Tilbake til søkeresultater
Tekststatus:
Kommentarer er under redigering

1 forekomst av Crocodilegraad
[Fjern søkemarkeringer]

previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
|1
* Metamorph. Lib. I.Metamorph. Lib. I.]Metamorph. Lib. I.] A, Den 1. Fabel. Om den Tiid da Dyrene kunde tale. B Metamorph. Lib. I.] A, Den 1. Fabel. Om den Tiid da Dyrene kunde tale. B
JEg som mod Mennesker og Verdens *onde Sæder
*Udtømmet har min Geist, om Dyr og Planter *Qvæder,Qvæder,]Qvæder,] A, qvæder. B Qvæder,] A, qvæder. B
Min Luth *omstemmed er, gir sød og liflig Klang,Klang,]Klang,] B, Klang A; Klang SS Klang,] B, Klang A; Klang SS
Jeg skurred, hvined før, nu qvæder Elskovs Sang.
5
Jeg gaaer fra Stæder bort, og eensom Skove søger,
Min *matte Geist blant Dyr og Træer ikkun *spøger.spøger.]spøger.] A, spøger, B spøger.] A, spøger, B
*Min *spidse Pen jeg skiær paa anden Maade om,
Poëter tryggest er, som gaaer i *Barendom.
Den store *Phœbi Søn, som Vejen mig bereder,
10
Om Folks Omskabelse til Dyr og Fugle qvæder.
Jeg siunger over det som mere selsomt er,
Om *Besters Dannelse til store Mennesker.Mennesker.]]Mennesker.]] B, Mennesker A; Mennesker SS Mennesker.] B, Mennesker A; Mennesker SS
*I gamle Dage *for Saturni gyldne Alder,
*Før Stæder stiftedes, som man *Regiering kalder,
15
Før *Ris man flettede, før *Kag opretted blev,
Før man i haarde Staal og Marmor Love skrev. (a)
(a)
*Pœna metusqve aberant, nec verba minantia fixo
Ære Ligabantur.
|2Før man Metall og Sten begyndte at *skattere,
Før Prisen faldt paa Dyd, og Guld blev agtet mere,
Førend *GUds Billede blev usel *Jordklimps træl,
20
Og man for Højhed Rang opofredopofred]opofred] opopfred A opofred] opopfred A Liv og Siæl,
Førend man Slotte saae med *taarned-mured Stæder,
Som vel hos Verdens Børn *Zirat for jorden *heder,
Men dog som Bylder paa et Legem agtes kand,
*Os breider Vellyst, Frygt og unaturlig Stand,
25
Før man saae Mennesker om mit og dit at tviste,
Førend *Astræa sig fra Jorden *maate liste, (b)
Da Hyrde Levned kun paa Jorden *havde Sted,
Og Marken *ene med Naturens Zir var *klæd.
Førend man *Foretog med hvasse Plov at bore
30
Igiennem Jordens Rygg, og den med *HarrenHarren]Harren] A, Harven B Harren] A, Harven B saare,
Før skarpe *Spade Jern i Jordens Muld og Sand
Blev trykked ned *udaf den kroged *Agermand,
Før ranke Træer *blev feldt om i grønne Skove (c)
ForFor]For] Før A B; For udg1767 For] Før A B; For udg1767 Over *Haved sig med Mennesker at vove:
35
Hvert Lands Indbygger kun sin egen Strand-bred saae,
Og *Reise Feber ej var Verden kommen paa.
Da hver sig nøje lod allene med sin Mage,
Hyrdindens Attraae kun var Hyrden at behage,
Da man paa Ja og Nej hinanden troêd lett,
40
Og *Hænders Rækkelse var meer end *Vexel-Rett.
(b)
*ad superos Astræa recessit.
(c)
*Nondum cæsa suis, peregrinum ut viseret orbem
Montibus, in liqvidas pinus descenderat *umbrasumbras]umbras] A B; undas Liebenberg umbras] A B; undas Liebenberg ,
*NullumNullum]]Nullum]] B, Nullam A Nullum] B, Nullam A mortales præter sua litora norant.
|3See da jeg finder Dyr at have kunnet tale.
En Ørn til anden Ørn, en Svale til en Svale
Sin Elskov ene ej, sin Vrede, Sorg og Fryd
Tilkiende gav ved Skrig og ved et qvidrend Lyd.
45
*Et Esel ej sin *Tarv allene ved at skryde,
Ved logrend *Svands en Hund sit Venskab at tilbyde;
En Hest ej ene ved sin Vrinsken, stampendVrinsken, stampend]]Vrinsken, stampend]] B, vrinsken-stampend A; vrinsken-stampend SS Vrinsken, stampend] B, vrinsken-stampend A; vrinsken-stampend SS Fod
Sin stridbar Fyrighed, sit Hierte vise lod,lod,]lod,] A, lod. B lod,] A, lod. B
*En Bremse ene ej sin Attraae ved at *snurre,
50
*En Turtel-Due kun sin *Sorrig ved at kurre,
En NattegalNattegal]Nattegal] A, Nattergal B Nattegal] A, Nattergal B ved Sang, skiøndt paa *adskillig Vis,
Ej ene breded ud det yndig For-Aars *Pris.Pris.]]Pris.]] B, Pris A Pris.] B, Pris A
Men hvert et Dyr, hver Fugl, hvert Træe, hvad laa paa Hierte
Sin Elskov, sin Foragt, sin Glæde Sorg og Smerte,
55
Sin *Kaaldhed og sin Ild forklarede med Ord,
Saa *intet indtil Træe umælend var paa Jord.
En Løve taled om sin Magt med anden Løve,
En Ulv med anden Ulv da Raadslog om at røve,
Et Træe, en Plante da beklagede i Sang,
60
At Himlen havde dem *betaget Flugt og Gang,Gang,]Gang,] A, Gang. B Gang,] A, Gang. B
For andre Fugle da en Ørn, en Høg, en Glente
*Prædikkede med Ord om *voldsom Regimente.
En *NattegalNattegal]Nattegal] A, Nattergal B Nattegal] A, Nattergal B i Sang da prised Myrens *Dyd,
En Myre talede om NattegalensNattegalens]Nattegalens] A, Nattergalens B Nattegalens] A, Nattergalens B Lyd,Lyd,]Lyd,] A, Lyd. B Lyd,] A, Lyd. B
65
En *Rev *dicterede i konstig zirlig Tale
Paa Høj, i Skov i Lund præcepta om morale,
Og vised andre Dyr hel grundig og med Flid
Vej til Forfremmelse og *Højhed *samme Tid;
|4En Gaas *fortaalte Nyt til Fuglene paa Vandet,
70
*Søe TidendSøe Tidend]Søe Tidend] A, Søe-Tidend B Søe Tidend] A, Søe-Tidend B *gav igien til Dyrene paa Landet.Landet.]Landet.] A B; Landet, Rahbek (fulgt af SS) Landet.] A B; Landet, Rahbek (fulgt af SS)
Ved Løgn, ved Sandhed nu fortiente Straf nu tak;
Løs Tale derfor man da kaldte *Gaase-Snak.
Om Skaden jeg i Sær i gamle Skrifter læser,
At den har dræbet Dyr med lange parentheser,
75
Dens Mund løb som et Hiul, den kunde tale meer,
End nu blant Mennesker den *lærdeste Barber.
Kort hvert et Dyr, hver Fisk hver Fugl, hvert Træe, hver Plante
Ved Talen giorde Pagt,Pagt,]Pagt,] B, Pagt A; Pagt SS Pagt,] B, Pagt A; Pagt SS til Venskab *sig forbante,
Erklærede nu Krig, nu slutted Forbund, Fred,
80
Udtrykkede med Ord, nu Had, nu Kierlighed.
*Priapus, *Flora, *Pan, *Sylvanus da jeg finder
Af dennem Dyrked mest blant Guder og Gudinder:
Den store Skov GudSkov Gud]Skov Gud] A, Skov-Gud B Skov Gud] A, Skov-Gud B Pan de ærede i sær.
Han var blant dennem som blant Hyrder *Jupiter.
85
Men slige Tider dog for dyr ej vared længe.længe.]længe.] A, længe; B længe.] A, længe; B
Thi Jupiter fornam Skov-Guder sig at *menge
*ForsterktForsterkt]Forsterkt] A, For sterk B Forsterkt] A, For sterk B med *Myndighed i *Verdens Herredom,Herredom,]Herredom,] B, Herredom A; Herredom SS Herredom,] B, Herredom A; Herredom SS
Indskrænkte deres Magt, ja gandske *stødte om,
I det *paa Planter, Dyr og Fugl han Tømme lagde,
90
En ævig Tausheds Dom i *Ivrighed afsagde
Saa Skov-Veltalenhed forvandled blev til Lyd,Lyd,]Lyd,] B, Lyd A; Lyd SS Lyd,] B, Lyd A; Lyd SS
Dog tabte Dyret ej med *maaled *ald sin Dyd.
Man *Ædelhiertighed hos Løven endnu finder,
Til *Troe, Oprigtighed en Hund sig og forbinder,
95
En Elephant som Mur staaer endnu udi Strid,
En Myre endnu seer paa den *tilkommen Tid.
|5Den søde NattegalNattegal]Nattegal] A, Nattergal B Nattegal] A, Nattergal B *For-Aareds Pris udsiunger,
Den mindste Fugl med flid *opklækker sine Unger,
Ja en umælend Rev er endnu en *Statist,
100
*Sig teer i Skov og Lund en fin Machiavellist:
En tyk *Formørkelse dog *maaleds Tab opvækker
Saa man *ej Lærdom meer af Dyrets Sæder trækker.
Man kand ej skrive meer om Skovens Zirlighed,
Om Dyrets *politie i Orlog og i Fred.
105
Man deler saadan Tid i fire store *Alder;
*En Guld- en Sølv- en Jern- og sidste Leer- man kalder.
I første Alder var i Skoven Enighed,Enighed,]Enighed,] Eenighed, B, Enighed A; Enighed SS Enighed,] Eenighed, B, Enighed A; Enighed SS
Man vidste Forskiæl ej imellem Krig og Fred.Fred.]Fred.] B, Fred A; Fred SS Fred.] B, Fred A; Fred SS
Men i sølv Alderen begyndte sig at snige (d)
110
Had, *Avind Svig og List og hemmelige Krige,
Saa man Naturens Lov ej nøje tog i agt,agt,]agt,] B, agt A; agt SS agt,] B, agt A; agt SS
*Cupido *øved’ og sin Tyrannie og Magt.
*Den Elskov, som jeg først maa i min Sang beskrive, (e)
*Den Elskov, som jeg først maa i min Sang beskrive, (e)
]
*Den Elskov, som jeg først maa i min Sang beskrive, (e)
]
før dette vers indsat overskriften Den 2. Fabel. Om Drys, samt hans Kierlighed og Forvandling. B
*Den Elskov, som jeg først maa i min Sang beskrive, (e)
] før dette vers indsat overskriften Den 2. Fabel. Om Drys, samt hans Kierlighed og Forvandling. B
Optændtes i en Skov imellem *Drys og *Nive.
115
Gudinden Flora der gav Hierter første Saar
Og ved den Leylighed Drys *anden Skabning faaer.
I det fructbare Land, hvor *Nilus prægtistprægtist]prægtist] A (muligt udfald af g), prægtigst B prægtist] A (muligt udfald af g), prægtigst B flyder,
I *Dybe render sig i *Middel-Hav udgyder,udgyder,]udgyder,] B, udgyder A; udgyder SS udgyder,] B, udgyder A; udgyder SS
Man fordum saaesaae]saae] B, saae, A saae] B, saae, A een Skov, som Lind og Ege bar
120
Og af Skov-Guden Pan til Sæde *udvalt var,
(d)
*– – Subiit argentea proles,proles,]proles,] proles. A B; proles, Rahbek, proles. SS proles,] proles. A B; proles, Rahbek, proles. SS
Auro deterior, fulvo pretiosior ære.
(e)
*Primus amor Phœbi &c.
|6*Af høje Aske, som mod Himlens Skyer *rekke,rekke,]rekke,] rekke A B; rekke, Liebenberg, rekke SS rekke,] rekke A B; rekke, Liebenberg, rekke SS (f)
Af *Vidie Træer, som ved Aabred sig udstrække,udstrække,]udstrække,] B, udstrække A; udstrække SS udstrække,] B, udstrække A; udstrække SS
Af Bøg, af ranke Piil, *uknuded Fyrre-træe
Man der i Hobetal at blomstre kunde see,see,]see,] A, see. B see,] A, see. B
125
Den ævig grønne *Bux, den *dobbelt-farved Myrte,
De laadne *Grane, som haaragtig *Toppe førte,
Den *seierige Palm, den sterke haarde Eeg,
*Det kydske Laurbertræe, som *kroner kamp og Leeg, (g)
Den bøielige Birk, de bløde *kielne Linde
130
Man udi *Daphne Skov i Mengde kunde finde,
Den kostbar Ceder, det vellugtend *Enbær-Træe,Enbær-Træe,]Enbær-Træe,] Enbær-Træ, B, Enbær-Træe A; Enbær-Træe SS Enbær-Træe,] Enbær-Træ, B, Enbær-Træe A; Enbær-Træe SS
Den grædende Cypress, som *tegner Sorg og *Væ, (h)
Den *Vinqvist-klædde Elm, den krybende *vedbene,vedbene,]vedbene,] Vedbene, B, vedbene A; vedbene SS vedbene,] Vedbene, B, vedbene A; vedbene SS (i)
Samt Have-træer med af Fructer krumme Grene.Grene.]Grene.] A, Grene; B Grene.] A, Grene; B
135
*Alt denne prægtig Skov var falden udi Lodd,Lodd,]Lodd,] Lod, B, Lodd A; Lodd SS Lodd,] Lod, B, Lodd A; Lodd SS
Den *kroned var udaf Natur med Overflod.Overflod.]]Overflod.]] B, Overflod A; Overflod SS Overflod.] B, Overflod A; Overflod SS
Af *onde Planter, som af *Neller *Colloqvinter
Var ikkun ringe *Tall, men Lilier Hyacinther
I saadan Overflod (k) som Havet Draaber Vand,
140
Som Skov gîr Løv, som Eng gîr Græs og Strandbred Sand.
(f)
*– – non Chaonis abfuitabfuit]abfuit] ab fuit A B; abfuit Rahbek abfuit] ab fuit A B; abfuit Rahbek arbor,arbor,]arbor,] arbor. A B; arbor, Rahbek arbor,] arbor. A B; arbor, Rahbek
Non nemus Heliadum, non frondibus EsculusEsculus]Esculus] Eseulus A Esculus] Eseulus A altis,altis,]]altis,]] altis. B, altus. A; altis, Rahbek, altis. SS altis,] altis. B, altus. A; altis, Rahbek, altis. SS
Nec tiliæ molles &c.
(g)
*innuba laurus.laurus.]laurus.] B, laurus A; laurus SS laurus.] B, laurus A; laurus SS
(h) *Cypress bruges i Sorg.
*– – – – Lugebere nobis,nobis,]nobis,] B, nobis A; nobis SS nobis,] B, nobis A; nobis SS
*Lugebis alios, aderisqve dolentibus.
(i)
*Flexipedes hederæ & amictæ vitibus ulmi.
(k)
*– – qvot messis aristas
Sylva gerit frondes, ejectas litus arenas.
|7Min Pen er alt *forsløv udførlig alt at skrive,
Paa Daphnes *Hærlighed en fuld *Afrisning give.
Hvert Træ var danned af Naturen uden Meen,
Og over skyerneover skyerne]over skyerne] overskyerne A over skyerne] overskyerne A udstrakte Top og Gren:Gren:]Gren:] A, Green. B Gren:] A, Green. B
145
Men Drys og Nive dog var Skovens Zir og Hæder,Hæder,]Hæder,] B, Hæder A; Hæder SS Hæder,] B, Hæder A; Hæder SS
De stod blant andre Trær *som Taarn i høye Stæder,
Som *Hovet DiamantHovet Diamant]Hovet Diamant] A, Hoved-Diamant B Hovet Diamant] A, Hoved-Diamant B *indslutted i en Ring
Blant andre Stene, som er *fæstede omkring.
Sylvanus havde Drys blant alle TrærTrær]Trær] A, Træ’r B Trær] A, Træ’r B *udkaared;
150
Naar af en yndig Møe og Nymphe Han *var saared,
I TusmørkTusmørk]Tusmørk] B, Tusmork A; Tusmork SS Tusmørk] B, Tusmork A; Tusmork SS , *Dagbrek sit af Elskov sydend Blod
Han ofte kølede ved samme Træes Rod.
Da saadant *kundbart blev for *Planternes Gudinde,Gudinde,]Gudinde,] B, Gudinde A; Gudinde SS Gudinde,] B, Gudinde A; Gudinde SS
Hun pøndsede paa Hevn, paa *Svig mod Drys at spinde,
155
Skiønt Træet *ene var uskyldigt Instrument,
*Skov-Guden havde kun til *Skiul og Skygge tient.
Hun til Cupido løb, sig kasted for hans Fødder.Fødder.]Fødder.] A, Fødder, B Fødder.] A, Fødder, B
Hun sagde: Vinged Gud! Hevngierighed mig nøder
Din Hielp at søge, *spend din Bue op med *Il,
160
Skyd i den stolte Drys en brendend Elskovs-Pil,
Jeg skal for dig en Krands af gule Blomster flette,
I Nymphers *Urtegaard *dig Dørre aabne sætte,sætte,]sætte,] sætte A B; sætte, Rahbek, sætte; Liebenberg, sætte SS sætte,] sætte A B; sætte, Rahbek, sætte; Liebenberg, sætte SS
I Hyacinthers og *i Liliers Purpur-Sal
Ved yndig Tusmørk du af mig indføres skal.
165
I Jomfru-Lund jeg *Led ey meer for dig skal lukke,
Hvert gierde Plankeverk skal aabenstaaeaabenstaae]aabenstaae] A, aaben staae B aabenstaae] A, aaben staae B og bukke.
Cupido af de Ord en *blusend Farve fik,
Gudinden trøsted med et smil og yndigt Nik,
|8Sin Bue spændte op med mild og villig mine:
170
En Pil man *hørdte strax i tynde Luft at hvine,
Som giennem haarde Bark og Træe til Marven drev.
Drys derved stønnede, og strax *anstukken blev.
Thi intet Hierte er saa stivstiv]stiv] A, stivt B stiv] A, stivt B saa sterk *omgierded,omgierded,]omgierded,] omgierdet, B, omgierded A; omgierded SS omgierded,] omgierdet, B, omgierded A; omgierded SS
Ej Siæl med staal Natur og *Flinte-harnisk hærded,
175
Hvor den *jo trænger ind. Hvert Hiertes *isned Søe
Ved mindste Bueskud maa *løsne sig og tøe.
Her *tentes Elskov strax til *Naboe egenNaboe egen]Naboe egen] A, Naboe-Egen B Naboe egen] A, Naboe-Egen B Nive.
Drys ønsked sukkende til liden Busk at blive,
Som stod ved *NiveNive]Nive] A, Nives B Nive] A, Nives B Rod. Han selv var ej saa nær
180
At han den kunde naae, som ham var ene kiær,
Ved Vindens Hielp man saae ham Grenene at strække,
Og i Forhaabning var sin Nive tit at *række,
Men Vinden, hvoraf han til Nive bøied blev,
Den Vind hans Nive og tilbage fra ham drev.
185
Ach Himmel! sagde han, med Graad og *hule Sukke:
Saa tit jeg *stræber mig imod min Skatt at bukke,
Saa tit den viger bort. O hvilket Tyrannie!
Som til *FortvilelseFortvilelse]Fortvilelse] A, Fortvivlelse B Fortvilelse] A, Fortvivlelse B , til grummest Raserie
En Elskov-brændend SiælElskov-brændend Siæl]Elskov-brændend Siæl] Elskov-brændend Siel B, Elskov brændend-Siæl A; Elskov brændend-Siæl SS Elskov-brændend Siæl] Elskov-brændend Siel B, Elskov brændend-Siæl A; Elskov brændend-Siæl SS forlystes ved at drive:
190
*Stat stil et Øjeblik. O allerskønnest Nive!
Den jeg har kiær mig flyer, *mig teer foragt og had,
*Tilstæd om ej en Gren, saa dog et lidet Blad,
En liden Knop at jeg et *ledskend Kys maa give.
Hun *syndtes af hans SukSuk]Suk] A, Syk B Suk] A, Syk B omsider rørt at blive,
195
Sig *stundum *vendede mod sit *forliebte Træe
For det at trøste med et venligt Kyß. Men see!
|9Hvad *skeede? Nive sig 3 gange mod ham strakte,
Tre gange hendes Kyß han syntes at *foragte.
Sligt Nive smertede.smertede.]]smertede.]] B, smertede A (muligt typeudfald)smertede.] B, smertede A (muligt typeudfald) Hun sagde: nu jeg seer
200
Din *sminked Kierlighed. Du skuffer mig ej meer.meer.]]meer.]] B, meer A; meer SS meer.] B, meer A; meer SS
Drys raabte *overlydt: *jeg Himlens Domme kiender,
Jeg *smægtes udaf Tørst, mig selv fra Kilden vender,
Jeg tæres udaf Ild, en kiølig Skygge naaer,
Jeg seer min frelse; men jeg selv tilbage gaaer.
205
Stat, skiønne Nive, stat end eengang for mig stille,
Din Drys skal aldrig meer saaledes *med dig spille.
Hun atter bøjede sig til ham, tilbød *Fred,
Drys atter veeg igien som af *Kaaldsindighed.Kaaldsindighed.]]Kaaldsindighed.]] Koldsindighed. B, Kaaldsindighed A; Kaaldsindighed SS Kaaldsindighed.] Koldsindighed. B, Kaaldsindighed A; Kaaldsindighed SS
Han havde Vindens Drift tilforn *kun agtet føje,
210
Men, naar man elsker, man betragter Alting nøje.
Han med FortvilelsFortvilels]Fortvilels] A, Fortvivlels B Fortvilels] A, Fortvivlels B nu og med Forundring seer
Som et Mirakel hvad som dog hver Time skeer.
Det ædle Eege-Træe man saae af Sorg *forsvinde,
Og yppig Vedske af hvert Blad som Taare rinde,
215
Saa Jorden om dens Rod *var aldrig meere vaad;
Men Nive ansaae alt som Crocodile-Graad Crocodile-Graad .
Kort Drys *forsvandtes, og dens Marv blev kaald og isned,
Stod uden Følelse *fortørred og bortvisned,
Den grønne Ungdom nys *aftegned var; men see!
220
Den nu *som Plante stod, den Tidens *Meie-Lee,Meie-Lee,]Meie-Lee,] Meye-Lee, B, Meie-Lee A; Meie-Lee SS Meie-Lee,] Meye-Lee, B, Meie-Lee A; Meie-Lee SS
Naar den af Alderdom mod Dødens Aften helder,helder,]helder,] B, helder A helder,] B, helder A
Ved Himlens afsagd Dom og skæbnens Lov *omfælder;
Hver Qvist, hver Green *tog af,af,]af,] B, af A; af SS af,] B, af A; af SS hver Knop hvert Blad krøb ind,ind,]ind,] B, ind A; ind SS ind,] B, ind A; ind SS
Men Nive stedse blev ved samme haarde Sind.
225
|10*Dens Bark *begyndte og omsider til at briste,
Saa Drys, hvis lige man i Yndighed ej vidste,
Hvis Skiønhed Fugle nys til qvidrend Lovsang drev,
Som før var Skovens Zir, nu Skovens *Vanheld blev.
Da *Skovenes Monark slig Jammer fik at vide,
230
Han ilede did hen *at redde Drys i Tide;
Men det forsilde var. Han til Undsætning kom,
Da *alt fuldbyrded var Gudindens strenge Dom.
Ved denne Hendelse du dog ej Siæl skal *tabe,
Han sagde: Jeg vil dig til Menneske omskabe.omskabe.]omskabe.] omskabe, A B; omskabe; Rahbek, omskabe. Liebenberg, omskabe, SS omskabe.] omskabe, A B; omskabe; Rahbek, omskabe. Liebenberg, omskabe, SS
235
Strax skeede det som man kand *moxen ikke troe,
At alle Grene sig foreenede til to,to,]]to,]] to A, to. B; to, Liebenberg, to SS to,] to A, to. B; to, Liebenberg, to SS
Som tvende Arme sig mod Naboe-egen strakte,
Sligt stor Forundring hos de andre Dyr opvakte.
En mindre Gren til Haand, en Qvist til Finger blev,blev,]blev,] B, blev. A; blev. SS blev,] B, blev. A; blev. SS
240
Og Træets Stamme *sig i tvende Parter rev,
Fik anden Skikkelse, og dannedes til Fødder,
Det Tæer, *Nægle blev,blev,]blev,] B, blev A; blev SS blev,] B, blev A; blev SS som før var Træets Rødder,
Dens TopTop]Top] B, Top, A Top] B, Top, A til Hoved gik, og Bladene til Haar,
I Steden for et Træe en Mand i Skoven staaer,
245
Som strax fra Træer sig til Mennesker begiver,
Og for sin *Skabning højt af dem anseed bliver,
Er *sat i Verdighed, og dyrked som en GUd.GUd.]GUd.] A, Gud, B GUd.] A, Gud, B
Adskillig store Folk i Verden spirer ud,
Af denne skiønne Eeg, Statister, Generaler,
250
Raadsherrer *Syndici, Abeder, Cardinaler.
De fra et Æres Trinn til andet stedse gaaer,
Og af Stam-Faderen ved Fødslen dette faaer
|11At lidt træagtige de under Tiden ere:
De ingen *FructeFructe]Fructe] A, Frugter B Fructe] A, Frugter B , men alleene Blade bære:
255
Med deres Skygge dog og Grene dekke kand
Smaa andre kloge Folk af ringe fattig Stand.
*Ved dette store Mord Gudindens Hevn blev *mætted,
*Ved dette store Mord Gudindens Hevn blev *mætted,
]+
Ved dette store Mord Gudindens Hevn blev mætted,] metted, B, mætted A; mætted SS ]+ før dette vers indsat overskriften Den 3. Fabel. Om Nives og Hyrdens Tityri Fald og Forvandling. B
Ved dette store Mord Gudindens Hevn blev mætted,] metted, B, mætted A; mætted SS ] før dette vers indsat overskriften Den 3. Fabel. Om Nives og Hyrdens Tityri Fald og Forvandling. B
Det, som hun haded mest, af Skoven var udsletted,udsletted,]udsletted,] B, udsletted A; udsletted SS udsletted,] B, udsletted A; udsletted SS
Dog *sminked Ansigt tog,tog,]tog,] B, tog A; tog SS tog,] B, tog A; tog SS saae højt bedrøved ud,ud,]ud,] B, ud A; ud SS ud,] B, ud A; ud SS
260
Hun bange var for Hevn, hun frygted’ Skovens Gud.
Hun sagde: borte er vor *Skov ZiratSkov Zirat]Skov Zirat] A, Skovs-Zirat B Skov Zirat] A, Skovs-Zirat B og *Smykke,
Og Aarsag foregav til saadan stor Ulykke
At den til *ublu Skiul *Sylvano havde tient,
Og derfor store Pan til Vrede havde tænt.
265
Det er kun ringe Sag for en *forslagen Qvinde
*Paa Ermed hvit for sort *lettroend Mænd at binde:
Her *Floræ *sminked Snak Sylvanum *overvandt,
*I sær som den med Suk og Medynk var *beblandt.
Men ingen Qvinde dog til ævig Tid kand tie,
270
Hvor længe man dem seer *med knytted Tunger bie,
Saa Tausheds Baand blir brudt,brudt,]brudt,] B, brudt A; brudt SS brudt,] B, brudt A; brudt SS de skiulte Ting maa ud
Som ved *indprented Lov og ved Naturens Bud.
*Thi kunde denne List ej længer skiuled blive.
Hun selv *sig aabnede for Ege-Træet Nive,
275
*Fortaalte Aarsag til det store *Sørge-spill:
Men Ravnen paa et Træ stod, *rakte Øre til,
*Et Ord ej falde lod paa Jorden af den Tale;
Men nøje merked’ *alt fra Hovedet tilHovedet til]Hovedet til] A, Hoved indtil B Hovedet til] A, Hoved indtil B Hale.
|12Han til Sylvanum fløj, det store Sørge-spill
280
Fortaalte tydelig, og lagde mere til.
Strax dette hidsede *Skov-Førsten op til Vrede.
Han sagde: hvilket Træe mig mere vil tilbede?
Hver Eeg, hver Piil, hver Bøg, hver Ceder, Fyrr og Gran
Bespotte vil mit Navn *end for den store Pan.
285
Ej mindste Torne-busk vil mig herefter dyrke,dyrke,]dyrke,] B, dyrke A; dyrke SS dyrke,] B, dyrke A; dyrke SS (l)
En Nelle raabe vill: hvor er *Sylvani Styrke?
Hvor er hans *Herredom? hvor er hans store Magt?
Hvis jeg ved blodig Hevn ej *sletter den Foragt.
Ret som en stridbar Hest, naar snorrend Tromme *røres, (m)
290
Feldt-Herren giver Tegn, og Strids-Basunen høres,
Af Vrede vrindskende med skummend Bidsel staaer
Og *med Jern-saaled Fod *af Jorden Echo slaaer;
Saa dette *Skovens Gud til Bitterhed optændte.
Af Fyrighed til Krig og blodig Hevn han brændte.
295
Han sagde fnysend: Jeg skal til *Plutonem gaae,
De *sorte Geister jeg til Hevn bevæge maa,maa,]maa,] A, maa. B maa,] A, maa. B
*Afgrundens Søstre med de *æddergiftig Orme
*Opirres maa til Mord, og *mod Gudinden storme.
*Den sorte Konge selv,selv,]selv,] B, selv A; selv SS selv,] B, selv A; selv SS den fæle Natte-Gud
300
De grumme furier for mig skal *løse ud,
(l)
*Qvis numen adoret
Præterea? aut supplex aris imponat honorem.
(m)
*Ut fremit acer eqvus,eqvus,]]eqvus,]] B, eqvus. A eqvus,] B, eqvus. A cum bellicus ære canorocanoro]]canoro]] B, canoro. A canoro] B, canoro. A
Signa dedit Tubicen, pugnæqve assumit amorem.
|13Det mørke Rige skall af Hevn og Vrede hvine,
Og saae i Skoven Mord, Ulykke *dobbel Pine:
Thi enkel Hevn og Straf mit Sind ey mættes med;
Men to Ulykker maa paa Flora regne ned.
305
Jeg Helveds furier til Daphne Skov *indstævner.
Jeg en Misgierning giør, og en Misgierning hevner, (n)
Jeg straffer, ypper selv en uretfærdig Krig;
Jeg legger Last til Last, jegjeg]jeg] A, og B jeg] A, og B *legger lig til liglig til lig]lig til lig] A, Lig til Lig B lig til lig] A, Lig til Lig B .
Han derpaa hente lod en høj-veltalend Skade,
310
Og sagde, *Kitta, hør du dig til *Ambassade
I Hast berede maa, flyv til det mørke Sted,
Bevæg *Alecto med din *Høj-Veltalenhed
At komme mig til Hielp, den store Spot udslette,
Som mig tilføjed er. Sig hende ogsaa dette,
315
At *Floræ Øjesteen den stolte Nive er,
At *Tityrus hun har blant alle Hyrder kiær.
Bed hende *Tityrum til Raserie at drive,drive,]drive,] B, drive A; drive SS drive,] B, drive A; drive SS
At *irre ham til Mord mod Egetræet Nive,
*Paa det tillige med han selv omkomme maa,
320
Og Flora *paa een Tid et dobbelt Saar kand faae.faae.]]faae.]] B, faae A; faae SS faae.] B, faae A; faae SS
Strax Kitta *færdig er, udstrækker sine Vinger,
Sit Legem hæver, og sig udi Luften svinger,
Som *balearisk Pil fløj over *Acheron,
Den giftig stinkend *Styx og sydend *Phlegeton.
325
Blant fæle Aander og *Plutonis Undersaatter
Han endelig blev var Alecto Nattens *Dotter,
Som blant *Eumenides seer aller fælest ud;
For hende skielver selv den mørke boligs Gud.
(n)
*Ulciscor facioqve nefas.nefas.]nefas.] nefas, A nefas.] nefas, A
|14De andre furier *Tisiphone, *Megære,
330
Skiøndt hendes Søstre, dog for hende bange ere.
Skræk, Mord, FortvilelseFortvilelse]Fortvilelse] A, Fortvivlelse B Fortvilelse] A, Fortvivlelse B i Panden tegned staaer,staaer,]staaer,] B, staaer A; staaer SS staaer,] B, staaer A; staaer SS
Hugorme, SlangeSlange]Slange] A, Slanger B Slange] A, Slanger B hun *i Steden har for Haar,Haar,]Haar,] A, Haar. B Haar,] A, Haar. B
Hevngierighed er malt paa begge blege *Kinde,
Man seer den grønne Gift af skarpe Øjne rinde.
335
Hun til *Drabanter har *BeængstelseBeængstelse]Beængstelse] Beægnstelse A Beængstelse] Beægnstelse A og Nød, (o)
Skræk, Hevn, Forbittrelse, FortvilelseFortvilelse]Fortvilelse] A, Fortvivlelse B Fortvilelse] A, Fortvivlelse B og Død.
