Tilbake til søkeresultater

1 forekomst av Jeg hører undertiden heller min KockePige tale end jer
[Fjern søkemarkeringer]

previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Sc. 2.
Per Iversen. Torben.
Iversen.
Hør Torben! hvem skal have den Simle?
Torben.
Jeg veed, *min Troe, icke.
Iversen.
Hvilken Snak! hvem har skicket dig efter den?
Torben.
Madamens sparsommelige Siæl, som var *Bormester over de andre Siæle, da jeg gik ud.
Iversen.
Hvad Pocker er det forfor]for] fot A for] fot A Snak, Torben? du maa icke have vel udsovet i Nat. Hvorledes lever ellersellers]]ellers]] A² a² B C, eller A ellers] A² a² B C, eller A din Madame?
Torben.
*Skam der veed, om mit Navn det er.
Iversen.
Jeg troer den Dreng er gall. *Kandst du icke *sagte svare mig til det, som jeg spør dig om: nemlig hvorledes din Madame lever.
Torben.
Maatte jeg spørge *Monsieur først, om vi faar got Veir i Morgen.
Iversen.
Det kand hverken jeg eller nogen *sige forvist Torben! nu er det ondt Veir, men det seer dog ud til at blive got Veir i Morgen, |E2vellers er intet mindre at bygge paa end Vind og Veirligt.
Torben.
Jeg meener dog, at min Madames Humeur er mindre at bygge paa. Det er vel sant, at *Veirligt løber megetmeget]meget] A, noget A² a² B C meget] A, noget A² a² B C galt sær udi April-Maaned, men i min Madames Sind regner det og er Soelskin 16 gange om Dagen, end ogsaa udi Julii Maaned. Hvad kand mand kalde saadant *paa Dansk.
Iversen.
Mand kalder *slige Folk paa gammel got Dansk: Vægelsindede.
Torben.
Men hvoraf kand saadant komme? mon saadane Mennisker icke har meericke har meer]icke har meer] A A², har ikke meere B C icke har meer] A A², har ikke meere B C end en Siæl.
Iversen.
Ach nej Torben! det kommer af Blodet: *ex circulatione sangvinis majori vel minori, vitium illud est in sangvine non in anima, exempli gratia, sigratia, si]]gratia, si]] B, gratia. Si A, gratia, Si gratia, si] B, gratia. Si A, gratia, Si – – forstaar du mig?
Torben.
*Erbe mirbe sirbe saarbe larbe skaarbe naarbenaarbe]naarbe] A A², maarbe B C naarbe] A A², maarbe B C kaarbe forstaar *I mig?
Iversen.
Nej! jeg forstaar icke *Krage-Maal.
Torben.
Jeg forstaar icke heller *Kloster-Latiin. I lærde Folk er, *med Permission at siige, ligesom I ere galne. Det er jo let at begribe, at |E3rmand maa icke snacke Latiin med mig. Siig mig derfor paa got Dansk, hvoraf saadant kand komme.
Iversen.
Der kand findes en hob onde *galdefulde Væsker i et Menniskes Legeme, som nu regiere meest udi endeel af Legemet, nu udi en anden, hvorefter Sindet drejer sig; naar de onde Væsker sætter sig meest for Hiertet, er mand *melancholisk, og naar de forflytter sig, blir mand glad igien.
Torben.
Ej! Monsieur, det er icke saadant som jeg spør om. Var det kunkun]kun] A A² a² , her nu B C kun] A A² a² , her nu B C saaledes beskaffet, at min Madame var *stundum bedrøvet, stundum glad, saa kunde Mand tilskrive Blodet og Væskerne saadant. Men hun er stundum saa *fortroelig, at hun skulle fortælle end sin Uven, hvor mange gange hun har *ladet sig forlyste siden hendes Mands Død, stundum igien saa mistenckelig, at *hun sætter Ord paa Skruer end ogsaa for hendes beste Venner. En Dag er hun syg af Sult, en anden af formegen Mad. En Dag løber hun for Mandfolk, en anden løber hun efter dem. Nu kand Folk icke lide hende, fordi hun er formeget taus, nu fordi hun er formeget snaksom. Nu blir hun vred, naar mand taler vel om Folk. Nu blir hun vred, naar mand taler ilde om de samme. Nu *holder hun for, at alting regieres af en |E3v*Slumpe-Lycke. Nu tilskriver hun *Himmelens Direction, at hendes Grød icke er bleven *sveen, eller at *hendes Caffee er klar og har en ny Modens Smag. Nu er hun syg af Arbeid, nu af Dovenhed.
Iversen.
Det kommer altsammen af Vædskerne.
Torben.
Kommer det af Vædskerne, saa skulde jeg tencke, mand kunde finde noget paa Apoteket at curere Mistancke og Ugudelighed med.
Iversen.
Om saadant kand cureres med noget paa Apotheket eller ej, det maa Docterne sige. Jeg siger kun som en *Philosophus, at det kommer af Vædskerne.
Torben.
Og jeg siger som ingen Philosophus, men som et fornuftig Menniske, at det icke kommer af Vædskerne.
Iversen.
Ej! vil du *disputere det, som alle lærde Folk ere eenige udi.
