|N8v
*Act. III. Sc. 1.
Jeppe kommer fra Haven med *sin Suite,
og et lidet Bord er decket.
Jeppe.
Cammer-Tienneren.
Ja alting er færdig, *naar Eders Naade behager at sætte sig ned.
Jeppe sætter sig ned. De andre staaer bag ved Stolen og leer af hans *U-noder, naar hand griber med alle
5 *FingerFinger]Finger] A, Fingre B Finger] A, Fingre B
udi Fadet, ræber over
Bordet. *Snyder sig med Fingerne og smør det paa Klæderne.
Cammer-Tienner.
Jeppe.
I veed jo vel selv, hvad Viin jeg plejer drickedricke]dricke] A, at drikke A² B C dricke] A, at drikke A² B C om Morgenen.
|N9r
Cammer-Tienneren.
Der
er Rhinsk Viin, som Herren plejer heldst at dricke.
Dersom den icke smager Herren, kand hand faa strax
anden.
Jeppe.
Den er noget for suursuur]suur] suurt A A² a² B C; sur Rahbek (Rahbek 1824: suur), suurt SS suur] suurt A A² a² B C; sur Rahbek (Rahbek 1824: suur), suurt SS .
I maa komme noget *Miød deri, saa blir den god; thi jeg
er meget for sødt.
Cammer-Tienneren.
Her er *Canari Sæk, om Herren vil smage den.
Jeppe.
Det er en god Viin: *SkraalerSkraaler]Skraaler] A A² a² B C; Boye foreslår Skaaler (if. Holbergordbogen med urette) Skraaler] A A² a² B C; Boye foreslår Skaaler (if. Holbergordbogen med urette) alle.
Hver gang hand dricker, *blæses i Trompetter.
Hej *paß op Karle,
*nok et Glas Viin af
*Carnalie Sæk, forstaar I vel? Hvor har du
faaet den Ring, som du bær paa FingreneFingrene]Fingrene] A, Fingeren A² B C Fingrene] A, Fingeren A² B C ?
Secreteren.
Den har Herren selv givet mig.
Jeppe.
*Det kand jeg icke erindre, giv mig den tilbage, jeg maa have giordt det i Druckenskab.
Man gier jo icke saadane Ringe bort. Jeg vil *eftersee siden, *hvad andre Sager,
I har faaet. Tiennere skal icke have meere end Kost og Løn, jeg kand sværge paa, at
jeg icke erindrer at have foræret jer noget *i Særdeleshed; thi, hvorfor skulde jeg giøre
det? den Ring er jo over *10 Rdr. værdt,
nej! nej! I gode Karle *icke saa icke saa. I maa icke *betienebetiene]betiene] betiener A betiene] betiener A jer af *jer Herskabs *Skrøbelighed og Druckenskab. Naar jeg er drucken,
saa er |N9vjeg *færdig at give mine Buxer bort; men naar
jeg har sovet Rusen ud, tar jeg mine Foræringer tilbage. *Jeg fik ellers en Ulycke af min Hustrue Nille. Dog hvad
siger jeg? nu falder jeg i *forrige galne Tancker igien, og kommer icke ihu, hvem jeg er,
giv mig nok et Glas Carnali Sæk. Samme Skaal!
Trompeterne blæser igien.
*GirGir]Gir] A, Giv B Gir] A, Giv B
agt paa, hvad jeg siger, Karle! *det maa tiene jer til Underretning herefter, at, *naar
jeg giver noget bort om Aftenen i Druckenskab, maa I levere det tilbage om Morgenen
igien. Naar Tiennere faar meere end de kand æde op, blir de *storagtig og *kaster paa
Nacken af Herskabet. Hvormeget er din Løn?
Secreteren.
Herren har *stedse givet mig 200 Rdr. om Aaret.
Jeppe.
*Du skal have Dievelen icke 200 Rdr. herefter, hvad Gavn giør du for 200 Rdr.
Jeg maa selv slæbe som et Beest, og staa *paa Laden fra Morgenen til Aftenen, og
kand neppe – See! nu kommer de forbandede Bonde-Griller igien. Giv mig nok
et Glas Viin.
Hand dricker igienigien]igien] A, mgl. i A² B C igien] A, mgl. i A² B C
og Trompetterne blæser.
200 Rigsdaler, det er jo at flaae Huden af sit Herskab. Hør! veed I hvad I gode
Karle. Naar jeg har spiset, har jeg i Sinde at *henge
|N10rop hver anden her paa Gaarden.
I skal vide, at jeg icke er *at skiemte med udi Penge Sager.
Cammer-Tienneren.
Vi vil give tilbage alt, hvad vi har *oppebaaret af Eders Naade.
Jeppe.
Ja, ja! Eders Naade! Eders Naade! *Complementer og *Baslementer
har vi *got Kiøb paa i disse Tider. I vil *stryge
mig om Munden med Eders Naade, indtil I *faar alle Pengene bort, og I *blir mine Naader
igien. Munden siger nok Eders Naade, men
HiertetHiertet]Hiertet] A, Hierter B Hiertet] A, Hierter B
Eders Nar. I *taler icke hvad I meener Karle. I *Betientere
ere ligesom *Abner, der kom og hilsede Roland sigende:
Hil være dig min Broder, og med det samme sticker
ham Dolken i Hiertet. Troe mig, at Jeppe er ingen Nar.
De falder alle paa Knæ og beder om Naade.
Jeppe.
*Staar kun op igien Karle, til jeg har spiset, *siden vil jeg
see efter, *hvor det henger sammen, hvilke, som har fortient
at henges eller ej. Nu vil jeg holde mig lystig.
Sc. 2.
Jeppe. Cammer-Tienneren. *Rifogden. Secreteren.
Jeppe.
Hvor er min Rifogd?
Cammer-Tienneren.
Hand er her uden for.
|N10v
Jeppe.
Lad ham strax komme ind.
Har Eders Naade noget at befale?
Jeppe.
Rifogden.
Jeg har jo intet ondt giordt? Eders Naade! hvorfor skal jeg henges?
Jeppe.
*Est du icke Rifogd?
Rifogden.
Jo jeg er, Eders Naade!
Jeppe.
Og du spør endda, hvorfor du skal henges.
Rifogden.
Jeg har dog tient Eders Naade saa *troelig og reedelig, og været saa flittig i mit
Embede, saa at Eders Naade har roeset mig altid frem for andre sine Tiennere.
Jeppe.
Ja vist har du været flittig i dit Embede, det kand mand jo see paa dine støbte
Sølv-Knapper, hvad faar du aarlig til Løn?
Rifogden.
*Et halv hundrede Rigsdaler aarlig.
Jeppe gaar og
spadserer litlit]lit] A, mgl. i A² B C lit] A, mgl. i A² B C
frem og tilbage.
Et halv hundrede Rigsdaler. Ja du skal strax hengehenge]henge] A A² a² B C; hænges Rahbek (fulgt af Lange og Boye (Boye 1852 har dog: hænge); Molbech antager
at henge måske er en fejl) henge] A A² a² B C; hænges Rahbek (fulgt af Lange og Boye (Boye 1852 har dog: hænge); Molbech antager
at henge måske er en fejl) .
|N11r
Rifogden.
Det kand jo icke være mindre, Naadige Herre, for et heelt Aars *møjsom Tienniste.
Jeppe.
Just derfor skal du henges, efterdi du faar kun et halv hundrede Rigsdaler. Du
har Penge til Sølvknappede Kiole, til *Krusedoller for Hænderne,
til *Silke-Pung bag i Haaret, og har kun 50 Rdr. om Aaret.
Maa du da icke stiæle fra mig arme Mand; thi hvor skulde det ellers komme fra?
Rifogden (paa Knæ.)
Ach Naadige Herre! spar mig dog for min fattige Hustrue og u-myndige Børns skyld.
Jeppe.
Har du mange Børn?
Rifogden.
Jeg har 7 levende Børn, Eders Naade!
Jeppe.
Ha ha, 7 levende Børn? *fort heng ham Secketeer.
Secreteren.
Ach Naadige Herre! jeg er jo ingen Bøddel.
Jeppe.
Hvad du icke est, det kandst du blive, du seer ud til *allehaande. Naar du har hengt
ham, skal jeg siden henge dig selv.
Rifogden.
Ach Naadige Herre! er der ingen *Pardon?
|N11v
Jeppe gaar og spadserer igien, sætter sig ned at dricke, staar op igien.
Et halv hundrede Rigsdaler, Kone, og syv Børn. Vil der ingen anden henge dig,
saa skal jeg giøre det selv. Jeg veed nok, hvad I er for Karle, I Rifogder, jeg veed
hvorledes I har *omgaaet med mig selv
og andre stakkels Bønder. Ej! nu kommer de forbandede Bonde-Griller mig i Hovedet igien.
Jeg vilde sige, jeg veed eders *Væsen og Handtering saa vel paa mine Fingre, at jeg selv
kunde være Rifogd, *om det skulde gielde. I faar Fløden af Melken, og Herskabet faar en
Loort (*med Tugt at sige.) *Jeg troer om Verden staar lenge, saa blir
Rifogder *Junckere, og Junckere *igien Rifogder.
Naar Bonden sticker jer eller jere Koner noget i Næven, saa heeder det, naar I kommer
til Herskabet: den stackels Mand er villig og flittig nok, men adskillige Ulycker *slaar
ham til, at hand icke kand betale. Hand har en *ond Jord, der er kommen *Skab paa
hans Qvæg, og andet saadant, *med hvilken Snak Herskabet maa lade sig afspise.
Troe mig go Karl, jeg lar mig icke saaledes tage ved Næsen; thi jeg er selv en Bonde
og en Bondes Søn. See! nu kommer dette *Koglerie igien. Jeg siger, jeg er selv en
Bondes Søn; thi *Abraham og Eva vore første Forældre vare Bønder.
Secreteren (falder ogsaa paa Knæ.)
Ach naadige Herre! hav dog Barmhier|N12rtighed med ham for hans fattige Hustrues skyld;
thi hvoraf skal hunhun]hun] A A² B C; han udg1788 Rahbek Brix hun] A A² B C; han udg1788 Rahbek Brix siden leve atat]at] A B C, og A² a² at] A B C, og A² a²
*føde Kone og Børnføde Kone og Børn]føde Kone og Børn] A A² B C; føde sine Børn Boye (se komm.) føde Kone og Børn] A A² B C; føde sine Børn Boye (se komm.) ?
Jeppe.
Hvem siger de skal leve? mand kand jo henge dem op med!
Secreteren.
Ach Herre! det er saadan yndig smuk Kone.
Jeppe.
Sc. 3.
Rifogdens Kone. Jeppe. De andre.
Konen kommer ind og kysser paa hans Haand.
Jeppe.
Est du Rifogdens Kone?
Konen.
Ja jeg er Naadig Herre!
Jeppe tar hende paa Brystet.
Du est kiøn. Vil du sove hos mig i Nat?
Konen.
*Herren har at befale udi alting; thi jeg er i hans Tienniste.
Jeppe til Rifogden.
Vil du *tilstede, at jeg ligger hos din Kone i Nat?
Rifogden.
Jeg tacker Herren, at hand beviser mit ringe Huus den Ære.
|N12v
Jeppe.
See her! sæt en Stoel til hende, hun skal spise med mig.
Hun sætter sig ved Bordet, *æder og dricker med ham,
hand blir jaloux paa Secreteren og siger:
*Du skal faa en Ulycke, dersom du seer paa hende.
Hand synger *en forliebt gammeldags Viise, medens hand
sidder til Bords med hende.
Jeppe befaler at spillebefaler at spille]befaler at spille] A, befaler A² C, betaler B (sætterfejl)befaler at spille] A, befaler A² C, betaler B (sætterfejl) en
*Polsk Dantz, og dantzer med hende,
men falder 3 gange af Druckenskab, endelig den fierde gang blir hand liggende og falder i Søvn.
Sc. 4.
Baronen. De andre.
Baronen.
*Hand sover *alt
*dygtig. Nu har vi Spillet vundet, men vi havde selv nær bleven meest
narret; thi hand havde i Sinde at tyrannisere over os, *hvorudover vi enten maatte
have *fordervet Historien, eller ladet os *ilde medhandle af denne grove Bonde,
af hvisaf hvis]af hvis] A, i hvis A² B C af hvis] A, i hvis A² B C
Opførsel man kand lære, hvor tyrannisk og hovmodige *slige Folk bliver, der *af Skarnet i en hast kommer
til stor Ære og Værdighed; *jeg havde nær i en ulycksalig Tid
paataget mig en Secretaires Person, thi havde hand ladet mig prygle, saa havde der
blevet *en forstyrret Historie, der havde underkastet mig icke mindre Folks
*Raillerie end
Bonden. |O1rDet er best vi lader ham sove endnu lidet, førend
vi *fører ham i hans *skidne Bonde-Klæder igien.
Erich.
Ach Herre! hand sover alt som en Steen, see her! jeg kand slaae paa ham, hand
føler det icke.
Baronen.
*Fører ham da ud, og fuldender Comoedien.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}