Sylvani Sendebud strax Nattens Dotter kiender,
Sit fæle Ansigt til den skielvend Kitta vender,
Som da berettede med stor Veltalenhed
340
Sin *Tarv og *Ærend saa paa dette mørke Sted:
Hør du som sorte Nat med Acheron har *fødet,
Som til at stifte Ont *dig aldrig haver nødet,
Hør, O Gudinde, du som Folk med Blindhed slaaer,slaaer,]slaaer,] B, slaaer A; slaaer SS slaaer,] B, slaaer A; slaaer SS
Du som i Verden Mord, Ulykke Avind saaer,saaer,]]saaer,]] B, saaer. A; saaer. SS saaer,] B, saaer. A; saaer. SS
345
Som Broder nøder mod en Broder Sværd at trække,
Som kand Forældre selv til Strid mod Børn opvække,
Som sløiffer Stad og Mur, *forstørrer Lande-fred,
*Adsplider Forbund, som *besejledbesejled]besejled] A, beseglet B besejled] A, beseglet B er med Ed;
At stifte Uheld er jo dig *til ingen Byrde,
350
Driv derfor *Tityrum Gudindens *Floræ Hyrde,
Driv ham at hugge om Gudindens kiære Træe,
Du derved stifte kand paa eengang *dobbelt Væ.
Alecto,Alecto,]]Alecto,]] Alecto, B, Alecto. A Alecto,] Alecto, B, Alecto. A som *til Mord sig aldrig lader drive,
Af Skadens Tale man saae meer opmuntred blive;
355
(o)
*– – Luctus comitatur euntem,euntem,]]euntem,]] B, euntem. A euntem,] B, euntem. A
Et pavor & terror, trepidoqve insania vultu.
|15Thi end blant Mennesker *fast ingen funden er,
Som i Veltalenhed kom denne Skade nær.
*Pericles, *Tullius med Tale-Konst maa *bramme;
Men Skaden *giorde dem dog lettelig til Skamme;
Han var i *Daphne Skov blant Fugle, Dyr og Trær
360
I sin Tid meer *i agt end de blant Mennesker.
Man brugte Skaderne i Skoven til *Legater.Legater.]Legater.] A, Legater, B Legater.] A, Legater, B
De slutted mellem Dyr og Guder selv Tractater:
For alle Skader dog vor Kitta *Prisen bar,
Som Cicero i Rom han udi Skoven var.
365
Men Kitta havde ej sin Tale *førfør]før] A B; ført foreslået, men ikke indført af Liebenberg før] A B; ført foreslået, men ikke indført af Liebenberg til Ende,
Før man Alecto saae mod Lyset sig at vende,
Og heel stiltiende fra mørke Bolig flye,
Bedekked af en tyk og hæslig Natte-skye.
Hun hvilede ej før hun kom til Hyrdens Bolig
370
Hvor hun fant Tityrum at sove trygg og rolig.
Da en af Slangerne krøb ind i Hyrdens Barm,
Som fyldte Hiertet op med Bitterhed og Harm,Harm,]Harm,] A, Harm. B Harm,] A, Harm. B
Den Sorrig-fulde Drys i Søvne *stod for Øje,
Og syntes ham til Hevn mod Floræ Eeg at *bøje.
375
Han strax af Giften Lyst til Mord mod Nive fik,
I Søvne hvide Skum ham udaf Munden gik.
Han sprang af Sengen op, tog heftig til at løbe
Ret ligesom en *Top der drives af en Svøbe. (p)
Den skarpe Morder-Øx han udi Haanden fik,
380
Af Vrede skummende i Skoven dermed gik,
Ej standsende før han kom nær til *egenegen]egen] A, Eegen B egen] A, Eegen B Nive,
Da hæved Morder-Arm for Bane Saar at give.give.]]give.]] B, give A; give SS give.] B, give A; give SS
(p)
*Ceu qvondam torto volitans sub verbere Turbo.
|16Hvad har o *Tityre, ophidset dig til Mord?Mord?]Mord?] Mord A B; Mord, Rahbek, Mord? Liebenberg, Mord SS Mord?] Mord A B; Mord, Rahbek, Mord? Liebenberg, Mord SS
Hun sagde skielvende. Han svared ej et Ord;
385
Men hæved hvasse Øx, og *HuggHugg]Hugg] A, hugg B Hugg] A, hugg B med begge Hænder;
Hun skreg: hvad furiehvad furie]hvad furie] A, hvad, Furie, B hvad furie] A, hvad, Furie, B til Vrede dig optænder?
Skal *Floræ Eeg da døe ved Floræ Hyrdes Haand?
Ach! *Melibœi Søn blir Nives Banemand!
Hold inde, Tityre; betenk du foretager
390
Det din Gudinde mest af alle Ting mishager;
Du iler til dit Fald. Min Død blir jo din Død?Død?]Død?] A, Død; B; Død. Liebenberg Død?] A, Død; B; Død. Liebenberg
Da sukked’ han, som den sin Gierning alt fortrød,
*Mod Jorden Øyne slog, sin Morder-Øx lod falde.
Alecto dog igien *opirrede hans *Galde,
395
Til ny Forbitrelse og Vrede hyrden drev,
At han meer hærdedes og mere rasend blev,
Tar Øxen op igien med ny og dobbel Iver,
Og dødelige Saar i Træets Stamme giver.
Ved hvert et Hugg enen]en] A, et B en] A, et B Suk den halv-død Nive gav:
400
Men det *bevegede ham ej at lade af.
De andre Træer, som slig Gierning saae og hørdte,
Da zittrede af Skrek og alle Blade *rørdte,
Hver Fugl i Luften *stil med strakte Vinger stod,
Med stor Forskrekkelse saae rinde *NiveNive]Nive] A, Nives B Nive] A, Nives B Blod.
405
Alt hvad som qvidred nys, da stod *med knytted Tunge,
Hver Lerke, NattegalNattegal]Nattegal] A, Nattergal B Nattegal] A, Nattergal B blev taus holdt op at siunge,
Ja *Nilus-Strømen selv af Skræk sig hæved op,
Og overskylled Gran samt Piil og *Ceder Top.
JaJa]Ja] A, Den B Ja] A, Den B hele Skov blev stum, de zitrend frygtsom *bryste,bryste,]bryste,] A B; Bryste, Rahbek, Bryste Liebenberg, bryste SS bryste,] A B; Bryste, Rahbek, Bryste Liebenberg, bryste SS
410
*For Lyd og Klage-skrig kun tause Suk udøste.
|17Ret som, naar *Norden, Frost, Søe, Mark og *Vange *slaar,
Da alt hvad *spilled nys, som uden Aande staaer.
AltAlt]Alt] A, All B Alt] A, All B Lyd blir qvalt. Man hør ej Vinden meer at knurre,knurre,]knurre,] B, knurre A; knurre SS knurre,] B, knurre A; knurre SS
Det nylig vrede Hav blir taus og ej tør *murre.
415
Saa Liv og Følelse det fæle syn *betâr. (q)
Hver frygtsom er, men ej tør Frygte *aabenbar.
Da Nive raabte: Hielp dit kiære TræeTræe]Træe] A, Træ’ B Træe] A, Træ’ B , Gudinde!
Alecto dog blev ved vor Hyrde at forblinde,
Saa Suk og Klage ham ophidsede kun meer,
420
Han ej *aflader før han Nive falde seer.
Da for at redde Liv *han gaaer et Trinn til Side;
Men Vestenvinden, som slig Vold ej kunde lide,
Af Vrede hvinende afsagde Hyrdens Dom;
Saa Nive med sit Fald og fælded Hyrden om.
425
Det store dobbelt Mord Alectos Hierte glæder.glæder.]glæder.] A, glæder, B glæder.] A, glæder, B
Hun sig *opskiørdter, til Hiemreisen sigsig]sig] fig tilsyneladende A sig] fig tilsyneladende A bereder,
Sin slange-giftig Krop i Luften svinger hen,
Til sorte Bolig kom *i Øjeblik igien.
Men *DæmogorgonsDæmogorgons]Dæmogorgons] A, Demogorgons B Dæmogorgons] A, Demogorgons B Søn i Hiertet blev bedrøved
430
At see den hellig Skov sin største Zir berøved.
Han sagde: Hvad kand dog imodstaae Skiebnens Dom;
Men de ej raadne skal. Jeg dem vil *støbe om.
Af begge Døde jeg et levend Dyr vil danne,
Som for sitsit]sit] A, sin B sit] A, sin B afkom Vej til Herlighed skal bane.
435
Strax Nive, Tityrus fik Liv igien, stod op,
Og tvende Legemer *løb sammen til en Krop.Krop.]]Krop.]] B, Krop A; Krop SS Krop.] B, Krop A; Krop SS (r)
(q)
*– – gemitu sic qvisqve latenti,
Non ausus timuisse palam, vox nulla dolori
Credita.
(r)
*– – – mista duorum
Corpora junguntur, faciesqve *induitur illis
Una. – – – –
|18Hvad dobbelt var blev eet. Den døde Nives Rødder
Forenede sig med den døde Hyrdes Fødder.
Alt blev *ukiendeligt,ukiendeligt,]ukiendeligt,] B, ukiendeligt A; ukiendeligt SS ukiendeligt,] B, ukiendeligt A; ukiendeligt SS en anden Form og Skik
440
Ved saadan Hendelse og Sammensmeltning fik.
Træe, Saft med Kiød og Blod man saae sig at forene,forene,]forene,] foreene, B, forene A; forene SS forene,] foreene, B, forene A; forene SS
Negl, Fingre, Hænder, Arm med Knoppe, Qviste, Grene.
Med Blade Hoved-Haar, og Hovedet med *Top,
Den haarde Bark blev Hud og Stammen gik til Krop.
445
Sligt aldrig før var *seêd i Skoven nogen Sinde.
Af tvende Døde her udspirede en Qvinde,
Af hvilken stammer ned en selsom Qvinde-Art,
Som *attraaer alting og forkaster alting snart,
Som i et Øjeblik for ingen Ting kand græde,
450
I andet Øjeblik for intet sig kand glæde,
Som Flod og Ebbe nu sig hæver, nu gaaer ned,
Og *kun bestandig er i Ubestandighed.
Saa, naar man Qvinder seer, som ingen kand beskrive,
De da en Samling er af Tityrus og Nive,
455
En Sammensmelting af et rasend Menneske
Samt en *kaaldsindig Eeg et kaaldt sagtmodigt Træe.
DisligeDislige]Dislige] A, Deslige B Dislige] A, Deslige B *Lader man hos Mænd kand ogsaa finde;
Men de udspirer og af samme selsom Qvinde.
|19Hvert Menneske, som har deslige Flygtighed,
460
Er *Locris Plante, og *af hende stiger ned.
*I Skovens *Middelpunct Fru *Fama haver Sæde. (s)
*I Skovens *Middelpunct Fru *Fama haver Sæde. (s)
]
*I Skovens *Middelpunct Fru *Fama haver Sæde. (s)
]
før dette vers indsat overskriften Den 4. Fabel. Om Cokkyx eller Gøgens Brøde, saa og hvorledes han straffes og forvandles. B
*I Skovens *Middelpunct Fru *Fama haver Sæde. (s)
] før dette vers indsat overskriften Den 4. Fabel. Om Cokkyx eller Gøgens Brøde, saa og hvorledes han straffes og forvandles. B
Fra Slotted Gange hen til alle StæderStæder]Stæder] A, Steder B Stæder] A, Steder B lede.
Der alting *aabet staaer, ej findes mindste Skiul,
Igiennem Vegg og Loft gaaer tusind Spræk og Hull.
465
Det hele Slot bestaaer af tynd og *klingrend Kobber,
*Tilbage driver Røst, gir Giensvar naar man raaber.
