de med langt større Beqvæmlighed og Fordeel kand paa Retouren tage de 4re Species ind, heller end Baglast af Steen og Sand, som de tilforn indtog med Bekostning, for at kaste den ud igien ved deres Hiemkomst, derimod om der var fleere Stapel-Stæder, da, saasom Skibene ikke havde andet Erinde derhen end at hænte disse 4re Species, efterdi den eene Kiøbsted haver Landets Vahre forfor]for] sor A for] sor A lige det samme Kiøb, som den anden, saa at det var uriimelig, at den eene Kiøbsted ville føre sit Korn og feede Vahre til den anden, gik de dem necessariò forbi, fordi Reysen vilde falde dem langt kostbarere, naar |45de skulle gaa med baglastede Skibe, og søgte heller Kiøbenhavn, hvor de kunde bringe Ladning hen og tage Ladning tilbage, saasom Kiøbenhavn u-omgiængelig maa have Provincernes Afgrøde, eftersom der i Faveur af Provincerne er sat saa høy Told paa uden Rigs Victualier, at Kiøbenhavn derimod ikke andensteds fra kand vorde forsynet; hvorudover disse andre gode Stapel-Stæder ville snart geraade i Decadence, med mindre de kunde finde Moyen at giøre sig noget à parte Snit ved Told og Consumption, hvilket igien fordærvede Kiøbenhavn, ruinerede Egaliteten, svæckede de Kongl. Intrader, og indførte den gamle Confusion; Vil man herimod sige, at saadant kommer an paa gode Inspecteurer og Visiterere, hvilke kand findes ligesaa vel udi Provincerne som udi Kiøbenhavn, da lærer forrige Tiders Erfarenhed os, at naar fremmet Handel er tillat andre Stæder, da kand Kiøbenhavn ey alleene ikke holde Kiøb med dem, men maa reent undergaae, endskiønt der er gode Inspecteurer saavel der som her, saa at, at nægte dette er at nægte forrige Tiders Historie, og at tale mod Erfarenhed, som udi alle Ting er den beste Lærer; Alt dette viiser da ikke alleene at det er fornøden at Kiøbenhavn er den eeneste Stapel-Stad for det heele Riige, men endog at Provincernes Velfært beroer derpaa, at Kiøbenhavn heller kand tiltage, blive Folkeriig og stor, end at den skulle aftage, svækkes og ruineres.
SYLVESTER.
*Jeg har min Troe, ikke et eeneste Ord at sige mod alt dette, men tvert imodJeg har min Troe, ikke et eeneste Ord at sige mod alt dette, men tvert imod]Jeg har min Troe, ikke et eeneste Ord at sige mod alt dette, men tvert imod] A, B har et indskud, der bl.a. erstatter denne sætning, se kommentarJeg har min Troe, ikke et eeneste Ord at sige mod alt dette, men tvert imod] A, B har et indskud, der bl.a. erstatter denne sætning, se kommentar takker Monsieur, at hand har ført mig af Vildfarelse, og jeg skal udstrøe hands Lærdom allevegne, hvor jeg kommer i Landet.
|46
MONTANUS.
Hand giør vel der udi min Herre; thi mange Got-Folk ere virkelig i Vildfarelse og behøver Oplysning, og ingen meere end de som meest krympte sig, nemlig Kiøbmænd udi Stæderne, hvilke herved kand være forvissede om tvende Ting udi Fremtiden (1) at dem Ævne gives at debitere deres Vare, hvert Sted til sit DestrictDestrict]Destrict] A, District B Destrict] A, District B (2) at ikke een eller toe bemidlede Mænd udi en heel Stad skal som tilforn anmasse sig Handelen alleene; thi, naar den eene ikke kand give bedre Kiøb end den anden, søger den Kiøbende den nærmeste Boed, enten den tilhører den riige eller den fattige Kiøbmand; ikke at tale om U-eenighed, Misundelse og Mistanke som derved i Kiøbmands-Standen udrøddes; Thi de smaa Kiøbmænd indbilte sig tilforn, at de bleve under minerede af de store, og at de sidste, saasom de havde de Ting udi Hænderne, der driver Hiulet, altid vare lykkeligere udi deres Negotiationer med Toldere og Visiterere, af hvilke de altid kunde stipullerestipullere]stipullere] A, stipulere B stipullere] A, stipulere B sig tvende smaa Tiennester, neml. [1] at de ville tabe Synettabe Synet]tabe Synet] tabeSynet A tabe Synet] tabeSynet A , naar en riig Kiøbmands Skib kom i Havnen [2] at de ville see skarpere end de pleyede, naar den Fattige skulle losse; om Mistanken var vel grundet eller ey lader jeg staae ved sit Værd; jeg siger kun at saadan Mistanke regierede i Stæderne, og det, som er bekiendtbekiendt]]bekiendt]] B, bekiendte A; bekiendte SS bekiendt] B, bekiendte A; bekiendte SS , nemlig at en Kiøbmand kunde sælge Vahrene lettere end en anden, og derved tildrage sig Handelen frem for alle de andre; Lader os derfor samtlig glæde os over denne Reformation udi Handelen, lader os i steden for at criticere Værket, criticere vor egen forrige Blindhed, lader os takke GUd der har aabnet vore Øyne, |47der har givet os en Konge, hvis største Vellyst er Undersaatternes Lyksalighed, hvis idelige Meditationer paa Landets Opkomst, og hvis høy-viise Betænksomhed kand forsikre os om, at disse Anstalter ere vel grundede; Lader os takke GUd der har lært os at mærke vore Skrøbeligheder, at kiende vore egne Kræfter og see hen lit i Tiden; Lader os ikke underkasteunderkaste]underkaste] B, uderkaste A underkaste] B, uderkaste A os fremmede Nationers Censur og Domme ved at klage over det som er os allernyttigst, og at ligesom derved viise, at vi ingen Ideè haver over det, som kaldes en ret solide Handel; thi at glæde sig over, at een og anden Ting kand til en Tid sælges for got kiøb, og derimod med KaaldsindighedKaaldsindighed]Kaaldsindighed] B, Kaadsindighed A; Kaadsindighed SS Kaaldsindighed] B, Kaadsindighed A; Kaadsindighed SS ansee Landets Styrkeansee Landets Styrke]ansee Landets Styrke] anseeLandetsStyrke A ansee Landets Styrke] anseeLandetsStyrke A svækket, Pengene daglig formindsket, Seyladsen forsømmet, og en stor Deel fattige Medborgere at lide Nød for Mangel af Employ, hvorved de kand finde deres Lives Ophold, er noget som fast kand henregnes til Stupidite.Stupidite.]Stupidite.] Stupidite; A B; Stupidite. Høyberg, Stupidite; SS Stupidite.] Stupidite; A B; Stupidite. Høyberg, Stupidite; SS
Endelig lader os besynderlig see til, at vi ikke strax taber Modet over een eller anden Apparent Vanskelighed, som i Begyndelsen kand møde, mensmens]mens] A, men B mens] A, men B med Tiden, naar Seyladsen kommer i Drift, ikke alleene vil ophæves, men forvandles til lutter Beqvæmlighed og Velstand; Værket er endnu som i Fødselen, Besværligheden falder eene udi Øynene, men Nøtten og Fordeelen kand endnu ikke være saa kiendelig; Man seer for Exempel og raaber paa, at nogle Vahre stige, formedelst armerede Skibes Underholdning, men eftertænker ikke, at Toe armerede Skibe kand beskytte begge Rigers Spanie-Farer, saavelsom de nu beskytterbeskytter]beskytter] A, beskytte B beskytter] A, beskytte B 2 eller 3 Skibe, og at, jo meer Handelen kommer i gang, jo mindre besværlig bliver armerede Skibs-UnderholdningSkibs-Underholdning]Skibs-Underholdning] A, Skibes-Underholdning B Skibs-Underholdning] A, Skibes-Underholdning B , jo mindre |48kostbart bliver det, at seyle under Convoy, og jo lettere kand man sælge Vahrene; Hvis man altid havde ladet sig skræcke udi Begyndelsen, da havde de hærligste Entrepriser, hvorved vi nu seer adskillige Nationer blomstre, blevet frugtesløse, da havde Engelændere endnu været Høkere for andre Folk, de forenede Provincer ikke svæmmed udi Velstand, ja den fierde og riigeste Deel af Jorden, nemlig America, havde endnu været et u-bekiendt Land.
SYLVESTER.
Hør min Herre! Vi komme sammen som Fiender, og skilles ad de beste Venner, saadan Virkning har hans Tale giort hos mig.
MONTANUS.
Jeg vilde ønske, at den kunde giøre samme Virkning hos alle andre.
SYLVESTER.
Derpaa tviler jeg aldeeles ikke. Ønsker derfor inderlig, at hand vilde lade disse sine Betænkninger ved Trykken publicere, thi visse Folk troer en Ting endda fasterefastere]fastere] fa stere A fastere] fa stere A , naar de seer det prænted.
MONTANUS.
Jeg saae heller, at en anden paatog sig den Umage; thi man underkaster sig ofte derved adskillige umilde Domme: Man vilde, for Exempel, sige –sige –]sige –] sige. A B; sige – – – Høyberg, sige – Boye sige –] sige. A B; sige – – – Høyberg, sige – Boye
SYLVESTER.
Man maa sige, hvad man sige vil, saa staaer det dog altid fast, at det er en merite at stifte Fred og Eenighed blant Medborgere, og at enhver ærlig Patriot er forbunden efter GUds, Naturens og alle borgerlige Love at styre Klammerie, sær om det reiser sig af *Vildfarelse.Vildfarelse.]Vildfarelse.] A, B har herefter tilføjet yderligere to replikker, se kommentarVildfarelse.] A, B har herefter tilføjet yderligere to replikker, se kommentar
 
Icon Kommentarer        icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx