Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Ikke punktkommenteret

no previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Orthographiske Anmerkninger.Orthographiske Anmerkninger.]Orthographiske Anmerkninger.] A, Ortographiske Anmerkninger, hvorudi Autors Skrive-Maade Med Exempler af Metamorphosi forklares. B (på deltitelblad)Orthographiske Anmerkninger.] A, Ortographiske Anmerkninger, hvorudi Autors Skrive-Maade Med Exempler af Metamorphosi forklares. B (på deltitelblad)
DIsse faa efterfølgende Orthographiske Anmerkninger sigte ikke til at stifte Regler, og at foreskrive Love til andre; men allene giøre rede for min egen Skrivemaade. Jeg haaber at ingen der udover kand med Billighed beskylde mig for Novitet: Thi jeg fremfører intet Nyt; men grunder allene mine Anmerkninger paa deres Skrive-Maade, som mest synes at stemme overeens med Fornuft og Analogie. Jeg vilde ønske, at en anden, som seer dybere udi disse Ting, vilde for Alvor tage sig for at remedere den Misorden, hvorover vi af Fremmede saa ofte høre ilde, thi hvad kand være hæsligere end at enhver skriver og bogstaverer lige som det falder ham ind. Om visse autoriserede Mænd toge sig for at give orthographiske Regler, vilde jeg være den første at rette mig derefter, endskiøndt jeg, efter mit tyketyke]tyke] A, Tykke B tyke] A, Tykke B , kunde give bedre Raison til en og anden Ting: Thi, ligesom det er bedre at leve under hardeharde]harde] A, haarde B harde] A, haarde B love end under Anarchie, saa er det smukkere at alle skrive paa een Maade, skiøndt mindre beqvem, end at enhver bogstaverer ligesom han faaer Indfald til.
|93Om nogen ellers vil spørge, hvoraf saadan Forvirrelse reiserreiser]reiser] B, reiser, A reiser] B, reiser, A sig, og hvi saadant hender vort Sprog allene, daallene, da]allene, da] allene. Da A B; allene, da Liebenberg, allene? Da Boye, allene. Da SS allene, da] allene. Da A B; allene, da Liebenberg, allene? Da Boye, allene. Da SS kand jeg nogenledes løse den Knude ved at forestille min Optugtelse. Saa snart jeg begyndte at tale, blev jeg sat udi en Tydsk Skole; thi mine Forældre raisonerede med andet got Folk i deres Nabo-Lav saaledes: Lad ham kun brav øves i det Tydske. Det Danske læres af sig selv, det er at sige: Lad ham lære Tydsk i Skolen; Dansk kand han for intet lære af smaa Drengene paa Gaden: Saaledes bleve de fleste Aar af min Barndom bortdrevne ved at lære Tydsk udi Skolen og Dansk udi Ammestuen. Da der begyndte at frembryde lidt Dun paa min Hage, syntes mig, at det var høj Tid for mig at reise uden Lands. Jeg giorde ogsaa adskillige Reiser, og hver gang jeg kom hiem, var jeg udi samme Tilstand som Jean de France, i det at mit Moders Maal vilde ikke synderlig flyde for mig; Thi man kand let glemme det som man aldrig har forstaaet tilgavns. Endelig, da jeg skulde skride til solide Ting og skrive Dansk, kunde jeg ikke hitte paa Ordene, viste ej heller at orthographere dem ret. Jeg skrev derfore ligesom Ordene udi en Hast kunde falde mig ind. Naar jeg for exempel ikke kunde hitte paa det Ord, I agtage skrev jeg beobagte, naar et Zignet ikke vilde falde mig ind, skrev jeg Pitskaft. Naar jeg ikke kunde erindre Dens eller Dets skrev jeg dessen, i steden for derudi, derudinden &c. |94Mine Copiister har jeg forført at skrive lige saa galt, og tør de, maaskee, sværge paa, at det er got Dansk, fremførende mine Skrifter til Bevis. Saaledes troer jeg nok det er gaaed de fleste andre, hvorudover Grammatica eller Orthographie er bleven et ubekiendt Landskab udi det Danske Sprog; thi en hver