Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

   

   
   
Ep. 301
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|6
Epistola CCCI.
Til * * Til * *] Til * *] Til A Til * *] Til A
Jeg takker min Herre for sin sidste Skrivelse og finder, at den Erindring, som han derudi giør, er heel grundig. Han raader mig at holde Fred med Advocater. Det er ogsaa mit Forsæt, hvorfore jeg beder, at han ingen viser det Brev, hvorudi jeg haver givet mine Tanker tilkiende om samme Nation, overladende Dommere, som saadant vedkommer, at legge Tømme paa deslige Personer, naar de udi Rettergang overtræde deres Grændser. Ved min forhen giorte Anmerkning over Advocater maa jeg dog tilkiendegive, at jeg derunder ikke befatter alle, saasom jeg kand nævne adskillige, der udi deres Actioner holde sig inden deres foresatte Grændser, og alleene søge grundigen at forsvare de Sager, som ere dem betroede, uden at betiene sig af Turlupinader og u-sømmelig Skiemt imod deres Contraparter, som heller tiene til at fordærve end at bestyrke deres Principalers Sager. Min Critiqve angaaer ikkun visse af dem, hvilke dagligen ved u-anstændigt Skiemt søge at signalisere sig for høye Retter. Dog er det raadeligt at holde Fred saavel med de eene som med de andre; thi, endskiønt man er i Stand at betale en Advocat Lige for Lige, saa er dog Partiet ikke lige, thi en Advocat, som dagligen vænnes til at |7give og imodtage haarde Ord, kand lignes med en hærdet Soldat, paa hvilken intet Skud bider, og kand siges at have en Hud saa barket, at man deraf kunde giøre Rytter-Køllerter eller Støvler, da en anden derimod, som ikke øves udi saadanne daglige Skermydseler, og som haver et meere tyndt og delicat Skind, føler det mindste Stød, som giøres imod ham. Det er derfore best at holde sig fra Dueller, hvorudi aldrig kand figtes med lige Fordeel, og, som Poëten siger:
Ubi tu pulsas ego vapulo tantum.
Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx