Min Herre skriver, at det synes ham ligesom jeg udi de Betænkninger, jeg har giort over L’esprit des loix, har sat mig for at plaidere for Asiatiske Folk, Africaner og Americaner mod Evropæer. Jeg plaiderer kun for det, som mig synes at være Sandhed. Jeg tilstaaer, at Evropæer ere meere stridbare, og besidde fleere Dyder; men jeg nægter at saadant reyser sig ikke af Jordens Beskaffenhed, Luft og Føde: men af sunde Love og deres bestandige I-agttagelse. Jeg viiser kun, at af de Historiske Exempler, som Autor anfører, intet kand decideres, og at han sætter som Axiomata visse Theses, som ingen Axiomata ere; efterdi man kand anføre lige saa mange Exempler til Beviis paa Contrarium. De fleeste Historie-Skrivere ere Evropæer; Enhver flatterer sit Folk, og all den Part af Jorden, som vi beboe. Hvis den Persiske Historie havde været ført i Pennen af Persiske Skribentere, havde den uden Tvil bleven anderledes end den som vi læse udi Græske og Romerske Bøger. En Asiatisk Skribent vilde vise, at det er fra Synden, hvorfra vor Religion, Philosophie, Politesse &c. er kommen. Jeg har ikke nægtet, at jo Jord og Luft contribuere til Legemets Førlighed. Jeg nægter og ikke visse Qvaliteter som flyde af Legemets Constitution. Men |2 90jeg nægter, at man æder og med Luften indsøber Dyder og Lyder, Attraae efter Frihed eller Hengivenhed til Trældom; helst saasom man af Historier viser, at de selvsamme Nationer nu have været dydige, nu igien udydige, nu stridbare, nu feige, nu begierlige efter Friehed, nu ligesom af Naturen dannede til at leve udi Trældom, og at disse differente Egenskaber flyde allene af Lærdom, Optugtelse og sunde Love: ikke at tale om at det er et farligt Principium at giøre deslige Qvaliteter naturlige og autorisere heele Nationer til at skyde Skylden paa Jordens Beskaffenhed, ligesom man seer visse Mennisker at tilskrive Fanden de Misgierninger, som de selv bedrive. Mit Systema, som jeg underkaster min Herres Skiønsomhed, bliver derfore anderledes, og forfattes korteligen saaledes: Menniskerne ere ved Fødselen, paa hvilket Sted de end fremkomme, hinanden lige, Materien, hvoraf de ere sammensatte, er den samme, Architecturen ogsaa den samme. Materialierne ere Kiød, Blod, Vædsker, Been &c., Structuren er Seener, Aarer, Hierte, Hierne, VinduerVinduer]Vinduer] Viduer A; Viduer Bruun SS, Vinduer BJ Vinduer] Viduer A; Viduer Bruun SS, Vinduer BJ eller Øyne, hvilke ere fæstede paa et Sted, saa at Formen saa vel som Materien i alle Ting ere lige, undtagen den udvortes Hud eller Malningen, saasom nogle fødes hvide, andre sorte. At en lige Skabning ikke haver lige Virkning, reyser sig ikke af Bygnings-Mesterens Arbeyde; men af deres Efterladenhed, som skal holde den ved lige. |2 91Man kand ligne Mennisket ved gode men udyrkede Agre, der intet Korn og Frugter frembringe, skiønt de have Evne dertil: Agermændene ere Regentere, Lovgivere, Philosophi og Lærere, som pløye, besaae og cultivere dem. Sæden er adskillige slags, hvorfore Vexten og bliver foranderlig. Hvis Hvede saaes fremspirer Hvede, og hvis Klinte saaes fremvoxer Klinte, og det af en lige dannet Ager. At derfore lige Jorde sees saa ulige, er ikke Jordens men Jord-Dyrkerens Uvidenhed eller Efterladenhed: Mangel af Cultivation virker det samme hos Mennisker og Forskiællen bliver ligesom mellem Marmor og sleebet Marmor. Nogle Mennisker forderves ved Mangel af Cultivation, andre ved Forstanderes onde Exempler og daarlige Love, andre igien af Vellyster, som Overflødighed med sig fører, hvilke hvis de ikke tvinges i Tide, qvæle all god Væxt. Disse Mennisker ere vel meere indgetogne, kydske og tarvelige end andre. Disse Qvaliteter flyde dog ikke af Fødsel og Føde-Stæd: men af Rigdom og Overflod, hvoraf Vellyster avles. Forsøg at indføre Rigdom og Overflod udi et tarveligt Land, og see om en Finlap ikke i en Hast vil forvandles til en Sybarit, naar Tøyel gives til Vellyst, hvis Kilde er Overflod; hvis derimod sunde Love sætte Dæmminger derfor, bliver han, skiønt Stedet forandres, den samme, som han forhen var; thi man seer ofte de tarveligste Indbyggere udi de feedeste Lande. |2 92Alting flyder saaledes af Underviisning og sunde Love, hvorved paa et heelt Folk under hvad Clima det findes kand, paasættes hvilken Fold som man vil. Den store Czar Peter holdt det fast for en Umuelighed at reformere Rysserne: men Udfaldet visede at Reformationen var lettere end han havde forestillet sig. Jeg forbliver &c.