indtil Skriver-Karle, har ligesom ved hævd forhværvet sig en fuldkommen Myndighed at vende op og ned paa Ordene, og at sætte Bogstavene udi Orden, ligesom de finde det for got. Ja den ringeste Copiist hos os er derudi meer souverain end fordum Keiser Tiberius, i hvis Magt det ikke stod at give Borgerskab til en liden Glose, som ikke var ret latinsk. En grundig Optugtelse bestaaer derudi, at den studerende Ungdom oplæres først udi Gudsfrygt og gode Sæder, dernest udi Landets Sprog, og endelig allersidst udi fremmede Tungemaal; Thi det sidste er zirligt og nyttigt, men det første fornøden. Det sidste maa ikke forsømmes, men det første maa giøres, fremmede Sprog bruge vi udi vor Manddom mestendels til Galanterie, men Moders Maal til vigtige Forretninger, som tiene Landet, og hvoraf vi og vore Børn have vor Føde. Vel er det sant, at vort Sprog er ikke med de rigeste, saa vi nødes ofte til at laane fremmede Ord. Men det vil intet sige: alle andre Sprog laane ogsaa det ene af det andet. Tydske, Engelænder og Hollænder have laanet af de Franske, De Franske af |95Romere og Romere igien af Græker, og allene givet de laante Ord en anden Termination efter deres eget Sprogs Art og Natur, saasom af det latinske Ord Fabula have de Franske giort Fable, og vi Fabel, udi plurali Fabulæ, Fables, Fablerne, hvilket er langt bedre end med Hollænderne at opdigte nye Ord, hvorved Sproget giøres gandske ukiendeligt. thi, efterat de samme Folk have taget slige mesurer, er deres Sprog bleved engang saa vanskeligt at forstaae som tilforn. Thi alle viste før hvad Verbum activum, passivum, Nominativus, Genitivus, Comœdie, Act, Scene &c. vare; Men nu maa Hollændere selv undertiden kaste efter udi et Lexicon hvad werkwort, het maekende geval, het gebahrende geval, Blyspel, Toonel, bedryf &c. betyde. Naar man dette eftertænker, saa kand Fremmede med ingen Grund bebreide vort Sprog sin Fattigdom; Thi vi have lige den samme Ret at give fremmede, besynderlig Konst-Ord, Borgerskab som de have. Det kommer kun an paa at beqvemme Folk tage sig for alvorligen at pynte derpaa: Thi Grunden udi vort Sprog er saa god som udi noget andet Europæisk Sprog. Numerus udi stilen er naturlig, saa vi have ikke fornøden at lede efter Meningen som de TydskeTydske]Tydske] Tydskc A (usikker læsning)Tydske] Tydskc A (usikker læsning), Udtalen er let, saa vi behøve ikke at tale udaf Struben som Polakkere eller igiennem Tænderne som Engelænder. Sproget lider ikke mange Consonanter, er derfor særdeles |96beqvem til Poesie og Musik. Det er ikke alt formeget laconisk og kort som det Spanske, ej heller forvitløftigtforvitløftigt]forvitløftigt] A, forvitløftig B forvitløftigt] A, forvitløftig B somsom]som] omvendt o i A som] omvendt o i A det Franske. Ja, som det Danske Folk i sig selv er saa meget fri for affectation som nogen Nation, saa er ogsaa Sproget med saadant ikke befænged, lider ingen extremiteterextremiteter]extremiteter] extremiter A B; extremiteter udg1767 extremiteter] extremiter A B; extremiteter udg1767 , og derfor fortiener all den Zirat, all det Arbeide man kand anvende derpaa. Men det er ikke en Mands Verk at hæve den Forvirrelse, som det ved Skribenteres Skiødesløshed er bragt udi. Jeg haver ej heller udi den Henseende giort disse Anmerkninger. Men allene givet raison til min Orthographie udi dette Skrift, og det saaledes, at, om en anden vil giøre nye Anmerkninger over disse mine, vil jeg gierne staae fra mine principiis, hvor jeg finder mig at have taget feil.
 
      icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx