Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

   
   
   
   
   
   

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 516
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistola 516.
Jeg haver paa adskillige Stæder udi mine Skrifter, sær udi mine Helte-Historier viset at den Forskiæl, som findes mellem Nationer i Henseende til Dyd og Tapperhed, ikke kand flyde af Luften, Føden og Jordens Egenskab, men af gode Love og Optugtelse, og at de Indvendinger, som derimod giøres, ere af ingen Betydelse. Jeg tilstaaer vel, at Luft og Føde kand til Veye bringe stærke og føre Mennisker. Men deraf flyder ikke andet end at afat af]at af] af A; [at] af Bruun at af] af A; [at] af Bruun Physiske Aarsager udi visse Lande kand avles stærke og veltrivende Poltrons. Autor af Esprit des Loix følger herudi den almindelige Meening, og, saasom hans Domme og Betænkninger ere udaf stor Vægt, vil deres Tall, som holde Dyder og Lyder for at være locales, det er: Luftens, Jordens og Fødens naturlige Virkninger, blive end større. Samme berømmelige og anseelige Skribent handler allene om den Materie udi hans 17de Bog, hvilken han begynder med disse Ord: Varmen svækker Menniskets Styrke og Courage. De kaalde Lande give saavel Legemets som Sindets Styrke. Saadant merkes ikke allene naar man ligner en Nation med en anden, men endogsaa udi den selvsamme Nation. Saaledes ere de Nordiske Indbyggere af China begavede med større Courage end de Sydlige. Den Nordlige Part af Corea med |2 68større end den Sydlige. Og er det derfor ikke Under, siger han, at Folk udi de varme Lande ere Slaver, og beqvemme sig til at leve under Despotisk Regiering, hvorudi de, som leve udi kaalde Lande, ikke kand skikke sig. Saadant flyder derfor af naturlige Aarsager. Videre, siger han, tiener America til Beviis herpaa. De Despotiske eller uomskrænkede Regieringer af Mexico og Peru vare mod Linien: men mesten alle frie Folk vare og ere mod Polerne. Jeg vil ikke anføre, hvad jeg forhen herom har skrevet, og med saa mange Historiske Exempler beviset, at det synes u-imodsigeligt. Jeg vil kun korteligen examinere disse anførte Autoris Ord. Man tilstaaer ham gierne, at de kaalde Lande kand give Legemets Styrke, men ingenlunde at Tapperhed, Dyd og Begierlighed efter Frihed flyde af Luft og Føde; Thi man fødes stærke, men dannes tappere og dydige: man merker intet Tegn til Mod og Tapperhed hos Samojeder, Grønlændere og andre meest Nordiske Folk. Rysserne, førend de ved Love bleve cultiverede, og ved Exempler opmuntrede, vare tilforn agtede feige og ustridbare Folk. Om de Nordlige Indbyggere af America og Corea have meere Courage end de Sydlige, kand ikke siges, saasom dertil udfordres nøyere Kundskab end som vi derom have. Han siger, at Folk udi de varme Lande ere ligesom skabte til at leve udi Slaverie, og under absolut Herredom. Man skulde der|2 69af slutte, at faa eller ingen Exempler kunde anføres paa frie Republiker udi de Sydlige Jordens Parter. Da dog Historien viser, at de første Persianske Konger for Cyri Tid regierede med mindre Myndighed end de gamle Nordiske Førster, og at de vare anseede heller som primi inter pares eller Folkets Forstandere, end som Monarcher. Det samme kand siges om de gamle Ægyptiske Konger, hvilke Undersaatterne elskede som Børn kand elske deres Fædre. Begge Lande regieredes ved grundige, fornuftige og moderate Love, som ikke kand læses uden Forundring. De Indvendinger, som Autor giør mod den Chinesiske Regiering kand ikke til intet giøre de Beretninger, som Missionarii os derom have meddeelet. Udi America var ved Spaniernes Ankomst den TlascaltesiskeTlascaltesiske]Tlascaltesiske] Flascaltesiske A; Tlascaltesiske Bruun, Flascaltesiske SS Tlascaltesiske] Flascaltesiske A; Tlascaltesiske Bruun, Flascaltesiske SS Republiqve, hvilken var saa stor og mægtig, at den kunde holde Stangen til de Mexicanske Monarcher. Medien et stort Landskab udi Asien regieredes længe som en Republiqve. Udi Palæstina eller de Philisters Land var Regieringen Aristocratisk. De Tyrier og Phœnicier vare fordum Republicaner. Carthago, som længe figtede med Rom, om Verdens Herredom var en Africansk Republiqve. Der havde Soelens Heede anden Virkning; thi intet Folk haver ladet see større Begierlighed efter Friehed og Independence, end det Carthaginesiske. Lycien et stort Landskab udi Asien, bestod af 23 |2 70Frie-Stæder, og ansaaes som et Mynster, hvorefter een saadan stor Republik maa indrettes. De Græske Stæder, som grændse mod Asien, hvor Kulden ikke trykkede dem, ansaae Frihed, som det største Klenodie for Mennisker, og kand man sige, at aldrig noget kaalt og Nordisk Land har elsket meere Independence. Bosman, Artus, Barbot og andre Reyse-Beskrivere tale om Aristocratier ved Guld-Kysten i Africa, og om smaa Konger, som regiere paa visse Steder, der have ingen Myndighed. Jeg kunde til Beviis herpaa anføre fleer Exempler, men dette kand være nok for at vise, at mod Autors Slutninger kand giøres adskillige vigtige Antegnelser: Intet Beviis herimod er klarere end det, som tages af de Forandringer, som de selvsamme Nationer have været underkastede, hvoraf sees, at Dyd og Tapperhed ligesom Lærdom Politesse og Sæder velte sig fra et Land til et andet, ja et hvert Land haver sin Flod og Ebbe. En slet Regent kand giøre en heel Nation uduelig, og en fornuftig Regiering er som Medeæ Cuur, der kand giøre tørre Træ-Pinde til blomstrende Greene. Persianerne have nu været stridbare, nu feige, nu igien stridbare. All Dyd, Manddom og Videnskab syntes tilforn at være concentreret udi Grækenland. Nu derimod ere de gamle Qvaliteter forvandlede til Vankundighed og Feighed. Om Rom kand man nu omstunder ikke andet sige, end: her var fordum Rom, |2 71*hic seges ubi Troja fuit. Russerne lode sig i forrige Seculo drive som Faar, nu stride de som Løver. Jeg vil ikke anføre fleere Exempler, for ey at igientage, hvad som jeg tilforn herom har skrevet. Man seer tilstrækkeligen heraf, at Soelens Heede og Nordens Kulde contribuere lidt hertil. Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx