Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
*Act. III. Sc. 1.
Jeppe kommer fra Haven med *sin Suite, og et lidet Bord er decket.
Jeppe.
Ha ha, jeg seer Bordet er *alt decket.
Cammer-Tienneren.
Ja alting er færdig, *naar Eders Naade behager at sætte sig ned.
Jeppe sætter sig ned. De andre staaer bag ved Stolen og leer af hans *U-noder, naar hand griber med alle 5 *FingerFinger]Finger] A, Fingre B Finger] A, Fingre B udi Fadet, ræber over Bordet. *Snyder sig med Fingerne og smør det paa Klæderne.
Cammer-Tienner.
*Vil Herren befale hvad Viin hamham]ham] A, hand A² B C ham] A, hand A² B C lyster.
Jeppe.
I veed jo vel selv, hvad Viin jeg plejer drickedricke]dricke] A, at drikke A² B C dricke] A, at drikke A² B C om Morgenen.
|N9r
Cammer-Tienneren.
Der er Rhinsk Viin, som Herren plejer heldst at dricke. Dersom den icke smager Herren, kand hand faa strax anden.
Jeppe.
Den er noget for suursuur]suur] suurt A A² a² B C; sur Rahbek (Rahbek 1824: suur), suurt SS suur] suurt A A² a² B C; sur Rahbek (Rahbek 1824: suur), suurt SS . I maa komme noget *Miød deri, saa blir den god; thi jeg er meget for sødt.
Cammer-Tienneren.
Her er *Canari Sæk, om Herren vil smage den.
Jeppe.
Det er en god Viin: *SkraalerSkraaler]Skraaler] A A² a² B C; Boye foreslår Skaaler (if. Holbergordbogen med urette) Skraaler] A A² a² B C; Boye foreslår Skaaler (if. Holbergordbogen med urette) alle.
Hver gang hand dricker, *blæses i Trompetter.
Hej *paß op Karle, *nok et Glas Viin af *Carnalie Sæk, forstaar I vel? Hvor har du faaet den Ring, som du bær paa FingreneFingrene]Fingrene] A, Fingeren A² B C Fingrene] A, Fingeren A² B C ?
Secreteren.
Den har Herren selv givet mig.
Jeppe.
*Det kand jeg icke erindre, giv mig den tilbage, jeg maa have giordt det i Druckenskab. Man gier jo icke saadane Ringe bort. Jeg vil *eftersee siden, *hvad andre Sager, I har faaet. Tiennere skal icke have meere end Kost og Løn, jeg kand sværge paa, at jeg icke erindrer at have foræret jer noget *i Særdeleshed; thi, hvorfor skulde jeg giøre det? den Ring er jo over *10 Rdr. værdt, nej! nej! I gode Karle *icke saa icke saa. I maa icke *betienebetiene]betiene] betiener A betiene] betiener A jer af *jer Herskabs *Skrøbelighed og Druckenskab. Naar jeg er drucken, saa er |N9vjeg *færdig at give mine Buxer bort; men naar jeg har sovet Rusen ud, tar jeg mine Foræringer tilbage. *Jeg fik ellers en Ulycke af min Hustrue Nille. Dog hvad siger jeg? nu falder jeg i *forrige galne Tancker igien, og kommer icke ihu, hvem jeg er, giv mig nok et Glas Carnali Sæk. Samme Skaal!
Trompeterne blæser igien.
*GirGir]Gir] A, Giv B Gir] A, Giv B agt paa, hvad jeg siger, Karle! *det maa tiene jer til Underretning herefter, at, *naar jeg giver noget bort om Aftenen i Druckenskab, maa I levere det tilbage om Morgenen igien. Naar Tiennere faar meere end de kand æde op, blir de *storagtig og *kaster paa Nacken af Herskabet. Hvormeget er din Løn?
Secreteren.
Herren har *stedse givet mig 200 Rdr. om Aaret.
Jeppe.
*Du skal have Dievelen icke 200 Rdr. herefter, hvad Gavn giør du for 200 Rdr. Jeg maa selv slæbe som et Beest, og staa *paa Laden fra Morgenen til Aftenen, og kand neppe – See! nu kommer de forbandede Bonde-Griller igien. Giv mig nok et Glas Viin.
Hand dricker igienigien]igien] A, mgl. i A² B C igien] A, mgl. i A² B C og Trompetterne blæser.
200 Rigsdaler, det er jo at flaae Huden af sit Herskab. Hør! veed I hvad I gode Karle. Naar jeg har spiset, har jeg i Sinde at *henge |N10rop hver anden her paa Gaarden. I skal vide, at jeg icke er *at skiemte med udi Penge Sager.
Cammer-Tienneren.
Vi vil give tilbage alt, hvad vi har *oppebaaret af Eders Naade.
Jeppe.
Ja, ja! Eders Naade! Eders Naade! *Complementer og *Baslementer har vi *got Kiøb paa i disse Tider. I vil *stryge mig om Munden med Eders Naade, indtil I *faar alle Pengene bort, og I *blir mine Naader igien. Munden siger nok Eders Naade, men HiertetHiertet]Hiertet] A, Hierter B Hiertet] A, Hierter B Eders Nar. I *taler icke hvad I meener Karle. I *Betientere ere ligesom *Abner, der kom og hilsede Roland sigende: Hil være dig min Broder, og med det samme sticker ham Dolken i Hiertet. Troe mig, at Jeppe er ingen Nar.
De falder alle paa Knæ og beder om Naade.
Jeppe.
*Staar kun op igien Karle, til jeg har spiset, *siden vil jeg see efter, *hvor det henger sammen, hvilke, som har fortient at henges eller ej. Nu vil jeg holde mig lystig.
Sc. 2.
Jeppe. Cammer-Tienneren. *Rifogden. Secreteren.
Jeppe.
Hvor er min Rifogd?
Cammer-Tienneren.
Hand er her uden for.
|N10v
Jeppe.
Lad ham strax komme ind.
Rifogden kommer ind udi en *Sølvknappet-Kiole med *Geheng om Livet.
Har Eders Naade noget at befale?
Jeppe.
*Intet uden atuden at]uden at] A, uden A² B C uden at] A, uden A² B C du skal henges.
Rifogden.
Jeg har jo intet ondt giordt? Eders Naade! hvorfor skal jeg henges?
Jeppe.
*Est du icke Rifogd?
Rifogden.
Jo jeg er, Eders Naade!
Jeppe.
Og du spør endda, hvorfor du skal henges.
Rifogden.
Jeg har dog tient Eders Naade saa *troelig og reedelig, og været saa flittig i mit Embede, saa at Eders Naade har roeset mig altid frem for andre sine Tiennere.
Jeppe.
Ja vist har du været flittig i dit Embede, det kand mand jo see paa dine støbte Sølv-Knapper, hvad faar du aarlig til Løn?
Rifogden.
*Et halv hundrede Rigsdaler aarlig.
Jeppe gaar og spadserer litlit]lit] A, mgl. i A² B C lit] A, mgl. i A² B C frem og tilbage.
Et halv hundrede Rigsdaler. Ja du skal strax hengehenge]henge] A A² a² B C; hænges Rahbek (fulgt af Lange og Boye (Boye 1852 har dog: hænge); Molbech antager at henge måske er en fejl) henge] A A² a² B C; hænges Rahbek (fulgt af Lange og Boye (Boye 1852 har dog: hænge); Molbech antager at henge måske er en fejl) .
|N11r
Rifogden.
Det kand jo icke være mindre, Naadige Herre, for et heelt Aars *møjsom Tienniste.
Jeppe.
Just derfor skal du henges, efterdi du faar kun et halv hundrede Rigsdaler. Du har Penge til Sølvknappede Kiole, til *Krusedoller for Hænderne, til *Silke-Pung bag i Haaret, og har kun 50 Rdr. om Aaret. Maa du da icke stiæle fra mig arme Mand; thi hvor skulde det ellers komme fra?
Rifogden (paa Knæ.)
Ach Naadige Herre! spar mig dog for min fattige Hustrue og u-myndige Børns skyld.
Jeppe.
Har du mange Børn?
Rifogden.
Jeg har 7 levende Børn, Eders Naade!
Jeppe.
Ha ha, 7 levende Børn? *fort heng ham Secketeer.
Secreteren.
Ach Naadige Herre! jeg er jo ingen Bøddel.
Jeppe.
Hvad du icke est, det kandst du blive, du seer ud til *allehaande. Naar du har hengt ham, skal jeg siden henge dig selv.
Rifogden.
Ach Naadige Herre! er der ingen *Pardon?
|N11v
Jeppe gaar og spadserer igien, sætter sig ned at dricke, staar op igien.
Et halv hundrede Rigsdaler, Kone, og syv Børn. Vil der ingen anden henge dig, saa skal jeg giøre det selv. Jeg veed nok, hvad I er for Karle, I Rifogder, jeg veed hvorledes I har *omgaaet med mig selv og andre stakkels Bønder. Ej! nu kommer de forbandede Bonde-Griller mig i Hovedet igien. Jeg vilde sige, jeg veed eders *Væsen og Handtering saa vel paa mine Fingre, at jeg selv kunde være Rifogd, *om det skulde gielde. I faar Fløden af Melken, og Herskabet faar en Loort (*med Tugt at sige.) *Jeg troer om Verden staar lenge, saa blir Rifogder *Junckere, og Junckere *igien Rifogder. Naar Bonden sticker jer eller jere Koner noget i Næven, saa heeder det, naar I kommer til Herskabet: den stackels Mand er villig og flittig nok, men adskillige Ulycker *slaar ham til, at hand icke kand betale. Hand har en *ond Jord, der er kommen *Skab paa hans Qvæg, og andet saadant, *med hvilken Snak Herskabet maa lade sig afspise. Troe mig go Karl, jeg lar mig icke saaledes tage ved Næsen; thi jeg er selv en Bonde og en Bondes Søn. See! nu kommer dette *Koglerie igien. Jeg siger, jeg er selv en Bondes Søn; thi *Abraham og Eva vore første Forældre vare Bønder.
Secreteren (falder ogsaa paa Knæ.)
Ach naadige Herre! hav dog Barmhier|N12rtighed med ham for hans fattige Hustrues skyld; thi hvoraf skal hunhun]hun] A A² B C; han udg1788 Rahbek Brix hun] A A² B C; han udg1788 Rahbek Brix siden leve atat]at] A B C, og A² a² at] A B C, og A² a² *føde Kone og Børnføde Kone og Børn]føde Kone og Børn] A A² B C; føde sine Børn Boye (se komm.) føde Kone og Børn] A A² B C; føde sine Børn Boye (se komm.) ?
Jeppe.
Hvem siger de skal leve? mand kand jo henge dem op med!
Secreteren.
Ach Herre! det er saadan yndig smuk Kone.
Jeppe.
Saa! du maa skee er *forliebt i hende, eftersom du *tar dig hende saa an. Lad hende komme her ind.
Sc. 3.
Rifogdens Kone. Jeppe. De andre.
Konen kommer ind og kysser paa hans Haand.
Jeppe.
Est du Rifogdens Kone?
Konen.
Ja jeg er Naadig Herre!
Jeppe tar hende paa Brystet.
Du est kiøn. Vil du sove hos mig i Nat?
Konen.
*Herren har at befale udi alting; thi jeg er i hans Tienniste.
Jeppe til Rifogden.
Vil du *tilstede, at jeg ligger hos din Kone i Nat?
Rifogden.
Jeg tacker Herren, at hand beviser mit ringe Huus den Ære.
|N12v
Jeppe.
See her! sæt en Stoel til hende, hun skal spise med mig.
Hun sætter sig ved Bordet, *æder og dricker med ham, hand blir jaloux paa Secreteren og siger:
*Du skal faa en Ulycke, dersom du seer paa hende.
*Saa tit hand kaster Øje til Secreteren, strax *slaar hand Øjene af hende og seer paa Jorden.
Hand synger *en forliebt gammeldags Viise, medens hand sidder til Bords med hende.
Jeppe befaler at spillebefaler at spille]befaler at spille] A, befaler A² C, betaler B (sætterfejl)befaler at spille] A, befaler A² C, betaler B (sætterfejl) en *Polsk Dantz, og dantzer med hende, men falder 3 gange af Druckenskab, endelig den fierde gang blir hand liggende og falder i Søvn.
Sc. 4.
Baronen. De andre.
Baronen.
*Hand sover *alt *dygtig. Nu har vi Spillet vundet, men vi havde selv nær bleven meest narret; thi hand havde i Sinde at tyrannisere over os, *hvorudover vi enten maatte have *fordervet Historien, eller ladet os *ilde medhandle af denne grove Bonde, af hvisaf hvis]af hvis] A, i hvis A² B C af hvis] A, i hvis A² B C Opførsel man kand lære, hvor tyrannisk og hovmodige *slige Folk bliver, der *af Skarnet i en hast kommer til stor Ære og Værdighed; *jeg havde nær i en ulycksalig Tid paataget mig en Secretaires Person, thi havde hand ladet mig prygle, saa havde der blevet *en forstyrret Historie, der havde underkastet mig icke mindre Folks *Raillerie end Bonden. |O1rDet er best vi lader ham sove endnu lidet, førend vi *fører ham i hans *skidne Bonde-Klæder igien.
Erich.
Ach Herre! hand sover alt som en Steen, see her! jeg kand slaae paa ham, hand føler det icke.
Baronen.
*Fører ham da ud, og fuldender Comoedien.
 
 
 
xxx
xxx