Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scen: 3.
*En gammel Kierling kommer ind.
Kiellingen.
*Hvad skader jer? *mit Barn! *I seer saa forskrekket ud?
Manden.
Ach! *Bestemoer, har I ikke noget jeg kand *lugte til, jeg er bleven gandske syg af noget underligt, som jeg hørte.
Kiellingen.
Hvad er det?
Manden.
Ach! her boer en Troldmand i dette Huus.
Kiellingen.
*Ey snak det er *Mesteren for Comoedierne.
Manden.
Ja jeg veed det nok. Han har forskrevet sig til Fanden, som jeg hørdte ham nu *nyes mane med saadane forskrekkelige Ord, saa jeg kand ikke tenke derpaa, uden Haarene reyser sig paa mit Hoved.
Kiellingen.
Saae I da Fanden selv?
Manden.
Ney han var u-synlig for mine Øyne, Troldmanden saae ham dog; thi han forbød ham at gaae inden for den Kreds, som han havde *giordt.giordt.]giordt.] giordt, A; giort; Rahbek Boye, giort. Liebenberg Martensen Roos, giordt, SS giordt.] giordt, A; giort; Rahbek Boye, giort. Liebenberg Martensen Roos, giordt, SS Jeg hørdte ham alleene mane og fornam at Fanden kom med et Bulder, som *fuldte derpaa, hvilket var saa stor, at jeg tænkte, nu falder Huuset ned. *Jeg kunde ikke ellers see uden nogle Ildstraaler, som kom for mine Øjne.
Kiellingen.
Ach! man hører ikke andet end det som ont er. Jeg skulde ellers have *forsvoret, at denne Mand kunde have faldet til saadan Ugudelighed, thi hand seer ud til at være et *skikkeligt Menniske.
|g4v
Manden.
Men skulde I vel kunde have tænkt, at der var saadant til, *Mutter?
Kiellingen.
Ikke til?til?]til?] til, A, til? Rahbek Boye Martensen Liebenberg Roos, til, SS til?] til, A, til? Rahbek Boye Martensen Liebenberg Roos, til, SS jo alt for meget disverre. *Saadant har aldrig gaaet meere i svang end i disse tider, men hvorfore? just fordi *visse selvkloge Folk, som er sat til at hemme saadant, *kaster nu paa nakken af deslige Historier. *Man har jo ikke hørt en Troldmand eller Hexe bleven brent i mange Aar, derfore kand saadant ikke andet end tage overhaand. Ja ja, jeg vil ikke spaae ilde, men see kun til, hvor det vil gaae, om Verden staaer noget længer, men *jeg haaber, at vi har Enden inden Paasche, thi jeg har saa mine visse Tegn: jeg skal fortælle jer en Historie, som er saa sandfærdig, som jeg staaer her. En *Smeede Kone udi Mariager var vreed paa sin Naboerske, som lavede til Barsel, og nyelig før samme Naboerske skulde falde i Barselseng, kastede en Klud fuld af *Haar og afbrudte Sømme-Hoveder i Stuen, hvorudover Barselqvinden laae i to dage med stor Piine, og kunde ikke føde, førend en *til Lykke fandt samme Klud, og kastede den paa Ilden, da blev hun strax forløst.
Manden.
Det var forskrekkeligt! var Mutter selv tilstede, da det skeede?
Kiellingen.
Ney! men I kand *forlade jer paa, at Historien er rigtig, thi *min Mand er en *skikkelig Person, der hørdte det af en Piige, han var forlovet med, hvilken Piige havde et Søskende-Barn, som tiente i Gaard med den Amme, for hvilken Jordemoren bekræftede Historien med Eed.
Manden.
Ach! det var forskrekkeligt?
Kiellingen.
*Men meener I alligevel, at Øvrigheden vilde straffe hende. Ney, Byefogeden loe kun deraf, og bad Folk holde inde med saadan Snak, endskiønt en troeværdig Koene bød sig til at vidne, at hun havde seet samme Smeede-Enke *flyde paa Vandet, hvilket var et *vis Tegn til at hun kunde hexe; thi – – – –
Manden.
*Hillemænd hvad var det jeg saae; *blev I ikke et Syn var Bestemor?
|g5r
Kiellingen.
Hvor saae i det?
Manden.
Her ved Vinduerne. Jeg saae en gloende Drage fare op igiennem Skorsteenen, saae I ikke det samme.
Kiellingen.
Jo *mig syndtes, *Mare, at jeg ogsaa saae noget.
Manden.
Jeg vilde ikke staae her længer, om man gav mig 10 Dalere, far vel Mutter!
 
 
 
xxx
xxx