|H3r
Leander, Arleqvin.
Arleqvin.
Jeg kand sværge dyrt paa, Herre, at, hvis jeg ikke hafde hørt jer Røst, havde jegjeg]jeg] jeg, A B ; jeg udg1758, jeg, SS jeg] jeg, A B ; jeg udg1758, jeg, SS umueligt kunde kiende jer igien, saadan er I forandret paa een Maaneds Tid, medens jeg har været borte.
Leander.
Ach dig synes kun saa Harleqvin!
Harleqvin.
Da jeg reisede bort Herre, var I saa *fæd som en Forpagter; men nu seer I ikke anderledes ud, end en vandrende Ridder, en *Don Qvichot; Enten maa Herren have været syg, eller han maa være *forliebt.
Leander.
Een af Deelene, Harleqvin!
Harleq.
Har herren da været syg?
Leander.
Nei jeg har ikke.
Harleqvin.
Saa er herren da forliebt?
Leander.
Det kand nok være.
Arleqvin.
I hvem er herren da forliebt?
Leander.
Jeg veed *min troe ikke.
Harleqvin.
Hvilken underlig Snak er det?
Leander.
Underlig eller ey, saa er det dog saa.
Harleqvin.
Ey hold dog op at skiemte, Herre! men er hun skiøn?
Leander.
Jeg veed i Sandhed ikke.
|H3v
Harleqvin.
Jeg kand nok *slutte, hvordan det hænger sammen. Der er *sluttet en Forlovelse mellem hendes og jere Venner, saa at I kiender hinanden ikke, uden af deres Beskrivelse.
Leander.
Jeg hører nok, at du kiender mig ikke ret endnu. Jeg frier min troe aldrig ved *Commissionairer.Commissionairer.]Commissionairer.] Commissionairer A; Commissionairer SS, Commissionairer. udg1758 Commissionairer.] Commissionairer A; Commissionairer SS, Commissionairer. udg1758
Harleqv.
I frier ikke selv og I frier ikke ved Commissionaire, og dog blir I forlovet. Det er jo en mørk Tale, som aldrig kand løses. Det er jo ligesom jeg vilde sige: Jeg *saaler aldrig mine Hoser, jeg lar dem ey heller saale ved andre, og dog blive deblive de]blive de] blive A B; blive de udg1758, blive SS blive de] blive A B; blive de udg1758, blive SS saalede.
Leander.
Harleqvin.
Jeg kand ikke tale latin Herre! og jeg veed ikke *at give det ret paa vort *Maal, derfor maa Herren have mig undskyldt. Men har hun da *Midler?
Leander.
I *gemeene Folk spør altid strax efter Penge.
Harleqvin.
I fornemme Folk, min troe ligesaa, med Herrens *Permission, Ach sig mig dog Herre! om hun har Midler?
Leander.
*Gid jeg faae skam om jeg veed.
Harleqv.
Hvad fanden er da dette. Er hun gammel?
Leander.
Ney jeg troer ikke, at hun skal være gammel.
Harleqvin.
Herren kand jo nogenledes see paa hendes Ansigt, om hun er gammel?
Leander.
Jeg har jo sagt dig, at jeg aldrig har seet hende.
Harleqvin.
Og I er endda forliebt?
Leander.
Ja dødelig forliebt.
Harleqv.
Leand.
Jeg kommer til at *hielpe dig af Drømmen, Harleqvin! I gemene Folk gaar lige til, og vi andre fornemme Folk *defilerer. Hos jer bestaaer den hele *Act af et Spørsmaal: Vil hun have mig, og et Giensvar, Ja eller nei. Men vi, som finde ingen Sødhed udi det som vi uden Møye kand komme til, udvælge den vanskeligste og forhinderligste Vey at komme til vort Maal.
Harleqvin.
Saa maa da *Seigneur *Per Gante have været en meget fornemme Mand; thi man siger om dem, som *laverer saaledes uden Nødvendighed til maalet, at de gaaer per Gantes gienvey, men hvordan det er eller ey, saa maa I enten selv have beseet eller ved andre ladet besigtige den, som I er bleven forliebt udi.
Leander.
Som jeg siger dig Harleqvin, ingen af Deelene.
Harleqvin.
Har herren da ey heller seet hendes *Kaaberstykke?
Leander.
Hverken Original eller Copie.
Harleqvin.
Leander
Du vil ikke give mig *stunder at forklare mig. Den Person, som jeg har forliebet mig udi, *tilstæder mig allene at tale med sig. I en heel Maaned, som jeg har *giordt Amour, har jeg ikke kundet *formaae hende til at tage Masqven af for at beskue hendes Skiønhed.
Harleqvin.
Men hvordan pokker kan Herren da være bleven forliebt i hende?
Leander.
Den Haardhed, hun har *beteet mig, langt fra at giøre mig kaaldsindig, har forøget min Kierlighed i saadan Grad, at jeg er gandske fra mig selv.
Harleq.
Det er noget forbandet galt *Tøy, Herre! Det kand jo |H4vhende sig, at, naar I nu engang skal holde Bryllup, og hun tager Masken af, da bliver den udi jer Indbildning gudommelige Nymphe forvandled til en *Maren-Amme, og i steden for en *Rosen-lebed Mund kommer I til at kysse en *Jordemoder-Flab.
Leander.
Det er jeg ikke bange for. Jeg er forsikkred om at det er en *Model af Deylighed og Yndest.
Harleq.
Jeg tænkte ligeledes *forgangen, Herre, da jeg kiøbte u-beseed en halv *Fierding Smør, men da jeg slog Fierdingen op, fandt jeg den fylded med *Fæt.
Leander.
Hvilke nogle *tølpelagtige grove Lignelser.
Harleq.
Hvor grove de ere, saa ere de dog *Grundige, Naturen har givet os Øyne, fordi vi skal see os for, og Hænder, fordi vi skal føle os for, *saa giorde jeg førend jeg forlovede mig med Colombine.
Leander.
Jeg kand forsikkre dig om, at hvor skiøn hun end kunde være, saa havde jeg ikke elsket hende halv Delen saa meget, hvis hun strax havde ladet sig see.
Harleq.
Det er *en spansk Maade at blive forliebt paa, som jeg ikke begriber. Men fortæl mig Herre! hvorledes alt dette er tilgaaet?
Leander.
*Ungefehr for en Maaned siden, da jeg udi tusmørket gik og spadserede udi en Have, blev et Vindue opladet, og jeg hørdte en *angenem Engle-Røst, som nævnede mig ved Navn, og spurdte: Hvi jeg gik i saa dybe Tanker. Jeg blev strax slagen af Røstens Sødhed, og bad inderligen, at jeg maatte nyde hendes deylig Ansigt at see. Men forgieves. Efter lang Kierligheds Tale lovede hun *anden Dag ved samme Klokke-slet at unde mig hendes Conversation, men med samme haarde Vilkor. Jeg forsømmede ikke at møde, og fandt jeg udi den anden Samtale, at hun var mig ikke *ugenegen. Hun lovede at demaskerere sig, naar Tid var, og bad mig indstændig ikke at anmode hende om det som hun for vigtige Aarsager ikke endnu |H5rkunde føye mig udi. Jeg har ogsaa rettet mig derefter og *continueret vore Samqvemme med samme Vilkor. Endelig for 14 Dage siden, da jeg var allene udi en *Spadsere-Have, blev jeg af 8 maskerede *Cavaliers *uformodentligen omringed, hvilke uden at tale et Ord, førdte mig med Magt udi en prægtig Vogn,Vogn,]Vogn,] Vogn A B; Vogn SS, Vogn, udg1758 Vogn,] Vogn A B; Vogn SS, Vogn, udg1758 *agede mig *uden Byen, og holdte stille *for et deyligt *Lyst-Huus, hvor jeg blev med stor *Pomp modtagen. Jeg blev bragt af et herligt *Gemak ind udi et andet, og det med største Taushed. Endelig blev jeg indladet paa en Sal, hvor der stod et dekked Bord; *sigted fuld med delicate Retter. Jeg tænkte ved mig selv! Ach Himmel hvad er dog det.
Harleq.
Blev da Herren *alterered?
Leander.
Harleq.
Da kand jeg ikke blive saa alterered for et Bord, sigted fuld af Retter.
Leander.
Jeg vidste ikke, hvor jeg var, Harleqvin, og hvad jeg skulde giøre.
Harleq.
Hvad jeg skulde giøre? jeg skulde have sat mig ned, og *ikke givet en eneste Ret Qvarteer. Men hvorledes gik det ellers videre Herre?
Leander.
Strax derpaa indtraadde en Dame, hvis lige jeg aldrig saae udi *Yndest og Deilighed, som sat sig ned ved Bordet, og ved et Vink gav tilkiende, at jeg skulde giøre det samme. Hvilket jeg giorde.
Harleq.
Det troer jeg nok, det er jo alle de Herligheder et Menniske kand forlange i denne *usele Verden.
Leander.
Hun bad mig med en venlig Mine at spise, men mit Hierte var saa *bespendt af Frygt og Forskrækkelse, at jeg intet kunde smage.
Harleq.
Jeg kand blive gal over saadan Snak herre, skulde mit Hierte blive bespændt af det at man sat mig paa en Fløjels |H5vStol, og bær mig Mad, Viin og smukke Piger til, da maatte jeg have et slyngelagtigt Hierte, og var *ikke værd at lignes ved en Østers.
Leander.
Hold op med din slyngelagtige Critiqve, og giv mig Tid at fortælle Resten. Efter at hun havde spiiset lidt udi største Taushed, gav hun et Vink til hendes *Domestiqver at gaae til side. Da saadan Ordre var efterlevet, begynte hun dybt at sukke, og endelig brød ud udi disse Ord: Cavallier! Jeg veed, hvor eders Tanker er henne, og jeg haver udspioneret hvem I elsker. Men I elsker forgiæves. Hun *haaber ogsaa forgieves at nyde Frugt af jer Kierlighed; thi hun har en Rival, som hun er alt for afmægtig at imodstaae. Jeg spurdte skiælvende, hvo den Rival var? Hun svarede: det fik jeg nok at vide, og derpaa giorde et vitløftig *Portrait paa samme Rivale, beskrev hendes Velstand, *Byrd, Skiønhed og Yndest, og med stor Høflighed raadede mig fra at elske den, jeg havde fæstet mig Hierte til. Men all den Tale bevægede mig ikke; thi jeg svarede uforskrekked: Naadige Frue! Endskiønt samme Rivale udi Yndest og Skiønhed lignede Eders Naade selv, saa kunde dog intet uden Døden skille mig ved *min usynlige. Hvorpaa hun med en vreed Mine reisede sig, og gik bort, ladende mig allene nogen Tid, som for at nøye overveye det giordte Forslag. Derefter kom en ærbar gammel Dame ind, som tog mig ved Haanden og sagde: Jeg ynker eders Tilstand; thi I maa vide, at hun aldrig lader u-hævned passere den Foragt I har ladet see mod hende. Jeg svarede, at det skulde smerte mig at have givet Fruen mindste Leylighed til Fortørnelse, og at jeg aldeles ikke vidste hvorudi den Foragt bestod. Min Herre! sagde hun da: Det er forgiæves at I stiller jer saa *enfoldig an; thi min Frue er alt forvel informeret om jer Forstand, at hun skulde troe, at I ikke havde begrebet hendes Meeening, nemlig at den Dame, som hun saa høyt *recommenderede, var hende selv. Nu gir jeg dig at betænke Harleqvin! hvilken Tilstand disse Ord bragte mig udi.
Harleqv.
Gir Herren mig det at betænke, saa betænker jeg det saaledes, at I strax besluttede at lade jer U-synlige blive usynlig til Dommedag, og med Glæde at omfavne det *Liggendefæe, som i saae at være *solide.
|H6r
Leander.
Ney Harleqvin, den *Estime, jeg havde fattet for hende, blev ved saadant Tilbud forvandled til Foragt.
Harleqvin.
*Saa lystig. Jeg har aldrig min Livstid kiendet saadan forbanded underlig *Gout. Hør Herre! En viiser jer en kostbar Perle paa et Bord, og graver en anden, som I ikke veed om den er ægte eller u-ægte, ned i en Møding og *gir jer Vall at tage, hvilken jer lyster. Hvad tog I da helst?
Leander.
Jeg tog heldst den, som laae paa Bordet.
Harleqv.
Nei herre! i Dievels Skind ney! I *grov heller i Mødingen efter den u-ægte, saa viit som jeg kand begribe, thi – –
Leander.
Denne Lignelse passer sig her ikke.
Harleqv.
Og jeg meener jo. Men, Herre, efterdi I er saa forliebt i Masker! hvorfor forlieber I jer ikke i en *Hue-blok?
Leander.
Hold Munden, og lad mig fuldføre Historien. Efter at den største Forskrækkelse var gaaed forbi, tog jeg Mod til mig igien og sagde reent ud, at jeg tusind gange heller vilde døe end forlade min Usynlige. Den gamle Dame ynkedes over min *Forstokkenhed, og søgte af yderste Magt at bringe mig paa andre Tanker, forestillende mig paa en Side den Velstand og Herlighed, jeg kunde nyde, og paa den anden Side hendes Frues Vrede, som ikke kunde stilles, uden med mit Blod. Men *det endelige Svar var Piinebenk, Fængsel, og Død aldeles ikke kunde bevege mig. Hvorpaa hun gik sukkende bort, ladende mig allene *paa Salen; hvor jeg stod og forventede min Døds-Dom. Endelig træder de samme 8 Cavaliers ind igien,igien,]igien,] igien A B; igien SS, igien, udg1758 igien,] igien A B; igien SS, igien, udg1758 binder for mine Øyen, og fører mig bort udi en *Carosse. Jeg meente det var til *Retterstædet. Men da jeg var ført ud af Carossen, og *fornam, at jeg var *forladt alleene, løsede jeg Kluden fra Øyene, og da merkede, at jeg var udi Sikkerhed paa samme Sted, hvorfra jeg var bleven bortført, og som det var just ved samme Tid min Usynlige havde stævnet mig til sig, gik jeg derhen, og fortaalte hvad mig var *vederfared. Hun hørte det an med Forskrækkelse, formanede mig til *Bestandig|H6vhed , som hun forsikrede, at jeg mig ikke skulde *fortryde paa. Men det var mig ey heller denne gang mueligt at nyde hendes *Aasiun.
Harleqv.
Og Herren elsker hende endnu lige høyt?
Leander.
Ja end meer end *tilforn; thi just denne *Conduite som vilde *forarge en anden, er *Tønder til min Elskov. Men nu haaber jeg strax at nyde Frugten af min Bestandighed; thi hun har lovet ved denne Time at lade sig her indfinde, dog med Vilkor, at hendes Ansigt bliver skiuled.
Harleq.
Hvilke Herlige Frugter? At hun efter saadan Bestandighed og udstanden Livs-Fare beviser jer den Ære at I maa see hende udi *den anden Ende. Hør Herre! kommer hun hid uden *Geleide, saa skal hun demasqvere sig, om hun blev gal; thi her er vist nok Bedrageri under, og vil ikke Herren *tage hende Masken fra, saa vil jeg.
Leander.
Hvis nogen understod sig dertil, skulle det koste hans Liv, om det end var min egen Broder. Ney jeg vil med Taalmodighed *opbie Tiden. Men der seer jeg een kommer. Det er uden tvil hende.
Harleq.
Hun har min troe, en smuk Taille. Er hun saa smuk for som bag, saa kunde jeg selv blive forliebt i hende, hvor *koldsindig jeg end er.
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}