Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentering pågår

   
   
   
   
   
   

   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Ep. 518
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   


previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Epistola 518.
Det er mig kiært, at min Herre er fornøyet med mine Betænkninger om visse Poster som findes udi L’esprit des Loix, og, saasom jeg har tilkiendegivet, at mig er forekommet adskilligt andet, som enten behøver Correction eller videre Forklaring, saa forlanger han at vide, hvorudi saadant bestaaer. Jeg haver ikke igiennemlæset Værket udi Forsæt at criticere, haver derfor intet antegnet, hvorudover jeg og intet kand anføre uden nogle faa Poster, som jeg endnu haver udi frisk Ihukommelse. Nogle af disse Poster ere saadanne som jeg ikke har kundet biefalde, andre saadanne som behøve nogen Forklaring, andre igien saadannesaadanne]saadanne] saadan A; saadanne Bruun saadanne] saadan A; saadanne Bruun , hvorom kand siges lige saa meget contra som pro, og derfore i mine Tanker ikke burde sættes som Axiomata.Axiomata.]Axiomata.] Axiomata, A; Axiomata. Bruun, Axiomata, SS Axiomata.] Axiomata, A; Axiomata. Bruun, Axiomata, SS Ex. gr. udi den 7de Bogs 17de Capitel, hvor der handles om Qvinde-Regiment, taler han saaledes: Det er mod Fornuften og mod Naturen, at Qvinderne føre Regiment udi Huuset. Men ikke at de regiere et stort Rige; Thi hvad det første angaaer, da tillader den skrøbelige Stand, som de ere udi, dem ikke noget Herredom. Men hvad det andet angaaer, da, saasom deres Skrøbelighed medfører en slags Ømhed og Mildhed, saa kand et Rige dermed heller være tient end med strænge Dyder. |2 78Denne Betænkning kand ikke vel bifaldes; thi, hvis det er imod Naturen og Fornuften, at et Fruentimmer hersker udi Huuset, saa maa det og være imod Natur og Fornuft, at hende betroes et høyere Regimente: at det sidste skeer og ikke det første, reyser sig deraf, at visse Nationer have holdet fornødent udi Arve-Riger ikke at vige fra den perpendiculaire Linie, og at derfore, naar af det Kongelige Blod ingen udi lige Linie er nærmere end en Princesse, bliver hun antagen, paa det at man ikke skal vige fra den satte Successions-Orden; thi der er ellers intet Exempel paa at man udi Vall-Riger nogen Tid har underkastet sig Qvinde-Regiment. Dette flyder saaledes allene af et Riges Grund-Lov, som er giort for at conservere Successionen udi en lige Linie, og ikke af den Aarsag, som Autor foregiver. For megen Ømhed kand ellers føre meer Uheld med sig end for megen Strænghed. Derforuden viser Historien, at under Qvinder regiere Mænd, og under Mænd Qvinder. Jeg haver ellers dristet mig at forplanteforplante]forplante] A; forfægte Bruun BJ SS forplante] A; forfægte Bruun BJ SS et Paradox. Nemlig, at Natur og den sunde Fornuft byder, at overdrage saa vel public som privat Regiment til den, som er beqvemmest, og at eftersee meere Sindets Dannelse end Legemets Skabning. Naar paa et andet Sted tales om Regieringers Sikkerhed, siger han, at udi modererede Riger behøves Fæstninger, og at udi absolute Monarchier frygter man |2 79at have dem. Dette synes mig at stride saavel imod Regieringernes Egenskab, som mod Erfarenhed. Thi udi en Despotisk Regiering, hvor staaende hvervede Tropper, som salareres af Regieringen, stedse holdes, og som maa ind-qvarteres paa adskillige Steder, behøves Fæstninger fast udi hver Province; thi, at have dem paa et Sted, er ikke sikkert og tienligt. Det var i den Henseende at de Romerske Keysere omsider maatte adsplide det store Corps af Liv-Tropper, og forlegge dem paa adskildte Steder. Hvis de Tyrkiske Keysere havde efterfuldt samme Exempler vilde saa mange sørgelige Tragœdier ikke have været spillede. Udi modererede Stater derimod, hvor Undersaatterne leve udi mindre Tvang, hvor meere Ambition findes, og hvor ingen blind Lydighed er, behøves ikke Fæstninger, som kand tiene mægtige og ærgierrige Mænd til Retraite. Hvorudover udi saadanne Riger man efter adskillige indvortes og borgerlige Krige haver fundet for godt at sløiffe alle Indenlands Fæstninger, og allene at lade sig nøye med befæstede Grændse-Steder imod udvortes Fiender. Saaledes seer man at være skeed