Torben.
Lærde Folk eenige! Jeg har aldrig hørt min Livs-Tid at lærde Folk er eenige hverken i det eller andet.
Iversen.
Torben! jegTorben! jeg]Torben! jeg] A A², Jeg B C Torben! jeg] A A², Jeg B C *følger *AristotelisAristotelis]Aristotelis] B C, Aristolis A A² a² (A²: Aristoljs)Aristotelis] B C, Aristolis A A² a² (A²: Aristoljs) Meening efter derudi saasaa]]saa]] B C, som A A² a² saa] B C, som A A² a² vel som i andet.
|E4r
Torben.
Ej! hvad var det for en Mand?
Iversen.
Det var en stor Philosophus, som har levet for henved 2000 Aar siden.
Torben.
Og jeg følger Fornuften, som har været til fra *MathusalemsMathusalems]Mathusalems] A, Methusalems A² a² B C Mathusalems] A, Methusalems A² a² B C Tider.
Iversen.
Hvad er da din Meening?
Torben.
Hvad vil I da give mig derfor; thi jeg sælger min Viisdom ligesaa dyrt, som en anden. I Lærde tar jo Penge for alting, og har det mindre fornøden end jeg og mine Lige. Dog, *paa det I skal see, at jeg er icke misundelig, da vil jeg give tilkiende de naturlige Aarsage, som jeg efter lang Speculatz har udgrundet: Jeg har hørt sige af lærde Folk, (thi jeg tiente hos en *Tydsk Balbeer, førend jeg kom her) at *eens Siæl undertiden kand forflyttes i en anden. Nu kand det være, at, maa skee, paa samme Tid, som min Madame blev fød, en Rev, en Gaas, et Egern, en gammel Kat, en Hiort, en Skielpadde, en Fisk, en Skade, en Ulv, et Lam ere dødedøde]døde] dode A døde] dode A , og deres Siæl har taget allesammenderes Siæl har taget allesammen]deres Siæl har taget allesammen] A A², deres Siæle allesammen har taget B C deres Siæl har taget allesammen] A A², deres Siæle allesammen har taget B C *Logemente udi Madamen, hvor de endnu er og blir, saa lenge hun er saa vægelsindet. Naar nu Gaase-Siælen *fører Regiment, saa har hun Gaase-Forstand, naar Ulve-Siælen regie|E4vrer, faar jeg hug og onde Ord for ingen Ting. Naar Fiske-Siælen har Magten, sidder hun og maaber i Seldskab, og naar Skade-Siælen er Bormester, løber Munden paa hende som Hiulene paa en Post-Vogn.
Iversen.
Ha, ha, ha, det er Skade, Torben, at du icke har studeret.
Torben.
I meener, maa skee, saa havde jeg end bleven galnere end jeg er.
Iversen.
Men er det vist, at din Madame er saa vægelsindet.
Torben.
Ja, min Troe, er det vist. Jeg har øvet mig i at efterabe hende, *og svær vor Stue-Pige, at hun vil heller see mig agere saaledes, end *gaa paa den stercke Mand eller *høre paa *Chilian og *Hans Wurst.
Iversen.
Ach! *hierte Torben! lad see noget ogsaa, hvor du bær dig ad?
Torben.
Ja nok: for Exempel: Nu er jeg i god Humeur. Hør Monsieur den største Fornøjelse for mig er, at jeg kand komme i Selskab med lærde Folk, *besynderlig saadane som min Herre, af hvis Mund der flyder lutter Honning, af hvis Tale end Steene maa beveges.
|E5rHand tier lidt og stryger sig om Øjene.
Monsieur! I er en lærd Mand, men I er ogsaa en *Pedant.  Jeg hører undertiden heller min Kocke-PigeKocke-Pige tale end jer ; thi hun taler fornuftigtfornuftigt]fornuftigt] A A², fornuftigst B C fornuftigt] A A², fornuftigst B C udi en *slett Kocke-Pige-Stiil og I *fører Pølse-Snak udi en lærd Stiil.
Iversen.
Ha, ha, ha.
Torben.
Nu paa en anden Maade.
Tar en Stoel.
Vil Monsieur icke behage at sidde ned. Jeg beder ham derom, hand skal min Troe, icke staae. Giør mig den Fornøjelse, min Herre, at sætte sig.
Naar Iversen vil sætte sig, træcker hand Stoelen under ham, saa hand falder paa sin Rumpe, og siger da Torben:
Monsieur den Stoel er for god for jer; vil I sidde, saa kand I sidde paa Bencken.
Iversen.
Hør Torben! *jeg forlanger paa saadan Maade icke at du skal agere lenger.
Torben.
Ej! Monsieur *bilder jer kun ind, at det kommer af Vædskerne, saa kand I umuelig bliveblive]blive] blige A (med læderet g)blive] blige A (med læderet g) vred. Nu vil jeg *fare fort; thi det er kun en Begyndelse. Monsieur skal have sin Fornøjelse deraf.
Iversen.
Nej Torben! du kand fuldføre Comoedien for Stue-Pigen. *JegJeg]Jeg] A, ; Jeg] A, ; har icke Stunder at |E5v*bie lenger, *adieu. Jeg fik et forbandet Stød, som jeg, maa skee, vil føle udi 3 Dage. Jeg skal icke saa hastig *giøre mig gemeen med *Drenge meer. Ach det giørgiør]giør] gior A giør] gior A mig *profecto saa ont, at jeg kand neppe gaa.
 
 
 
xxx
xxx