Tilbake til søkeresultater
previous icon no next icon
 
Anden bog

Metamorph. Lib. II.
(lat.) Metamorphosis Liber Secundus, “Anden bog af Metamorphosis”. Andenudgaven har denne overskrift: “Anden Bog. | Den 1. Fabel. | Pans Lov-Sang og Freds-Fest, samt Karkini eller Krebsens Forvandling.”

Skov-Guden
dvs. Pan.

Alder
tidsalder.
Holberg vender her, ved indledningen til anden bog, kort tilbage til den verdensaldermyte, der introduceredes ved digtets indledning. Se I, v. 105-6 m. kommentar.

Sæd
sædekorn.

Tvede-Dragt
tvedragt; uenighed; strid.
Formen ‘Tvede-Dragt’ i stedet for ‘Tvedragt’ er ifølge Liebenberg (1866: 327 ad loc.) en poetisk frihed af hensyn til metrikken.

Mars
den romerske krigsgud.

Bellona
den romerske krigsgudinde.

Astræa
retfærdighedens gudinde, der i guldalderen levede blandt menneskene, som beskrevet i digtets indledning (I, v. 26).

Palme-zired
prydet med palmegrene.
Palmegrenen er i den jødiske tradition et symbol på sejr, fred og overflod knyttet til løvhyttefesten (3 Mos 23,40) og overtages derfra i kristendommen: Ved Jesu indtog i Jerusalem (‘Palmesøndag’) modtog folket ham med palmegrene (ifølge Joh 12,13) og i Johannes’ Åbenbaring (Åb 7,9) står de frelste klædt i hvidt med palmegrene i hænderne.

rette Throne op for
dvs. sætte i højsædet.

Retvished
retfærdighed; retsindighed.

sat paa Sang
dvs. komponeret; sat melodi til el. omsat til ord (vers) der kan synges.

Poët-inde
kvindelig digter; digterinde. Dvs. nattergalen.

Zirlighed
smagfuldhed.

Dom ej ... underskrev
dvs. tilsluttede sig ikke den vurdering.

Gøgen
den spydige gøg er tidligere omtalt i første bog, v. 549-64 og 781-2, og dukker op igen herunder, v. 188.

qvæde hver til Maade
dvs. gøre enhver tilpas med sin sang.

Momus
gr.-rom. gud for spot og dadlesyge.
Man kan betvivle, hvorvidt der nogensinde har været en egentlig kult for Momus som guddom, men i hvert fald som litterær figur dukker han op allerede i den arkaiske græske digtning, og især fra hellenistisk tid optræder han hyppigt som en slags satirikernes guddomelige modpart. Han siges at være blevet smidt ud fra Olympen på grund af hans irriterende vane med at kritisere alt og alle.

Phœbum
(lat., akk. af Phoebus) Phoebus, andet navn for Apollon, digtekunstens gud. Her i akkusativ og dermed markeret som direkte objekt.

Damon
en hyrde.
Det fremgår ikke, hvorvidt dette er den samme Damon, der optræder I, v. 850 og 995 samt II, v. 513.
Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.

Graven
indgraveret, indhugget.

i saadan Tone gaaer
dvs. har denne ordlyd.

Skov-Gudens
dvs. Pans.

Nyfødde Verdens ... Undtagen udaf Vaade
beskrivelse af guldalderen; endnu en henvisning til verdensaldermyten, der introduceredes ved digtets indledning. Se I, v. 105-6 m. kommentar.

trinne
(trine) træde (frem).

smile
lyse, skinne.

Karm
betegnelse for flot udstyret vogn.

Oplukte Safran Dørre
dvs. lukkede sine rødgule døre op.
En variation over den klassiske beskrivelse af solopgangen i Ovids Metamorfoser II, v. 112-3:
se, da rejser Aurora sig frisk fra sit leje og opslår
purpurportene til sine rosenfyldte gemakker.
Se også noten til ‘Solens Op- og Nedgang’ i Just Justesens indledende betænkning (s. 4r-4v).

Kryste
krystede, dvs. knugede, trykkede.

kyste
kyssede.

Jomfru-Vang
jomfruelig, urørt, udyrket mark, jordstykke.

udbrøde
spirede frem.

Da Ulv og Lam i Enighed bebode samme Vange
som de vil gøre i Guds rige, ifølge Es 11,6 og 65,25.

Vange
jordstykker, marker.

Støver
en slags jagthund.

Spur
spurv.

kaade
muntre, glade.

udaf Vaade
af vanvare.

Skov-Guden
dvs. Pan.

yde Pris
skænker lovprisning; priser.

bygge
have tiltro til.

for en Juno ... Skygge
Ixion efterstræbte gudinden Juno (Hera), men Jupiter (Zeus) sendte i stedet en sky, som Ixion så forgreb sig på.

Vejr lys
om naturfænomen bestående i et pludseligt kommende og hurtigt svindende lys (som stjerneskud, lyskugle, kornmod, St. Elmsild, lygtemand).

svandtes bort
forsvandt.
Dette verbum optræder i passiv form (‘svindes’, ‘svandtes’) med aktiv betydning (‘svinder’, ‘svandt’), såkaldt deponens, flere gange hos Holberg, både i dette digt (I, v. 217: “Kort Drys forsvandtes, og dens Marv blev kaald og isned,” II, v. 1052: “Hans Kræfter svandtes bort.”) og andetsteds (f.eks. Det Daphniske Blodbad, v. 000: “Mit Legem svindes”, 000: “Sindets Kræfter | Forsvindes”), parallelt med de mere almindelige, aktive former. Her er ifølge Liebenberg (1866: 316-7) tale om en norvagisme: “Det var i ældre Dansk almindeligt at give neutrale Verber Deponens-Form; men paa Holbergs Tid havde dette nærmest kun vedligeholdt sig i det norske Talesprog.”

Sølvalderen
den anden verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.

Jern
den tredje verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.

sig stak
dvs. begav sig bort og skjulte sig.

dunepenned
beklædt med frembrydende dunede fjer.

uldne
dvs. hvis hårbeklædning er uld.

convojer
beskyttende ledsagelse.

Jiernepikked
(jernpiggede) forsynet med pigge (formodentlig pighalsbånd) af jern.

Jerne-saaled Skoe
dvs. hestesko af jern.

Sømme
søm.
Pluralisformen ‘sømme’ for ‘søm’ har ifølge Liebenberg (1866: 327 ad loc.) aldrig været korrekt dansk, men optræder også andetsteds hos Holberg (Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat, kap. 14, Dannemarks Riges Historie, 2. tome, fjerde periodus, Peder Paars II 2, v. 98).

Honning krydded
iblandet honning.

traade
trådte.

bestenked
oversmurt.

Tønder
letfængeligt stof brugt til at tænde ild med; billedligt om anledning eller ophav til noget.

Nili
(lat., gen. af Nilus) Nilens; Nili Flod henviser til Nilens oversvømmelser af Ægypten.

Trætten
striden; stridigheden.

haabe
nære håb om.

udraabe
bekendtgøre.

Zar
fingeret månedsnavn.

nævned
fastsat; berammet.

Alsos Lund
hvor Pan havde sit slot.

Ter
fingeret månedsnavn.

gav eget Navn i sær
dvs. hver fik sit særlige navn.

færdig
parat.

Bud
befaling; påbud.

forfulde tage
anerkende som gyldigt; godkende.

sig betænkende
tænke over; overveje.

paa Vejen
dvs. skønt allerede undervejs.
I den version af digtet, der blev optrykt i Mindre Poetiske Skrifter i 1746 (B), er der intet komma efter ‘betænkende’. Hvis man accepterer denne læsemåde, kan sætningen alternativt læses som: ‘Han gik tilbage, betænkende sig på vejen.’

Karkinus
navn på krebsen (gr. κάρκινος, ‘krebs’).

Skabning
skikkelse.

I Øjeblik
straks; øjeblikkelig.

opklafred
klatrede op.

Snode
dvs. snoede.

paa alle Kanter
i alle retninger; til alle sider.

faste Land
om landjorden (i modsætning til havet).

Kane
(lille) båd.

Kort
dvs. kort sagt.

for
i stedet for.

Lignelse
lighed.

Skredder Liberie
uformel betegnelse for fnat og lignende udslæt.
Betegnelsen, som er ældre end Holberg, forklares delvist i Peder Paars IV 3, v. 359-63.

Da saadan
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 2. Fabel. | Gudindens Thetis Vrede, samt Asenets Misgierning og Forvandling.”

Thetis
Holberg skelner tilsyneladende ikke mellem de to græske gudinder Thetis (Θέτις) og Tethys (Τηθύς); en almindelig misforståelse.
Thetis er en havnymfe, en nereide, dvs. datter af havguden Nereus. Hun er mor til den græske helt Achilleus og spiller som sådan en væsentlig rolle i Iliaden. Tethys er datter af Uranos og Gaia, Himlen og Jorden, og gift med sin broder Oceanus, Verdenshavet.
Når Holberg her og i det følgende omtaler Thetis som havets dronning, er det altså resultatet af en sammenblanding med Tethys. Kun et enkelt sted (II, v. 1122) omtales Thetis i sin rette rolle, som Achilleus’ mor.

Regimente føre
besidde magt, myndighed.

ingenlunde
aldeles ikke; på ingen måde.

Skov-Guden
dvs. Pan.

hør
hører.

over ... tyrannisere
optræde som tyran over for.

Cymothoe
en havnymfe (nereide).
I Vergils Æneide I, v. 144 optræder Cymothoe sammen med Triton som Neptuns hjælpere.

Ild i Olie kasted
fik til at blusse op; sml. ‘hældte benzin på bålet.’

Neptunum
(lat., akk. af Neptunus) Neptun(us) er i rom. mytologi navnet på havets gud. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘hos’.

Bredde
bred.

Skaar
snit med et skærende redskab og den derved frembragte flænge.

Jeg
formodentlig Cymothoe.
Holberg er tilsyneladende skiftet fra indirekte til direkte tale uden nogen tydelig markør.

Delphis
navn på delfinen, marsvinet (gr. δελφίς, ‘delfin’).

blev var
blev opmærksom på; bemærkede.

svemme
svømme.

Nesæe
en havnymfe.
Hun optræder i omtalen af Neptuns følge i Vergils Æneide V, v. 822-6.

Daphnes
dvs. Daphne-skovens.

Østerkant
østside.

Strandmoge
strandmåge betegner forskellige mågefugle.

Purpur-tegned
som har pletter af rødt blod.

fæde
fede.

Theia
en nymfe.

Nereides
(gr.-lat. plur.) havnymfer; nereider.

Mogene
mågerne.

fast
næsten; nærmest.

Patenter
dokumenter der meddeler en en bevilling, bestalling el. rang; diplomer; her om kaperbreve.

Kaperi
egl. anvendelse af privatejede, civilt bemandede skibe, der i krigstid kunne få licens, ‘kaperbrev’, til at opbringe, ‘kapre’, fjendens skibe. Overført om erobring og (sø)røveri i almindelighed.
Kapervæsenet florerede fra 16-19. årh., men ebbede efterhånden ud og blev endelig afskaffet ved Parisersøretsdeklarationen af 1856.

Octroj
handelsprivilegium udstedt af myndighed til handelsforetagende mod visse modydelser; her om kaperbrev.

Told
afgift.

Refselse
revselse, irettesættelse.

Pandora
i gr. mytologi navnet på den første kvinde, skabt af Hefaistos på Zeus’ befaling, som af guderne havde fået en lukket æske indeholdende alle slags ulykker og plager; da æsken blev åbnet spredtes dens indhold ud over verden.
Den klassiske fremstilling af myten findes hos Hesiod, Værker og Dage v. 59-105, jf. herunder.

bruge samme Spill
dvs. handle på samme måde.

føre Trætte
føre sag.

Jovis
(lat., gen. af Juppiter) Juppiters; hovedguddommen i rom. mytologi. Hans broder er Neptun, havets øverste gud.

svær
(sværger) aflægger ed, sværger.

svovled
svovlholdige.

Stygis
(lat., gen. af Styx) Styx’; en flod i underverdenen, ved hvilken guderne svor deres hellige eder.

uforandred
ubrydelig; urokkelig.

Per Stygias aqvas
“ved de stygiske vande”.
Junkturen per Stygias aqvas kan ikke verificeres. Måske har Holberg hentet udtrykket i Constantin Lassens afhandling, Diss. mythol.-philologica de sanctissimo deorum jurejurando per Stygias aqvas. Hafniæ 1715 (‘Mytologisk-filologisk afhandling om gudernes allerhelligste ed ved de stygiske vande’, København 1715), der formodentlig har været ham bekendt.

Thetin
(lat., akk. af Thetis) Thetis. Her i akkusativ og dermed markeret som direkte objekt for ‘saae’; dvs. ‘hverken Aftenstjernen eller Morgenrøden så Fru Thetis hvile.’

møde
trætte; mødige.

Lybien
dvs. Libyen.
Rækkefølgen af i og y i Libyen er meget flydende, også i tekster, der er trykt med mere omhu end denne.

Arabs
dvs. Arabiens.

Donawflod
dvs. Donau.

Pile-flyvend
der bevæger sig hurtigt som en pil.
Der er en uudtalt kontrast mellem den hurtigtstrømmende Tigris og den brede, og derfor dovne, Donau.

Tigris
flod i Mesopotamien (eller rettere: Mesopotamien er området mellem Eufrat og Tigris).

Euphrates
(el. Eufrat) flod i Mesopotamien (eller rettere: Mesopotamien er området mellem Eufrat og Tigris).

rørfructbare
frugtbar på (tag)rør.

Nigris
(el. Niger) flod i Afrika.

regier
regerer; hersker.

sverted Morers Land
dvs. Nordafrikas mørkhudede indbyggere, spec. maurerne (jf. Morland, Morisk); ogs. i alm. om (mørke) afrikanere, negre.

lige gaaer
dvs. står lodret.
Ved ækvator bevæger skyggen sig kun vest – øst i løbet af dagen, og falder ikke mod nord eller syd.

til ingen Kant sig vender
dvs. ikke flytter sig til siden.

Hagel-drybend Svede
dvs. svedperler, der falder i dråber som hagl.

Bekymring
omsorg; omhu.

Mattighed
udmattelse; mathed.

Der et langøred Dyr
den sætning, der indledes her, får aldrig noget verbal (anakoluti). Måske skal man underforstå et ‘stod’, ‘var’ eller tilsvarende.

et langøred Dyr
dvs. et æsel.

bramme
prale; vigte sig.

Paa venstre Side
om en slægtslinje, der udgår fra en illegitim forbindelse.

Pegaso
(lat., abl. af Pegasus) Pegasus; den vingede digterhest (ved hvis hovslag musernes kilde Hippokrene var fremkommet). Her i ablativ, styret af præpositionen ‘fra’.

Skik
ydre form, skikkelse.

(h)
citat fra Ovid, Metamorfoserne V, v. 440-441:
440
Hverken Aurora der steg med dugvåde lokker af havet,
så hende hvile, og ej heller Vesper.
Den passage hos Ovid, Holberg her henviser til, beskriver gudinden Ceres’ (gr. Demeter) desperate søgen efter hendes bortførte datter Proserpina (gr. Persephone eller Kore).

rutilis
‘røde; skinnende’. Her afviger Holberg fra den tekst, der findes i moderne Ovid-udgaver, der i stedet som oftest skriver udis, ‘fugtige’ (som i oversættelsen i foregående note).

videt
‘ser’. Moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis vidit, ‘så’ (som i oversættelsen i noten herover). Således også andenudgaven i Mindre Poetiske Skrifter (B).