udi Engeland. Videre, Autor fordømmer de Love, som dictere Livs-Straf for dem, der ikke aabenbare Conspirationer, og onde Anslag, naar de selv ikke ere udi Ledtog med. Denne Thesis kand ey heller bifaldes: thi, hvis Sammenrottelsen er af den Natur, at den fortiener |2 80Livs-Straf, er den, som saadant fortier, ligesaa strafværdig som den anden, undtagen visse Omstændigheder derved findes, som kand formilde Straffen, som for Exempel, om der handles om at røbe sine Forældre, sine Børn, sin Ægtefælle. I det øvrige holdes den, som tier, at samtykke, og udi de mildeste Regieringer tages det paa samme Fod, helst, naar Conspirationer ere i Gierde, som foruroelige Staten. Det var at ønske, at Autor havde udført denne Materie lidt omstændigere end udi et par Linier, og viset hvad han meenede ved Conspiration, item forklaret de Omstændigheder, som en Fortiere kand være udi. Nogle Moralske Love, som han censurerer, forbigaaer jeg at examinere; men overlader saadant til dem, der giøre Profession af Kiettermagerie. Paa et andet Sted, hvor der handles om Straf, laster han dette hos visse Regentere, at de ikke lide det, at nogen taler i Faveur af een, som er falden i Unaade. Her burde Autor have talet meer omstændeligen og viset, om UnaadenUnaaden]Unaaden] Maaden A; Unaaden Bruun BJ, Maaden SS Unaaden] Maaden A; Unaaden Bruun BJ, Maaden SS flyder af Caprice, af ringe eller vigtig Aarsag. Hvis Aarsagen er billig og Unaaden falder af Nødvendighed, kand det ansees som en Dyd og Fermete hos Regenten, at han ingen Forbønner lider; thi Erfarenhed viiser, at Justitien ved saadan Opførsel handhæves, og at utallige Misgierninger ved saadanne Forbederes Importunitet, som Regenter ikke kand imodstaae, blive ustraffede. Mange For|2 81seelser begaaes paa den Regning og mange synde, efterdi de stole paa Patroner, der ved Forbønner kand giøre alting godt igien. Videre, naar han taler om de Virkninger, som et Lands Clima, dets Heede og Kulde fører med sig, og blandt andre Indvendinger derimod giøres denne, at Indianske Qvinder efter deres Mænds Død kaste sig selv paa Ilden, søger han at reede sig ud af den Vanskelighed ved en Distinction, som er uforstaaelig. Ingen kand nægte at saadant skeer af Courage og Foragt for Døden, og at Exempel paa saadan Courage ikke findes udi de kaalde Lande. Men Autor kand ikke vige fra sin Thesis, som er at tilskrive Dyder og Lyder, Feihed og Stridbarhed, Slaverie og Friehed til Heeden og Kulden. Hvad mon han vil svare til den Indvending, som giøres af China og Japan. Chineser og Japaneser leve fast under eenseens]eens] en A; eens Bruun eens] en A; eens Bruun Clima. De første ere feige og ustridbare. De sidste derimod ere de tapperste Folk, som ere at finde paa den heele Jordens Klode. Man maa flaae en Muscovit, siger han, for at bringe ham til Følelse, hvilket skal være Virkningen af Clima: men Reyse-Beskrivere vidne at visse Sydlige Nationer overgaae alle udi Dovenhed. Han siger og selv paa et andet Sted, at Ryssernes Reformation er gaaen lettere for sig, end Czar Peter havde troet. Til den Betænkning, som han giør over Qvinde-Kiøn udi de Sydlige Lande, kand og|2 82saa giøres nogle Anmerkninger. Han siger, at Qvinderne der ere af Naturen saa løsagtige, at de af Fornødenhed maa indsluttes, og citerer en Chinesisk Autor, hvilken anseer, som et Vidunder, at finde en Qvinde allene udi et Kammer med en Mands-Person uden Utugt at begaae. Men jeg meener at saadant reyser sig meer af Tvang, end af Luften: Thi Reyse-Beskrivere tale om visse varme Lande, hvor Qvinderne gaae frit blandt Mænd gandske nøgne, og blive af Mændene seede uden Anfægtning. Heeden er lige saa stor udi de Sydlige Provincier af Frankrig som udi Italien; men, som Tvangen paa begge Steder ikke er den samme, saa er og ikke FrugtenFrugten]Frugten] Frygten A; Frugten Bruun Frugten] Frygten A; Frugten Bruun den samme. Forsøg at indslutte Qvinderne udi Provence, Langvedoc og Dauphine, og at lade dem fri Omgængelse med Mand-Folk udi Italien, og see om udi begge Lande Virkningerne deraf ikke ville blive anderledes. Autor siger selv paa et andet Sted, at Jalousie flyder, enten af alt for heed og hæftig Kiærlighed, eller af et Lands Vedtægter og Sædvaner. Videre, Eenevolds-Herredom, siger han, findes ofte udi frugtbare Lande, og RepublikerRepubliker]Republiker] Republiker, A; Republiker Bruun, Republiker, SS Republiker] Republiker, A; Republiker Bruun, Republiker, SS (GouvernementGouvernement]Gouvernement] Gouverment A Gouvernement] Gouverment A des plusieurs) udi ufrugtbare. Saadant bliver vanskeligt at bevise med Exempler. Vil man forestille sig nu værende Tilstand, saa seer man, at udi Rysland, som er ufrugtbart, er Eenevolds-Magt, og at Regimentet udi Polen, som er et feed Korn-Land, |2 83er Aristocratisk, hvilket Land er feedere end Engeland, og udi hvilket Land er større Friehed? Holland, som kand kaldes Evropæ Urtegaard, og hvor største Rigdom findes, er en Republik. Det samme kand siges fast om alle Evropæiske Frie-Steder. Udi mavre og ufrugtbare Lande derimod som Rysland, det store Tartarie &c. er Eenevolds-Regiering. Regierings-Forme reyse sig af andre Aarsager end af Jordens Beskaffenhed. De flyde gemeenligen af Hændelser. Naar Laster indsnige sig udi Folke-Regiering, fødes deraf Aristocratie, og, naar de Store i et Land tiltage sig for megen Myndighed, bliver Regieringen gemeenligen absolut Monarchisk. Og, naar Eenevolds-Magten misbruges, og bliver Tyrannisk, skeer Opstand, hvoraf Frihed igien flyder. Saadant er overeenstemmende med Historier og Erfarenhed; men Autor søger stedse efter naturlige Aarsager udi Ting, hvor politiske allene virke. Jeg fatter ey heller det, som Autor paa et andet Sted siger, at man i Asien seer store Herredømmer, som udi Evropa ikke kand have nogen Bestandighed. Det gamle Romerske Monarchie stod dog udi nogle 100de Aar, og det Ottomanniske, som for nogle 100de Aar siden er anlagt, staaer jo endnu: Aarsagen, som han dertil giver, tages ogsaa af Landenes naturlige Beskaffenheder. At Caroli Magni store Herredom, som reysede sig i Middel-Alderen, ingen Bestandighed havde, |2 84dertil var eeneste Aarsag, at Herredømmet efter samme Tiders Sædvane blev som andet Arve-Gods deelet imellem Stifterens Børn. Det Spanske Østerrigske Huuses FaldFald]Fald] Folk A; Fald Bruun Fald] Folk A; Fald Bruun reysede sig ogsaa af andre Aarsager end af store Slette-Marker eller Biergagtige Lande, som Autor foregiver. Udi Europa staae alle Potentater paa Skildvagt, og forene deres Kræfter mod det Herredom, som voxe dem over Hovedet. Hvis Asiatiske Konger havde været lige saa aarvaagne, vilde neppe noget Herredom have kommet til saadan Væxt udi samme Jordens Part. Videre siger han, at Landene dyrkes ikke i Henseende til deres Frugtbarhed, men i Henseende til Indbyggernes Frihed; Intet Land er dog frugtbarere end China, og intet Land dyrkes meer, skiønt Chineserne leve under et uomskrænket Herredømme: Det samme kand siges om Frankrig, Brandenborg og mange andre Lande, som leve under saadant Herredom, hvor Indbyggerne ere lige saa *arbeydsommearbeydsomme]arbeydsomme] aaben A; arbeydsomme Bruun BJ, aabne SS arbeydsomme] aaben A; arbeydsomme Bruun BJ, aabne SS som de ere dovne udi Republiken Polen. Der behøves ikke fleere Exempler, hvorvel Forraad nok derpaa kand findes. Jeg skulde meene, at Frihed heller foraarsager Dovenhed og Vellyst, end Flid og Arbeydsomhed. De Sybariter levede udi stor Frihed, men vare tilligemed de dovenste og feigeste Folk. Det samme antegnes og om de Turentiner, blandt hvilke Frihed og Dovenhed regierede udi lige Grad. Man opmuntres til Arbeyde ved Exempler og ved Love, |2 85som føre Tvang med sig. Hvis man vil forsøge at kiæle for vore Bønder, vil man strax faae mange øde Gaarde. Af Frihed avles derfor ikke Arbeydsomhed ey heller Stridbarhed: At de Americaner, som Spanier kalde Indios Bravos, saa længe have holdet Spanierne Stangen, og ikke saa let have kundet tvinges som MexicanerMexicaner]Mexicaner] Meticaner A Mexicaner] Meticaner A og Peruvianer, reyser sig ikke af Stridbarhed, som flyder af Frihed. Men, efterdi SpanierSpanier]Spanier] Spanien A; Spanier Bruun Spanier] Spanien A; Spanier Bruun ikke have fundet det Umagen værd at undertvinge et fattigt Folk, hos hvilket intet var at hente. Man seer saaledes, at blandt de mange excellente Theses, som Autor sætter adskillige findes som ere store Indvendinger underkastede. Intet udi det heele Skrift har meere behaget mig end de tvende Bøger, som ere skrevne om Religionen. De samme kand ikke læses for ofte: Thi endskiønt alt ikke kand bifaldes saa gives dog derved Anledning til at eftertænke, hvad som ellers ikke let rinder udi Sinde, og adskillige Theses, endskiønt de ikke er gandske nye og originale, have de dog Anseelse deraf. Blandt nogle Theses, som jeg ikke bifalder, er denne. Da Religionen, siger han, for 200 Aar siden havde den Uheld at blive spliddet udi den Catholske og Protestanske, antoge de Nordiske Lande den Protestanske, og de Sydlige beholdte den Catholske. Aarsagen efter hans Foregivelse dertil var, at de Nordiske Folk i Henseende til deres medfødde Friheds-Geist og Begierlighed ef|2 86ter Independence, have fundet meere Behag udi en Religion, hvorudi intet synligt Hoved er, end de Sydlige, hos hvilke saadan Friheds Geist ikke findes. Heraf sees, at han bestandigen forfægter dette Paradox, som er Kiærnen af hans Systema. Men det synes, at han her ikke nøye har forestillet sig Reformationens Historie, efterdi den strider mod hans Meening; thi de fleeste Republiker, som Venedig, Genua, Polen en stor Deel af de Sveitzerske Cantons, en stor Deel af de Tydske Fri-Stæder og andre forbleve udi den Romerske Religion. Paa et andet Sted, hvor der handles ogsaa om Religionen, siger han, at udi et indskrænket Monarchie er nyttigt at et Geistligt Hoved er separeret fra det Verdslige. Her taler Autor som en Roman-Catholik, og synes at forlade sin Characteer, som er af en frimodig Sandheds Efterforsker. Her approberes et to-Hoved Regiment, som fører saa stor Uheld med sig udi alle slags Regieringer. Her maa det hede, at det er nyttigt at kunde skyde sig under et fremmed Forum, og at kunde giøre Skaar udi den høyeste Myndighed, som grunder sig paa Unitet. Men det som man meest kand støde sig over, er dette, at udi et modereret Monarchie behøves ingen Dyd. Det øvrige er ellers skrevet med en ugemeen Skarpsindighed og Upartiskhed, ja saa stor, at endskiønt jeg ikke gierne bemænger mig med Oversættelser, saa har jeg dog foresat mig |2 87at vertere de tvendede tvende]de tvende] rvende A; de tvende Bruun, tvende SS de tvende] rvende A; de tvende Bruun, tvende SS Bøger paa Dansk, udeladende allene nogle Perioder, som komme mig uforstaaelige for: Thi man seer over alt at han har søgt at exprimere sig udi en kort og concise Stiil efter Senecæ Plan. For Exempel den Sammenligning, som han giør mellem Atheister og Troende, bestaaer udi halvanden Linie, og udtrykkes saaledes: En Troende og en Atheist tale stedse om Religionen. Den ene taler om det, som han elsker, den anden om det, som han frygter. Dette burde i det ringeste at have været udført udi meer end halvanden Linie, og været forklaret, hvad han meenede ved Frygt, saasom Frygt og Vantroe ere tvende stridende Ting. Ingen kand være bange for Religionen, som holder denholder den]holder den] den holder A; holder den Bruun holder den] den holder A; holder den Bruun for puur Digt og Menneskeligt Paafund, og ingen kand tale med Redsel om Gud, der nægter hans Existence. Expressionen burde derfor heller at have været denne: En Troende taler stedse om det, som han elsker, og en Atheist sielden om det, som han beleer. Et andet Exempel udi samme Materie er det:det:]det:] det. A; det: Bruun, det. SS det:] det. A; det: Bruun, det. SS Religionen, siger han, medfører saa store Trudsler, medfører ogsaa saa store Løfter, at, naar vi forestille os det eene med det andet: da hvad Middel Øvrigheden end betiener sig af for at tvinge os til at forlade den, saa synes det at man lader os intet beholde, naar man borttager den, og at man intet borttager, naar man lader os beholde den. Saadant og andet vil læses meere |2 88end engang, førend det kand forstaaes. Skriftet er fuld af deslige afpassede Talemaader, saa at man seer at Autor har rettet sig herudi efter nu regierende Smag, som ingen Behag finder uden i Stiil, som er sat paa Skruer: thi hvad man dadler hos Senecam og andre deslige gamle Skribentere, ansees nu med langt andre Øyne, saa længe den Mode varer. Hvis Autor havde skrevet meere tydeligt, havde dette herlige Skrift været end meere nyttigt, men derhos mindre admireret. Jeg forbliver &c.
 
 
 
xxx
xxx