Vaaben de gamle Nordiske Folkes opregnes og beskrives

Vaaben Danmarks og Norges, 393 sq. hvad Ordet egentlig betyder, ibid. de gamle Skioldes Skikkelse, og Brug, 395. Exspectantz-Skiold, 397. de 3 Løver, dets rette Kiendetegn, 398. adskillige Forandringer deri, 399. 2 slags Indsegle, ibid. Wald. 2. det Danske Vaabens Stifter, 400. dets Skikkelse i hans Tid, 401. merkelig Forandring under Erich af Pomern, 402. de 3 Kroner, 403. dets Beskaffenhed i Christoff. af Bayerns Tiid, ib. i Christ. 1. og K. Hanses Tiid, 404. i Chr. 2. Fr. 1. og Chr. 3. Tiid, 405. i Fr. 2. og 3. Tiid, 406. Danmarks Vaaben, ib. Norges, 407. Rigernes tilfælles Vaaben, og det gl. Cimbriske, ibid. det Slesvig-Holsteenske og Stormarnske samt Ditmarske, ibid. det Oldenborgske, ibid. Delmenhorstiske, 408. det Femerske, Bornholmske, Gullandske, Øselske, Færøes og Islands, ib. det Grønlandske

Waldemar 1. den Danske Rets merkelige Tiltagelse under ham

Waldemari 1. og 2. Mynt

Waldemari 2. det Danske Vaabens rette Stifter, &c. 400 sq. den store Lovgiver, 433 sq. 475.

Waldemar 4. eller Atterdags Forordninger, 441. hans modige Skrivelse til Paven, 105. ham videre angaaende.

Valhalla, hvem der kom ind, 88. dets Beskrivelse, og Ordets Oprindelse, 89. meentes at være i Asgardien, og hvorfor, 90. de begroves med Hest, og Skoe paa, for at reyse did, 91. item med deres Rigdom, og Hustruen levende med Manden, 91 sq. en Ven med den anden, 92. Høysædet der, kaldet Ondvegi, 94. Odin alleene drak Viin der, men Einheriar Øll og Miød, 95. der spisedes af et stort |[561]Vild-Sviin, kaldet Serimmer, men Odin intet, 97. Exercitier der af Einheriar

Valkendorfs Collegium

Valkyriur, Nordiske Gudinder, 93. opvartede dem, som kom i Valhalla, og gik for Borde

Val-Rettighed i Regieringen, naar indført

Vand-Væsenets Directeur

Varetegn i Kriigs-Tider

Wederdøbere i Danmark, 129. Colloqvium mellem dem og de Evangeliske, ib.

Veggene i Huusene forestillede de Gamles Bedrifter

Weiles Glossarium Juridicum

Wellejus (Joh. Canuti)

Venusinus (Jonas Jacobi)

VenetianskeVenetianske]Venetianske] Venitianske B Venetianske] Venitianske B Republiqves Bestandighed,

Vestindiske Handel og Compagniets Octroy, 338.  Adkomst  til St. Thomas, 339. Spanske Prætensioner, ibid. Association med Brandenborg, ibid. Reglement for Handelen, 340. Regieringen, 341 hvad Vahre bringes til og fra St. Thomas, ibid. Compagniets  Adkomst  til St. Croix, ibid. Sukker-Rafinaderiet angaaende

Wiborg, der prædikedes den Lutherske Lærdom først offentlig

Vidner angaaende

Wiigslode

Viin i Valhalla, drak Odin alleene

Vild-Sviin, et stort, see Valhalla.

Wind (Holger)

Witterlags-Rett

Vornede i Siælland, 33. 299. deres Vilkor, ibid. Forskiel mellem dem og de gl. Romeres samt andre Nationers, 300. Ordets Oprindelse, og hvilke Provincier slige regnes til, 301. Oprindelsen til den Stand uvis, ibid. sq. Helvaderi dristige Gisning derom, og dens Ugrund, 302. Ostersens merkelige Vildfarelse, som hans Censor Hirtzholm ey har merket, ib. han refuterer det de begge ere eenige i, 303. Ordet har mange Bemærkninger, ibid. den riimeligste Meening om Vornedes Oprindelse, 304. K. Christ. 2. søger at ophæve Vorned-Rettigheden, ib. Chr.Chr.]Chr.] Chr B Chr.] Chr B 4. ligeledes, 305. det skeer først af Frid. 4. hvis Forordning derom anføres, ib. sq.

Væbnere

Væringiar kaldtes de Danske hos de Græske Keysere

Værne-Ting