Min Herre forlanger at vide, hvilket Land man maa tilskrive den Invention med Smaakoppers Inoculation. Man veed, at den længe haver været i Brug udi Circassien: thi, saasom Circassier have stor Forraad paa skiønne Børn, hvormed de drive Handel, og dermed forsyne de Tyrkiske Serails; saa meene de ved Inoculation at forhindre, at deres Skiønhed ikke skal fordærves af Smaakopper. Tyrkerne have efterfuldt Circassier, saa at de gandske betimeligen inoculere deres Børn. Nogle holde ellers for, at Konsten er bragt fra Constantinopel til Engeland; hvorvel andre vidne, at den for meer end 100 Aar siden haver været bekiendt udi China. I Engeland haver man derved giort adskillige Forsøg; og holdtes Inventionen en Tiid lang at være af stor Nytte, saa at adskillige andre Nationer have derudi efterfulgt dem. Men u-anseet det store Rygte, som der over er gaaet, og de herlige Virkninger, som Smaakoppernes Inoculation paa friske Mennesker have været tilskrevne, have dog de fleeste ikke villet beqvemme sig dertil, holdende for, at det var en Daarlighed udi uvist Haab at styrte sig udi en vis Sygdom. Endeligen efter adskillige |272Prøver, sær dem, som giortes udi det Aar 1731 er Konsten kommen gandske udi Miscredit; thi man mærkede da, at hver 5te Engellænder ved Smaakoppers Plantelse døde: hvorudover Inventionens stærkeste Forfægtere tie nu omstunder stille; saa at det synes, at denne Cur gandske vil gaae af Brug. Man tilskriver ellers Engelænderne en anden særdeles Invention udi Medicinen, hvorved alle spilede Øyene, saasom der handledes om at giøre ikke alleene syge Folk paa en Time gandske friske, men at giøre dem fast udødelige. Konsten var af samme Art, som fortælles om Medeæ Gryde, hvorudi ældgamle Mænd kunde forvandles til unge Drenge, Kiør til Kalve, og tørre Træer til blomstrende Greene. Inventionen, som syntes at have megen Rimelighed, bestoed derudi, nemlig at lade enten Blod eller anden frisk Liqueur transfundere af et Dyrs udi et andet Dyrs Legeme. Man giorde strax Prøve med adskillige Slags Creature; Og siges Lower udi det Aar 1665 at have giort Begyndelse dermed udi Oxford. De Franske vare de første, som forsøgte det med Mennesker. Prøven skeede paa saadan Maade. De aabnede Aaren paa en Kalv, og igiennem et Rør, hvis Ende var fæstet til et Menneskes Aare, lod Blodet løbe af Dyret udi Mennesket. Medens dette skeede, aabnedes der en Aare paa den anden Arm, paa det at lige saa meget Blod kunde udløbe, som indkom. Hvis man kand fæste Tro til nogle Relationer, som da  udkomme , saa maa Virkningen i Begyndelsen have været god. Thi der foregaves, at en |273ung Person af 15 Aar, der var stedse tung, blev ved denne Operation let og munter. Lige saadant blev fortaalt om adskillige andre Personer, sær om et Verkbrudent Fruentimmer, hvilken ved Transfusion af Lamme-Blod blev gandske karsk og smidig udi alle Lemmer. Dette foraarsagede, at nogle Philosophi fulde paa de Griller, at man ikke alleene kunde giøre et sygt Menneske friskt, men endogsaa gandske forandre dets Natur; Saa at een, der var fræk og dristig, kunde ved Lamme-Blod blive from; En der var en Taadse, kunde ved Ræve-Blod blive en Politicus; Og een der var feyg og frygtagtig, kunde ved Transfusion af Løve-Blod blive en tapper Soldat. Men andre skreve hæftigen herimod, holdende for, at et Dyrs Blod maatte være en Gift, naar det blev mænget med et andets Blod. 2.) At alt det Blod, som ikke er paa sit naturlige Sted, maa fordærves. 3) At alt Blod udi Laabet igiennem Røret maa storknes. Udfaldet visede, at de sidste havde Ret: thi adskillige u-lykkelige Prøver bleve giorte. Nogle, som vare galne, bleve galnere end de vare, og andre døde; Hvorudover en Philosophus sagde: Jeg mærker, at det er ikkeer ikke]er ikke] A; ikke er SS er ikke] A; ikke er SS saa let at forandre Blod som at forandre Skiorte. Herudover lod Parlamentet udi det Aar 1670 under Straf forbyde saadanne Operationer oftere at skee. Jeg for min Part raader ikke fra at arbeyde paa nye og store Decouverter udi Medicinen; thi det heder, som Qvintilianus siger: Evenit nonnunqvam, |274ut aliqvid grande inveniat, qvi semper qværit qvod nimium. Det er: Man leeder saa længe efter det som er formeget, at man omsider finder noget, som er stort. Skiønt jeg skiøtter ikke om at være een af de første, paa hvilken Prøve skal giøres. Jeg foragter ey heller Konsten: Jeg holder alleene for, at derudi er stor Uvished, hvilket og fornuftige og u-interesserede Medici selv tilstaae. Photius taler om en Medicus ved Navn Dionysius, der skrev en Bog bestaaende af 100 Capituler, hvor af de 50 forsvarede en, og 50 en anden Meening. Cardanus haver ogsaa sammenskrevet 12 Bøger alleene om stridige Meeninger udi Medicinen; Og eftersom saaleedes er beskaffet, agter jeg intet at være tilforladeligt uden en god Diæt, og Maadelighed udi alting, recommenderende denne Regel hos Hippocratem: ΣιτίαΣιτία]Σιτία] Σίτία A Σιτία] Σίτία A , ποτάποτά]ποτά] ποτὰ A ποτά] ποτὰ A , ὕπνοι,ὕπνοι,]ὕπνοι,] ὕπνοι A ὕπνοι,] ὕπνοι A ἀφροδίσιαἀφροδίσια]ἀφροδίσια] ἀφροθίσια A ἀφροδίσια] ἀφροθίσια A , παντα μέτρια. Det er: Mad, Drikke, Søvn, Amour, maa være til Maade. Ja man maa udi Diæt selv holde Maade; thi det heeder, som Petronius siger: Cibus avidum strangulat, abstinentem frugalitas: ubiqve naufragium est. Det er: En omkommes af Fraadserie, en anden af Indgetogenhed: Begge ere skadelige. Jeg forbliver &c.