*Den stumme Hvile der ey haver mindste Sted.
Der aldrig gives *Lyd og Rum til Rolighed:
Dog ej saaej saa]ej saa] ejsaa A ej saa] ejsaa A megen Raab man *hør som sagte snurren,
470
Som ligner *elvefald og langt fra Havets Murren.
Man i Forstuerne Almue vrimle seer,
Som siiger alt hvad skeer, og hvad som ikke skeer,
Hvis Tale er af Løgn og Sant en Sammenblanding;
Til alle *Tidender skeer Tillegg og Forandring.
475
Fra en til anden som en Snebold talen gaaer,
Jo meer den *veltes frem, jo meer den Kræfter faaer:faaer:]faaer:] A, faaer. B faaer:] A, faaer. B
Om Slottet svermer Sorg og *over vættes Glæde,Glæde,]Glæde,] B, Glæde A; Glæde SS Glæde,] B, Glæde A; Glæde SS (t)
Man hører nogle Lee, man hører andre græde;
En uvis *Mummel, nu om Krig, og nu om Fred,
480
(s)
*Orbe locus medio est inter Terrasqve fretumqve
Fama tenet summaqve domum sibi legit in arce &c.
(t)
*Illic credulitas, illic temerarius Error
Vanaqve lætitia est, consternatiqve timores,
Seditioqve repens dubioqve auctore susurri
*Et qvid in Cœlo rerum, pelagoqve geraturgeratur]geratur] geratut A geratur] geratut A .
|20Som *reiser sig af HaabHaab]Haab] A (muligvis typeudfald), Haab, B Haab] A (muligvis typeudfald), Haab, B af Frygt, *Lettroendhed,
Oprørisk dristig Snak tit Falsk *dog udi Orden
Om hvad i Himlen skeer,skeer,]skeer,] B, skeer A; skeer SS skeer,] B, skeer A; skeer SS paa Havet og paa Jorden,
*Som dette vinged Dyr og *Liunild-løbend Bud
I klingrend Sølv-Trompet i Verden blæser ud.
485
Den tusind-munded Fugl *sig stilled for Gudinden,
Der sad i grønne Lund med Haanden under Kinden,
*Sig mætted med den List, hun havde spilled nys
Ved *Vinge-Gudens Hielp mod Eege Træet Drys.
*Der dette *Sørge-spill til hende Fama sagde,
490
Og efter Vane af sit eget dertil lagde,
Fløj derpaa ilig bort med Liunild Hastighed
At spørge, føre Nyt paa og til anden Sted.
Sligt var et Tordenslag for *Planternes Gudinde,
Man hørdte Hule Suk, man *Øjene saae rinde,
495
Som *Strømme Taarene paa hvide KindeKinde]Kinde] A, Kinder B Kinde] A, Kinder B rand, (u)
Ja som *af Klippen gaaer om Høsten *sorte Vand,
*Jeg kand ej selv, jeg maa, O Musa, dig umage
At føre frem i Sang Gudindens bittre Klage.
Sig *ubesværged frem, *stem op, *Calliope!
500
Opregn mig Ord for Ord Gudindens *Klagevæ.
*Saa faldte hendes Ord, *beblandt med Suk og *Hikke.
Hør I Gudinder, hør, I *Parcæ, som *beskikke
Hvor længe Mennesker paa Jorden leve maa,
Og sætte grendser, som man ej bør *overgaae.
505
(u) Herudaf kand sees, at *de fare vild som holde for at Guder og Gudinder ikke græde, Venus selv har ikke været fri derfor.derfor.]]derfor.]] B, derfor A; derfor SS derfor.] B, derfor A; derfor SS
*Tristior & lacrymis oculos suffusa nitentes
Alloqvitur Venus.
|21Hvad Herlighed er det for Guder og Gudinder,
At man til ævig Tid at leve dem *forbinder?
For en bedrøved Siæl en Trøst i Sorgen er,
At *Tenen hæves, og man *Leve-Traaden skiær,skiær,]skiær,] skiær. A B; skjær, Rahbek, skiær. SS skiær,] skiær. A B; skjær, Rahbek, skiær. SS
At Somren *blomstres ud, og man seer Alderdommen
510
Med Dødens Vinter-Iis til Trøst at være kommen,
Og man blir fælded om af Tidens *Meie-lee,Meie-lee,]Meie-lee,] Meie-lee. A, Meye-Lee. B; Meje-Lee, Rahbek, Meie-lee. SS Meie-lee,] Meie-lee. A, Meye-Lee. B; Meje-Lee, Rahbek, Meie-lee. SS
Med Sorgen graves ned i Jordens mørke *Blee.
Hvi os til ævig Tid skal Sorg og Modgang tære? (v)
Hvi ene Guders Traad vil *Atropos *ej skiære?
515
Os Skiebnen tager ud af dødeliges Tall!Tall!]Tall!] A, Tal, B Tall!] A, Tal, B
*Paa det vi plages kun, men ej *husvales skal,
En Dødelig kand med et Stød af *Morder klingeMorder klinge]Morder klinge] A, Morder-Klinge B Morder klinge] A, Morder-Klinge B
Forløse ængsted Siæl, og udaf Lenker bringe.
Her *skummes udaf Angst mit *Pine-fulde Blod.
520
Jeg ønsker Døden, men min Skiebne staaer imod.
Jeg har ej Aarsag til at leve, maa dog leve.
For Øjne disse to vil Dag og Nat mig svæve.
Med enkel Plage ej min Skiebne nøjes kand,
*Undtagen Tityrus blir Nives Banemand,
525
Undtagen *Tityrum mod Nive man opegger,
Og Nive Tityrum tillige øde legger.
Hvo udi Troskab vel, i Skiønhed i Forstand
Mod *Melibœi Søn i Skoven lignes kand?
Hvor anden Tityrum skal Flora mere finde?
530
Der før man gyldne Sol paa Horizont saae rinde,rinde,]rinde,] B, rinde A; rinde SS rinde,] B, rinde A; rinde SS
(v)
*Nec finire licet tantos mihi morte dolores.
Sed nocet esse *Deam, præclusaqve Janua leti.
|22Før Morgenrødens Skinn, naar Træe, naar Fugl end sov,
Med *strenge Leg og Sang udbredede min *Lov;
Men det er ikke nok, jeg mistede min Hyrde,
Mig Skiebnen legger til en Byrde anden Byrde,
535
En Sorg til anden Sorg, en Nød til anden Nød,
Et Saar til andet Saar en Død til anden Død;
To *Sørge-Stykker man paa engang *med mig spiller,
Med to *Klenodier man mig paa engang *skiller,
Mig og berøves maa mit yndigt kiære Træe,
540
Ja jeg ved Hyrdens Haand maa Nive myrded see.
O Daphne Skov, som nys var all min Lyst og Glæde,
See jeg dig vender Rygg, dig meer ej vil betræde,
Dig som *vanhellig flyr,flyr,]flyr,] A B; flyer. Liebenberg flyr,] A B; flyer. Liebenberg forbanded ævig vær,vær,]]vær,]] vær A, vær! B; vær SS vær,] vær A, vær! B; vær SS
*For Ceder Tornebusk, for Lilier Neller bær.bær.]bær.] A, bær! B bær.] A, bær! B
545
Du som tilforne var Gudinders, Guders Sæde,
Bliv til en Udørk, bliv til giftig Slangers Rede,
I dig ej længer Trøst, Fornøjelse jeg seer.
Min Sol jo *dales ned, min Nive er ej meer.
Den Hierte har som Staal, hvis Øjne ikke rinder,
550
Natur som *tiger, der sig ej bevæged finder
Af saadantsaadant]saadant] A, saadan B saadant] A, saadan B Klage-sang. Men Gøgen paa et Træe
Da andre Fugle stod *nedslagne raabte Væ,
Gudinden spottede og loe af hendes Tale;
Da vaagned Flora op som af en Søvn og Dvale,
555
Da Sorg forvandled blev til Hevn og Bitterhed,
Da Sindet *munter blev, som før var slaged ned.ned.]]ned.]] B, ned A; ned SS ned.] B, ned A; ned SS
|23Tilsted ej, Jupiter! hun skreg med Suk og Taare,
At denne *Cokkyx skal ustraffed Flora *daare:
Tilsted ej at jeg *blir til Fabel, Eventyr,
560
Til en foragted Ting blant Træer, Fugle, Dyr.
Slig Klage Vinden strax til Jupiter henførte.
Monarchens Hierte af Medlidendhed sig rørte.
Han af *Olympi Top en Torden-straale skiød,
Hvoraf den Spottefugl til Jorden styrted død.
565
De andre Fugle saae slig Fald med *Hierte-Glæde.
Thi Gøgen lister sig i andre Fugles Rede,
Og der Sædvane har at *legge Unger ud,
Skiøndt saadant strider mod Skov-Gudens Lov og Bud.
Man har ved strenge Bud slig *Idræt søgt at hemme;
570
Men Gøgen sin Natur dog ej har kunnet glemme.
Jo flere Love Pan i Skov og Lunde skrev,
Jo mere Gøgen til den Synd ophidsed blev:
Thi mange muntres op til Laster og Udyder,
Just fordi Øvrighed dem strengelig forbyder.
575
Saa det og Gøgen gik, derfore andre Dyr
Sig frydede at see udryddedudrydded]udrydded] A, udrødded B udrydded] A, udrødded B *Skovens Tyr.
Sylvanus derimod opirred blev til Vrede;
Han sagde: Gøgen jeg vil andet Liv *berede.
Han ej *forraadnes, ej til Spot her ligge skal;
580
Jeg ham forflytte vil blant Menneskernes Tal.
Strax for enen]en] A, et B en] A, et B Gøge neb, for dunetfor dunet]]for dunet]] B, fordunet A; fordunet SS for dunet] B, fordunet A; fordunet SS Hoved, Vinger
Brød frem *vel danned Mund, et Ansigt, Haand med Finger.
Saa intet blev igien af Cokkyx forrig *Stand;
Men af en Gøg *stod op en skiøn velvoxen Mand,
585
|24Som strax af Skoven sig til neste Bye begiver,begiver,]]begiver,]] B, begiver. A begiver,] B, begiver. A
Og der *Adjunctus for de gamle Hyrder bliver,
Hvis Arbeid mere ej for Alderdom *gik frem,
Til Jordens Dyrkelse var bleven *ubeqvem.
Man tørre Heder strax saae fructbar Eng at blive,
590
Den Jord som mavrest var mest yppig Væxt at give.
Hyrdinden *udi sær sig frydede derved
At see sin gamle Mand *forhverved *Rolighed,
At leve øvrig Tid i Fred foruden Møje,
Fri fra det Slaverie at træsketræske]træske] A, tærske B; tærske SS træske] A, tærske B; tærske SS , saae og pløje:
595
Thi Cokkyx udi alt til hænde gik enhver,
Dog hialp han gamle Mænd, som *billigt, udi sær.
Hans Afkom arvet har den Dyd, og samme SæderSæder]Sæder] B, Sæder, A Sæder] B, Sæder, A
Har øvet priselig end og i store Stæder,
*Sig fremmed Arbeid ej har ladet være sur
600
Og ej *vanslægted har fra første Gøgs Natur,Natur,]]Natur,]] Natur A, Natur. B; Natur SS Natur,] Natur A, Natur. B; Natur SS
Skiøndt slig Velgierning ej deej de]ej de] A, dog ey B ej de] A, dog ey B fleste Mænd *befalder,
Thi til Belønning man dem Byers Tyre kalder.
Med stor Taalmodighed de lide dog den Spot,
*Fremture derudi, og Folk *bevise Got.
605
*Men Cokkyks Undergang dog kunde ej *udslætte
605
*Men Cokkyks Undergang dog kunde ej *udslætte
]
605
*Men Cokkyks Undergang dog kunde ej *udslætte
]
før dette vers indsat overskriften Den 5. Fabel. Om Kittæ Giæstebud og Æderkoppens Forvandling. B
605
*Men Cokkyks Undergang dog kunde ej *udslætte
] før dette vers indsat overskriften Den 5. Fabel. Om Kittæ Giæstebud og Æderkoppens Forvandling. B
Gudindens Hierte-sorg; man hørte hende *trætte,
Og klage bitterlig mod Himlens haarde Dom,
Hun løb blant Fugle, Dyr og Trær i Skoven om,
Beklagende sin Nød, udøsende sin Vrede,
610
Nu hun *fortviledfortviled]fortviled] A, fortvivled B fortviled] A, fortvivled B , nu til Hevn sig giorde rede.
Sylvanus, sagde hun, har *flettet dette Riis:
Jeg ham har mistænkt, men her fattes mig Beviis.
|25Jeg speidere i Skov, i Lunde maa *udstede,
Som rette Sandhed kand i denne Sag oplede:
615
Jeg Fugle, Træer, Dyr med Løfter lokke maa,
De allerlistigste maa mig til Haande gaae.
Da dem blant Fugle, Dyr, som vare mest bekiente
Af Lærdom og Forstand, hun strax lod til sig hente,
En Ravn, en Høg, en Biørn, en Ørn, en Tiger, Rev
620
Til Skovens *Vesterkant *stiltiend hun forskrev.
Hun over mindre Dyr dem *Hals og Haand *tilsagde,
*Til Løfter, Trudseler som myndig Frue lagde. (x)
Gav HøgenHøgen]Høgen] B, Gøgen A Høgen] B, Gøgen A Duejagt i Luften og paa Tag,
Og vised aaben Vej til hvert et Dueslag.
625
Hun Biørnen lovede til Koe til Hæst til Hoppe
Fri gang i Bondens *stoldstold]stold] A, Stald B stold] A, Stald B , og Ravnen døde Kroppe
At *skaldte med af Dyr, af Fugle, Mennesker,
Og ej *tiltales af den Dødes Arvinger.
Hun Reven *underjagt gav over Gæs og Ænder,
630
I hele Bondens Gaard fri og ubundne Hænder
At plyndre, fange slaae ogog]og] øg A og] øg A fælde alting ned,
Og uden Fare gaae med Byttet Bort i Fred.
Af slige Løfter da enhver opmuntred bliver,
Forretter Floræ Sag med Nidkierhed og Iver;
635
Men *Alopex i List de andre overgik,
Og disse skiulte Ting i Hast for Lysed fik.
Hvor nogen talede, han spidsed listig Øre
For Underrettning om de skiulte Ting at høre.
Sex gange Solen Løb sin Himmelbue om.
640
Men Alopex dog ej til Sagens Kundskab kom.
(x)
*Minas regaliter addit.
|26Omsider gik han til etet]et] A, en B et] A, en B Snaksom Skaderede;
Hvor Skadens spæde Børn han hørte at udbrede
Den Ære, Kitta var bevist af *Skovens Gud,
At af *Sylvano han var brugt til Sende-Bud.
645
Den ene overgik den anden i at prale:
Men Reven merked alt *fra Hovedet til Hale.
Mit udi Talen kom den spragled Moder hiem,
Da brød *omstendelig for Lyset Sagen frem.
Hun til de glade Børn uddelede først Gaver,
650
Som samled vare i de skiønne frugtbar Haver,
Hvor vedHvor ved]Hvor ved] Hvorved A B; Hvor ved Rahbek Hvor ved] Hvorved A B; Hvor ved Rahbek Sylvani Hielp hun yppig Forraad fandt,
*Og meer i tørre Skov ej søgte Proviant.
Hun *derpaa *blæstes op, sig brysted som en Due
Og sagde: Man mig skal herefter kalde Frue.
655
*Gav Aarsag dertil i højtravend *kostbar Ord,
Fortaalte Hyrdens Fald og Ege-Træets Mord.
De kiære spæde Børn sligt hørte an med Glæde,
Og bleve af den Snak, skiøndt tit fortaalt, ej kiede;
Men Reven midlertid fuldførte sin *Journal,
660
Den prented i sit Sind og sig tilbage stial,
Løb udi Skoven om, sin Frue at oplede,
Og ved slig tidend Vej til Velstand at berede.
Han søgte Stædet hvor Gudinden ham forlod
Ved liden kiølig Bek;Bek;]Bek;] B, Bek! A; Bek! SS Bek;] B, Bek! A; Bek! SS Der Flora *endda stod
665
I dybe Tanker, og forventende med Smerte
At høre det, som kun besværger Siæl og Hierte.
Hun længtes efter Nyt, at høre Tidender,
Som hidser Blodet op, til Marv og Hierte skiær.
Da Alopex *sin Pris begynte at udbrede,
670
For sit GesandskabGesandskab]Gesandskab] A, Gesandtskab B Gesandskab] A, Gesandtskab B heel stor-talend giorde rede,
|27Fortaalte med hvad List han alting giennem gik,
Ved hvilke Midler han om Sagen Kundskab fik.
Da raabte Flora:Flora:]]Flora:]] Flora: B, Flora A; Flora SS Flora:] Flora: B, Flora A; Flora SS O Sylvane! jeg jo tænkte
At du allene mig *den bittre Skaal iskienkte.
675
Jeg over hannem selv, *disværdisvær]disvær] A, desvær B disvær] A, desvær B ej Hevn kand faae,
Men Sendebudet skal min Vrede ej undgaae.
Sligt skal det hele Hus *til Undergang geraade.
Hun derpaa Alopex gav Afsked udi Naade,
Som strax paa Reisen sig til Bondens Gaard begav,
680
Hvor han først Bytte fik, men *siden fant sin Grav.
Tre gange *Maanens Horn man fulde saae og tomme,
Af Foraars Sæden Ax og *moed Fruct at komme:
Tre gange *hævedes og nedfaldt *Nili Flod;
Men Flora endda ej sin Hevn fremskinne lod.
685
Sit blodigblodig]blodig] A, blodigt B blodig] A, blodigt B Forsæt hun saa lenge holdt tilbage
For en *særdeles Hevn Ved Lejlighed at tage,
Hun i at øve den fant *endelig Behag,
Da Kitta *helligholdt med Pomp sin Fødsels-Dag.
Til Ædderkoppen da hun sig i Iil begiver,
690
Med saadan Tale den til Morder-Gierning driver.driver.]driver.] A, driver: B driver.] A, driver: B
Hør *konstig Ædderkop! *Arachnes ædle Sæd!
Den stolte Kitta her i Dag paa dette Sted,
Paa denne Ege-Green et Maaltid sig bereder
Af markens *Fædme og af Urte-Gaarders *Beder:
695
Lad regne grønne Gift paa spragled rede ned,
Hør en Gudindes Bøn, *styr min Hevngierighed;
Sligt skede. Alting nu var fuldfuld]fuld] A, fuldt B fuld] A, fuldt B af Lyst og Glæde,
Og man ej andet saae i Kittæ Huus og Rede
|28End største Overflod,Overflod,]]Overflod,]] B, Overflod., A Overflod,] B, Overflod., A Fornøjelse og Fryd,
700
Man andet hørde ej end latter Glædes Lyd:
*Men tit i stillest Vejr, naar Fisk og Fugl sig glæder,
En mørk og hæslig Skye sig over Himlen breder,
Som skiuler klare Sol, og alting *falder ud
Til Liunild, Tordenslag, til Uveir, Regn og Slud.
705
Man glæder sig at see sin Velstands glimrend Stierne,
At Lykken knækker os *Vellystens søde Kierne:
Men udi *gulest Nødd tit findes *Orme Grus,
Den fæle *Ugle tit staaer over Glædens Hus.
Saa gik det her, hvorhvor]hvor] hvør A hvor] hvør A man saae Vellyst at regiere,
710
Hvor man kun talede om Velstand, Agt og Ære,
Der sorte Skyer og Ulykke rede stod
At bryde ind i Huus som vældig Strøm og Flod:
Begyndelsen blev giordt paa Skadens ældste DotterDotter]Dotter] A, Datter B Dotter] A, Datter B ; (y)
Thi, da hun sidste Bid i Nebbed tog med Latter,
715
Hun sagde sukkende: min *Teen *udtvunden er,
Det hvasse Dødens *LedDet hvasse Dødens *Led]]Det hvasse Dødens *Led]] Den hvasse Dødens Lee B, Det hvasse Dødens Led, A; Det hvasse Dødens Led, SS Det hvasse Dødens *Led] Den hvasse Dødens Lee B, Det hvasse Dødens Led, A; Det hvasse Dødens Led, SS for Øjene jeg seer,
Mit Hierte er *bespendt, jeg kand ej mere tale;
Paa disse Ord hun faldt paa Jorden ned i *Dvale.
I *same Øjeblik hun fantes død og stiv,
720
Og mindste Tegn ej meer til Aande var og Liv.
Den stoldte *Helia, *Zitenes *næste Søster,
Imens Hun zittrendezittrende]zittrende] A, zittrede, B zittrende] A, zittrede, B omsonst Zitene trøster,
Og sagde skielvende: Vend Øjene til mig!
Hun tabte Maalet selv, ogog]og] øg A og] øg A blev det andet liglig]lig] A, Lig B lig] A, Lig B .
725
(y) parodie over *Amphion og *Niobe.
|29Den spæde *Himmeris, den 3die *efter Orden
Løb til Undsætning, men selv styrted Død til Jorden.
Slig Hendelse en Skræk i hele Rede jog.
Den zittrend Kitta da mod Himlen Øjne slog,
Og skreg: O Himmel! Hvad til saadan Hevn dig driver?
730
Hvi udaf Lived man indvoldene mig river?
Hvad Synd, Misgierning jeg i Dag bedrevet har.har.]har.] A, har? B har.] A, har? B
Men i det samme blev Gudinden Flora *var,
Som stod paa Ege Top og *ansaae den Ulykke.
Da raabte Kitta.Kitta.]Kitta.] A, Kitta: B Kitta.] A, Kitta: B See et herligt Mesterstykke,
735
En stor Berømmelse, som *Laurbærkrands *fortien,
En Pris, som *graves bør i haarde Marmorsten,
For ej at ryddesryddes]ryddes] A, røddes B ryddes] A, røddes B ud af Dyrs og Træers Minde,
*At Kitta i Triumph blev ført af en Gudinde.
Hun svared smilende: de Døde, som du seer
740
For Fødder liggende, min Vredes Virkning er.
Jeg blandet har din Mad med grønne Gift og *Ædder.
Jeg seer dens Virkning, og mig over Hevnen glæder.
*Den Sted som udvald er til Fryd og *Giestelav,Giestelav,]Giestelav,] B, Giestelav A; Giestelav SS Giestelav,] B, Giestelav A; Giestelav SS
Dit stolte blomstrend Huus forvandles til en Grav.
745
Strax derpaa styrdtede *Milanus og Tiremon,
Med Capyx, Herion, og første-fødde Hemon,
Den raske Senian, den dobbelt spragled Lyx,
Den stolte Nebrias, den *pile-flyvend Dryx;
Som Purpur-blomster, der med Roden er oprykked,
750
Som Valmue *der Regn og Vinden har nedtrykket,
|30Som grønne TrærTrær]Trær] A, Træ’r B Trær] A, Træ’r B , der nys af Øxen fælded er,
Saa disse kiære Børn man strød paa Jorden seer
Med aabne Munde, *som de endnu vilde tale.
En Broder syntes *end sin Søster at husvale.
755
Man Mord og Død blev var, men saae ej Saar ej Blod,
Udvortes Skiønhed paa enhver end tegnedend tegned]end tegned] endtegned A end tegned] endtegned A stod.
Som en der *skrækked er af *Jovis Ild og Torden,
Dens Sind forvirred og dens Blod *er isned vorden,
Saa dette *Fald all *Ild ud afud af]ud af] A B; SS læser udaf i A (måske med rette) ud af] A B; SS læser udaf i A (måske med rette) Forældre drev, (z)
760
All *Sands *forryktes, og all Vædske *storknedstorkned]storkned] A, størkned B storkned] A, størkned B blev.
Med knytted Tunger hver stod still ej kunde raabe,
Udøsed dybe Suk, som Amphion og Niobe.
En taus Fortvilels’Fortvilels’]Fortvilels’] A, Fortvivlels’ B Fortvilels’] A, Fortvivlels’ B kom i bitter Klages Sted.
Saa *overvettes Sorg kand trykke Sindet ned.
765
Omsider Kitta dog sig mod *Skadinden vender,
Og sagde: *Lar os flye Gudindens Morder-Hænder.
Vi *leve vil i Trods, til anden Skov gaae hen,
Maa skee at Himlen os gir andre Børn igien.
Jeg følger hvor du gaaer, da svared vor Skadinde.Skadinde.]Skadinde.] A, Skadinde; B Skadinde.] A, Skadinde; B
770
Men see! det bliver mørkt, hvad nu? jeg gaar i Blinde.
Ach Himmel! her erer]er] B, et A er] B, et A ny Gienvordighed og Nød.
Paa disse Ord hun faldt paa Jorden stiv og død.
Af Modgangs tykke Skye da Kitta overvælded
*Fortabed modløs stod, mod Jorden Hoved helded.
775
(z)
*Exanimes inter natos, natasqve Virumqve
Diriguit malis.malis.]malis.] malis A, malis – – – B; malis SS malis.] malis A, malis – – – B; malis SS
|31Man væbner sig omsonst mod saadan Tyrannie,
Ej Lærdom gielder meer, ej Dyd, Philosophie.
De andre Fugle, Dyr ej Kitta mere kiendte,
Hver Fugl som fløj forbi sit Hoved derfra vendte,
Hver Tiger, Høg, hver Ulv, hver Glente Ørn og Rev,
780
Der Hierter har som Staal, dog her bevæged blev;
Hver *Gøg, som Vane har i Modgang at forhaane,
Da fløj forbi med Suk og færdig var at daane.
Ja Ædderkoppen selv sligt Syn til Medynk drev,
Dens Morder-Hierte saa af Skræk forandred blev,
785
At den sin Gierning strax fortrød, men alt forsilde:
Den sagde Anger-fuld: jeg seer jeg giorde ilde,
Mit Hierte briste vil; det var dens sidste Ord.
Den derpaa *isnede faldt gandske død til Jord.
Da merked Flora selv, hun havde ilde handlet:
790
Men Ædderkoppen blev til anden *Skik forvandled,
Som Dyr og Fugle til Forundring drev og Skræk.
Et Been blev til en Penn, den grønne Gift til Blek.
Dens *Væv blev til Papir. Kort af en Ædderkoppe
En bleg spidsnæsed Mand man saae i Skoven hoppe,
795
Som Fugle, Dyr forlod, løb, søgte Folk og Huus,
Og fik blant Hyrder Navn udaf Satyricus.
Af ham et eget Folk i Verden sig udspreder,
Som stedse raaber mod den onde Verdens Sæder,
Hvis Skrift, hvis Tale Gift for Høje, Lave er,
800
Som Pile trenger ind, som Rage-Knive skiær,
|32Arbeider stedse, skiøndt ej andet derved vinder,
End det *til intet sig, som Ædderkoppen, spinder.
*Men Kitta *endda med *nedslaged Hoved stod,
*Men Kitta *endda med *nedslaged Hoved stod,
]
*Men Kitta *endda med *nedslaged Hoved stod,
]
før dette vers indsat overskriften Den 6. Fabel. Om Kittæ Død og Forvandling. B
*Men Kitta *endda med *nedslaged Hoved stod,
] før dette vers indsat overskriften Den 6. Fabel. Om Kittæ Død og Forvandling. B
Ej mindste Tegn til Liv tilkiende give lod.
805
Den saae sin Banemand at styrte ved sit Rede,
Den saae sin Hevn; men dog sig ikke kunde glæde.
SomSom]Som] Som, A B, Som Rahbek Som] Som, A B, Som Rahbek modig Tyr, der slag af *Øxe Hamer faaer,
Ald Sands betages,betages,]betages,] B, betages A; betages SS betages,] B, betages A; betages SS med *forvendte Øjne staaer,
Saa Sorgen ham betog Forstand med *Maal og Mæle.
810
*De mange kiære Børn, men mest hans Ægtefælle
Liv, Blod og Følelse med Dødens Vinter slaaer.
*De første *Vunder gav, den sidste Bane-Saar.
*Mod Dødens Ankomst dog *begyndte sig at røre,
Bad Vinden sidste Suk til *Skovens Gud at føre,
815
Og derpaa *styrted ved sin døde Mages Krop,
Og mod det kiære Bryst gav Liv og Aande op.
Sligt Mord forfor]for] sor A for] sor A Skovens Gud strax Nordenvinden røber,
Den raske Luftens *Post sig i sin Kappe svøber, (a)
Hvormed paa *Hederne den Skyer giør af Sand,
820
Og hæver Bølgerne, som høje Bierg paa Vand.
Med hvinend Stemme gav *Sylvano alt tilkiende
Bad hannem ilend sig mod *Daphne Skov at vende,
Hvor et høj-ædelt *Huus, som nys var udi Agt
Hos Skovens Guder, nu i Grund var ødelagt.
825
(a)
*pulvereamqve trahens per summa cacumina pallam
Verrit humum.
|33Af saadan Tidende Sylvanus blev urolig.
Han fnysede af Hevn, og kom til Kittæ Bolig,
Hvor hvad beretted var, han saae at være sant,
Og for et blomstrend Huus en *Morder-Grube fant.
Han sagde: Jeg vil dig en anden *Skabning give,
830
Du Ørn og Høg til Rov, o Kitta, ej skal blive.
Din Skik forandres skal; men Dyd Veltalenhed
I dit ny Legeme skal boe og blive ved.
Strax Kitta Aanden fik igien, *tog til at leve,
Dens duned Krop blev glat, begyndte sig at hæve,
835
Ja hvert et *Ledemod en anden Skik at faae,
Saa af en liden Fugl en voxen Mand man saae.
Dens Been til Arme blev, hvad før var Kloe blev Finger,
En *Regne-Kappe og kom frem af tvende Vinger.
Dens Neb til Ragekniv, hver Fiær blev til *Lancett.
840
Ja af en Skade en Barber sprang op, hvis Æt
Paa Jordens Klode sig heel vit udspredet haver,
Som Skaden fordum Dyr, saa Mennesker de *plaver,
Opfylder Bye og Land med Snak og Eventyr,
Ja samme Embed har, som Skaden før blant Dyr.
845
*Sylvanus pøndsed nu paa aabenbare Feide,
845
*Sylvanus pøndsed nu paa aabenbare Feide,
]
845
*Sylvanus pøndsed nu paa aabenbare Feide,
]
før dette vers indsat overskriften Den 7. Fabel. Sylvani og Floræ Krigs-Rustning, ved Pans Myndighed bilagt, saa og Alopex Forvandling. B
845
*Sylvanus pøndsed nu paa aabenbare Feide,
] før dette vers indsat overskriften Den 7. Fabel. Sylvani og Floræ Krigs-Rustning, ved Pans Myndighed bilagt, saa og Alopex Forvandling. B
*Afstedde først et Bud Gudinden at bebreide
Med haarde Trudsler og igennem-trengend Ord
Alt hvad var øved før, i sær det sidste Mord.
Men hun af Trudsler lod ej Modet sig betage:
850
Saa *Damon Hyrden kom med trodsig Svar tilbage.
Paa begge Sider strax *Standard opretted blev:
Man alle Fugle, Dyr i Daphne Skov udskrev.
|34Hver Fugl sit Træe forlod, hver Orm krøb af sin Hule:
Thi Ordre gik, at hvo sig understod at skiule,
855
Og ikke mødte paa behørig *Sammel-Sted
*For Solen tre gang tre i Haved dukked ned,
Den udaf Daphne Skov forviset skulde være,
*Forlise ævig Tid sin Fred, sit Gods, sin Ære,
Dog udi samme Bud og strenge *aabet Brev
860
*SkieldpaddenSkieldpadden]Skieldpadden] A, Skildpadden B Skieldpadden] A, Skildpadden B for sin Gang slig Tid forlænged blev.blev.]]blev.]] B, blev, A; blev, SS blev.] B, blev, A; blev, SS
Saa Fredens Skov i Hast blev til en *Røver-Kule:
Man hørdte andet ej paa Biergetop, i Hule,
Ved aabred og i Kiær paa Høj, i Dal, paa Træe
End Tidende om Krig, end Skrig og Klage VæKlage Væ]Klage Væ] A, Klage-Væ B Klage Væ] A, Klage-Væ B :
865
Men Muus og Frøer først af alle vare rede.
De ene dette Bud om Krig tog an med Glæde.
Det *gamle Fiendskab i Hiertet endda laae,
Saa for *benævnte Tid man dem *i Orden saae.
Om nogen spørge vill: Hvad kunde saadant nytte?
870
Hvad skulde Guder og Gudinder meget *skytte,
At Tiger *omkom Biørn, at Ulven myrded Ræv,
At Fisk en anden Fisk omkom, paa Flugten drev?
Om det et Middel var at stille Guders Vrede,
At Fugl *udryddedudrydded]udrydded] A, udrødded B udrydded] A, udrødded B Fugl, *forstyrred Huus og Rede?
875
Jo visse Slægt af Dyr Laae under *Floræ Magt,
*Sylvano andre var ved Deling underlagt:
Saa Ørnen ene Navn af *Jovis *Livfugl fører,
*Paafuglen der imod *Junoni mest tilhører,
En *Svane allermest af Venus ynded er,
880
Blant Dyre Slægt een Art er elsked udi sær;
|35Derfore Æt mod Æt man søgte at opegge,
*Sylvani Seier var den Slægt at ødelegge,
Som af Gudinden mest af alle ynded var.
Sligt Mennesker og Dyr bevæbnet ofte har.
885
En Gren af *Nili Flod adskildte begge Hære,
*Sylvani Krigsmagt stod *alt *færdig at passere,
Af Fugle-Hære alt Fortropper *stødte an,
See da et Forbud kom fra *Skovens-FørsteSkovens-Første]Skovens-Første] A, Skovens Fyrste B Skovens-Første] A, Skovens Fyrste B Pan:
Thi *Hyrdernes Monarch, da saadant kom for Øre,
890
Da han om denne Krig fik rette Grund at høre,
Han rysted Hovedet, blev meget heftig vred
Saa hvert et Blad paa Træe i Skoven zitred ved.
Han sagde fnysende: hvem *mone vel tilkomme
*Sylvano eller mig i Skoven *Herredomme?
895
Min Ejendom tør de vel rykke op med Rod?Rod?]Rod?] A, Rod; B Rod?] A, Rod; B
Skal jeg min hellig Skov see *svemmesvemme]svemme] A, svømme B svemme] A, svømme B udi Blod?
Nej! jeg dem vise vil, at Magten mig tilhører,
Og at den store Pan i Skoven Zeptret fører.
Han til *Sylvanum strax lod gaae et Sende-brev,
900
Et andet samme Tid og *Floræ *skikked blev;
Lod dennem begge to til Lunden *Alsos stævne:
Han og en vis *Termin at møde lod benævne.
Saa *demped Krigen blev før den tog overhaand,
Saa sluktes Gnisten, før den blev til Ildebrand.Ildebrand.]]Ildebrand.]] B, Ildebrand, A; Ildebrand, SS Ildebrand.] B, Ildebrand, A; Ildebrand, SS
905
Til den *bestævnte Tid Sylvanus, Flora møder,
En Skare udaf Dyr paa Vejen med sig *nøder,
At bære Vidnesbyrd, og at aflegge Ed
Om hvad i denne Sag de havde hørt og seêd;
Fra Træerne de sig forsyned med *Attester,
910
Samt og fra Planter, som Naturen saa *rodfæster,rodfæster,]]rodfæster,]] B, rodfæster. A rodfæster,] B, rodfæster. A
|36At de fra Sted til Sted ej vel forflyttes kand;
Men hver *som vorned paa sin *Stavn maa holde Stand.
*Til *Hippocrene mig *Pierides henleder,
En *aabenbanedaabenbaned]aabenbaned] A, aaben baned B aabenbaned] A, aaben baned B Vej til *Helicon bereder,
915
At jeg i Pennen maa poëtisk føre ud
Den prægtig Lund, som da bebode *Skovens Gud.
Den Sted, hvor *Potamus i Nili Gren *sig gyder,
Og dens *Crystalle-VandCrystalle-Vand]Crystalle-Vand] Crystalle-Vand, A B; Rahbek bevarer læsemåden, men tilføjer et komma efter Cydnus, Crystalle-Vand Liebenberg, Crystalle-Vand, SS Crystalle-Vand] Crystalle-Vand, A B; Rahbek bevarer læsemåden, men tilføjer et komma efter Cydnus, Crystalle-Vand Liebenberg, Crystalle-Vand, SS som *Cydnus sagte flyder,
Der *3 gang snese *Skridd fra samme yndig Flod,
920
Den store Skov-Guds Slot *Archia fordum stod
*Mit i en prægtig Lund af Gran, CypressCypress]Cypress] Eypress A Cypress] Eypress A og Ceder:
Af ranke Pile Trær en gang til Floden leder,
Hvis *Bladed grene var ved Konst *tilføjed net,
Saa Solens Straaler ej igiennem trænged let.let.]]let.]] B, let A; let SS let.] B, let A; let SS
925
Man aldrig *hörerhörer]hörer] hoͤrer A, hører B hörer] hoͤrer A, hører B Storm og Uvejr der at bruse,
Kun *matte Foraars Luft blant zitrend Blade suse.
Den blege Vinter did maa ikke komme nær,
Men ævig purpur Vaarpurpur Vaar]purpur Vaar] A, Purpur-Vaar B purpur Vaar] A, Purpur-Vaar B i Alsos Lund *regiær.regiær.]regiær.] A, regiær, B regiær.] A, regiær, B
Saa man ej Sommer, Høst, samt Vinter, Foraar regner,
930
Ej Aarets *Løbe-Ring med 4re Mærker tegner,
Hvor Sol end cirkler om, i hvilken *Luftens Egn,
*I Krebsens tørre Land, i Fiskens vaade Tegn.
Af Roser, Lilier man seer ævig varend Vrimmel,
Saa hver en Vang, hver Eng seer ud som Jovis Himmel,
935
Som det blaa tegnede og klare *Firmament,
Der af Planeter er og Aftenstierner *tendt.
|37Den milde Sydvestvind med fructbar Aande lokker
Af Hyacinther frem utallig tusind *Skokker.
En yppig Sommerdugg der Mark og Eng bestrør,
940
Som kiøler Hedens Kraft og *Regnens Embed giør,
Sex *hvelved Gange sig fra Førstens Slot udbredeudbrede]]udbrede]] B, udbreder A; udbreder SS udbrede] B, udbreder A; udbreder SS ,
Som til Crystalle Vand, til purpur Dalepurpur Dale]purpur Dale] A, Purpur-Dale B purpur Dale] A, Purpur-Dale B lede.
Som fructbar Bekke, der fra Hovedfloden gaaer,
Hvorudaf Eng ogog]og] øg A og] øg A Mark sin Vederqvægning faaer,
945
Som gyldne Straaler, der fra *Verdens Øje bryde,
Og alt hvad Aande har paa Jordens Klode fryde,
Saa paa hvad Kant man gik, og hvor man Vejen tog,
*Archiæ Herlighed og Glands i Øjne slog.
De kaade *Satyri af Grønne høje trimled.
950
Hver Rosen-klædde Eng og Dal af *Faunis vrimled.
Den *Pile-flyvend Bekk, som kaltes *Cheimarus,
Ved Slottets Side løb med sød og snurrend Sus.
Archiæ yndigt Huus, som og *Panopel heder,
Var *konstig sammensat af Ibenholdt og Ceder.
955
Ved alle Dørre en bevæbned Satyr stod,
Af hvilken fremmede sig *indgeleide lod.
Dets Vegge uden for med Blomster var *staffered,
Og indenfore med *Vedbene *tapissered.
Her *DæmogorgonsDæmogorgons]Dæmogorgons] A, Demogorgons B Dæmogorgons] A, Demogorgons B Søn en *romrom]rom] A, rum B rom] A, rum B Tid havde boed,
960
Fra den Tid Han sit Land *Arcadien forlod,
Hvor *for *Syringis fald han stedse havde Sæde;
Men da han mistede sin enest *Siæle Glæde,
|38Da yndig Syrinx til et Rør forvandled blev, (b)
En dyb Melancholie ham udaf Landet drev.
965
Her for hans Throne nu Sylvanus først sin Tale
Hel fyndig førdte frem, begynte at *afmaleafmale]afmale] afmale, A B; afmale Rahbek, afmale, SS afmale] afmale, A B; afmale Rahbek, afmale, SS
Gudindens Vold og List med *giennem-trengend Ord,
Og bragte Vidner frem om Ege-Træets Mord.Mord.]Mord.] B, Mord,. A Mord.] B, Mord,. A
Gudinden uforskrækt forsømte ej at svare.
970
Hun paastod begge to *fast lige skyldig vare,
Den gandske hele Sag igiennem gik *med Fynd,
Ved Vidner *vised Vold mod Vold og Synd mod Synd.
*Den ene turdeturde]turde] A, torde B turde] A, torde B ej den anden eftergive:
Der visned var en Drys, her fælded var en Nive,
975
Der et af Dyrene var brugt til *instrument,
Her udaf andet Dyr man havde sig betient.
Da Pan sig reisede udaf sin blomster Throne,
Bød dem *indstændig med hinanden sig forsone.
Hvad kunde, sagde han, I vente for en Dom,
980
Hvis sligt Saturni Søn for Øre ikkun kom,
At Daphnes Skovs Zirat *i Grund man ødelegger,
At Dyre-Slægt mod Dyr og Fugle man opegger,
At man i Skoven saaer Ulykke, Tvistens *Krud;
Og lokker *furier af mørke bolig ud;
985
Ja ubekiendte fejl blant Dyrene indfører,
Had Splid og Avind, som kun Mennesker tilhører.tilhører.]tilhører.] A, tilhører? B tilhører.] A, tilhører? B
(b) * Af denne Syrinx som blev forvandled til et Rør siges Pan at have giort de første Piber eller Fløitter,
Pan primus Calamos cera conjungere plures
InstituitInstituit]Instituit] Iustituit A Instituit] Iustituit A .
|39Hvis saadan *Idræt for den store Konge kom,
I *refsed blev, og jeg *gik qvit mit *Herredom.
Saa lever enige, og eder strax forsoner.
990
Jeg nu kun *Alopex, og *Corax, som Spioner,
Af Daphne *rødder ud, af Dyr og Fugle Tall,
At de ej andre Dyr i Skoven *smite skall.
Sylvanus, Flora bad slig Straf at eftergive,
Hvis ej, da Alopex og Corax maatte bliveblive]blive] B, blive, A blive] B, blive, A
995
Til Mennesker, som Drys og Nive, skabte om.
Det han tillod. De gik fornøjed med den Dom.
Men Alopex, som, hvad beslutted var, ej vidste,
I *Damons Hyrdens Gaard *sig lavede at liste,
Hvor efter Løfte hanhan]han] B, han, A han] B, han, A fant aaben Port og led,
1000
Ej hørte Gaase Qvæk, ej Hunde Giøe men Fred
Og Taushed over alt i Gaarden at regiere,
Hvad loved, holded er, han sagde, ja end mere.
*Af Høns og Giæsse Syn ham Munden stod i Vand.
Han paa den *fædest Gaas først fæsted hvide Tand;
1005
Men med Forundring fant den stumped, Sløv at være,
Saa Gaasens duned Hud og bøjelige *FiæreFiære]Fiære] B, Fiære. A Fiære] B, Fiære. A
Som *Hectors Pandser blev for magtesløse Tand,
Der ellers Vold og Mur igiennem bore kand;
Ja spæde Bryst, som kun med bløde Dun var *gierded,
1010
Var nu som Ege-Træe, *der Ilden haver hærdet.hærdet.]]hærdet.]] hærdet A, hærdet, B; hærdet. Liebenberg, hærdet SS hærdet.] hærdet A, hærdet, B; hærdet. Liebenberg, hærdet SS
Da sagde Alopex: Jeg Kløer bruge maa,
Men for en Revekloe en Haand med Fingre saae.
Kort hvor han Øjene paa Legemet henvendte,
Han fant Forandring, og sig ikke mere kiendte;
1015
|40Han lader Byttet gaae, og gandske Mod-løs staaer,staaer,]staaer,] B, staaer A; staaer SS staaer,] B, staaer A; staaer SS
Han helder Hovedet, paa Brystet seer ej Haar,Haar,]]Haar,]] B, Haar. A; Haar. SS Haar,] B, Haar. A; Haar. SS
Men hvide skiære Hud. *I Steden for sin Hale
Syv, otte Mennesker han saae, og hørdte tale.
Da raabte han: hvor er din Skabning, Kraft og Dyd?
1020
Men Klage-Ordene *gik ud i Mennesk Lyd.
Med Kylling Giæs og Høns han maatte Afsked tage,
*Gik for en listig Ræv en listig Mand tilbage,
Forandrede sit Navn paa Mennesk Viis og Art,
Og sig den *Titul gav *Michael von Renarth.
1025
Hans Slægt og Afkom brugt er til Ambassadörer,
Som skikkes Hof fra Hof, og Stats intriguer fører,
Og *fra Stamfaderen har ej Vanslægtet stort,