(i)
citat fra Lucan, Borgerkrigen II, v. 587:
Aswan skyggerne aldrig bøjer.
Aswan, som grækerne kaldte Syene, er en by i det sydlige Ægypten.

numquam
‘aldrig’. Moderne Lucan-udgaver har i stedet nusquam, ‘på intet sted’.

under Linien
dvs. under ækvator.

ubeqvem til zirlig Symphonie
dvs. æslets stemme var uegnet til frembringelse af harmonisk og velklingende musik.

faldt den spodske Gøg og Bi
dvs. bifaldt også den spydige gøg.
Gøgens spydighed er tidligere omtalt I, v. 549-64, 781-2 og II, v. 12.
Det kan måske virke forstyrrende, at ‘Bi’ her er skrevet med stort begyndelsesbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende. Som det fremgår af variantapparatet, blev dette rettet til ‘bi’, da digtet i 1746 blev genudgivet som del af Mindre Poetiske Skrifter (B).

hvert et Øjeblund
dvs. hver gang, hun lukkede øjnene.

med hende brugte Spil
dvs. optrådte således over for hende.

Hule-Sukke
hule suk; dvs. som lyder mørkt og rungende.

Jovis
(lat., gen. af Juppiter) Juppiters.

Tilsted
tillad.

Onos
æsel (gr. ὄνος, ‘æsel’).

Hav-Dronningen
dvs. Thetis, se kommentar til II, v. 113, herover.

skiær
klar; fin; glat.

i Pebling Kiole svøbed
dvs. klædt som en landsbydegn; peblingene (latinskoleeleverne) i mesterlektien (øverste klasse) virkede som degne.

Planter
efterkommere.

Hos Landsby-Degne man hør endnu gamle Skryden.
den skrålende landsbydegn går igen som komisk type andetsteds hos Holberg.
Mest berømt er vel Per Degn i komedien Erasmus Montanus, der (I 4) har sunget om kap med 10 degne og taget troen fra dem alle. Han giver ligeledes (III 3) titelpersonen anledning til at sammenligne degne med æsler.

Kunstler
(søger at) gøre noget mere kunstfærdigt, kunstigt, raffineret.

tremulanter skiær
dvs. frembringer triller, forsiringer o.l. i sang.

Da Hevnen
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 3. Fabel. | Thetis lader Udyder regne; Ophis overnaturlige Kierlighed, formastelige Foretagende med Hieracis Hielp, saavelsom hans Fald; Ictys død og Forvandling.”

stilled
dvs. tilfredsstillet.

Hvileblund
kort søvn (for at hvile sig).

Dødens sorte Broder
dvs. Søvnen. Søvnen og Døden er brødre.

tegnede
viste.

sat
satte.

Udørk
udørken.

Bode
boede.

Hvi kommer
dvs. hvoraf kommer det.

Lydien
oldtidslandskab i det vestlige Lilleasien.

Jovis
(lat., gen. af Juppiter) Juppiters. Hans broder er Neptun, havets øverste gud.

Vulcanus
lat. navn på ildens og smedekunstens gud i gr.-rom. mytologi; svarende til gr. Hefaistos. Han havde på befaling af Zeus skabt Pandora, jf. følgende note.

af alle Guders Gaver
Pandoras navn analyseres traditionelt som sammensat af pan (gr. πᾶν), ‘al’, og dora (gr. δῶρα), ‘gaver’.
Efter Hefaistos/Vulcanus havde skabt Pandora, bød Zeus/Juppiter alle guderne at bidrage til hendes ‘begavelse’, som skildret af Hesiod, Værker og Dage v. 59-82 (ovs. Lene Andersen):
Guders og menneskers fader lo, da han endte sin tale;
60
derpå bød han Hefaistos i hast at gøre en skabning
blandet af vand og jord; og kraft og menneskestemme
lod han ham lægge deri: en dejlig, bedårende pige
skulle han forme så skøn som gudinderne selv; men Athene
bød han at oplære pigen i kunstrige sysler ved væven.
65
Elskovs gudinde lod Zeus over hovedet gyde
ynde og smertelig attrå og lemmefortærende kummer;
tævehjerte og tyvemanér befaled han Hermes,
Argos’ banemand, guders kurer, at indgive pigen.
Dette befalede herskeren Zeus, og de adlød ham alle;
70
straks da danned af jord den halte Hefaistos et væsen,
lig en blufærdig mø, efter Zeus’, Kronidens, beslutning;
bælte og smykke hun fik af Athene med funklende øjne,
og hendes hals chariterne selv og den værdige Peitho
pryded med kæder af guld, og de yndige årstidsgudinder
75
kransede skønt hendes hoved med forårets dejlige blomster;
Pallas Athene gav agt på det hele vidtløftige udstyr.
Argos’ banemand, guders kurer, i jomfruens hjerte
indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner,
alt som den tordnende Zeus havde budt, og herolden blandt guder
80
gav hende talens brug og benævnede kvinden Pandora,
eftersom alle de guder, der har deres bo på Olympos,
sammen har skænket den gave til stræbsomme menneskers kummer.

En egen Samling est
dvs. du, der er et særegent konglomerat (af alle guders gaver).

Ulykkers Æske og all Uhelds skiulte Kar
iflg. myten havde Pandora en krukke (‘Pandoras æske’) fyldt med alle menneskets ulykker og laster. Da den blev åbnet, fløj de alle ud og begyndte at plage menneskene, der indtil da havde levet en sorgløs tilværelse fri for slid og slæb. Holberg tilføjer her den krølle, at Pandora foruden den store krukke med menneskelige synder også har en mindre stående, der endnu ikke er åbnet.

Ulykker
i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 112) citerer Holberg dette vers med en let afvigende ordlyd: ‘all Uheld’ i stedet for ‘Ulykker’.

lyder
dårlige egenskaber; fejl.

Theti
(lat., dat. af Thetis) (til) Thetis. Her i dativ og dermed markeret som indirekte objekt.

sig udi Luften svinger
dvs. flyver op i luften.

Den aabnede, da hun ... Skov.
Thetis er stadig subjekt, uanset den omvendte ordstilling: ‘[Hun] åbnede den, da hun ...’

Daphne Skov
‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.

(k)
citat fra Ovid, Metamorfoserne I, v. 144-146 og 149-150:
Rov er en levevej, værter og gæster vil myrde hinanden,
145
svigersøn svigerfar, selv mellem brødre er tilliden sjælden.
Manden er klar til at lægge sin kone i graven og omvendt.
Dyder er knust. Og sidst af gudernes slægt har den unge
150
jomfru Astraea forladt de blodgennemsivede lande.
Dette er kulminationen på Ovids beskrivelse af verdensaldrene i første bog af Metamorfoserne: Jernalderen, den sidste og værste alder. I Holbergs version følger imidlertid endnu en alder efter denne: Leralderen, hvor dyrene endog har mistet talens brug.

jern Alderen
den tredje (og ulykkelige) verdensalder, ifølge den myte der præsenteredes ved digtets begyndelse; se I, v. 105-6 m. kommentar.

i forrig Kar
dvs. ‘Pandoras æske’ som den almindeligvis kendes i traditionen: den krukke, der indeholdt alle menneskelige dårligdomme.

afmale
skildre.

deraf flydende
dvs. som stammer el. hidrører fra; fremkaldes (som virkning) af; affødes af; kommer af.

ynksom
ynkelig.

Sørge-Spil
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.

Ophis
navn på slangen (gr. ὄφις, ‘slange’).

Python
en kæmpeslange i græsk mytologi.

skialdre Sang
digters sang.
I Metamorfosernes første sang fortæller Ovid om, hvordan mennesker og dyr blev genskabt efter syndfloden, herunder også den enorme Python, der spredte skræk og rædsel i bjergene omkring Delphi, til den blev dræbt af Apollon, der overtog helligdommen i Delphi og indstiftede de pythiske lege:
430
Hede og væde tilsammen i netop det rigtige forhold,
undfanger liv, og denne proces er skabelsesakten.
Ild er nok fjende af vand, men fugtig varme er altings
ophav, og netop en stridig forening bevirker besvangring.
Altså, da jorden, drivende våd af den nylige syndflod,
435
varmedes op af den brændende sol og lyset fra himlen,
fødte den talløse arter, såvel de gamle fra førhen
som også originale, til dels uhyrlige væsner.
Modvilligt var det, men dog måtte jorden nu barsle med Python,
dig, du vældige orm, der var alle de genskabte slægters
440
rædsel og skræk som du lå og bredte dig dér over bjerget.
Guden med bue og pil der aldrig før havde anvendt
dette sit våben på andet end rådyr og springende geder,
fyldte med tusinde pile – han tømte næsten sit kogger –
udyret og lod dets gift strømme ud af levrede vunder.
445
For at bevare et minde om dåden mod årenes glemsel
stifted han hellige lege med masser af festlige kampspil.
Pythiske kaldte han dem efter slangen han strakte til jorden.

rydded ud
udryddet.

Latons Plante
Latons efterkommer (dvs. Apollon); på latin hedder Apollons moder Latona, på græsk Leto eller Lato (Λητώ, Λᾱτώ).

Afkom
herkomst.

sig fortrøsted
vovede.

Aedon
nattergal (gr. ἀηδών, ‘nattergal’).

(l)
Phaeton var solguden Helios’ søn, som lånte sin fars vogn, men styrede den så dårligt, at den var ved at stikke jorden i brand, hvorfor han blev dræbt af Zeus’ lyn. Jf. Ovid, Metamorfoserne I, v.750ff; II, v. 1ff.

(m)
Den blå Python blev slået ihjel af en sådan Apollon.

stratus
moderne udgaver af Claudian har gerne prostratus: Det gør ingen større forskel for betydningen, men versefødderne passer ikke uden.

ej vilde slet forsage
dvs. ‘ville slet ikke give op’.

lifsalig
yndig; elskelig.

Foster
afkom; unge.

Helicon
bjerg i Boiotien med musernes helligdom og digterkilden Hippokrene.
Se også noten til Helicon i bog I, v. 914, herover.

froe
glad; munter.

Uroe
dvs. sindsbevægelse; at man bliver rørt.

Med konstig Gurgel triller
dvs. med kunstfærdig strube slår triller.

hypocrene
(el. Hyppo-, Hippo-) Hippokrene, kilden på toppen af Helikon, hvis vand mentes at skabe digterisk begejstring.

Du felder Graad, Cypress
cypressen beskrives traditionelt som grædende, som i I, v. 132: “Den grædende Cypress, som tegner Sorg og Væ,” m. note (h) og kommentar.

stiger ... ned
nedstammer.

ingen viger
dvs. står ikke tilbage for nogen.

Plante
efterkommer.

Marmor gierded
dvs. omsluttet som af det hårde marmor.

Diamante Hierte
hårdt, ufølsomt hjerte.

Hyrcanisk
hjemmehørende i, hørende til Hyrcanien, i oldtiden navn på et land, der lå mellem Medien, Parthien og det kaspiske hav (kendt for sine store skove og vilde dyr).
Den hyrcaniske tiger optræder bl.a. i Didos forbandelse af Æneas i Vergils Æneide IV, v. 365-367:
365
Venus er ikke din mor, og Dardanus ikke din forfar,
troløse! Dig har granitten på Caucasus’ iskolde tinde
født, og Hyrcaniens tiger har lagt dig til sine patter!

Forfuldt
forfulgt.

Bedragelig
bedragerisk.

Snemos
flødeskum(sdessert).
Holberg vender flere gange tilbage til billedet med flødeskumsdesserten, der ser ud af meget, men bliver til intet i munden. Således f.eks. i ‘tragi-komedien’ Melampe (II 5), hvor Philocyne siger, at Polidorus’ kærlighed er:
Som hoven Sneemoes, der paa Fadet prægtig staar,
Der lover store Ting, men Munden intet faaer.

vid.
dvs. vide (lat. imperativ), ‘se’.

Cyclopis
(lat., gen. af Cyclops) kyklopens; kyklopen er i gr. mytologi et kæmpemæssigt, enøjet væsen.

Klage
Polyfems serenade til Galathea er gengivet af Ovid i Metamorfoserne XIII, v. 789-872.

Galatea
en havnymfe (nereide), til hvem kyklopen Polyfem nærede en ulykkelig kærlighed.

Sævior indomitis ... undis:
citat fra Ovid, Metamorfoserne XIII, v. 798-799:
Galathea er lige så strid som en ungtyr før den er tæmmet,
hård som en ældgammel eg og så fuld af svig som en bølge.

Galathe
Galathea.
Som Holberg selv gør opmærksom på i note (n), er her tale om en parodi på historien om Galathea og Polyfem i Metamorfoserne XIII. Kyklopen Polyfem forelskede sig i nymfen Galathea, der imidlertid elskede en anden og ikke var spor interesseret i den grove kæmpe; Polyfems serenade til Galathea veksler ligesom Ophis’ til Aedon mellem lovprisning af hendes skønhed og frustration over hendes ligegyldighed.

Cyclops
(gr.-lat.) kyklop.

Raserie
vanvid.

vorned
egl. som er underlagt vornedskabet, dvs. pligten for den mandlige bondebefolkning på godserne til at forblive på fødestavnen og der modtage en ledig gård el. et hus i fæste; her anvendt billedligt. Vornedskabet var blevet afskaffet i 1702, et par årtier før Metamorphosis blev udgivet.

Daphnes
dvs. Daphne-skovens.

Phaeton
pralede med at være søn af Solen. Da der blev sået tvivl om hans ord, døde han i forsøget på at bevise det: Han lånte Solens vogn, men kunne ikke styre den og var ved at sætte Jorden i brand, så Zeus blev nødt til at slå ham ihjel med tordenkilen.
Den følgende fremstilling af Ophis’ himmelfærd parodierer Ovids fortælling om Phaethon i anden sang af Metamorfoserne.

Blusel
skamfølelse.

omspended
plaget; bebyrdet.

hvide Dag
dvs. den lyse dag.

egen Mord
selvmord.

forekasted
bebrejdet, kritiseret.

Byrd
herkomst; afstamning.

Haanhed
forhånelse; spot.

Skyggers Bolig
dvs. underverdenen, sml. v. 1086.

Appolline
(lat., abl. af Apollo) Apollon. Her i ablativ, styret af præpositionen ‘af’.

Vidnesbyrd
vidneudsagn.

Pythio
(lat., abl. af Pythius) den pythiske, tilnavn til Apollon. Her i ablativ, styret af præpositionen ‘af’.
Apollon dræbte Python og overtog dennes helligdom i Delphi, hvorfra han får tilnavnet ‘den pythiske’ (jf. herover). Han må derfor være ekspertvidne i spørgsmålet om Pythons efterkommere.

Bevis
dokument; attest.

modig
overlegen; overmodig.

Hierax
navn på høgen (gr. ἱέραξ, ‘høg’).

sin bittre Sorg ... beklager
dvs. klager sin bitre sorg (for).

erkiendt for
anerkendt som.

fører Regiment
(Regimente) har den øverste ledelse.

u-omskrænked
ubegrænset; enevældig.

Crystalle Rige
dvs. luften.
I middelalderens videreudvikling af antik kosmologi var Jorden omgivet af en række sfærer eller himle, hvoraf krystalhimlen var en af de yderste.

Penned-folk
skare beklædt med fjer.

Natur har
bemærk subjektsskiftet: ‘du, som er erkendt ... som fører regiment og uomskrænket magt, for hvilken alt ... må vige; Naturen har underlagt utallig penned-folk dit herredømme, og har givet dig envolds magt.’

Envolds
enevældig.

Sær
især.

Spurre
spurve.

nedslagen
nedslået; forknyt.

Apollinem
(lat., akk. af Apollo) Apollon. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘til’.

Og svared: Ophis! ... ej mod Naturen Krig.
Hierax’ tale er bygget over Solens faderlige advarsel til Phaethon i Ovids Metamorfoser II, v. 49-102.

tragter alt for højt
higer efter alt for meget; har alt for høje ambitioner.

uforsagt
uforknyt; uforfærdet.

Himmeltegn
stjernetegn.

mig selv tit kommer til at grue
dvs. ofte får mig selv til at blive bange.

Jovis Fugl
(Jovis lat. gen. af Juppiter) Juppiters fugl, dvs. ørnen.

(o)
citat fra Ovid, Metamorfoserne II, v. 78:
Vejen går tværs gennem flokke af farlige vilddyr.

Himle
afspejler den antikke forestilling om flere himmelsfærer.

Himmel Ax
akse, hvorom hver himmel ifølge ældre antagelse drejede sig.

Der fra
dette er læsemåden i den udgave af digtet, der i 1746 blev inkluderet i Mindre Poetiske Skrifter (B); førsteudgaven fra 1726 (A) har derimod ‘Derfra’.
A’s læsemåde kan imidlertid forsvares, hvis ‘Straaler, Ild’ tages som subjekt og ‘sig skyder’ opfattes medialt, dvs. ‘stråler og ild skyder sig derfra på alle sider,’ en læsning der dog synes mindre sandsynlig end B’s: ‘Solen, der skyder stråler og ild fra sig på alle sider.’

Stat fra
afstå fra (imperativ).
I sine Orthographiske Anmerkninger (s. 119-20) fortæller Holberg, at han egentlig foretrækker formen ‘staae’, da ‘stat’ efterhånden er forsvundet fra talesproget og kun bliver brugt på skrift; han undgår derfor helst denne antikverede form, “hvorvel jeg laster ikke dem der skrive saaledes, besynderlig udi Poesie”.

daarligt Dyr
tåbelige dyr.

skrække
forskrække; skræmme.

bered
beredt.

Penned’
fjerklædte.

fast dig om mit Hoved svinger
dvs. springer op og holder fast om mit hoved.

For alting raader
dvs. bestemmer alt.

slibrig Vej
farlig vej.

han
dvs. Ophis.

slibrig Legem
glat, fedtet krop.

Taage pløjer
som udtryk for (langsom, stadig) bevægelse gennem en masse.

Himmel-Luften
om den tynde luft (det stof), der mentes at udfylde verdensrummet (udenfor jordens og planeternes atmosfærer).

stak ud fra
dvs. fløj bort fra.

Landskab
land

Grendser
egne.

affelte
afsagde; fældede.

Hieracis
(lat., gen. af Hierax) Hierax’.

skiuled
tildækket, tilhyllet.

den gloend Gedebuk
stjernetegnet Stenbukken.

Sind og Sands betog
dvs. fik den til at gå fra sans og samling.

og fra sig skydend Hede
dvs. og den kraftige varme, den udsendte.

opspændt
(stærkt) spændt.

Hoved svimled
(hoved-svimlet) svimmel, ør i hovedet.

Potamus
en flod (egl. latiniseret form af gr. potamos, ποταμός, ‘flod’).

Plante
efterkommer.

(p)
citat fra Ovid, Metamorfoserne II, v. 198-199:
Sort var dyret af edder og gift, og da han nu fik øje
på det og så dets krummede klør komme truende mod sig.
Også i Ovids fortælling er det netop synet af Skorpionen, der får Phaethon til at gå i panik og miste herredømmet.

Ictys
en fisk (gr. ἰχθύς, ‘fisk’).

færdig var
var lige ved.

Land-dyret
dyr (skabning), der lever på landjorden; her det menneske, Ictys forvandles til.

spire op
vokse frem.

disputeres
at disputere vil her sige at drøfte et lærd emne (på latin), at argumentere logisk for eller imod rigtigheden af opstillede teser, en disciplin, der spillede en væsentlig rolle i universitetsundervisningen, specielt ved erhvervelsen af akademiske grader.
Holberg var ofte kritisk overfor det akademiske fokus på disputation, der – i hans fremstilling – ofte udartede til frugtesløst pindehuggeri: Hovedpersonen i komedien Erasmus Montanus er f.eks. en mester i sådanne øvelser, og i Peder Paars (I 3, v. 55-157) skildres, hvordan en disputatshandling om et trivielt emne udvikler sig til et blodigt slag iblandt de lærde.

Respondenter
den person (professor), som opstillede og ledede forsvaret af bestemte teser ved akademiske disputereøvelser og disputatshandlinger kaldtes præses; selve forsvaret var overdraget til den såkaldte respondens (lat. egl. “den, der giver svar” [plur. respondenter]).
I Erasmus Montanus (IV 4) ønsker titelpersonen sig, at hans broder, bondeknolden Jacob, havde lært ‘redskabsfilosofi’ (metafysik og logik), så han kunne agere Erasmus’ respondens:
Jeg merker, at du har et forslaget Hoved, jeg vilde ønske at du havde studeret, og forstod din Philosophiam Instrumentalem, saa skulde du respondere under mig.

høje Skoler
dvs. universiteter.

udfodres
(el. udfordres) kræves.

sorte Kioler
latinskoleelever og den lærde stand brugte sorte overklædninger.

Bogstol
kateder.

for Zirat
dvs. til pynt

Det store
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 4. Fabel. | Om den ædle Ophis Forvandling.”

rygted
dvs. rygtedes.
Holberg anvender også andetsteds dette verbum i aktiv, hvor moderne læsere ville vente en passiv, således i hans Almindelige Kirkehistorie, I s. 84: “Dette rygtede strax, ikke allene over den heele Stad, men endogsaa i den Romerske Leyr.” Sideløbende hermed anvender han dog også de vante passivformer.

Rør
sump- og vandplanter med lange, hule stængler; tagrør, siv o.l.

Najades
(lat. plur.) i gr.-lat. mytologi betegnelse for kilde- og flodnymfer; najader. Se også noten til v. 458, herunder.

letted
løftede.

giorded hæderlig
(el. jorded) begravede ærefuldt; med respekt.

Læge-Guden
dvs. Apollon.

Hieracis
(lat., gen. af Hierax) Hierax’.

En zirlig Gravskrift
også hos Ovid (Metamorfoserne II, v. 319-328) slutter Phaethons himmelfærd med, at han styrter til jorden og lander i floden Eridanus, hvor najader tager vare på hans lig og sætter en tilsvarende gravskrift over ham:
325
Vesterlandets Najader begraver den rygende døde,
brændt af lynenes siksak, og sætter et vers på hans gravsten:
Phaethon hviler herunder. Han styred sit fædrene forspand.
Har han end kørt sig ihjel, så var det dog modigt at køre.
Holberg gør selv opmærksom på parallellen i fodnote (q).

ædelt Hierte
dvs. højhjertethed; højsind.

hold en Daarlighed til gode
dvs. bær over med hans tåbelighed.

Vandrings-Mand
den konventionelle tiltale til læseren af en gravskrift, typisk kombineret med en imperativ (her ‘tænk’, ellers ofte ‘stat still’ (dvs. ‘stå stille’).
Denne konvention er i sig selv en arv fra antikken. Efter slaget ved Thermopylæ i sommeren 480 f.Kr., hvor en alliance af græske styrker, anført af spartanerkongen Leonidas, midlertidigt formåede at blokere en langt større persisk styrkes fremmarch, før de blev udraderet, blev der på slagmarken opsat et berømt epigram, der tilskrives digteren Simonides, til ære for de trehundrede faldne spartanere (Herodot VII 228, ovs. Thure Hastrup & Leo Hjortsø):
Vandrer, bring til Sparta det bud: her ligger vi slagne,
lydige mod den lov, fædrene gav os i arv.

zire
udsmykke, pryde.

Fork
greb; høtyv.

Jorde-Bog
fortegnelse over de til et gods, en institution el. under et større administrativt område hørende ejendomme m. angivelse af disses hartkorn, indtægter, skatteevne m.m.

Noder
(plur.) manerer; adfærd; optræden.

en Stand, | Som zirer Jorden mest og Kierne er i land
Holberg priser flere gange de jordejende bønder som samfundets fundament. Således i det utopiske idealsamfund titelpersonen besøger i Niels Klim, hvor han morer sig over at se en simpel bonde blive tildelt en fornem begravelse (kapitel 3, ovs. Peter Zeeberg):
Men min vært bad mig beherske min latter og forklarede mig at bønder nød den største respekt der i landet på grund af det ædle arbejde de udfører, og at der ikke er noget erhverv der betragtes som mere ærefuldt end landbrug. Derfor bliver enhver ærlig bonde og omsorgsfuld husfader hyldet som byboernes ernærer og beskytter. Og på den baggrund er det blevet en tradition at bønderne, når de først på efteråret, i palmemåneden, kommer ind til byen med et mægtigt antal vogne belæsset med korn, bliver modtaget uden for byporten af byens magistrat og ført ind i byen med fanfarer og musik som i et triumftog.
Jeg blev noget forundret over den forklaring i betragtning af de forhold vores bønder lever under: stønnende under et afskyeligt slaveri, mens vi betragter deres arbejde som beskidt og ufrit i sammenligning med andre fag i nydelsesbranchen som kokke, pølsemagere, parfumehandlere, dansere osv. Det fortalte jeg faktisk min vært nogen tid efter, men mod et løfte om tavshed af frygt for at de underjordiske skulle få en alt for negativ opfattelse af os mennesker.
Senere i samme værk (kapitel 7) støder fortælleren på en rangforordning, hvor bondestanden rangerer blandt de højeste. Holberg forsvarede dette synspunkt i sin 200. Epistel, hvor han imidlertid understregede, at dette kun gjaldt jordejere, ikke deres tjenestefolk, og medgav, at godsejere undertiden havde tiltaget sig for megen magt.

zirer
passer til.

Kierne
her om de ypperste af en befolkning.

Den kiekke
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 5. Fabel. | Om Hieracis eller Høgens Straf og Forvandling.”

Apollinem
(lat., akk. af Apollo) Apollon. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘bevæger’.

Hierte-stød
stød (af våben) der rammer hjertet.

(q)
citat fra Ovid, Metamorfoserne II, v. 327-328:
Phaethon hviler herunder. Han styred sit fædrene forspand.
Og har han end kørt sig ihjel, så var det dog modigt at køre.
Jf. noten til v. 458, herover.

Hirtsfænger
(af ty. Hirschfänger) jægersabel eller jagtkniv.

til rødt Geheng brodered
her må underforstås ‘blev’.

Geheng
(Gehæng) bælte, skærf o.l., der er bundet om livet el. skulderen (udenpå klæderne) og hvori våben kan bæres.

Af Hoved Dun formered | En Hue blev
dvs. ‘en hue blev formered af hans hoveddun.’

Cachet
kasket.

all hans Æt ... omsvæve ... leve
når verberne ‘omsvæve’ og ‘leve’ her optræder i pluralis med et subjekt i singularis, må det skyldes, at ‘all hans Æt’ betegner en flerhed.

fast
nærmest; omtrent.

omsvæve
strejfer om; flakker om.

og
også.

Skov-fogd
skovfoged.

Til disse
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 6. Fabel. | Hvorledes Nattergalen omkommer og forvandles.”

Sørge-Spil
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.

Hvorover
af hvilken grund.

hørdte ilde
blev kritiseret, dadlet.

Haanhed
hån; spot.

Skabning
skikkelse.

ziret
prydet.

Qvinde Billed
nedsætttende betegnelse for kvinde: kvindemenneske; her om en letlevende kvinde.

en Classe giør i sær
dvs. udgør en særskilt klasse.

Planter
efterkommere.

Operatricer
operasangerinder.

om Aar
om året.

Sig udi ... øver
dvs. udøver; praktiserer; beskæftiger sig med.

Venus Spill
elskovsspil, elskovsleg; dvs. kærlighedsforhold, erotiske affærer.

Fra Vaar til andet Vaar
dvs. fra den ene vår til den næste; året rundt.

Man hørdte
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 7. Fabel. | Om Buses og Boeidions Kierlighed og ulykkelige Skiebne; saa og Soelsikkens Forvandling.”

Sørge-stykke
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.

Pandoræ
(lat., gen. af Pandora) Pandoras.

Uhelds kar
dvs. Pandoras æske.
Om Pandora og hendes æske er fortalt herover, v. 146-240, jf. kommentarerne til v. 151 og 224.

Tiger Hierter
tigeren som billede på hårdhjertethed går igen digtet igennem, sml. f.eks. I, v. 549-551:
Den Hierte har som Staal, hvis Øjne ikke rinder,
550
Natur som tiger, der sig ej bevæged finder
Af saadant Klage-sang.

tilsammen
sammen med hinanden.

Forening
nært, fortroligt el. venskabeligt forhold.

Damon
en hyrde.
Det fremgår ikke, hvorvidt dette er den samme Damon, der optræder I, v. 850 og 995 samt II, v. 15.
Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.

Tityrus
en hyrde.
Dette kan næppe være den samme Tityrus, hvis galskab, død og forvandling allerede er beskrevet i I, v. 314-548.
Navnene på hyrderne i dette digt har Holberg hentet fra hyrdedigtningen. Allerede den klassiske hyrdedigtning havde etableret konventionelle navne til hyrderne, og disse blev fastholdt i den senere tradition. De tre hyrdenavne, vi møder i dette digt, Tityrus, Meliboeus og Damon, optræder således alle hos Vergil.

De selv
dvs. de to hyrder.

Øxen
okser (uanset køn).

særdeles
især.

stoldens
staldens.

Tegning
et dyrs karakteristiske ydre udseende mht. farver, pletter osv.

Skik
skikkelse.

Bus
en okse (gr. βοῦς, ‘okse’).

Boeidion
en ko (gr. βοίδιον, ‘kvie’).

Med hvide Plette sprængt
dvs. oversået med pletter.

Firmament
hvælving.

danned
skabt.

konstig
kunstfærdig.

Sig at forfriske
dvs. styrke, rekreere sig.

Lyst og Leg
dvs. fornøjeligt, muntert tidsfordriv.

giorde træle
dvs. gjorde dem til trælle.

Skilrums Fiæle
brædder, der er dele af en skillevæg.
Også i historien om Pyramus og Thisbe kommunikerer de to elskende gennem en mur, der deler deres fædres ejendomme, Ovid, Metamorfoserne IV, v. 65-80:
65
Der var i muren imellem de huse de havde, en lille
sprække, som stammede helt fra dengang muren blev bygget.
Årene gik, og ingen så fejlen; først I lagde mærke
til den – hvad ser ikke elskov! – og gjorde den til en passage for jeres stemmer.
70
Igennem den nåede blot ved en hvisken søde forelskede ord fra den ene frem til den anden.
Ofte, når Thisbe var her og Pyramus dér, og de kunne
høre hinanden sukke forelsket, måtte de sige:
‘Grusomme væg! Hvorfor skiller du to der elsker hinanden?
Var det så slemt, om du lod os nyde den fulde forening,
75
eller, hvis det er for galt, at du lod vores kys slippe gennem!
Ikke fordi vi ikke må takke dig for at der dog er
vej for kærlige ord til hinandens elskede øre!’
Således lød deres klage på hver sin side af muren
til det blev sent, og de sagde godnat og kyssede væggen
80
hver på sin side med kys som dog ikke kom frem til den anden.

Pyramus og Thisbe
et elskende par, der fik en ulykkelig skæbne.
Ovids skildring (IV, v. 55-166) af deres ulykkelige kærlighed er en af de bedst kendte episoder fra Metamorfoserne og har inspireret utallige senere værker, bl.a. Shakespeares Romeo & Julie. I denne parodi holder Holberg sig tættere op af forlægget end i de fleste andre parodier i dette digt, dog altså med den temmelig væsentlige afvigelse, at de to forelskede naboer her er erstattet af kvæg.

forlibte
forelskede; kærlige; elskovs-.

forfremmed
udvirkede; fremkaldte.

overlagde
aftalte.

benævnet
fastsat; bestemt.
Versemålet halter i dette vers: Der er en stavelse for meget, hvilket ville blive afbødet ved, som Berling, at læse ‘benævnt’ i stedet for ‘benævnet’.

Sammelsted
mødested.

giald
gjaldede; gav genlyd.

Uglens Sørge-skrig
uglens tuden ses som et uheldssvangert varsel.
Uglen som dårligt varsel optræder også I, v. 708 og II, v. 919-20. Holberg gør grin med denne overtro i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 281-2

agtsom
agtpågivende.

Uheld
ulykke.

efterleder
søger, leder efter.
Dvs. ‘hun søger omhyggeligt og forsigtigt efter en udvej, som imidlertid vil føre hende i ulykke.’

stolden
stalden.

passed Tiden
dvs. benyttede sig af det rette, gunstige øjeblik.

trinned frem
trådte frem.

tykke
tætte.

Alder
tidsalder.
Her er tale om endnu en henvisning til den verdensaldermyte, der udgør et gennemgående motiv digtet igennem, se I, v. 105-6 m. kommentar.

Det Rov Løvinden bar var Hoved af en Koe
her afviger Holberg af naturlige grunde fra Ovids fortælling: Hos Ovid (Metamorfoserne IV, v. 101-7) taber Thisbe sit slør, da hun flygter for løven, som i forbifarten flænger sløret med sine blodige tænder; Pyramus finder så det flænsede og blodbestænkede slør, da han dukker op lidt senere. Nu går køer jo sjældent med slør, så Holberg har justeret historien, så løven i stedet kommer slæbende med resterne af en død ko.

myrdt
myrdet.

given Troe
dvs. tilsagn om ordholdenhed.

samme
førnævnte; den samme bæk, som Bus og Boeidion havde aftalt at mødes ved.

Tørst-brændend
brændende af tørst.

(s)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 81-82:
Morgenstunden der fulgte, jog nattens stjerner fra himlen,
duggen på græsset forsvandt for solens varmende stråler.

Nondum
‘endnu ikke’. Holberg afviger her fra moderne Ovidudgaver, der skriver postera, ‘følgende’ (‘der fulgte’ i oversættelsen i foregående note). Hvor Holberg bruger disse vers til at beskrive selve flugten, der altså finder sted før solopgang, optræder de hos Ovid, da Pyramus og Thisbe om morgenen planlægger deres flugt samme nat.

(t)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 96-98:
Men se, dér kommer en løve,
blodig af flænsede okser omkring sine frådende kæber,
for at få stillet sin tørst i kildens kølige vande.
Det fremgår ikke af oversættelsen, at leaena er femininum, og at der altså ret beset er tale om en løvinde også hos Ovid.

Det Horned-Hoved
dvs. det kohoved, løvinden var kommet slæbende med.

Ceder-Rod
dvs. cedertræets rod.

forstak sig
gemte sig.

overdrev
drev over; ophørte.

Sørge-spil
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.

Verdens Lys
dvs. solen.

Af Østens purpur Dør
om disse poetiske omskrivninger af solopgangen, se også noten til ‘Solens Op- og Nedgang’ i Just Justesens indledende betænkning (s. 4r-4v) samt II, v. 25-6 m. kommentar.

Sølv-skiolded Bryst
dvs. dækket af tåge, skyer.

vaanligt
vanligt.

seen
langsomt.

Nattens Fakler
dvs. stjernerne.

sig ... styrked
dvs. lyste kraftigere.

Aasiun
åsyn; fremtoning.

Himmel-Vold
om himlen nær horisonten ved solopgang.

Daphne Skov
‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.

Uheld
ulykke.

laae med Søvnens Lenker bunden
dvs. var i søvnens vold.

falske Billeder
dvs. skuffende drømmesyn.

Kierne vises
dvs. her vises det bedste.

Orme Grus
det af orm i nødder frembragte smuld (afgnavede smådele, ekskrementer); ormemel.
Nødden, der viser sig at rumme ormemel i stedet for en kerne, er også tidligere optrådt som billede på den skuffede forventning (I, v. 706-7):
705
Man glæder sig at see sin Velstands glimrend Stierne,
At Lykken knækker os Vellystens søde Kierne:
Men udi gulest Nødd tit findes Orme Grus,
Den fæle Ugle tit staaer over Glædens Hus.

Cometen
tilsynekomsten af en komet blev tidligere anset for et varsel om kommende ulykker.
Således også senere i digtet, v. 870-2:
870
Man saae kun Himlens Ris, Cometen med sin Svands,
For hvilken Luft, og Jord, samt Hav og Afgrund gruer,
Den sig ej lader see med mindre den og truer.

Brude-Hus
hus, hvor brudeparret tilbringer bryllupsnatten.

sligt
dvs. det ovenfor (v. 547-562) fortalte, om Boeidion og løvinden.

Koilas
en dal (gr. κοιλάς, ‘dal’).

af et Hanegall advared
dvs. hanens galen henledte hans opmærksomhed på noget, han skulle gøre.

(u)
citat fra Lucan, Borgerkrigen VII, v. 1-3 (ovs. Finn Gredal Jensen):
Aldrig mere langsomt end evige love bød det
førte titanen sorgfuld sine heste af havet
op imod himlen.
Titanen er solguden Helios, der vandrer fra havet i øst henover himlen mod vest.
Lucans (39-65 e.Kr.) Borgerkrigen (De bello civile) er det største episke digt fra det, der konventionelt betegnes latinens ‘sølvalder’, perioden fra Augustus’ død i år 14 e.Kr. til Trajans ditto i 117, dvs. efter ‘guldalderen’ med Vergils (70-19 f.Kr.) Æneide og Ovids (43 f.Kr.-18 e.Kr.) Metamorfoser.
Digtet skildrer konflikten mellem Julius Cæsar og det romerske senat anført af Pompeius Magnus. Hele syvende bog er viet til det afgørende slag ved Pharsalos i Thessalien i 48 f.Kr. (hvoraf digtets alternative titel, Pharsalia), hvor Cæsar besejrede Pompeius; i Lucans fremstilling var senatets nederlag en katastrofe, der blev enden på romernes frihed. Disse vers, der indleder syvende bog, beskriver solopgangen på den dag, der skulle blive ødelæggende for den romerske republik; en dag, hvor solen forståeligt nok tøvede med at stå op. Denne tragiske historie om to køers ulykkelige kærlighed skulle altså fylde solen med tilsvarende bange anelser.

(x)
citat fra Lucan, Borgerkrigen VII, v. 21-22 (ovs. Finn Gredal Jensen):
– – med vante fordrejninger varslede søvnen
hvad der var modsat det sete.
I Lucans digt refererer disse vers til Pompeius, der drømmer om sejr, uvidende om, at dagen skulle komme til at byde på et katastrofalt nederlag. Lucans episke beskrivelse af den store romerske hærfører og frihedshelts drømme om sejr og republikkens frelse bliver her i Holbergs henvisning implicit ækvivalent med oksens drømme om koen.

sammested
dvs. “i Dalen Koilas”.

Fiæd
fodspor.

Rovet
det kohoved, løvinden havde efterladt.

sig hæved
rettede sig.

hule
som lyder mørkt og rungende.

Forraadet haver
har styrtet i ulykke; ødelagt.

plat
helt og holdent.

Høre ilde
blive kritiseret, dadlet.

kryber ... Stiger ... Anfalder, griber ... Omkommer ... sluger
imperativ pluralis

høje
højdedrag; her er altså tale om substantivet ‘høj’, ikke adjektivet.
Det kan måske virke forstyrrende, at ‘høje’ her er skrevet med lille begyndelsesbogstav, især i forbindelse med et verbum, ‘Stiger’, skrevet med stort; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende.

forsagt
modløs; bange.

Levetraad
om det enkelte menneskes liv symboliseret som en af skæbnegudinderne spunden tråd; livstråd.

jo
efter verber o.l., der betegner hindren, nægtelse, tvivl eller lignende, kan der optræde et ‘jo’, der kan synes den moderne læser overflødigt (pleonastisk), men kan have en rest af en forsikrende betydning (‘sandelig’).

Han i Fortvilelse til Bekken ... kasted.
endnu en mindre, nødvendig justering af Ovids fortælling (Metamorfoserne IV, v. 119-124), hvor Pyramus begår selvmord ved at styrte sig på sit sværd.

Grav-sted
om det sted, hvor en person omkommer og finder sin grav.

Elsker
kæreste.

sin Aande at opgive
at opgive ånden; dvs. at udånde, at dø.

(y)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 108:
Én nat bliver da to forelskedes skæbne!

nox, inqvit
moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis inqvit nox. Da ordstillingen på latin er relativt ‘fri’ (dvs. ikke bundet af sætningens syntaks), har dette ingen større indflydelse på betydningen.

(z)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 112-114:
Kom, alle I løver, der jager
her under klippen, og riv mig i stykker med grådige tænder!
Æd dette hjerte som sidder i brystet på denne forbryder!

(a)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 115:
Dog, det er fejt kun at ønske sig død!

Før Siælen udfoer, han i disse Ord frembrød.
også hos Ovid er Pyramus endnu i live, da Thisbe vender tilbage, men han har ikke kræfter til en afskedsreplik; Ovid, Metamorfoserne IV, v. IV, v. 145-146:
145
Pyramus åbned ved lyden af Thisbes navn sine øjne,
tynget af døden. Han så sin Thisbe – og lukked dem atter.

frembrød
udbrød.

en Skygge
et genfærd; et syn (en hallucination).

egen Mord
selvmord.

Hendelse
tilfældighed.

udsuktes
udsagdes sukkende.

Boeidion da saae sin Glædes-Sol neddale
den malende beskrivelse af Boeidions chok og fortvivlelse (v. 611-626) stammer ikke fra Ovids fortælling.

Febricitant
person, som lider af feber.

Heden
feberheden.

Krympten
det at krympe sig; at vride sig i smerte.

udøs
poetisk variant for ‘udøser’ (præs.); udstøder.

taalig
hårdfør.

hvi
hvorfor.

sagtes første Storm
(sagtes: sagtnes, bliver sagte) dvs. det første feberanfald aftager i styrke.

han
dvs. feberpatienten; ‘hun’ ville have været koen, Boeidion.

Det Krumme hvasse Le
leen optræder som dødens attribut i en lignende scene i slutningen af første sang, v. 716:
715
Hun sagde sukkende: min Teen udtvunden er,
Det hvasse Dødens Led for Øjene jeg seer.

Saa
knytter an til ‘som’ i v. 613; ‘(lige)som en feberpatient ... så(ledes) Boeidion’.

Strømme-vis
(flydende) i strømme.

brøde
præteritum pluralis.

Elskovs blinde Gud
den romerske kærlighedsgud Cupido eller Amor (gr. Eros), der i den poetiske tradition hyppigt fremstilles med bind for øjnene for at understrege det tilfældige i, hvem han rammer med sine pile. Denne tradition går i hvert fald tilbage til den store græske bukoliske digter Theokrit fra Sicilien (3. årh. f.Kr.).

Offer, Altar ... begiær
dvs. kræver tilbedelse.

Du dig her | I at yppe ej har skiemmet
dvs. du har ikke undset dig for at forvolde.

Uheld
ulykke.

med et Skud
dvs. med et enkelt pileskud.

forfremmet
bistået.

Hiert-elskend
inderligt elskende.

at hele
Cupido formår både at opflamme til og udslukke kærlighed, som det fremgår af Ovids Metamorfoser, I, v. 466-471:
Det var hans ord; og han fløj gennem luften på baskende vinger,
landed og stod på Parnasset i træernes skygge på toppen.
Og han tar da fra sit kogger to smidige pile med modsat
virkning: Den ene forjager, den anden fremkalder elskov.
470
Denne er smedet af strålende guld og spidsen er hvæsset,
hin er stump og for enden af skaftet er der en blyklump.
Det er ikke nogen usædvanlig forestilling i antikken, at en guddom både fremkalder og afhjælper det, den råder over. Således er lægeguden Apollon også herre over pesten, som han straffer grækerne med i Iliadens første sang.

Fød
født. Cupido fremstilles gerne som søn af Venus, bl.a. i Vergils Æneide og Ovids Metamorfoser.

udyders Samling
dvs. et konglomerat af forkastelige egenskaber.

Plante
efterkommer.

heller
snarere; dvs. ‘du kan ikke være søn af en gudinde, nej, jeg mener snarere, at du må være en giftig helvedeskvindes afkom.’

Tigerinde
huntiger; som billede på grusomhed, vildskab optræder tigeren hyppigt digtet igennem.
Dette konkrete billede har sit fortilfælde i Didos forbandelse af Æneas (Cupidos halvbroder) i Vergils Æneide, IV, v. 365-367:
365
Venus er ikke din mor, og Dardanus ikke din forfar,
troløse! Dig har granitten på Caucasus’ iskolde tinde
født, og Hyrcaniens tiger har lagt dig til sine patter!

Som Alecto har betroed
dvs. som Alecto (en af hævngudinderne), har overladt (at være din amme).

opklækket
ernæret ved diegivning; opammet.

Parcæ
(lat. plur.) parcerne; tre romerske skæbnegudinder, der spinder, udmåler og afklipper menneskets livtråd. Se nærmere herover, I, v. 502-514 med kommentar.

beslutted Raad
dvs. skæbnegudindernes uforanderlige bestemmelse.

Spinde-Traad
om den skæbnetråd, der spindes af skæbnegudinderne.

overgaae
overskride.

Varsel
meddelelse.

Naar som
når.

er udvunden
er snoet til ende.

skiebnens Raad
kan opfattes som ‘skæbnens rådgivere’ (dvs. skæbnegudinderne) eller ‘skæbnens bestemmelse’ – det, skæbnen har fastsat, dvs. samme betydning som i v. 648, herover; omend Holbergordbogen (s.v. Raad II 3) hævder, at ‘råd’ kun optræder i denne betydning i forbindelse med perf. part. i faste udtryk (som ‘beslutted Raad’ i v. 648).

Acheron
en flod i underverdenen.

Fragter
lejer (et fartøj) til befordring.
Her er altså tale om verbet ‘fragte’, uanset det store begyndelsbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende.

Carons Baad
(el. Charon) i gr. mytologi den person, der færger de døde over Acheron til dødsriget.

Den paa Sand kun bygged er.
sand anvendes som billede på det ustabile og usikre allerede fra antikken (især i udtrykket ‘reb af sand’); det konkrete billede med sand som ustabilt fundament for en bygning kendes fra Jesu lignelse, Matt 7, 24-27:
Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.

Najades
(lat. plur.) i gr.-lat. mytologi betegnelse for kilde- og flodnymfer; najader.

kiøle
kølige.

giør ... lar
imperativ pluralis.

udbeder
beder om.

Grund
område.

Søger
dvs. prøver at opnå.

driver ... Hindrer
imperativ pluralis.

Tvilling lig
om ligene af et (sammenslynget) elskende par.

styrtede
denne form afviger fra Holbergs egne retningslinier i hans Orthographiske Anmerkninger (s. 110), hvor han skelner mellem ‘styre’ og ‘størte’:
Størdte. some skrive styrdte: Men styrdte er det samme som styrede, og har in præsenti styre. Størdte derimod, som er Contractum af størtede, kommer af at størte.

Soleblomster
kan bruges som en generel betgnelse for en blomst, der trives i megen sol, men i andenudgaven af dette digt beskrives denne plante i en underoverskrift specifikt som en ‘Soelsikke’ (dvs. morgenfrue), jvf. kommentaren eller variantapparatet til v. 507.

Sørge-stykke
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgeligt optrin eller begivenhed.

som hastig Røg
dvs. ligesom røg, der hurtigt forsvinder i luften og bliver til intet.

(b)
citat fra Ovid, Metamorfoserne V, v. 72-73:
– – Og når at kaste sig ned ved hans side
og tager trøsten, at døden forener dem, med sig i graven.

in
moderne Ovidudgaver har ad; forskellen mellem de to præpositioner er i denne sammenhæng minimal.
Begge optræder sammen med acclinare i øvrigt, omend med tendens til at blive brugt i lidt forskellige sammenhæng: acclinare ad + acc. konkret om at læne sig op ad ngt., acclinare in + acc. figurativt om at være tilbøjelig til ngt.

kielne
sarte.

Blomster
den blomstrende del af planten eller hele den blomstrende plante.

Anstød lide
tåle modgang.

sindet slaaer
dvs. gør modløs, bedrøvet, nedslået.

Zir
pryd.

Visen
vissen.

til Hove
ved hoffet.

Zirat
pynt; pryd.

Herrers
‘herre’ bruges om indehavere af højt embede, af høj rang, stand, til fyrstelige personer o.l.

Frøikner
‘frøken’ bruges om ugifte (yngre) kvinder af høj stand; her om selskabsdame, hoffrøken.

meer ei skyttes
bliver ikke længere værdsat, sat pris på. På Holbergs tid blev betegnelsen ‘Frøiken’ anset for finere end ‘Jomfrue’. Frøken-titlen brugtes tidligere kun om adelens allerøverste lag (før enevældet bl.a. om kongens døtre), men blev, som mange andre, gradvist devalueret og udbredt til flere og flere.
Holberg gjorde ofte grin med borgerskabets ‘rangsyge’, dets evige jagt på stadigt mere fornemme titler, embeder og status, for eksempel i komedier som Den Honnette Ambition og Den Politiske Kandstøber.

i vor Alder
i vor tid.

Sole-Urter
soleblomster, se kommentar til v. 687, herover.

Frue Nik
nik fra husets frue.

Vandre fort
dvs. dø.

Blink
blik.

tørres bort
tørrer ind.
Holberg bruger samme billede i et af sine epigrammer, (IV 2).

De to forliebtes
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 8. Fabel. | Hvorledes Bus bliver forvandlet.”

forliebtes
forelskedes.

Bubona
rom. gudinde, der dyrkedes som kvægets beskytterinde.

gik til Hierte
dvs. voldte sorg.

Sørge-spil
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.

Daphnes Hiord
dyrebestanden i Daphneskoven.

mist
Holberg citerer dette vers i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 115) med varianten ‘tabt’.

hindrer mig, at jeg dem anden
Holberg citerer dette vers i sine Orthographiske Anmerkninger (s. 115) med varianten “hindrer at jeg dem en anden”.

Skabning
skikkelse.

øsed ud ... bittre Ord
gav uhæmmet udtryk for sin bitterhed.

rødded ud
udryddet, fjernet.

Gestalt
skikkelse.

Forladend Skovens Hiord,
Der er generelt ikke særlig stor varians mellem de to udgaver af dette digt fra Holbergs levetid, førstetrykket fra 1726 (A) og genudgivelsen tyve år senere i Mindre Poetiske Skrifter (B), bortset fra orthografi og punktuering. Den eneste større, tekstuelle variant findes på dette sted, hvor B giver en mere udpenslet beskrivelse af forvandlingen:
720
Man ham behændig saae paa hvide Sand at træde,
720a
Hvert Forbeen blev til Arm, Haar blev til skiære Hud,
720b
Bagbeene brededes i folded Buxer ud,
720c
Af Liv og Krop blev kun igien en liden Stumpe:
720d
Og meer end halve Rygg forvandledes til Rumpe,
721
Han løb fra Skovens Hiord forglemmende sin Brud,
722
Dens Afkom har sig vit i Verden spredet ud.

Dens
hans.

Batavia
rom. betegnelse for (en del af) Holland.
Hollænderne var kendt for deres kvæghold. Det var så almindeligt at lade hollandske gæstearbejdere forpagte kvæghold, græsning og mejeri (‘hollænderi’) på større danske landbrug, at ‘hollænder’ i sig selv blev en stillingsbetegnelse. Således i komedien Plutus, III 10:
Davus.
Pengene maa man ikke grave ned i Jorden: det lider Plutus ikke. Jeg har i Sinde at legge mine Penge an i Jordegods, for at blive Proprietarius. Jeg vil tilkiøbe mig den store Eng, som ligger strax uden for Staden.
Palæstrio.
Det er ikke saa galt. Min Ambition gaaer dog ikke saa vit: jeg vil alleene være Hollænder, og vil tilkiøbe mig nogle 100 gode Kiør.
Davus.
Men hvor vil du græsse dem?
Palæstrio.
De skal græsses paa din Eng.

sat neder
slog sig ned. Ifølge Liebenberg (1866: 336 ad loc.) var formen ‘neder’ forældet længe før Holbergs tid.

Oxe-Stykke
grov eller dum adfærd. Oksen er traditionelt billede på det grove, det plumpe, det stupide.

Skøittefører
fører af en skøjte, et fladbundet transportfartøj anvendt på de hollandske kanaler.
Holberg benyttede sig selv af de hollandske skøjter på sin rejse til Amsterdam i 1725, året før Metamorphosis udkom (Ad virum perillustrem *** epistola [= Første Levnedsbrev] s. 150).

ej et Haar
ikke det allermindste; slet ikke.

fra Stam-faderen ... gaaer
afviger fra stamfaderen.

Saa Mord
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 9. Fabel. | Om Psylli og Psyllæ Kierlighed og Blodskam, samt den førstes Forvandling.”

Fama
rygtets gudinde.

Psyllodeia
(græskagtig dannelse af Holberg til Psylla, Psyllus) loppernes bolig.
Det første element, psyll-, er fra de græske ord for ‘loppe’, psylla (ψύλλα, fem.) og psyllos (ψύλλος, masc.), som Holberg også anvender som navne på de to lopper, latiniseret som Psylla og Psyllus.
Hertil har han tilsyneladende føjet endelsen -deia, der kendes fra flere græske bynavne, f.eks. Nikomedeia, moderne Izmit i det nordvestlige Tyrkiet. Dette er imidlertid en falsk analogi, da Nikomedeia er opkaldt efter sin grundlægger, Nikomedes I af Bithynien, så endelsen er -ia (svarende til Alexandr-ia efter Alexandr-os). Men navnet klinger da græsk, og det har formodentlig været nok for Holberg.

Ægte-kierlighed
ægteskabelig kærlighed.

efter Byrd og Stand
i overensstemmelse med deres status.

for andre
dvs. fremfor andre.

Myrhæ og Byblidis
(lat., gen. af Myr(r)ha og Byblis) Myrrhas og Byblis’. Myrrha og Byblis optræder som hovedpersoner i to historier om blodskam i Ovids Metamorfoser.
Byblis gik til af ulykkelig kærlighed til sin broder Caunus og blev forvandlet til en kilde, mens Myrrha forelskede sig i sin fader Cinyras, med hvem hun ved list fik sønnen Adonis; til straf herfor blev hun forvandlet til et myrrhatræ. Deres historier fortælles hos Ovid i Metamorfoserne hhv. IX, v. 450-665 og X, v. 298-502. Fra historien om Byblis har Holberg hentet søsterens incestuøse kærlighed til sin broder og det meste af beskrivelsen af Psyllas indre kvaler, mens den øvrige handling – ammens list, samlejet, genkendelsen, flugten og deres afkom – hovedsageligt stammer fra Myrrhas historie.

Psyllus
navn på hanloppen (gr. ψύλλος, masc., ‘loppe’).

Psylla
navn på hunloppen (gr. ψύλλα, fem., ‘loppe’).

fremmedes
gjorde fremskridt.

Skønsomhed
evnen til at forstå, bedømme noget rigtigt, forstandigt; sundt omdømme; sund sans.

blev var
opdagede; bemærkede.

brænder
dvs. er stærkt grebet af erotisk lidenskab el. forelskelse.

Psyllæ
(lat., gen. af Psylla) Psyllas.

fyldest giøre
tilfredsstille.

Attraa
begær.

ublu
utugtige.

Blusel
skamfølelse.

rødde ud
udrydde; fjerne.

med sig trætter
ligger i strid med sig selv.

med Tanken ... sig mætter
dvs. stiller sig tilfreds med at forestille sig det.

baaren blev paa Jord
bragt til verden; født.

Billede
forestilling (fra drømme, indbildningskraften o.l.), som fremtræder i en anskuelig form.

give ... Husvale ... fordømme
pluralis.

Husvale
giver trøst, opmuntring, lindring.

(d)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 460:
Længe tror hun selv på, det bare er søsterlig ømhed.
Denne oversættelse er dog ikke nær så tæt på forlægget som Holbergs gendigtning i hverken ordvalg eller syntaks; hans falske skygge af tilladt søskendekærlighed svarer til det latinske mendaciqve pietatis umbra, og hos Holberg som hos Ovid er det denne skygge, der agerer subjekt og bedrager (fallitur) den stakkels pige.

(e)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 470-471:
470
– – Hun drømmer at de er rigtigt
sammen i sengen, og rødmer – endskønt hun ligger og sover.

jaceret
konjunktiv; moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis indikativ, iacebat. Det er mest almindeligt, at quamvis konstrueres med konjunktiv, omend der gives undtagelser, især i poesien. Den ordlyd, Holberg citerer, er altså normaliseret en anelse.

(f)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 474:
Ak! Hvad har dette syn i den tyste nat at betyde?

O Dødens Broder! sorte Nat!
i antik mytologi er Søvnen (gr. Hypnos, lat. Somnus) broder til Døden (gr. Thanatos, lat. Mors); de er begge sønner af natten. Således Hesiod, Theogonien v. 211-2 (ovs. Lene Andersen):
Natten gav liv til den mørkladne Ker og den usæle Skæbne,
Døden [Thanatos] hun fødte og Søvnen [Hypnos] tillige med Drømmenes skare.
I denne passage lader Holberg tilsyneladende Natten være synonym med Søvnen (Søvnens-Gud, v. 783).

Garn
redskab til fangst, her billedligt.

haster
fremskynder.
Ifølge Liebenberg (1866: 336 ad loc.) er denne brug af ‘haste’ en (muligvis norsk) særhed hos Holberg; Ordbog over det danske Sprog (s.v. 2.2) anfører, foruden denne passage, yderligere et eksempel, fra den dansk-norske forfatter Enevold de Falsens (1755-1808) skuespil Salvini og Adelson (1776).

Men hvad?
i udtr. for at blive (el. gøre en anden) opmærksom på noget el. blive overrasket over at se el. høre noget.

giver
forårsager.

Dislige
deslige; sådan.

Skygger
dvs. drømmesyn.

Koglerie
trolddomskunster.

Søvnens-Gud
Søvnens Gud; Søvnguden.
En tilsvarende sammenskrivning findes i I, v. 888: “Skovens-Første”; i Mindre Poetiske Skrifter (B) er begge disse ændret til særskrivningerne “Skovens Fyrste” og “Søvnens Gud”.

bøjer
dvs. får til at give efter (for).

vaagend
vågen

Foruden
undtagen.

(g)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 490-491:
Var vi for guds skyld fælles om alt – undtagen om aner!

i det Land
hvis her sigtes til noget specifikt land, er det formodentlig det hellenistiske Ægypten, hvor den ptolemæiske herskerslægt hyppigt giftede sig inden for familien, og derved bevarede magten på græske hænder.
Som eksempel kan nævnes Kleopatra II (ca. 185-116 f.Kr.), der først blev gift med sin broder, Ptolemaios VI Philometor, og dernæst med hans efterfølger, deres begges broder, Ptolemaios VIII Euergetes II, hvorefter sidstnævnte yderligere ægtede hendes datter fra det første ægteskab, Kleopatra III.

Foruden
uden.

for Himlen da bestaae
dvs. klare frisag på Dommedag.

Hvi
hvorfor.

mistrøster
er nedtrykt, mistrøstig.

Opim
(lat., akk. af Ops) Ops, rom. høstgudinde (som ved identifikation med den græske Rhea fremstilles som Saturns hustru og søster). Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘har’.
Ops i akkusativ burde rettelig være Opem, men det skyldes en udbredt forveksling; se kommentar til note (h), herunder.

i Blod paarører
dvs. er blodsbeslægtet med.

Mand og Broder
Juppiter var gift med sin søster Juno, et lån fra græsk mytologi, hvor Zeus giftede sig med sin søster Hera. Romerne identificerede de græske guder med deres egne, så Juppiter blev identisk med Zeus, Neptun med Poseidon etc. I denne proces blev den romerske gudinde Juno identificeret med Hera og overtog flere af hendes karaktertræk, således at hun nu også blev fremstillet som Juppiters hustru og søster.

Oceanus
verdenshavets gud, søn af himlen (Uranos) og jorden (Gaia).

Theti
(lat., dat. af Thetis) Thetis; her i dativ, styret af præpositionen ‘med’. Her og i Ovid-citatet i note (h) forveksler Holberg Thetis, datter af Nereus og Doris og gift med Peleus, med Tethys, der var datter af Uranos og Gaia og gift med sin broder Oceanus. Det er en almindelig fejl, der går igen digtet igennem; se kommentar til II, v. 113, herover.

Mood
mod.

Amme
i den tilsvarende scene i Ovids Metamorfoser (XI, v. 382ff) griber Myrrhas amme hende i et selvmordsforsøg, hvorefter ammen presser hende til at afsløre anledningen til hendes sorg.

Hik
hulken.

Thelaluse
græskklingende navn på hunloppens amme (jf. gr. thelázō (θηλάζω), ‘jeg ammer’).

(h)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IX, v. 498-499:
Ops og Saturnus var søster og bror og gift med hinanden,
Tethys Océanus’ viv og Juno Olympens beherskers!

Opim
burde egentlig være Opem, men det er en almindelig fejl.
Opem er akkusativ af gudinden Ops, Saturns hustru og søster, men der findes også en nymfe, Opis, der i akkusativ hedder Opim. Forvirringen bliver total, idet hun hedder Ōpis med langt ō (gr. Ὦπις), mens Ops i nominativ undertiden kaldes Ŏpis med kort ŏ, uden at dette påvirker de øvrige kasus.

Thetin
burde være Tethyn, jf. kommentar t. v. 815, herover.

Strikken
(hængnings)rebet.

redes ud
hjælpes, udfris af nød, truende fare, osv.

Undtagen
medmindre.

Uheld
ulykke.

Haanhed
forhånelse; spot.

Dølg
skjul (imperativ).

Dyre
dyrebare.

fulte
fulgte.

Tønder
letfængeligt stof brugt til at tænde ild med; billedligt om anledning eller ophav til noget, især til lidenskaber o.l.

overlydt
meget højt.

(i)
citat fra Ovid, Metamorfoserne X, v. 416-417:
Hun taler
milde og truende ord hvis ikke hun indvies i det.

hvordan
dvs. hvordan end; uanset hvordan.

Psylli
(lat., gen. af Psyllus) Psyllus’.

Idræt
opførsel, handlinger, beskæftigelse.

Loppinder
hunlopper.

stevned bliver
bliver indkaldt.

udspeided
fandt ud af ved overvågning.

Hamadryst
en hunloppe.
Oprindelsen til dette navn er uklar. Liebenberg (1866: 319) opfører det blandt de “græske eller græskladne Navne”. Navnet giver da også mindelser om det græske hamadryas (ἁμαδρυάς), der også anvendes som låneord på latin, en hamadryade eller trænymfe. Endelsen på -st optræder imidlertid aldrig på græsk og kun undtagelsesvis på latin. Men det rimer da.

Rives
et af Holberg dannet græsklydende navn.
Rive optræder ikke i Liebenbergs oversigt over digtets navne (1866: 319) og det er uklart, hvor Holberg har navnet fra. Det har ingen oplagte paralleller på hverken græsk eller latin.

samqvem
stævnemøde.
Holbergordbogen (s.v.) anfører ikke, at ‘samkvem’ på Holbergs tid også bruges i eksplicit erotisk betydning. Således lyder Siraks Bog 23.6 f.eks. i Christian VI's bibeloversættelse fra 1740: “Lad ikke bugs begiering, eller ukydske samqvem [1992: legemets drift og kødets lyst] begribe mig.”

Slig Tid
det tidspunkt.

udvalt
udvalgt.

Psyllæ
(lat., gen. af Psylla) Psyllas.

indprenter
indgiver.

det vil hende ... anke
dvs. vil hun fortryde det.

øvet saadant Spill
opført sig sådan; at ‘øve Spill’ har ofte en negativ klang af noget uhæderligt eller uanstændigt.

henført bliver
bliver ført derhen.

Himlens Ris
en komet. Kometen med dens karakteristiske hale minder af form lidt om et ris, altså et bundt tynde grene anvendt (bl.a.) til afstraffelse, og da kometer har været betragtet som ulykkesvarsler siden antikken, er udtrykket ‘Himlens Ris’ eller ‘Himmel-Ris’ dobbelt passende. Kometen som ulykkesvarsel er allerede optrådt tidligere, se v. 578 herover.

Svands
hale.

Hav og Afgrund
dvs. havets dyb.

(k)
citat fra Ovid, Metamorfoserne X, v. 448-449:
Den gyldne måne forsvinder fra himlen,
stjernerne gemmer sig bort bag sortnende skyer i nattens
mulm.
Hos Ovid er mørket imidlertid ikke eksplicit overnaturligt motiveret, men skyldes blot, at affæren foregår, da natten er mørkest.

Phæbe
(Phoebe, gr. Φοίβη, ‘ren, strålende’) tilnavn til jomfrugudinden Diana (gr. Artemis), gudinde for bl.a. Månen.
Liebenberg påpeger (1866: 336 ad loc.) at Phoebe kun undtagelsesvis optræder som navn på Månen i den klassiske litteratur, men Holberg kan for eksempel være inspireret af Vergil, Georgica I, v. 431.
Hos Ovid (Metamorfoserne X, v. 470-474) gentages bedraget flere nætter i træk, før faderen, Cinyras, bliver nysgerrig efter at se den unge pige, han har dyrket sex med, tænder et lys og ser sin datter, Myrrha.

fremtrinner
fremtræder, dvs. skinner.

Klarhed
lys; glans.

overskinner
udbreder (sit) lys over.

blev ... var
opdagede.

Stat
stå (imperativ).
I sine Orthographiske Anmerkninger (s. 119-20) fortæller Holberg, at han egentlig foretrækker formen ‘staae’, da ‘stat’ efterhånden er forsvundet fra talesproget og kun bliver brugt på skrift; han undgår derfor helst denne antikverede form, “hvorvel jeg laster ikke dem der skrive saaledes, besynderlig udi Poesie”.

vanskabt
vanartet; fordærvet; unaturlig.

Gravsted
grav.

Top
snurretop; legetøj af træ, der ved hjælp af en pisk tvinges til at dreje sig rundt.
Holberg anvender samme billede tidligere i digtet, hvor det angives, at der er tale om et lån fra Vergil (Æneiden VII, v. 378); se I, v. 377-8 m. note (p). Den samme passage fra Æneiden parodieres mere udførligt i Peder Paars I 4, v. 217-220:
Af Raserie man saae ham om i Stuen løbe
Ey anderledes end en Top, som med en Svøbe
Omdrives udaf Børn, der med Forundring seer
220
Den løbe saadan om, faar Lyst at leege meer.

af Brysted
dvs. af nymfen Rives bryst, hvorpå stævnemødet fandt sted.

efterhopped
dvs. forfulgt i hop.

Himmel-Cirkel
et himmellegemes cirkelformede bane; flugten varede altså ni nætter.

Her ... Der
hér ... dér; dvs. hhv. Psylla og Psyllus.

Overiling
overanstrengelse.

(l)
citat fra Ovid, Metamorfoserne I, v. 539:
Sådan fór pigen og guden afsted i frygt og forhåbning.
Hos Ovid beskriver dette vers den elskovssyge Apollons jagt på den kyske Daphne. En klodset prosaoversættelse kunne lyde “Han hurtig drevet af håb, hun af frygt;” det fremgår altså ikke af latinen, at der er tale om en gud. Alligevel er det en lidt mærkværdig passage at henvise til hér; Psyllus er jo netop ikke drevet af forelsket forhåbning, men snarere det modsatte.

bring til Lyset frem
bring til verden; fød.

Vidunder
tidligere ofte negativt om meget mærkelige fænomener eller skabninger: monstrum; uhyre; vanskabning.

Lem
individ (i en gruppe); medlem.

Lignels’ har af
(Lignelse) har lighed med; har sin lige blandt.

Kanter
hjørner.

Qvæg-Gudinden
den romerske kvæggudinde Bubona, der også var ansvarlig for forvandlingen af tyren Bus, se v. 707ff herover.

den Afsiæled
den afdøde.

guldbremed
(el. guld-bræmmet) med gyldne kantninger (bræmmer) på uniformen, dvs. en officer.

mundered
iført mundering, dvs. uniform og evt. våben.

Krigs Matriculer
fortegnelser over militærpersoner.

man dem ... heder
Vi kan ikke sige med sikkerhed, om Holberg har haft nogen specifik gruppe i tankerne, da han skrev disse vers, eller hans satire retter sig mod officerer i al almindelighed, omend note (m) synes at antyde det sidstnævnte.
Liebenberg formoder (1866: 337 ad loc.), at det ord, Holberg her har udeladt, er ‘Fændriker’, omend på et såre spinkelt grundlag: Han bemærker selv, at det ikke helt passer på versefødderne, men fremhæver en kendt anekdote i Holbergs første levnedsbrev, Ad virum *** perillustrem epistola, s. 55-56, hvor Holberg fortæller, at han engang på en fodtur til Helsingør blev anholdt af en officer (lat. optio), mistænkt for at være svensk spion. I Peder Paars (IV 3, v. 73-104) lader Holberg Niels Corporal fortælle en historie med tydelige fællestræk med denne anekdote, hvori officeren netop (v. 79) bliver omtalt som ‘Fendrick’. Hvorfor dette skulle have nogen relevans for nærværende passage, fremgår imidlertid ikke af Liebenbergs bemærkninger.

heder
kalder.

gemenlig
sædvanligvis; typisk.

Fruer-Stuer
rum i hus, hvor kvinderne opholder sig, modtager gæster osv.

sig nære ... blant
får deres  udkomme  hos.

Nympher
unge kvinder.
På græsk kan nymphe (νύμφη) både betegne en ung kvinde af giftemoden alder og det, der på moderne dansk betegnes en ‘nymfe’, altså en naturgudinde af lavere rang. På ældre dansk kunne ‘nymfe’ også bruges om smukke, unge kvinder, som en (evt. spøgefuld) sammenstilling med de guddommelige skønheder. Holberg udnytter altså her denne dobbelthed: Ligesom loppen Psyllus nærede sig ved en (‘rigtig’) nymfes bryst, således gør hans efterkommere sig nu til gode blandt (menneskelige) nymfer.

sær
især.

Nu Tiden
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 10. Fabel. / Om Psyllæ Foster, Padde-Hatten, dens Kierlighed til sig selv og underlige Forvandling.”

Lucinæ
(lat., gen. af Lucina) Lucinas; den romerske gudinde for barnefødsler.

Eumenides
(lat. plur.) eumeniderne, tre hævngudinder.
De græske eumenider eller erinyer svarer omtrent til de romerske furier (se note (n) m. kommentar); de optræder også tidligere i digtet, se især I, v. 295-428.

allegered Kronik
anførte krønike.
Jf. Hans Mikkelsens fortale (2r-2v), hvor han fortæller, at digtet er baseret på en gammel krønike, fundet i historikeren Nicolaus Petræus’ dødsbo. Denne note indgår dermed, sammen med ‘lakunen’ i v. 908, i fiktionen om et historisk forlæg for digtet.

(n)
citat fra Ovid, Metamorfoserne VI, v. 430 og 432:
Furier var det, der svang deres fakler, røvet fra ligbål;
en tudende ugle fløj ned.
Hos Ovid optræder disse vers ikke i forbindelse med en fødsel, men ved det ulyksalige ægteskab mellem Procne og Tereus; derfor faklerne, der indgik i det antikke bryllupsritual.
Bemærk i øvrigt, at oversætteren, Otto Steen Due, her har valgt at gengive Ovids Eumenides som ‘furier’; også han opfatter altså de to betegnelser som synonyme allerede i den romerske guldalderdigtning.

Ugler
uglen blev set som en ulykkesfugl, hvis tilsynekomst var et dårligt varsel.
Forestillingen om uglen som dårligt varsel går tilbage til antikken, som det f.eks. fremgår af Ovid-citatet i note (n). Den optræder også I, v. 708 og II, v. 542. Holberg gør grin med denne overtro i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 281-2.

Sæd
afkom.

Foster
skabning.

bragte om
dræbte; Psylla døde altså i barselssengen.

egen
særegen.

For nogen Tid
i nogen tid.

vort Maal
vort eget sprog.

gaaer ud paa fremmed Toner
dvs. er stærkt præget af fremmedsprog.
Holberg harcelerede gerne over sprogsnobberiet, hvor vanskelige fremmedord blev sat i stedet for jævnt dansk, et motiv der går igen i flere komedier. I andenudgaven af dette digt i Mindre Poetiske Skrifter fra 1746 (B) ses da også, at flere af fremmedordene i de to indledninger er udskiftet med danske termer: Således er ‘resolveret’, ‘formalisere’, ‘imitere’ og ‘commentarier’ (s. 3r-4r) blevet til hhv. ‘sat mig for’, ‘støde’, ‘efterfølge’ og ‘Forklaringer’.
Holberg var imidlertid ingen sprogrenser, der helt ville udrydde fremmedordene fra det danske sprog. Han forsvarede brugen af fremmedord og gjorde f.eks. grin med hollænderne, der havde udskiftet de tekniske grammatiske termer fra latin med deres egne, hvilket (ifølge Holberg) kun havde ført til større forvirring, se Ortographiske Anmerkinger, s. 94-95.

undergik
gik til grunde.

moêd
moden.

Psylli
(lat., gen. af Psyllus) Psyllus’.

fyldest giøre
opfylde, efterkomme.

gloend Øxen
ildsprudende okser.

Kane
tohjulet køretøj.
Holbergordbogen (s.v. 2) hævder, at betydningen her skulle være ‘kane’ i moderne betydning, altså en finere slæde med sæder; derimod angiver Ordbog over det danske Sprog (s.v. I 2.2) ovennævnte betydning og påpeger, at den findes bevidnet i Matthias Moths (1647-1719) ordbog, hvor ‘kane’ glosseres som ‘en karrevogn’, dvs. en kærre.

Iberia
Spanien, hvor Egenkærligheden (Philautia) har hjemme.
Ideen om hovmod, selvsmagende højtidelighed og affekteret gravitas som typisk spanske træk går igen såvel i Holbergs forfatterskab som i hans samtid. I komedien Don Ranudo, der foregår i en spansk provinsby, lader Holberg således (V 2) kammerpigen Leonora bemærke, at det ikke er uden grund, at ‘spansk’ i udlandet er synonymt med ‘hoffærdigt’, dvs. hovmodigt. I den umiddelbart følgende replik indvender Donna Maria dog, at det er uretfærdigt at skære hele nationer over én kam, og at nationale stereotyper sjældent er dækkende. Dette afholder imidlertid ikke Holberg fra at gøre brug af dem, når det passer i hans kram.

egen Kærligheds
egenkærlighed, dvs. overdreven kærlighed til sig selv; selvforelskelse, forfængelighed, indbildskhed.
Holberg benytter her en litterær teknik, der går tilbage til antikken, hvor abstrakte egenskaber ‘personificeres’ som guddomme. Egenkærlighed hedder på græsk philautia (φιλαυτία), en term, der overtages i den latinske litteratur.
I Erasmus af Rotterdams (1469-1536) satiriske essay Moriae Encomium [Tåbelighedens Lovprisning] (1511) bliver Tåbeligheden (lat. Stultitia, gr. Moria) ledsaget af bl.a. Philautia. Holberg var en beundrer af Erasmus’ værker og henviser ofte til ham, og det virker ikke usandsynligt, at han har hentet inspiration til skildringen af Philautia i Moriae Encomium, der på sin side til gengæld står i dyb gæld til den antikke satiriker Lukian fra Samosata (2. årh. e.Kr.).

udi sær
især.

pletted Ansigt
dvs. prydet med kunstige skønhedspletter.

gravne
indhugget.

En konstig Sammel-Punct
en kunstfærdig forening.

Yndest
ynde, yndighed.

Crystalle-Gader
dvs. krystalklare gader.

Lovsange
sange, hvormed en eller noget prises (lovsynges).

qvæded
kvædet; sunget.

Himmel-klingend
som har himmelsk lyd.

med oprakt Hals
dvs. med rank, knejsende holdning.

Filsbeens
elfenbens.

Pris
lovprisning.

En skygged Lignels
dvs. et spejlbillede.

selv indbildte
indbildske.

Indbildning
indbildskhed.

sminke
forstillelse.

Mood
frækhed; pågåenhed; overmod.

Fru
ifølge Holbergordbogen (s.v. 3) er ‘Frue’ spøgende, når det anvendes om en gudinde.

Philaotia
(el. Philautia) egenkærlighedens, selvforelskelsens, selvglædens gudinde; se kommentar til v. 937, herover.

Pukler
bukler, dvs. hårlokker, der ved at vikles om noget har fået form som en rulle.

ej ... fast
næsten ikke.

hun
dvs. Bubona.

Øjeblink
blik; øjekast.

egen Elskov
forelskelse i sig selv.

vor Frue
dvs. Philautia.

ej mættedes
dvs. ikke blev træt af.

hun
dvs. Bubona.

Gudinden
dvs. Philautia.

skabte Ting
dvs. alle skabninger.

vige
vige for.

Ej ene ... men og
ikke blot ... men også.

gyldne
dvs. der stråler som guld.

ej i Skiønhed nærme kand
dvs. ikke kan måle sig med i skønhed.

Den gule Pallas
dvs. den lyshårede (jf. Ovid, Metamorfoserne II, v. 749 og VIII, v. 275) Pallas Athene (lat. Minerva), den græske gudinde for videnskab og kunst.

Charites
græske gudinder for skønhed og ynde, svarer til de romerske gratier.

bukke
give tabt; blive overvundet.

sukke
i førsteudgaven fra 1726 (A) gentages her ‘bukke’ fra det foregående vers (971). I andenudgaven fra 1746 (B) er det ene ‘bukke’ – det i vers 971 – erstattet med ‘sukke’. Ud fra konteksten virker det dog sandsynligt, at der var tale om en fejlagtig rettelse, og at det i virkeligheden var hér, i vers 972, at ‘sukke’ hørte hjemme.

Dunst og Mørk
tåge og mørke.

Ørk
tomhed; mangel på liv.

Skov-U-Krud
ukrudt, fæl vækst i en skov.

Daphne Skov
‘Daphnes skov’ ell. ‘Daphneskoven’, navnet på skoven såvel i Metamorphosis som Det Daphniske Blodbad.

kundbar
berømt, navnkundig, åbenbar.

Gudinden
dvs. Philautia.

Karm
flot udstyret vogn.

uformærkt
ubemærket; uset.

(o)
bearbejdet citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 506-507:
– – – Gød hun dette sit rædsomme furiegiftbryg
i dens bryst.
Hos Ovid beskriver disse vers furien Tisiphone, der på gudinden Junos (gr. Hera) foranledning forgifter det elskende par Athamas og Ino. Holberg har derfor måttet ændre teksten fra Ovids pectus in amborum, “i brystet på begge,” til in pectus, “i brystet.”

Svede-Huller
svedporer.

opbuller
bobler op.
Ifølge Liebenberg (1866: 338 ad loc.) er ‘opbulle’ “uden Tvivl kun et for Rimets Skyld dannet Ord”, men Holbergordbogen (s.v.) henviser til den norske dialektalform bulla, ‘boble, syde’.

Og, som den spired op var ved en liden Aae,| I dens Sølv-klare Vand den sig med Glæde saae.
her parodieres fortællingen om Narcissus’ ulykkelige egenkærlighed, som Ovid skildrer i Metamorfoserne III, v. 407-510.

Skygen
skyggen.

Tantalus
græsk sagnkonge der forbrød sig mod guderne og blev straffet med evig tørst og sult i underverdenen. Når han ville drikke af vandet i søen, hvori han stod, eller spise af frugterne på grenen over sit hoved, trak vandet og grenen sig bort. Det, han længtes efter, var altid lige uden for rækkevidde.

gierrig
begærlige.

eget Syn
synet af sig selv.

føer
fremfører.

skygged
skyggefulde.

bladed
som har blade.

(p)
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 425:
Og ubevidst elsker
425
han nu sig selv og giver sig selv komplimenter og får dem.

(q)
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 442:
Har du, o skov, været vidne til sådan ulykkelig elskov?

qvæger
vederkvæger, lindrer, forfrisker.

leder
leder efter.

Stikker an
sætter i brand, dvs. optænder elskov.

Gid den og mig ikke saae
dvs. gid den [spejlbilledet] heller [og = også] ikke så mig.

galde Blanding
bitter væske; en drik blandet med galde, den bitre legemsvæske.

betager
fjerner.

zitrer
skælver; her af frygt.

(r)
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 464:
Jeg er min egen flamme og den der fortæres af flammen!

(s)
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 471-473:
Døden er ikke en pine – med den forsvinder min plage.
Kunne blot den som jeg elsker, bestandig glædes ved livet!
Én død skal vore to forenede hjerter nu lide!

Skilsmis
skilsmisse, her om adskillelse af sjæl og legeme.

den
dvs. spejlbilledet.

min Hedes Tønder
dvs. det som fremkalder min lidenskab.

disvær
desværre.

enig
udgørende en enhed; sammenhørende.

Billede
statue.

Parisk Marmor
hvidt marmor fra øen Paros.
Det lyse, nærmest gennemsigtige, pariske marmor var i særligt høj kurs i antikken, hvor det blev anvendt til en række af verdenshistoriens fineste kunstværker.

fæde
fede, glinsende, nærende.

Saa denne ... Legems Leer
dvs. således udtærede elskovens ild legemets ler til kul, som var blevet til aske.

Legems Leer
ifølge 2 Mos 2 er mennesket og alle andre levende væsener dannet af jord.

Smull
smuld, smulder.

aftage
sygne hen.

lige
ens, samme.

Siæl gav ud
udåndede, døde.

Psyllæ
(lat., gen. af Psylla) Psyllas.

Plante
afkom.

Hvorover
hvorfor, af hvilken årsag.

Pomona
romersk gudinde for træfrugter.

sig forbante, | Den at forvandle
blev enige om at omskabe den.

(t)
citat fra Ovid, Metamorfoserne III, v. 487-488:
Som det gullige voks bliver blødt under sagte
ild, eller morgenens rim forsvinder osv.

matutinæve
‘eller morgenens’; moderne Ovid-udgaver har sædvanligvis matutinæqve, ‘og morgenens’.

Skik og Form
skikkelse og figur.

Gestalt
form, skikkelse.

stribet Orm
dvs. kålorm.
Holberg spiller her på den stribede lakajuniforms lighed med en kålorm; pointen fremgår tydeligere i komedien Den 11. Junii, I 1:
I gamle dage heedte de beste Kiøbmænd kun Hans Jensen, Per Persen og Koenen Anne Pers eller Else Christensens; men da fik mand rigtig sine Rentepenge den 12te eller 13de Junij; Men siden de ere blevne Herskab, er kommen til at age; har faaet tilnavne med et von for an; og en hob Kaal-Orme eller randede Laquejer i Hælene efter sig og Punge bag i Peruqven, saa er den 24. Junij god Betaling[.]
Og i hans 401. Epistel:
Der fortælles om en Hyrde-Dreng, som tilforn aldrig havde været udi Kiøbstæd, at da han kom til Hoved-Staden, og paa Slots-Pladsen saae Paukerne og Trompeterne, da de blæsede til Taffel, brast han i Latter, og ved sin Tilbagekomst fortaalte, at han iblandt andre underlige Ting havde seet nogle stribede Dyr, der saae ud som Kaal-Orme, hvilke paa den eene Side af Pladsen stode og bede nogle Slanger udi Rumpen, indtil de skreege, og paa den anden Side to Gryder, hvorudi Ærter kogede; af hvilke Gryder Fanden (thi Paukenslageren var en sort Morian) øsede Ærterne nu af den eene, nu af den anden.

Gevæxt
udvækst.

ledig
tom.

Pung
dvs. stofpose, hvori parykkens baghår samles.

Slenger
(el. slænger) hænger og dingler.
Liebenberg (1866: 340 ad loc.) siger, at denne brug af ‘slænge’ “synes at være en af Rimet fremkaldt poetisk Frihed.” Tilsyneladende er der tale om en norvagisme: Ordbog over det danske Sprog (s.v. 4) anfører to eksempler fra 18. århundrede på ‘slænge’ i denne betydning, dels dette fra Holberg, dels en passage fra den ligeledes norskfødte Edvard Storms Originale Fabler og Fortællinger (1782). Norsk Riksmålsordbok giver som betydning 1a s.v. ‘slenge’ netop “(henge og) bevege sig løst (slapt) hit og dit, frem og tilbake”.

Af denne Stamme ... og sprækker.
dvs. ud fra denne stamme [paddehatten som stamfader] opvækker Naturen en slægt og æt, som blæses op og sprækker af egenkærlighed.

opvækker
fremkalder, udvirker.

blæses op
puster sig op.

sprækker
går i stykker.

Nu Børster Støvler ... Ærens Top
Holberg refererer her til den såkaldte lakajisme, et tilsyneladende udbredt fænomen i 17-18. århundrede, hvor samfundets spidser protegerede deres foretrukne tjenestefolk frem til magtfulde embeder.
Denne form for nepotisme blev taget så alvorligt, at statsmagten følte sig nødsaget til at forsøge at regulere den; Liebenberg (1866: 340 ad loc.) gør opmærksom på, at der 12. februar 1771 udkom en kabinetsordre, ifølge hvilken “ingen Domistique eller Betient, som med personlig Opvartning havde gået sin Herre til Haande, maatte for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslaaet og brugt”.

Saa syndig
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Den 11. Fabel. | Om Tragi Ambassade til Pluto og Pandora, samt hans Forvandling; Jovis Dom, og Slutning.”
Saa: således.

Skovens Krønnik
skovens krønike, historie.

Sørge-Stykker
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelige begivenheder.

Dæmogorgons Søn
Pan.
Guden Demogorgon (el. Daemogorgon) skyldes en urigtig læsemåde i et håndskrift til Lactantius Placidus’ kommentar til Statius’ episke digt Thebais IV, v. 516-517. Guddommen forekommer første gang i Boccaccios encyklopædiske mytologi Genealogia deorum gentilium (De hedenske guders slægtshistorie), hvor han bl.a. tillægges faderskabet til Pan.

Uhelds
ulykkers.

udspeided
opdagede.

Pandora
om Pandora og hendes æske er fortalt herover, v. 146-240, jf. kommentarerne til v. 151 og 224.

alt
allerede.

i mørke Muld var sat
var begravet.

Skyggen
dvs. den ikkelegemlige del af Pandora, som eksisterede i underverdenen, ‘Skyggers Bolig’ (v. 1144); sml. v. 1099-1100, herunder.

Afgrundens
underverdenens.

skikke
sende.

syndigt Krud
(krud: plante, vækst) dvs. paddehatten, der var avlet i synd.

ærbar
ærværdig.

Boileau
Nicolas Boileau-Despréaux, fr. digter og smagsdommer (1636-1711). Citat fra hans 9. satire, v. 161-163, her efter Carsten Worms oversættelse fra 1724:
Han er af mine Venner,
För han til Hove kom, jeg kiendte ham en Tiener.
Hand har Samvittighed.
Holberg beundrede Boileau, hvis tanker om poesi og satire nød stor udbredelse i 17-18. århundrede. Især 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, men også de øvrige Skæmtedigte står i dyb gæld til Boileaus Satires, ligesom Holbergs poema heroico-comicum, Peder Paars, gør det til Boileaus banebrydende poëme héroï-comique, Le Lutrin.

Plutonem
(lat., akk. af Pluto) Pluto; dødsrigets hersker i gr.- rom. mytologi. Her i akkusativ, styret af præpositionen ‘til’.

Der er en steilbrat Sti
som det fremgår af noterne, er denne passage bygget over Junos nedstigen til underverdenen i Ovids Metamorfoser IV, v. 432-480.

steilbrat
meget stejl.

hvalte
hvælvede.

hvert et Afgrunds Trin
dvs. hvert trin ned i afgrunden.

den hvide Middags Skin
dvs. den klare middagssol.

Fra Legems Boliger som skildte nylig ere
som nylig er skilt fra de legemer, hvori de havde bolig; dvs. er døde for nylig.

Stygis
(lat., gen. af Styx) Styx’; en flod i underverdenen.

Den fæle Afgrunds Stad
dvs. byen i underverdenen. Denne by er formentlig Ovids opfindelse, sikkert inspireret af Vergil, Æneiden VI, v. 548ff.

trækker
suger til sig; suger ind.

Idræt
ærinde.

med Besked
med forstandighed.

med Fynd og Zirlighed
rammende og elegant.

(x)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 432:
Stejlt går en sti, beskygget af dødeligt giftige takse.

(y)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 439-441:
Staden er åben med porte i tusindtal; ligesom havet
tager mod vandet fra alle de floder der flyder i verden,
er der i Hades en bolig for alle dens sjæle.

(z)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 469:
Og så forklarer han grunden til både sit had og sin rejse.
I det latinske vers er subjektet implicit, så en mere ordret oversættelse kunne lyde “[Et subjekt] forklarer årsagerne til hadet og rejsen.” I Ovids digt fremgår det af konteksten, at subjektet er en ‘hun’, gudinden Juno, mens det her er en ‘han’, gedebukken Tragus; det er først i oversættelsen, det bliver nødvendigt at indsætte et pronomen som subjekt (og Otto Steen Dues oversættelse lyder derfor “Og så forklarer hun ...”).
Hos Ovid er Juno steget ned til dødsriget for at få furierne til at hjælpe sig med at tage hævn, hun er derfor opfyldt af ‘had’, odium, der imidlertid ikke giver god mening i denne nye kontekst. Andre steder justerer Holberg sine citater for at få dem til at passe i konteksten (se f.eks. note (o) til v. 994 med kommentar), men det er altså ikke tilfældet hér.

Cerberus
den trehovedede hund, der vogter porten til underverdenen.
I de ældste, græske fremstillinger er Cerberus (gr. Kerberos, Κέρβερος) et grusomt, ligædende monster, undertiden med ét, undertiden med halvtreds hoveder. Senere bliver det almindeligt at fremstille hunden med tre (evt. to) hoveder.

glube
sluge.

Tragi
(lat., gen. af Tragus) Tragus’; gedebukkens navn er Tragus (gr. τράγος, ‘gedebuk’).

Creditif
(el. Creditiv) fuldmagt fra en fyrste, regering til en person til at optræde som udsending.

Sendebrev
brev der bringes til en (af et sendebud).

høfflig
venlig; elskværdig.

Trette
strid.

sig reised
opstod.

kieppedes
kappedes, konkurrerede.

Fortrin
forrang.

størst
mægtigst.

De skieggede gaaer først
skæg er traditionelt et tegn på alderdom, og dødsrigets hersker Pluto, en af de ældste og mægtigste guder, viger derfor tilbage for den skæggede gedebuk.

Hercules
halvgud, berømt for sin legemsstyrke og sine 12 arbejder.

Møller
håndmøller til maling af korn o.l.

snoe
dreje rundt.

Thetis søn
dvs. Achilleus, den største af de homeriske helte, søn af gudinden Thetis.

Semiramis
en mytisk assyrisk dronning.
Den mytiske Semiramis er måske baseret på en historisk dronning af Assyrien fra slutningen af 9. årh. f.Kr., men det meste, de græske og romerske kilder fortæller om hende, er rent mytestof. Halvandet årti efter dette digt forsøgte Holberg at give en historisk redegørelse for det assyriske kongehus i et kapitel af Den jødiske historie (1742), hvor både Semiramis, Nimrod, Nitokris og Nebukadnezar behandles (V, 9).
I antikken og den senere tradition beskrives hun som snu, hovmodig og meget smuk, og for eftertiden kommer hun (ligesom en anden stærk herskerinde, Kleopatra) til at stå som et klassisk billede på skamløs liderlighed. I nogle fremstillinger giftede hun sig med sin søn efter mandens død, og ifølge den romerske historiker Ammianus Marcellinus (4. årh. e.Kr.) var hun den første, der kastrerede mandlige slaver og gjorde dem til eunukker. I Den Guddommelige Komedie (1308-21) møder Dante ligeledes Semiramis i Helvedes anden cirkel, hvor de, som “begik den kødets synd at sætte lysten | og lidenskaben højere end fornuften” (Inferno V, v. 38-39), bliver straffet (Inferno V, v. 46-60, ovs. O. Meyer):
Og som når traner under flugten synger
en klagesang, og trækker gennem luften
48
en langstrakt linie: sådan så jeg andre
der klaged sig mens luften bar dem fremad.
Jeg spurgte da: “Min mester, disse skygger
51
der straffes af den mørke blæst, hvem er de?”
– “Den første i den skare som du spør om,”
fik jeg til svar af ham, “var kejserinde
54
over et land med mange sprog og skikke.
Af liderlighed var hun så fordærvet
at hun så til at last blev lov i landet,
57
og dermed undgik selv at blive dadlet.
Hun er Semíramis, der ægted Ninos,
og, som man læser, fulgte ham på tronen,
60
i landet hvor nu sultanen regerer.”

tode
(el. toede) vaskede.

Den store Nimrod selv, som Jordens Hersker var
ifølge 1 Mos 10.8-9:
Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden, | og han var en vældig jæger for Herren; derfor hedder det: Så vældig en jæger for Herren som Nimrod.
Det Gamle Testamente refererer et par andre steder til Nimrod som hersker og grundlægger af et stort rige i Assyrien. Den jødiske tradition uden for Bibelen knytter yderligere fortællinger til hans navn, bl.a. at tyrannen Nimrod gjorde oprør mod Gud og lod Babelstårnet bygge. I Dantes Guddommelige Komedie er Nimrod en kæmpe, der står lænket på kanten af Helvedes nederste kreds og råber nonsensord (Inferno XXXI, v. 67: “Raphèl maì amèc zabì almì”), fordi han ikke længere taler andres sprog.

Tvilling Broder
dvs. Romulus, Roms mytiske grundlægger.
Tvillingebrødrene Romulus og Remus var sønner af krigsguden Mars og vestalinden (dvs. jomfrupræstinden) Rea Silvia. Ifølge myten grundlagde Romulus Rom på Palatinerhøjen i år 753 f.Kr. (hvorfra en romersk tidsregning begyndte) og byggede den første mur omkring byen, men dræbte sin broder, da han i vrede trængte ind over muren. Derefter herskede Romulus som den første af Roms konger.
Myten om Romulus og Remus er den ene af to romerske grundlæggelsesmyter; den anden, som formodentlig er ældre, fortæller at Rom blev grundlagt af den trojanske prins Æneas eller hans søn, da de var undsluppet Trojas fald, som i oldtiden dateredes til 1184 f.Kr. I klassisk tid forsøgte flere forfattere at kombinere de to myter til én samlet fortælling.

Verdens Dronning
dvs. Rom.

Skillings-Øll
tyndt øl (til en skilling for potten).

Cambyses
Kambyses II, Kyros’ søn og efterfølger som perserkonge (530-523/2 f.Kr.); han udvidede Perserriget til også at omfatte Ægypten.
Kilderne til den historiske Kambyses er uklare og modstridende, men den almindelige opfattelse har været stærkt præget af den græske historiker Herodot, der beskriver kongen som aldeles vanvittig (III 27-38); han skal blandt andet have myrdet sin broder og giftet sig med to af sine søstre, hvoraf han senere dræbte den ene, foruden at have begået en række andre drab og alle mulige former for helligbrøde.

Cyrus
Kyros II den Store (ca. 557-530 f.Kr.), perserkongen, der omstyrtede de mediske, lydiske og babyloniske riger og grundlagde det enorme Perserrige.

Saug
sav.

Nitocris
Herodot omtaler to dronninger ved navn Nitokris, en babylonisk (I 185ff) og en ægyptisk (II 100). Her refereres formodentlig til den babyloniske dronning Nitokris, som var i familie med Nebukadnezar II (enten hans hustru eller datter) og videreførte en række af hans byggeprojekter. Herodot fortæller, hvordan hun narrede perserkongen Dareios til at krænke hendes gravfred.
Det er tvivlsomt, hvorvidt den ægyptiske Nitokris er en historisk person, men hos Herodot optræder hun i en anekdote om, hvordan hun tog en drabelig hævn over sin broders mordere for dernæst selv at begå selvmord.

Nebucadnezar
den babyloniske konge Nebukadnezar II (ca. 605-562 f.Kr.), der bl.a. erobrede Jerusalem og ødelagde templet dér.
Nebukadnezar er især kendt fra den bibelske fremstilling i Daniels Bog, der bl.a. rummer historien om Nebukadnezars drøm om de fem verdensriger af guld, sølv, bronze, jern og ler (Dan 2), der måske har påvirket Holbergs fremstilling af verdensaldrene i dette digt, se kommentar til I, v. 106, herover.

Darius
tre perserkonger har båret navnet Dareios, mest berømt Dareios I den Store (550-486 f.Kr.), der herskede over Perserriget i dets storhedstid og især huskes i Vesten for sin straffeekspedition mod de græske bystater (492-490), første del af de græske Perserkrige, der endte med Athens og Plataias sejr på Marathon-sletten i sensommeren 490.
Når Dareios her optræder med ubestemt artikel (‘en Darius’) kan det være en reference til Dareios-kongerne som type.

flikker
sætter en lap på (skosål); reparerer (fodtøj).

Alexander
Alexander II den Store (336-323 f.Kr.), den berømte konge af Makedonien, der videreførte sin faders erobring af Grækenland og underlagde sig Perserriget. Alexander stod for eftertiden som indbegrebet af den store feltherre, på godt og ondt.

(a)
citat fra Ovid, Metamorfoserne IV, v. 450-451:
450
Cerberus stak sine tre gab ud af sit hus, og på én gang
lod han dem alle tre glamme.

(b)
i den danske hær var kommandosproget frem til 1773 udelukkende tysk, og det kan måske forklare, hvorfor Holberg lader Alexander den Store tale tysk. Antikkens største hærfører trækkes ned på jorden og reduceres til en forhutlet krigsinvalid, der må tigge i vejkanten på gebrokkent soldatertysk.

Philemon ... Den fattig Baucis
Philemon og Baucis er et fromt, men fattigt gammelt ægtepar, der får en undtagelsesvis lykkelig skæbne i Ovids Metamorfoser VIII, v. 611-724, hvor guderne belønner dem for deres ydmyge gavmildhed.

fremtrinned
fremtrådte.

slog ... ned
sænkede.

Man andre Skaale her for Mennesker iskienker
dvs. her er menneskenes lod anderledes fordelt.

reiser Altar op
opfører et alter for; dvs. ærer, tilbeder, hylder.

Minos, Æacus
Minos og Aiakos var græske sagnkonger af hhv. Kreta og Ægina, der sammen med Minos’ broder Rhadamanthys på grund af deres ubøjelige retfærdighed blev dommere i underverdenen efter deres død. Ifølge Platons Gorgias (523e-524a) dømmer Aiakos afdøde europæere, Rhadamanthys asiater, mens Minos har den afgørende stemme ved uenighed.

retvished
retfærdighed; retsindighed.

Kamer
kammer.

Pine-steder
steder, hvor mennesker pines, underkastes tortur.

Remme
remme, strimler af huden; en i ældre tid anvendt straffemåde.

ophænge
ifølge Holbergordbogen (s.v. 2) skal dette her forstås som ‘henrette ved hængning’, men de, der straffes, er jo allerede døde, så måske bør det snarere forstås som ‘hænge op til skræk og advarsel’ (jf. Holbergordbogens betydning 1).

var holdet
blev anset for.

Hiertet skiuled er
dvs. tanker el. følelser røbes ikke, men skjules under et ydre skin.

seer til Tænder
dvs. kun ser overfladen og ikke kender ens karakter, virkelige følelser o.l.

udvortes Skin
en skinnende overflade, et skinnende ydre.

skuffet
bedraget.

Udyd
mangel på dyd, på god moral.

Rang- og Ære-Syge
stærk, overdreven ærgerrighed.
Holberg behandler sin samtids omsiggribende ‘rangsyge’ flere steder, mest udførligt i komedien Den Honnette Ambition.

Karre
kar.

svovligt
svovlholdigt.

ledskes
læskes; slukke sin tørst.

Satyricis
(lat., abl. plur. af satyricus) satiriske personer, spec. digtere; satirikere. Her i ablativ pluralis, styret af præpositionen ‘af’.

stødt
knust.

Paa ... har sat Smykke
dvs. har besmykket, fremstillet i et fordelagtigt lys.

Hvis slige Hyklere ... legges ud til Pris.
Holberg udfolder samme pointe i et af sine Epigrammer (I 25, ovs. Peter Zeeberg):
Om dårlige digtere og lobhudlende talere.
Uden en Curtius ville man ikke ha haft Alexander.
Drab blir begået fordi bøgerne lovpriser dem.
Alle de lærdeste mænd i Frankrig kan synge sig hæse
om deres mægtige drot, om deres fædrelands far.
5
Mængden af lovord er proportional med mængden af blodbad,
og begær efter ros ægger til blodtørst og vold.
Men vil du af med den plage, så hæng hver eneste digter,
og ryd talerne ud – så er tyrannerne væk.

Sørge-spill
egentlig skuespil med sørgelig udgang eller grundstemning; billedligt om sørgelig begivenhed.

hyklisk
hyklerisk.

Blods-Udstyrtning
blodsudgydelse.

ogsaa ej
heller ikke.

mod Naturen flette Ris
dvs. krænker, øver vold mod naturen.

fordi ... til Pris
dvs. fordi de store helte prises for deres mord og ran.

Diogenem
(lat., akk. af Diogenes) Diogenes fra Sinope, græsk kynisk filosof. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘knibe’.
Diogenes valgte at leve et simpelt liv i fattigdom og var berømt for sin afstandtagen fra konventionelle, borgerlige normer. Ifølge traditionen skulle han have boet i en krukke og tigget sig til føden. En anekdote fortæller, at han gik omkring med en lygte ved højlys dag i sin søgen efter et rigtigt menneske. Bortset fra denne passage fremstiller Holberg sædvanligvis Diogenes positivt; hans skarpe, men ofte humoristiske kritik af sin samtid har formodentlig appelleret til Holbergs satiriske sans.

fordom
(el. fordum) engang.

digted
opdigtede; hyklede; påtagne; uægte.

berede sig
tilvejebringe; skabe sig.

Navn
ry.

Tingstude
nedsættende om dårlige eller uærlige advokater.
En tingstud er egentlig ‘én der yder støtte (ældre dansk: stud) i en proces (på tinge)’, dvs. en prokurator eller advokat; den nedsættende betydning skyldes velsagtens en afsmitning fra ‘stud’ som betegnelse for en kastreret tyr, der har medbetydninger som dum, grov, ubehøvlet. Holberg illustrerer tingstude i aktion i Barselstuen V 5.

fast
næsten; så godt som.

færdig
lige ved; på nippet til.

Med saadant
dvs. for et sådant.

forskaane
lade slippe for.

Helgene
helgener.

raadne Lemmer
dvs. dårlige medlemmer af samfundet; dårlige medborgere, der forbryder sig mod fælles normer og moral.

erkiendt
erklæret; anset for.

Som udaf Geistlighed var dømt til Baal og Brand.
meningen er formodentlig: som af gejstligheden (dvs. præster) var erklæret fordømt til at brænde i Helvede.

Elysæisk Marke
(de elysæiske marker el. Elysium) i klassisk mytologi det sted, hvor de største helte og særligt retfærdige lever en salig tilværelse efter døden.
Strukturen i fortællingen om Tragus’ nedstigen til dødsriget (hans katabasis) har Holberg hentet fra den klassiske tradition: I sjette sang af Æneiden stiger helten Æneas ned til underverdenen for at tale med sin fader Anchises, og også der beskrives først de fordømtes pinsler i Tartaros, før han når frem til de salige i Elysium.

Monarke
enevældige konger.

her
dvs. her på jorden (modsat de to foregående vers).

sminked
forstilt, påtaget.

føer
fører.

Spejled-Stue
stue forsynet med spejle.
I sjette sang af Æneiden bliver Æneas, efter at have passeret de fordømte i Tartaros og nået frem til salige Elysium, af sin afdøde fader Anchises ført til et sted, hvor kommende generationer af romerske herskere venter på at blive født. Dér påtager Anchises sig at forklare sin søn, hvad fremtiden vil bringe. Holberg følger den klassiske struktur i sin fortælling om gedebukken.

Perspectif
perspektiv; kunsten at afbilde forsk. genstande på en plan flade med dybdevirkning; perspektivisk synsbillede.

Den sidste Verden
om tiden el. tidsalderen før verdens undergang.
Her vender Holberg endnu en gang tilbage til verdensaldermyten, der går igen digtet igennem.

tilkomne
fremtidige; forestående; kommende.

Afgrundens sorte Gud
Pluto.

stykkevis
i rækkefølge; det ene efter det andet; stykke for stykke; punkt for punkt.

Afrissed
skildrede.

gloend
glødende.

Kobber Oxer
oksefigurer af kobber, brugt som torturinstrument (i lighed med tyrannen Phalaris’ bronzetyr).
Phalaris var tyran i Akragas på Sicilien (ca. 570-549 f.Kr.) og berygtet for sin grusomhed. Det siges at han efter en opstand blev dræbt i sit eget torturredskab, en tyr af bronze, offeret blev lukket inde i, hvorefter der blev tændt et bål under den. Kunstfærdigt udformede rør gjorde, at offerets skrig lød som tyrens brølen.

Orthodoxer
ortodokse; rettroende. Her forstået som de, der insisterer på én specifik udlægning af religionen og forfølger og undertrykker alle andre.
Holberg slår igennem hele sit forfatterskab til lyd for en udstrakt religiøs tolerance, hvor enhver er fri til at dyrke Gud på sin måde, i modsætning til bogstavtro ortodoksi. Således f.eks. i den 229. Epistel:
[O]m man vilde examinere mine Kietterier, skulde man finde, at de bestaae alleene derudi, at jeg ved alle lejligheder tager GUD i Forsvar mod visse outrerede Orthodoxer, der heller ville opofre den heele Religion, end vige en Fod breed fra en antagen Bi-Artikel udi Religionen.
Tolerance-buddet står centralt i Holbergs eget bud på en moralsk katechisme i hans 46. Epistel:
Art. 6.
Jeg bør ingen hade og forfølge, som mod sin Villie udi Troen vildfarer.
Qvæst. Vil du da elske Kiettere og Sværmere?
Resp. Jeg bør elske dem, saa vidt som de ere Mennesker, og ynke dem saa vidt som de ere vildfarende Mennesker. Hvis jeg hader og forfølger min Næste, efterdi han ikke begriber en ting paa samme Maade, som jeg den begriber, viser jeg Prøve paa Umildhed og Hovmod, og overtræder det store Naturens Bud, som er dette: Intet at giøre imod andre, uden det, som man vil, at andre maa giøre mod sig.

opvække Potentater
anspore magthavere.

At bære raadne Been
Holberg slog nok til lyd for religiøs tolerance, men det forhindrede ham bestemt ikke i gang på gang at lange ud efter katolicismen og dens dyrkelse af helgenrelikvier. Blandt mange paralleller kan fremhæves hans 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus, v. 325-338, der benytter det samme ordvalg:
325
Jeg i min meenning, Hr. Magister, strax bestyrkes,
Naar jeg i saadan stad seer raadne been at dyrkes,
Naar for en Hofte af St. Caspar, Melchior,
Man ligger Næsegruus, og sig for Brystet slaar,
Naar man giør stor allarm, med alle Klocker ringer,
330
For en St. Jørgens Legg, for en St. Gertruds finger,
Jeg ej begriber, hvi de Gamle man beleer;
Den gamle Rom var gal, den nye ey bedre er;
Da klocker, bielder man med andagt icke døbte,
Da skaldepander man for Velfærd icke kiøbte,
335
Vel selsomt er, en Gud at giøre sig af steen,
Men meere selsomt at tilbede raadne been,
Helst, naar beviises, dem ey Helgene at være,
Men nock, at de i Rom paa listen skrevne ere.

Skaldepande
pandeskal; kranium.

anbede
tilbede.

tredobbel Krone
den pavelige tiara, der bestod af tre over hinanden anbragte kroner. Paven ophørte med at bære kronen ved det Andet Vatikankoncil i 1963.

forsone
sone; gøre bod for.

same
samme.

sat ... udi Band
bandsatte; bandlyste.

førdte
fremførte; virkede for; bekendte sig til.

Lære
tro.

Regiment
regime; styre.

gaae paa højre Haand
dvs. på den plads, der tilkommer den fornemste af de to.

Alder
tidsalder.

Plutonem
(lat., akk. af Pluto) Pluto. Her i akkusativ og dermed markeret som objekt for ‘bad’.

Pyrrha og Deucalion
i den græsk-romerske version af syndflodsmyten er ægteparret Deukalion og Pyrrha de eneste, der i deres båd overlever Zeus’ straf over den overmodige menneskehed; deres historie behandles af Ovid i Metamorfoserne I, v. 313-415.

i Svang ... gaaer
er almindelig udbredt; grasserer.

førdt
udøvet.

fra Hovedet til Hale
dvs. fra ende til anden; fuldstændigt.

Havets Frue
dvs. Thetis, se kommentar til II, v. 113, herover.

benævned
fastsat.

ilig
i hast.

rødde udaf
udrydde fra; fjerne fra.

Form og skik
udseende og skikkelse.

Høver
hove.
Pluralisformen ‘høver’ er tilsyneladende en norvagisme.

platte
glatte.

Øjne kaster ned
dvs. retter blikket nedad.

hiertelig
inderligt; stærkt.

gremmer
græmmer.

Bukkevraal
bukkebrøl.

Bræg
brægen.

Horne
dvs. hornene.
At få horn vil sige at blive hanrej; den stereotype filosof er en mand med langt skæg, der er så fordybet i sine tanker, at han forsømmer sin hustru.

Democritus
Demokrit fra Abdera (ca. 460-370 f.Kr.), ‘den leende filosof’; en af de to vismænd, Holberg nogle år tidligere havde taget som modeller i sit 1. Skæmtedigt, Democritus og Heraclitus.
Her refererer navnet formodentlig blot til Demokrit som eksempel på en typisk, verdensfjern filosof – en senere anekdote fortæller således, at han stak sine øjne ud for ikke at blive distraheret fra sine studier.

Grammatici
(lat., plur. af grammaticus) grammatikere; sprogkyndige personer; filologer.

Klammer
klammeri; trætte; strid.

horned
som bærer horn.

Nu efter
i andenudgaven er der indsat denne overskrift: “Slutning.”

Jovis
(lat., gen. af Juppiter) Juppiters.

reen
uskyldig.

brudet
brudt.

paa det
for at.

opreises
opstå; begynde.

aabed Brev
åbent brev; bekendtgørelse.

betoges
blev frataget, inddraget.

Magt at
magt til at, myndighed til at.

Bester
dyr.

sætte | I Rang og Orden blant
dvs. henregne som ligeværdige med.

hans egne Billeder
dvs. menneskeheden, skabt i gudernes billede, som det f.eks. fremgår af Ovids Metamorfoser I, v. 78-83:
Da blev mennesket til – hvad enten forbedringens skaber
verdensbyggeren, fik et guddommeligt kim til at spire,
eller den nyskabte jord, så nyligt sklit fra den høje
aether, endnu havde himmelske kim i behold da Prometheus
blødte den op med regn og danned en skikkelse af den,
formet i billedet efter de alting styrende guder.

Plante beste Art
dvs. plante bæste-art; placere dyreart.
Det kan måske virke forstyrrende, at verbet her er skrevet med stort, appellativet med lille begyndelsesbogstav; det er et gennemgående træk ved førstetrykket af denne tekst, at brugen af stort begyndelsesbogstav er meget vaklende og undertiden kan virke vildledende. Den korrekte læsemåde kan imidlertid bekræftes ved at konsultere andenudgaven (B), der i stedet skriver “plante Dyre-Art”.

stødes
fjernes.

Regimente
regime; styre; stilling.

Alder
verdensalder.
Her i de allersidste vers vender Holberg en sidste gang tilbage til verdensaldermyten, der har fungeret som rød tråd digtet igennem. Digtet slutter således ved begyndelsen af den nuværende verdensalder, den sidste og ringeste, leralderen.

rykked ... med Rod
rykket op med rode.
 
Icon Holberg-tekst       icon clearLukk
 
 
 
xxx
xxx